DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
SPORTSFISKEREN
INDBLIK
02 2 02 1
~ Lystfiskeri med holdning ~
EUROPAS BLÅ HJERTE
HURRA FOR HOVEDSTADEN
DEN 100-ÅRIGE HÅRKNUDE
TEMA
En vild Gudenå I over 100 år har Tangeværket været en prop i Gudenåen. Nu skal der findes en passageløsning. Men hvorfor har det taget så lang tid? Og hvordan vil drømmescenariet, en vild Gudenå, komme til at se ud?
~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~
"Overalt har vi vandløb, søer, kyster og hav lige uden for døren, og også her gisper naturen efter plads og fred fra menneskelig udnyttelse" ˜ Torben Kaas, formand ˜
BLÅ NATURNATIONALPARKER Regeringen har født tankerne om store naturnationalparker, som skal være refugier med høj biodiversitet. Ingen mennesker kan længere være i tvivl om behovet for, at vi giver naturen et pusterum, så vi har med glæde set de første fem naturnationalparker blive udpeget. Men vi mangler fokus på vandet, som er grundlag for en stor del af Danmarks biodiversitet. Overalt har vi vandløb, søer, kyster og hav lige uden for døren, og også her gisper naturen efter plads og fred fra menneskelig udnyttelse. Naturen har brug for marine naturnationalparker og for naturnationalparker, som giver plads til livet i vores ferske vande. I denne udgave af Indblik skriver vi om Gudenåen, hvor der ganske snart skal tages en beslutning om bevarelse eller nedlæggelse af Tange Sø.
52
dier, når vi snart skal sige tak for lån af vandet til elproduktion i 100 år. Druknet er historien om floden, vi kan få tilbage, og druknet er historien om den enestående mulighed, vi nu har for at genskabe et naturområde helt fra bunden, uden der skal tages hensyn til produktion og lodsejere og historiske rettigheder til det ene og det andet. Iltfattige og visionsløse forslag om spunsløsninger eller kilometervis af kunstigt vandløb ved siden af kraftværkssøen stjæler opmærksomheden fra den helt oplagte mulighed for her at genskabe natur alene på naturens præmisser med arter og artsrigdom, som hører en naturtype til, vi har alt for lidt af herhjemme: Den store flod.
For vores længste vandløb har vi haft en bagvendt debat om de ting, vi mister, hvis vi giver vandet tilbage til naturen. Vi mister en kunstig sø og en søudsigt, vi mister oplevelsesmuligheder på og ved søen, og vi mister et stykke fungerende industriel kulturhistorie med Tangeværket.
Den slags chancer for at hjælpe naturen på vej får man ikke mange af i livet. Bukker vores politikere under for visionsløsheden, kommer der til at gå generationer, før vi igen kan diskutere, hvad slags land vi vil være. Vil vi bevare og beskytte vores naturødelæggelser, eller vil vi bevare og beskytte naturen?
Hele historien om, hvad vi nu har mulighed for at få, drukner i råbekoret om de mistede herlighedsvær-
Lad os starte med Naturnationalpark Gudernes Å som den første af de blå naturnationalparker.
INDBLIK
NUMMER 2
~ Tema: En vild Gudenå ~ Andreas Findling-Rottem Morten Rasmussen og Jens Skjerbek
Den 100-årige hårknude For 21 år siden udløb Tangeværkets tilladelse til at indvinde vand fra Gudenåen. Lige siden har værket været en politisk varm kartoffel – og åen ligger derfor fortsat i lænker. Men hvad er op og ned i Tangeværkets 100-årige historie?
N
etop nu sidder miljøminister Lea Wermelin med en historisk vanskelig sag på sit bord. Sagen om Tangeværket og Gudenåen. Skal åen genetableres og lægges tilbage i sit oprindelige forløb på bunden af Tange Sø? Eller skal der i stedet graves et nyt, kunstigt å-løb udenom Tange Sø? Sagen har været historisk svær at løse, og på hver sin side står henholdsvis lokale borgere, der værdsætter søen, og natur- og miljøinteresserede, der kæmper for et stykke unik dansk natur, som har været sat under vand siden 1921. Strøm til Jylland Tangeværket blev indviet tilbage i januar 1921, og med det begyndte
udnyttelsen af Gudenåens enorme vandmængder til el-produktion. Ved indvielsen var Tangeværket Jyllands største elværk og det kunne dække op mod 25 % af hele Jyllands elforbrug. Det var den daværende regering med Ministeren for offentlige arbejder, Hassing Jørgensen fra Det Radikale Venstre, der allerede tilbage i 1918 meddelte en række lokale amts- og byråd koncession på udnyttelsen af vandkraften i Gudenåen. Altså tilladelse til at opstemme og udnytte åens vand. Tilladelsen blev sat til at gælde fra den dag, Tangeværket blev sat i drift og 80 år frem, til og med år 2000. Laksen forsvandt Inden Hassing Jørgensens beslutning, så fremtiden for Gudenålaksen faktisk ganske lys ud der i begyndelsen af 1900-tallet. Forud lå ellers en både
INDBLIK
lang og turbulent tid. Særligt de mange fiskegårde i åen, der helt tilbage fra 1600-tallet havde blokeret åen og indfanget store dele af de optrækkende laks, havde taget hårdt på bestanden. Også pramfarten var problematisk, da pramdragerne forbandede de lavvandede og stenede partier af Gudenåen og derfor gravede mange af de velegnede gydestryg op, så der kunne sejles på åen uden grundstødninger. Men da laksebestanden sidst i 1800-tallet var blevet presset i bund af overfiskeri og ødelagte gydepladser, blev der indført forbud mod nye fiskegårde – og i takt med, at laksebestanden faldt, lukkede fiskegårdene på stribe – og ved overgangen til 1900-tallet var der kun én tilbage. En stor del af pramdragerfarten blev samtidig afløst af jernbanen, og der blev desuden indført en udvidet fredningstid for
53
forslag i forhold til kravene i EU’s Vandrammedirektiv og EU’s Habitatdirektiv. Rapportens konklusion var, at modellen med tømning af Tange Sø og genetablering af Gudenåens oprindelige løb ville være den eneste løsning, der kunne leve fuldt ud op til kravene i Vandrammedirektivet. Selvom man skulle tro, at der dermed forelå den nødvendige viden for politikerne til at træffe et valg ved Gudenåen, måtte man tro om igen.
I takt med samfundets udvikling er vandkraft i dagens Danmark blevet en ubetydelig del af det store forsyningsmæssige puslespil. Tangeværket leverer i dag en mængde el, der svarer til omkring én vindmølles produktion.
laksen, et forbud mod natfiskeri og igangsat et genophjælpningsprogram for Gudenålaksen. Fremtiden så altså lys ud, men netop som udviklingen for laksen skulle til at vende i Gudenåen, satte Regeringen altså dødsstødet ind: Tangeværket skulle levere strøm til Jylland – og Gudenåen skulle levere energien. Resultatet blev, at Gudenåens forløb ændrede sig fra en klukkende å til en stillestående sø. Og efter etableringen af Tangeværket, stod det ret hurtigt klart, at værket havde store konsekvenser for Gudenåens fauna og fiskebestande. Antallet af havørreder i åen blev på få år halveret – og allerede i 1929, otte år efter indvielsen, blev Gudenåens unikke laksestamme konstateret uddød.
54
omløbsstryg. Der blev i stedet nedsat en arbejdsgruppe af Miljøministeriet og Fødevareministeriet, der året efter kunne præsentere en COWI-rapport med beskrivelse af ni forskellige løsningsforslag. Anbefalingerne blev dog ignoreret politisk – og vandindvindingstilladelsen forlænget med yderligere fem år. Og det skulle vise sig ikke at være sidste udsættelse af sagen.
Flere udsættelser Et flertal i Folketinget forlængede i 2007 endnu engang vandindvindingstilladelsen – denne gang med yderligere seks år. Nu var forklaringen, at man ville afvente arbejdet med de kommende vandplaner, hvor en løsning skulle indgå og udføres senest i 2015. Men det blev heller ikke tilfældet. For selvom at det med udsættelsen i 2007 også blev vedtaget, at der i 2011 skulle tages en endelig beslutning om Tangeværkets fremtid, som altså skulle indgå i vandplanerne for 2009-2015, valgte daværende miljøminister Karen Ellemann fra Venstre at udskyde sagen til den næste vandplanperiode fra 2015-2021. Kort efter, i efteråret 2011, skiftede Regeringsmagten og den nye miljøminister Ida Auken fra SF blev trukket ind i sagen. Hun valgte i mellemtiden at ophæve Tangeloven, der gav Tangeværket tilladelse til vandindvindingen. Og selvom det udefra kunne virke fornuftigt, var det blot med til at forlænge sagen på ubestemt tid, da Tangeværket nu kunne få lov at fortsætte sin vandindvinding til elproduktion med grundlag i Vandforsyningsloven – og
Vandindvinding udløber Selvom flere lystfiskere op gennem 1900-tallet begræd Gudenålaksens
To nye løsninger på bordet I april 2007 præsenterede Danmarks Naturfredningsforening (DN) yderligere en rapport udarbejdet af COWI. Med den kom DN med to nye forslag: En tømning af søen, samt en model med et langt omløbsstryg udenom Tange Sø fra Tangeværket til Ansdæmningen kombineret med en genetablering af den oprindelige Gudenå fra Ansdæmningen til Kongensbro. DN’s rapport indeholdt også en vurdering af de forskellige løsnings-
uddøen, var der længe egentlig relativt stille og fredeligt omkring Tangeværket. Værket, også kendt som Gudenaacentralen, havde selvfølgelig også fået en 80-årig vandindvindingstilladelse fra staten, så der var i lang tid ikke meget at stille op i kampen for en fri å. Men lystfiskere og naturinteresserede ventede naturligvis med spænding på, at kalenderen skulle skrive 2001. Men dagen for vandindvindingstilladelsens ophør blev en fuser. Gudenåcentralens koncession blev forlænget med to år til trods for en livlig debat op gennem 1990’erne, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund blandt andet havde stillet forslag om et langt
Opførelsen af Tangeværket satte i 1921 en prop i Danmarks længste vandløb og har siden forhindret en række fiskearter i at trække op og ned i Gudenåen.
INDBLIK
NUMMER 2
Efter årtiers politisk tovtrækkeri, utallige rapporter og løsningsforslag og ti forskellige miljøministre er det nu op til Lea Wermelin at træffe en beslutning om Gudenåens fremtid. dermed var der ikke længere en særlov eller en tidsramme for driften af værket. Nu var det i stedet for Viborg Kommune, der var myndighed og dermed skulle give fremtidige tilladelser til Tangeværkets drift. Det lange omløbsstryg Til trods for at Tangeværket nu stod med det, der kunne ligne en tidsubegrænset vandindvindingstilladelse, var der ved indgangen til den anden vandplanperiode i 2015 blandt lystfiskere og naturforkæmpere håb om, at der nu skulle findes og gennemføres en løsning. I efteråret 2015 var de fire Gudenå-kommuner, Favrskov, Randers, Silkeborg og Viborg endda gået sammen for at finde en fælles løsning. Ingeniørfirmaet Rambøll blev bedt om at finde en løsningsmodel, som både skulle tage højde for de kulturhistoriske værdier og de fastsatte miljømål for Gudenåen og dens tilløb. Det blev til fem løsningsforslag, hvoraf den såkaldte løsning E, et 11 kilometer langt omløbsstryg, vandt opbakning blandt tre af de fire kommuner. Kun Silkeborg Kommune var imod, da løsning E ville betyde, at Tangeværket kun kunne fortsætte som museum. De fire kommuner kunne altså ikke nå til enighed – og håbet om en løsning for Gudenåen i forbindelse med anden vandplanperiode så også ud til at forsvinde. I stedet kunne den ene nye miljøminister efter den anden i årene efter rejse til Tangeværket for at blive mødt af søvenner og søfjender - og bryde hovedet med denne gordiske knude af en miljøsag. Men ingen af dem, havde reelt lyst til at gå ind i sagen. Viborg Kommune havde i mellemtiden – i begyndelsen af 2015 – ovenikøbet givet en ny tilladelse til vandindvinding til Tangeværket. Danmarks Sportsfiskerforbund påklager tilladelsen, og i 2019 får Forbundet medhold i klagen. Alligevel fortsætter driften, men tiden er efterhånden imod Tangeværket. Endelig en løsning på vej? I juni 2019 får Danmark en ny miljøminister i form af Lea Wermelin fra Social-
NUMMER 2
demokratiet. Hun er dermed den tiende miljøminister, der får Tange-sagen på sit bord, efter at værkets koncession er udløbet. Og modsat de tre foregående Venstre-ministre er hun presset til at finde løsning, da Danmark som resten af EU er på vej ind i den tredje og sidste vandplanperiode. Den foreskriver, at der skal findes en passageløsning ved Gudenåen inden udgangen af 2027, og at der skal ligge en beskrivelse af løsningen inden udgangen af 2021. Derfor nedsætter Lea Wermelin i slutningen af 2020 endnu en arbejdsgruppe i rækken, denne gang bestående af de fire kommuner Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers, Gudenåcentralen og ejeren Norlys, samt DN, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet og Foreningen til bevarelse af Tange Sø. DN varetager formandskabet i gruppen. Formålet er at få barberet de utroligt mange løsningsforslag, der gennem tiden er fremlagt, ned til et minimum – og helst skal arbejdsgruppen finde et forslag, de kan blive enige om. Men den opgave virker umulig fra start af. Efter mange møder i de første måneder af 2021 lykkes det hverken arbejdsgruppen at komme med ét konkret forslag eller at nå til enighed om en række principper for en løsning. I stedet afleverer et flertal af arbejdsgruppen, der er nået til enighed, en række principper for en passageløsning ved Tange Sø til miljøministeren. Danmarks Sportsfiskerforbund indsender samtidig en mindretalsudtalelse med en anbefaling om den bedste løsning for Gudenåen: At Tange Sø bliver tømt og Gudenåen reetableret i sit oprindelige forløb. Og der ligger sagen nu. Efter årtiers politisk tovtrækkeri, utallige rapporter og løsningsforslag og ti forskellige miljøministre er det nu op til den nuværende Lea Wermelin at træffe en beslutning om Gudenåens fremtid. Historien viser, at det kan blive svært at gøre alle helt tilfredse, men det bliver i hvert fald umuligt ikke at træffe en beslutning i år.
INDBLIK
TANGESAGEN KORT FORTALT • Tangeværket og Tange Sø bliver indviet i 1921 • Tangeværket forhindrer Gudenålaksen i at vandre op i åen og smolten i at returnere til havet • På bunden af Tange Sø ligger Gudenålaksens vigtigste gydepladser • Den sidste vilde Gudenålaks bliver fanget i 1928 • I 2000 udløber den lov, der giver Tangeværket tilladelse til vandindvinding til el-produktion • I 2002 og 2007 udarbejder COWI to rapporter med passageforslag • Ingen af COWI-rapporterne resulterer i en belsutning • I 2013 ophæver Folketinget Tangeloven og dermed det grundlag, som Tangeværket er reguleret efter. Viborg Kommune bliver myndighed og ansvarlig for tilladelser til Tangeværkets drift • I 2015 giver Viborg Kommune Tangeværket en ny vandindvindingstilladelse. Forbundet påklager tilladelsen og får medhold i 2019 • I 2015 kommer Rambøll med fem nye forslag til passageløsninger, blandt andet et 11 km langt omløbsstryg • I 2020 nedsætter miljøminister Lea Wermelin en arbejdsgruppe, der skal indkredse antallet af løsningsforslag • Nu ligger den endelige afgørelse hos miljøministeren, der skal tage en beslutning i år
55
~ Tema: En vild Gudenå ~ Niels Åge Skovbo VildGudenaa.dk og Peder Størup
EN VILD GUDENÅ Dybt under Tange Søs overflade har Gudenåen i over 100 år ligget begravet. Men hvad gemmer der sig egentlig langt dernede under vandspejlet? Og hvad kan en vild, reetableret Gudenå tilbyde sammenlignet med de omløbsstryg, der også bliver diskuteret? Sportsfiskeren og tre fagfolk giver her sine bud.
T
o drenge bevæger sig forsigtigt opstrøms vandløbet, der slynger sig igennem en mægtig bred og frodig ådal. I skyggen af de pletvis små grupper af birketræer står heste og højlandskvæg, der sørger for, at engen ikke springer i krat, men fremstår som en naturlig eng, som den så ud for flere hundrede år siden. En eng med et væld af sommerfugle, pragtvandnymfer og planter, der sjældent ses i det øvrige kongerige. Orkidéerne er her også. Maj-gøgeurt og sågar de to kødædende af slagsen, vibefedt og
soldug nyder godt af det landskab, det vilde vandløb har skabt. Åen er bred her, meget bred. Som en håndboldbane er lang, og visse steder deler åen sig i flere løb. Vandløbet er ganske usædvanligt efter danske forhold, det er stejlt, og vandet flyder hurtigt. Flere steder minder det om en mindre, sydnorsk elv. Med en klukkende lyd slynger vandet sig forbi de store sten, som stikker op flere steder i åen. Stenene bruges flittigt af åens dyr og fugle som hvileplads, og danner læ for de mange fisk i det iltrige vand. Drengene er på fisketur. Udstyret med prop og orm leder de efter gode skjulesteder for fisk. Ikke nogen svær opgave, for vandløbet er meget varie-
Hjortearter fra de omkringliggende skove vil kunne vende tilbage til ådalen ved Gudenåen og være med til at påvirke naturen og biodiversiteten i området i en positiv retning.
56
INDBLIK
ret. Med dybe høller og brede og lave stryg er der masser af plads til både fredfisk og laksefisk. Og der er masser af fisk, som viser sig igen og igen på åens overflade, hvor de æder løs af de mange døgnfluer, slørvinger og vårfluer, der driver med strømmen. Ude midt i åen ses store, ujævne grusbunker mellem pulserende puder af blomstrende vandranunkel, der stikker helt op til overfladen. Gruset blev i vinter flittigt brugt af de meterlange laks og kilotunge havørreder, som var trukket op til netop dette stræk med lavt og hurtigt vand for at gyde. De mange tusinde små yngel er klækket nu. Ganske tæt står de i skjul på det lave vand, samme sted som lampretterne og elritserne også gemmer sig. Isfuglen flyver op langs åen. Helt tæt på vandspejlet og som et blåt lyn med tydelige "fløjt" ses den ganske ofte. Sammen med fiskehejren og odderen nyder de godt af åens mange fisk.
NUMMER 2
"Vi har en virkelig god mulighed for at genskabe noget ganske særligt" – professor, Kaj Sand-Jensen
Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker en vild og frit flydende Gudenå i det oprindelige forløb mellem Ans og Tange. Derfor er Forbundet medunderskriver på projekt VildGudenaa. Læs mere om projektet på www.vildgudenaa.dk
Drengene har fundet et godt høl. I det klare og iltrige vand ses tydeligt en stor flok skaller, der står ganske tæt på de svajende vandaks. Forsigtigt bliver proppen sendt ud i åen, og ikke længe efter har den første skalle taget regnormen, men lige inden proppen skal ud igen, bliver skallerne skræmt. En stor laks er sprunget helt fri af vandet, og lander med et kæmpe plask. De to drenge søger opstrøms efter nye gode fiskesteder og må smøge bukserne op, så de barfodet kan krydse det brede vandløb. For ved modsatte bred, lige under en udhængende rødel, har en stor bækørred netop vist sig. Problemstillingen Ovenstående "billede" kunne være et godt bud på, hvordan man i fremtiden kan opleve Danmarks længste vandløb, Gudenåen, netop der, hvor Tangeværket med en ti meters opstemning for mere end hundrede år siden oversvømmede ådalen. Dengang var el-produktionen vigtig for området, men i dag vil en enkelt moderne
NUMMER 2
INDBLIK
vindmølle kunne erstatte vandværkets produktion. Alligevel ligger Tange Sø stadig præcis der, hvor det eneste større vandløb i Danmark har karakter af en elv. Men nu skal der tages beslutning om søens fremtid. EU´s Vandrammedirektiv kræver nemlig, at der skal være faunapassage inden udgangen af 2027. Miljøminister Lea Wermelin skal derfor inden længe tage stilling til, om søen skal blive, eller om den skal tømmes – og hvis søen skal bibeholdes, hvordan der så kan sikres passage for fisk og andre dyr forbi Tangeværket. Politisk er der skabt en hårknude med modsatrettede interesser. De fleste borgere i de to små lokale byer, Ans og Tange, vil ikke af med deres sø. Modsat er der en stor gruppe af naturinteresserede, der ønsker at få genetableret Gudenåen i sit oprindelige forløb. Lokalt er derfor opbakning til en løsning, hvor søen bevares og der etableres et omløb. Omvendt mener blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, at Gudenå-
57
Ved så stort et vandløb, er det jo ekstra biologisk interessant, og jeg forudser, at ganske mange dyr og planter, fra tiden før opstemningen, vil indfinde sig igen i vandløbet. Vi har en virkelig god mulighed for at genskabe noget ganske særligt.
en optimalt set bør reetableres. Den 13 kilometer lange ådal, der nu er en sø på ca. 541 hektar, kan blive omdannet til et stort naturområde, hvor den lokale
Det er klart. Men som sådan kan man ikke sige, at Tange Sø er noget biologisk særligt i forhold til andre søer. Han hæfter sig derimod ved, at Gu-
Problematiske omløbsløsninger Som nævnt står reetableringen af Gudenåen overfor en række andre konkurrerende løsningsforslag. Men hos DTU Aqua, hvor landets førende eksperter inden for vandløbsforvaltning og fiskebestande arbejder, frygter professor og vicedirektør Anders Koed, at de andre løsninger, der er i spil, kan vise sig at blive uforholdsmæssigt dyre og krævende at vedligeholde. Det gælder for eksempel forslaget om et spunset, kunstigt omløb bestående af opretstående jernplader ned gennem Tange Sø.
befolkning og oplandskommunerne får mere sammenhængende natur at færdes i. De forskellige forslag, der er i spil, har været debatteret i en arbejdsgruppe nedsat af miljøministeren. Arbejdsgruppen, der bestod af kommuner nedstrøms Silkeborg samt en række interesseorganisationer, nåede desværre ikke til enighed om ét samlet forslag. Men det lykkedes at barbere ca. 40 forskellige løsningsmodeller ned til 15 løsningsforslag: Alt fra status quo og et minimalt lille omløb ved opstemningen til en række forslag til omløb af forskellige længder rundt om søen – samt en tømning af søen. Forslagene ligger nu på Miljøministerens bord. Der er ikke beregnet præcise beløb for, hvad de forskellige modeller for en faunapassage vil koste. Men der er estimater på forskellige løsninger fra et par konsulentrapporter. En tømning af søen og genopretning af ådalen er med et prisleje på omkring 100-150 millioner kroner den absolut billigste model. Andre løsningsforslag til omløb koster omkring 200-500 millioner kroner.
denåen bør betragtes som et nationalt anliggende og ikke udelukkende bør tilgodese lokale interesser. – Hvis jeg tager mine biologiske briller på, og bruger al min faglighed, vil jeg mene, at Gudenåen bør blive ført tilbage til sin oprindelige tilstand. Det vil være den bedste biologiske og naturmæssige løsning i og med, at vi her har Danmarks længste vandløb, der har en biologisk kvalitet, der gør det til noget ganske særligt. Ikke blot her i landet, men også internationalt, siger Kaj Sand Jensen og tilføjer: – Jeg kan se for mig, at ådalen vil kunne blive usædvanlig flot med det store fald, der ikke findes andre steder.
– Jeg er skeptisk i forhold til de tekniske udfordringer, som et spunset vandløb langs Tange Sø vil give. Et design hvor op mod ca. 30 % af Gudenåens vand skal ledes gennem søen, og den resterende mængde vand løber i et omløb er ikke uproblematisk. En sådan konstruktion vil kræve betydelige fremtidige udgifter i forhold til at vedligeholde gitterriste og tekniske installationer, som skal styre vandet og samtidigt sikre, at nedtrækkende fisk ikke svømmer ind i søen. Det vil betyde, at der skal ansættes fast personale til vedligeholdelse af installationerne, så der ligger en fremtidig stor udgift, der skal
Isblåfugl vil være en af de sommerfuglearter, der med stor sandsynlighed vil være at finde på engene omkring Gudenåen.
En unik mulighed Sportsfiskeren har talt med en række fagfolk om deres syn på problemstillingen. Professor Kaj Sand Jensen, der er biolog på Københavns Universitet og ekspert inden for ferskvandsbiologi siger: – Naturligvis har dem med en søudsigt en interesse i at bevare søen.
58
En genskabt ådal vil byde på fantastiske rekreative muligheder i form af blandt andet vandreturer, kajaksejlads og et laksefiskeri i verdensklasse.
INDBLIK
NUMMER 2
betales hvert år. I sidste ende er det er jo en politisk beslutning, om skatteborgerne i vandløbskommunerne skal betale for dette, siger Anders Koed. Samtidig mener Anders Koed, at naturen vil få trange kår med denne løsning. – Det store fald vil blive en udfordring i et kunstigt spunset og gravet forløb, hvor vandet, i modsætning til en naturlig å, ikke vil kunne brede sig ud i den omgivende ådal. Vi ved, at det oprindelige løb var meget bredt – visse steder over 100 meter bredt. Så åen har været bred og lavvandet, hvilket især var en af årsagerne til, at Gudenåen kunne producere mange laks og ørreder og i det hele taget bidrage til en meget stor og rig fauna. Graves og spunses der et kunstigt omløb, hvor en stor del af faldet afvikles over en kortere strækning, vil vi ikke se samme fysiske forhold, og der kan blive problemer med faunapassage fordi vandhastigheden vil være for høj visse steder. Naturindholdet og biodiversiteten vil næppe blive specielt højt, sammenlignet med den oprindelige og naturlig brede ådal. Erfaringer fra tidligere projekter At der tidligere har været konflikter i forbindelse med naturgenopretninger, kender fiskemester ved Dansk Center For Vildlaks, Søren Larsen, noget til. Han er født og opvokset tæt på Skjern Å, og husker tydeligt, hvor meget lokal modstand der var, før den daværende miljøminister Svend Auken i 1999 satte gang i Danmarkshistoriens største naturgenopretning ved Skjern Å. – Det var ganske massivt og næsten hver dag, når man åbnede den lokale avis, var der artikler og indlæg, som kæmpede imod projektet. Både beboerne og adskillige af byrådspolitikerne, var stærkt imod, at man genslyngede Skjern Å og lavede våde enge, fortæller Søren Larsen. Han mindes også demonstrationer med bannere, der fortalte om "Aukens Sump" og "Følg Auken til toget". – På selve åbningsdagen, hvor prins Joachim skulle åbne for vandet til de nye slyngninger, var der mødt lokale op på store traktorer med bannere og skilte, der tydeligt fortalte, hvor lidt de syntes om naturgenopretningen. Det var virkelig mærkeligt at opleve, siger Søren Larsen.
NUMMER 2
Strækningen mellem Ans og Tange kan blive et tilløbsstykke for naturinteresserede fra hele landet og være et oplagt udflugtsmål for skoleklasser og børnefamilier, der vil gå på opdagelse i naturen.
På spørgsmålet om, hvorfor så mange lokale var imod projektet, har Søren Larsen et godt bud. – Generelt er folk jo tryghedsindivider, som ved, hvad de har, og derfor kan være skeptiske over for noget nyt og anderledes, som man ikke umiddelbart kan se for sig. Er man i tvivl, siger man nej tak. Derudover skal man heller ikke tage fejl af, at få personer faktisk kan påvirke ret mange menneskers holdning. Så når eksempelvis den lokale avis tager part i en sag og kæmper imod, lader folk sig ofte rive med. Efter det store projekt ved Skjern Å var blevet åbnet, skete der dog en ændring i befolkningens holdning, forklarer Søren Larsen. - Det var faktisk en rigtig dejlig oplevelse, at blot et par år efter åbningen, så tog de lokale den nye natur til sig med en vis stolthed. Man tog faktisk reelt ejerskab i området, og i dag kan jeg ikke forestille mig, at der findes nogen i området, som ville være imod.
INDBLIK
Beregninger har også siden vist, at naturgenopretningen ved Skjern Å har generet en stor økonomisk gevinst for lokalområdet, og antallet af overnattende turister er øget betragteligt. – Antallet af turister, der kommer til området, er øget markant. Det er ikke blot danske turister, men faktisk kommer de fra det meste af Europa. Især tyske og hollandske turister kommer i stort antal for at kigge på fugle og på naturen i området. Antallet af udenlandske lystfiskere er også øget betragteligt, og ca. 20 % af alle lystfiskere ved Skjern Å er i dag udlændinge. Så ingen tvivl om, at naturgenopretningen har givet et betydeligt bidrag til vores lokale økonomi, siger Søren Larsen. Nu er spørgsmålet så, om miljøminister Lea Wermelin tør vise samme mod, som hendes forgænger Svend Auken gjorde ved Skjern Å, og prioritere en reel naturgenopretning ved Gudenåen og genskabe et for Danmark helt unikt stykke natur – eller om hensyn til de nuværende lokale interesser, vil stå i vejen.
59
~ Baggrund ~ Andreas Findling-Rottem
Europas blå hjerte er ramt af blodpropper Antallet af ferskvandsarter i Verden er i perioden 1970-2012 faldet med 81 %. Det dramatiske fald skyldes i særdeleshed spærringer. Det estimeres, at der i gennemsnit findes én spærring per kilometer vandløb i Europa, men heldigvis er der tegn på, at udviklingen er ved at vende, så Europas blå hjerte igen kan finde rytmen.
D
æmninger har i århundreder været brugt til at understøtte udviklingen af samfund over
hele Europa. De er blevet bygget for at sikre drikkevand, for at holde møller i gang og for at forhindre områder i at blive oversvømmet. Over de seneste årtier er dæmninger særligt blevet opført og brugt til produktion af elektricitet. Men naturen, biodiversiteten og de fisk, der knytter sig til vores ferskvandssystemer, har betalt - og betaler stadig - en høj pris. – Spærringer i de europæiske vandløb er i dag den største trussel mod vores bestande af ferskvandsfisk. I dag er det reelt kun muligt at fange laks på det europæiske kontinent i Spanien og Danmark. Det var ikke tilfældet for bare 100 år siden, hvor laksen var meget mere udbredt, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
6 OM SPÆRRINGER I EUROPA 1. Der findes i gennemsnit ca. 1 spærring per kilometer vandløb 2. Spærringer har langsigtede, negative indvirkninger på vandløbsnatur og fisk 3. Spærringer har været en vigtig brik i samfundsudviklingen, men mange er i dag forældede og bruges ikke til det oprindelige formål 4. At fjerne spærringer er ofte billigere og bedre end at vedligeholde dem 5. Erfaringer viser, at natur og fiskebestande overraskende hurtigt genetablerer sig efter fjernelse af spærringer 6. Fjernelse af spærringer har ofte store positive effekter på lokalsamfundet og -økonomien
Det er dog ikke kun laks og andre migrerende fisk, der er ramt af de titusindvis af spærringer, der findes over hele Europa. – Mange andre dyr og planter er også hårdt ramt. En stor del af Europas dyre- og planteliv er nemlig helt afhængige af velfungerende økosystemer i vandløb og naturlige søer. Ifølge EU gælder det blandt andet op mod 400 ferskvandsarter, der hører under og er beskyttet af EU’s Fugleog Habitatdirektiv, forklarer Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund. Små, forældede spærringer Ifølge organisationen Dam Removal Europe findes der i Europa i gennemsnit én spærring per kilometer vandløb. Langt de fleste er mindre – og ofte forældede – spærringer, som ikke længere tjener noget formål. – Der findes i dag ikke et fuldstændigt overblik over de titusindvis af mindre spærringer, som ikke længere har et samfundstjenesteligt formål.
Viuldæmningen i Randselva har siden 1958 været stopklods for en særlig stamme af søørreder fra Tyrifjorden i Sydnorge. Lokale sportsfiskere kæmper en indædt kamp for at få dæmningen fjernet, så den kritisk truede ørredbestand kan komme på fode igen. Foto: Lars Nilssen.
60
INDBLIK
NUMMER 2
Esbjerg Kommune fjernede i 2017 spærringen ved Jedsted Mølle Dambrug på den nederste del af Kongeå. Allerede nu tyder fangststatistikker fra åen på, at laksebestanden går hurtigt frem og nu kan findes langt oppe i å-systemet. Foto: Esbjerg Kommune.
Men der er ingen tvivl om, at der bare ved disse små og formålsløse spærringer ligger et kæmpe potentiale i at forbedre vores vandløb. Kun 40 % af vandløbene i EU er i god økologisk tilstand, så forbedringspotentialet er enormt – og det er oplagt at starte med at få fjernet de mange små spærringer, siger Kaare Manniche Ebert. Vandkraft vinder frem Men skulle man tro, at det kun var små, gamle vandmøller, der lå til hinder for ål, stør og laks, så kan man godt tro om igen. – Vandkraft har over de seneste årtier vundet kraftigt frem i Europa og er i flere lande et "grønt" alternativ til andre energiformer, som eksempelvis kul eller gas. Men de store vandkraftværker og deres enorme dæmninger, der skal sørge for vandtilførslen til turbinerne, kan simpelthen ikke betegnes som grøn energi, siger Kaare Manniche Ebert. For præcis som ved de mindre spærringer er de store dæmninger med til at ødelægge sårbare habitater – altså leve- og opvækstområder for både fisk, fugle og en række andre dyre- og planterarter – og er samtidig med til at fragmentere vandløbene i søer og damme, hvor aflejring af sand og mudder, ændrer vandløbets dynamik både opstrøms og nedstrøms dæmningerne. Ofte med en dårligere vandkvalitet til følge, med mindre iltrigt vand med en højere temperatur. – Der findes i omegnen af 21.000 vandkraftværker over hele Europa og der er knap 9.000 nye på vej. En tredjedel af dem er endda planlagt til at blive opført i beskyttede naturområder.
NUMMER 2
Og værst af alt er, at 91% er relativt små kraftværker, der producerer en nærmest ubetydelig mængde energi, fortæller Kaare Manniche Ebert. Europæiske lystfiskere råber op Danmarks Sportsfiskerforbund presser sammen med den europæiske paraplyorganisation for lystfiskere, European Anglers Alliance (EAA), på for at få skabt opmærksomhed på problemet – og som minimum få stoppet vandkraft i områder med særligt sårbar og beskyttet natur. – I oktober 2020 kom vi sammen med EAA med tre klare anbefalinger: Et totalt stop for nye vandkraftværker, stop for tilskud til vandkraft og fjernelse af alle dæmninger, der ikke længere tjener et klart formål. I første
omgang bør man særligt have fokus på de områder med særlig beskyttelse, for eksempel Natura 2000, eller vandløb med truede arter, siger Kaare Manniche Ebert. Med anbefalingerne følger en række stærke argumenter for, hvorfor det giver så god mening at slippe vandløbene fri. – De positive historier fra vandløb, hvor man allerede har fjernet eller er i gang med at fjerne spærringer, står faktisk i kø. Naturen og fiskene vender lynhurtigt tilbage – og de fleste steder er det endda en billig og nem måde at få genoprettet naturen på. Det seneste og bedste eksempel herhjemme er fra Kongeåen, hvor man i 2017 fjernede en spærring ved Jedsted Mølle. Nu ser laksen ud til allerede for alvor at være vendt tilbage, for kvoten blev i år opfisket på to dage. Laksene var at finde i hele åen – ikke som før, hvor de stangede snuden mod spærringen nederst i vandløbet. Det kommer selvfølgelig naturen og lystfiskerne til gavn, men vil også have en positiv effekt på lokaløkonomien på længere sigt, siger Kaare Manniche Ebert og slutter: – Desuden er Danmark og de øvrige europæiske lande forpligtede til at se på det problem. For skal vi i EU leve op til vores egne målsætninger i Vandrammedirektivet og Fugle- og Habitatdirektivet, så skal vi til at i gang med at få revet nogle dæmninger ned. Og det kan ikke gå for hurtigt.
En smuk dansk atlanterhavslaks har ladet sig overliste i Gudenåen. Danmark er et af de eneste lande i Verden, hvor bestanden af atlanterhavslaks er gået frem de sidste 10 år. Foto: Daniel Lindvig.
INDBLIK
61
~ Nyhed ~ +
Andreas Findling-Rottem
Hurra for Hovedstaden Københavnerne har for alvor fundet fiskestængerne frem. Nye tal fra Fiskeristyrelsen viser, at der i 2020 blev indløst 55% flere års-fisketegn sammenlignet med 2019. Danmarks Sportsfiskerforbund er derfor glade for, at det sammen med By & Havn er lykkes at åbne for mere fiskeri i Hovedstaden.
M
ens cafeer, restauranter, biografer, barer og spillesteder har været lukkede
under Corona-pandemien, har Københavns Havn hele tiden været åben. Der er endda åbnet for fiskeri i den indre del af havnen. Og det har københavnerne for alvor også opdaget. Uanset hvornår på døgnet du færdes langs med kajkanterne i Hovedstaden, passerer du den ene lystfisker efter den anden. På cykelstierne er de også lette at få øje på, de lokale streetfiskere, der suser afsted mod deres favoritfiskeplads med fiskestangen spændt fast på rygsækken. I Facebook-gruppen "Fiskeri i Københavns Havn" flyder det samtidig over med daglige posts om fine fangster, og de garvede molefiskere deler glædeligt ud af tips og tricks til de
mange nye og nysgerrige. Statistikkerne bekræfter også tendensen: I 2020 blev der i Hovedstaden indløst 55% flere års-fisketegn end i 2019, så der nu er 40.000 lystfiskere sammenlignet med NYE REGLER Det er tilladt at fiske med stang i Københavns Havn. Der gælder dog følgende begrænsninger: I særlige områder (ISPSområder) er fiskeri forbudt. I perioden 1. maj-30. september er det forbudt at fiske fra Bryggebroen til den sydlige ende af Langeliniekaj. Det er forbudt at fiske fra et fartøj, udsætte garn, ruser og lignende. Bund- og medefiskeri er heller ikke tilladt. Find kort over fiskemuligheder: www.byoghavn.dk/havnen/fiskeri
25.000 året før. – Vi kan se, at der kommer mange til, som deler vores glæde ved lystfiskeriet – og det, at byboerne har fået øjnene op for, at havnen er fyldt med fisk og gode oplevelser, er en glædelig nyhed, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Den stigende interesse for fiskeriet i Københavns Havn startede faktisk allerede før Corona-epidemien. Det vurderer Anders Mikkelsen, der driver guidevirksomheden Fishing Copenhagen og har fisket i havnen siden 2016. – Corona har gjort lystfiskeri i havnen til en folkesport, ingen tvivl om det. Da jeg startede i 2016, var vi ikke særligt mange, der dyrkede det, og bortset fra på Langelinje og ved Sluseholmen og Ofelia Kaj mødte man
Ofelia Plads midt i København er en af byens meget populære fiskepladser, hvor det nu er lovligt at fiske fra 1. oktober til 1. maj.
62
INDBLIK
NUMMER 2
GOD STIL I HAVNEN Er du en ægte streetfisher? Så husk at køre god stil i havnen. Det handler om: 1. At holde øje med roere, kajakker, hundeluftere og alle andre brugere af havnen 2. At rydde op efter sig selv og tage sit affald med sig 3. At rense fiske udover kajkanten eller klare det derhjemme 4. At hjælpe andre nye lystfiskere med at køre god stil ved vandet
NUMMER 2
63
sjældent andre lystfiskere. I 2019 var der dog kommet en hel del flere til, og det kunne særligt mærkes i Indre By. Men da Corona ramte i 2020, gik fiskeriet helt amok. I højsæsonerne i forår og efterår kom der virkelig mange fiskere på molerne, og det har givet fiskeriet et nyt aspekt. Det er virkelig hyggeligt, men kræver også, at vi alle viser respekt og giver plads til hinanden og husker at udvise god lystfiskerstil, siger Anders Mikkelsen. Og netop plads er der nu kommet meget mere af. Flere fiskemuligheder Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 2019 arbejdet målrettet på at få gjort mere af Københavns Havn tilgængelig for lystfiskerne. Det tidligere Havnereglement, der fastsatte reglerne for blandt andet sejlads, badning og fiskeri i havnen, gjorde det tilladt
på nær i de særligt sikrede ISPS-områder og i sommermånederne fra maj til og med september i den indre del
giver også noget godt til bylivet, siger Per Schulze, udviklingschef i By & Havn, der nu glæder sig til at se, hvor-
at fiske langs 37 kilometer kajkant – primært i Nordhavn og Sydhavn. Men Inderhavnen fra Langelinjekaj i nord til Bryggebroen i syd var lukket land for lystfiskere. – Derfor igangsatte vi en proces, hvor vi blandt andet var i dialog med byens lystfiskere og med kajakroerne med henblik på at nå frem til et fornuftigt forslag for mere fiskeri i havnen. Efter gode, konstruktive drøftelser tog vi kontakt til By & Havn for i fællesskab at få set på, hvilke muligheder der var for at for åbnet mere uden at gå på kompromis med sikkerheden i havnen for de mange andre brugere, fortæller Torben Kaas og fortsætter: – By & Havn var lige fra begyndelsen med på idéen om mere fiskeri, og vi fandt derfor hurtigt frem til en løsning, hvor fiskeriet blev gjort frit i hele havnen
af havnen, hvor der er meget trafik på vandet og mange mennesker langs med molerne. Og det er vi godt tilfredse med. Passivt bund- og medefiskeri er til gengæld blevet gjort ulovligt til nogens ærgrelse. Men da der er for stor risiko for, at stænger og snører, som ikke bliver holdt øje med, kan komme i karambolage med kajakkere og andre sejlende, må vi acceptere, at det ikke kan dyrkes i havnen, siger Torben Kaas. Hos By & Havn er der også udbredt begejstring for, at lystfiskerne nu kan boltre sig i det meste af havnen. – Vi er rigtig glade for, at der bliver endnu bedre muligheder for de mange lystfiskere i Københavns Havn. Det er en god måde at bringe naturoplevelserne tættere på byen, når man kan springe på cyklen med fiskegrejet og kaste snøren ud et kvarter senere. Det
dan de nye regler bliver taget imod på kajkanterne.
Torskefiskeriet i København er helt unikt – og fisk op til 3-4 kilo er slet ikke usædvanligt.
5 TIPS TIL HOVEDSTADENS HAVNETORSK 1. Fisk tæt på bunden Torskene bevæger sig primært i det nederste vandlag, så sørg for at fiske tæt på bunden hele tiden. 2. Slå straks bøjlen over Slå bøjlen over, så du har stram line, så snart jiggen rammer vandet. Det betaler sig, selvom det koster et par meter af kastet. Torskene kan sagtens hugge, når jiggen daler gennem vandet, og som regel mister du fisken, hvis ikke du har stram line. 3. Skift ofte plads Hvis ikke du har mærket noget efter en halv time, kan det som regel betale sig at flytte til et nyt sted. 4. Fisk let Fiskeriet er sjovest med stænger med en kastevægt på højst 30 gram. Så mærker du også bedre, når du rammer bund, eller når fisken napper i jighalen. 5. Koncentrer fiskeriet omkring solopgang og solnedgang Torskene kan fanges døgnet rundt, men er som regel mest i hugget fra en time før til en time efter solopgang og solnedgang.
De nye regler for lystfiskeri i Københavns Havn betyder, at de fleste af byen borgere ikke har meget mere end 10 minutter på cykel til en god fiskeplads.
64
INDBLIK
NUMMER 2
~ Kort nyt ~
Fri passage ved Kollens Mølle Det var kulminationen på flere års indsats, da Skanderborg Kommune den 21. april 2021 gav Naturstyrelsen grønt lys til at gå i gang med at fjerne en gammel spærring ved Kollens Mølle. Bag indsatsen står netop Naturstyrelsen, der sikrede finansieringen ved en ekstraordinær indsats, Danmarks Sportsfiskerforbund samt de lokale ildsjæle fra Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere og vandplejegruppen Vandstjernerne, der nu kan se frem til, at fiskene får adgang til en af de øverste forgreninger i Århus Å.
Vildtkameraer ved Gudenåen Gennem de senere år har ørredbestanden i Gudenåen nedstrøms Tange Sø været i kraftig tilbagegang. En undersøgelse fra 2020 viste, at engsøerne omkring Randers ikke så ud til at være problemet, da radiomærkede ørredsmolt fint passerede forbi engsøerne og ud i Randers Fjord. Derfor igangsættes der nu nye undersøgelser. 30-40 vildtkameraer placeret ved ti gydebække i Gudenåen nedstrøms Tange Sø skal i løbet af det næste år være med til at afdække, om årsagen til tilbagegangen i ørredbestanden i Gudenåsystemet skyldes rovdyr og fugles indhug i bestanden. Projektet er finansieret af tre kommuner, de lokale sportsfiskere, ELRO-fonden og LystfiskerDanmark. De fire lokalforeninger skal hjælpe med det praktiske arbejde med at passe de mange kameraer.
Kongeå i kongeklassen
Vinduesmål for gedder De gældende regler for mindstemål og fredningstider i ferskvand er netop nu i høring. Danmarks Sportsfiskerforbund bakker blandt andet op om en udvidet fredningstid for gedder fra den 15. marts til den 30. april og foreslår samtidig vinduesmål for både gedder og sandart. Derudover bør der indføres fredningstid og mindstemål på arter som karpe, aborre, suder og brasen.
NUMMER 2
På blot to dage blev fælleskvoten for laks over 75 cm i Kongeå opfisket. Til nogens store ærgrelse, men til andres store begejstring. For den usædvanligt hurtige udnyttelse af kvoten tyder på, at laksene for alvor er vendt tilbage til åen, efter det i 2017 lykkedes at fjerne spærringen ved Jedsted Mølle. Og det kan på længere sigt medføre en større kvote til lystfiskerne, håber Simon Simonsen, der er formand for Kongeåens Sammenslutning. Noget tyder altså på, at Kongeå er på vej op i kongeklassen af de danske laksevandløb. Se mere på sportsfiskeren.dk/nyheder
INDBLIK
Kolding Marina City Efter ønske fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Kolding Sportsfiskerforening tager Kolding Kommune nu hensyn til havørrederne fra Kolding Å i forbindelse med udbygning af den nye bydel Kolding Marina City. Udgravningen til projektet kan medføre en forhøjet koncentration af giftige gasser, blandt andet svovlbrinte, i å-mundingen, og derfor er gravearbejdet nu begrænset til vintermånederne december til marts.
65
~ Kort nyt ~
Grøn Grundlov Miljø, natur og klima er et grundlovsanliggende på lige fod med eksempelvis uddannelse og ligestilling. Det mener en række danske organisationer og virksomheder, der sammen står bag koalitionen Grøn Grundlov, som Danmarks Sportsfiskerforbund er en del af. – Vores natur, miljø og klima er i en historisk dårlig forfatning. Der er simpelthen ikke længere tid til at udskyde indsatser og tiltag, som kan få vores og fremtidige generationers planet på ret kurs igen. Derfor bakker vi op om en Grøn Grundlov, så vores natur og miljø bliver grundlovssikret. Danmark har længe brystet sig af at have "den grønne førertrøje" på, og vil man fortsat det, må en Grøn grundlov være et minimum, siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Naturnationalparker uden garn, tak Når naturen i de kommende 15 naturnationalparker skal forvaltes, vil der være behov for en række ændringer i den gældende lovgivning for at kunne styrke naturen og biodiversiteten. Danmarks Sportsfiskerforbund bakker i sit høringssvar op om formålet med etableringen af naturnationalparkerne og slår samtidig et slag for en mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet i vandløb og søer. Blandt andet appellerer Forbundet til et forbud mod garnfiskeri i naturnationalparkernes søer. Foto: Michael Bech
Manglende fiskerikontrol Bæverforvaltningsplan er en ommer Danmark er på vej til at få en ny forvaltningsplan for bæver. Og det er absolut på tide, da bæveren efterhånden har etableret sig flere steder i Danmark og samtidig breder sig. Men den nye forvaltningsplan tager ikke nok højde for bæverens mulige skadelige indvirkning på vores vandløb og de planter, insekter og fisk, der knytter sig til dem. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund klaget til Miljøministeriet. - Sagen her handler ikke om, hvorvidt der skal være i bævere i Danmark eller ej, men derimod om, at der skal tages hensyn til vores målsatte vandløb samt den natur og de arter, der knytter sig til dem. Det levner den nye bæverforvaltningsplan desværre ikke plads til i tilstrækkeligt omfang, og derfor har vi valgt at klage, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Danmarks Sportsfiskerforbund har i løbet af 2020 fået mange henvendelser fra medlemmer om manglende kontrol af ulovligt fiskeri med garn og ruser, men også om lystfiskeri i fredningsbælter. Samtidig viser tal fra 2018-2020, at der er sket en markant nedgang i kontrolindsatsen. Danmarks Sportsfiskerforbund gør det nu klart i et brev til fiskeriministeren Rasmus Prehn, at kontrollen med det rekreative fiskeri bør styrkes, og at Forbundet gerne vil drøfte sagen og mulige, nye initiativer.
Lystfiskeriets Dag Igen i år bliver Lystfiskeriets Dag afholdt i efteråret, som en del af Naturens Uge. Søndag den 12. september 2021 inviterer vi derfor store som små på fisketur, og din forening kan være med som arrangør. Tilmelding til Lystfiskeriets Dag skal ske via www.naturensuge.dk. Vi håber, at du og din forening vil være med til at byde de mange nye lystfiskere med ud til fiskevandet.
66
INDBLIK
NUMMER 2