Indblik 3 2019

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

03 2 019

~ Lystfiskeri med holdning ~

FRA GRUS TIL GULD

MED WADERS OG FISKESTANG I SAMFUNDETS TJENESTE

Q&A: 8 SKARPE TIL FISKERIMINISTEREN

TEMA

Frivillighed De danske lystfiskeres frivillige indsats for naturen og fiskebestandene er bogstaveligt talt guld værd for samfundet. Men frivilligheden kan og skal ikke kun gøres op i penge. For i de frivillige fællesskaber findes der mange andre gevinster.

~ Leder ~

"Lystfiskernes frivillige arbejde vækker da også genklang og anerkendelse inde på Christiansborg, hvor både vores nye miljøminister og vores nye fiskeriminister allerede har kvitteret for den indsats, vi lystfiskere yder" ˜ Verner W. Hansen, formand ˜

ÅRTIERS FRIVILLIGE INDSATS Måske har du lagt gydegrus ud? Måske har du siddet i det lokale vandråd? Eller måske har du hjulpet børn og unge i gang med fiskestangen? Uanset hvad yder du på den måde et kæmpestort bidrag til udviklingen af lystfiskeriet i Danmark. For de danske lystfiskere bidrager både med en stor frivillig indsats samt økonomi, når det kommer til at forbedre fiskeriet herhjemme. Det kan du, din forening og dine fiskekammerater være stolte af.

Ser vi på fakta, så bidrager vi lystfiskere igennem det statslige fisketegn årligt med ca. 30 millioner kroner til fiskepleje, bestandsanalyser, biologisk rådgivning og en række andre formål til gavn for lystfiskeriet. Fritidsfiskerne bidrager med yderligere 10 millioner, og ud af de i alt 40 millioner kroner går 10 millioner direkte til vandløbsrestaurering. De penge fordobles af EU-midler og bliver dermed til 20 millioner. Det betyder faktisk, at de danske lystfiskere dækker næsten en tredjedel af de samlede årlige udgifter til vandløbsrestaurering som led i vandplanerne.

Mange lyst- og sportsfiskerforeninger lægger også selv penge i vandplejearbejdet. I foråret spurgte vi vores medlemsforeninger, hvad de bidrager med, og her var svaret 1.864.052,15 kr. – bare i 2018. 70 foreninger havde svaret på spørgeskemaet, så det tal kan roligt skaleres op. Men det er i særdeleshed de mange frivillige arbejdstimer, vi

52

lystfiskere kan prale af. Og det er altså ikke bare en lystfiskerhistorie. Vores undersøgelse viste nemlig samtidig, at de samme 70 foreninger lagde 60.246 timers frivilligt arbejde i 2018. Det svarer til 30 fuldtidsstillinger eller en værdi på knap 20 millioner kroner. Og sådan har billedet nok set ud i mange år.

Frivilligt arbejde skal dog ikke kun gøres op i penge. I Danmarks Sportsfiskerforbund er vores vision at skabe et lystfiskeri for alle i en rig natur med flere vilde fisk. Det betyder bl.a. at give glæden ved lystfiskeri videre til så mange som muligt. Her er jeg stolt over, at rigtig mange af vores foreninger og medlemmer gør en kæmpe indsats.

Juniorafdelinger, fiskeskoler for flygtninge og nye kvindeafdelinger er bare nogle eksempler på de initiativer, der skal få flere danskere ud ved fiskevandet. Alt sammen båret af frivillige kræfter.

Lystfiskernes frivillige arbejde vækker da også genklang og anerkendelse inde på Christiansborg, hvor både vores nye miljøminister og vores nye fiskeriminister allerede har kvitteret for den indsats, vi lystfiskere yder. Det er et velfortjent politisk skulderklap, som forhåbentlig kan give os endnu mere medvind i kampen for et lystfiskeri for alle i en rig natur med flere vilde fisk.

Knæk og bræk.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 3

~ Tema: Frivillighed ~ Michael Beck-Hansen Andreas Findling-Rottem og Johan Gadegaard

I mere end tre årtier har lystfiskere og vandløbselskere haft grus i hovedet og i hænderne. I fællesskab har de genskabt en rig natur i vandløb og åer over hele landet.

Fra grus til guld Frivillige lystfiskere lægger årligt tusindvis af timer i at styrke fiskebestandene og forbedre biodiversiteten i vores vandløb. Og både naturen, samfundet og ikke mindst de frivillige er vinderne.

D

et skete i de dage. Det var julen 1986 og isvinter. I tre uger havde de forsøgt at el-fiske en hunlaks til den hanlaks, de allerede havde fået fat på lige nedstrøms spærringen ved Skarrildhus i Karstoft Å. Den ene dag efter den anden gik uden resultat. Nu var det blevet den 24. december, og de vidste allesammen, at tiden var ved at rinde ud. Måske ikke kun for dem og el-fiskeriet for dette år, men i det hele taget for overlevelsen af den ægte Skjern Å-laks.

Biologerne havde fortalt dem, at den samlede opgang nok var omkring 100 laks i hele åen, men at det meget vel kunne værre færre.

Men de havde stadig en drøm om, at den vilde

NUMMER 3

STENBIDERNE • Er dannet i 2013 • Består af 200 medlemmer • Udfører vandløbs­restaurering i Storå-vandsystemet • Har foreløbigt gennemført 30-40 projekter • Har Torben Thinggaard som tovholder

VIL DU VÆRE MED? Du kan finde ”Stenbiderne” på Facebook.

SPORTSFISKEREN

Skjern Å-laks kunne reddes. Derfor fortsatte de arbejdet.

Det var blandt andre Søren Larsen, der i dag er leder af Danmarks Center for Vildlaks i Skjern og Bjarne Dyrberg, som dengang var direktør i Teknisk Forvaltning i Tarm Egvad Kommune, der sammen med en broget flok af frivillige, om morgenen den 24. december, endnu engang skulle forsøge at fange den altafgørende hunlaks. Sidst på formiddagen ville skæbnen, at det til trods for deres ineffektive el-fiskeudstyr lykkedes at nette en smuk hunlaks lidt opstrøms udløbet af Karstoft Å.

Så nu gik det hurtigt ned mod Lønborg, hvor laksen skulle stryges og æggene befrugtes.

Det var blevet godt over middag, før de nåede Lønborg. Flere af dem var noget nervøse,

53

"Det vigtigste er at finde fælles fodslaw, og at vi blev til Stenbidere og grusbander var jo bare noget, vi alle sammen syntes var sjovt at kalde os. Det satte os ligesom på samme hold." for koner og familier ventede jo på, at de ville komme hjem for at holde jul i familiens skød. Og så skete det, lige da Bjarne Dyrberg og Søren Larsen skulle til at udføre strygningen, at Karen Marie ringede. Karen Marie er Bjarne Dyrbergs kone, og hun var også dengang en magtfaktor i familien. Bjarne Dyrberg fik at vide, at hvis Skjern Å-laksen skulle reddes, så var det altså lige nu per omgående,

villigt og ulønnet for at redde laksen.

Dem har vi meget at takke for. Og ja, ej at forglemme Julemanden, som sikkert også havde en frivillig finger med i spillet …

Siden er meget vand løbet under broen. Skjern Å er lagt tilbage i sit oprindelige leje, og mange kampe er vundet for vandmiljøarbejdet dér og i det øvrige Danmark. Der er nu også langt flere frivillige, som kæmper for

Frivillighedsprincippet Det er lummert i vejret, denne dag sidst i juli, da jeg besøger Torben og "Stenbiderne", der knokler i et lille tilløb til Vegen Å i en sommergrøn skov nogle kilometer fra Holstebro. Ved vandløbet står 8-10 mænd i gummistøvler, der alle har en forkærlighed for fisk og natur. Derudover er de egentlig vidt forskellige, for Stenbiderne er en løst organiseret flok af lodsejere, lystfiskere og lokale fra en række forskellige foreninger, der er gået sammen om en fælles sag: natur- og fiskerige vandløb.

– I gamle dage tror jeg, at det er fair at sige, at medlemmer på tværs af foreninger ikke i nær samme omfang samarbejdede, som de gør det i dag. Positiv kommunikation, samarbejde, venskab og et fælles fremtidsbillede er hele fundamen-

for både familien og julemiddagen ventede derhjemme.

Det sidste arbejde gik nu stærkt, for alle vidste, at de nok ikke ville være superpopulære, når de kom hjem. Og hvem ved, måske var det netop den laks og arbejdet denne juleaftensdag, som betød at Skjern Å-laksen overlevede. Således gik det i alt fald til, at disse ildsjæle, med støtte fra Karen Marie og de andre familier, gennem årene arbejdede fri-

vilde fisk i rent vand, fri passage og flere gydeområder. Således blomstrer det frivillige arbejde i grusbander rundt om i landet, og følger man bare lidt med i medierne og på Facebook, er indsatsen tydelig. For ikke at snakke om ude ved vandløbene, hvor resultaterne er til frit skue.

Det gælder blandt andet i det midtjyske, hvor det er Torben Thinggaard og "Stenbiderne", som har gjort et kæmpe arbejde.

tet, for det vi gør, forklarer Torben ved det lille vestjyske vandløb og fortsætter: – For sagen er den, at bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer samarbejder og deltager i arbejdet på hinandens fiskevand og vandløb. Men ikke bare det. For i tilløbene arbejdes skulder ved skulder sammen med landmænd og lodsejere på deres jorder, for de kan absolut også se værdien i det her.

I pauserne snakkes der tit vilde fisk og vandmiljø. Men lige så tit deles dagligdagens trummerum eller udfordringer, og på den måde knyttes venskaber på kryds og tværs af interesser og foreninger.

54

SPORTSFISKEREN

NUMMER 3

DET ER GULD VÆRD Alt kan ikke gøres op i penge, men det er alligevel ikke til at komme udenom, at det frivillige vandløbsarbejde genererer kroner og ører for samfundet. Beregninger fra forskellige forskningsinstitutioner viser, at…

Sikkerheden har høj prioritet, når der saves til dødt ved ude i buskadset.

En af dagens frivillige er den lokale landmand og lodsejer Erling, der har stillet traktor og rå manpower til rådighed. Han er blevet en fast bestanddel af "Stenbiderne" og hjælper til, når der er aktiviteter i hans lokalområde.

– Det er tankevækkende, hvad konstruktiv dialog kan skabe af sammenhold og vilje om at nå en fælles vision om fri passage og vilde fisk. Erling og hans bidrag er langt fra ualmindeligt, lodsejere stiller ofte udstyr og maskiner til rådighed og hjælper til på lige fod med lystfiskerne, siger Torben.

Ifølge Torben er de med, fordi de godt ved, at lystfiskerne er der for at hjælpe, og fordi de stoler på os.

– Det samme gør sig gældende for embedsmænd, politikere og institutioner, som stiller ressourcer til rådighed. Alle bliver vindere, når vi holder sammen. Og her ude i buskadset, nær mark og vandløb, knyttes venskaber for livet på kryds og tværs af en samlet, fælles interesse, fortæller Torben.

Fedt at være bandemedlem Normalt vil politikerne jo egentligt gerne bander til livs. Men grusbanderne, der endda er bevæbnede med spader og river, men som også kniber tårer ved synet af ørredyngel og blåvingede pragtvandnymfer, møder som regel kun politisk opbakning. For hver eneste uge landet over går bandemedlemmer og stenbidere frivilligt til kamp. På den måde har vandmiljøet og de vilde fisk en hær af hjælpere til at beskytte og hjælpe, når det er nødvendigt. Og politikerne forstår efterhånden, at det er en uvurderlig indsats.

NUMMER 3

Samtidig er det blevet cool at arbejde med vandmiljø. Ved Skjern i 1986 hed det "frivillige" og "ildsjæle", men med årene er det blevet til "Stenbidere" og "Grusbander". Det sender et klart miljøaktivistisk signal, og som med alle andre bander, giver det mulighed for at være en del af et tydeligt defineret fællesskab. Men tag ikke fejl, for selv om vi snakker om idealister og aktivister, så er banderne, som allerede skrevet, alligevel venner med både landmænd, embedsmænd, politikere og beslutningstagere overalt i hele økosystemet.

– Følger man med i medierne og på Facebook skulle man dog ikke altid tro, at landmænd, biologer og miljøforkæmpere kan sidde i samme stue. Men fakta er bare, at det sker hele tiden i grusbande-regi. Nogle gange skulle man tro, at medierne skaber deres egne negative historier for at splitte nationen med henblik på at sælge klik eller aviser. Sandheden er, at landmændene meget gerne vil hjælpe lystfiskerne, bare de også hjælper dem og opfører sig ordentligt, fortæller Torben Thinggaard.

Torben griner i øvrigt af "brandingen" og siger: – Jeg har aldrig tænkt på, at vi skulle "brande" arbejdet, og det vi gør. Det vigtigste er at finde fælles fodslaw, og at vi blev til Stenbidere og Grusbander var jo bare noget, vi alle sammen syntes var sjovt at kalde os. Det satte os ligesom på samme hold.

Mange af venskaberne går årtier tilbage.

Jørn og Erling, der læsser store træstubbe på Erlings traktor, som senere skal lægges i åen og dermed tilbyde skjul og skabe fødegrundlag for fiskene i årevis, har kendt hinanden i

SPORTSFISKEREN

• En stangfanget havørred har en værdi på mellem 1.000-2.500 kr./kg.

• En ørred- eller laksesmolt har en værdi på mellem 500-1.400 kr.

• En kilometer gydevandløb for ørred har en årlig samfundsmæssig værdi på minimum 283.000 kr.

• Laksefiskeri i Skjern Å giver en lokaløkonomisk værdi på 6,8 mio. kr. årligt • Projekt Havørred Fyn genererer årligt en lokal omsætning på 50-58 mio. kr., 38 årsværk og 55.000 overnatninger fra havørredfiskende gæster

LYSTFISKERNES BIDRAG For at få lov til at fiske, betaler de danske lystfiskere hvert år for det obligatoriske, statslige fisketegn. 10,5 millioner af fisketegnsmidlerne går årligt til vandløbsrestaurering.

Danmarks Sportsfiskerforbund har desuden undersøgt sine medlemsforeningers bidrag til vandløbsplejen.

Undersøgelsen viser, at forbundets foreninger samlet lægger 60.000 timer årligt i vandløbspleje svarende til 30 fuldtidsstillinger til en værdi af ca. 20 mio. kroner.

Derudover bidrager foreningerne selv med 1,8 millioner kroner til vandplejeprojekter.

55

Der skal rigeligt med væske til, hvis man skal have energi til at arbejde ude ved vandet og mellem buskene en varm sommerdag.

mere end 30 år. Og midt i buskadset ved Vegen Å finder tre Stenbidere ud af, at de alle tre fiskede i det samme lille vandløb som knægte. Således var Bredkær Bæk for 40 år siden, dér man cyklede hen, spejdede ned i vandet og forestillede sig, hvor mon den helt store bækørred ville stå. Der bliver skraldgrinet, for alle kan huske bestemte buske, sving og steder, hvor det var godt at fiske. Snakken går, mens arbejdet laves og over frokosten ved åbrinken. På den måde deles glæder og sorger, drømme og bekymringer men mest af alt selvfølgelig også bare røverhistorier om lystfiskeriet. Alt imens at naturen bliver ledt tilbage på rette spor.

Succes avler succes Flere af Stenbiderne har Råsted Lilleå som favoritvandløb. Så det er kun naturligt, at der også arbejdes der. Råsted Lilleå har siden 80’erne fået fjernet alle opstemninger. Der er lagt grus ud i hovedløbet, og selv højt oppe i Råsted Lilleå er der nu også lavet gydeområder, hvor både laks og havørreder kan formere sig.

Der er også plantet vandplanter ud, så der er skjul, som fiskeynglen kan gemme sig i. I "Engen" er der således nu et stryg med det højeste tal målt for 1/2-års laks pr. løbende vandløbsmeter nogensinde i Danmark – tilbage i 80’erne var der knapt liv.

56

I Vegen Å er det samme historie.

Stenbiderne har været der, og hvor de har været, er der også laks og ørreder, som gyder. Og sådan kunne der nævnes masser af vandløb og tilløb, hvor der er lavet et fantastisk arbejde af frivillige gennem årene.

Det bedste ved det hele er, at resultaterne giver medvind på mange fronter. På Fyn har resultaterne af arbejdet været kendte længe og alle øens kommuner bakker op om vandplejearbejdet. På Sjælland er man også i gang med samme vision, og i

det midtjyske blev der i vinter, bare som ét eksempel, skabt fri passage omkring Skarrildhus i Karstoft Å, og kilometervis af vand blev tilgængeligt for grusbanden at arbejde på og fiskene at gyde i. Det sker alt sammen, blandt andet fordi grusbanderne lægger et blidt, konstruktivt og professionelt pres på stat og kommuner om også at bakke det frivillige arbejde op - og gennemføre indsatser som at fjerne spærringer og genslynge vandløb. Og det gør institutioner og embedsmænd gerne, når den frivillige

Der bæres dødt ved til vandet. Dødt ved skaber både skjul og fødegrundlag for ynglen, når den kommer frem fra gruset. Under og omkring det døde ved lever insekter og smådyr - og her kan ynglen også finde skygge og gemme sig for rovfisk, skarv og andre trusler.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 3

"Følger man med i medierne og på Facebook skulle man dog ikke altid tro, at landmænd, biologer og miljøforkæmpere kan sidde i samme stue.

Men fakta er bare, at det sker hele tiden i grusbande-regi" indsats fra grusbander, lystfiskere og foreninger er så stor og konstruktiv.

Fra grus til guld Alle dagens 8-10 frivillige Stenbidere kender historien om Skjern Å-laksen og om den der juledag midt i 80’erne.

De har hørt den før. De ved, at vilde fisk, rent vand, natur og fri passage har værdi - og de elsker at fiske og være derude sammen med de vilde fisk. Tanken om at de vilde fisk er der og har det godt, er det, som betyder mest. Det er det, som er guldet for Stenbiderne, og derfor de dag efter dag året rundt arbejder frivilligt.

Der er på mange måder guld i gruset. I al fald vil det være naivt at tro, at penge ikke også spiller en rolle i naturforvaltningen – også selv om miljø- og naturforvaltning nogle gange skal gå forud for alt andet. Helt klart er det, at Skjern Å i sin tid blev lagt i kanal på grund af penge. Måske var det den rigtige beslutning dengang – hvem ved?

Til gengæld er det dog helt sikkert, at det var den rigtige beslutning at lægge den tilbage til det gamle leje, men også her spillede penge og politik jo en rolle. Sådan er det bare, og vi skal have det i tankerne, når vi forsøger at hjælpe vandmiljø, laks, ørred, stalling og andre vilde fisk. Knastørre beregninger vidner

NUMMER 3

Lystfiskernes indsats er guld værd. Det er fiskenes brudeseng, og her kommer ynglen frem i foråret. Det er også her vandplanter gror, og her hvor fiskene finder skjul. Således er det hele eksistensgrundlaget for stalling, ørred og laks - og for det gode lystfiskeri.

om, at vandplejearbejdet også er mange penge værd for samfundet – og det er argumenter, der virker overfor politikere.

Men guldet ligger også i gruset på andre måder. Gruset og det rene vand er fiskenes brudesenge, det er i gruset, planterne har sin rod og under dem fiskene gemmer sig for prædatorer og andre farer – og der de lever og overlever. Lige dér i det økosystem er rugestedet for al den værdi, som skabes af Stenbiderne, landmænd, offentlige institutioner, embedsmænd, biologer og grusbander landet rundt. Samtidig er grusbanderne en åben klub, hvor alle kan være med til at hjælpe. Torben Thinggaard siger det sådan her: – Uanset om du er tyk eller tynd, spinne-, orme- eller fluefisker, ung eller

SPORTSFISKEREN

gammel, om du døjer med livet eller ej, er landmand, politiker, embedsmand, tømrer, arbejdsløs, pensionist eller hvad pokker du så end er, så er der altid brug for dig, til det du nu kan og vil bidrage med.

Og til alle Stenbidere og grusbander landet rundt.

– I har gjort en kæmpe forskel, I er de vilde fisks og den mangfoldiges natur venner og beskyttere. Og jo, Julemanden er også en Stenbider. Det må han have været siden den juledag i 80’erne. For laksen er tilbage, og hvert år i juledagene gyder den og ørrederne overalt i det ganske danske land. Vi skal bare holde sammen, bevare optimismen og fortsætte med det frivillige arbejde – til gavn for naturen, samfundet og os alle sammen.

57

~ Tema: Frivillighed ~ +

Andreas Findling-Rottem

Med waders og fiskestang i samfundets tjeneste Mange unge flygtninge og indvandrere kæmper med at blive en integreret del af det danske samfund. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund og Integrations-portalen.dk taget initiativ til projektet ”Fiske­ skoler for flygtninge”, der skal hjælpe de unge ud i foreningslivet, og samtidig hjælpe foreningerne med at byde dem indenfor.

S

kovparken i Kolding er på listen over landets hårdeste ghettoområder. 66% af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere med anden etnisk herkomst end dansk, uddannelsesniveauet er lavere end i resten af landet og kriminalitetsraten højere. Forudsætningerne for at få en uddannelse, et arbejde og i det hele taget blive en integreret del af samfundet kan altså være svære. Netop derfor har Kolding Sportsfiskerforening sagt ja til at være med i projektet ”Fiskeskoler for flygtninge” og arrangere fisketure for en gruppe drenge fra Skovparken. Det fortæller Niels S. Knudsen, der sammen med Irene Maigård, står for foreningens fiskeskoleforløb.

– Vi vil gerne hjælpe de her unge gutter på vej.

Og så er der ikke noget bedre end at give lystfiskeriet videre. Fisketurene er et frirum, hvor man kan slappe af, knytte bånd og faktisk lære at tackle nogle svære ting. Det husker jeg selv fra min ungdom, hvor fisketure var den bedste medicin, når hverdagen til tider var lidt svær, siger Niels.

Kolding Sportsfiskerforening har allerede haft et fast hold med ni drenge fra lokalområdet med på fisketure 5-6 gange siden foråret, og turene er blevet en større og større succes fra gang til gang.

58

– Til at begynde med havde vi nogle udfordringer. Drengene havde svært ved at møde op til tiden. Eller også dukkede de slet ikke op.

Det har vi så haft en form for krisemøde om, hvor vi fortalte, at vi gør det her frivilligt, og hvis de ikke er interesserede, kan vi sådan set bare lade være. Og det hjalp i hvert fald. Nu er alle næsten med hver gang, og de er virkelig engagerede i turene. Det har vist os, at de værdsætter projektet, fortæller Niels.

Sammenhold giver tro på tingene På dagens fisketur til Refsgård Fiskesø er alle ni drenge også med. Drengene er mellem 18 og 24 år og født i Danmark af forældre med palæstinensiske eller kurdiske rødder. En af dem er Khalid på 21 år. Han er begejstret for turene og for at have lært Niels og Irene at kende.

– Niels er en super fyr, og Irene er en super kvinde. De er gode mennesker. Det er sjældent, man møder sådan nogle lidt ældre danskere, som er så åbne. I Danmark er der ofte et lidt stereotypt billede af udlændinge som terrorister eller ballademagere. Men sådan ser Irene og Niels ikke på os. De ser på os, som på alle andre danskere, fortæller Khalid, mens han nulrer en klump grøn powerbait mellem fingrene.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 3

Irene Maigård har i årevis været en aktiv del af Kolding Sportsfiskerforening, og sagde straks ja til at give passion videre, da hun fik tilbuddet.

NUMMER 3

SPORTSFISKEREN

59

fritids- og kulturaktiviteter som omdrejningspunkt.

– Det centrale ved ”Fiskeskoler for flygtninge” ligesom ved lignende projekter, jeg selv har arbejdet med, er, at de bygger bro. Vidt forskellige mennesker samles om et fælles tredje – i jeres tilfælde lystfiskeri. Deltagerne får derfor ikke opfattelsen af at være i en eller anden form for målrettet undervisnings- eller integrationsforløb – men i stedet gør man bare noget sammen, siger Line Lerche Mørck.

Hun mener, at denne type projekter har stor betydning for integrationen i en tid, hvor visse befolkningsgrupper lider under fordomme og stigmatisering.

– Jeg har selv arbejdet med projektet "Aktive drenge", som bl.a. arrangerer Nørrebroløbet i København. Og her er der også en masse frivillige, bl.a. også nogle ældre danskere, som kom-

Kolding Jagt og Fiskeri har doneret fiskestænger og hjul kvit og frit til fiskeskolen. Når man som deltager har været med på 10 ture, er fiskegrejet ens eget.

Han har netop gennemført sin gymnasieuddannelse og havde før sommeren søgt ind på tandplejeruddannelsen i Aarhus. Men desværre kom han ikke ind denne gang. Det tager dog ikke modet fra ham.

– Jeg må bare prøve igen. Det er ligesom med fiskeri, man skal være tålmodig. Heldigvis har jeg mange gode venner og folk, jeg kan støtte mig op af og som giver én et klap på skulderen.

Rigtig mange af dem her på fiskeholdet bakker op om hinanden. Man får bare et fantastisk sammenhold, når man er sammen i en gruppe, siger Khalid.

Ved siden af står hans ven 19-årige Abdallah. Han bakker Khalid op.

– Man får ro i hovedet, når man er ude at fiske, og man føler faktisk, at man får mere motivation og energi i hverdagen. Og så er Irene og Niels nogle rigtig gode mennesker, og de har gjort meget for os. Vi elsker at være sammen med dem, for de har styr på fiskeriet og er gode at snakke med, fortæller Abdallah.

60

Fisketure som integrationsværktøj Projektets foreløbige succes og drengenes begejstring for fiskeskolen overrasker ikke Line Lerche Mørck, professor ved Aarhus Universitet, der forsker i udsatte unge og grænsefællesskaber. Hun har indgående kendskab til lignende integrationsprojekter, blot med hip hop, løbehjul eller andre

mer fra en helt anden baggrund, og de lærer så disse drenge at kende og får en tæt relation til dem. Det er brobygning, hvor man lærer at forstå hinanden. Det er utrolig vigtigt, når man lever i en tid, hvor der hersker en stigmatisering af visse grupper i samfundet, bl.a. flygtninge og indvandrere. Det kan være med til at overskride polariseringen, siger Line Lerche Mørck.

Skal "Fiskeskole for flygtninge" og lignende integrationsprojekter have succes, er det helt afhængigt af en stor frivillig indsats, mener Line Lerche Mørck.

– Der skal være et engagement fra de frivillige. Vi har en stor frivillighedskultur, og det er det, der løfter de her projekter. Derfor er det også vigtigt, at det føles meningsfuldt at bidrage, siger Line Lerche Mørck.

Nok er de vokset op på blokken, men drengene fra Skovparken finder ro og selvtillid på fisketurene med Irene og Niels fra Kolding Sportsfiskerforening.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 3

henvende sig, hvis man som forening har lyst til at være med. Det kan også være en god idé at kontakte en af de foreninger, der allerede er i gang, hvis man vil høre nærmere om, hvad det kræver at deltage, siger Lars Rasmussen.

Hverdagens problemer og udfordringer forsvinder for en stund, når fiskene bider. Samtidig byder fiskeskolen på et sundt og roligt fællesskab, som flere af drengene savner.

Nye muligheder for foreningerne Foreløbig deltager fire af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlems-

– De fire foreninger fortjener virkelig stor ros for at have engageret sig og lagt tid

foreninger i projektet. Det er Vejle Sportsfiskerforening, Odense Sportsfisker Klub, Horsens og Omegns Sportsfiskerforening og Kolding Sportsfiskerforening. De fire foreninger bærer ifølge direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund Lars Rasmussen et vigtigt ansvar for at udvikle og nytænke måden at drive sportsfiskerforening på. Planen er nemlig, at "Fiskeskoler for flygtninge" skal munde ud i en drejebog, som gør erfaringerne fra projektet tilgængeligt for andre foreninger.

og kræfter i at få disse fiskeskoler på benene.

De er allerede kommet rigtigt langt, og vi glæder os meget til at samle og evaluere de erfaringer, de har gjort sig. Forhåbentlig kan vi både blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe udsatte grupper, for eksempel flygtninge og indvandrere, med at blive en mere integreret del af samfundet, men vi håber også meget på, at vi kan lære noget om, hvordan vi tiltrækker nye medlemmer, som måske ikke traditionelt melder sig ind i en sportsfiskerforening, siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Målsætningen for projektet er dog endnu ikke indfriet. Målet er nemlig, at 4-6 sportsfiskerforeninger inden året er omme har tilmeldt sig og taget initiativ til en fiskeskole i 2020.

– Vi står klar til at hjælpe vores foreninger i gang sammen med vores samarbejdspartner Integrations-portalen.dk. Så der skal selvfølgelig lyde en klar opfordring til at

"Niels er en super fyr, og Irene er en super kvinde.

De er gode mennesker. Det er sjældent, man møder sådan nogle lidt ældre danskere, som er så åbne" ˜ Khalid, 21år ˜

NUMMER 3

SPORTSFISKEREN

Rygter på blokken: "De fanger fisk" I Kolding er der allerede tegn på, at der er behov for endnu flere fiskeskoler, for i Skovparken løber rygterne om fisketurene og fangsterne allerede. Det forklarer Ahmed Vali, der er en af de tovholdere, som blandt andet hjælper med kontakt mellem Kolding Sportsfiskerforening og drengene fra blokken.

– Jeg bor selv i kvarteret, og her hører jeg, at der bliver talt i krogene: "Hey, ham der fangede fisk på sidste tur. Og nu har de været nede på havnen og fiske", fortæller Ahmad, der studerer til socialråd-

FISKESKOLER FOR FLYGTNINGE Fiskeskoler for flygtninge er et 2-årigt integrationsprojekt drevet af Danmarks Sportsfiskerforbund og Integrations-portalen.dk.

Friluftsrådet støtter projektet med 900.000 kr. fra puljen Udlodningsmidler til Friluftsliv. Medfinansieringen kommer fra LAG Odder-Hedensted og Landdistriktsmidler bevilliget af Erhvervsstyrelsen.

I projektet deltager foreløbigt Vejle Sportsfiskerforening, Odense Sportsfisker Klub, Horsens og Omegns Sportsfiskerforening og Kolding Sportsfiskerforening. I løbet af 2019 skal hver forening afholde et fiskeskole-forløb for unge med mindst 10 mødegange.

Erfaringerne fra projektet vil blive samlet i en drejebog, som andre foreninger kan følge.

Er din forening interesseret i at starte en fiskeskole op i 2020? Kontakt Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund for at høre mere om projektet og jeres muligheder for at deltage.

giver.

Og selvom samtalerne i Skovparken mest går på fangster og fiskeudstyr, så er Ahmad også sikker på, at drengene får mere ud af det, end de måske tænker over eller giver udtryk for.

– De er en del af noget, en del af et fællesskab.

Derfor føler de sig også forpligtet til at komme. Nu har de sat sig for noget, og så kan de ikke pludselig bare give op. På den måde viser de jo sig selv, ar de kan godt klare nye opgaver, holde fast og gennemføre dem. Og det kan de tage med videre i livet, f.eks. på deres kommende uddannelsesinstitution eller arbejdsplads.

Forhåbentlig ser flere af de her drenge om 4-5 år tilbage på fiskeskolen og tænker: "hey, det hjalp mig til at komme videre.

Det hjalp mig faktisk i min hverdag", siger Ahmad.

Nu håber Niels og Ahmad bare, at rygterne på blokken kan give flere lyst til at komme i gang med lystfiskeriet og blive en del af det gode sammenhold.

61

~ Kort nyt ~

RedHavet.nu

Sygdom rammer vildlaks En hidtil ukendt sygdom har ramt vildlaks i både Norge, Sverige, Skotland, Irland og muligvis Danmark. DTU Aqua og kolleger fra bl.a. Norge arbejder på at finde ud af, om der er tale om samme sygdom i de forskellige lande.

Fanger du en syg laks, er det derfor vigtigt, at du tager fotos af fisken samt afleverer en vævsprøve fra fisken.

På www.fiskepleje.dk kan du læse hvordan.

Havet er ved at blive kvalt! Af forurening, overfiskeri og iltsvind. Fortsætter udviklingen vil fremtidens fiskehandler sælge undermålere og Den Blå Planet hedde Den Grå Planet! Og fantastiske fiskeoplevelser langs kysterne og på havet vil være fortid. Derfor sætter Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med DN, WWF og Levende Hav nu fokus på de udfordringer, vores have står overfor med kampagnen Red Havet. Vi ønsker din underskrift på en handlingsplan, som vi kan tage med til politikere og beslutningstagere, så de kan få øjnene op for de alvorlige problemer. Det kan du gøre på www.RedHavet.nu. Del også gerne kampagnen i dit netværk.

Hurra for Aarhus Å Det har længe stået skidt til for ørredbestanden i Aarhus Å. Åen, der ellers er kendt for sin gode vandkvalitet, har siden 2003 løbet igennem Årslev Engsø, og det har haft store negative konsekvenser for ørredbestanden. Men et enigt Aarhus Byråd vedtog før sommeren et forslag, der skal bane vej for en genetablering af Aarhus Å udenom engsøen. Beslutningen kommer efter en langvarig og konstruktiv dialog mellem kommunen, Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere, Danmarks Sportsfiskerforbund og Naturog Miljøteam Aarhus og Djursland.

Havbrug – nej tak Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for, at de storforurenende havbrug i Danmark skal på land. Og vi har brug for din støtte!

Derfor lancerer vi nu en T-shirt med et klart budskab "Havbrug – nej tak".

Overskuddet går til den videre kamp.

12 kilometer … af Holme Å bliver genslynget som en del af et stort restaureringsprojekt ved Karlsgårde. Naturgenopretningen af Holme Å bliver det største

Medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund?

Køb T-shirten til 199,- på www.sportsfiskeren.dk/webshop

naturgenopretningsprojekt af sin art siden Skjern Å-projektet i starten af dette årtusind. Arbejdet forventes igangsat i 2020.

Ikke medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund?

Køb medlemskab + T-shirt for 495,- på www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

62

SPORTSFISKEREN

NUMMER 3

~ Fangstjournalen ~

FACTS FRA FANGSTJOURNALEN Bidrag til forskningen! Brug DTU Aquas app, Fangstjournalen, registrer dine fisketure og bliv klogere på dit fiskeri.

Christian Skov og Casper Gundelund, DTU Aqua

EFTERÅRSSYVSOVERE

God fart over fiskeriet

Noget tyder på, at lystfiskerne sover længe om efteråret. I hvert fald finder langt de fleste fisketimer sted mellem klokken 10.00 og 14.00. Så hvis du vil øge chancerne for at have fiskepladsen for dig selv, er det måske morgen- og aftenfiskeriet, du skal gå efter.

Ifølge tallene fra Fangstjournalen er chancerne for en efterårshavørred på krogen rigtig gode! Vi har kigget på de indrapporterede fisketure fra de seneste tre års kystfiskeri efter havørred, næsten 54.000 timer, og sammenlignet fangstchancerne mellem sæsonerne. Efteråret stikker tydeligt af med en gennemsnitlig fangstrate for 2016, 2017 og 2018 på 0,32 havørred pr. time. Det vil sige, at der i gennemsnit ca. er fanget en havørred pr. 3 timers fiskeri. Det er mere end i de andre sæsoner, hvor der ca. går 5 timer mellem hver fisk.

Efteråret 2019? …men det skyldes især undermålere Kigger vi dybere i de flotte fangstrater, så er det tilsyneladende især drevet af undermålere. Tæt på 60% af de havørreder, der bliver fanget om efteråret, bliver angivet som undermålsfisk. I de andre sæsoner ligger tallet omkring 40%. Gennemsnitslængden på en efterårshavørred over målet ligger med 95% sandsynlighed mellem 49,4 og 50,3 centimeter. Det er også i den lave ende sammenlignet med andre sæsoner.

NUMMER 3

SPORTSFISKEREN

Vi kan se tydelige forskelle mellem fangstraterne i de forskellige år. For eksempel var fangstraterne i 2018 hele 0,37 havørred/time, mens den i 2016 og 2017 var noget mindre med henholdsvis 0,27 og 0,29 havørred/time. Vi er spændte på 2019. Nogle klager over der er blevet længere mellem fiskene. Hjælp os med at blive klogere og registrer dine fisketure i Fangstjournalen. Knæk og bræk.

63

~ Interview ~ +

Andreas Findling-Rottem

F

ørst og fremmest tillykke med dine nye ministertitler og ikke mindst æren ved at være ny minister for de 100.000-vis af danske lystfiskere. Hvad er egentlig dit eget forhold til lystfiskeri?

– Jeg har mange gode minder fra min barndom og ungdom i Nykøbing Mors, hvor jeg selvfølgelig har været ude med fiskestan-

og inddrager relevante interessenter.

Ud over de fire konkrete initiativer indeholder strategien jo også en række yderligere målsætninger og refleksioner, der kan arbejdes videre med, for eksempel balanceret fiskeriforvaltning, indsats mod invasive arter mm.

Jeg vil nedsætte en følgegruppe til strategien, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund vil være repræsenteret.

gen og også været med til at stryge rejer og glibe ål.

Jeg kan dog ikke kalde mig lyst­fisker i dag, men jeg er optaget af naturen og friluftslivet og er imponeret af de mange frivillige lystfiskere, der gør en stor indsats for naturen. Jeg glæder mig til at komme i gang med dette område og ser frem til at komme ud og se jeres arbejde med fiskeplejen og til samarbejdet med jer.

indhold, hvordan mener du så, at vi overordnet udvikler lystfiskeriet herhjemme bedst muligt?

– Vi skal fortsætte det gode arbejde med at skabe bedre fiskebestande, som jo er hele grundlaget for, at vi kan have et godt lystfiskeri. Naturgenopretning, monitering, forvaltning, vandløbsrestaurering og det frivillige arbejde er væsentlige elementer for at skabe større fiskebestande og dermed et bedre lystfiskeri. Det skal vi arbejde videre med. Det er også vigtigt med fokus på mulighederne i at udvikle lystfiskerturisme som en del af fremtidens fiskeri.

Danmark fik i 2018 en ny lystfiskerstrategi, der med sine 32 millioner skal gøre det danske lystfiskeri endnu mere attraktivt. Det var din forgænger på posten, Eva Kjer Hansen, der stod bag strategien. Hvad mener du overordnet om strategiens indhold og fokusområder, og hvornår forventer du en udrulning af strategiens indsatser?

– Interessen for lystfiskeri er bred og er ikke forbeholdt særlige politiske partier. Det var under den tidligere S-regering med Dan Jørgensen som fødevareminister, at vi satte fokus på fremtidens lystfiskeri, og jeg er glad for, at V-regeringen har arbejdet videre med sagen. Nu er

64

Hvis vi ser lidt bort fra selve strategien og dens

Otte skarpe til ministeren Danmark har fået en ny regering og dermed en ny fiskeriminister. Sportsfiskeren Indblik har derfor stillet otte skarpe spørgsmål til vores nye minister for at høre, hvordan han mener, man fremadrettet skal styrke lystfiskeriet i Danmark.

det mig, der skal fortsætte arbejdet.

Strategi for Lystfiskeri blev udarbejdet med input fra en bredt sammensat arbejdsgruppe og indeholder fire konkrete initiativer.

Der er tale om en digital platform med information om fiskesteder, overnatningsmuligheder mv., som skal gøre lystfiskeri mere tilgængeligt for danske og udenlandske lystfiskere.

Desuden skal markedsfø-

ringen styrkes, bl.a. med en brandingplan, og der er også støtte til frivillige indsatser. Der er mange gode tanker og ideer i strategien, og de fire initiativer giver god mening i forhold til at udvikle lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark.

De konkrete initiativer udmøntes af det kommende Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens kommune, som er ansvarlig for implementeringen

SPORTSFISKEREN

Frivillige lystfiskere over hele Danmark har i flere årtier lagt tusindvis af frivillige timer i at genskabe vores vandløb og søer og ophjælpe de vilde fiskebestande. Hvad mener du om deres indsats, og hvordan vil du understøtte deres arbejde?

– Lystfiskere over hele landet yder en vigtig frivillig indsats med at genskabe gode vandløb, udsætte fisk og uddanne lystfiskere.

NUMMER 3

Du kan blive klogere på vores holdninger til skarv, redskabsfiskeri og meget mere på

sportsfiskeren.dk/ natur-og-fiskeripolitik

Mogens Jensen er som fiskeriminister ansvarlig for at føre arbejdet med Strategi for Lystfiskeri, der blev præsenteret i efteråret 2018, videre. Ministeren vil i den forbindelse nedsætte en følgegruppe til strategien, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund vil være repræsenteret.

De gør en kæmpe indsats for at forbedre naturgrundlaget for eksempel ved udlægning af gydegrus og skjulesten. Det frivillige fiskeplejearbejde vil fortsat spille en væsentlig rolle, og støtte til frivillige indsatser er derfor også prioriteret i strategien som en del af de fire konkrete initiativer.

Både i ferskvand og saltvand udgør garnfiskeri mange steder en trussel for henholdsvis sårbare bestande af aborrer, gedder og sandart og sårbare bestande af ørreder og laks. Hvordan mener du, at redskabsfiskeriet i henholdsvis fersk- og saltvand bør reguleres i fremtiden?

– Fiskeriregulering er også et vigtigt element for udvikling af fiskebestande og fiskerier og i forhold til turismepotentialet. Bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og af fiskeriet bør fokuseres. Samtidig skal der fortsat være plads til alle former for fiskeri.

Rundt omkring i Danmark er der fundet mange gode

NUMMER 3

lokale løsninger til gavn for fiskebestandene og som tager hensyn til de forskellige former for fiskeri.

Det mener jeg, at vi skal arbejde videre med.

Både erfaringer og forskning viser, at skarven ved flere danske vandløb gør et enormt indhug på de vilde fiskebestande. Skarven har udover havørnen ingen naturlige fjender og kan samtidig konsumere store mængder fisk dagligt. Hvad mener du om de problemer, skarven fører med sig? Og hvordan løser vi udfordringen?

– Jeg er klar over, at skarver kan være en udfordring for alle former for fiskeri, ikke mindst ved vandløb, hvor der kan være bestande af truede fiskearter. I samarbejde med miljøministeren må vi fortsat se på de muligheder, som Skarvforvaltningsplanen giver for regulering.

Jeg ved, at det også er et arbejde, som Danmarks Sportsfiskerforbund deltager aktivt i både nationalt og internationalt.

Fiskerikontrollen gør allerede et fantastisk stykke arbejde med at sikre, at lystfiskere, fritidsfiskere, m.fl. overholder de gældende fiskeregler. Men vi hører ofte fra vores medlemmer, at kontrollen ikke har ressourcer til at rykke ud til ulovlige redskaber o.lign. Vil du arbejde for flere ressourcer til fiskerikontrollen, og har du andre initiativer, der kan begrænse det ulovlige fiskeri og forbedre kontrollen?

– Jeg er glad for at høre, at fiskerikontrollen gør et rigtig godt stykke arbejde bl.a. med at sikre overholdelse af de gældende fiskeriregler. Ressourcerne til fiskerikontrol skal hele tiden prioriteres, og der er mange områder, der kalder på kontrol. Så jeg kan ikke love flere ressourcer til fiskerikontrollen, men der arbejdes hele tiden med at optimere de ressourcer, vi har og se på mulighederne for at anvende ny teknologi og nye kontrolmetoder, for eksempel droner.

SPORTSFISKEREN

Fritidsfiskerne og Sportsfiskerne er enige om, at lystfiskere ældre end 65 år også burde have et fisketegn og derved bidrage til fiskeplejen. Især i den nuværende situation, hvor antallet af fisketegnsløsere er faldende. Hvad er din holdning til det?

– Jeg har sympati for forslaget. Som I ved, kræver det en ændring af fiskeriloven, hvis folkepensionister skal betale lystfiskertegn – og jeg tror ikke, at tiden er moden til en sådan ændring på nuværende tidspunkt.

Spørgsmålene er besvaret over mail.

BLÅ BOG Født 31. oktober 1963 i Nykøbing Mors Fagbevægelsens lederuddannelse, LO-Skolen i Helsingør, 1997-1999 Folketingsmedlem, 2005Handels- og udviklingsminister 2014-2015 Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, 2019-

65

~ Kort nyt ~

Søørreder på retur Undersøgelser fra DTU Aqua viser, at antallet af søørreder i tilløbene til Mossø er faldet i forhold til 2017, hvor antallet i forvejen var lavt. Danmarks Sportsfiskerforbund er foruroliget over den negative udvikling. – Vi ønsker garnfiskeriet i søerne udfaset så hurtigt som muligt og vil derfor opfordre den kommende minister på området til at gå ind i sagen og sikre, at fiskebestandene i søerne ikke kan overfiskes, siger fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

Sejr: Stop for nye havbrug i Danmark Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes i havbrug på havet, uden det risikerer at gå ud over vandmiljøet. Det er budskabet fra miljøminister Lea Wermelin, som nu siger stop for udvidelser af havbrugssektoren. ”Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt. Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren”, siger Lea Wermelin. Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu arbejde videre på, at de resterende 19 danske havbrugs udfases, så al fiskeproduktion fremover kan foregå i lukkede, recirkulerede anlæg på land.

Nye regler på vej på Sjælland En daglig fangstbegrænsning på tre havørreder, én brakvandsgedde og fem brakvandsaborrer for alle fiskeformer, en udvidet fredningstid på de farvede havørreder i saltvand fra 15/10-29/2 og et forbud mod ørredgarn i havørredens fredningsperiode. Dét, sammen med en række nye, lokale reguleringer og fredningszoner, er Danmarks Sportsfiskerforbunds anbefalinger til de kommende bekendtgørelser, der skal regulere fiskeriet på Sjælland og Øerne. Forslagene skal være med til at styrke fiskebestandene og løfte fiskeriet.

66

SPORTSFISKEREN

Fiskene forsvinder De bundlevende fisk i Lillebælt forsvinder, og det er derfor blevet sværere og sværere at fange fladfisk og torsk i det smalle farvand.

Flere turbåde i området er endda på vej til at dreje nøglen om. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker et forbud mod brug af bundtrawl.

– Vi presser hele tiden på for at få gennemført et trawlforbud og er i løbende dialog med politikerne på Christiansborg. Forhåbentlig kommer der snart et gennembrud, siger fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

NUMMER 3