Indblik 1 2022 by Danmarks Sportsfiskerforbund

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

01 2022

~ Lystfiskeri med holdning ~

BLUEFIN MARATHON OPTUR I ODSHERRED ER DER PULS I 2030?

TEMA

Fremtidens lystfiskerforening Foreningslivet er mange steder under pres. Det gælder også inden for lystfiskeri. Flere og flere finder nemlig fællesskaber og deler tips og tricks online. Men en ny rapport spår alligevel foreningerne en fin fremtid, så længe de har mod på forandring.

~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~

"Synlighed, åbenhed og gode arrangementer er nøglen til at fastholde og forynge sin medlemskreds" ˜ Torben Kaas, formand ˜

DER ER BRUG FOR FORENINGERNE Min interesse for lystfiskeri kom indefra. Som stor knægt vidste jeg bare, at det var noget, jeg skulle bruge min tid på. Men hverken min far eller andre kunne sætte mig i gang, så jeg meldte mig ind i den lokale lystfiskerforening. Dengang var lystfiskerforeningen stedet, hvor jeg fandt mine fiskekammerater, og det var der, jeg fik gode råd om fiskeriet og adgang til vand, jeg kunne fiske i. De ting får jeg stadig i min forening, men havde jeg været stor knægt i dag, taler meget for, at jeg i stedet for et foreningsmedlemskab havde vendt mig mod internettet og fundet både fiskepladser, instruktionsvideoer og et netværk af andre lystfiskere. Måske ville jeg end ikke se en forening som et muligt svar på mine behov for at komme godt i gang og finde nogle kammerater. Men vi kan ikke undvære foreningerne. De fysiske fællesskaber betyder noget, og foreningerne er stedet, hvor vi løfter opgaver i fællesskab, så vi kan pleje vandene, påvirke vores lokale politikere, få de udsatte med ind i fællesskabet og lave hyggelige fælles arrangementer og ture. Selvom meget er tilgængeligt på nettet, så er det stadig foreningerne, som sørger for, at de mange kan komme til at fiske i vores bedste ferske vande og benytte en båd på vores søer. Lystfisker Danmarks analyse af danske lystfiskerforeninger viser heldigvis, at foreningslivet har det godt men også, at der er brug for, at foreningerne udvikler

sig sammen med lystfiskerne. I foreningerne skal I være opmærksomme på, at lystfiskerne efterspørger noget andet i dag end i går, og I skal have øje for, at medlemskabet ikke sælger sig selv. Synlighed, åbenhed og gode arrangementer er nøglen til at fastholde og forynge sin medlemskreds. Odsherreds Sportsfiskerforening og Odense Sportsfisker Klub er nogle af dem, der har vist vejen. Begge foreninger har lagt kræfter i at lave gode ture og klubaftener for juniorerne, og så har de haft nogle gode voksne, som interesserede sig for juniorerne og tog dem med ind i fællesskabet. Begge steder er juniorafdelingerne vokset eksplosivt. Så det virker, og det samme kan man gøre for de voksne. Vores mange voksne nyfiskere har også brug for at blive lukket ind og taget med på fisketur. Ligesom i Odsherred og Odense har de i AROS, Brede Å og småbådsklubben i Egedal knækket koden. Det kan du læse meget mere om her i Indblik. Vores to bestyrelsesmedlemmer Frederik Lorentzen og Morten Jacobsen har desuden startet en Facebook-gruppe "Foreningsforum", hvor vores foreninger deler erfaringer om, hvad der virker. Kig ind og stil jeres spørgsmål om alt, der hører lystfiskerforeningerne til. Knæk og bræk med foreningsarbejdet i 2022.

INDBLIK

NUMMER 1

~ Tema: Fremtidens lystfiskerforening ~ Julie Myhre

Er der puls i 2030? Tidsånden truer foreningslivet, og lystfiskerforeninger er ingen undtagelse. Men der er grund til forsigtig optimisme for foreninger med mod på forandring.

Det udfordrer nogle foreninger, at kystfiskeri kan dyrkes uden et medlemskab af en forening. Foto: Lasse M. Johansen / Lystfiskerforeningen AROS.

oreningslivet i dansk lystfiskeri er under pres. Fiskefællesskaber er ikke længere afhængige af en forening. De lever i bedste velgående i lystfiskergrupper på Facebook. Man behøver heller ikke troppe op i et klubhus for at lære at binde knuder. YouTube har svaret. Mange lystfiskere uden et foreningsmedlemskab ved slet ikke, hvem foreningerne er, og hvad de kan tilbyde. Det afslører undersøgelsen "Fremtidens Lystfiskerforening", der blev gennemført af Lystfisker Danmark i 2021.

I undersøgelsen har 145 formænd fra danske lystfiskerforeninger både taget temperaturen på deres egen forening og kigget i krystalkuglen for at gisne om foreningens fremtid. Samtidig har godt 1500 fisketegnsløsere givet udtryk for deres opfattelse af foreningerne gennem en spørgeskemaundersøgelse. Egentlig tegner det meget godt. Flertallet af de adspurgte foreningsformænd forventer, at deres forening stadig står i 2030. Kun 1 ud af 4 regner med, at deres forening enten vil være lagt i graven eller

INDBLIK

fusioneret med en anden forening i 2030. Op på tæerne Men det er ikke nok at bestå, man skal også udvikle sig, hvis man skal klare sig godt i foreningslandskabet, forklarer Arne Kvist Rønnest, der er projektchef i Lystfisker Danmark. Han har stået i spidsen for tilblivelsen af undersøgelsen og har været med til at analysere den viden, der blev indsamlet. – Det er jo ikke en halleluja-historie om, at alt kommer til at gå godt, eller

50 % af danske lystfiskerforeninger ønsker flere medlemmer. at det bliver nemt at være forening fremover. Formændene forventer, at kravene til foreninger bliver enten uændrede eller større, og at de bliver i stand til enten at fastholde medlemstallet eller øge det en smule. De foreninger, der får det svært i fremtiden, er dem, der ikke bruger moderne kommunikation og ikke fokuserer på at være åbne over for nye i flokken. Derudover er det helt afgørende, at man evner at spotte talent og engagement og få det ind i foreningen, siger Arne Kvist Rønnest. – Undersøgelsen af foreningernes fremtid bygger på en antagelse om, at lystfiskerforeninger stadig tilbyder et fantastisk fællesskab, der bidrager til et meningsfuldt liv for os, der elsker vandnaturen. Dette vil også gøre sig gældende i fremtiden, hvis foreningerne formår at udnytte deres potentiale, siger han. En avanceret subkultur I undersøgelsen kommer det frem, at lystfiskere uden for foreninger har en overvejende positiv forestilling om lystfiskerforeningerne. Men 39 pro-

Projektchef i Lystfisker Danmark, Arne Kvist Rønnest, er selv inkarneret lystfisker og stiftede første gang bekendtskab med foreningsmiljøet for 40 år siden.

cent af dem siger også, at foreningerne ikke har relevans i forhold til den type fiskeri, de dyrker.

Broget foreningsbillede I arbejdet med undersøgelsen stod det hurtigt klart, at lystfiskerforenin-

Godt en tredjedel af ikke-medlemmer ved slet ikke, hvorfor de ikke er medlem af en forening, og halvdelen af dem ved heller ikke, hvad der skulle til for, at de blev medlem. Som Arne Kvist Rønnest anskuer det, bør foreningerne klart gøre mere for at synliggøre sig for potentielle medlemmer, men de bør også erkende, at foreningsmedlemskabet ikke er for alle lystfiskere. – Lystfiskerforeninger er en slags avanceret subkultur af særligt passionerede lystfiskere, siger han.

ger ikke kan skæres over én kam. – Vi har et ord, vi kalder lystfiskerforening, men de danske lystfiskerforeninger er dybt forskellige med meget forskellige opgaver og udfordringer. Vi har foreninger så forskellige som Silkeborg Fiskeriforening med over 2000 medlemmer og en stor palet af fiskevand i sø og å, Brede Å Lystfiskerforening med eget laksevand eller en tredje foreningstype, som ikke har eget fiskevand, og hvor man mødes om ture, teknik og lystfiskerlivsstil, siger Arne Kvist Rønnest.

47 danske lystfiskerforeninger har søfiskeri som deres primære fiskeri.

INDBLIK

NUMMER 1

Typer af danske lystfiskerforeninger

Antal af denne type

I % af total

Vores lokale fiskevand – vandløb

29 %

Fisker ved kyst og hav

20 %

Vores lokale fiskevand – sø

16 %

Ture, teknik og lystfiskerlivsstil

15 %

Lakse-foreningen

Fiskevande rundt omkring – primært sø

Fiskevande rundt omkring – primært vandløb

Nationale foreninger

202

100 %

Danske lystfiskerforeninger, i alt

Undersøgelsen "Fremtidens Lystfiskerforening" identificerer 8 foreningstyper med forskellige egenskaber.

120 foreninger er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. 82 foreninger er ikke med i forbundet (endnu). Den færdige rapport om undersøgelsen inddeler lystfiskerforeningerne i otte foreningstyper med hver sine kvaliteter baseret på adgang til fiskevand og foreningens kerneopgaver, som for eksempel kan være at arrangere fisketure eller pleje sit fiskevand. Arne Kvist Rønnest uddyber: – Det giver helt nye handlemuligheder at vide, hvor forskellige foreningerne faktisk er. Foreningen kan spørge sig selv: Hvilken type forening er vi? Og hvordan skal vi så kommunikere? Og hvilke kompetencer har vi brug for i vores forening? I Danmarks Sportsfiskerforbund giver det også stof til eftertanke, at danske lystfiskerforeninger har så forskellige karaktertræk. – Forskelligheden stiller selvfølgelig krav til, at vi er opmærksomme på de forskellige behov og ønsker til forbundets arbejde, de enkelte foreninger har. Det er særligt i vores politiske arbejde og valg af mærkesager, vi skal have øje for målgrupperne i medlemskredsen. I dag lægger vi rigtig mange kræfter i natur- og miljøarbejdet, og det skal vi også fortsætte med. Men det har været en øjenåbner, at vi har så mange foreninger uden eget vand, som givetvis har nogle andre ønsker til forbundets fokus end de klassiske sø- og å-foreninger, som vi traditionelt har haft stor opmærksomhed på, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas. Hvordan klarer man skærene? Lystfiskerforeningen AROS, Brede Å lystfiskerforening, Odsherred Sports-

NUMMER 1

INSPIRATION TIL FORENINGER I hele 2022 er der rig mulighed for at få inspiration og gode råd til forandring i foreningen. Lystfisker Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund har allieret sig om et tilbud til alle danske lystfiskerforeninger, som kan booke et besøg af Torben Petersen fra Odsherred Sportsfiskerforening. Han har siddet med i undersøgelsens følgegruppe og har stor indsigt i analysens resultater. Torben Petersen er klar til at drøfte, hvilke initiativer der kan bære jeres forening sikkert og succesfuldt ind i 2030. Kontakt Torben Petersen på tlf. 25 62 91 00 eller torben@dkconsult.dk.

Vandpleje er en af mange aktiviteter, der bidrager til fællesskabet i en forening. Foto: Christian Flinker.

INDBLIK

78 % af foreningerne ledes af personer, som er 50 år eller ældre. fiskerforening og Egedal Fiske- og Småbådsklub. Det er fire lystfiskerforeninger med meget forskellige baggrunde og fiskeaktiviteter, men de har én ting til fælles. De har alle knækket koden til succes og optræder derfor som de gode eksempler i rapporten om "Fremtidens Lystfiskerforening". – Heldigvis er der nogle foreninger, der gør det fremragende. Fælles for de fire foreninger i fremgang er, at de har arbejdet bevidst med organisationens kultur. Hvis man udstråler fiskeglæde, er venlig og generøs og udviser et godt værtsskab, så kommer man langt, siger Arne Kvist Rønnest. – De fire succes-cases viser også, at man bliver belønnet for at prøve noget nyt af, hvad enten man dyrker glæden ved at være en bestyrelse som i Lystfiskerforeningen AROS, eller man sætter sig for at skabe regionens bedste Facebook-gruppe for lystfiskere, som de har gjort i Odsherred Sportsfiskerforening. Praksis i de fire foreninger stemmer godt overens med andre videnskabelige iagttagelser af foreninger, der

Lystfiskerforeninger står bag en stor del af de fiskekonkurrencer, der afholdes i Danmark. Foto: Lasse M. Johansen / Lystfiskerforeningen AROS.

lykkes. Hvis foreninger skal sikre deres

kan for eksempel sagtens servicere

eksistensgrundlag i fremtiden, skal de være forandringsparate og lydhøre over for medlemmernes ønsker og ideer, forklarer civilsamfundsforsker ved Roskilde Universitet, Thomas P. Boje. – Den traditionelle foreningsmodel, hvor man kommer til en klassisk generalforsamling og vælger en bestyrelse, den holder nok ikke i 2030. Selvfølgelig skal medlemmerne betale et kontingent, for at foreningen kan overleve, men generelt skal foreningerne være mere fleksible. Man

medlemmerne over Facebook, og hvem siger, at en generalforsamling ikke kan afholdes på stranden som en del af en fælles fisketur om sommeren? – Stort set alle foreninger har problemer med, at medlemmerne gerne vil deltage i events, de vil bare ikke forpligte sig til at være til stede 1 gang hver uge. For at imødekomme medlemmerne, må bestyrelsen inddrage dem i beslutninger om foreningens aktiviteter, og den dialog kan godt foregå via sociale medier. Det allervig-

55 % af foreningerne mener, det er vigtigt at have fokus på unge medlemmer. Medlemsudvikling i Danmarks Sportsfiskerforbund

Lystfiskerforeningerne er afhængige af de frivillige ildsjæle. Der er i gennemsnit 22 ildsjæle i hver forening. Foto: Lasse M. Johansen / Lystfiskerforeningen AROS.

INDBLIK

2017:

15.995

2018:

15.604

2019:

15.776

2020:

16.438

2021:

17.134

Medlemstallet omfatter både foreningsmedlemmer og individuelle medlemmer.

NUMMER 1

tigste er, at medlemmerne kan identificere sig med det, der foregår i foreningen, siger Thomas P. Boje. En del lystfiskerforeninger bruger allerede Facebook som et virtuelt klubhus, mens et fåtal af foreninger er aktive på Instagram. Hvis man spørger Odense Sportsfisker Klub, er det også godt givet ud at satse på Instagram. Foreningens juniorafdeling har en Instagram-profil, som er 100 % administreret af de unge juniorer. Det fortæller ansvarlig for juniorudvalget, Mike Birch. – Alle juniorerne har jo selv Instagram og bruger det utroligt meget. Derfor har vi givet ansvaret til to af de unge, som lægger indhold op fra vores juniorture. Og de elsker det jo. De får noget ansvar, og det giver dem hår på brystet, siger han. – Mange af de dygtige juniorfiskere har opdaget os via Instagram, så det har stor værdi at være til stede på den kanal. Foreningerne har roret Har Danmarks Sportsfiskerforbund et ansvar for, at foreninger i forbundet hele tiden udvikler sig? Både ’ja’ og ’nej’, mener formand Torben Kaas. – Foreningerne skal naturligvis følge med tiden – og samtidig holde fast i deres historie. Ingen kan styre den udvikling bedre end foreningerne selv. Vi er mange

mænd over 50 år, som sidder i bestyrelserne rundt omkring, og vi kan godt have brug for inspiration til, hvordan andre har arbejdet med sociale medier eller administrerer deres økonomi og faciliteter. Der er en rolle for forbundet i at være med til at sprede erfaringer om, hvad der virker og ikke virker. Men derfra skal foreningerne selv gribe de ting, der giver mening for dem, siger Torben Kaas. På vej mod mulige forandringer får foreningerne en peptalk af Arne Kvist Rønnest. – For egen regning vil jeg gerne sige, at foreningerne skal have ild i øjnene, fordi de i høj grad kan påvirke kvaliteten af dansk lystfiskeri. Lystfiskerforeninger er super legitime størrelser. Der står respekt om dem for den forskel, de gør for dansk lystfiskeri.

Kun 10 % af lystfiskere uden et medlemskab peger på prisen som årsagen til, at de ikke er medlem af en forening.

MERE OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen "Fremtidens Lystfiskerforening" er udført i 2021 af Lystfisker Danmark, som i perioden 2018-2021 har gennemført en række initiativer i den nationale strategi for lystfiskeri forankret i Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Formålet med undersøgelsen og den følgende rapport er at ruste de godt 200 danske lystfiskerforeninger, så de også fremover kan spille en afgørende rolle for udviklingen af dansk lystfiskeri. Den vigtigste målgruppe for analysen er derfor foreningernes bestyrelser, som alle har modtaget et notat med undersøgelsens resultater og anbefalinger til foreningernes videre arbejde. Du finder hele rapporten samt en web-udgave på www.fishingindenmark.info

SÅDAN BLEV UNDERSØGELSEN UDFØRT Samtlige formænd i Danmarks 202 lystfiskerforeninger modtog et spørgeskema om deres forventninger til fremtiden. Heraf svarede 145 foreningsformænd. Der blev udsendt et spørgeskema om lystfiskeres syn på foreninger til 4.800 lystfiskere, som havde indløst fisketegn. Godt 1500 af dem deltog i spørgeundersøgelsen.

Hver fjerde lystfiskerforening har egen juniorafdeling og ture og aktiviteter rettet mod unge. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

NUMMER 1

INDBLIK

Derudover indeholder undersøgelsen en analyse af fire vellykkede lystfiskerforeninger.

~ Tema: Fremtidens lystfiskerforening ~ Henning Pedersen Marie Brandt

OPTUR I ODSHERRED For et par år siden befandt Odsherred Sportsfiskerforening sig i en nedadgående spiral med faldende medlemstal og begyndende anstrengt økonomi, men så satte de sig nogle klare mål og iværksatte nogle initiativer for at vende udviklingen. Her to år senere har de nået deres mål, og nu snor spiralen sig opad med væsentligt flere medlemmer, flere aktive og en god økonomi.

INDBLIK

NUMMER 1

Odsherred byder på ca. 170 kilometer varieret kyststrækning, og størstedelen af den lokale forenings medlemmer er da også kystfiskere. Det kræver en aktiv forening, der kan tilbyde aktiviteter og arrangementer.

dsherred Sportsfiskerforening blev oprindelig stiftet med det formål at skaffe medlemmerne adgang til at fiske i lokale moser og småsøer. Da kystfiskeriet efter havørred efterhånden blev populært, blev det omdrejningspunktet for foreningen. Senere fik de fiskeretten til Lammefjordskanalerne, hvor der i dag er mulighed for et godt fiskeri efter karper. Foreningen dækker dermed over flere forskellige fiskeformer og tiltrækker derfor også lystfiskere med forskellige interesser. Står på to ben Torben Petersen, der er formand for foreningen, fortæller, at foreningen i dag står på to ben. Han anslår, at cirka 70 % af medlemmerne er kystfiskere, mens de øvrige 30 % primært er medlem for at fiske i kanalerne. Da man jo sagtens kan fiske på kysten uden foreningsmedlemskab, slår han fast, at det er væsentligt, at foreningen tilbyder kystfiskerne en række aktiviteter som ture, klubaftener, fællesarrangementer samt aktiviteter omkring vandpleje. Brug for at vende skuden For et par år siden befandt foreningen sig i en nedadgående spiral, hvor medlemstallet

NUMMER 1

FEM GODE RÅD På baggrund af erfaringerne i Odsherred Sportsfiskerforening har Torben Petersen disse fem råd til andre foreninger i samme situation: 1. Udvis imødekommenhed, når nogen vil sætte noget i værk, og undlad topstyring. 2. Vær bevidst om de sociale medier. Spørgsmål og henvendelser kræver svar NU – ikke efter 14 dage. 3. Opstil kvantitative mål til at starte med og lad dem senere afløses af kvalitative mål. 4. Find mange resursepersoner, så opgaverne ikke hænger på få medlemmer. 5. Sørg for god dømmekraft i bestyrelsen, som både tilgodeser din forenings kultur, fornuftig drift og særligt imødekommenhed – og slip hestene løs.

INDBLIK

faldt, økonomien strammede til og medlemmernes engagement var dalende. En række medlemmer valgte at tage initiativ til at vende udviklingen, og efter generalforsamlingen i begyndelsen af 2021 tog udviklingen fart. Torben Petersen, der tidligere havde været formand for foreningen, vendte tilbage til posten, og sammen med den nye bestyrelse blev der opstillet en række mål og samtidig arbejdet for en ny tilgang til foreningsarbejdet. Ikke en vare på en hylde For initiativtagerne var det vigtigt, at foreningsmedlemskabet ikke blev betragtet som en færdig vare, man kunne hente ned fra hylden, men derimod noget, man selv kunne være med til at skabe. – Det er derfor vigtigt for os, at alle nye tiltag og initiativer bliver budt velkommen og støttet af bestyrelsen, ligesom det også er helt centralt, at nye medlemmer bliver budt velkomne, og at der bliver taget godt hånd om dem, fortæller Torben Petersen. I mål og mere til Den nye bestyrelse opstillede nogle klare mål for, hvad man på kort sigt ville opnå. Medlemstallet var nået ned på 184 medlemmer,

Odsherred Sportsfiskerforening har på kort tid formået at tiltrække 100 nye medlemmer.

det skulle op på 215. Deltagerantallet ved den årlige kystkonkurrence om efteråret var omkring 30, nu skulle der være minimum 50 deltagere. Forenin-

vandplejearbejde og fiskevand, fortæller Torben.

gens åbne Facebook-gruppe havde omkring 100 deltagere. Det var alt for lidt, målet blev sat til 650 deltagere. Resursepersonerne i foreningen blev opgjort til cirka 15. Her skulle der gerne rekrutteres fem mere, så man i alt ville være 20. For at nå målene lavede bestyrelsen en tidsplan og fordelte ansvaret for de enkelte opgaver, og nu, efter knapt et år, kan Torben Petersen med tilfredshed konstatere, at målene er nået og ovenikøbet mere end det. – Vores medlemstal er i dag nået op på 282, der var 55 deltagere ved kystkonkurrencen, vi har over 1000 medlemmer i Facebook-gruppen, og vi har i dag 30 resursepersoner, der varetager større og mindre opgaver i foreningen, fortæller han.

Hurtigt i forløbet stod det helt klart, at det var nødvendigt at se på foreningens kommunikation og få den bragt på omgangshøjde med den virkelighed, som de sociale medier skaber. – Foreningen havde en blog, men den ramte kun få medlemmer, og der kunne gå lang tid, inden man fik svar på spørgsmål, fortæller Torben og fortsætter: – Vi valgte derfor at satse på foreningens åbne Facebook-gruppe, der på daværende tidspunkt havde 100 medlemmer.

Nye kvalitative mål Torben Petersen understreger, at det ikke i sig selv er et mål at blive mange medlemmer, og det geografiske område er ikke til en forening med 500 medlemmer. – Det er derfor tanken, at de første kvantitative mål bliver erstattet af kvalitative, hvor der sættes fokus på, hvad der skaber værdi for medlemmerne. Det kan være parametre som hygge og trivsel og ting som ture, aktiviteter,

Kommunikation er afgørende

Samarbejde frem for konkurrence I stedet for at konkurrere med de store Facebook-grupper omkring lystfiskeri tog foreningen kontakt til flere af dem, der især havde relevans i lokalområdet og indbød til samarbejde, så det blev legalt for foreningen at markedsføre sig gennem grupperne. Samtidig lavede man en konkurrence, så der hver måned blev udvalgt et opslag i Facebook-gruppen, som blev præmieret med et gavekort på 500 kr. – Det gjorde, at gruppens medlemstal voksede støt og nu er på over 1000. Det gav os en mulighed for at nå en række potentielle medlemmer og dermed trække dem ind i foreningen, siger Torben og fortsætter:

INDBLIK

– Det har været helt centralt at spille med på de sociale mediers betingelser, og spørgsmål og henvendelser i gruppen er blevet besvaret inden for et døgn. Uddelegering af ansvar Torben Pedersen understreger, at det også har været vigtigt at få mange resursepersoner i spil i foreningen, så ansvar og opgaver kan fordeles. Administrationen af Facebook-gruppen er et af de arbejdsområder, der er blevet uddelegeret, og der er i dag syv mand, som klarer denne opgave. – Vi vil gerne undgå, at foreningen bliver topstyret, men vi er også bevidste om, at det betyder, at vi som bestyrelse kommer til at afgive suverænitet, fastslår Torben. Når man uddelegerer, er det også vigtigt af finde de rette folk til opgaverne. – Man skal ikke gøre skrædder til bager. Folk skal have det i sig, og de skal trives i opgaven. Vi skal give dem støtte og back up fra bestyrelsens side, men ikke være overstyrende, siger Torben og afslutter: – Kommer der et medlem med en god ide, men ikke selv ønsker at føre den ud i livet, er det langt fra sikkert, vi overtager den. Vi gør alt for at bakke op om dem, der selv tager initiativer, men vi har ikke nødvendigvis selv resurser til at samle alle gode idéer op.

NUMMER 1

Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund – VI VIL I DIALOG MED DIG I Danmarks Sportsfiskerforbunds debatforum “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund” på Facebook kan du følge med i bestyrelsens arbejde og komme i dialog med vores bestyrelsesmedlemmer.

TA L E R Ø R ET – KO RT O G G O DT Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund er et åbent debatforum for alle lystfiskere i Danmark – både medlemmer og ikke-medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Her er plads til at drøfte og diskutere sager og emner, der relaterer sig til Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde. Samtidig vil bestyrelsen løbende orientere om sit arbejde og lytte til inputs fra gruppens medlemmer.

Meld dig ind, deltag i debatten og del dine holdninger med os. Find “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund” på Facebook

~ Q&A ~ Andreas Findling-Rottem Lars Mikkelsen

Scandinavian Bluefin Marathon – BLIV KLOGERE PÅ TUNFORSKNINGEN I 5 år har DTU Aqua ledet forskningsprojektet Scandinavian Bluefin Marathon i Kattegat. Sammen med over 1000 frivillige lystfiskere er der blevet indfanget og mærket 458 tun. Sportsfiskeren har talt med projektleder Kim Aarestrup for at få en status på projektet og på tunens tilstand i Danmark.

en blåfinnede tun er vendt tilbage efter 50 års fravær. Kan du sige noget om, hvornår og hvorfor den er det? – Jamen, i 2014 og 2015 fik vi de første meldinger om observationer af tun i dansk farvand. Det var øjenvidneberetninger om springende tun i Kattegat og Øresund. Siden er de vendt tilbage sommer efter sommer. Men hvorfor de er vendt tilbage, er vi faktisk ikke helt klar over. Den mest plausible og også mest simple forklaring er, at der er sket en bedre forvaltning af tunen over de seneste 1015 år. Mindstemålet er øget i nogle områder og fiskeriet er blevet tilpasset og bedre reguleret, så tunen ikke bliver presset så hårdt. Samtidig er forvaltningen af de fødefisk, som den jager på vores breddegrader – blandt andet sild, makrel og hornfisk – også blevet bedre. Vi har for eksempel set, at makrellen er vendt stærkt

tilbage efter også at have oplevet en stor tilbagegang i vores farvande i en lang årrække. Så kombinationen af flere tun i Atlanterhavet og mere føde i Skagerrak og Kattegat har nok medført, at vi igen ser tun i Danmark.

KIM AARESTRUP Alder: 56 år Bopæl: Østjylland Uddannelse: Cand. Scient. i biologi ved Aarhus Universitet og Ph.D. ved Aalborg Universitet Arbejde: Professor, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua

I 2017, to år efter, at tunen var vendt tilbage, igangsatte I jeres forskningsprojekt. Siden er der hver sommer blevet indfanget, mærket og genudsat tun – i alt 458. Hvad er formålet med forskningsprojektet? – Formålet er at undersøge, hvilke tun der kommer herop, og hvordan de opfører sig. De har været her før for knap 60 år siden, men vi har ikke tidligere haft mulighed for at undersøge dem med den avancerede teknologi, som vi har til rådighed nu. Der er derfor et stort hul i vores viden om de tun, der kommer til vores farvande, som vi gerne vil forsøge at lukke. Og forhåbentlig kan vores forskning i sidste

Alle tun får både målt længde og omkreds. Det giver forskerne mulighed for at estimere tunenes vægt relativt præcist efter en fast skala.

INDBLIK

NUMMER 1

Læs historien om det traditionsrige danske tunfiskeri i 50’erne og 60’erne i artiklen "Tuneventyret på Kystens Perle" i Sportsfiskeren #3, 2021.

NUMMER 4

INDBLIK

Langt størstedelen af de blåfinnede tun overlever fangst, mærkning og genudsætning. Ud fra den indsamlede data fra mærkerne, vurderer DTU Aqua, at under 5 % af fiskene dør efter mærkningen.

ende bidrage til, at vi kan passe endnu bedre på tunene. Tunen er jo en fascinerende og på mange måder vigtig fisk. Den lever i de frie vandmasser og svømmer hele tiden og vandrer gerne tværs over Atlanterhavet og tilbage. Den er tilpasningsdygtig og kan, selvom

vores mærkningsbåd over til båden, der har fået tun på krogen og får overleveret fisken, som derefter i løbet af få minutter, med løbende tilførsel af frisk havvand over gællerne, bliver mærket. Hvad angår de mærker, vi bruger til mærkning af tunene, bliver det straks

det er en subtropisk fisk, stadig begå sig i koldere havområder, da den på grund af sin blodcirkulation kan holde sin kropstemperatur oppe på 24-26 grader, selvom vandet f.eks. er 16 grader. Kulinarisk er den eftertragtet – og dermed også erhvervsmæssigt. Og så må den betegnes som den ultimative sportsfisk – et rent muskelbundt, der kan veje op til 400 kilo eller endda mere. Vi vil derfor gerne blive klogere på tunenes adfærd, gydeområder, population, kost og meget andet, så vi kan passe på den så godt som muligt.

lidt mere kompliceret. Da vi både har mere kortsigtede og langsigtede mål med vores undersøgelser, har vi brug for data, umiddelbart efter fisken er genudsat og helt op til 10 år efter. Derfor bruger vi forskellige mærker med forskellige egenskaber. Vi har nogle traditionelle såkaldte floytags fra Tunkommissionen med et nummer og en adresse på, som alle fisk får. Bliver tunen senere genfanget, kan data om fangststed, tunens vægt og andre data blive sendt til os. Så har vi nogle akustiske mærker, der kan holde helt op til 7-10 år. Med dem kan vi følge tunenes færden på grov skala, via et netværk af lyttestationer over hele Atlanten, som løbende udbygges. På den mere korte bane holder vi øje med, hvordan fisken opfører

Kan du fortælle lidt om selve teknikken bag mærkningen? – Teknikken kan overordnet deles op i to dele: Indfangning og mærkning. Hvad angår indfangning af de tun, der skal mærkes, er det helt afgørende, at metoden er så skånsom som muligt. Net eller garn er derfor et no go, da fiskene vil tage alt for meget skade. Den bedste måde er derimod at fange dem på big game-fiskegrej. Udover at stille høje krav til udstyret, der bruges, er det også et krav, at lystfiskerne har erfaring med big game og genudsætning af meget store fisk. På den måde sikrer vi, at de tun, der bliver fanget, overlever processen, er så friske som muligt og dermed opfører sig naturligt, lige fra det tidspunkt de genudsættes. Når en tunbåd har en fisk på krogen, skal den gerne fightes på under 60 minutter. Derefter sejler

sig lige efter, den bliver genudsat. Her bruger vi et såkaldt accelerometer-mærke, som siger noget om fiskens haleslagsfrekvens og svømmehastighed. Det kan sige noget om, hvor aktiv fisken er, og hvordan den opfører sig umiddelbart efter, den er genudsat. Derudover har vi pop-up satellit-mærker, som er programmeret til at holde i 12 måneder. De giver os data på en hel migrationscyklus. De er relativt avancerede og sender, når de efter et år hopper af og kommer til overfladen, data om temperatur, dybde samt sol op- og nedgangstider til en satellit. Kender man disse parametre, kan man relativt nøjagtigt estimere, hvor fisken har været fra dag til dag. Pop-up mærkerne har vi arbejdet med siden 2017. De er helt centrale i projektet og kan hjælpe os med at se, hvor fiskene er i havet, hvornår fiskene de går ind i Middelhavet, hvor længe de er der, hvor de udviser gydeadfærd og meget andet. Hvilke resultater er I foreløbigt nået frem til? – Først og fremmest er det vigtigste resultat af projektet ind til nu, at vi har fået dokumenteret, at der er blåfinnet tun i Danmark, at de kommer retur år efter år, og at vi succesfuldt kan mærke og genudsætte dem. Det kan virke banalt, men det er afgørende for at føre projektet videre. Samtidig har vi allerede fået en masse data indsamlet, der giver os håb om, at vi mere præcist kan beskrive, hvordan tunene opfører sig. Vi har brugt rigtig mange kræfter på at finansiere og organisere test-

Tunene får tilført frisk havvand til gællerne, mens de er oppe for at blive mærket.

INDBLIK

NUMMER 1

fiskeriet efter tun for at sikre data, hvilket også har betydet, at vi stadig mangler at bearbejde meget af den data, vi allerede har. Foreløbigt har vi derfor primært arbejdet dybdegående med data fra 2017, men vi har naturligvis også kigget nærmere på data fra de efterfølgende år. Alt tyder på, at de fleste tun, der kommer til Danmark, hører til den østatlantiske bestand, der gyder i Middelhavet. Det ville vi også forvente, da den bestand er den største – den er 10 gange større end den vestatlantiske, som gyder i den Mexicanske Golf. Vi kan se, at nogle af tunene i den typiske gydeperiode opholder sig på kendte gydepladser i Middelhavet og udviser gydeadfærd, som for tunen er at bevæge sig hastigt op og ned gennem vandsøjlen – typisk om natten. Resten af året er de faktisk spredt over hele Atlanterhavet. En spændende mulighed ved, at vi kan se gydeadfærd fra dataene, er at vi kan se om, nogle tun gyder andre steder end de kendte. Der er nemlig usikkerhed om antallet af gydepladser hos tunen. Sammenholder vi det med andre data, for eksempel om fund af tun-yngel, kan vi muligvis finde hidtil ukendte gydeområder for den blåfinnede tun, hvilket kan få stor betydning for forståelsen af bestanden og dermed også for, hvor og hvornår man kommercielt må fiske tun. Desuden viser vores data også, at det i høj grad er de samme tun, der vender tilbage år efter år. Det kan vi bl.a. se ud fra tunenes størrelse og gradvise vægtforøgelse fra år til år. Tunene er simpelthen blevet større og større år for år, men heldigvis er der også begyndt at komme "mindre" tun med i fangsterne. Men billedet indtil videre er, at overordnet set er det de samme fisk, der vender retur og det betyder jo bare, at vi skal passe ekstra godt på dem, så længe tilgangen af nye fisk er begrænset. Som noget nyt i år kunne der fanges og hjemtages 5 ton tun. Hvordan gik det? – Det er rigtigt. Ministeren byttede sig til 5 ton af den spanske kvote, så samlet set bliver der ikke fanget flere tun end Tunkommissionen har bestemt. Prøvetagningen gik ganske fint. Vores interesse var at udtage nogle prøver, som vi ikke kan tage fra de levende tun. Blandt andet prøver af øresten, mave, hjerte, lever og en række andre ting. Ud fra det undersøger vi køn, alder, fødepræferencer og en række andre detaljer ved fisken. I alt fik vi taget prøver fra 10 tun, så hele kvoten på 5 tons blev faktisk ikke opfisket. Men vi er allerede blevet lidt klogere på blandt andet, hvad de spiser, for eksempel har maverne været fulde af grønne fiskeben,

NUMMER 1

Både Kronprins Frederik og fiskeriminister Rasmus Prehn deltog i sommerens testfiskeri efter tun.

så kan lystfiskerne jo selv regne ud, hvad der bla. står på menuen. Forventer du en ny kvote til næste år? – Det ved jeg desværre ikke, den beslutning og forhandling ligger hos Fiskeriministeriet. Forventer du, at der også bliver mærket tun til næste år? Og hvor længe regner du med, at mærkningsprojektet vil fortsætte? – Vi mangler pt finansiering til næste års mærkningsfiskeri, men lykkes det at få finansiering, så regner jeg med at vi fortsætter i 2022. Der er stadig behov for at indsamle data – og typisk rejser der sig flere spørgsmål efterhånden, som vi også bliver klogere, så der er hele tiden behov for mere data. Tror du, at tunen er kommet for at blive? – Det håber jeg, men det afhænger selvfølgelig af forvaltningen. Den har været forsvundet før, muligvis på grund af overfiskeri. Men jeg mener, tunen har en plads heroppe, så forstår vi at passe på den, tror jeg, at den vil blive ved med at være en fast sommergæst. Men for at kunne give et endeligt svar, skal vi have mere viden om dem.

INDBLIK

TUN-FAKTA Der er på 5 år fanget og mærket 458 tun. Den største tun blev fanget i 2021 og målte 288 cm og vejede 350-400 kg. Over 1000 lystfiskere har deltaget i projektet i 2021. DTU Aqua ved stadig ikke, hvor mange tun der er i de danske farvande. Et forsigtigt bud er mellem 10.000-100.000 tun. De "danske" tun er blandt verdens største, og længden på de mærkede fisk ligger typisk på mellem 230 og 270 cm. Danmarks Sportsfiskerforbund søgte og fik 50.000 kr. til indkøb af mærker til fiskeriet i 2021 hos Lystfisker Danmark. Forbundet arbejder for en C/R-tunkvote for lystfiskere.

~ Kort nyt ~

Stigende driftsomkostninger bringer DCV i knibe

Jubilæum: Fisk på hjernen gennem 25 år Antallet af fisketure er måske blevet færre, men alligevel går der ikke en dag, uden at fiskebiolog Kaare Manniche Ebert tænker på fisk. På deres adfærd, deres skønhed og deres beskyttelse – og på alle de veje, der kan føre til et Danmark med flere vilde fisk. Kaare kan fejre 25-års jubilæum hos Danmarks Sportsfiskerforbund, og især mulighederne for at gøre en forskel og samarbejde med ildsjæle gør arbejdslivet så meningsfuldt. – Jeg har været så privilegeret at kunne arbejde med noget, der betyder meget for mig. Og fordi jeg som ansat i en interesseorganisation som Danmarks Sportsfiskerforbund har muligheden for at kunne gøre en forskel, siger Kaare og fortsætter: – Hele det her netværk af ildsjæle, vi har i Danmarks Sportsfiskerforbund, det giver så meget energi. Det er stærkt motiverende og vanedannende. Og tænk, de frivillige får ikke en dyt for deres indsats anden end en havørred i ny og næ. De fortjener verdens største klap på skulderen, slutter jubilaren. Læs hele jubilæumsportrættet på Sportsfiskeren.dk

Danmarks Center for Vildlaks (DCV), der producerer laksefisk til udsætninger i vandløb, har gennem mere end 25 år spillet en central rolle i genopretningen af de vilde af laksebestande. Men den erhvervsdrivende fond er nu havnet i en uholdbar økonomisk situation. Som følge af stigende driftsomkostninger forventer DCV et økonomisk underskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Forbundet ser med bekymring på situationen. – DCV har haft og har stadig en stor betydning for det danske lakseeventyr, som er internationalt kendt. Centret har unikke kompetencer til produktion af udsætningsfisk og bidrager bredt til både forskningen i ophjælpning af laksebestande og til branding af dansk laksefiskeri, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, og fortsætter: – Vi mener, at der bør findes en løsning hurtigst muligt, så driften af DCV igen kan blive økonomisk bæredygtig. En del af løsningen kan være at se på, om man kan gøre driften af DCV mere lønsom. Men det må også være sådan, at de kommuner, lystfiskere og andre, som nyder godt af det gode laksefiskeri, bidrager til at sikre DCV’s fremtid.

Nye vandplaner er for uambitiøse Den nye vandområdeplan skulle være en redningskrans til det danske vandmiljø. Men Regeringens udkast til vandområdeplanen er for uambitiøse, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. – Ud fra et første øjekast på det netop udkomne udkast til vandområdeplan 3, må vi konstatere, at planen overordnet set er en skuffelse. Vi er milevidt fra at opnå god økologisk tilstand i vores åer, søer, fjorde og kyster. Derfor havde vi troet og håbet, at der var blevet skruet markant op for indsatserne og tempoet i den tredje, sidste og afgørende plan for vandmiljøet, men det er ikke tilfældet, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, og fortsætter: – Vi er på direkte kollisionskurs med EU’s Vandrammedirektiv, som skal være opfyldt senest ved udgangen af 2027. Det kan i værste fald ende med, at Danmark får en sag på halsen fra EU.

Slut med erhvervsfiskeri på landets største sø Den 1. januar 2022 udløb erhvervsfiskerens kontrakt, der gav ret til at fiske på Arresø. Naturstyrelsen har afvist en kontraktforlængelse primært af hensyn til ålen, så dermed er det nu kun lystfiskere, der må fiske på landets største sø. Danmarks Sportsfiskerforbund har længe haft et generelt ønske om ophør af erhvervsfiskeri på alle danske søer, så udmeldingen fra Naturstyrelsen hilses med tilfredshed.

INDBLIK

NUMMER 1