Foto: Jakob Sørensen
MILJØ OG POLITIK
En god forretning. Laksefiskeriet i Skjern Å kan give en værdiforøgelse på 12,4 mio kr om året til lokalområdet, hvis laksebestanden får bedre vilkår.
FLERE LAKS
FLERE PENGE
Ved at øge laksebestanden i Skjern Å og sikre artens bevaringsstatus, slår man to fluer med ét smæk. Laksefiskeriet bidrager nemlig i høj grad til økonomien i lokalområdet, og flere laks giver flere penge i kassen. Af Daniel Lindvig dl@sportsfiskeren.dk
I Miljø- og Vandpleje 40 kan man læse nærmere om en ny undersøgelse af værdien af laksefiskeriet ved Skjern Å, der udkom i december 2014. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der samlet var 753 skjernåfiskere, som svarede på undersøgelsen. Analysen er den første, der systematisk har indsamlet faktuel viden om lystfiskeriet og lystfiskernes forbrug, herunder hvor stor en del af forbruget lystfiskerne lægger i det lokalområde, hvor de fisker. Endvidere anslår undersøgelsen, hvor stor værdien af et fremtidigt fiskeri kan være, under forhold hvor lakseopgangen i Skjern Å er dobbelt så stor. For selv om laksefiskeriet i dag er godt, så er der potentiale for, at det kan blive meget bedre. Fremtidens laksefiskeri i verdensklasse Hvis nutidens laksefiskeri i Skjern Å er i danmarksklasse, ja så er der muligheder for, at det i fremtiden kan blive i verdensklasse. Siden midten af 90’erne er fiskeriet gået fra at være ikke særligt interessant til godt og velkendt blandt alle danske laksefiskere. Det skyldes alle de tiltag, der har været for at forbedre laksens gyde- og opvækstområder i vandløbet, adgangen dertil og ikke mindst avlsarbejde på den oprindelige laksestamme. Men der kan i fremtiden komme endnu flere strækninger med laksefiskeri. 26
Sportsfiskeren | 2 | 2015
I takt med at der restaureres gydeområder, der skabes fri passage til flere områder i vandløbet og bestanden af skjernålaks bliver større, vil der blive mere plads til lystfiskere, og fiskeriet vil blive endnu mere interessant. En lakseopgang på 8000 laks vurderes realistisk. Hvis et sådant scenarie realiseres, så vil fiskeriet tiltrække sig international opmærksomhed.
en opgang på 8000 laks vil fordoble den årlige værditilvækst til 12,4 mio kr Skjernåfiskeren er anderledes Tidligere undersøgelser har vist, at der er forskellige segmenter af lystfiskere i Danmark. Lystfiskere, der fisker efter laks og havørred i danske vandløb, vil typisk have en høj fiskeintensitet, et stort forbrug og et stort engagement i deres hobby. Den typiske skjernåfisker foretager også flere fisketure og bruger flere penge på sin hobby end den gennemsnitlige danske lystfisker. Undersøgelsen viste ligeledes, at lystfiskerne ved Skjern Å generelt er tilfredse med fiskeriet, og at de samlet set bakker op om reglerne for fiskeriet. Dog viste undersøgelsen også, at mange
lystfiskere vægter, at åen ikke er overrendt af lystfiskere. Et vigtigt aspekt, der skal balanceres i et fremtidigt fiskeri. Først fisk, så penge Undersøgelsen viser at, der er en direkte sammenhæng mellem antallet af laks i Skjern Å og den lokaløkonomiske værdi. Under de nuværende forhold indbringer fiskeriet lokalt en værditilvækst på 6,8 mio kr årligt, som følge af et årligt lokaløkonomisk forbrug på 14,6 mio . Under et fremtidigt scenarie med en opgang på 8000 laks vil den årlige værditilvækst være fordoblet til 12,4 mio kr. I estimatet er det indregnet, at trængsel ved åen kan have en negativ effekt. Det er dog meget sandsynligt, at der vil komme endnu flere strækninger med laksefiskeri i Skjern Å i fremtiden i takt med, at forholdene i vandløbet forbedres. Det vil minimere trængslen blandt fiskerne ved åen og give en endnu større værdiforøgelse end 12,4 mio kr årligt. Rapporten vurderer endvidere, at resultaterne fra undersøgelsen kan overføres til andre vestjyske åer, hvor der er laksefiskeri. ▪
VIL DU VIDE MERE Du kan læse mere om rapporten fra Skjern Å på www.sportsfiskeren.dk/mv40 Eller hente den på www.bit.ly/1ExG2QO