Indblik 1 2021

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

01 2 02 1

~ Lystfiskeri med holdning ~

KAMPEN FOR GARNFRI SØER

ADGANG TIL NATUREN ER IKKE GIVET

STALLINGEN TILBAGE TIL VANDLØBENE

TEMA

Fiskeri forbudt?

En positiv fortælling om mere natur blev i stedet til et skrækscenarie med et muligt forbud mod lystfiskeri i en række naturområder.

EU’s biodiversitetsstrategi har sat sindene i kog, men hvad er op og ned i sagen?

~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~

"Det giver os livskvalitet at komme ud i naturen, og på samme tid bliver vi bedre til at passe på den, hvis vi kender den godt" ˜ Torben Kaas, formand ˜

NATUREN ER ET FÆLLES GODE Lystfiskeri og andet friluftsliv gør os sundere og gladere, og jo mere vi benytter den fælles natur, des bedre passer vi på den og føler ansvar for at beskytte den. Benyt og beskyt er nøgleordene.

på vores natur, uanset om det så er vores hjemlige politikere, eller om vi som her må støtte os til EU for at få hjælp til det.

Biodiversitetsstrategien er derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Med udkastet til EU's nye biodiversitetsstrategi, der kort fortalt vil forbyde lystfiskeri i særligt beskyttede naturområder, fik vi igen lejlighed til at tænke over, om vi ved vores blotte tilstedeværelse kan komme til at skade den samme natur, som vi elsker. Skal lystfiskeri virkelig sidestilles med minedrift og skovdrift, når det kommer til forstyrrelse?

Men uanset om kommunen genskaber natur i en ådal, om staten laver naturnationalparker, eller om vi med et venligt skub fra EU beskytter særligt sårbare naturområder, så skal vi kunne komme ud at opleve den natur, som politikerne bruger vores fælles penge til at skabe. Det skulle bare mangle andet. Det giver os livskvalitet at komme ud i naturen, og på samme tid bliver vi bedre til at passe på den, hvis vi kender den godt.

Selvom udkastet netop lægger op til den linje, er svaret naturligvis nej. Lystfiskere færdes ydmygt, og fordi vi kender til fiskevandene og økologien derude, så passer vi også på dem. De få, der ikke kan finde ud af at tage deres affald med hjem, overholde færdselsreglerne i naturen eller ikke sørger for at passere i god afstand fra reder og dyr med unger, skal vi stoppe med andre midler end adgangsforbud.

Det er en glæde, hver gang politikerne tager de første skridt for at passe bedre

52

På nogle årstider – særligt omkring ynglesæsonen – og på nogle steder, skal naturen have ro. Det skal vi respektere, og så er det kun rimeligt, at der bliver udstedt lokale og tidsbegrænsede adgangsforbud.

Det kan alle forstå. Men hvem kan forstå et generelt adgangsforbud til store fælles arealer, hvor naturen ingen overlast lider ved, at vi for en stund tager ophold med vores fiskestang?

INDBLIK

NUMMER 1

~ Tema: Fiskeri forbudt? ~ Astrid Bjørg Mortensen, Friluftsrådet Søren Astrup Jørgensen

FRILUFTSRÅDET:

Adgang til naturen må aldrig tages for givet

I

Adgangen til naturen er ikke givet på forhånd, og derfor kæmper Friluftsrådet for en åben og tilgængelig natur. De vil gøre op med skræmmeskilte, der begrænser eksempelvis lystfiskeres færden til og fra fiskevandet, og gøre færdselsreglerne i naturen mere enkle. alle de år Friluftsrådet har eksisteret har det været en op-

gave at sikre, at danskerne kan komme ud i naturen både med deres forening og på egen hånd.

Mulighederne for at komme ud i naturen er en helt afgørende forudsætning for alle former for friluftsliv – også lystfiskeri, fortæller Winni Grosbøll, der er ny direktør i Friluftsrådet.

Hun ser fortsat adgang til naturen som en af Friluftsrådets væsentligste opgaver, for det er ikke noget, man kan tage for givet. I Danmark har vi de seneste hundrede år valgt, at alle skal have adgang til naturoplevelser. Det har været et velfærdsgode, som alle har ret til, men det er langt fra en selvfølge, at det bliver ved at være sådan. Landskabet udvikler sig, markerne bliver større, der bliver bygget sommerhusområder ved

NUMMER 1

kysterne, lavet nye veje, og flere flytter til byerne. Befolkningens friluftsliv og

FORBUNDET OG FRILUFTSRÅDET Friluftsrådet er paraplyorganisation for 85 organisationer, der har det tilfælles, at de laver aktiviteter med natur og friluftsliv. Heriblandt Danmarks Sportsfiskerforbund, som udover at være medlemsorganisation også modtager driftsmidler fra Friluftsrådet.

Miljøforkæmperen Torben Meldgaard, der var indstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund, blev valgt ind som nyt medlem til Friluftsrådets bestyrelse tilbage i efteråret 2020.

SPORTSFISKEREN

behov ændrer sig også. I dag dyrker mange friluftsliv i hverdagen, og det øger behovet for natur tæt på byerne.

Og der er virkelig mange interesser på spil i landskabet.

– Friluftsrådets arbejde for at sikre adgangen til naturen handler om at sikre faciliteter som for eksempel broer og nye stier, der reelt giver adgang og muliggør, at folk kommer ud. Men det handler i høj grad også om at påvirke lovgivningen, der formelt regulerer adgangen – for eksempel naturbeskyttelsesloven, så folks ret til at færdes og opholde sig i naturen bliver udvidet, siger Winni Grosbøll.

Friluftsrådet har gennem årene kæmpet for eksempel retten til at færdes på bræmmer ned til søer og åer, langs læhegn i det åbne land eller lov til

53

~ Xxxxxxx ~

Størstedelen af den danske natur er privatejet, og derfor er det vigtigt at vide, hvilke muligheder man har her. I det åbne land må du for eksempel cykle og gå på alle veje og stier – også de private. Foto: Christian Flinker.

at træde et par skridt uden for veje og stier i private skove, så folk har mulighed for at plukke svampe og bær.

Rollen som lokal vagthund Friluftsrådet og de lokale friluftsråd påtager sig ofte rollen som lokal vagthund, og i årenes løb har rådet vundet adskillige klagesager de steder, hvor adgangen uretmæssigt er blevet forhindret. Det sker ofte, at stier og markveje bliver nedlagt ulovligt eller der er andre ulovlige barrierer, som forhindrer folk i at komme ud. Det sidste punkt med ulovlige barrierer vil Friluftsrådet arbejde aktivt for at få løst gennem et nyt projekt, der opfordrer folk til at melde ind, når de støder på forhindringer.

– Forhindringer skaber tvivl og utryghed, og det ødelægger måske oplevelsen i naturen. Men vi har brug for aktive friluftsmenneskers hjælp til

Friluftsrådet åbner til maj en ny hjemmeside med viden, redskaber og en anmelde-funktion til at registrere de barrierer, man møder i naturen. Man kan også få rådgivning om, hvordan reglerne skal tolkes, og hvornår skilte er ulovlige.

Ulovlige skilte forhindrer adgang I 2020 undersøgte Københavns Universitet for Friluftsrådet, hvor mange barrierer der findes i den danske natur.

Det er både skilte, der skræmmer folk, skovveje med kæder, bomme og hegn, tilgroede eller oversvømmede stier, som er med til at begrænse folks færden i naturen.

Alene langs kysterne findes op imod 10.000 ulovlige skræmmeskilte med tekster som "privat strand" og "adgang forbudt for uvedkommende" ved private strande langs de cirka

8500 kilometer kystlinje i Danmark.

Der er flere skræmmeskilte i områder med større befolkningstæthed, som eksempelvis sommerhusområder.

– Skræmmeskilte er hovedproblemet i forhold til barrierer for adgang til naturen, fordi de giver en usikkerhed og utryghed. Folk kan nemmere forstå et konkret forbud, for eksempel motorkørsel forbudt eller ridning forbudt. Men når man støder på skilte som "Privat vej", "Adgang forbudt" og "Hunden bider", så føler man sig utryg, usikker og uvelkommen. Det vil kræve, at man kender reglerne fuldstændigt til bunds for at kunne vurdere, om man kan være "ligeglad" og gå turen alligevel, siger Frank Søndergaard Jensen, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og medforfatter på undersøgelsen.

Vi må mere end vi tror Når det lykkes at skabe så stor usikkerhed om reglerne, når der sættes skilte og barrierer op, hænger det også sammen med befolkningens lave kendskab til reglerne i naturen.

En undersøgelse foretaget af Advice for Friluftsrådet i 2019 viste blandt andet, at kun halvdelen af danskerne kender reglen om, at det er tilladt at færdes på private strande, og kun hver fjerde ved, at man må at bade på private strande, hvis der er mere end 50 meter til nærmeste bebyggelse. Ligeledes ved kun en fjerdedel, at du gerne må cykle på veje og stier i private områder. Kun hver tiende dansker mener, at de har fuldstændig styr på reglerne.

at melde ind, når de møder barriererne på ture i naturen. Friluftsrådet kan hjælpe med at kontakte kommunen, så barriererne bliver fjernet, hvis de er ulovlige, men vi har brug for at aktivere sportsfiskere, vandrere og alle andre i det arbejde, så vi får ryddet op i skilteskoven, siger Winni Grosbøll.

Vidste du at: der er 30.000 barrierer langs kyst og strand?

Kilde: Friluftsrådet

54

Ulovlige skræmmeskilte som "Privat grund", "Adgang forbudt for uvedkommende" og "Færdsel på eget ansvar" er den mest betydelige barriere for befolkningens adgang til naturen. Foto: Friluftsrådet

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1

Vidste du at: 32 % af barriererne langs kysten er ulovlige skræmmeskilte?

Kilde: Friluftsrådet

– Forestil dig, at det samme gælder med trafikreglerne. Det ville jo være helt uholdbart.

Det lave kendskab skyldes ikke kun manglende oplysning, for reglerne er simpelthen for ulogiske og komplicerede til, at man kan lære dem. Vi risikerer, at folk går glip af naturoplevelser, fordi de opgiver at finde ud af det, eller de ikke tror, at de må færdes på for eksempel private strande eller markveje, siger Winni Grosbøll.

Friluftsrådet ser som forklaring på den manglende viden, at reglerne er så komplicerede, at det kan være svært at overskue for borgerne. Der er for eksempel ikke en samlet lov om adgang til naturen, og man skal kende mindst 16 love og bekendtgørelser og sammenhængen mellem dem, for at blive klog på, hvad man må og ikke må.

– Mange regler afhænger af ejerforholdene: Er det offentlig eller privat natur? Det kan jo være svært at vide, når man kommer gående på søndagsturen. Men man skal også forhold sig til, hvilket tidspunkt på dagen det er, årstiden og antallet af meter til nærmeste beboelse. Det er forskelligt i skoven og på stranden, hvor langt væk fra huset, du må slå dig ned. Der trænger simpelthen til en oprydning i lovgivningslabyrinten, slår Winni Grosbøll fast.

Friluftsrådet arbejder for eksempel lige nu på, at få regeringen til at nedsætte et adgangspolitisk udvalg, der skal gennemgå reglerne og se, hvordan de kan forenkles og forbedres.

LYSTFISKERI I NATURNATIONALPARKER Naturen og biodiversiteten skal styrkes, og det skal i alt 15 nye naturnationalparker være med til at sikre. Sådan lød budskabet, da regeringen den 4. december præsenterede en historisk naturog biodiversitetspakke med 888 mio. kr. til den danske natur.

Med forslaget er der lagt op til, at mulighederne for at dyrke lystfiskeri skal vurderes fra område til område. Danmarks Sportsfiskerforbund hilser forslaget velkommen og ser positivt på mulighederne for, at lystfiskeri og øget naturbeskyttelse kan forenes.

NUMMER 1

3 HURTIGE TIL FRILUFTSRÅDETS FORMAND Naturen er kommet på den politiske dagsorden, og der er mange tiltag på vej, der skaber mere natur og en mere vild og urørt natur. For eksempel de nye naturnationalparker. Også i den type natur er det vigtigt, at der er adgang, mener Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet.

Hvordan forholder Friluftsrådet sig til de politiske tiltag for naturen?

– Det er vigtigt for Friluftsrådet, at vi har meget natur, og at naturen har det godt. Det er jo en helt afgørende forudsætning for friluftsaktiviteter. Friluftsrådet har sammen med medlemsorganisationerne i mange år efterlyst politisk opmærksomhed på behovet for mere og bedre natur. Derfor er vi glade for, at der sker noget, der gavner naturen, og vi har spillet aktivt med i processerne med for eksempel de nye naturnationalparker og i mange naturgenopretningsprojekter. Det er nemlig afgørende, at friluftslivet tænkes med fra start. Sådan sikrer man bedst befolkningens opbakning til vildere natur i for eksempel naturnationalparker.

Skal ny og mere vild natur komme friluftslivet til gode?

– Ja så afgjort. Jeg kan ikke forestille mig, at det ikke vil ske, for der følger jo anderledes friluftsoplevelser med en vildere natur. Hvis der udsættes dyr, er der mange der gerne vil ud at opleve dem. Friluftsrådet står fast på, at der skal være et dobbelt formål med naturindsatserne: Både en vildere natur og bedre muligheder for friluftsliv. Det går hånd i hånd i naturbeskyttelsesloven, og det skal det også fremover, hvis du spørger mig.

Må der ikke være begrænsninger for friluftslivet i vild natur?

– Vi mener, det er helt afgørende, at folk får adgang til den nye eller vildere natur. Adgang er simpelthen en forudsætning for, at folk bakker op og synes, at det er vigtigt og rigtigt, at deres lokale skov bliver hegnet ind. Eventuelle begrænsninger må altid være specifikke og målrettede i forhold til konkrete problemstillinger. Urørt og vildere natur må ikke blive til natur, der ikke kan bruges og opleves. Områderne skal derfor sikre et mangfoldigt friluftsliv, og eventuelle begrænsninger skal hvile på et veldokumenteret grundlag.

Vi skal ikke nødvendigvis kunne alting alle vegne, men vi skal kun begrænse adgang, hvis det kan dokumenteres, at det skader naturen, og der ikke er andre muligheder.

SPORTSFISKEREN

55

~ Tema: Fiskeri forbudt? ~ Kaare Manniche Ebert

KAMPEN IMOD ET FORBUD Hvad der burde have været en positiv fortælling om mere og bedre natur blev i stedet til et skrækscenarie med et muligt forbud mod lystfiskeri og jagt i en lang række områder. EU’s vejledning til en ny biodiversitetsstrategi har sat sindene i kog, men hvad er op og ned i sagen?

O

rdene kom som lidt af et chok.

Ud over at de uden forvarsel dukkede op i en

vejledning fra EU som en tyv om natten, så var indholdet også et reelt nyreslag til de danske lystfiskere og jægere. Vejledningen, som blev offentliggjort i oktober 2020, beskriver blandt andet, hvilke aktiviteter der inden for en nær fremtid ikke skal kunne udføres i 10 % af EU’s områder – i de såkaldte strengt beskyttede områder: "Aktiviteter, der bruger af naturens ressourcer (extractive activities), som minedrift, fiskeri, jagt og skovbrug, er ikke forenelige med det ønskede niveau af beskyttelse".

Underforstået – de nævnte aktiviteter skal forbydes i de strengt beskyttede områder.

Vigtig plan Sætningen står i EU-Kommissionens udkast til en vejledning, der skal sikre, at medlemslandene tager arbejdet med at sikre en bedre natur alvorligt.

Og det er virkelig påkrævet! En tysk undersøgelse har vist, at biomassen af flyvende insekter er faldet med 74 % på under 30 år, og antallet af vandrefisk er reduceret med rystende 93 % i EU’S PLAN FOR MERE LIV Den 20. maj 2020 vedtog EU-Kommissionen en ny plan for naturen – EU’s biodiversitets-strategi. Planen skal være med til at vende dyreog plantelivets dramatiske tilbagegang i EU, og den skal træde i kraft senest i 2030.

Indholdet i planen er blandt andet, at 30 % af alle hav- og landområder i EU skal være beskyttede, og at 1/3 af dem skal være "strengt beskyttede". Det er definitionen af det sidste, der har været årsag til debatten. Planen er i øvrigt meget ambitiøs og indebærer for eksempel genskabelse af 25.000 km vandløb uden spærringer, og der vil fra 2030 årligt blive afsat 150 milliarder kroner til udmøntning af strategien.

Europas floder på blot 46 år. Behovet for handling er stort, og derfor blev eksperter i det såkaldte NADEG-udvalg (Nature Directives Expert Group) sat til at lave en generel vejledning til, hvordan naturen atter kan finde fodfæste i EU-landene. Og de kom så frem til, at det giver mening at sidestille lystfiskeri med minedrift, når de 10 % strengt beskyttede områder skal forvaltes.

Uforståelig sammenligning For de fleste, også dem der aldrig har haft en fiskestang i hånden, er det svært at forstå, at brugen af sprængstoffer og kemikalier, markant ændring af infrastrukturen i et område samt anvendelsen af store maskiner kan sammenlignes med lystfiskeri. Vejledningen giver ingen hjælp – der er ingen forklaring på, hvorfor det netop er lystfiskeri og jagt og ikke andre bæredygtige friluftsaktiviteter, som eksperterne mener skal forbydes.

Dyre- og plantelivet i vand er hårdt presset, EU's plan for at genoprette naturen er derfor nødvendig og vigtig. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

56

INDBLIK

NUMMER 1

"Vi skal have lov til at færdes derude og udøve vores fritidsinteresser, så længe vi kan gøre det uden at genere naturen og uden at ødelægge det for andre naturbrugere" – Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund

Laksefiskeriet i de vestvendte vandløb er et veldokumenteret eksempel på, at det er er muligt at dyrke et bæredygtigt lystfiskeri, som ikke belaster fiskebestanden.

Foto: Christian Flinker.

NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

57

NATUR- OG BIODIVERSITETSPAKKEN Den danske natur- og biodiversitetspakke blev i december 2020 vedtaget med støtte fra Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Der skal blandt andet etableres 15 nye naturnationalparker med en samlet størrelse som Langeland, og der afsættes i alt 888 mio. kr. i perioden 20212024 til at forbedre natur og biodiversitet i Danmark. Der afsættes desuden 10 mio. kr. til forbedring af havmiljøet. Dette beløb prioriteres til indsatser i Øresund som eksempelvis genetablering af stenrev og opsamling af tabte fiskeredskaber med videre.

Bortset fra Gribsskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers er de øvrige naturnationalparker ikke udpeget endnu.

Der henvises dog i den opdaterede version af vejledningen fra februar 2021 til FN’s miljøovervågningsprogram, som har defineret begrebet "no take" i forbindelse med forvaltningen af beskyttede havområder: "Det betyder, at udtag af alle levende og døde ressourcer fra naturen – herunder alle former for fiskeri, råstofudvinding, uddybning og konstruktion – er strengt forbudt i hele eller dele af beskyttede havområder".

Det, der ikke nævnes i vejledningen, er de veldokumenterede eksempler på, at det er muligt at dyrke et bæredygtigt lystfiskeri i den slags hav­ områder, uden at det kompromitterer muligheden for at genskabe en god natur.

Væk med forbuddet Vejledningen var sat på dagsordenen på et møde i NADEG midt i december. På mødet deltog blandt andet danske embedsmænd fra Miljøministeriet. Danmarks Sportsfiskerforbund skrev derfor et høringssvar op til mødet, som både var adresseret til embedsmændene og de politisk ansvarlige. Budskabet var klart: Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker formuleringen om forbud mod lystfiskeri og jagt fjernet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal formuleringen nuanceres, sådan at forbuddet ikke er generelt og gælder over alt i de strengt beskyttede områder. Som dokumentation for, at det er muligt at dyrke et bæredygtigt lystfiskeri i et Natura 2000-område, hvor der ovenikøbet fiskes efter en art, der er fredet,

58

henviste Forbundet i høringssvaret til en videnskabelig artikel fra DTU Aqua.

Den beskriver årsagerne til laksens fremgang i de vestjyske lakseåer – en på verdensplan helt unik succeshistorie, der skyldes samarbejde mellem forskere, forvaltere, myndigheder og sportsfiskere.

Vejledningens formulering har også skabt debat i andre EU-lande, og en lang række nationale sportsfiskerorganisationer har bedt den europæiske paraplyorganisation for sportsfiskere, EAA, som Forbundet er medlem af, om at tage affære. Organisationen holder til i Bruxelles – få fluekast fra EU’s parlamentariske institutioner.

Medlemskabet af EAA er derfor meget vigtigt i denne sag, og der lyttes, når EAA’s danske generalsekretær, Jan Kappel, på vegne af 3 millioner lystfiskere i høringssvaret fra december 2020 refererer til det danske

– Når vi så kraftigt opponerer imod formuleringen i vejledningen fra Kommissionen og af den grund arbejder på at få dele af den fjernet eller i det mindste nuanceret, så skyldes det den åbenlyse urimelighed i at forbyde en aktivitet, der – hvis den forvaltes godt – ikke er en større trussel mod biodiversiteten end en familie på gåben, der plukker mælkebøtter, spiser madpakker og glæder sig over naturen.

eksempel fra laksevandløbene.

længe vi kan gøre det uden at genere naturen og uden at ødelægge det for andre naturbrugere. Friluftslivet giver et kæmpe løft til folkesundheden.

Torben Kaas forholder sig i indlægget også til, at der kan være situationer, hvor det er i orden at begrænse lystfiskeriet.

– Og så skal vi naturligvis holde os væk de steder og på de årstider, hvor vi forstyrrer for meget. Det kan være i ynglesæsonen for særlige vildt- og fuglearter, eller på steder med særligt følsomme biotoper. Det må komme an på en konkret vurdering hver gang – gerne med input og hjælp fra lokale interessenter, som kender forholdene.

Røre i fiskedammen Andre end lystfiskere og jægere har fundet ud af, at der er røre i fiske- og andedammen. Siden december har de landsdækkende medier omtalt sagen ad flere omgange, og Danmarks Sportsfiskerforbund har været med til at sætte dagsordenen. I et debatindlæg i den uafhængig netavis Altinget forklarer formand Torben Kaas, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund – på trods af Forbundets ubetingede opbakning til formålet med at fremme dyre- og plantelivet – er gået så markant ind i sagen.

Vigtigt med adgang Torben Kaas pointerer i indlægget vigtigheden af, at danskerne kan færdes i naturen.

– Naturen er et fælles gode for alle danskere. Putter vi fælles midler i at passe på et naturområde, så skal befolkningen også kunne opleve det.

Vi skal have lov til at færdes derude og udøve vores fritidsinteresser, så

Miljøministeren anerkender, at det frivillige arbejde, som udføres i vandløbene af lystfiskerne, bidrager positivt til biodiversiteten. Foto: Kaare Manniche Ebert.

INDBLIK

NUMMER 1

Lystfiskeriet langs kysterne og på de utallige søer skal også i fremtiden være muligt overalt i landet. Men der er behov for at ændre på reglerne for fiskeri på søerne, der i dag ikke forebygger mod overfiskeri. Fotos: Christian Flinker og Søren Astrup Jørgensen.

Minister kommer på banen Sportsfiskernes og jægernes engagement i debatten har fået en række politikere på banen, herunder Mette Gjerskov, miljøpolitisk ordfører i Socialdemokratiet, og miljøminister Lea Wermelin. I et debatindlæg i sn.dk slår de fast, at regeringen ikke ønsker et generelt forbud mod jagt og fiskeri i strengt beskyttede områder, og de hylder den store frivillige indsats, der gennem årene har bidraget positivt til biodiversiteten: – I regeringen mener vi, at naturbeskyttelse, jagt og lystfiskeri sagtens kan gå hånd i hånd. Ofte er de endda hinandens forudsætninger. Som når jagtforeningen hjælper med at pleje landmandens læhegn, så insekter, fugle og vildt får bedre vilkår. Eller lokale lystfiskere bruger weekenden på at restaurere vandløb eller udsætte fiskeyngel.

De pointerer i indlægget, at EU ikke kan diktere, om der skal være forbud mod jagt og fiskeri af den simple grund, at EU ikke har bemyndigelse til det. De understreger også, at EU-Kommissionen selv har meldt ud, at beskyttet natur ikke ses som en trussel mod bæredygtig jagt – og det gælder selvfølgelig også et velforvaltet lystfiskeri. Der er med andre ord ikke nogen umiddelbar grund til at frygte, at vejledningen og strategien kan få store negative konsekvenser

NUMMER 1

for lystfiskeriet. Dermed ikke sagt, at sagen er endeligt afgjort, for formuleringen, der sidestiller lystfiskeri og minedrift, findes som tidligere skrevet stadig i den seneste version af vejledningen fra februar – på trods af de mange tilkendegivelser om støtte til lystfiskeriet. Ændringer i lovgivningen EU’s biodiversitets-strategi skal være fuldt implementeret inden 2030.

Det betyder, at en lang række love og bekendtgørelser skal revideres, men den proces er allerede begyndt her i Danmark. Det skyldes sammenfaldet med, at regeringen og en lang række støttepartier i december 2020 vedtog en dansk natur- og biodiversitetspakke. Pakken indeholder en plan om at etablere 75.000 hektar urørt skov i 13 nye naturnationalparker, og så er der afsat 10 millioner kroner til forbedring af havmiljøet. Først i februar 2021 afgav Danmarks Sportsfiskerforbund sit høringssvar til forslagene til ændringer i lovgivningen.

Danmarks Sportsfiskerforbund roser initiativet, men opfordrer samtidig til, at der kommer til at ske en større involvering af de lokale interessenter i forvaltningen af de nye områder med henblik på at sikre en større lokal forankring. Og så pointerer Forbundet, at der ikke bør ske ændringer i hverken adgangen til fiskevandet og

INDBLIK

i selve fiskeriet. Hvis der er ønske om at ændre fiskeriet, så skal det under alle omstændigheder debatteres med de lokale sportsfiskere. Så selv om der med den danske plan for bedre natur ikke lægges op til forringelser i fiskemulighederne for lystfiskere, er Danmarks Sportsfiskerforbund meget opmærksomme på, at der fortsat skal arbejdes benhårdt for, at det ikke kommer til at ske. Forbundet har desuden i høringsvaret argumenteret for, at reglerne for garnfiskeri i søerne ikke er garant for en bæredygtig udnyttelse, idet de ikke sikrer mod overfiskeri. Vi foreslår derfor en lang række ændringer, herunder stop for garnfiskeri og salg af fisk fra søerne samt indførelse af daglige fangstbegrænsninger, der skal sikre et mere bæredygtigt fiskeri i søerne – både i de nye naturnationalparker og i resten af landet.

HVAD ER FORSKELLEN? Danmark har allerede fem nationalparker (Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjoldungelandet og Kongernes Nordsjælland), men naturnationalparker adskiller sig ved at være mere vildtvoksende, større, og naturen skal her udvikle sig så vidt muligt på sine egne præmisser. Her skal også være plads til store, vilde dyr som for eksempel hjortevildt eller vilde heste.

59

~ Bliv klogere ~ +

Christian Flinker

Stallingen tilbage til vandløbene

I

Vandet er renere, spærringer er fjernet, og der er skabt flere gyde- og opvækst­ områder i vores vandløb. Alligevel er stallingen i dag en sjælden fangst, og alt tyder på, at fødesøgende skarver er en stor del af forklaringen. Derfor er fire foreninger nu med i et nyt pilotprojekt, som forhåbentlig kan være med til at holde skarverne i skak og få stallingen tilbage.

rigtig mange år har Grindsted Å været kendt for sit unikke og exceptionelle fiskeri efter stallinger, men efter isvinteren i 2009 blev bestanden banket

i bund af fødesøgende skarver.

Siden da har vi set en langsom fremgang af stallinger, og den udvikling skulle meget gerne fortsætte, fortæller Lars Pedersen, som er formand i Grindsted Sportsfiskerforening.

Listen over vandløb, hvor historien er den samme, er lang. Den store prædation fra især skarver har nemlig gjort livet svært for stallingen i mange vandløb og har forkrøblet et ellers unikt fiskeri, som har været en del af mange lystfiskerforeningers DNA. Desuden har tørflue- og nymfefiskeriet efter stalling været et trækplaster i de øvre dele af mange større vandløb.

Derfor har lystfiskerforeningerne Grindsted Sportsfiskerforening, Vilholtklubben af 1960, Holstebro og Omegns Fiskeriforening og Sportsfiskerforeningen Vidå i samarbejde

SÅ SKIDT STÅR DET TIL Der er bred enighed blandt lystfiskerforeningerne om, at lystfiskeriet efter stalling var godt op igennem 1980’erne og 1990’erne. Langs de fleste vandløb oplevede foreningerne allerede fra årtusindskiftet en tilbagegang for bestandene, men i enkelte vandløb (Grindsted Å, Ansager Å, Holme Å, Flads Å, Gels Å og Vidå) var der godt fiskeri helt frem til slutningen af 2000’erne. Efter den hårde vinter i 2009-2010, hvor bestandene kollapsede, har lystfiskeriet generelt været ringe eller ikke-eksisterende.

I Omme Å blev der f.eks. i 2009 ved en bestandsanalyse på en ca. 2 km lang strækning ved Langelund fundet en tæthed på 412 stallinger pr. km. Året efter blev der på samme strækning kun registreret en tæthed på 6 stallinger pr. km.

Kilde: www.fiskepleje.dk

med Danmarks Sportsfiskerforbund, LystfiskerDanmark og DTU-Aqua søsat et pilotprojekt, som har til formål at få stallingen tilbage på fode ved at skræmme skarverne væk fra vandløbene. Projektet er allerede skudt i gang i Grindsted Å, Storå, Arnå I Vidå-systemet og i Gudenåen.

Menneskelige fugleskræmsler Kort fortalt har de fire foreninger hver valgt en op til 5 km lang å-strækning ved deres vandløb, som overvåges med vildtkameraer, og hvor eventuelle skarver skal forstyrres, så de ikke fisker i åen. Bortskræmningen blev iværksat i løbet af sensommer-efterår i 2020, og den slutter i foråret 2021, når skarverne søger mod ynglepladserne eller de marine ædepladser. Formålet er at undersøge, om menneskeskabt uro kan betyde, at stallingerne overlever i forsøgsperioden og dermed får en mulighed for at genskabe sunde bestande på de pågældende å-strækninger.

Disse strækninger bliver altså såkaldte "fiskebeskyttelsesområder",

Før 2009 var der masser af stallinger og godt fiskeri efter dem i en lang række vandløb. Projektets formål er at genskabe begge dele.

60

INDBLIK

NUMMER 1

hvor frivillige foreningsmedlemmer patruljerer hver dag. Hvis muligt gøres der også brug af hundeprop-pistoler og eventuelt bortskydning. Der laves samtidig løbende logbog over, hvor mange skarver, der observeres fra dag til dag, ligesom observationerne fra de 8 vildtkameraer – 2 i hvert vandløb – indgår i dokumentationen.

For at kunne følge udviklingen af bestanden elektrofisker DTU Aqua "fiskebeskyttelsesområdet" samt en lignende kontrolstrækning et andet sted i åen, hvor der ikke er planlagt regelmæssig bortskræmning af skarverne. På den måde kan de to stræk efterfølgende sammenlignes, når der engang i foråret elektrofiskes endnu engang for at se effekten af menneskelig aktivitet ved åen.

Sundere bestande Ideen til projektet kommer fra Tyskland, hvor næsten alle de fine klarvandede vandløb i Bayern i dag er fisketomme som følge af skarvprædation. I stedet for at give op mod overmagten tog en person affære, og det har vist sig at være en god idé, forklarer fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert: – Vi er blevet inspireret af et veldokumenteret eksempel fra Sydtyskland, hvor en person dagligt færdedes langs et vandløb. På den strækning, hvor han patruljerede og skræmte skarver, var der pænt med stallinger, mens der på begge sider af hans stykke var næsten tomt for fisk. Observationer dokumenterede, at det var skarven, som var årsag til de fisketomme strækninger.

Men det var altså muligt med en relativt begrænset indsats at få skarverne til at flytte sig – og det kunne vi og LystfiskerDanmark også godt tænke os at afprøve herhjemme, siger han.

Heldigvis var der nogle lystfiskerforeninger, som gerne ville hjælpe og være med i projektet. Efter indledende møder i Sportsfiskeriets Hus i Vingsted blev der lagt en strategi. Foreningerne skulle finde passende strækninger, organisere et hold af frivillige til overvågning og bortskræmning, og så skulle

NUMMER 1

Stallingfiskeriet har været en skygge af sig selv i mange år. Siden 2011 har der formentlig været en lille fremgang i nogle vandløb – eksempelvis i Grindsted Å. Til venstre ses en stalling, som har været i nærkontakt med en skarv.

DTU Aqua med hjælp af de frivillige lave elbefiskninger på de udvalgte strækninger. I december finansierede LystfiskerDanmark vildtkameraerne, som nu overvåger udvalgte strækninger døgnet rundt.

Nu kommer skarverne De første måneder var der stille ved åerne, hvor der kun blev set få skarver.

Men med kuldens ankomst i januar fik piben en anden lyd. Tilbagemeldinger fra foreningerne viser, at der dagligt observeres én eller flere skarver på strækningerne, og det forventes at antallet af fødesøgende fugle vil stige i takt med at kuldeperioden varer ved.

Vejrsituationen bliver derfor modtaget med blandede følelser af Kaare Manniche Ebert.

– Jeg kan godt tvivle på, om foreningernes indsats er er nok til at holde sultne skarver væk fra åerne. Fuglene bliver mere og desperate og sværere at skræmme væk fra åbent vand, når fjordene begynder at lukke. Det er derfor svært at vide, om vi kan bruge resultaterne fra i år. Heldigvis er de involverede ildsjæle meget engagerede. Uden

INDBLIK

dem ville stallingerne sandsynligvis gå lige så voldsomt tilbage på de pågældende strækninger, som de gjorde i vinteren 2009-10, siger han.

Forsøget fortsætter Selv om det for tidligt at vurdere resultaterne af forsøget – blandt andet på grund af den kolde vinter – så vurderer Kaare Manniche Ebert, at det vil give god mening at fortsætte forsøget.

– Vi får under alle omstændigheder brug for at undersøge omfanget af skarvprædationen i mere almindelige vintre. Og så kunne det være interessant at se, om der er en lineær sammenhæng mellem omfanget af den daglige patruljering og overlevelsen hos stallingerne. Og det kræver flere års undersøgelser – og endnu flere frivillige, der melder sig på banen, siger Kaare Manniche Ebert.

Vil du være med?

Pilotprojektet er muligt for alle foreninger med stallingevand at deltage i, og det er ikke for sent. Du skal blot kontakte Arne Kvist Rønnest på arne@lystfiskerdanmark.dk for mere information.

61

~ Kort nyt ~

Ørredyngel på Falster og Lolland trækker ud i havet En undersøgelse fra sommeren 2020 viser, at ørredyngel fra små vandløb på Falster og Lolland trækker ud i havet i løbet af sommeren i stedet for først at trække ud som smolt det efterfølgende forår. Resultatet peger på, at selv små sommerudtørrende vandløb derfor kan have stor betydning for havørredbestanden, og at der kan være tale om unikke bestande med lokal tilpasning.

I tilknytning til undersøgelsen blev der også taget DNA-prøver fra fiskene, og den foreløbige konklusion er, at bestandene er unikke og indtil videre kun er fundet i Sydsjælland og Øerne. Bestandene adskiller sig fra andre, ved at ynglen svømmer ud i brakvandet, mens de er meget små. Der kan derfor meget vel være tale om lokal tilpasning, men det vil kræve flere undersøgelser for at få et entydigt resultat.

Få penge til dit foreningsprojekt Der er cirka 250 lystfiskerforeninger i Danmark.

De afholder arrangementer for medlemmer, bidrager til vandpleje, indgår aftaler om fiskeret og meget andet. De spiller dermed en vigtig rolle i arbejdet for at gøre Danmark til en attraktiv lystfiskerdestination.

Lystfisker Danmark, som gennemfører initiativerne i den nationale strategi for Lystfiskeri, inviterer alle med interesse i dansk lystfiskeri til at søge om midler til tiltag, der understøtter det frivillige arbejde i dansk lystfiskeri.

Der kan søges om midler til projekter til rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer, vandog fiskepleje, faciliteter og andre projekter.

Læs mere på www.fishingindenmark.info

Travlhed i Den Sjællandske Grusbande Den Sjællandske Grusbande, der er en del af Fishing Zealand-projektet, og som medfinansieres af Danmarks Sportsfiskerforbund, har haft fuld gang i aktiviteterne i de sidste måneder af 2020. For mens afstandskrav og forsamlingsforbud har sat store begrænsninger for mange aktiviteter, har det været lettere at overholde reglerne ude i det fri.

Ved årets udgang kunne bandeleder Rune Hylby meddele, at der havde været 102 frivillige med til projekterne i løbet af sidste kvartal i 2020. De havde tilsammen lagt 688 timers frivilligt arbejde i forbindelse med aktiviteterne, hvor der i alt blev udlagt 85 tons gydegrus og 225 tons større sten.

Følg Grusbandens arbejde i Facebook-gruppen "Den Sjællandske Grusbande".

Forbundet klager over Sorø Kommune

Flere laks i Sneum Å En undersøgelse fra efteråret 2020 viser, at opgangen af laks i Sneum Å er vokset i forhold til sidste undersøgelse i 2015, hvor der var cirka 1.200 laks i åsystemet. I 2020 er opgangen beregnet til cirka 1.600 laks.

Den nye undersøgelse viser også, at andelen af laks, som stammer fra udsætninger i andre vestjyske vandløb, er blevet reduceret fra 33 % i 2015 til 11 % i 2020.

I Sneum Å bliver der årligt udsat 35.000 stk. ½-års laks, og udsætningerne er finansieret af fisketegnsmidler og udført af Sydvestjysk Sportsfiskerforening. Foto: Anders Holmer

62

INDBLIK

Først i januar sendte Danmarks Sportsfiskerforbund en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Sorø Kommunes tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding i en grusgrav. Tæt på indvindingsområdet løber Løngbækken, der løber sammen med den øvre del af Tude Å.

Forbundet mener, at tilladelsen vil gøre det mere end svært at opfylde vandplanernes målsætninger i Tude Å og Løngbækken.

NUMMER 1

Rekordår for overnatninger i naturen 2020 var året, hvor vi for alvor fik øjnene op for alle de oplevelser, der ligger og venter i vores fælles natur. Og hvorfor gå hjem, når mørket falder på?

Rekordmange danskere valgte sidste år at krybe i soveposen i nogle af Danmarks mest naturskønne områder. Faktisk bookede knap en kvart million danskere en nat under stjernerne på en af Naturstyrelsens lejrpladser i 2020. Det er 30.000 flere end året før, og en stigning på 130 procent sammenlignet med 2013, hvor man begyndte at registrere antallet af bookinger.

Du kan selv læse mere og finde et shelter på www.udinaturen.dk

600 tons gydegrus til Storå-systemet Siden 2017 har der ikke været sat fisk ud i Storå-systemet, og der arbejdes fortsat for at forbedre gydemulighederne for blandt andet stalling, laks og ørred. Det resulterede i efteråret i seks projekter, hvor der blev udlagt gydegrus, genslynget åstrækninger og lavet sandfang. I alt blev der udlagt mere end 600 tons gydegrus, og laks og havørreder har taget godt imod de nye gydemuligheder.

Projekterne er gennemført i et fint samarbejde mellem Herning og Holstebro kommuner, vandplejegruppen Stenbiderne, Sammenslutningen ved Storå og de lokale foreninger i Holstebro og Vemb, som i 2020 har bidraget ekstraordinært økonomisk.

Ny film om succesfuld geddefabrik Vordingborg Kommune og Fishing Zealand har gennem flere år arbejdet for at ophjælpe bestanden af brakvandsgedder i farvandet omkring Sydsjælland og Møn. Det er blandt andet sket gennem etableringen af såkaldte geddefabrikker, hvor inspirationen er hentet i Sverige.

Niels Vestergaard fra Wide Open Outdoor Film har fulgt projektet og arbejdet med geddefabrikkerne i løbet af 2020, og det er der kommet en flot og informativ film ud af. Se den på Danmarks Sportsfiskerforbunds YouTube-kanal.

NUMMER 1

INDBLIK

iInternational erklæring for frie vandløb World Fish Migration Day udgav i juli 2020 rapporten Living Planet Index for Migratory Freshwater Fish. Rapporten konkluderede bl.a., at bestandene af trækkende fisk globalt set fra 1970 frem til 2016 er faldet med et gennemsnit på 76% i både diversitet og mængde.

Hovedårsagen til tilbagegangen er vandløbenes påvirkning fra blandt andet dæmninger, sluser og udretninger.

Derfor iværksatte World Fish Migration Day i januar en international underskriftindsamling, der har til hensigt at lægge pres på politikere og beslutningstagere for at skabe frit flydende vandløb verden over til gavn for fisk, biodiversitet og natur. Danmarks Sportsfiskerforbund var sammen med adskillige foreninger og sammenslutninger medunderskrivere på erklæringen.

På www.worldfishmigrationfoundation.com kan du læse mere om den internationale kamp for frie vandløb.

63

~ Bliv klogere ~ Kaare Manniche Ebert

Garnfri søer Søerne i Danmark er relativt små og med bestande af rovfisk, der let kan nedfiskes. Alligevel er der reelt intet i lovgivningen, der forebygger mod overfiskeri. Det vil Danmarks Sportsfiskerforbund sætte en stopper for.

H

vis du tror, at de love og regler, der regulerer fiskeriet på søerne, er baseret på en moderne tilgang og derfor sikrer mod, at

fiskebestandene kan fiskes helt i bund, så kan du godt tro om! Fakta er, at der reelt ingen begrænsninger er for, hvor mange garn, der kan placeres i en sø, og de kan desuden sættes i søerne i 10 ud af årets 12 måneder. Men er der en reel risiko for, at nogle vil fiske så intensivt? Ja, for loven er sådan skruet sammen, at lodsejere har ret til at sælge deres fangst. Og så længe der er et økonomisk incitament, er der altid en risiko for, at mulighederne udnyttes fuldt ud.

Alle søer kan fiskes i bund Men ikke nok med det. Retten til at sætte garn giver også lov til, at man kan udleje den ret til en anden person, som så kan fiske målrettet efter de

DET MENER DSF Stop for garn- og rusefiskeri i søerne.

Stop for salg af fisk, fanget i søer.

Alle fiskearter, som kan fiskes med stang og snøre, skal have en fredningstid i gydeperioden og – hvis det er relevant – et mindstemål.

Der skal indføres begrænsninger i det antal fisk – defineret fra art til art – som skal kunne hjemtages per dag per fisker.

Begrænsningerne skal gælde alle relevante arter – også fiskearter, som i dag hverken har fredningstid eller mindstemål som for eksempel karpe, aborre, suder og brasen.

mest værdifulde arter som sandart, gedde og aborre og sælge fangsten.

Hvis der så bare havde været en eller anden form for begrænsning – ud over mindstemål og fredningstid – for eksempel i form af kvoter eller et maksimalt antal fisk, der må opfiskes, så ville det måske kunne forebygge, at bestandene kunne fiskes helt i bund.

Men som du sikkert allerede har gættet, så findes der i lovgivningen ikke den slags moderne betragtninger om en bæredygtig udnyttelse af søerne. Det betyder, at alle danske søer i princippet er i risiko for at blive fisket i bund – til stor ulempe for den biologiske balance i søerne, de lodsejere, som ikke selv fisker med garn, og for mulighederne for at dyrke lystfiskeri.

Uforståelig politisk uvilje Danmarks Sportsfiskerforbund har tidligere argumenteret for, at reglerne trænger til en gennemgribende revision. Vi har imidlertid hver gang kunnet konstatere, at der ikke har været politisk opbakning til det. Et argument har været, at det vil være et for stort

Der blev i 2020 solgt fisk fra 7 søer i Danmark, og lovgivningen sikrer på ingen måde mod, at fiskebestanden kan fiskes i bund. Foto: Ole Andersen

64

INDBLIK

NUMMER 1

Fiskehandlere tilbyder i dag sandart fra danske søer, men står det til Danmarks Sportsfiskerforbund bør garn- og rusefiskeri i søerne stoppe.

Foto: Andreas Findling-Rottem.

NUMMER 1

INDBLIK

65

Sandart er den fiskeart, der har den største værdi for erhvervsfiskeriet i søerne. 60 % af omsætningen kommer fra den statsejede sø, Arresø. Foto: Daniel Lindvig

indgreb i lodsejerens rettigheder at forbyde garnfiskeriet. Det er svært at forstå berøringsangsten, for ligesom

værdien af fiskeriet. Det vil sige, at den årlige værdi af erhvervsfiskeriet efter aborre, gedde og sandart i de private

det var muligt at beslutte, at lodsejere med fiskeret i vandløbene hverken kan fiske med garn i åerne eller sælge de ål eller ørreder, som de fanger på deres egen ejendom, så burde det ikke være kontroversielt at ændre lovgivningen for søerne, så den tager de mest elementære biologiske hensyn.

Ligesom reguleringen af fiskeriet i vandløbene gør.

søer – fraregnet statens fiskeri i Arresø – gennemsnitligt er godt 377.000 kr værd. Fordelt ud på 5-10 søer, så bliver der ikke meget tilbage til udgifter til båd, benzin og redskaber.

Fiskeri af lille værdi Hvis der så bare var et økonomisk incitament for at fastholde reglerne, så var der i det mindste ét argument for garnfiskeriet med en vis pondus. Men sådan forholder det sig ikke! Vi har undersøgt værdien af erhvervsfiskeriet efter aborre, gedde og sandart på de danske søer i perioden 2010-2020.

Der er i perioden blevet solgt rovfisk fra en lille snes søer, men der er en vis variation i antallet over årene. De senere år er der blevet solgt rovfisk fra 5-10 søer. Den gennemsnitlige, årlige fangst for alle søer ligger i perioden på 24 tons fisk til en samlet, gennemsnitlig værdi af 954.000 kr.

Det er især fiskeriet efter sandart, der med 83 % af omsætningen – det svarer til 796.000 kr – som har den største værdi. Den årlige gennemsnitlige værdi af geddefiskeriet er 118.000 kr, mens aborrefiskeriet stort set intet bidrager med. Fiskeriet efter sandart på Arresø – der ejes af staten og forvaltes af Miljøministeriet – bidrager med gennemsnitligt 60 % af

66

Værdifuldt lystfiskeri Vores udgangspunkt er ikke, at økonomiske betragtninger af værdien af fiskeriet skal være afgørende for, om der skal ske en revision af reglerne. Vi mener, at de biologiske argumenter er de væsentligste. Men det vil være relevant at sammenligne værdien af det erhvervsmæssige fiskeri op imod det, som lystfiskeriet genererer. Det beløb kommer jo i princippet hele samfundet til gode – også de lodsejere, der ikke udlejer til erhvervsfiskeri.

Undersøgelsen af lystfiskeriet fra 2010 viser, at 8 % af lystfiskerne fisker efter gedde, aborre og sandart på søerne. Hvis vi antager, at en søfisker bruger det samme som en gennemsnitlig dansk lystfisker, så omsætter lystfiskeriet i søerne årligt for mellem 67 og 192 millioner kr – afhængig af hvilken af de to undersøgelser af den samlede værdi af lystfiskeri i Danmark, man beregner ud fra. Og selv om det ikke er fair at sammenligne auktionspriser med forbrug, så er der absolut ingen tvivl om, at lystfiskeriet på søerne allerede i dag bidrager godt i statskassen. Og sandsynligvis har et kæmpe potentiale for en stor tilvækst, hvis forvaltningen af søerne kunne blive mere bæredygtig.

INDBLIK

Søer i ubalance Det kan desuden vise sig at blive dyrt for samfundet og i særdeleshed kommunerne, hvis der ikke snart kommer regler, der sikrer mod overfiskeri. Inden 2027 skal de danske søer opnå god økologisk tilstand, og her er en af forudsætningerne, at der skal være en sund og naturlig balance mellem søens rovfisk og de andre fiskearter. Den bliver svær at opnå, hvis det også fremover er muligt at fiske målrettet og ureguleret efter rovfiskene. Men det betyder også, at vi lystfiskere bliver nødt til at kigge på os selv og acceptere mere restriktive regler i forhold til størrelsen og antallet af fisk, der må hjemtages.

At der i dag allerede findes den slags lokale regler i rigtig mange søer viser, at lystfiskerne generelt accepterer principperne bag en bæredygtig forvaltning.

Støt Garnfri Søer nu!

I marts 2021 lancerer Danmarks Sportsfiskerforbund kampagnen "Garnfri Søer". Budskabet er klart – vi vil have garnene væk fra alle de danske søer. Vi mener, at timingen af flere grunde er god: Der er kommet en langt større forståelse for, at vi skal forvalte naturen bæredygtigt. Det har blandt andet medført en meget større fokus på havmiljøets dårlige tilstand. Nu er det på tide, at søerne også bliver en del af på den politiske dagsorden. Og så kommer der snart en åbning i forhold til at få kigget på de nuværende regler. Vi forventer nemlig, at der i 2021 i regi af Fødevareministeriet – når COVID-19 har sluppet sit tag, og det atter er muligt at afholde fysiske møder – indledes en proces med fiskeriets interessenter, der skal udmønte sig i en revision af den lovgivning, der regulerer fiskeriet i søerne. Læs mere og støt os i kampen på www.garnfrisøer.nu

SØER MED ERHVERVSFISKERI I 2020 var der et aktivt erhvervsfiskeri efter rovfisk på 7 danske søer - men husk, at alle danske søer kan risikere at blive fisket i bund: Arresø, Mossø, Husby Sø, Sorø Sø, Tissø, Tystrup Sø og Vandet Sø

NUMMER 1