Indblik 1 2020 by Danmarks Sportsfiskerforbund

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

01 2 02 0

~ Lystfiskeri med holdning ~

NEKROLOG: VERNER W. HANSEN

HJÆLP PÅ VEJ TIL LILLEBÆLT

GARNFISK ELLER GAMEFISH?

TEMA

Konflikten på søerne Sandart, gedde og aborre er mere værd for enden af fiskelinen end i garnets netmasker. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor en udfasning af redskabsfiskeriet, så garnfisk bliver til gamefish.

~ Leder ~

"I Danmarks Sportsfiskerforbund så vi helst, at alt redskabsfiskeri i ferskvand blev udfaset" ˜ Hans E. Nielsen, næstformand ˜

UDFAS GARNFISKERIET PÅ SØERNE Vi har i Danmark en stolt tradition for at dyrke lystfiskeri på vores søer, der går langt tilbage, og som fortsat er vidt udbredt i dag. Søerne har gennem tiderne født mange nye lystfiskere. Børn og unge har trippet rundt på bådbroer med prop og orm og fanget deres første skaller og aborrer her. Når fiskeiveren først er aktiveret, går turen som regel senere ud på søerne i båd efter de skarptandede gedder og mystiske sandarter, eller efter de store eksemplarer af de sortstribede aborrer. Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper derfor aktivt for at beskytte og styrke fiskebestandene og lystfiskeriet på søerne. For her er tale om et særdeles populært fiskeri, der definerer Danmark som lystfiskernation. Det gode søfiskeri, særligt efter de store individer af gedde, aborre og sandart, er dog følsomt overfor vores påvirkning. Blandt andet har fysiske og kemiske miljøforhold stor betydning for søernes biologiske kvalitet, da forurening af eksempelvis næringsstoffer kan betyde algeopblomstring, der mindsker sigtbarheden og samtidig begrænser bundvegetationen på søens bund. Dermed forsvinder føde og skjulesteder for smådyr og fisk. Heldigvis er der mange steder sket store forbedringer på dette område, og en række af vores søer er ligesom en del af vores åer og alle vores kystvande i dag

omfattet af vandområdeplanerne, og dermed er Danmark ifølge EU's Vandrammedirektiv forpligtet til at sikre en god økologisk tilstand. Dette nummer af Indblik tager dog fat på en anden og mindst ligeså vigtig problemstilling ved vores søer: Forvaltningen af fiskeriet. I dag er det yderst begrænset, hvordan garnfiskeriet og erhvervsfiskeriet på vores søer er reguleret. Det skyldes en ikke-opdateret lovgivning. På nogle søer i Danmark landes der årligt flere tons sandart og gedde, og der fiskes også stadig aktivt med garn efter aborrer på mindst fem danske søer. I Danmarks Sportsfiskerforbund så vi helst, at alt redskabsfiskeri i ferskvand blev udfaset. Politisk er det dog yderst vanskeligt at få gennemført, men vi mener, at tiden nu er inde til forandring. Derfor foreslår vi, at man i stedet gør aborre, sandart og gedde til såkaldte sportsfiskearter og indfører et omsætningsforbud for disse. Dermed vil der, hvis forslaget gennemføres, ikke være et grundlag for erhvervsfiskeri, og det vil begrænse omfanget af redskabsfiskeriet markant. På den måde kan vi sikre, at søer som Tissø, Vandet Sø og Tystrup Sø i fremtiden fortsat vil kunne tilbyde et fantastisk lystfiskeri, og dermed føre de stolte traditioner for søfiskeriet i Danmark videre.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1

~ Tema: Konflikten på søerne ~ Andreas Findling-Rottem Andreas Findling-Rottem, Nicklas Engelbrecht Sørensen, Kaj Nielsen og Malthe Ryge Petersen

Garnfisk eller gamefish? Undersøgelser viser, at garnfiskeri kan have negative konsekvenser for lystfiskeriet efter gedder og aborrer. Samtidig er fiskene mere værd, når de er fanget på stang end i garn. Alligevel er der i dag næsten ingen reguleringer af garnfiskeriet på de danske søer. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker en udfasning af redskabfiskeriet, så garnfisk bliver til gamefish.

nationalpark Kongernes Nordsjælland ligger Danmarks næststørste sø, Esrum Sø. Den grænser mod vest op mod Gribskov, og den tætte bøgeskov har gennem tiderne dannet en smuk kulisse for de lystfiskere, der har været på togt efter søens gedder og aborrer. I dag er Esrum Sø kendt for et særdeles godt geddefiskeri med fine chancer for eksemplarer på den rigtige

NUMMER 1

side af 10 kg, og aborrefiskeriet i den dybe sø er til tider helt fænomenalt. Vil man fange en dansk aborre over 2 kg, så er Esrum Sø nok et af de bedste bud. Men sådan har det ikke altid været. Det beretter Kaj Nielsen, der i 50 år har været medlem af Danmarks ældste lystfiskerforening, Lystfiskeriforeningen, og har fisket mere eller mindre uafbrudt i søen over alle årene. – Det har ikke altid været lige let at opdrive det gode fiskeri eller for den

SPORTSFISKEREN

sags skyld den store drømmefisk på søen. Før i tiden var der langt mellem de store gedder, og særligt de store eksemplarer af aborrer skulle man lede længe efter, fortæller Kaj Nielsen. Indtil 1988 foregik der erhvervsfiskeri på Esrum Sø efter blandt andet gedder, aborrer og ål. Det blev dog fra 1988 ulovligt at fiske målrettet efter gedder, men bifangster måtte stadig gerne hjemtages. Fiskeriet efter aborrer og ål fortsatte derefter helt frem til

ESRUM SØ

ved Institut for Akvatiske Ressourcer. Ved udgangen af – Lystfiskeriforeningen 1997 ophørte al har i en lang årrække bedt erhvervsfiskeri på medlemmerne om at føre Esrum Sø. fangstjournaler over fisketuSøens fiskebestand rene på Esrum Sø, og endda består af søørred, på en ret standardiseret ål, gedde, aborre, måde. Da vi fik mulighed for hork, brasen, skalle, at grave os ned i tallene om, suder og løje. hvor meget der var fisket på Blandt lystfiskere søen, og hvor meget der blev er søen særligt fanget per fisketur, så vi en kendt for sine flotte mulighed for at undersøge gedder og store andre faktorers påvirkning af bestand af aborrer. lystfiskeriet på søen, fortæller Christian Skov. – Ved at sammenholde materiale over erhvervsfiskernes fangstmetoder og landingsrater på Esrum Sø med Lystfiskeriforeningens fangstjournaler var der basis for at kunne studere sammenhængen mel-

XXXXXXXXXX

Mange fiskehandlere tilbyder i dag sandart, men står det til Danmarks Sportsfiskerforbund, bør sandarten være en sportsfisk, som kun må fanges på stang.

1997. Og i perioden mellem 1988 og 1997 blev der i gennemsnit hjemtaget 6 tons aborrer årligt. Men i 1997 blev erhvervsfiskeriet helt udfaset på den statsejede sø. Og det skulle vise sig at have tydelige, positive effekter for bestanden og gennemsnitstørrelsen af gedder og aborrer i søen. – Vi oplevede et markant skift dengang, at erhvervsfiskeriet blev udfaset. Jeg husker tydeligt, at jeg før den tid nærmest aldrig havde fanget en aborre over kiloet på søen, men siden har jeg fanget rigtig mange aborrer i kilosklassen og opefter. Også snitstørrelsen på de gedder, jeg har fanget, er steget, fortæller Kaj Nielsen. Data viste tydelige tendenser Det er ikke kun Kaj Nielsen, der kan bekræfte, at der skete noget med fiskeriet efter 1997. DTU Aqua i Silkeborg kunne i 2013 og 2017 præsentere resultaterne af to af Danmarks mest tilbundsgående undersøgelser af redskabsfiskeriets påvirkning af søernes bestande og sammensætning

af gedder og aborrer. Undersøgelserne tog netop udgangspunkt i Esrum Sø, da der i årevis var ført fangstjournaler for lystfiskernes fangster her. Det forklarer Christian Skov, lektor

lem erhvervsfiskeriet på søen og lystfiskeriets fangster af gedder og aborrer, fortæller han. Og undersøgelserne viste, at der var klare sammenhænge mellem omfanget af erhvervsfiskeriet og lystfiskernes fangster. – Vi kunne se, at der var tydelige udsving i fangstraterne, både i forhold til antallet af fangster per tur og størrelsen af de rekordfisk, der blev fanget, siger Christian Skov. Rekordfiskene bliver mindre Særligt størrelsen af rekordfisk ser ifølge DTU Aquas undersøgelser ud

Et attraktivt dansk søfiskeri er afhængigt af store individer, men ifølge DTU Aquas undersøgelser bliver der længere imellem dem, når der bedrives erhvervsfiskeri på søerne.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1

til at være påvirket af garnfiskeriet på Esrum Sø. Og det gælder både for gedderne og aborrerne. – Vores undersøgelser af fiskeriet og fiskebestandene på Esrum Sø dækker data i en periode fra 1949 til 2011, altså 62 år. I disse år er der tre forskellige erhvervsfiskere på søen, der fisker efter forskellige arter og til dels også med forskellige typer af redskaber. Meget tyder i den forbindelse på at erhvervsfiskeriet i perioder påvirkede rekordfiskene – altså lystfiskernes største fangster, forklarer Christian Skov. – For gedderne er det mest tydeligt i perioden fra 1972-1987, hvor en fisker fra Gershøj har fiskeretten. Han dyrker blandt andet fiskeri med bundgarn på søens lavvandede områder op til geddernes gydeperiode. I hele denne periode fra 1972 til 1987 bliver der kun fanget én gedde over

Lystfiskerne fra Esrum Sø har i årtier indrapporteret deres fisketure og fangster. Det har givet unik viden om søens fiskebestande og lystfiskeri, som har dannet grundlag for DTU Aquas undersøgelser. Du kan selv bidrage med viden via Fangstjournalen, der kan være til gavn for fremtidige forskningsprojekter.

10 kg af lystfiskere. Det står i skarp kontrast til perioden efter 1997, hvor erhvervsfiskeriet er helt udfaset. Her bliver der af lystfiskerne fanget gedder over 10 kg i 8 ud af 12 år. Men det er som nævnt ikke kun gedderne, der bliver påvirket. Også aborrerne, der ellers skiller sig ud fra gedderne ved at blive kønsmodne og gyde i en tidlig alder og i en relativ lille størrelse, så også ud til at være påvirket af erhvervsfiskeriet på Esrum Sø. – Det øjeblik, hvor erhvervsfiskeriet stopper helt i Esrum Sø, ser vi, at gennemsnitstørrelsen og rekordaborrernes størrelse på de hjemtagne aborrer stiger. Selv om også andre faktorer spiller ind, ser der ud til at være en klar sammenhæng, og at erhvervsfiskeriet havde haft en påvirkning på størrelsen af aborrerne, siger Christian Skov.

Sandarten er en eftertragtet sportsfisk, men også en eftertragtet spisefisk. I 2019 blev der i alt landet 10 tons sandart fra danske søer.

NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

Andre faktorer spiller ind Det virker altså til, at der ikke er meget tvivl om, at redskabs-

FORBUNDET MENER… Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for sunde, selvreproducerende fiskebestande i et rent vandmiljø og i en mangfoldig natur. Et stort set ureguleret garnfisker på de danske søer, som i dag er muligt takket være en ikke-opdateret lovgivning, kan både ødelægge muligheden for at genskabe rene søer og helt eliminere det det store økonomiske potentiale, som lystfiskeriet i søerne besidder. Derfor ønsker Danmarks Sportsfiskerforbund, at garnfiskeriet udfases, og at der indføres et totalt omsætningsforbud for ferskvandsfisk.

Som lystfisker har man også selv et ansvar for at beskytte bestandene af rovfisk i søerne. Ved at udøve Catch and Release kan man være med til at passe på de nogle steder sårbare bestande.

fiskeriet har en negativ påvirkning på de relativt skrappe sanktioner, der har fiskebestandene, herunder størrelsen været for ikke at indrapportere sine af de største individer, som spiller en ture og fangster, har betydet, at man stor rolle i, hvor attraktivt lystfiskeriet har sikret kontinuitet i indregistreriner. Men Christian Skov understreger gerne og den indsamlede data. dog, at der kan være andre parametre Fangstrapporterne fra Esrum Sø udover redskabsfiskeriet, som har viser desuden, at "Catch and Release" betydning for lystfiskeriet og fiskebeblev praktiseret i hele perioden – helt standene. siden de første registreringer i 1949, – I vores to undersøgelser er der en men at det over årene blev mere og række forhold, som det ikke har været mere populært. mulige at tage højde for, da der ikke – Og der er ingen tvivl om, at Catch har ligget et tilstrækkeligt and Release også spiller en datagrundlag. Det gælder rolle for fiskebestandene og DANSKE blandt andet omfanget lystfiskeriet i søen. Særligt SØER MED af bundvegetation, søens peger undersøgelserne på, at ERHVERVS miljøtilstand og varierende det, i perioden vi undersøgte, FISKERI vandtemperaturer, der kan har haft en positiv betydning I 2019 var der et have betydning for udsving i for fangstraterne af gedder, aktivt erhvervsfifiskebestandene, siger Chrisiger Christian Skov. skeri efter rovfisk stian Skov. på otte danske – Derudover kan der være søer: usikkerheder i forhold til lyst• Arresø fiskernes indberetninger af • Mossø deres fisketure og fangster, • Husby Sø hvor vi ikke kan være 100 % • Gudenå sikre på, at de er fuldstæn• Sorø Sø • Tissø digt ensartede over alle • Tystrup Sø årene. Men vi har grund til at • Vandet Sø – Christian Skov, DTU Aqua tro, at de klare regler, der har været for indrapportering og

Mere værd på stang Selvom andre faktorer kan spille ind, står det klart, at det rekreative fiskeri bliver påvirket negativt, når der foregår et aktivt erhvervsfiskeri på søerne. Og tager man de socioøkonomiske briller på, er det værd at bemærke, at der er forskel på værdien af en stangfanget og en garnfanget gedde. Det viser et estimat foretaget af DTU Aqua i 2013. Her kom Christian Skov og Anders Koed frem til, at værdien per kg stangfanget gedde lå på 1.208 kr. Sammenligner man det med den gennemsnitlige kilopris for ét kg gedde solgt på de danske fiskeauktioner i 2019, der lå på 24,37 kr., er det ca. 50 gange højere. Men ifølge Christian Skov er estimatet dog yderst usikkert.

"Meget tyder på, at erhvervs fiskeriet i perioder påvirkede rekordfiskene – altså lystfisk ernes største fangster."

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1

– Vores beregninger er behæftet med en del antagelser, bl.a. baseret på generelle tal for den socioøkonomiske værdi af lystfiskeriet i Danmark, som der også er usikkerhed omkring, og tallet er siden 2013 derfor blevet nedjusteret. Men det er fortsat vores vurdering, at værdien af et kilo stangfanget gedde fra en dansk sø med nogen sikkerhed må forventes at ligge over den samfundsmæssige værdi, der opstår ved erhvervsfangede gedder. Og det forventer vi også gælder for aborre og sandart. Men vi ved på nuværende tidspunkt ikke om det er f.eks. tre, fem eller ti gange højere, siger Christian Skov. Omsætningsforbud og stop for garn I Danmarks Sportsfiskerforbund er man bekymret over, at erhvervsfiskeriet har frit spil på en række danske søer. Både fordi det påvirker de rekrea-

søer ser, at der bliver fisket meget hårdt på aborre, gedde og sandart i perioder. Det gælder for eksempel Tissø og særligt Tystrup Sø på Sjælland og Vandet Sø i Jylland, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Fiskerilovgivningen giver yderst begrænsede forskrifter for, hvor mange redskaber der må bruges ad gangen, og hvor i søerne de må sættes. Flaskehalse, trækruter og særligt sårbare områder kan derfor udsættes for et hårdt fisketryk med garnredskaber. Og som DTU Aquas undersøgelser viser, kan det have klare negative konsekvenser for bestandene og lystfiskeriet. Danmarks Sportsfisker-

tive muligheder og lystfiskeriet, men også set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. – Der er i dag nærmest ingen restriktioner for erhvervsfiskeriet på søerne, og det betyder, at vi på nogle

forbund ønsker derfor, at man udfaser garnfiskeriet på søerne og indfører et totalt omsætningsforbud for alle fisk fanget i ferskvand og gør aborre, gedde og sandart

SÅ MEGET BLEV DER LANDET Omfanget af erhvervsfiskeriet på de otte danske søer varierer meget. På Mossø blev der eksempelvis landet i alt 60 kg gedder i 2019, på Tissø blev der landet 2,5 tons – mest i hele landet. Tissø var i 2019 den sø i Danmark med det højeste fisketryk fra erhvervsfiskeri. I alt blev der landet over 8 tons aborre, gedde og sandart. Udover Tissø er særligt Arresø, Vandet Sø og Tystrup Sø påvirket af et omfattende erhvervsfiskeri. I 2019 blev der i alt landet knap 20 tons rovfisk på de danske søer. Erhvervsfiskeriet på rovfiskene omsatte for i alt 810.000 kr.

til såkaldte gamefish, eller sportsfiskearter. – I USA arbejder man netop med begrebet gamefish. Det er fisk, som man er enige om har en større samfundsmæssig værdi, når der udelukkende fiskes efter dem med stang. Den model mener vi, at man bør overføre på en række danske fiskearter, herunder aborre, gedde og sandart, siger han. – De danske søfiskere viser allerede, at de mange steder er klar til at gå forrest. I mange sportsfiskerforeninger, der har fiskeret på søer, har man indført frivillige, daglige fangstbegrænsninger og Catch and Release bliver mere og mere udbredt. Der er en forståelse for, at søerne er sårbare habitater og økosystemer, og at det kræver en yderst forsigtig tilgang, hvis vi vil bevare det gode fiskeri og sunde søer i en god balance, slutter Kaare Manniche Ebert.

Det er fortsat usikkert præcis, hvad værdien af en stangfanget sandart, aborre og gedde er. DTU Aqua mener dog, at det med nogen sikkerhed må forventes, at værdien ligger over den samfundsmæssige værdi, der er ved erhvervsfiskeriet.

NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

~ Tema: Konflikten på søerne ~ det jo også har fremsat ønske om en total udfasning af redskabsfiskeriet og et omsætningsforbud for gedde, sandart og aborre. Jeg ved, at David Lange og Kystfiskerkompagniet har nogle gode værdier i forhold til at fiske socialt og biologisk bæredygtigt og med et så lille biologisk aftryk som muligt, men netop når det kommer til fiskeri på søerne, mener jeg, at lystfiskeriet har en langt større værdi – både rekreativt og økonomisk og bør prioriteres i forvaltningen.

Andreas Findling-Rottem Columbus Leth og Malthe Ryge Petersen

issø var i 2019 den sø i Danmark, hvor der blev fanget flest gedder og sandarter i garn. Alligevel er søen stadig populær blandt lystfiskere, da den fortsat byder på et spændende fiskeri efter begge arter. Men erhvervsfiskeriet bekymrer flere lokale lystfiskere. Sportsfiskeren har derfor spurgt Gordon P. Henriksen, hvordan han ser på konflikten mellem

Hvilket potentiale er der for lystfiskeriet på Tissø og de øvrige søer, hvis man udfaser garnfiske-

lystfiskeriet og erhvervsfiskeriet på søen. Hvordan oplever du, at erhvervsfiskeriet har påvirket fiskeriet på Tissø? Jeg oplever helt klart, at der er meget længere mellem fiskene. Antallet af fisk jeg fanger, er gået stærkt ned over de sidste 12 års tid, hvor jeg har fisket på søen. Jeg oplever også, at der er længere mellem de store gedder. Og sandarterne er der blevet færre af, men til gengæld er gennemsnitsstørrelsen blevet større år for år. Om det skyldes nogle særligt gode årgange af sandarter, man fisker på, ved jeg ikke. Desuden oplever jeg, at man skal søge meget mere for at finde fiskene. Før i tiden havde vi nogle gange dage med op til 25 sandarter i båden, nu fanger vi på de bedste dage 5-6 sandarter, og nulture er der også nogle flere af. Hvordan mener du, at man bør løse de udfordringer, garnfiskeriet udgør på Tissø? Her og nu bliver lodsejere, fiskeklubber og erhvervs-

Q&A med Gordon P. Henriksen Gordon P. Henriksen har fisket på Tissø i mere end 12 år. Han er bekymret for, hvordan garnfiskeriet påvirker lystfiskeriet på søen og ønsker, at man lokalt går i dialog for at finde løsninger på problemet.

fiskere omkring Tissø nødt til at sætte sig sammen og drøfte den nuværende situation på Tissø. Det er nødvendigt, at vi lystfiskere får forklaret, hvor stor en rekreativ værdi, lystfiskeriet har for området. At det er hjerteblod for os. Det er her de lokale børn og unge kan komme ud og fange deres første fisk og f.eks. blive en del af det lokale

foreningsliv. Det er ikke fordi, at erhvervsfiskerne efterlader en død sø uden fisk og fyldt med alger. Der er, og vil jo stadig være fisk, til trods for erhvervsfiskeriet, men sammensætningen er ændret og det har indflydelse på, hvor attraktivt fiskeriet er. Den mere langsigtede løsning ligger jo bl.a. i §7-udvalget, hvor Forbun-

SPORTSFISKEREN

riet? Jeg er sikker på, at gav man disse fisk noget fred fra garn, vil søerne kunne huse flere store rekordfisk. Gennemsnitstørrelsen for sandart er gået op i Tissø, til trods for, at erhvervsfiskeriet er intensiveret over de seneste år. Forestil dig, hvordan den udvikling havde været, hvis der ikke var blevet fisket med garn i den periode. Jeg har selv fanget sandart op til 6,92 kg på Tissø, som dengang var den gældende rekord på søen. Det var en hel vild oplevelse – og netop vertikalfiskeriet efter sandart er det jeg brænder allermest for. Det er et unikt og fascinerende fiskeri, som jeg under mange flere danskere at prøve. Men der er få steder i Danmark, man kan dyrke det, og derfor så bør man virkeligt beskytte de søer, hvor det kan lade sig gøre. Derfor bliver jeg også ked af det, når jeg for eksempel ser en 12 kilos sandart fra Arresø hos fiskehandleren i Torvehallerne, for tænk, hvordan det ville være at fange sådan en på stang! Det ville være en Danmarks-rekord.

NUMMER 1

Hvordan ser du lystfiskernes egen rolle i at skabe et bedre fiskeri på Tissø og andre danske søer? Vi er nødt til at arbejde med fakta og faglighed. Det er klart, at der er forskellige interesser omkring fiskeriet og forskellige holdninger til, hvordan man udnytter de ressourcer, naturen stiller til rådighed. Vi kommer derfor længst med argumenter, der bygger på viden og forskning. Derudover er det helt nødvendigt at træde varsomt overfor lokale lodsejere, for uhæmmet kritik og mudderkastning på Facebook eller i andre medier kan være til skade. I værste tilfælde kan der være fare for, at fiskeklub-

Garnfiskeriet på Tissø har ifølge Gordon P. Henriksen haft negative konsekvenser for antallet af gedder og sandarter. Ture med op til 25 sandarter var før muligt, men nu må dage med 5-6 sandarter betegnes som rigtig gode.

"Her og nu bliver lodsejere, fiskeklubber og erhvervsfiskere omkring Tissø nødt til at sætte sig sammen og drøfte den nuværende situation på Tissø"

Vil du lære mere om vertikalfiskeri efter sandart, så gå ind på

fiskeguiden.info

ber og -foreninger vil miste deres fiskeret. Det er et klart dilemma, at vi på den ene side har et ønske om udfasning af redskabsfiskeriet, men samtidig må holde lidt igen med kritikken på grund af den risiko. Desuden er Catch and Release et rigtig godt forvaltningsværktøj til at sikre bestandene mod overfiskeri – også fra lystfiskere. Jeg mener dog bestemt også, at der skal være plads til at tage fisk med hjem en gang i mellem, og min familie og jeg elsker sandartnuggets. Vi lystfiskere kan godt administrere fiskeriet bæredygtigt med en fornuftig blanding af Catch and Release og hjemtagning, og det er her, jeg mener, fremtiden ligger. Dem der gerne vil købe og sælge fisk, bør holde sig til de saltvandsarter, der kan klare et større fiskepres. OBS

Ønsker man et attraktivt søfiskeri på Tissø og andre dasnke søer, er det nødvendigt at udfase garnfiskeriet. Det mener Gordon P. Henriksen, der her poserer med en smuk sandart på 6,92 kg fra Tissø.

NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

Sportsfiskeren Indblik har forsøgt at få en kommentar fra erhvervsfiskeren på søen, men han ønskede ikke at stille op i denne omgang.

~ Nekrolog ~ Kaare Manniche Ebert Søren Astrup Jørgensen og Andreas Findling-Rottem

NEKROLOG: Verner Wismar Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund Højt respekteret miljøforkæmper med sans for detaljen og alligevel med stort overblik. Med Verner W. Hansens død mister Danmarks Sportsfiskerforbund en dygtig formand og et engageret menneske, der har sat store aftryk i organisationen og i det grønne Danmark.

elkommen! Næste gang du kommer til foretræde her i udvalget,

så skal jeg sørge for, at der står et glas champagne til jer! Sådan blev Verner W. Hansen og delegationen fra Danmarks Sportsfiskerforbund modtaget af formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen, da Forbundet var til foretræde på Christiansborg den 29. januar i år. Emnet var – nok en gang – Tange Sø og behovet for at få sluppet Gudenåen fri. René Christensens ord skyldtes, at Verner og Danmarks Sportsfiskerforbund gennem årene har været hyppige gæster i udvalget. Verner kvitterede for velkomsten med et lunt smil og et glimt i øjet, mens han sagde: - Ja, I kan godt regne med at se os igen, hvis vi ikke snart får styr på Gudenåen og Tange Sø. Den gode stemning var sikret, medlemmerne af udvalget smilede, og Verner fremlagde derefter knivskarpt, hvad problemstillingen handlede om, og hvordan den kunne løses. Det blev imidlertid ikke til det lovede

glas champagne, for få dage senere, den 7. februar, døde Verner i en alder af kun 71 år. Dødsfaldet skete efter kort tids sygdom. Humor, viden og pragmatisme Situationen ved foretrædet på Christiansborg er symptomatisk for den måde, Verner opnåede resultater på vegne af Danmarks Sportsfiskerforbund. Takket være sin humor, en veludviklet evne til at opsøge og huske viden samt et stort formidlingstalent, fik han respekt hos både allierede og modstandere. Hans pragmatiske tilgang kombineret med en tilbundsgående viden om de emner, han engagerede sig i – og det var mange – gjorde, at der altid blev lyttet, når Verner talte. Glimtet i øjnene og humoren var udover stor viden og en nærmest fotografisk hukommelse vigtige elementer i hans måde at agere på. Venlighed åbner mange døre, men det var ikke kun en facade og en måde til at opnå resultater. Verner var en rar mand, der sjældent hidsede sig op. Omvendt var han let at begejstre; især når det handlede om lystfiskeri, natur og miljø, hunde og cykelsport.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1

– Jeg vil altid huske Verner som den loyale støtte i vores samarbejde for vandløbene. Det siger sig selv, at vi ville den samme vej, men uden at jeg kunne opfattes som forbundets faglige advokat. Verner og forbundet har al drig misbrugt mit arbejde til egen for del. Verner har gentagne gange frem hævet min del af indsatsen som objek tiv. Jeg glemmer ikke den smukke tale, han holdt for mig, da jeg fik Guldnå len. Talen handlede ikke om min ind sats for sportsfiskerne, men om mit arbejde som advokat for vandløbe ne. Verner har sin store andel i, at in gen har kunnet beskylde mig for at ta ge parti for andre end vandløbet. Det formulerede han i to ord i en udtalel se kort før han døde: "Unik integritet". Tak Verner, du er ved min side i mit fortsatte arbejde.

– Verner W. Hansen, mangeårig for mand i Danmarks Sportsfiskerfor bund, er gået bort. Dermed har natu ren mistet en af sine helt store front kæmpere, og vi andre har mistet et godt og begavet menneske, der altid stod klar til at tage kampen for fiskevande overalt i Danmark og mod havbrug. Mit venskab med Verner går man ge år tilbage idet, jeg har kendt Verner fra Christiansborg, hvor vi altid kun ne vende stort og småt. Han var utrolig dygtig til at hjælpe med at sætte vigti ge politiske dagsordener, og Verner var pragtfuldt vedholdende. Sidste gang, jeg så Verner, var i sommer, hvor vi sammen kvitterede for miljøministerens beslutning om at stoppe havbrug i Danmark. Det betød så meget for Verner, og jeg er lykkelig over, at han fik den sejr med. Med Verners bortgang har vi al le i det grønne Danmark mistet et helt igennem hæderligt og passioneret men neske med et kolossalt stort hjerte for naturen. Jeg vil savne ham og sender mine varmeste tanker til hans familie.

– Bent Lauge Madsen, biolog og pensioneret åmand

Passioneret tilhænger af cykling I et samfund i rivende udvikling, hvor der er behov for at kommunikere hurtigt døgnet rundt i ugens syv dage, var det at være formand i Danmarks Sportsfiskerforbund nærmest en fuldtidsstilling for Verner. Han var på hele tiden og var næsten altid i gang med et eller andet, der relaterede sig til det at skabe de bedste muligheder for at dyrke lystfiskeri i Danmark. Dog var det i visse perioder meget svært at få kontakt med ham i løbet af dagen, men når transmissionerne fra Tour de France, Giro de Italia eller La Vuelta var overstået, så tog han atter telefonen. Verner kunne i øvrigt være blevet en fantastisk dopingjæger. Han læste alle rapporter fra alle relevante myndigheder på alle tænkelige sprog. Og når medierne kunne be-

rette om endnu et dopingtilfælde i cykelsporten, så kunne Verner på stående fod levere baggrundsviden om effekten af stofferne, opsummere tidligere tilfælde af doping og berette detaljeret om de mulige bagmænd.

På den kommende kongres d. 14.-15. marts ville Verner trække sig som formand, og der var i den anledning planlagt en reception. Der vil i stedet blive afholdt en mindehøjtidelighed.

Verner var en pioner i kampen for et rent havmiljø, og i august 2019 kulminerede hans arbejde i, at miljøminister Lea Wermelin, flankeret af Verner, sagde stop for nye og større havbrug.

NUMMER 1

Æret være Verners minde. – Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

SPORTSFISKEREN

– En kæmpe er faldet! Sidst, jeg talte med Verner W., talte vi om helbred. Vi delte vores dårligdomme. Og vores in teresse for havbrug. Nu er formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen, her ikke mere. Jeg lærte socialrådgiveren Verner at kende professionelt tilbage i 80'er ne, da han som politisk aktivist i Kol ding var i gang med at skabe et bed re lokalsamfund. Så gik der 30 år, li ge indtil Hjarnø Havbrug etablerede et havbrug syd for Endelave, og vi igen mødtes. Da var Verner allerede som formand for sportsfiskerne i gang med at redde havmiljøet. Som ringe i vandet spredte kampen mod havbrug sig. Opgøret til fordel for miljøet er kommet. Det er vi man ge, der kan takke Verner for. Altid klar til at hjælpe, altid klar til en snak og et godt råd. Vi er mange, der vil vide at føre dit arbejde til ende.

Verners hjerte brændte for en rig natur og et sundt vandmiljø. Her uddeler han Forbundets miljøpris til Bevar de forhadte vandløb til kongressen i 2018.

Der er flere, der har andel i dette for miljøet så fantastiske resultat, men det er næppe en overdrivelse at påstå, at Verners dedikerede indsats bestående af en række aktindsigter samt møder og samarbejde med myndigheder, embedsmænd og politikere på alle niveauer, har været en vigtig faktor.

– Kaninen Katrine fra Endelave, journalist og miljøforkæmper

Eventyret om sølvlaksen Med samme iver og engagement gik han ind i sagen om de mystiske sølvlaks, der pludselig dukkede op langs den jyske østkyst i efteråret 2017. Alle kender talemåden om fjeren, der blev til fem høns. I dette tilfælde fik eventyret for alvor baghjul – historien om sølvlaksen endte med en politianmeldelse og sigtelse, en kulegravning af hele havbrugssektoren og et stop for nye havbrug i danske farvande, som blev annonceret af miljøminister Lea Wermelin i august 2019 side om side med Verner selv.

Detaljens mester med overblik Selv om Verner på mange måde var en detaljens mand – hans yndlingsudtryk var "Djævlen ligger i detaljen" – så var han også rigtig god til at overskue de store linjer. Han var visionær og klar til at implementere ny viden. Det kom til udtryk, da han sammen med det øvrige vandplejeudvalg i Kolding Sportsfiskerforening, hvor han trådte ind i bestyrelsen i 1994 og siden blev formand i 1996, besluttede sig for at fokusere på åens vilde havørreder og intensivere arbejdet med at gøre åen selvreproducerende. Det lykkedes ti år senere, og Kolding Å er i dag en af landets tre bedste havørredåer. Tabet er stort Verner nåede at være formand i Danmarks Sportsfiskerforbund i næsten 16 år. Han havde besluttet ikke at genopstille ved kongressen i marts 2020, så hans dage som formand var allerede talte. Han havde dog lovet fortsat at bistå sekretariat og forbundsbestyrelsen i sager, hvor hans viden kunne være relevant. Så tabet ved hans bortgang er stort – både vidensmæssigt og menneskeligt. Men hans ydmyge tilgang til enhver opgave – det gælder altid om at sætte sig rigtig godt ind i sagen, kunne se den fra begge sider og ikke drage forhastede beslutninger – lever videre. Æret være hans minde.

– Verner bliver savnet! En stor og vig tig stemme i den danske natur- og mil jødebat er desværre død. Æret være hans minde! Verner har altid været dybt respekteret på tværs af politiske fløje for sin store viden og sit dybe engagement. Og uanset hvem han talte med, var det som regel med et smil og et glimt i øjet.

SPORTSFISKEREN

– Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister

NUMMER 1

~ Kort nyt ~

100-års jubilæum Lystfiskeriforeningen for Nykøbing F. og Omegn (LNF) blev dannet d. 1. april 1920 af Nykøbing Falsters "bedre borgere" og fylder derfor 100 år i år. I dag er klubben åben for alle og har base i deres smukke klublokale på Guldborgsundpavillonen. Foreningen har været medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund siden begyndelsen i 1938. "Vi ønsker LNF stort tillykke med jubilæet, og vil samtidig sige tak for den tro støtte til Forbundet i mere end 80 år", siger Lars Rasmussen, direktør i DSF.

Torsk på de nye stenrev Ny forskning viser, at udlægning af stenrev kan betyde, at der kommer langt flere torsk i et område. Resultaterne stammer fra Bredgrund ved Sønderborg, hvor forskerne fra DTU Aqua undersøgte forekomster af torsk i 2016, inden der blev udlagt stenrev tilbage i 2017. Da forskerne kom tilbage i 2018, registrerede de over 100 gange så mange torsk i området. Resultaterne understreger de positive effekter af at beskytte og udlægge stenrev. Foto: Kristian Ørsted

NUMMER 1

Bedre bækørredfiskeri, tak! De danske bækørredbestande er mange steder gået tilbage, og særligt de store bækørreder mangler i mange vandløb. Derfor havde Den Sjællandske Grusbande under Fishing Zealand inviteret til temadag om bækørreden d. 19. januar 2020 i Roskilde. Målet var at finde løsninger, der igen kan sikre gode store bestande. Dagen bød på oplæg fra Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua. En mindre arbejdsgruppe vil nu arbejde videre på projektet.

23 vandråd Endnu engang skal de 23 vandråd, der dækker Danmarks 23 vandoplande, bidrage med lokalkendskab og viden i forbindelse med indsatserne i vandområdeplanerne for 2021-2027. Danmarks Sportsfiskerforbund er repræsenteret i samtlige vandråd, ligesom flere lokalforeninger og sammenslutninger har fået en plads.

SPORTSFISKEREN

Opgangen af Varde Å-laks er faldet DTU Aquas seneste undersøgelse af laksebestanden i Varde Å-systemet viser et fald i laksebestanden, og at størstedelen af opgangen ikke stammer fra den vilde laksebestand. I 2019 var opgangen på 2.934 voksne laks. Det er et fald i forhold til seneste undersøgelse i 2016, hvor opgangen var 3.389 laks, skriver DTU Aqua. Samtidig viser undersøgelsen, at størstedelen af de laks, der vandrer op i Varde Å, ikke kommer fra den vilde laksebestand, men stammer fra udsætning af ½-års og 1-års laks. DTU Aqua fastslår, at der er behov for markante vandløbsforbedringer og fjernelse af spærringer. Foto: Christian Flinker.

~ Nyhed ~ +

Andreas Findling-Rottem

Hjælp på vej til Lillebælt Både miljøminister Lea Wermelin og borgmestrene i Lillebælt-kommunerne anerkender, at natur- og miljøtilstanden i Lillebælt er hårdt presset. Og myndighederne melder sig nu klar til at gøre noget ved problemet. Det var resultatet af konferencen "Hjælp Lillebælt" d. 17. februar, som Danmarks Sportsfiskerforbund var medarrangør af.

redag d. 17. februar havde Sønderjyllands Småbådsklub, Lillebælt Småbådsklub og Årøsund Småbådsklub i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund inviteret til konferencen "Hjælp Lillebælt" i Kolding. Konferencen var kulminationen på en række åbne debatmøder i efteråret 2019, hvor der havde været fokus på de manglende torsk og fladfisk og det generelt dårlige fiskeri i Lillebælt. Formålet med konferencen var at kickstarte et tværkommunalt samarbejde mellem Lillebælts-kommunerne, med henblik på at udvikle fælles løsninger på de natur- og miljøudfordringer, Lillebælt står overfor. Og både miljøministeren og kommunerne meldte sig klar til at trække i arbejdstøjet og se på løsninger til gavn for naturen og fiskeriet. Næringsstoffer et centralt problem Miljøminister Lea Wermelin stod for åbningstalen til konferencen, og her

lagde ministeren særligt vægt på de store udfordringer omkring udvaskning af kvælstof til de indre danske farvande, herunder Lillebælt. – Vi står i en alvorlig naturkrise. Vores vandmiljø er presset af næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra landbrug og spildevand. Gennem de seneste år er der sket for lidt, og næringsstofbelastningen er ikke blevet nedbragt i tilstrækkeligt omfang, sagde Lea Wermelin fra talerstolen og fortsatte: – Det betyder, at vi, i regeringen, har valgt at tredoble indsatsen i den målrettede kvælstofregulering, fordi vi gerne vil passe bedre på vores vandmiljø. Miljøministeren blev efterfølgende bakket op af kontorchef i miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, der kunne fortælle, at netop Lillebælt var et af de områder i Danmark, hvor behovet for at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet er størst. Nærmere bestemt var der ifølge kontorchefen behov for en reduktion på 30 % af den nuværende udledning.

SPORTSFISKEREN

Flere gode tiltag i gang Udover miljøministeren og repræsentanter fra Lillbælt-kommunerne deltog en række interessenter fra området, herunder erhvervsfiskere, lystfiskere, turistorganisationer, grønne organisationer og landbrugsorganisationer. Og herfra var der bred enighed om, at det var nødvendigt at stå sammen om at forbedre forholdene i Lillebælt. Og flere steder var der allerede tiltag i gang. Blandt andet kunne projekt Stenrev Als berette om positive effekter af etablering af stenrev omkring Als. Et projekt, som snart vil blive udvidet til større dele af Lillebælts-området. – Vi har siden 2013 udlagt 19700 kubikmeter sten og i alt genetableret 19 huledannende stenrev rundt om Als. Og vi er klar til at lægge endnu flere ud og udvide området, siger Bo Mammen Kruse, biolog i Sønderborg Kommune og projektleder for Stenrev Als, der er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og en række interessenter fra Sønderjylland, herunder landmænd, dykkere, lystfiskere, erhvervsfiskere, fritidsfiskere og DN’ere.

NUMMER 1

Miljøminister Lea Wermelin gjorde det klart, at en kvælstofreduktion fra landbruget er helt nødvendig, hvis det danske havmiljø skal have det bedre. Det skal bl.a. ske gennem etablering af vådområder og minivådområder.

Biolog Kaare Manniche Ebert udtrykte bekymring for Lillebælt og opfordrede kommunerne og regeringen til at handle nu.

Og stenrevene har ifølge Bo Mammen Kruse allerede vist sig at være en smart måde at kickstarte naturen under vandet på. – Nye undersøgelser fra DTU

Men ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund er der er samtidig behov for at se på en række andre parametre, der spiller ind på den økologiske balance og naturen i Lillebælt.

kontakt til frivillige og formidling. Og ikke mindst borgerne er parate til frivilligt at hjælpe til. Vi håber meget, at ministeren er med på denne enestående mulighed

Aqua viser, at der allerede et år efter etableringen af stenrevene er op til 100 gange flere torsk, end der var før, revene blev lagt ud. Og vi ved også, at marsvinene hurtigt kvitterer ved at lægge vejen forbi revene, så vi ser et klart potentiale i at forbedre biodiversiteten ved at få genetableret stenrevene i farvandet, som der før i tiden var mængder af, siger Bo Mammen Kruse.

– Vi bliver sideløbende nødt til at se på andre faktorer som fiskeriforvaltning, prædation fra skarv og sæl og forurening med miljøfremmede stoffer. Men her mangler vi viden om, hvordan og i hvor høj grad det i dag påvirker Lillebælt. Der er derfor behov for øget monitering og forskning, så vi kan målrette indsatsen, siger Kaare Manniche Ebert.

Mere viden nødvendig I Danmarks Sportsfiskerforbund er man tilfredse med konferencen, hvor flere centrale problematikker om Lillebælt kom frem. – Vi er glade for, at der nu er sat gang i en vigtig proces, der skal få Lillebælt tilbage på sporet, så forhåbentlig både vi og fremtidige generationer igen kan opleve et spændende lystfiskeri på bæltet, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter: – Men der er stadig lang vej, før vi kan sikre et sundt Lillebælt. En reduktion i kvælstofudvaskningen er helt central, netop som miljøministeren også pointerede, og her ser vi multifunktionel jordfordeling som et helt afgørende værktøj med en række sidegevinster. Udover at vi kan få bundet kvælstof og fosfor i ådalene, så fungerer det som klimasikring, samtidig med at man kan tænke rekreative muligheder, landdistriktsudvikling og en øget biodiversitet ind, forklarer Kaare Manniche Ebert.

Kommunerne melder sig klar Op til konferencen havde de 9 kommuner rundt om Lillebælt sendt et åbent brev til miljøministeren med opfordring til at afsætte ressourcer og øge kommunikationen mellem de mange aktører, så det bliver muligt at styrke natur og biodiversiteten i Lillebælt. – Kommunerne er parate til at hjælpe med administration, fundraising,

for, at vi sammen kan investere i vores og havmiljøets fremtid, skriver borgmestrene i det åbne brev. Og kommunerne mener helt i tråd med Danmarks Sportsfiskerforbund, at de langsigtede løsninger for Lillebælt kræver et bredt samarbejde mellem myndigheder, interessenter og fagfolk. – En bæredygtig forvaltning af Lillebælt skal være baseret på en løbende vurdering af miljøtilstanden og dermed effekten af de iværksatte beskyttelsestiltag. Tiltagene justeres på baggrund af udviklingen af miljøtilstanden. Denne type forvaltning er baseret på kommunikation mellem forvaltere, videnskabsfolk, myndigheder og brugere af økosystemet, står der i brevet. Danmarks Sportsfiskerforbund ser frem til at bidrage med faglige inputs i den kommende proces.

NUMMER 1

For relativt få år tilbage tilbød Lillebælt et spændende fiskeri efter torsk, skrubbe og rødspætter, og bl.a. DM i Havfiskeri blev afholdt her. Sidenhen er fiskene forsvundet og DM i Havfiskeri foregår ikke længere på bæltet.

SPORTSFISKEREN

~ Kort nyt ~

NYE REGLER PÅ SJÆLLAND OG ØERNE Netop nu behandler Fiskeripolitisk Kontor de nye regler for kyst- og brakvandsfiskeriet på Sjælland og Øerne. I den forbindelse har Danmarks Sportsfiskerforbund afgivet høringssvar efter en tæt dialog med de lokale sportsfiskerforeninger samt Fishing Zealand og Den Sjællandske Grusbande. Det foreslår vi…

... om havørreden • En daglig fangstbegrænsning på tre havørreder pr. fisker, som skal gælde alle fiskeriformer.

Laksen genindtager ny strækning i Skjern Å Tilbage i 2013 brød vandet igennem diget ved den forhenværende Brande Elværk Sø, og kort tid efter fandt Skjern Å sit gamle, slyngede forløb. Fra bunden af søen kom de fineste gyde- og opvækstområder frem på strækningen, og det har lak-

• Maksimalt én havørred over 60 cm pr. fisker pr. dag.

sen allerede kvitteret for. En ny rapport fra Dansk Center for Vildlaks viser nu, at der i 2016 var en bestand på 3.914 vilde halvårsyngel. Foto: Kim Iversen, DCV.

• En udvidet fredningstid på farvede havørreder i saltvand fra d. 16. oktober t.o.m. 28./29. februar.

Alvorlig forureningssag ved Uggerby Å

• Forbud mod brug af ørredgarn i havørredens fredningsperiode i saltvand.

I december 2019 blev 30-40 km af Uggerby Å i Hjørring Kommune ramt af en alvorlig forurening. Forureningen viste sig at stamme fra et lokalt biogasindlæg. Det er den anden alvorlige forureningssag fra et biogasanlæg ved et af kommunens vandløb inden for et år. – Kommunen har svigtet sit ansvar som miljømyndighed, siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. Hjørring Kommune har godt en måned efter forureningen inviteret Danmarks Sportsfiskerforbund til dialogmøde. Foto: Sten Christiansen.

... om brakvandsgedden • En daglig fangstbegrænsning på én brakvandsgedde pr. fisker med et vinduesmål på 60-80 cm, som skal gælde alle fiskeriformer. • I nogle områder skal der indføres et forbud mod at hjemtage gedder, som det i dag er tilfældet i eksempelvis Stege Nor.

... om brakvandsaborren Flere fredningsbælter på Fyn Fra den 1. januar 2020 er der kommet nye regler for fiskeriet omkring Fyn. Det betyder, at kystfiskere på Fyn og de omkringliggende øer skal være opmærksomme på nye fredningsbælter. Til manges ærgrelse blev der ikke indført en daglig fangstbegrænsning på to havørreder pr. dag gældende for alle fiskeriformer. Danmarks Sportsfiskerforbund havde sammen med en række lokale, fynske organisationer ytret ønske om en fangstbegrænsning, der kunne være en begrænsende faktor for redskabsfiskeriet efter havørred.

SPORTSFISKEREN

• En daglig fangstbegrænsning på tre brakvandsaborrer pr. fisker, som skal gælde alle fiskeriformer. • I nogle områder skal der kunne indføres en mere restriktiv begrænsning. • Indførsel af fredningstid på brakvandsaborrer fra d. 1. april t.o.m. 31. maj.

... om brakvandssandarter • En daglig fangstbegrænsning på én brakvandssandart pr. fisker, som skal gælde alle fiskeriformer.