Indblik 2 2022

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

02 2022

~ Lystfiskeri med holdning ~

GROTESK GARNFISKERI Q&A: DANSK LYSTFISKERI KORT NYT: NATUR OG MILJØ

TEMA

Det Vilde Vesten

Den garvede geddefisker Thomas Søbirk har gravet i garn­ fiskeriet på de vestjyske fjorde og søer. Her er han stødt på et ureguleret, men også lovligt erhvervsfiskeri, der flere steder har banket bestandene af rovfisk i bund. Læs historierne, og få DSF’s syn på sagen i dette nummer af Indblik.

~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~

"Vi vil arbejde for et stop for garnfiskeri i de mest udsatte områder.

Det gælder både søerne og flaskehalsene i fjordene" ˜ Torben Kaas, formand ˜

GARN-GEDDER HØRER FORTIDEN TIL Erhvervsfiskeri efter rovfiskene i vores brakke og ferske vande hører en anden tid til. I denne udgave af Indblik kan du læse om, hvordan flere brakvandsfjorde og en sø i Vestjylland bliver erhvervsfisket hårdt for at opnå en ganske beskeden fortjeneste. Fjordene og brakvandsområderne er sårbare økosystemer med enestående bestande af blandt andet gedder og aborrer, som er særligt tilpasset det brakke vand. De kan ikke tåle det hårde garnfiskeri, og de er lang tid om at komme sig, når først de er fisket ned.

Garnfiskeriet efter gedder og aborrer er ikke en guldgrube for fiskerne. Fortjenesten er lille, og blandt andet i fjordene udgør fiskeriet som regel blot en biindtægt. Så det handler hverken om arbejdspladser eller om samfundsøkonomi. Men garnfiskeriet holder bestandene i skak på et lavt niveau, så heller ikke lystfiskeriet er særligt attraktivt. Det går ud over mange lystfiskere og har dertil også lokaløkonomisk betydning, fordi lystfiskere fra ind- og udland ikke slår vejen forbi grejbutikker, sommerhuse og restauranter i ydersæsonen i eksempelvis Vestjylland.

Problemerne i Vestjylland kan man genfinde i hele landet. Som reglerne er i dag, er fiskeriet med garn efter gedder og aborrer i fjorde og på

52

søer fuldstændig lovligt. Enhver sø og de fleste fjorde kan uden videre og helt lovligt blive offer for et ødelæggende fiskeri med garn. Det vil vi lave om på.

I 2022 kommer bekendtgørelsen for det rekreative fiskeri i saltvand og ferskvand i høring.

Den fastsætter blandt andet reglerne for, hvor, hvornår og hvordan man må fiske i de kystnære områder og på søerne. Både for lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere. Her vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få gennemført forslag, der kan sikre en bæredygtig forvaltning af de mest sårbare vandområder og fiskebestande.

Vi vil arbejde for et stop for garnfiskeri i de mest udsatte områder. Det gælder både søerne og flaskehalsene i fjordene, hvor brakvandsrovfisk og andre trækkende fiskearter skal igennem.

Det skal kombineres med et omsætningsforbud for de arter, hvor vi ved, at værdien af lystfiskeriet overstiger indtægterne ved salg til konsum mange, mange gange. Det drejer sig om gedde, aborre, sandart, ørred og laks.

Det betyder også, at vi lystfiskere skal se indad og acceptere såkaldte baglimits og fangstbegrænsninger. Naturen er en begrænset ressource, som vi også selv må tage ansvar for ved at fiske bæredygtigt og vise mådehold.

INDBLIK

NUMMER 2

~ Tema: Det Vilde Vesten ~ +

Thomas Søbirk

Aborrer, gedder og garn i Det Vilde Vesten I de vestjyske fjorde nedfiskes værdifulde bestande af rovfisk fuldt lovligt for en begrænset økonomisk gevinst. Det er på høje tid, at det får en ende.

Marts 2021: En erhvervsfisker med en gydemoden gedde i garnet ved en indsnævring i Ringkøbing Fjord, der ikke er bredere end en å. Fiskeriet er fuldt lovligt, men bør stoppes, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.

D

et er i starten af marts, da jeg pakker bil og båd og sætter kursen mod vest. Bag mig ligger måneders corona-nedlukning og et netop afsluttet arbejdsprojekt – foran ligger en uge i et lejet sommerhus med udsigt til Nissum Fjord.

Jeg kender absolut intet til fiskeriet i fjorden eller til andre af de lokale fiskemuligheder, men det gør Søren Aaby. Jeg kender Søren fra fælles fiskerejser til Nicaraguas jungle, og han har allerede fanget nogle flotte gedder på fluestangen det år. Da han er ved at skifte job, har han lidt ekstra fritid. Så jeg har fundet mig et sommerhus med

NUMMER 2

god udsigt, Wi-Fi og rimelig køreafstand, og Søren har lovet at klemme nogle fiskedage ind mellem familieforpligtelserne.

Således er rammerne sat for, hvad der ender med at blive en uforglemmelig uge i det dejlige, danske forår.

Sammen med Sørens søn Karl, der vist tærer lidt på fraværsprocenten i gymnasiet den uge, fisker vi i seks dage. Vi kigger satellitfotos og finder nye pladser, som vi kan sejle til og vadefiske fra land. Pladser, som tidligere har været udenfor deres rækkevidde.

Vi oplever et anhængertræk og en båd, der pludselig slipper bilen – heldigvis uden andet end materielle skader –

INDBLIK

og vi kæmper os tilbage på sporet. Vi finder gedderne i topkondition inde på lavt vand, og overfladen gynger, når de tager vores langsomt fiskede fluer i det stadigt kolde vand. Vi lander og genudsætter en hel stribe store, flotte gedder mellem fem og otte kilo, kronet med en af de madammer på den tunge side af ti kilo, som alle geddefiskere drømmer om. Da ugen er omme, er der trillet uforglemmelige oplevelser og gode minder ind på kontoen.

Hvis jeg havde fortalt lidt mere om, hvordan og måske hvor, vi fangede de fine fisk – krydret med hvordan det føles at se ens båd og trailer lette fra vejen i bilens bakspejl – så kunne det

53

sikkert have været en fin og underholdende artikel i sig selv. Men det er ikke den historie, jeg vil fortælle her. For hver gang vi lykkes med at finde godt fiskeri, så foregår det i vande eller områder, hvor der ikke garnfiskes. Vi prøver også områder i fjordene, der på satellitbillederne ser super lovende ud, men resultaterne svigter. Jeg er overrasket, mine lokale medfiskere er ikke. De kender for mange historier om garn – både lovlige og ulovlige – til, de for alvor tror på, at der findes godt geddefiskeri tilbage i fjordene.

Jeg har fisket gedder i snart fyrre år, i perioder ganske intenst, og var også en del af holdet, der hjalp med at formulere det forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der i 2015 førte til et hjemtagningsforbud af sjællandske brakvandsgedder. Jeg begyndte derfor efter min tur til Nissum Fjord at bore lidt i, hvad der egentlig foregår på de kanter.

Derfor er det her i stedet historien om, hvordan min dejlige, impulsive uge i det vestjyske blev begyndelsen til at forstå, hvordan der også fiskes på de vestjyske fjorde. Det er med forargelse, frustration og foragt, af jeg har konstateret, hvordan vi for en ubetydelig økonomisk gevinst tillader, at unikke fiskebestande, der med den rette lovgivning kunne byde på enorme samfundsmæssige gevinster i form af rekreative værdier og store bidrag til lokaløkonomien, nedfiskes. Det foregår

Projektchef i Lystfisker Danmark, Arne Kvist Rønnest, er selv inkarneret lystfisker og stiftede første gang bekendtskab med foreningsmiljøet for 40 år siden.

Martin Ivan Rasmussen har fisket på de vestjyske fjorde hele sit lystfiskerliv. Det piner ham at se, hvordan det skrøbelige økosystem udnyttes for småpenge, og han kæmper indædt for, at det meningsløse garnfiskeri efter gedder og aborrer stoppes.

(til dels) fuldt lovligt, men lovgivningen er ansvarsløs og forældet. Det er simpelthen skandaløst. Jeg beklager, hvis den gode stemning gik lidt af fløjten.

Et overgreb på naturen En måneds tid efter at jeg er kommet hjem fra det vestjyske, falder jeg tilfæl-

Garnfangst fra Stadil Fjord, marts 2022: Den økonomiske gevinst ved at lande skaller, der primært går til dyrefoder, samt smelt og lidt små-aborrer, er ubetydelig – det samme kan langtfra siges om de skader, som garnfiskeriet forvolder på Stadil Fjord. Foto: Martin Ivan Rasmussen.

54

INDBLIK

digvis over et opslag på Facebook, hvor der diskuteres gedder og garnfiskeri.

I kommentarsporet dukker der et par billeder op, der gør mig dybt frustreret.

De viser orange fiskekasser fyldt op med gedder og aborrer og er ledsaget af en kommentar i stil med, "det her syn møder jeg hver dag, når garnfiskeren, der holder til lige bag mit hus, kommer ind".

Afsenderen på kommentar og billeder er Martin Ivan Rasmussen, og jeg skriver til ham for at høre nærmere.

Martin er fra Hvide Sande og har fisket i området hele sit 29-årige liv. Han er dybt frustreret over, hvor meget der garnfiskes efter gedder og aborrer i Ringkøbing og Stadil Fjord. Arter, der har enorm værdi og potentiale for sportsfiskere – og i det store billede ubetydelig værdi for erhvervsfiskerne.

Udover de mange rogntunge gedder, som erhvervsfiskeren, der holder til nær hans baghave, dagligt bringer ind fra Stadil Fjord, har han observeret et tilsvarende ødelæggende fiskeri i bunden af Ringkøbing Fjord – i Nymindegab. Her står garnene lige op til sivene og afspærrer hele åbningen mellem Nymindestrømmen og resten af Ringkøbing Fjord. Det smalle, sø-lignende område fører ind til en række

NUMMER 2

sammenhængende søer, der formentlig er fjordens bedste habitat for brakvandsgedder og aborrer, og i marts 2021 observerer han dagligt en lokal vesterhavskutter sætte og røgte garn i området. Da han konfronterer Fiskerikontrollen med fiskeriet, undersøger de sagen, men vender tilbage med en skuffende besked: Der foregår ikke noget ulovligt.

Martin og jeg går derfor i dialog med Danmarks Sportsfiskerforbund om sagen, og de kan bekræfte, at garnfiskeren har loven på sin side. Ifølge bekendtgørelsen om Ringkøbing Fjord er der ikke engang en regel om, at garnene skal stå 100 meter fra land. Sandsynligvis fordi man har ment, at det kunne være det samme, når der alligevel var mere eller mindre samme dybde over det meste af fjorden. Det skriger jo til himlen, hvilket DSF er helt enig i. Forbundet mener også, at det må være på høje tid, at man får revideret lovgivningen på området, og vi opretter derfor en lille taskforce, der skal hjælpe med

on for, at man kan garnfiske skrubber, helt og sild. Det ser jeg ikke nogen problemer i, og jeg elsker da i øvrigt også at spise en skrubbe, som min far har fanget på fjorden.

Det er jeg jo vokset op med. Skrubber og helt har ingen stor værdi for lokale og tilrejsende lystfiskere. Det har sildene, som er et stort tilløbsstykke, når de trækker gennem slusen, men der er heldigvis nok af dem til alle, da de jo kommer ind ude fra havet.

Første hotspot er ikke så hot som håbet, så vi rykker videre. Martin har fået talt sig varm: – Hvad der foregår med gedder og aborrer derimod, det er helt hul i hovedet. Vi tillader et fuldstændigt ureguleret og hovedløst fiskeri, der ender med, at der ikke er meget liv tilbage. Da jeg snakkede med den erhvervsfisker, der dagligt kom ind med gedder fra Stadil Fjord i foråret, så klagede han over, at det nu stort set kun var fisk på op til to-tre kilo, han fangede. For ti år siden havde han mindst én gedde over ti kilo om ugen, men

at danne et overblik over, hvad der egentlig foregår i det, som vi snart begynder at omtale som Det Vilde Vesten. Spoiler alert: Der foregår lidt af hvert!

de senere år var det blevet dårligere. Nu så han aldrig en ti-kilos fisk. Da jeg antydede, at han jo selv havde været med til at fiske

Garngedder Det bliver efterår, inden Martin og jeg finder hul i kalenderen til at mødes. Vi har sat hinanden stævne ved bådrampen i bunden af Nymindegab, så Martin kan vise mig, hvor det er, der garnfiskes hårdt i foråret. Allerede da vi er ved at søsætte Martins båd, står det klart, at fiskeriet dog ikke er begrænset til foråret. Vi møder to venlige og snakkesalige fritidsfiskere: – Jo, der er i perioder godt med gedder herinde. Når det er godt, kan vi få fyrre gedder på et garn. Vi sætter tre ad gangen, så det er jo ikke så skidt.

Så er scenen ligesom sat: Et par glade lystfiskere, der kan få en skøn dag på vandet ved at fange og genudsætte en tre-fire-fem gedder og så et par flinke fritidsfiskere, der dog lige snupper 120 gedder med hjem, når de har en god dag. I vores øjne en så ulige fordeling af en fælles resurse og samtidig utrolig bemærkelsesværdigt, at to fritidsfiskere skal kunne sætte mange hundrede fiskefrikadeller til livs – eftersom de jo kun må fiske til eget behov og ikke omsætte deres fangst.

Vi forsøger at ryste den lidt triste start på dagen af os, og da vi har taget de første kast over et af Martins hotspots, begynder snakken om fjordens garnfiskeri. Martin lægger ud: – Jeg er helt med på, at der skal være plads til alle. Der er en stærk lokal traditi-

NUMMER 2

DSF OM OMSÆTNINGSFORBUD OG BAGLIMIT DSF vil arbejde for et stop for garnfiskeri i de mest udsatte områder, hvor brakvandsrovfiskene trækker – som fx ved Nymindegab og Stadil Fjord, der i praksis minder mere om sø-miljøer end fjorde.

Det skal kombineres med et omsætningsforbud af de arter, hvor den lystfiskermæssige værdi overstiger værdien ved salg til konsum mange, mange gange. Det drejer sig om gedde, aborre, sandart, ørred og laks.

På samme arter bør der indføres en stærk fangstbegrænsning. Lystfiskerne må se indad og acceptere såkaldte baglimits på for eksempel tre aborrer og en gedde per fisker per dag. Det bør yderligere foregå under hensyntagen til vinduesmål, så de mindste og største fisk genudsættes, til gavn for bestandene.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil fremføre ønsker om et forbud mod garnfiskeri efter gedder og aborrer i særligt sårbare områder, såsom brakvandsfjorde, samt ønsker om bag limit, i arbejdet med revision af fiskerireglerne, der finder sted i 2022 i regi af Fødevare- og Fiskeriministeriet

Flotte, rogntunge gedder fanget i garn i Stadil Fjord, marts 2021. Foto: Martin Ivan Rasmussen.

INDBLIK

55

bestanden ned ved at opfiske de større gedder, kiggede han helt uforstående på mig. "Det var bare nogle dårlige år", og hans garnfiskeri havde ikke noget med det at gøre.

Inden den fine efterårsdag er omme, har vi både landet nogle fine gedder af mindre størrelse og været forbi den indsejling til Nymindegab, der så flittigt blev spærret af med garn i foråret. Det er mig en gåde, at det overhovedet kan være tilladt. Man kunne lige så godt afspærre en å.

Det Vilde Vesten Hvor forårets besøg i det vestjyske var en fantastisk fiskeoplevelse, så vender jeg hjem fra efterårets besøg med en følelse af afmagt. Hvordan kan man i moderne tid tillade et så destruktivt fiskeri med gevinst for forholdsvis få mennesker, når man i stedet kunne have haft noget af Europas mest produktive fiskeri efter gedder og aborrer, som vil kunne genere millioner i indtægt? Vi ved allerede, at en stangfan-

Forfatter Thomas Søbirk (tv) og vennen Søren Aaby med en flot vestjysk brakvandsgedde fra begyndelsen af marts i år. Gedder i den størrelse ville der være mange flere af i de vestjyske fjorde, hvis garnfiskeriet efter fjordenes rovfisk blev indstillet.

get gedde er mange gange mere værd end en garnfanget. Den slags tager man tilsyneladende ikke hensyn til på de vestjyske fjorde.

Det er Det Vilde Vesten, og der er masser af historier om både ulovligt fiskeri og sort salg af fisk. Havørred og laks kan købes sort året rundt. Det er en opgave for Fiskerikontrollen. Mens det ødelæggende, men lovlige, garnfiskeri er en opgave for lovgiverne at lave om på. Det kan ikke være rigtigt, at de få skal blive ved med at ødelægge det for de mange.

Gedderne fiskes helt hovedløst i Ringkøbing Fjord. For nogle år siden landede en enkelt garnfisker godt et ton gedder på én dag i Nymindegab.

Garnene var sat helt op til sivene, og der er vedholdende rygter om, at fiskeriet var planlagt, så det faldt sammen med en rørskæring, altså når man skærer siv til tagdækning. Det fik naturligvis de fleste gedder til at flygte ud af sivene og direkte ind i de ventende garn. Metoden er velkendt i det vestjyske; sæt garnene lige op ad sivene, gerne i to rækker så intet går fri, og skræm så gedderne ud i dem.

Der er gamle og stærke traditioner for garnfiskeri i Ringkøbing Fjord, hvor jollen her hører hjemme.

Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Langt de fleste lokale fisker nemlig efter skrubber og helt. Men enkelte fiskere går også målrettet efter gedder og aborrer.

56

INDBLIK

Stadil Fjord og Von Å Stadil Fjord, der er forbundet til Ringkøbing Fjord via Vonå, er i realiteten slet ikke en fjord.

NUMMER 2

Utidsvarende fiskerilovgivning i sin reneste form! Det er stadig lovligt at spærre de to smalle kanaler til Nymindegab af med garn, og det foregår hvert år – nær de gule markeringer – netop når gedderne trækker mod lavt vand og mod de bagvedliggende søer (røde prikker). Kutteren, der ses lande en gedde på side 55, er fotograferet i den smalleste del af den vestlige indgang til Nymindegab.

Her er så lav saltholdighed, at Stadil Fjord anses for Danmarks fjerde største sø. Det har nok kostet det skønne område dyrt, at det ikke i stedet hedder Stadil Sø. For i dag hører fiskerilovgivningen under Ringkøbing Fjord, og der fiskes derefter. Det vil sige benhårdt med garn, uden nogen form for regulering. Geddebestanden er i år fisket så meget ned, at selv en af erhvervsfiskerne udtrykker frustration.

En af dem udtaler i marts 2022 til Martin, at gedderne nu er så små, at det knapt er besværet værd at fiske efter dem. I stedet bugner hans kurve af småaborrer, skaller, brasen og smelt.

Rub og stub af, hvad der er tilbage i "fjorden", der sammen med Von Å ellers kunne have budt på noget af landets mest attraktive fiskeri efter gedder og aborrer. Von Å, som jo ellers har navnet med sig, og rent faktisk kaldes en å, må til gengæld være den eneste å i Danmark, hvor garnfiskeri er tilladt. Og der garnfiskes massivt, primært efter aborrer. Hvordan det kan være tillladt, når nu det rent faktisk er en å? Svaret blæser i den vestjyske vind.

NUMMER 2

Økonomien og potentialet Vi bliver selvfølgelig nødt til at se på økonomien i det her. Brødføder gedde- og aborrefiskeriet hundredevis af vestjyske familier, så ville det måske være svært at stoppe garnfiskeriet.

Det er dog langtfra tilfældet.

Fra 2010 til 2021 blev der i Nissum og Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord landet 196 tons aborrer, altså i gennemsnit godt 16 tons per år. 82% af de i alt 196 tons aborrer landet i perioden kommer fra Ringkøbing og Stadil Fjord. Eftersom aborrerne er så hårdt fiskede, er snitstørrelsen formentlig helt nede i 200-250 gram per aborre.

Det er i så fald mellem 64.000 og 80.000 aborrer, der årligt fjernes fra fjordene. Hvad har det så indbragt i millioner af kroner? Rolig nu. Vi taler ikke millioner her, vi taler en gennemsnitlig årlig omsætning på sølle 296.722 kroner. Fratrækkes udgifter til både, brændstof og redskaber, lander man altså på mindre end ét årsværk.

Hvis det lyder som peanuts, så lad os lige kigge på gedderne. For her er

INDBLIK

virkelig tale om småpenge. Fra 2010 til 2021 er der gennemsnitligt landet 3,3 ton gedder og den gennemsnitlige årlige omsætning er sølle 81.541 kr.

Efter udgifter til fiskeriet bliver fortjenesten til nogle få månedslønninger per år for at banke en geddebestand i bund. Det må siges at være dårlig fiskeriforvaltning uden øje for bæredygtighed – både hvad angår natur og økonomi.

Jeg ringer derfor til Thomas Sørensen fra Esmark Feriehusudlejning, for at høre om hans syn på sagen.

– Vi ser jo allerede, hvor meget turisme, det generer, når f.eks. sildefiskeriet forventes at ramme slusen i Hvide Sande, eller når hornfiskene kommer. Det er dog afgrænsede perioder, og på en del af året, hvor belægningen allerede er høj, så effekten er derfor begrænset. Kan vi derimod forlænge sæsonen i de ydermåneder i forår og efterår, hvor fiskeriet efter gedder og aborrer ofte er bedst, og hvor vi har godt med ledig kapacitet, vil vi sommerhusudlejere naturligvis nyde godt af det. Men den

57

Den unge geddefisker Karl Aaby fra Lemvig poserer med en pragtfuld forårsgedde. Kommer næste generation til at opleve bedre fiskeri på de vestjyske fjorde, eller når de blot at få færten af noget, der med den nuværende lovgivning synger på allersidste vers?

58

største positive effekt vil formentlig være, at supermarkeder, tankstatio-

Insiderne Der er en ligning, jeg ikke kan få til at gå

vurderer, at det er heltene, der er garnfiskerens primære fokus, men

ner, restauranter og butikker, der har reelle driftsomkostninger, uanset hvor mange turister der er i området, vil få et gevaldigt løft. Det er klart, at kan vi tiltrække en gruppe af lystfiskere og deres familier, som vi ikke har på nuværende tidspunkt, så vil hele lokalsamfundet nyde godt af det.

Et godt geddefiskeri vil formentlig tiltrække de lidt mere specialiserede lystfiskere, end dem man i dag har flest af i sommerhusene, mens aborrefiskeriet har potentiale til både det mere specialiserede og det rigtigt brede fiskeri. Det kræver dog, at snitstørrelsen på fiskene får lov at komme op. Og det skal den nok komme, hvis garnene forsvinder.

I firserne og halvfemserne havde man en lignede situation på landets vandrigeste sø, Esrum Sø i Nordsjælland. Der blev i perioder ligefrem trawlet aborrer på den klarvandede og naturskønne perle med det resultat, at det næsten var umuligt at lande en aborre på over 25 cm. Indtil 1997, hvor garnfiskeriet endelig stoppede, blev der årligt landet omkring seks tons aborrer fra søen. Det tog ganske vist en del år for søen at komme sig oven på det, den i flere årtier havde været udsat for, men de sidste mange år har den budt på noget af landets bedste fiskeri efter store, flotte aborrer, ligesom der er både langt flere og større gedder, end da garnfiskeriet hærgede søen. Det samme ville blive resultatet på de vestjyske fjorde.

op: Der står garn mange steder i fjordene, der fanges gedder på tvivlsomme metoder (f.eks. hvor de skræmmes ud af sivene) og en enkelt erhvervsfisker spærrede i 2021 Nymindegab af med garn det meste af marts måned. Til en samlet årlig omsætning på de landede gedder på godt 80.000 kr. Det hænger jo ikke rigtigt sammen, så min første tanke er, at der må blive landet og afsat store mængder af gedder uden om de officielle (og lovlige) kanaler. Derfor begynder jeg at spørge lidt rundt.

Man er ikke så snakkesalig på de kanter, så først da det bliver "uden for citat", kommer der lidt hul på bylden.

Jeg hører om, at der førhen blev solgt gedder sort til hoteller og restauranter, hvor de formentlig endte som fiskefrikadeller, men den slags foregår næppe i dag, hvor alt skal kunne dokumenteres overfor Veterinær- & Fødevarestyrelsen.

Først da jeg kommer i kontakt med en tidligere erhvervsfisker på Ringkøbing Fjord, får jeg en bedre forståelse af, hvad der foregår. Han fortæller, at langt de fleste fisker skrubber og helt i fjorden. Geddefiskeriet har ingen reel betydning. Da han ser billederne af kutteren i Nymindegab, kan han med det samme se, at der ganske vist fiskes med toggergarn efter gedderne.

Men han er sikker på, at erhvervsfiskerens daglige entusiasme skyldes, at han primært fisker efter helt, hvilket foregår med fine 0,16 mm garn, som aldrig vil kunne holde gedderne. Han

ved at fiske i åbningen til Nymindegab har han fundet ud af, at han kan sikre sig en pæn bifangst af gedder ved at sætte toggergarn målrettet efter dem.

Således muliggør fiskeriet efter helt den ekstra målrettede indsats mod gedderne. Garnfiskeriet efter gedder er i sig selv således hverken bæredygtigt ud fra et økonomisk eller miljømæssigt perspektiv. Det handler i bund og grund om ekstra håndører, når nu muligheden er der.

INDBLIK

Forudsætningerne er til stede Jeg nævnte tidligere det hjemtagningsforbud, som DSF fik gennemført for at skåne den sydsjællandske bestand af brakvandsgedder. Desværre har det indtil videre ikke været nok til at få bestanden på fode igen. Den er ligeledes udfordret af meget svingende reproduktion, da man under effektiviseringen af landbruget har drænet enge og sat spærringer i vandløb, der markant har forringet forudsætningerne for succesfuld reproduktion.

Der er heldigvis ingen grund til at tro, at det samme gør sig gældende i de vestjyske fjorde. At bestandene af rovfisk er så langt fra deres fulde potentiale skyldes formentlig alene generationers ikke-bæredygtige fiskeri. Det har vi alle muligheder for at ændre på med fornuftig lovgivning, med et minimalt økonomisk tab for de få og med en rigere natur – og et rigere lokalsamfund – til glæde for de mange.

NUMMER 2

~ Kort nyt ~

90% En ny undersøgelse fra DTU Aqua viser, at dødeligheden for små ørreder i Vejle Å ligger på ca. 90 % i løbet af vinteren. En lignende undersøgelse fra 2020 viste, at ca. 98 % af ½-års og 1-års ørreder gik til. Alt peger på, at skarven er årsagen til den høje dødelighed.

Læs mere på sportsfiskeren.dk/nyheder

Laksebestande på retur Bestanden af atlanterhavslaks i Danmark er gået frem til og med 2018. Det skyldes blandt andet en enorm indsats fra frivillige lystfiskere, der har investeret tid og kræfter i at genetablere egnede gyde- og opvækstområder for laksene og indfange moderfisk og udsætte yngel for at hjælpe bestanden på fode igen. Samtidig har kommuner, staten, og lokale lystfiskerforeninger i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet målrettet på at få fjernet spærringer og genslynget vandløb. Men de seneste års bestands- og fangstanalyser, foretaget af DTU Aqua, viser, at udviklingen ser ud til at være vendt i flere laksevandløb. Det til trods for den store vand- og fiskeplejeindsats. DTU Aqua fastslår, at der er stagnation eller nedgang i laksebestandene i de tre største vandsystemer Storå, Skjern Å og Varde Å, og peger samtidig på skarven som en plausibel forklaring på nedgangen.

Torskeforbud i København En ny undersøgelse fra Københavns Havn viser, at der er fundet forhøjede koncentrationer af kviksølv i havnens torsk.

Derfor foreslår Fødevarestyrelsen et forbud mod fiskeri af torsk i havnen. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at et forbud er for restriktivt og vil i stedet appellere til, at man iværksætter yderligere undersøgelser af havnens torsk samt eventuelt indfører et hjemtagningsforbud, så københavnerne fortsat kan få fede fiskeoplevelser i havnen. Forbundet afgiver høringssvar d. 12. maj 2022. Den nye bekendtgørelse for fiskeri i Københavns Havn træder i kraft d. 1. juli 2022.

Østersøtorsk tæt på kollaps Østersøtorsken er ved at forsvinde. Det fastslår en ny rapport fra den svenske non-profit organisation The Fisheries Secretariat, der er projektleder på projektet Return of the Cod. Rapporten peger på overfiskeri og forurening som de grundlæggende årsager til tilbagegangen og peger også på konkrete indsatser, der kan få torsken tilbage. Centralt er en omstilling af fiskeriet fra bundtrawl til mere skånsomme fiskemetoder såsom garn, hvorved man undgår at beskadige havbunden og de vigtige habitater for torsken. Derudover anbefaler rapporten, at der indføres obligatorisk brug af selektive redskaber, der kan begrænse bifangsten af torsk.

Desuden skal der tages hånd om forurening med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.

Nyt handicap-udvalg Tilgroede stier og forsømte handicapfiskepladser spænder ben for, at handicappede og gangbesværede kan komme til fiskevandet. Danmarks Sportsfiskerforbund tager nu fat om problemet med et nyt handicapudvalg. Udvalgets opgave bliver bl.a. at drøfte og indsamle viden om muligheder og udfordringer for fiskeri for handicappede, at indsamle viden om handicapvenlige fiskesteder samt hvordan de vedligeholdes og at give foreninger og det offentlige råd i forhold til oprettelse og drift af handicapvenlige fiskepladser.

NUMMER 2

INDBLIK

FÅ SENESTE NYT FRA DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND PÅ WWW.SPORTSFISKEREN.DK/NYHEDER

59

~ Tema: Det Vilde Vesten ~ +

Thomas Søbirk

Grotesk garnfiskeri – VESTJYSK SØ SAT 10 ÅR TILBAGE FOR EN MÅNEDSLØN Få steder føles lovgivningen om garnfiskeri i ferskvand mere hovedrystende end på Husby Sø i Vestjylland. Geddefisker og garnmodstander Thomas Søbirk mødtes derfor med en selvbestaltet sherif for at finde ud af, hvad der foregår ude i det vindblæste Vilde Vesten.

60

INDBLIK

NUMMER 2

HUSBY SØ OG GEDDERNE Husby Sø ligger i Holstebro Kommune blot 4 kilometer fra Vesterhavet.

Søen er 168 ha og har en middeldybde på 1,1 meter.

Søen er botanisk en af landets artsrigeste søer, og en del af Natura 2000-område nr. 72 Husby Sø og Nørresø.

I 2020 blev der af en enkelt garnfisker landet 875 kilo gedder fra søen til en værdi af ca. 22.000 kr.

Husby Sø med kanalen til Nørre Sø i forgrunden og Nissum Fjord i baggrunden. "Det store garnrov" i 2020 og 2021 foregik i området fra bådens position ud for kanalen og op mod tangen til venstre i billedet. Et område, hvor både både fred- og rovfisk trækker flittigt.

"

Ja, vejret kunne jo nok have været bedre", lyder det som velkomsthilsen fra Niels Christian Rønhøj, da jeg stiger ud af bilen. Postnummeret siger Ulfborg, men for en tilrejsende er "store, vindåbne vidder i det vestjyske, nogle få kilometer fra Vesterhavet" mere sigende end et postnummer.

Efter at være budt yderligere velkommen hopper jeg i det vandog vindtætte fisketøj og hanker op i tasken med fiskegrej og kameraudstyr. Selvom det ikke er det primære formål med besøget, kan vi jo ligeså godt prøve at fange en gedde eller to i den sø, som jeg er her for at blive klogere på.

Jeg har fisket gedder størstedelen af mit liv og er indædt modstander af garnfiskeri i ferskvand. Og Niels Christian har efter sigende en historie, der tydeligt illustrerer, at garnfiskeri ikke hører hjemme i ferskvand.

Derfor spadserer vi sammen ned over familiens grund mod den afvandingskanal, hvor han har en jolle liggende.

Kanalen forbinder Husby Sø med Nissum Fjord, og selv om der sådan set er problemer med garn, hvad enten man sejler til højre mod fjorden eller til venstre mod søen, så koncentrerer vi os i dag om det sidste.

NUMMER 2

Et væld af garn Husby Sø er en lavvandet sø på 168 ha, der har en middeldybde på godt en meter. Den største dybde er på blot to meter og med forbindelse til Nørresø mod syd og Nissum Fjord mod nord, udgør den en vigtig del af et produktivt økosystem med et potentielt rigtigt godt fiskeri efter flotte gedder og aborrer. Niels Christian er opvokset herude, og efter en afstikker til Århus flyttede den 43-årige tømrer sammen med kone og børn tilbage til hans barndomshjem i 2007. Han har således fisket på Husby Sø og fulgt søens udvikling tæt hele sit liv. For 15-17 år siden besluttede han at tage kampen op mod de – i hans øjne – helt tåbelige overgreb mod søens sårbare rovfiskebestand, der havde fundet sted gennem de foregående årtier.

– Der har været sat garn i søen, så længe jeg kun huske. Da jeg var lille, er jeg ikke engang sikker på, at nogle interesserede sig for, om det var lovlige eller ulovlige garn – eller for søens velbefindende i det hele taget. Efter der blev drevet et givtigt ålefiskeri på søen fra 50’erne til sidst i 70’erne, medførte en stigende interesse for at garnfange gedder og øgede udledninger af næringsstoffer, at balancen i søen tippede fuldstændig engang

INDBLIK

i 80’erne. Der var så mange skaller og brasen, at selv ålefiskerne gav op.

Deres ruser var simpelthen propfyldte af de mange fredfisk, som der ikke længere var rovfisk til at holde nede.

De var for længst fanget i de mange garn. I 90’erne husker jeg søen som et mørkegrønt hul, og selv om jeg alligevel fiskede der ofte og med stor iver i årevis, så fangede hverken jeg eller andre fiskere ret mange gedder, og ingen større end højst tre-fire kilo, fortæller Niels Christian.

Men i starten af 00’erne begyndte søen langsomt at få det bedre. Vandmiljøplaner og rensning af spildevand har helt sikkert gjort sit. Vandet klarede, og nu begyndte rovfiskene også at få bedre betingelser. Bestanden af gedder og aborrer voksede, og fredfiskene fik modspil. Forekomsten af vandplanter og insekt- og fugleliv blev markant bedre, og ingen af lodsejerne garnfiskede efter de rovfisk, der i højeste grad bidrog til det forbedrede vandmiljø.

Andre havde dog sværere ved at ignorere den voksende geddebestand og tænkte mere på de tyve kroner per landet kilo gedde end søens positive udvikling. Ulovlige garn på søen blev et stigende problem, som i dén grad irriterede Niels Christian.

61

geddefiskeriet. De tre-firekilos gedder, som vi aldrig så førhen, har vi masser af nu, så det er jo ikke noget, vi regner for det store i dag. Med tiden har vi fået en hel del flotte mellemfisk på sekssyv kilo i søen, og sammen med mine fiskekammerater er det da også blevet til en stribe virkelig flotte gedder på den tunge side af de ti kilo i løbet af de seneste par år. Den slags fisk fandtes simpelthen ikke i søen, dengang garnfiskerne huserede, og det er for mig det tydeligste bevis på, at søen er ved at vise dens sande potentiale.

Niels Christian Rønhøj sender fluen mod en sivkant i Husby Sø, mens de tunge skyer i baggrunden forhåbentlig trækker væk. Garnfiskeriet i søen er i skrivende stund stoppet, men kun grundet indbyrdes forståelse mellem lodsejerne. I forhold til lovgivningen kan det fortsætte ubegrænset, hvis lodsejerne ombestemmer sig.

– Efter årtiers misrøgt var søen endelig på rette vej, og så skulle vi til at kæmpe mod sådan noget svineri! Jeg gik resolut til modangreb og begyndte simpelthen at patruljere på søen ved enhver given lejlighed og meget eftertrykkeligt gøre udefrakommende garnfiskere opmærksomme på, at de under ingen omstændigheder havde noget ærinde på vores sø. Jeg har ikke tal på, hvor mange konfrontationer, jeg har taget gennem årene, men det er mange. Jeg kender sågar til, at nogle af mine medfiskere på søen fandt en opbevaringsruse fyldt med store, flotte gedder fanget i fredningstiden, som formentlig skulle gå der, indtil fredningen var ophørt, så de kunne landes på aktionen i Hvide Sande, fortæller Niels Christian indigneret.

62

På rette vej Over tid bar Niels Christians øgede kontrol og fokus på tyvfiskeriet frugt.

De mange ulovlige garn blev til blot et enkelt i ny og næ, for efterhånden stort set at forsvinde. Ikke alle var lige begejstrede over den nye sherif i byen.

En enkelt gang blev Niels Christian direkte opfordret til slåskamp, da han konfronterede to tyvfiskere taget på fersk gerning med deres forehavende.

De to ældre herrer, der oven i købet var godt lakkede til, kom dog på bedre tanker. Og balancen i søen kom på stadig bedre takter.

– Hvis jeg sammenligner med for 15-20 år siden, så er søen langt klarere i dag, fortæller Niels Christian.

– Forekomsten af vandplanter og insekt- og fugleliv er øget markant. Og den udvikling går hånd-i-hånd med

INDBLIK

En fejlagtig lovgivning Elmotoren skubber os ud af kanalen og frem til den første lille bugt. Her sender vi geddefluerne afsted mod sivkanterne, hvor vi håber, at en velvoksen gedde står på lur. For en stund affisker vi koncentreret området, selvom jeg faktisk slet ikke er her for at fange gedder. Jeg er her for at høre nærmere om, hvordan søens genvundne balance og sunde bestand af store rovfisk igen er kommet under pres, og denne gang helt lovligt.

– Det er ikke helt let at identificere alle lodsejere på søen, men vi er omkring 40-50 stykker. Vi har på min foranledning fået lavet en mundtligt intern aftale om, at vi ikke tillader fiskeri med garn. Langt fra alle lodsejerne interesserer sig for fiskeri, men de synes nu alligevel om, at deres sø har det godt. Selvom de kun sejler en hyggetur på en sommerdag, er det noget andet med klart vand og en sund sø fremfor en sø, der er algegrøn og grumset, fordi de store rovfisk er væk, og fredfiskebestanden er eksploderet, fortæller Niels Christian med en vis stolthed i stemmen. Men stemningen bliver mere dyster, da han fortsætter: – Sådan en frivillig aftale er jo hverken juridisk bindende eller en løsning på den lange bane. Det var bare det bedste, vi kunne komme med, når lovgivningen ikke kan hjælpe os. Men at den aldrig kan række i længden, fik vi desværre et tydeligt bevis på for et par år siden. Og det truer nu med at ødelægge alt det, vi har kæmpet for i næsten to årtier, sukker Niels Christian, inden han løfter fluen fri af vandet til et nyt kast.

Uventet erhvervsfiskeri på søen – I slutningen af maj 2020 ringer min ven Klaus med foruroligende nyt. Han

NUMMER 2

fisker med mig på søen i ny og næ og kender til aftalen mellem lodsejerne om det frivillige garnforbud. Da han under sit arbejde som biolog tilfældigt falder over en fangstopgørelse, der viser, at der i 2020 er landet 875 kg gedder i Husby Sø, undrer det ham gevaldigt. Jeg har ikke observeret nogle garn, og Klaus tror derfor, at det må være en fejl. Det kan en henvendelse til myndighederne dog desværre afkræfte – de 875 kg gedder er fra Husby Sø, fortæller Niels Christian.

Klaus og Niels Christian begynder at undersøge sagen og finder efter lidt opsøgende arbejde ud af, at en lodsejer faktisk har givet en erhvervsfisker fra Ringkøbing tilladelse til at fiske med garn på hans matrikel. Som det fremgår af en aktindsigt hos Fiskeristyrelsen, så vælger styrelsen også at kontrollere sagen, da de bliver konfronteret med, at lodsejerne ellers har aftalt et fælles garnforbud. Ud fra fiskerikontrollørens formulering i den nævnte aktindsigt får man dog det indtryk, at lodsejeren ikke nødvendigvis er helt medvidende om, hvor omfattende et fiskeri, han har givet tilladelse til. Men han har da "rigtigt nok tilladt ham (erhvervsfiskeren, red.) at kunne fange gedder".

Da Niels Christin i forsommeren 2021 får kontakt til den pågældende lodsejer, bliver de begge lidt overra-

skede. Niels Christian fordi han faktisk slet ikke vidste, at den pågældende gårdejer også var lodsejer på søen – og han havde derfor ikke fået opfordringen om at holde søen garnfri – og lodsejeren over omfanget af fiskeriet.

På daværende tidspunkt er der landet yderligere 290 kilo gedder fra hans del af søen. I alt har over et ton gedder altså fundet vej til fiskeriaktionen, hvor de har indbragt godt 30.000 kroner. Lodsejeren viser heldigvis forståelse for argumenterne om, hvor skadeligt det er for søen, og forhåbentlig er det – indtil videre – enden på garnfiskeriet i Husby Sø.

Et voldsomt overgreb Det er naturligvis gode nyheder for rovfiskebestanden, hvis Husby Sø i skrivende stund igen er garnfri, men det fratager ikke den gældende lovgivning på området for at være helt utilstrækkelig. Husby Sø er derimod endnu et tydeligt eksempel på, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at garnfiskeri ikke hører hjemme på vores søer.

Danmarks Sportsfiskerforbunds biolog Kaare Manniche Ebert siger om sagen: – At fjerne 875 kg rovfisk fra en sø på 168 ha er et voldsomt overgreb på søens naturlige balance. Fra Niels

Christian Rønhøjs aktindsigt ved vi, at de 875 kg var fordelt på 265 gedder, det vil sige fiskene har haft en gennemsnitsvægt på over tre kilo.

Størstedelen må derved formodes at have været særdeles interessante fisk for lystfiskerne. Den største gedde var på godt 13 kilo og således en sand drømmefisk. En gedde på den størrelse vil være op mod ti år gammel, og det er nogenlunde samme tidshorisont, man opererer med, før man kan være sikker på, at søens balance er genoprettet til, hvor den var, inden det omfattende garnfiskeri fandt sted. Når man fjerner så mange store gedder fra en sø, vil det uundgåeligt nedsætte prædationen på større fredfisk, hvilket på sigt vil føre til algeopblomstring og dårligere betingelser for den tilbageværende bestand af gedder. Det uklare vand vil ligeledes give dårligere jagtbetingelser for aborrerne, så prædationen på mindre fredfisk også nedsættes, hvilket vil bidrage yderligere til den onde spiral.

Man har kort sagt – fra en lille del af søen – taget det første store skridt til at ødelægge balancen i en hel sø for et udbytte, der svarer til mindre end en månedsløn.

I Husby Søs tilfælde er sagen endnu mere grotesk: Stort set samtlige 40-50 lodsejere er enige om, at der

Der er – heldigvis – stadig flotte gedder i Husby Sø, om end det p.t. er lidt færre, end der plejer at være på grund af det altødelæggende garnfiskeri. En sekskilos gedde er faldet for en "svævende" flue, da forårssolens sidste stråler rammer vandet.

NUMMER 2

INDBLIK

63

~ Xxxxxxx ~

Vil man bevare balancen i vores søer og et godt lystfiskeri, skal garnfiskeriet helt væk. Ifølge DSF bør man ikke se andre net på søerne end fangstnet til landing af store rovfisk – inden de nænsomt kan genudsættes, så balancen i søen bevares.

64

ikke skal garnfiskes – og blot en enkelt lodsejer har i et svagt øjeblik måske knapt vidst, hvad han gav tilladelse til.

Men fisk flytter rundt på sig, og over tid vil en stor del af rovfiskene således trække forbi de fleste af lodsejerens vand. Så selv om man som lodsejer kun kan give tilladelse til garnfiskeri på sin egen matrikel, så vil man uundgåeligt påvirke fiskebestanden i hele søen over tid.

Som om det ikke var galt nok allerede, så er Husby Sø forbundet til den sydligere beliggende Nørre Sø, der med stor forekomst af grøde og lavere dybde varmes tidligere op, og formentlig er et glimrende gydeområde for flere fiskearter. Derfor foregår der i perioder af året store træk af skaller og andre byttefisk mellem de to søer, og gedderne følger naturligvis efter dette mobile

i forhold til den økonomiske gevinst, som i sammenhængen nærmest er af symbolsk karakter. Garnfiskeri hører ikke hjemme på Husby Sø – eller på nogle andre søer i Danmark, siger Kaare Manniche Ebert.

Under overfladen Vinden tager til, så vi går i land og spiser de medbragte madpakker, mens vi snakker videre om Husby Søs fremtid.

Niels Christian er tydeligt bekymret.

– Jeg tror heldigvis, at den pågældende lodsejer er kommet på bedre tanker, så vi kan forhåbentlig stadig fange en flot gedde eller aborre på en sø, der er i nogenlunde balance. Men tænk nu, hvis han kom på andre tanker igen. Eller forestil dig lige, hvis tre andre lodsejere fik den idé at tillade garnfiskeri på deres matrikler. Det er stadig

der som rovdyrene på savannen patruljerede rundt mellem det hele, så ville det sikkert være nemmere at få folk til at forstå, at vi her har et helt unikt stykke vild natur, som vi skal passe på, siger Niels Christian.

– Men en sø, der bliver påvirket af en garnfisker dag efter dag, ændrer ikke lige udtryk. Den ligger stadig og blinker blåt i forårssolen. Først når det er for sent, og vi sejler sommertur på en grøn ærtesuppe af en sø, forstår folk, at noget er helt galt. Og på det tidspunkt er det jo for sent, slutter han.

Det vil være for trist at slutte historien her, så ved indsejlingen til afvandingskanalen beder Niels Christian mig gøre et par kast. Han kender åbenbart sin sø, for allerede i andet kast slår dagens klart største gedde fejl af fluen nær overfladen, der nu står og gynger i

spisekammer. Det er næppe tilfældigt, at erhvervsfiskeren havde udset sig det pågældende område til at søge tilladelse til sine garn, for netop her er trafikken af trækkende gedder størst – og netop her gør garnfiskeriet således størst skade på søens bestand. Eller giver det største økonomiske udbytte, alt efter øjnene der ser.

– Husby Sø udstiller, nærmest som den perfekte storm, hvordan blot én ud af et halvt hundrede lodsejere faktisk på ganske få sæsoner vil kunne smadre balancen i en sø. Disse skader på vandmiljøet er helt ude af proportioner

under ti procent af lodsejerne, der med sådan en beslutning ville kunne smadre søens rovfiskebestand på et enkelt år eller to. Det er fuldstændigt uforståeligt for mig, at det ville kunne foregå – fuldt lovligt – i 2022.

Nu begynder det også at småregne, så efter madpakkerne sejler vi tilbage over søen. Undervejs snakker vi om, hvordan livet under vandet ofte lider under, at man ikke kan se, hvad der foregår.

– Hvis nu man kunne se den store fiskerigdom, den lysegrønne grøde, småfiskene og de store, flotte rovfisk,

den få meter brede kanal. Her kommer garnfiskeren åbenbart ikke. Jeg kaster igen, uden held. En gang til. Ingen reaktion. I tredje kast lader jeg min geddeflue, der er afbalanceret så den nærmest svæver i vandet, blive hængende en lille halv meter under overfladen. Dét er mere, end gedden kan stå for! Efter otte-ti sekunder kommer en gulgrøn madamme skydende op fra bunden og inhalerer fluen. Vi hujer, skriger og griner. Sådan en velnæret sekskilos gedde er lige den lykkepille, vi trænger til ovenpå dagens lidt for dystre snak.

INDBLIK

NUMMER 2

TAK FOR DIN STØTTE!

+10.800

HAR ALLEREDE SKREVET UNDER

G Ø R E N F O RS K E L En række fiskearter og -bestande er i fare for at forsvinde – det gælder for eksempel bækørred, stallling og snæbel. Den væsentligste årsag er, at de bliver ædt af skarven.

Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.

Miljøminister Lea Wermelin underskrev den 28. februar 2022 en ny skarvforvaltningsplan. Danmarks Sportsfiskerforbund er på flere punkter skuffede over den nye plan – og undrer sig over, at Regeringen ikke i højere grad har taget hensyn til de hårdt pressede og sårbare fiskebestande.

Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder målrettet på, at planen genbesøges og genforhandles snarest muligt. For der skal være plads til både skarver og fisk.

Vis din støtte og SKRIV UNDER PÅ SPORTSFISKEREN.DK/FÆRRESKARVER

~ Bliv klogere ~ Andreas Findling-Rottem Marie Brandt

H

vem er Dansk Lystfiskeri?

– Dansk Lystfiskeri blev stiftet som brancheforening i januar 2022 af omkring halvtreds danske virksomheder med virke indenfor lystfiskeri. Medlemmerne spænder bredt i branchen, fra selvstændige, fiskeguider, grejbutikker, turbåde og ørredsøer til fiskegrejsgrossister og -producenter. Som organisation arbejder vi først og fremmest i vores medlemmers interesse, og et langt stykke hen ad vejen betyder det, at vi ønsker at forbedre fiskemuligheder-

PETER LYNGBY • 50 år • Bosat på Fyn • Har arbejdet professionelt med lystfiskeri i ind- og udland de seneste tyve år

BESTYRELSEN • Peter Lyngby, Strip Strike Media (formand) • Martin Hubert, Spar Lystfiskeri (næstformand) • Christen Stenild, Pure Fishing • Claus Eriksen, Go Fishing • Torben Kaas, Danmarks Sportsfiskerforbund • Gordon P. Henriksen, Megalops • Hanna Bossow Vestergaard, The Fly Company

ne for danske lystfiskere.

Hvordan er I kommet fra land med projektet?

– Vi fik en bred opbakning forud for stiftelsen tidligere på året. Desværre rasede coronaen på sit højeste i dagene omkring vores generalforsamling, og mange virksomheder, ud over de halvtreds stiftende, måtte af den grund melde afbud.

Der er en del administration forbundet med etablering af en brancheforening, men nu er vi kommet godt på plads og i fuld sving med at arbejde på vores fokusområder. Bestyrelsen arbejder på højtryk og har sat mange skibe i søen.

Hvor ligger foreningens fokus pt?

– Vores fokus er i øjeblikket målrettet tre hovedområder. Dels ønsker vi at fremme dansk lystfiskeri gennem nøgletal, viden og uddannelse. Parallelt arbejder vi for, at der skal være flere fisk at fange som lystfisker i Danmark.

Da vi stadig er en nystartet organisation, har vi samtidigt i høj grad fokus på at knytte flere virksomheder

66

NY BRANCHEFORENING:

Dansk Lystfiskeri Lystfiskeriet har fået en ny politisk stemme i Dan­ mark. Det er brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, der står klar med hårdtslående økonomiske argu­ menter i arbejdet for et bedre lystfiskeri. Sportsfisk­ eren Indblik har stillet foreningens formand, Peter Lyngby, 5 hurtige spørgsmål om status og strategi.

til vores fællesskab i Dansk Lystfiskeri.

Hvad bliver kerneopgaverne på længere sigt?

– Så snart vi har fået nøgletallene omkring lystfiskeri i Danmark kortlagt, vil vi begynde at bruge dem politisk. Der er alt for mange eksempler på politiske beslutninger, der er taget, uden at økonomien og arbejdspladserne involveret overhovedet har været på radaren i processen.

I mange år har lystfiskeri slet ikke været betragtet som et erhverv i Danmark rent politisk. Det vil vi gerne lave om på. Selv om vi allerede er i gang med ar-

bejdet for at få flere fisk til lystfiskere i Danmark, har vi en stor opgave forude på det område. En stor del af vores medlemmer ønsker eksempelvis et øget fokus på flere udsætninger af fisk.

Hvordan ser I på mulighederne for samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund?

– Dansk Lystfiskeri ser et stort potentiale i samarbejdet med Danmarks Sportsfiskerforbund, ligesom forbundet har været en god støtte i vores etableringsfase. Der er enormt mange samarbejdsmuligheder. De helt oplagte er selvfølgelig

INDBLIK

indenfor biologi, habitatspleje og miljøarbejde, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund har en større ekspertise og erfaring, end vi har på nuværende tidspunkt. Sammen bør vi have bedre muligheder for at få politikerne i tale, og det er en styrke at få knyttet foreningernes store frivillige arbejde sammen med tal fra branchen. Samtidigt kan branchen i højere grad bidrage til at formidle forbundets budskaber og mærkesager til den private lystfisker. Eksempelvis gennem landets grejbutikker. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at Dansk Lystfiskeri på mange områder får et tæt fremtidigt samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund.

"Vi ønsker at forbedre fiske­mulighederne for danske lystfiskere" NUMMER 2