Indblik 2 2020 by Danmarks Sportsfiskerforbund

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

02 2 02 0

~ Lystfiskeri med holdning ~

DE 1.000 PROPPERS LAND

5 BÆREDYGTIGE FISK TIL SOMMERGRILLEN

VADEHAVSÅERNES BEFRIELSE

TEMA

Befri åerne Tusindvis af spærringer i vores vandløb forhindrer fisk i at vandre frit, og det påvirker bestandenes størrelse og udbredelse – og dermed også lystfiskeriet. Det er tid til at befri åerne.

~ Leder ~

"Vi forventer naturligvis, at staten lever op til forpligtelserne i Vandrammedirektivet og sikrer vandløbenes frie løb" ˜ Hans E. Nielsen, næstformand ˜

BEFRI ÅERNE Der bliver heldigvis kun færre af dem. Spærringerne i vores vandløb. Men overalt i landet findes der stadig tusindvis af både små og store stopklodser, som desværre udgør et alvorligt problem for vores fiskebestande og dermed det gode lystfiskeri. Heldigvis udpegede Naturstyrelsen efter pres fra Danmarks Sportsfiskerforbund i 2015 fiskefauna som miljøindikator i vores vandløb, og dermed blev åernes bestande af fisk en del af vurderingen af, om et vandløb har det godt – om det lever op til "god økologisk tilstand" i vandområdeplanerne. Det har lagt et ekstra pres på vores vandløbsmyndigheder for at skabe fri passage i de vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne. Og det er snart sidste chance. Vi er netop nu på vej ind i den tredje og sidste vandplanperiode, der løber fra 2021 til 2027. Staten og kommunerne er derfor forpligtet til at finde løsninger og få skabt fri passage inden 2027. Men flere udfordringer står i vejen. Mange af de lavt hængende frugter er allerede plukket. Og heldigvis for det. Men det betyder også, at vi i dag står tilbage med en række større spærringer, der er dyre at løse eller hvor der er særlige interesser på spil. Der er derfor behov for, at staten og kommunerne går sammen og får set på disse spærringer i fællesskab, én for én. Mange af spærringerne passer ikke ned i de økonomiske rammer, der i dag

er opstillet, og flere steder er sagerne gået i politisk hårdknude. Eksemplerne står faktisk i kø, det kan blandt andet ses ud fra DTU Aquas opgørelse over de 13 mest problematiske spærringer, som de fremlagde i 2018. Det er ikke for at pege fingre ad hverken myndigheder eller politikere, men blot et udtryk for, at der er behov for nye forhandlinger og ikke mindst rammer om forhandlingerne, hvis vi skal nå i mål inden udgangen af 2027. Og vi forventer naturligvis, at staten lever op til forpligtelserne i Vandrammedirektivet og sikrer vandløbenes frie løb. Men det er som sagt ikke kun de allerstørste spærringer, der udgør et problem for vores vilde fiskebestande. Rigtig mange mindre spærringer er til hinder for fiskenes frie vandring, og her gør vores lokale ildsjæle i de mange sportsfiskerforeninger allerede en kæmpe indsats, og jeg vil både bruge anledningen til at takke alle jer vandløbsforkæmpere derude – og samtidig opfordre til at fortsætte det gode arbejde. Det kræver et langt sejt træk, når der skal skabes passageløsninger, men med en konstruktiv tilgang og hårdt fysisk arbejde, når vi langt. Det kan du blandt andet læse om i denne udgave af Sportsfiskeren Indblik. Jeg håber, at det inspirerer til at befri åerne.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 2

~ Tema: Befri åerne ~ Andreas Findling-Rottem Lars Brinch Thygesen og Kaare Manniche Ebert

De 1.000 proppers land Spærringer i vandløbene har i hundredevis af år haft en negativ påvirkning på vores fiskebestande. Heldigvis er mange efterhånden fjernet, men der findes stadig tusindvis rundt om i landet. Sportsfiskeren Indblik har set på omfanget af problemerne og giver bud på, hvordan vi kommer dem til livs og dermed får skabt et endnu bedre lystfiskeri.

ølleopstemninger, vandindtag ved dambrug, engvandingsanlæg, rørunderføringer, vandkraftværker og rørlægninger. Der findes et utal af forskellige typer af spærringer rundt om i Danmark. De fungerer som propper i vandløbene og hindrer en række fiskearter i at svømme frit op og ned i vores vandløbssystemer, og spørger man landets ledende forskere inden for fiskepleje og vandløbsrestaurering, er spærringerne i dag en af de væsentligste udfordringer, når det kommer til at skabe store, sunde fiskebestande i vores vandløb – og dermed også store bestande af for eksempel havørreder på kysterne. Fiskenes fjende nr. 1 Det hele startede for knap 1.000 år siden, hvor de første vandmøller blev etableret, så det blev muligt at male det korn, der blev høstet fra markerne. Siden blev åens vand blandt andet brugt til at drive værktøjsfabrikker, etablere dambrug og producere elek-

NUMMER 2

DE 13 STØRSTE ENKELTSPÆRRINGER I DANMARK Bindslev Elværk, Uggerby Å Sæby Mølle, Sæby Å Holstebro Vandkraftsø, Storå Agerskov Dambrug, Karup Å Tangeværket, Gudenå Rind Å-forvirringen, Rind Å / Skjern Å M.E.S. Sø, Skjern Å Vestbirk Vandkraftværk, Gudenå Juellingsholm Mølle, Omme Å / Skjern Å Ribe By, Ribe Å St. Jyndevad Mølle, Vidå Kullerup Sluse, Vindinge Å Slusegård Vandmølle, Øle Å

SPORTSFISKEREN

tricitet. Det forklarer Jan Nielsen, der er fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua. – Fælles for alle disse typer af spærringer er, at de inddrager en markant del af åens vand ved at spærre vandløbet med en dæmning. Det betyder, at fiskene enten ikke kan finde vej op eller ned i vandløbet, når de bliver mødt af en mur – en opstemning – som simpelthen ikke er til at passere. De har derfor historisk set været fiskenes fjende nummer 1, og er det sådan set stadig den dag i dag. – Rigtig mange fiskearter vandrer langt i løbet af deres liv, det gælder for eksempel laksefisk og ål. Og de er helt afhængige af at kunne bevæge sig frit i vandløbet, så hvis mennesket har lavet om på det, så dør fiskene i de menneskeskabte spærringer. De kan ikke nå at vænne sig til ændringerne. For hver enkelt fisk er det jo første gang, de skal på denne færd, forklarer Jan Nielsen. Han fremhæver Storåen ved Holstebro som et klassisk eksempel. – Der findes i dag ikke en laksebestand opstrøms Holstebro Vandkraftværk i Storå. Selv hvis nogle laks kommer op forbi vandkraftværket, så går lakseynglen, der klækkes heroppe – de såkaldte smolt – til på deres

Finder du en rørunderføring som denne i dit lokale vandløb, så kontakt kommunen og se om I sammen kan løse problemet ved for eksempel at udlægge gydegrus, der kan hæve vandstanden i røret og skabe passage.

færd på vej ud mod havet. Smoltene følger strømmen, så hvis det meste af vandføringen for eksempel ender i en

Tid til at trække proppen Danmark er netop nu på vej ind i Vandplanperiode 3, der går fra 2021-

sø, som ved vandkraftssøen i Holstebro, så ender smoltene også her. Og her dør de enten naturligt efter noget tid, eller bliver ædt af prædatorer som skarv eller gedde.

2027. Det er den sidste vandplanperiode, og der skal derfor findes passageløsninger i de såkaldt målsatte vandløb. Det forklarer Lars Brinch Thygesen, der er natur- og miljøkonsulent ved Danmarks Sportsfiskerforbund. – Der er tale om en "skal-opgave" og ikke en "kan-opgave". Kommunerne og staten er forpligtet overfor EU til at finde løsninger, de steder, hvor spærringer udgør et problem for vores fiskebestande og for naturen i vandløbene, forklarer han. – Netop nu sidder vores dygtige vandrådsrepræsentanter og arbejder med indsatser til fysiske forbedringer i vandløbene, altså hvor man bør gøre en indsats med blandt andet udlægning af grus, dødt ved eller skjulesten for at forbedre vandløbenes kvalitet.

Vi behøver ikke vandet Det paradoksale ved mange af spærringerne er ifølge Jan Nielsen, at vi ikke længere er afhængige af dem. – De store spærringer, altså ved kraftværker, dambrug og møller, er vi i dag ikke længere afhængige af. Vestbirk Vandkraftværk og Tangeværket, der begge ligger i Gudenåen, producerer samlet set elektricitet til ca. 2.500 husstande. Men at kalde det grøn energi er helt forkert. Der findes andre typer energikilder, som for eksempel vindmøller, der ikke i nær samme omfang påvirker vores natur og vandmiljø, og som samtidig producerer meget mere strøm per enhed. Så vandkraftværkerne er altså forældede, fortæller Jan Nielsen. Og historien er den samme ved en række vandmøller rundt om i landet. – De er ikke længere i drift som tidligere, og vi er ikke afhængige af dem. Men udfordringen er – og det gælder sådan set også ved vandkraftværkerne – at der ofte knytter sig kulturhistoriske værdier hertil, som man ønsker at bevare og beskytte. Men uanset de kulturhistoriske værdier, så er vi ifølge dansk og europæisk lovgivning, det vil sige vandrammedirektivet, forpligtet som land til at skabe fri passage.

Vandrådene er ikke blevet bedt om, at forholde sig til de store spærringer, men vi har alligevel opfordret vores frivillige folk til at indmelde de store spærringer med et krav om, at der findes passageløsninger, forklarer Lars Brinch Thygesen. Sideløbende arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund på en række andre planer for at få skabt passage rundt om i vandløbene. – Vi arbejder først og fremmest med hørringssvar og klager, hvor vi gennem de politiske systemer, kræver løsninger på ulovlige eller problematiske spærringer. Mener vi, at en vandindvindingstilladelse til et vandkraftværk eller et dambrug er uforenelig med opfyldelse af vandområdeplanernes miljømål, eller påvirker det laks eller andre fisk i habitatudpegede vandløb, klager vi naturligvis, forklarer Lars Brinch Thygesen. Men de mere "hårde" metoder er ikke dem, Lars Brinch Thygesen egentlig foretrækker. – Vi vil helst i dialog med vores vandløbsmyndigheder, lodsejere, sportsfiskerforeninger og andre interessenter omkring vandløbene, så vi kan få skabt fælles og langtidsholdbare løsninger. Det er jo sådan set den bedste vej at gå. Ved at lytte til og samarbejde med alle parter, kan vi nemmere få sat skub i tingene og få gennemført de nødvendige indsatser. Succesen med dambrugene En af de typer af spærringer, hvor det er lykkedes at gøre store fremskridt over de seneste år, er dem ved dambrugene. Her har to nye ordninger medført, at ca. 50 dambrug er blevet nedlagt og en række andre har omlagt

"Vi vil helst i dialog med vores vandløbsmyndigheder, lodsejere, sportsfiskerforeninger og andre interessenter omkring vandløbene, så vi kan få skabt fælles og langtidsholdbare løsninger. Det er jo sådan set den bedste vej at gå" – Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent ved DSF

SPORTSFISKEREN

NUMMER 2

Her til og ikke længere. Gamle møllespærringer som denne findes stadig mange steder rundt om i landet og begrænser fiskebestandene.

produktionsformen, så der er skabt passage i åen. – I 2014 tog vi initiativ til en ny opkøbsordning. Baggrunden var, at rigtig mange dambrug var forældede og trængte til store investeringer for at kunne fortsætte driften. Samtidig var mange dambrugsejere godt oppe i årene, og vores fornemmelse var, at en hel del var indstillede på at "gå på pension", fortæller Lars Brinch Thygesen. – Derfor gik vi i dialog med Dansk Akvakultur og med den daværende miljøminister Kirsten Brosbøl. På bordet lagde vi en plan for en opkøbsordning, der ville give dambrugerne en pose penge for at indstille driften samtidig med, at de foderkvoter, som dambrugerne kørte på, tilfaldt staten. Dermed kunne staten nemt og billigt reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, der ellers var en svær og dyr opgave med etablering af vådområder og lange forhandlingsforløb med landbruget og de enkelte lodsejere. Kirsten Brosbøl klappede i hænderne, opkøbsordningen kom på finansloven, og siden er ca. 50 dambrug som sagt blevet nedlagt. Nogle dambrugere ønskede dog at fortsætte deres pro-

NUMMER 2

duktion, og opkøbsordningen kunne derfor ikke stå alene. – For godt to år siden, kom vi derfor med en supplerende ordning, hvor staten forærer dambrugerne to pumper til at pumpe vand i dambrugene samt betaler elregningen de første 10 år, som kompensation for at afgive stemmeværket, der ellers fører vandet ind i dambrugene. Det har rigtig mange også taget imod. De rigtige værktøjer Eksemplet med dambrugs-ordningerne giver et tydeligt billede af, hvordan

vi kommer videre med at få fjernet spærringer, mener Lars Brinch Thygesen. – Graver vi grøfter og råber ad hinanden, kommer vi ikke langt, men kan vi komme i dialog på tværs af interesser og tilgodeses alles behov i et vist omfang, så glider tingene meget bedre. Vi forsøger derfor hele tiden at skabe politiske og lovmæssige rammer, der giver mening for lodsejere, lokale borgere, lystfiskere og vores myndigheder, siger han. Ikke alt kan dog løses på denne måde. – Der findes en række store spærringer i Danmark, hvor der er særligt store interessekonflikter og ikke mindst økonomiske udfordringer. Der er opstillet nogle økonomiske rammer for, hvor meget en passageløsning må koste, og vi har efterhånden høstet alle de lavt hængende frugter. Derfor står der en række alvorlige og store spærringer tilbage. Vi arbejder derfor benhårdt på at få skabt nogle andre økonomiske rammer, og i flere tilfælde må staten også på banen, da man lokalt ikke kan blive enige om passageløsninger. Det gælder f.eks. ved Tangeværket, Ribe By, Vandkraftsøen i Holstebro og flere andre steder. Men de skal løses inden udgangen af 2027, så det er ved at være sidste chance, slutter Lars Brinch Thygesen.

SÅDAN GØR DU EN FORSKEL Som lystfisker kan du også være med til at gøre en forskel.

1. Gør din kommune opmærksom på spærringer i vandløbene. Ikke alle spærringer er registreret og du kan dermed hjælpe til, ved at gøre kommunen opmærksom på problematiske rørunderføringer eller lignende spærringer. Ifølge DTU Aqua er der gennemsnitligt en rørunderføring per kilometer af de små vandløb i Danmark.

2. Engager dig i din forenings vandplejeudvalg. Sammen med din forening kan du tilrettelægge restaureringsprojekter, der kan være med til at løse passageproblemer ved mindre spærringer. Jo større forarbejde du og din forening gør i forbindelse med et vandløbsprojekt, jo større er sandsynligheden for, at kommunen engagerer sig i projektet.

Selvom mange dambrugere over de seneste år har indstillet driften, så ønsker andre stadig at fortsætte. Heldigvis har en ny støtteordning betydet, at mange overgår til moderne løsninger, hvor vandet pumpes ind i dambruget, så stemmeværket i vandløbet kan fjernes.

SPORTSFISKEREN

~ Tema: Befri åerne ~ Andreas Findling-Rottem Søren Astrup Jørgensen, Lars Brinch Thygesen og Esbjerg Kommune

Vadehavsåernes befrielse Engang lå spærringerne som perler på en snor i flere af Vadehavsvandløbene. Men med en konstruktiv og kreativ tilgang er det lykkedes at slippe vandløbene næsten helt fri. Her får du succeshistorien fra det sydvestligste hjørne i Danmark.

er var mildest talt langt mellem ørred- og lakseynglen tilbage i 1990’erne, når de frivillige lystfiskere fra Sydvestjysk Sportsfiskerforening dyppede elektroden i de vandløb, der munder ud i Vadehavet. De engang så produktive vandløb var en skygge af sig selv, og undersøgelser af udtrækket af smolt bekræftede da også lystfiskernes oplevelser ved åen. Den store Vadehavsundersøgelse fra 1990’erne dokumenterede, at vadehavsvandløbene kun producerede en brøkdel ørreder og laks af, hvad de oprindeligt havde gjort. En af hovedårsagerne til åernes ringe tilstand var let at få øje på: Dambrugene. Det beretter Lars Hammer-Bek fra Sydvestjysk Sportsfiskerforening, der i 25 år har arbejdet med vand- og fiskepleje i det sydvestjyske. – Det var skidt. Rigtig skidt. Dambrugene lå tæt i åerne – flere steder med så kort afstand fra hinanden, at det ene dambrug stuvede vandet op til det næste. Typisk havde de stemmeværker, der blokerer vand-

En gammel fisketrappe ved Jedsted Mølle Dambrug i Kongeåen står tilbage efter, at der i 2017 blev skabt passage. Åens laks fik dermed adgang til mange nye kilometer gyde- og opvækstområder.

SPORTSFISKEREN

løbet, fra 90 cm og helt op til to meter, og flere havde hverken fisketrapper eller nogen form for passagemulighed, fortæller Lars Hammer-Bek. I Sneum Å og Holsted Å var der dengang, tilbage i slutningen af 90’erne, 26 dambrugsspærringer. – Holder man antallet af dambrug op mod længden af åen, så vil jeg vove at påstå, at det var det vandløb med flest dambrugsspærringer per løbende kilometer vandløb, siger Lars Hammer-Bek. I Varde Å og Kongeåen var historien den samme. Her kunne sportsfiskerne tælle henholdsvis 31 og 10 dambrugsspærringer. – Ikke nok med, at der var mange dambrug, så var de også placeret på de strækninger af åerne, hvor faldet var størst. Så velegnede gydestryg skulle man lede længe efter og kun få procent af vandløbene løb naturligt.

NUMMER 2 1

"Drømmen er jo, at vi på et tidspunkt kan stoppe for udsætningen af lakse- og havørredyngel i vores vandløb" – Lars Hammer-Bek

Ihærdige frivillige fra Sydvestjysk Sportsfiskerforening har i årtier kæmpet for fri passage i Vadehavsvandløbene. Her spejder Lars Brinch Thygesen, der sammen med Lars Hammer-Bek, var med til at kickstarte arbejdet i starten af 00'erne, ud over Vadehavet ved udløbet af Kongeåen.

Startskuddet i 2004 Det kan måske virke som en uoverkommelig opgave at skulle skabe fri passage i vandløb med op til 31 spærringer. Alligevel tog Sydvestjysk Sportsfiskerforening fat på opgaven i 2004. Flere dambrugere var ved at være oppe i årene, og det samme var deres anlæg, og det krævede derfor store investeringer for mange af dem, hvis fiskeopdrættet skulle fortsætte. Derfor så foreningen sit snit til, at få sat gang i "oprydningen". – I 2004 inviterede vi politikere fra det, der dengang hed Bramming Kommune ud til de to dambrug Bramming Fiskeri og Endrup Mølle

NUMMER 2 1

Dambrug i Sneum Å. De skulle se, hvilke konsekvenser dambrugene havde for vandløbet og vandmiljøet, og hvilket potentiale, der var for lystfiskeriet i åen. Det handlede dog ikke kun om fisk, men også om de store udledninger af kvælstof og fosfor, fortæller Lars Hammer-Bek. Dambrugerne var tidligere kommet over på foderkvoter, og typisk lå kvoterne på 130-140 tons foder per dambrug. Og da der fra statens side var politisk pres på, for at få nedbragt udledningerne af næringsstoffer, var nedbringelsen af kvælstof- og fosforudledning et argument, lokalpolitikerne kunne forstå.

SPORTSFISKEREN

– Det handlede om at udnytte flere faktorer, og det er måske et godt råd, når man skal lykkes med at få gennemført projekter i vores vandløb. Lytter man, og sætter man sig ind i kommunernes, dambrugernes ellers lodsejernes situation, kan man pludselig se muligheder, der kan skabe løsninger ved en god og konstruktiv dialog. Men det kræver tålmodighed. Og med en medfinansiering på 250.000 kr. fra foreningen lykkedes det Sydvestjysk Sportsfiskerforening at få kommunen til at opkøbe de to dambrug – og det første spadestik var dermed taget.

Miljømilliard og snæbelprojekt I årene efter gik det pludselig stærkt. I 2005 betød en stor pose penge fra det såkaldte snæbelprojekt, der var finansieret af EU-LIFE og havde til formål at skabe passage samt bedre gydepladser for snæblen igennem fire åsystemer, at en række spærringer i Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå henover otte år efterhånden blev fjernet. Da Venstre og De Konservative med den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i spidsen i 2007 bevilgede 558 mio. kr. til en forstærket vand- og naturindsats, gik det pludseligt stærkt. Den særlige miljøindsats blev betegnet "Miljømilliarden", og et af indsatsområderne i planen var Vadehavsvandløbene. – Snæbelprojektet satte virkelig skub i tingene, og da Miljømilliarden derefter kom på banen, lå der et solidt økonomisk fundament, der gav nogle gode forudsætninger for realisering af vores arbejde, fortæller Lars Hammer-Bek. – Men til trods for gode økonomiske rammer, fjerner man ikke spærringer i et snuptag. Både dengang og nu handler det om at have det lange lys på. Du tager ikke bare ud og svinger taktstokken. For mange dambrugsejere er der jo tale om at nedlægge et livsværk, og derfor brugte vi, og bruger vi stadig meget tid på at opbygge tillid og være i tæt dialog med dambrugerne og lodsejerne. Men som tilfældet med Bramming Kommune i 2004 viste, er politisk velvilje og god kontakt til embedsværket i kommunerne også en vigtig faktor. – Det gode samarbejde bygger på fakta og gode input, så det handler om at sætte sig ind i hver enkelt

Vadehavsvandløbene var nogle af de hårdest ramte i landet, når det kom til antallet af spærringer og dambrug. Men efterhånden er der kun få tilbage. Her er Kongeåen ved at blive sluppet fri ved Jedsted Mølle Dambrug.

sag – og hvis man ovenikøbet vil ofre hjørne af Danmark, og fiskeriet efter noget af sin fritid på at være ude ved laks og efterhånden også havørreder besigtigelserne af vandløbene eller er blevet markant bedre i flere af ved udførelse af projekterne sammen vandløbene, så mangler der stadig at med kommunens folk, skaber man blive fjernet enkelte spærringer. et positivt sammenhold om vores – I Kongeåen blev spærringen fælles arbejde og sikrer samtidig, at ved Jedsted Mølle Dambrug fjernet man får lavet projekterne ordenti 2017 – og her har laksene allerede ligt første gang og ikke skal ud med kvitteret ved at trække langt op i maskiner eller grus igen, forklarer Lars systemet, men længere oppe støder Hammer-Bek, og husker særligt på de på Lille og Store Vandmølle. Helén episode, hvor alt gik op i en højere digvis er der planer om, at de fjernes enhed. i år og i 2021. Og så kan Kongeåen – I forbindelse med nedlæggelsen vise sig at blive et af Danmarks bedaf spærringen ved Glejbjerg Dambrug ste laksevandløb, siger Lars Hami Vejen Kommune havde vi inviteret udmer-Bek og fortsætter: valgsformanden med ud til indvielsen – I Grindsted Å, der løber til Varde af vandløbet. Spejderne havde grillet Å, spærrer Utoft Dambrug stadig, og pølser, over 100 lokale var troppet op i i Ansager Å og Holme Å er der fortsat solskinnet, og udvalgsformanden kunogså spærringer. Og så mangler ne klippe den røde snor under klapsalvi selvfølgelig den mest alvorlige ver. Sådan skaber man fælles spærring i vadehavsvandengagement om sagen. løbene, den i Ribe By. Det KOM IGANG gælder tre møllespærringer, De sidste står for fald Selvom man er nået rigtigt langt i det sydvestlige

På Fiskepleje. dk kan du hente masser af inspiration til, hvordan du kommer i gang med vand- og fiskeplejearbejdet. Har du eller din forening desuden brug for rådgivning eller bistand i forbindelse med vandløbsprojekter, kan I kontakte sekretariatet i Danmarks Sportsfiskerforbund, der står parat med viden og vejledning.

Reetablering af vandløb kommer ikke kun fiskebestandene og lystfiskerne til gode. Både naturen og vandmiljøet får et generelt løft.

SPORTSFISKEREN

der spærrer for hele Ribe Å-systemet, hvor både snæbel og den oprindelige Ribe Å-laks har svært ved at passere. Her findes et kæmpe potentiale. Rigtig mange spærringer er fjernet længere oppe i systemet, og der er lavet meget flot restaureringsarbejde, så gydestrygene venter bare på at blive taget i brug. Så der er stadig nok at tage fat på. Drømmen er jo, at vi på et tidspunkt kan stoppe helt for udsætningen af lakse- og havørredyngel i vores vandløb, slutter Lars Hammer-Bek.

NUMMER 2

~ Kort nyt ~

Regulering af sæl Både gråsæl og spættet sæl hører til i de danske farvande, men sælerne giver i stigende grad anledning til konflikter. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår derfor i et høringssvar til den nye forvaltningsplan, at det fortsat skal være muligt at regulere sæler i åer og vandløb, samt fremover også i fredningsbælter, snævre farvande og områder med sårbare bestande af brakvandsrovfisk.

150 havørredsmolt mærket i Gudenåen Som led i projektet "Havørreden tilbage til Gudenåen" har forskere fra DTU Aqua her i foråret mærket 150 vilde havørredsmolt med akustiske mærker i flere tilløb til Gudenåen. Dermed kan forskerne følge de små havørreders vandring og forhåbentlig blive klogere på, om nogle af dem går til på deres færd mod havet. Undersøgelsen forventes færdig inden udgangen af 2020 og vil med al sandsynlighed blive fulgt op af yderligere undersøgelser.

Varmepumpeprojekt ved Tangeværket afvist

Spærring fjernet Nyt vandløbsprojekt ved Tostrup-Restrup Å i Aalborg Kommune har fjernet en 250 år gammel spærring ved St. Restrup Mølle og givet vandrefiskene adgang til 17 km vandløb med fine gyde- og opvækstområder opstrøms spærringen. Samtidig er en strækning på 1,8 km blevet genslynget, og 30 nye gydestryg blevet etableret.

NUMMER 2

Miljø- og Fødevareklagenævnet har efter klage fra blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund afvist Viborg Kommunes godkendelse af et varmepumpeprojekt ved Tangeværket, der indebærer vandindvinding fra Gudenåen. Afgørelsen er endnu et eksempel på, at der er behov for en permanent passageløsning ved Tangeværket. – En løsning ved Tangeværket er blevet udskudt gang på gang, men nu er det absolut sidste udkald. Der skal findes en løsning. Det optimale ville være, at fjerne spærringen og reetablere Gudenåen i sit oprindelige løb, men politisk kan det være noget nær umuligt at få igennem. Derfor er et langt omløbsstryg nok den mest realistiske løsning, siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Forbundet.

Signalkrebs kan true lakseyngel Signalkrebsen har spredt sig til mange vandløb, hvor den kan forvolde stor skade. Og nu viser en rapport, at den invasive art formentlig også kan være en trussel for laksen. For at undersøge signalkrebsens indflydelse på lakseynglen, blev der i marts 2018 udlagt 2.500 lakseæg i kunstige gydegravninger på fire gydestryg i Skjern Å-systemet. To gydestryg med store tætheder af signalkrebs i Rind Å, og to sammenlignelige gydestryg uden signalkrebs i hhv. Karstoft Å og Vorgod Å. Efterfølgende stod det klart, at signalkrebsen er trussel mod lakseynglen. Der var nemlig næsten ti gange så meget yngel på strækningerne uden signalkrebs. Danmarks Center for Vildlaks håber nu, at man kan lave forsøget fra Rind Å i en større skala for at få endnu mere viden om signalkrebsen.

STØT OS I KAMPEN MOD SPÆRRINGER! DONÉR PÅ MOBILEPAY: SPORTSFISKEREN

48425

~ Spisetid ~

BÆREDYGTIGE FISK TIL SOMMERGRILLEN Rammer du også en nultur indimellem og må derfor gå den tunge tur til fiskehandleren? Så fortvivl ej. Sportsfiskeren Indblik guider dig til det bæredygtige valg og giver dig grundlæggende grilltips, så du kan forkæle familie og venner med veltilberedt fisk sommeren over.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 2

Julie Myhre og Andreas Findling-Rottem Andreas Findling-Rottem og Oliver Seppo

5 BÆREDYGTIGE FISK I SÆSON

norme bøffer og pølser i et utal af varianter hersker normalt på den sydende grillrist i sommerlandet. Det er det klassiske valg, et sikkert hit, og dét enhver grillentusiast har fuldstændigt styr på. Men hvad nu hvis, du skulle lidt ud af din comfort zone? Hvis det nu var fisk, der stod på menuen? Det kan sikkert give lidt mere sved på panden, så derfor har Sportsfiskeren allieret sig med en biolog, en fiskehandler og

Semmler Le fra WWF Verdensnaturfonden, der har været med til at sikre, at WWF’s online fiskeguide til forbrugere er aktuel og opdateret. – Bæredygtighed handler om balance. Når vi bruger af naturens ressourcer, skal vi samtidig sikre, at de kan genopbygges. Det indebærer blandt andet, at der ikke fanges flere fisk end, at fiskebestanden kan opretholde sig selv, og at der anvendes skånsomme fiskemetoder, som har en relativ lav miljøpåvirkning på havnaturen. Du skal desuden være opmærksom på, at den samme fiskerimetode kan have forskellige miljøpåvirkninger i forskel-

en kok, der guider dig på hele turen fra hav til mav’.

lige områder, og at der er stor forskel på klimaaftrykket for de forskellige fiskerimetoder, lyder det fra Henrike Semmler Le.

Hvad er bæredygtighed? Forhåbentlig fanger du selvfølgelig selv én af sommerens mange makreller eller hurtige hornfisk, men hugger fisken ikke, så må turen gå til fiskehandleren. Her er der tit et stort udvalg af fisk – og det kan ofte være svært at vide, hvad der er det bæredygtige valg. Det kender Christoffer Skov Pedersen til. Han er indehaver af Sømunken Fiskehandel på Nørrebro i København og har specialiseret sig i udelukkende at sælge naturskånsomt fanget fisk til byens borgere. – På fiskeauktionerne kommer der alverdens fisk ind, som er fanget på et utal af forskellige måder. Det kan være en jungle for forbrugeren, og vi har derfor valgt at gøre det lettere for vores kunder og køber derfor kun lokalt og naturskånsomt fanget fisk ind. Det kræver noget viden om fangstmetoder og sæsoner, som den almindelige dansker måske ikke lige kender til, forklarer han. – Særligt er redskabstypen, der er brugt til fiskeriet, afgørende for, om du vælger bæredygtigt eller ej. Men også bestandsstørrelse og sæson har betydning. Og er fisken for eksempel fanget i danske farvande er transporttiden mindre, og dermed får du friskere fisk med et mindre CO2-aftryk, forklarer Christoffer Skov Pedersen. Han bakkes op af biolog Henrike

NUMMER 2

Nej til bundtrawl Som forbruger bør du for eksempel helt fravælge fisk, der er fanget med bundtrawl. Ved denne type fiskeri slæbes trawlet henover havbunden og forstyrrer koraller og sømrokker og andre sårbare arter på bunden. – Trawlfiskeri er ikke særligt selektivt. Nettet tager alt på sin vej med sig, siger Henrike Semmler Le. – Store dele af de danske farvande er årligt påvirkede af bundtrawl. Det kan tage flere år at genoprette havbunden, så kommer der bare én gang om året en trawlfisker forbi, vil området i praksis være permanent forstyrret. Desværre er det tilladt at bundtrawle de fleste steder i Danmark. For både bundtrawl og alle andre fiskeredskaber gælder det dog, at påvirkningen afhænger af området. – Hvis du for eksempel kører trawl henover et stenrev, så har det

Makrel

Slethvarre

Hornfisk

Fjæsing

Kulmule

"Bæredygtighed handler om balance. Når vi bruger af naturens ressourcer, skal vi samtidig sikre, at de kan genopbygges" SPORTSFISKEREN

27%

af danskerne køber MSC-mærkede fisk.13% forventer at gøre det i fremtiden. Kilde: Coops Grønne Forbrugerindex 2018

4 gode råd 1. Spis lokale fisk 2. Spis certificeret fisk (MSC) 3. Spis forskellige fiskearter 4. Spis fisk fanget med skånsomme redskaber Kilde: WWF

Tjek www.fiskeguiden.wwf.dk, hvor du kan få flere tips til et bæredygtigt valg af fisk. Vær dog opmærksom på, at regnbueørreder, der er opdrættet i Danmark, er under fornyet behandling, og at den nuværende anvisning derfor ikke er fyldestgørende.

Bæredygtighed er og bliver en svær størrelse at gøre op. Mange faktorer spiller ind, når man som forbruger skal træffe et bæredygtigt valg. Det gælder også ved køb af fisk. Brug derfor din kritiske sans og stil altid spørgsmål til varens oprindelse.

Kan man stole blindt på MSCog ASC-mærket? Mærkningsordningerne MSC og ASC sætter standarder for henholdsvis bæredygtigt fiskeri og bæredygtigt fiskeopdræt, men stol ikke blindt på mærkerne. Miljøorganisationen Greenpeace sætter spørgsmålstegn ved mærkernes troværdighed. Fisk kan eksempelvis godt få MSC-mærket, selvom de er fanget med bundtrawl, der skader havmiljøet. Og regnbueørreder produceret i åbne havbrug hos de danske virksomheder Musholm A/S og Aquapri har også fået tildelt ASC-mærket.

forfærdelige konsekvenser for naturen på bunden. Men i andre områder kan trawl have en mindre påvirkninger, men du bør alligevel holde dig fra fisk fanget på denne måde, siger Henrike Semmler Le. Acceptable fiskemetoder En del af de fisk, du finder hos fiskehandleren, er fanget med not, snurrevod eller flydetrawl. Det gælder også hos Sømunken Fiskehandel. – Disse tre fiskeformer er alle relativt naturskånsomme metoder. En not er et stort net, der lægges omkring en stime af fisk og snøres til i bunden, inden fiskene læsses op på båden. Snurrevod er en metode til fiskeri af bundlevende fisk, der minder lidt om bundtrawl. Men metoden er mere skånsom, fordi nettet slæbes langsommere over bunden og med et mindre pres, siger Christoffer Skov Pedersen. Og køber du trawlfanget fisk, bør du vælge fisk fanget med flydetrawl. – Til forskel fra det ødelæggende bundtrawl trækkes flydetrawlet højere oppe i vandsøjlen og fanger de fiskearter, der lever frit i vandmasserne, blandt andet sild og makrel, forklarer

SPORTSFISKEREN

NUMMER 2

Christoffer Skov Pedersen. Alligevel er Christoffer Skov Pedersen lidt betænkelig ved at sælge fisk fra de store trawlere, da de lokalt kan tage store mængder fisk ud af en population, og han sværger derfor til de mindre kuttere, der fisker i de indre danske farvande. Og så skal de allerhelst fiske med såkaldte passive fiskeredskaber. Passive metoder er mest bæredygtige Selvom snorrevod, not og flydetrawl er ganske bæredygtige metoder, findes der noget, der slår dem – nemlig de passive fiskemetoder, hvor redskabet står stille i vandet. Her er der tale om garnfiskeri, langliner og fiskeri med ruser og tejner. Sidstnævnte kan fange krebsdyr, blæksprutter og torsk, men fiskeriet er i nogle områder begrænset af et omfattende bund-

– Det er dig som forbruger, der kan gøre en forskel. Der er behov for at passe på vores havmiljø og fiskebestande, hvis vi stadig skal kunne levere lækker, lokal fisk i fremtiden, så husk at stille krav til din fiskehandler, siger Christoffer Skov Pedersen. Skulle du ikke selv ramme det gode fiskeri henover sommeren, så har Christoffer Skov Pedersen fem bud på fisk, der som regel er fanget med naturskånsomme redskaber eller i hvert fald kan fås fanget med naturskånsomme metoder. – Slethvar en fantastisk spisefisk, ligesom mange af de andre fladfisk, og man siger nomalt, at fladfisk er skønnest, når skoven er grønnest.

Derudover har vi sommergæsterne makrel og hornfisk, og fjæsinger kommer også ind på det lave vand henover sommeren. Derudover er der kulmule, som ofte er en lidt overset grillfisk, men som er fortryllende tilberedt over kul. Men ja, vær opmærksom på at spørge ind til fangstmetode. Det gælder særligt kulmulen, der er en bundlevende fisk og derfor også godt kan være fanget med bundtrawl og ikke de andre naturskånsomme metoder, så det skal man have for øje, slutter Christoffer Skov Pedersen. På de næste sider finder du kok Christian Egholm Thomsens tips til succes ved grillen.

Find opskriften på marinaden på side 67

trawl-fiskeri, der forhindrer fiskeri med tejner. Endnu en god grund til at undgå at støtte op om bundtrawlfiskeriet. – Som hovedregel vil garnfanget fisk være et naturskånsomt og bæredygtigt valg. Fiskeri med bundgarn skåner fiskebestandene, fordi metoden giver mulighed for at fiske selektivt og begrænse bifangster. Det gør man ved at bruge maskestørrelser i garnet, der nøjagtigt matcher den art og størrelse, man fisker efter, fortæller Christoffer Skov Pedersen. Det er dog værd at bemærke, at garnfiskeri dog har en bagside, hvis der er tale om drivgarn. Denne type garn er monteret med synkelod og flydepropper på overfladen, og det er velkendt, at drivgarn kan ende som spøgelsesgarn på havet. De løsrevne garn er til fare for både fisk, havfugle og havpattedyr, der bliver viklet ind i garnene. I store dele af Østersøen er drivgarn eksempelvis forbudt. Stil krav til forhandlerne Skal man samle op på anbefalingerne, er det altså en god tommelfingerregel helt at undgå fisk fanget med bundtrawl og derudover gå efter de MSC-mærkede fisk i supermarkedet. Hos din fiskehandler bør du desuden spørge ind til fangstmetoder og fangststeder. Ved at stille krav om, at forhandlerne kan redegøre for fiskens baggrund, kan du som forbruger være med til at præge fiskemarkedet i en mere bæredygtig retning.

NUMMER 2

SPORTSFISKEREN

Kok Christian Egholm Thomsen har en særlig passion for grillet fisk, der kommer fra hans tid på fiske restauranten Pure & V i Nice i Sydfrankrig. for sine gæster. Og brug en grillketcher, så du kan vende fisken på grillen, uden at den falder fra hinanden, forklarer Christian. – Et andet vigtigt fif er at lave små snit i skindet, så du kan fore fisken med urter, citron og smør og samtidig give plads for røgen til at sive lidt mere ind i kødet. På med marinaden Hvor temperatur på både kul og fisk

hristian fylder grillstarteren med store stykker trækul i den lille kolonihave på Amager lidt uden for Københavns centrum. Han har lovet at vise et par tricks og tips, for det skulle sådan set ikke være så svært at grille fisk, mener han. – Jeg elsker at grille fisk – blandt andet fordi det er mega simpelt, og så smager det bare så godt, siger Christian og tænder op i kullene. – En vigtig anbefaling er netop at bruge ægte trækul, der både giver en rigtig høj og intens varme, men også en virkelig god smag. Det er ikke altid, man kan få det i supermarkedet, men byggemarkeder er ofte leveringsdygtige i trækul, så start sommeren med et storindkøb der, anbefaler Christian. En uundværlig stegenål Temperatur er i det hele taget nøglen, når det kommer tilberedning af fisken, og her det som regel går galt, mener Christian.

– Fisk får alt for ofte for lang tid – uanset om det er på panden, i ovnen eller på grillen. Og det er synd. Det bliver lynhurtigt tørt og kedeligt og ikke til at tygge på. Der skal være fuld gang i gløderne og en intens varme, så fisken ikke skal ligge i evigheder og tørre ud på risten. Men hvordan tjekker man, om fisken har fået nok, uden at pille den helt fra hinanden? – Her kommer stegenålen virkelig til sin ret. Brug den løbende under tilberedningen og stik den ind til benet eller ind i midten af fiskestykket, og læg derefter stegenålen på underlæben. Er stegenålen lun, så er det bare af med fisken og servere – uden at man har massakreret det hele, siger Christian. Grill den hel Kullene er efterhånden varme og det er tid til at få fisken på grillen. Hornfisk, slethvarre og kulmuleryg er på menuen. – Kan man få fat i hele fisk, så synes jeg, at det er det bedste. Der er mere smag i en hel fisk og udtrykket er bare helt fantastisk, når man serverer det

SPORTSFISKEREN

samt et par gode grillketchere er alfa og omega, så kan man toppe sit grill-game yderligere op med en lækker marinade, der ifølge Christian ofte kan løfte fisken op på et helt nyt niveau. – Man kan eksperimentere med en række forskellige marinader, men skal jeg fremhæve en bestemt, så er det den japanske Tare Sauce, der bedst kan beskrives som japanernes svar på BBQ-sauce. Den er både lidt stærk, sød og salt, og den passer virkelig godt til både hvid fisk eller laks og havørred, hvis man har fanget sådan én. Opdrætsfisk er jo ikke lige sagen, siger Christian. I det hele taget opfordrer Christian til, at man lader sig inspirere fra andre køkkener. – Selv med nogle år i forskellige køkkener, så bruger jeg faktisk hele tiden YouTube og Instagram til at finde inspiration og blive udfordret. Og så kan du jo også få noget helt anderledes fisk fra fiskehandleren, du ikke har prøvet at grille før, og lade dig udfordre lidt af det, slutter Christian, inden vi sætter os til bords og smager på de simple, men smukt anrettede fisk.

DIY: Stegenål igennem korkprop – og det er slut med tørre fisk.

NUMMER 2

Japansk Tare Sauce • 1 kop Soya • 1 kop Mirin • ½ kop Sake (kan undværes) • ½ kop brun farin • 2 teskeer sherryeddike • 4 fed hvidløg, hakket

Hornfisk: Kød og smag: Mellemfed fisk med lyst kød og en mild og lidt sødlig smag. Prisleje: Ca. 100 kr./kg. Tilberedningstip: Buk hornfisken og bind hovedet og hale sammen med et fugtigt stykke snor. Så bliver det ikke smukkere. Fangstmetode og -område: Typisk bundgarn. Fanges overalt langs de danske kyster. Prøv at fange den selv: På havnen eller kysten med slanke blink monteret med små kroge eller endnu bedre silketråd.

Fjæsing: Kød og smag: Mager fisk med lyst og fast kød og en mild lidt sødlig smag. Prisleje: 100 kr./kg. Tilberedningstip: Fjern fjæsingens giftige pigge på ryg og gællelåg med en saks, og panér derefter fisken hel. Serveres for eksempel med citron, mayonnaise og kolde øl. Fangstmetode og -område: Vælg fjæsing fra fiskehandleren, der er fanget med garn. En del fjæsing fanges nemlig også som bifangst under fiskeri med bundtrawl. Prøv at fange den selv: Om sommeren kommer fjæsingen ind på lavt vand og kan fanges fra kysten med blink, flue eller bundmede.

NUMMER 2

• 4 skalotteløg, hakket • 5 cm ingefær, hakket • 2 teskeer peberkorn, hele

Bland alle ingredienser i en lille gryde eller pande. Kog blandingen op og skru derefter ned. Lad det hele simre i 20-25 min, til saucen har en tyktflydende konsistens (skal kunne klistre let på en ske). Si saucen. Kan påføres før, under og efter grillning.

Slethvarre: Kød og smag: Mager fisk med hvidt og fast kød med en delikat smag. Prisleje: Ca. 150-170 kr./kg. Tilberedningstip: Snit slethvarren i skindet og fyld den med krydderurter og smør. Anskaf gerne en stor grillketcher, så du kan håndtere fisken på grillen. Fangstmetode og -område: Slethvarre kan både være fanget med garn og bundtrawl. Spørg derfor fiskehandleren, før du køber slethvarre. Prøv at fange den selv: Fra mole, båd eller kyst på levende eller døde agnfisk som tobis, sildestykke eller et stykke hornfisk fisket på et bundtackle.

SPORTSFISKEREN

Kulmule: Kød og smag: Mager fisk med hvidt og saftigt kød med en rund og mild smag. Prisleje: Ca. 230 kr./kg. Tilberedningstip: Kulmulen kan blive stor, så anskaf et rygstykke med ben, der egner sig perfekt til grillen. Fangstmetode og -område: Vælg kulmule fra fiskehandleren, der er fanget med bundgarn af danske kystfiskere. Kulmule fra supermarkedet er typisk fanget med bundtrawl i det østlige Atlanterhav. Prøv at fange den selv: Fra turbåd i Nordsøen på medetackle med sild eller makrel som agn.

Makrel: Kød og smag: Fed fisk med mørkt-gråligt kød og en kraftig smag. Prisleje: Ca. 100 kr./kg. Tilberedningstip: Grill makrellen og server den med purløg, radiser, rygeostcreme og ristet brød til forret. Pil kødet fra sammen med dine gæster – det er ægte sommerhygge. Fangstmetode og -område: Typisk fanget med flydetrawl, ellers garn eller not. Fanges i det nordøstlige Atlanterhav. Prøv at fange den selv: Fanges for eksempel med makrelforfang eller med glideflåd og sild, tobis, hornfisk eller lignende som agn. Kan både fanges fra molen eller fra båd.

~ Kort nyt ~

Udvidelse af biogasanlæg, nej tak

42 cm I Danmark gælder der et mindstemål for havbars på 42 cm i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Men i den danske del af den vestlige Østersø, inklusive Bælterne, er der intet mindstemål for havbars. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at mindstemålet bør omfatte alle indre danske farvande og har derfor opfordret Miljø- og Fødevareministeriet til at strømline reglerne for hele landet.

Danmarks Sportsfiskerforbund lancerer nu en helt ny T-shirt designet af den dansk-finske illustrator Oliver Seppo. Budskabet er enkelt: "Befri åerne". Spærringer udgør i dag et af de væsentligste problemer for udbredelsen af vores fiskearter, herunder anadrome fiskearter, der lever i saltvand og gyder i ferskvand, brakvandsrovfisk samt de fisk, der lever hele deres liv i vandløbene. T-shirten koster 299,- og alt overskud går til arbejdet for at fjerne spærringer i de danske vandløb. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/befri-aaerne

Forbundet forsvarer Vestermose Å

Ulovlige Corona-garn Lystfiskere på Bornholm observerede i tiden efter corona-virussens udbrud flere tilfælde af ulovligt garnfiskeri, mens fiskerikontrollen på øen var blevet sendt hjem grundet corona-virussen. Formand for Bornholms Sportsfiskerforening og bestyrelsesmedlem i Danmarks Sportsfiskerforbund, Simon Rømer, udtrykte vrede over, at situationen blev udnyttet til at bedrive ulovligt garnfiskeri efter havørrederne, som i forvejen er presset. Heldigvis tyder alt på, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Bornholms Sportsfiskerforenings fokus på sagen har medført, at det ulovlige fiskeri er gået markant ned efterfølgende.

Det står mildest talt skidt til i Tude Å-systemet på Vestsjælland. Åen har længe lidt under hård vedligeholdelse, forureninger og ulovlige opgravninger. I et forsøg på at lovliggøre den hårde vedligeholdelse udarbejdede Slagelse Kommune i 2017 et nyt regulativ for Vestermose Å, der er et tilløb til Tude Å. Regulativet lagde op til hyppigere grødeskæring og anden hårdhændet vedligeholdelse. Danmarks Sportsfiskerforbund og den lokale sammenslutning Udsætningsforeningen Vestsjælland (UFV95) påklagede straks kommunens nye regulativ til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og det gav pote. Forbundet og UFV95 har nu fået medhold i klagen, og det er dermed afgjort, at regulativet er ulovligt. Derfor skal det nu laves om. En vigtig sejr for naturen og fiskebestandene i det hårdt trængte Tude Å-system.

SPORTSFISKEREN

Lystfiskeriforeningen for Liver Å og Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler i et brev til Hjørring Kommune at afvise udvidelsen af BB-Biogas. – Udvidelsen bør ikke komme på tale før virksomheden, der ligger umiddelbart ved Liver Å, har vist vilje og evner til at drive anlægget uden væsentlig påvirkning af miljøet, siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent ved Forbundet og fortsætter: – Baggrunden for denne anbefaling er, at det er vanskeligt at have tillid til, at BB-Biogas kan opfylde krav om ikke at forurene Liver Å efter hændelsen i 2018-19. Den 30. marts 2019 blev en massiv forurening af Liver Å opdaget. Forureningen havde stået på i en lang periode, da vandløbet var fyldt med lammehaler. BB-Biogas har tilladelse til at udsprede overfladevand med ensilagesaft på et areal tæt ved anlægget. Der var ikke foretaget det opstillede vilkår om tilsyn og vilkårene om, at det skulle udspredes, når der var plantevækst på arealet, var heller ikke ikke overholdt.

NUMMER 2