Indblik 3 2021 by Danmarks Sportsfiskerforbund

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

03 2 02 1

~ Lystfiskeri med holdning ~

PROJEKT KYSTHJÆLPER

IHN: DØDELIG FISKEVIRUS

SKYD OG ÆD EN SKARV

TEMA

Skarven

Engang var skarven truet, i dag findes der mindst 30.000 ynglende par i Danmark. Det presser en række fiskearter, der nogle steder er tæt på udryddelse.

500 gram Vidste du, at en voksen skarv æder ca. 500 gram fisk om dagen?

~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~

"I vandløb, som for et årti siden kunne have hundredvis af ringende fisk på korte stræk, er der i dag på sommeraftenerne helt stille på overfladen" ˜ Torben Kaas, formand ˜

ANSVARSFRALÆGGELSE I SKARVFORVALTNINGEN Skarv skal som alle andre hjemmehørende arter have lov til at være i den danske natur. De var der først, og de har krav på en plads i naturen.

i dag på sommeraftenerne helt stille på overfla den. Stallingerne er væk, bækørrederne findes ikke mere, og strømskaller er en sjældenhed i nogle af de vandløb.

Men det gælder også stallinger, bækørreder, snæbler, strømskaller og lampretter. Alle de arter er kraftigt i tilbagegang og de tre førstnævnte er nogle steder tæt på udryddelse, fordi skarverne i fravær af natur lige fjender har nået en alt for stor bestand. Selv laks og havørreder er nogle steder presset af skarverne. Formålet med den danske skarvforvaltning har været at opretholde en levedygtig bestand af skarv samti dig med, at man mindsker konflikterne med fiskeriet og reducerer prædationen på sårbare fiskebestande. Formålet har man i skarvforvaltningsplanen delt op i seks delmål, hvoraf kun ét kan siges med nogen rimelighed at være opfyldt: Delmålet om at opret holde en levedygtig bestand af skarv. Alle de øvrige delmål handler om at afbøde de ødelæggende virkninger af en stor skarvbestand, og ikke et eneste af dem er på nogen måde opfyldt. I vandløb, som for bare et årti siden kunne have hundredvis af ringende fisk på korte stræk, er der

Selv på kysten mærker vi effekterne af, at smolt fra havørrederne ikke når ud i havet men i stedet bliver ædt på vejen af skarver i vandløb og fjorde. Vi har brug for en forvaltningsplan nu, hvor hensy net til skarverne reelt bliver afvejet mod hensynet til resten af den blå natur. Det indebærer blandt andet – men ikke kun – en reel og ikke blot symbolsk mulighed for regulering, det indebærer, at forvirrende krav om koordinering af den lokale indsats skal om formuleres, og det indebærer, at tidspunktet for, hvor sent på året skarver må skræmmes fra at etablere kolonier skal rykkes, så det passer med, hvornår de reelt etablerer sig på rederne. Vi har indrettet vores natur på en måde, så nogle ar ter ikke længere har naturlige fjender. Det giver os et særligt ansvar for selv at træde til og hjælpe med at opretholde de balancer, der giver en så rig og varieret natur som muligt. Ukritisk at beskytte en enkelt art er at fralægge sig det ansvar.

INDBLIK

NUMMER 3

~ Tema: Skarven ~ Niels Åge Skovbo

Fredet og forslugen fugl Flere fiskebestande i ferskvand lider hårdt under de tusindvis af skarver, der lever og jager i Danmark. Det er en række danske eksperter på området enige om. Danmarks Sportsfiskerforbund presser fortsat på for bedre reguleringsmuligheder.

karven er gået fra at være en truet fugl til også at være en trussel for sårbare fiske arter. En sulten fugl, der hver dag skal indtage ca. 500 gram fisk for at overleve, har gennem de seneste par årtier i stigende grad søgt føde i ferske vande. Nu oplever flere foreninger, at fiskebestandene har nået det hidtil laveste niveau. Især stallingen, som tidligere fandtes i meget store mæng der, er nu blevet en sjælden fangst for lystfiskerne. Men også bækørrederne er blevet fåtallige og ikke mindst har flere undersøgelser fra blandt andet Skjern Å vist, at over 50% af alle lak sesmolt bliver ædt af skarv.

Også i søerne har skarverne i stigende grad taget for sig af fiske bestandene. Og på kysten har flere foreninger oplevet flokke af skarver, som i havørredsmoltens udtræks periode, har ædt af de små fisk i åmundingerne. Historisk set ligger der undersø gelser om mængden af fisk i vandlø bene. Blandt andet viser en under søgelse fra den øvre Gudenå i 2004, altså tiden før skarverne for alvor indfandt sig i vandløbene, at der typisk vil være cirka 500 stallinger per kilometer å. Når man sammen holder med undersøgelser fra 2015 i Kongeåen, der på mange måder er et sammenligneligt vandløb, viste det

INDBLIK

sig, at der kun var 28,6 stallinger per kilometer vandløb. På trods af mange undersøgelser, der har påvist skarvernes prædation, har lystfiskerne haft svært ved at trænge igennem det politiske system for at opnå bedre reguleringsmulig heder. På den ene side har organisa tionerne med fiskeriinteresser ønsket flere tiltag, og på den anden side har andre andre organisationer talt skar vernes sag ud fra den overbevisning, at naturen bør klare sig selv uden megen regulering. Forvaltningsplanen for skarv er netop ved at bliver revideret, og det er Danmarks Sportsfiskerforbunds ønske at få bedre forvaltningsmuligheder.

Der findes i dag ca. 80-90 skarvkolonier i Danmark. Danmarks Sportsfiskerforbund så gerne, at det blev lettere at bortskræmme skarverne, så de ikke etablerer kolonier tæt ved særligt sårbare søer og vandløb. Foto: Jacob Sterup.

Mangel på fisk Mikkel Dyekjær, der er ivrig fluefisker og formand for Skanderborg Sports fiskerforening, har de seneste 35 år fulgt udviklingen af fiskebestandene og fortæller: – Omkring årtusindeskiftet var der et helt utroligt godt fiskeri i de fleste vandløb, jeg fiskede i. Uanset om jeg tog til Kongeåen, Nørre Å, Grindsted Å eller den øvre Gudenå, så var der fisk overalt. Dagsfangster på 20-30 flotte stallinger og en håndfuld fine bækørreder var ganske normalt. I dag er billedet helt anderledes. En fisketur med fangst af 3-4 mindre ørreder, og måske en enkelt lille stal ling er en fin dag. Helt groteskt har jeg i år oplevet 3-4 ture, hvor jeg ikke har kastet til en eneste fisk, selv om åen var dækket af majfluer. Formanden fortæller også, at igennem mange år har foreningens 50 medlemmer alle fisket med mod hageløse fluer og genudsat samtlige fisk. – I vinteren 2009/10 begyndte vi at se store flokke af skarver ved åen. Efter et par år fik vi myndighedstil ladelse til at regulere 15 skarver om året. Dette tal er gradvis øget, så vi den seneste vinter faktisk har fået reguleringstilladelser til samtlige

vore 25 lodsejere og dermed fået reguleret 41 skarver. Desværre har det ikke hjulpet noget som helst. Der var stadig mange skarver ved åen, da der kom frost. Vores erfaring er, at den regulering, vi som forening kan magte, ikke har nogen stor indflydel se. Vi har jo kun ganske få medlem mer, der har jagttegn, og de kan ikke være ved åen hver dag, siger Mikkel Dyekjær. Stabil bestand af skarver Thomas Bregnballe, der er senior forsker ved Institut for Bioscience på

Aarhus Universitet, har gennem flere år forsket i skarver og blandt andet været tovholder på de årlige optæl linger af ynglende skarver i Danmark. Han fortæller om udviklingen gen nem de seneste par årtier: – Den nuværende bestand på 30-35.000 ynglende par skarver i Danmark er nok lavere end det, der biologisk set er plads til i Danmark. Efter en større tilbagegang har bestanden været ganske stabil de sidste otte år, og jeg ser ikke for mig, at der inden for de nærmeste år vil ske en stigning på mere end nogle

En fuldvoksen skarv spiser i gennemsnit ca. 500 gr. fisk om dagen, og den kan sluge selv større fisk på op omkring 50 cm. Foto: Lars Mejlby.

INDBLIK

NUMMER 3

"Vi har lavet undersøgelser, hvor vi overdækkede strækninger i forskellige vandløb for at se forskellen på, hvor mange fisk der blev spist på kontrolstationerne vs. de overdækkede stræk" – Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua

få tusinde par – simpelthen fordi de gode føde- og ynglepladser allerede er optaget. – Desuden er havørne nu – ud over mennesker – blevet en reel trussel for skarven, og der er eksempler på, at ørnene jager unge skarver og ikke mindst forstyrrer i kolonierne med det resultat, at skarverne får færre

Thomas Bregnballe er der mellem landene i EU forskel på, hvordan direktivet tolkes. – I Frankrig reguleres der eksem pelvis ganske hårdt på blandt andet de danske skarver, der overvintrer i landet. Over en årrække blev cirka 30-40.000 skarver reguleret hvert år. Samme direktiv tolkes mere restriktivt

unger på vingerne og i nogle tilfælde også opgiver kolonier, som egentlig er oplagte ynglesteder. Udviklingen har også ændret sig med hensyn til de få, men relativt store kolonier med 4-6.000 ynglende par, til de nuværende cirka 80-90 kolonier med færre skarver per koloni. – Udviklingen er givetvis et resultat af, at fødegrundlaget faldt omkring flere af de meget store kolonier, og det bedre kunne betale sig for skar verne at flytte ud i mindre kolonier og yngle tættere på de steder, hvor der kunne fanges fisk. Vi ser det tydeligt, hvor skarvene skal flyve langt mere end 20-25 kilometer for at søge føde. Her kommer der som regel kun få unger fra reden, forklarer Thomas Bregnballe.

i eksempelvis Finland, hvor fronter ne er anderledes skarpt sat op. Og i Sverige har den ornitologiske forening indklaget svenske myndigheder for at fejltolke EU's direktiv om fuglebe skyttelse, siger Thomas Bregnballe og tilføjer: – Hvert land skal også tage hensyn til den nationale lovgivning.

Et fælles europæisk problem Thomas Bregnballe mener, at den nuværende bestand af ynglende skarver i Danmark kun udgør en del af problemet for de sårbare fiskearter. De mange skarver, der hvert efterår kommer til Danmark og enten trækker videre eller bliver for at overvintre, bidrager også til problemet. Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvor mange skarver fra især de skandina viske lande, der er i Danmark hen over året. Måske drejer det sig om 60.000, når der i efteråret er flest gæstende skarver i landet. Skarven er beskyttet af EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv, men ifølge

NUMMER 3

Staten bør bistå sportsfiskerne Ifølge Thomas Bregnballe er opgaven med at regulere skarven større, end hvad lystfiskerne selv kan klare. – Som jeg ser det, kan det flere ste der blive en stor mundfuld for ganske få frivillige lystfiskere, hvis de ender med at stå alene om at skulle sikre de fiskearter, der måtte været truet i de lokale vandløb. Her ville det være en fordel med hjælp fra staten til at bistå det store arbejde med at indhente lodsejertilladelser samt koordinere bortskræmning med jægerne. Det er mit indtryk, at nogle af forsøgene på bortskræmning ikke fungerer tilstræk kelig godt til at opnå den ønskede effekt, fortæller Thomas Bregnballe. Forskeren gør opmærksom på, at erfaringer fra udlandet og fra Skjern Å viser, at det i det mindste nogle steder er muligt at nedbringe antallet af skarver, der søger føde i vandløbene om vinteren, hvis man kan "tvinge" skarverne til at holde sig væk fra de overnatningspladser, som ligger nær de vandløb, man gerne vil beskytte. I den foregående forvaltningsplan var

INDBLIK

de mange andre teorier, som der er blevet undersøgt for at finde en for klaring på den dalende fiskebestand. – Jeg kan fagligt tilbagevise, at hverken odder, mink, signalkrebs, forurening eller manglende gyde muligheder skulle have tilstrækkelig betydning til at kunne bære ansvaret for den kraftige nedgang, vi har set i fiskebestandene i hele Danmark. Her vejer vores undersøgelser fra skarvens prædation helt anderledes tungt.

det allerede gjort muligt under visse

deres vandringsmønstre.

Få skarver har stor betydning I en DTU Aqua-undersøgelse fra Kongeåen, hvor en række stallinger blev radiomærket, mistænkes skar ven igen for at være den begrænsen de faktor for bestandene. I rapporten står der blandt andet: – På baggrund af telemetriun dersøgelsen kan det konstateres, at

forudsætninger, men i det nuværen de udkast til en ny forvaltningsplan for skarver er der lagt op til, at mulig hederne for at bortskræmme skarver fra overnatningspladserne forbedres ved at udvide tidsperioden, der må reguleres i.

– Mine kollegaer kunne ikke forstå, hvor de mærkede fisk blev af. Men da der blev kigget under skarvkolonierne i nærområdet, viste det sig overraskende nok, at et stort antal af de mærkede fisk var endt i maven på skarv, og at skarver ikke blot spiser fredfisk, men i høj grad også rovfisk. Blandt andet store aborrer, men også sandarter og ged der op til 50 cm æder skarven gerne. Så opfattelsen om, at skarvene primært holder bestanden af fredfisk nede, er faktisk forkert, da skarver også æder de rovfisk, der skulle æde fredfiskene, fortæller Niels Jepsen. Niels Jepsen fortæller også om

prædation fra skarv mindst udgør 29%. Yderligere 46% af radiosen derne er forsvundet fra vandsy stemet uden at være genfundet og antages derfor at være ædt af skar ver eller fiskehejrer. Men der er ingen beviser for prædation fra fiskehejrer, og det er også usandsynligt med den størrelse fisk, der er mærket. Og af rapporten fremgår det, at der ikke skal mange skarver til, før de udgør et problem: – Det ses, at selv prædation fra små flokke af skarver over en kort periode er nok til at holde en stal lingbestand på et meget lavt niveau, og at skarv kan være af afgørende

Der findes i dag flere forskellige værktæjer til at regulere skarver, det tæller blandt andet bortskydning, bortskræmning samt maling af skarvæg. Foto: Jacob Sterup.

Et større problem end først antaget Seniorforsker hos DTU-Aqua, Niels Jepsen, har gennem mange år lavet utallige undersøgelser om prædation fra blandt andet skarv og fortæller – Jeg kan klart sige, at både jeg og mange af mine kollegaer er blevet meget overrasket over, hvor stor indflydelse skarv har på fiskebe standene i de danske vandløb og søer. Men må også bare sige, at når man igen og igen finder tusindvis af pit-mærker fra de mærkede fisk under en skarvkoloni, så er det jo the smoking gun. – Eksempelvis udførte vi en undersøgelse i Villestrup Å, hvor vi el-fiskede en hel opgang af gyde modne havørreder. Af de pit-mærke de havørreder fandt vi efterfølgende ud af, at ca. 50% af alle fisk under 50 centimeter blev ædt af skarver. Mærkerne lå alle under den nærlig gende skarv-rasteplads. Også søerne er påvirket af skarver Forskerne har også lavet en række undersøgelser i blandt andet Viborg søerne, hvor man mærkede et stort antal forskellige fisk for at kortlægge

Skarverne er særligt kendt for at udgøre et problem for de fiskearter, der holder til i vandløbene. Men flere undersøgelser viser, at skarverne også kan udgøre en trussel for fiskebestandene i søerne.

INDBLIK

NUMMER 3

"Tusindvis af pit-mærkerne fra de mærkede fisk under en skarvkoloni, er jo The Smoking Gun" – Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua. betydning for, at vi ser lange næsten fisketomme strækninger i nogle vandløb. Niels Jepsen og hans kollegaer fra DTU Aqua, har også lavet forsøg, hvor man fysisk forhindrer fugle i at jage i vandløb. – Vi har lavet undersøgelser, hvor vi overdækkede strækninger i for skellige vandløb for at se forskellen på, hvor mange fisk der blev spist på kontrolstationerne vs. de overdæk kede stræk. Her har vi dokumenteret en overdødelighed hos lakse- og ør red-ungfisk på mellem 50% og 95% på de stræk, der ikke var overdækket, forklarer Niels Jepsen. Staten bør sikre truede fiskearter Biolog hos Danmarks Sportsfisker forbund, Kaare Manniche Ebert, siger, at det naturligvis er vigtigt, at der er en sund bestand af skarver i Danmark. Men på den anden side, er det også vigtigt, at man presser politisk på for at sikre de sårbare fiskebestande. – Som vi oplever det, er der alt for få muligheder for, at vi reelt set kan gøre en forskel. Eksempelvis er det helt håbløst, at man visse steder kun har fået lov til at regulere to skarver om dagen, når der flyver flere hundrede skarver rundt efterføl gende. Det er også helt urimeligt, at foreninger skal ansøge 3-4 gange hvert år for hver lodsejer for at kunne regulere. Det er simpelthen alt for bureaukratisk, og lystfiskerne mister lysten til at gøre noget, siger Kaare Manniche Ebert. Vejen til flere reguleringsmulig heder går gennem "Skarvforvalt ningsplanen" og "Vildtskadebe kendtgørelsen". Især sidstnævnte er vigtig, men miljøministeren har ikke accepteret Danmarks Sportsfisker forbunds ønske om at indtræde i Vildtforvaltningsrådet. – Det er både frustrerende og pro blematisk, at vi ikke kan blive en del af rådet, men vi har fået tilsagn om foretræde, så vi kan argumentere for

NUMMER 3

vores synspunkter, inden en revision af bekendtgørelsen sker i 2022, siger Kaare Manniche Ebert. Mange konstruktive forslag Og Danmarks Sportsfiskerforund har allerede en række idéer til, hvordan mulighederne for at regulere bliver gjort mere enkle, så det kan få en reel positiv effekt for fiskebestan dene. – Vi har flere nye forslag, vi gerne så implementeret. Blandt andet ville det være konstruktivt, at man havde en tilladelse til regulering langs ud valgte vandløb med særligt udsatte og truede fiskearter, og ikke som nu hvor hver eneste tilladelse gives særskilt til hver lodsejer. Ligeledes så vi gerne, at der blev givet tilladel se til året tundt at regulere fra båd i fredningsbælterne, hvor åerne løber ud i havet, og ikke som nu hvor al bortskræmning skal ske fra land. Antallet af ynglepar i Danmark er ikke nødvendigvis afgørende, mener Kaare Manniche Ebert.

– Det er derimod placeringen af kolonierne. Den store forskel på den selvreproducerende laksebestands fremgang i Storå og den stagnerende bestand i Ringkøbing Fjord er med stor sandsynlighed tilstedeværelsen af skarvkolonier i Ringkøbing Fjord, hvor Skjern Å udmunder. Der vil altid være mange tusinde skarver der i modsæt ning til i Nissum Fjord, hvor der ikke må være kolonier. I områder med lave bestande af sårbare fiskearter bør der altså ikke være kolonier, hvis det står til Dan marks Sportsfiskerforbund. Desuden ønsker Forbundet også, at staten ind træder mere i rollen som et hjælpende organ. – Vi så gerne, at blandt andet vildt konsulenterne var nogle, man kunne kontakte, og de kunne være behjæl pelige med de fornødne tilladelser til regulering og rådgivning. Ikke mindst ville det være ønskværdigt, at myndig hederne oprettede et netværk af inte resserede jægere, som kunne træde til, når en kold periode pressede mange skarver op i de ferske vande. Som det er nu, er der ikke megen hjælp at hente. Og så det vigtigste af det hele, vi skal have politikerne til at rette blikket ned under vandoverfladen, så beskyttelse i lige så høj grad også gælder for de sår bare fiskebestande, som for skarven, slutter Kaare Manniche Ebert.

Ved at sammenligne åbne å-strækninger med overdækkede å-strækninger har DTU Aqua kunne dokumentere en markant overdødelighed på de ikke-overdækkede strækninger. Her forsvandt op imod 95% af lakse- og ørredungfisk. Foto: DTU Aqua.

INDBLIK

~ Tema: Skarven ~ Gordon P. Henriksen Columbus Leth

SKYD OG ÆD EN SKARV For lystfiskeren Gordon P. Henriksen er regulering af skarv blevet en foretrukken jagtform, som bare giver mening på så mange niveauer. En jagtform, hvor man gør noget godt for fiskebestandene, og samtidig får man noget velsmagende vildt med hjem til køkkenet.

ine camowaders bry der isen i vandkanten,

idet dagens første lys rammer sivene omkring os. Iført grøngul camo fra top til tå er vi ikke nemme at få øje på, mens vi ligger på lur lige der, hvor Suså en møder Karrebæk Fjord. Et godt stykke ude kan vi se en flok på fire skarver nærme os, og vi gør klar til at skuldre haglgeværerne. Vi er nemlig på skarvjagt – eller skarvregulering, som det teknisk set hedder. Susåen og dens fiskebestande er hårdt pressede på grund af prædation fra skarver, og et af de tiltag, Sydsjællands Ørred

fond med stor succes har taget i brug, er et samarbejde med de lokale jæge

haglgeværet op til skulderen, trykker på aftrækkeren og sender en byge

re fra Næstved Strandjagtforening om regulering af skarv. Jeg er først og fremmest lystfisker, men siden jeg fik mit jagttegn for lidt over et år siden, har det at skyde skar ver været en af mine helt store ambiti oner. Og derfor er jeg helt oppe at køre over at være inviteret af Lucas og Tho mas fra Næstved Strandjagtforening på min første skarvjagt nogensinde på en råkold decembermorgen. Og nu kommer de altså. Vi duk ker og gemmer os godt i sivene, og lige inden de er over os, trækker jeg

af hagl mod den forreste. Den bliver tydeligvis truffet, slår nærmest en koldbøtte i luften og styrter ned i den iskolde Suså med et kæmpe plask. Woaw – skete det lige? Ramte jeg vir kelig? Gik det hele virkelig så perfekt? Dette øjeblik har jeg drømt om længe, og i min verden er jagt og regulering af skarv måske det, der giver allermest mening.

Skarverne er snu fugle, så det kræver både tålmodighed, snilde og i visse tilfælde godt med varmt camo-tøj, for at få ram på en.

INDBLIK

Mit totemdyr Jeg har et helt særligt forhold til skarven. Et ganske særligt had-/ kærlighedsforhold kan man måske kalde det. Lige som så mange andre lystfiskere er jeg stærkt bekymret for det enorme prædationstryk, som de mange skarver lægger på vores fiske bestande. De har stort set været med til at udrydde stallingen i (visse dele) af Danmark. Masser af steder i landet gør frivilli ge lystfiskere, biologer, kommuner og politikere et stort stykke arbejde for at sikre en øget naturlig produktion af yngel og smolt fra blandt andet laks og ørred, hvorefter størstedelen blot ender som skarvfoder. Derfor har jeg det, rent ud sagt, rigtig godt med at skyde en skarv og sørge for, at der så er én mindre. Men jeg har også en helt særlig respekt for skarven. Som lystfisker gør jeg alt det, jeg kan, for at udvikle mig selv og blive en dygtigere lystfisker. At blive bedre til at binde fluer og knuder, lære fiskenes adfærd bedre at kende

NUMMER 3

"Skulle jeg have en form for mytologisk totemdyr, der passer til mig – ja, så er det vel skarven" NUMMER 3

INDBLIK

og justere på alle de måder, der bare gør mig lidt bedre til at fiske. Og lad os da bare være ærlige. Der findes ingen dygtigere fisker end en skarv. Den er og vil altid være naturens ultimative fisker. Udviklet gennem evolution i millioner af år. Derfor kan jeg ikke andet end også at se op til den og respektere den. På mange måder er den symbolet på det, jeg stræber efter at være – og skulle jeg have en form for mytologisk totem dyr, der passer til mig – ja, så er det vel skarven. Måske er jeg netop derfor også så overvældet af følelser, når det lykkedes mig at skyde en skarv. Det giver mig en følelse af stolthed over det gode skud, den gode teknik i forhold til at skjule sig og bare det at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – præcis, som når man fanger en god fisk. Og så er der

Men så er der også en følelse mere, som er svær at beskrive. Det er ikke som sådan en tristhed, men alligevel en særlig bevidsthed om, at man lige har taget et liv, og at det ikke er noget man tager let på. Derfor skal de døde dyr altid behandles med respekt. Det gælder, hvordan de håndteres, foto graferes og omtales. Og ikke mindst hvordan de ender deres dage. For skarven skal selvfølgelig spises!

også en følelse af sejr. En skarv kan spise omkring et halvt kilo fisk om dagen. Så bare ved at nedlægge en enkel skarv er det faktisk rigtig man ge smolt, jeg har reddet fra at ende deres dage i mavesækken på lige netop denne skarv. Det giver mig en helt særlig tilfredsstillelse. Jeg tager noget fra naturen, men jeg gør sådan set også noget godt for fiskene.

trendy og dermed bliver spist i store mængder i hele landet. Jeg har set, hvordan multen gik fra at blive set ned på som spisefisk til pludselig at blive toptrendy på kroer og restaurationer, hvilket fik kiloprisen op og gjorde den mere attraktiv at fiske efter og sælge – og nu er der ikke mange af dem tilbage. For øjeblikket er jeg stærkt bekymret for de mange højprofilerede

En lækker mundfuld Og her tænker nogen måske. Føj – jeg skal da ikke spise skarv. Men lige præcis her tager du grueligt fejl. Det er jo netop det, vi skal. Jeg er godt og grundig træt af, at kokke- og restau rationsbranchen egentlig er ret så velmenende hvad angår bæredyg tighed og natursyn, men alligevel har haft og stadig har afgørende roller med hensyn til, hvilke råvarer der er

"HA DET FOR VILDT" "Ha det for vildt" er titlen på Gordon P. Henriksen og Columbus Leths nye bog, som udkommer i foråret 2022. Det er en opfølgning til succesen "Et liv i fisk" og kommer til at omhandle Gordons motivation og tanker bag lystfiskeri såvel som jagt – samt en masse nye opskrifter på både fisk og vildt. Columbus’ billeder til denne artikel samt opskriften på "Skarv Bao" er netop fra en reportagetur til den kommende bog, som selvfølgelig også kommer til at inkludere et kapitel om Gordons passion for at skyde netop skarv.

restauranter, der serverer sandart. Næh, tænk hvis nu skarv blev den næste nye trendy råvare. Lad os da arbejde på det! Indtil videre har jeg gjort mit, og jeg har kun tænkt mig at blive ved. Ud over Susåen har jeg også været på skarvregulering ved Tryggevælde Å og på Sjællands Odde. Jeg har stadig lidt skarv i fryseren, og så har jeg eksperimenteret med lidt forskellige retter – og skarv smager faktisk helt vildt godt. En enkel gang havde den en lidt uheldig metallisk smag. Om det var på grund af tilberedningen,

INDBLIK

NUMMER 3

Skarv Bao "Bao" er en kinesisk dampet bolle som fyldes med kød, grøntsager og dressing. En klassisk asiatisk stre etfood-ret, som bare smager sindssygt godt, og hvor den lette, milde, søde bolle lader det gode fyld smage igennem. Og når man så vælger at putte skarv i sådan en, ja så hedder det selvfølgelig "Skarv Bao"! Sig lige det højt tre gange hjemme i stuen. Ja, det lyder bare godt ikke – og det smager mindst lige så godt! Skarvens brystfileter pudses, så der hverken er fedt eller sener tilbage. Flere siger, at det er her den lidt metalliske smag kan sidde. Du kan med fordel også udvande dem i koldt vand et døgn. Derefter marinerer jeg dem. Alt fra en time til natten over. Så kommer de på en knaldvarm grill eller stegepande og steges, så de er meget rosa. Lad dem lige trække et par minutter, mens du damper bao-bollerne. Det kan med fordel gøres i en bambusdamper, som kan købes i IKEA eller asiatiske butikker. Eller bare i en gryde på en rist. Kødet skæres i strimler og puttes i baobollen sammen med grøntsager i fine strimler. For eksempel gulerod, agurk, forårsløg og ingefær. Så en god gang sriracha chili-mayo og lidt koriander og et par skiver frisk chili. Værsgo, så er der "Skarv Bao".

TIL 4 PERSONER Du skal bruge: • 2 brystfileter fra en skarv • 8 bao boller (kan købes på frost i asiatiske butikker) Marinade: • 2 spsk soya • 2 spsk Hoisin sauce • 2 tsk. Chinese five spice Fyld: • 1 agurk • 2 gulerødder • 2 forårsløg • L idt frisk ingefær • Sriracha chili-mayo • 1 frisk rød chili • L idt frisk koriander

Fra sit skjul i de frosne siv ved Karrebæk Fjord, gør Gordon klar til at sende en salve hagl afsted mod dagens første forbipasserende skarv.

en særlig gammel fugl eller hvad, ved jeg ikke. Men alle de andre gange har den været en stor succes. Smagen er kraftig – mere som oksekød end som fjerkræ. Og godt fyldt med umami. Helt oplagt til asiastiske retter. En af mine vellykkede opskrifter får I lige her. Jeg serverede den på langbord til 10 fluefiskere i sommerhuset ved sidste Session – et fluefisketræf på Bornholm. Og jeg kan kun sige, at det blev vellykket. Der blev spist op.

NUMMER 3

INDBLIK

~ Bliv klogere ~ Andreas Findling-Rottem Submaris.com

Nu skal havet have en hjælpende hånd Dyre- og planteliv i de kystnære områder er hårdt presset af dårlige miljøforhold. Det vil Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte fra VELUX FONDEN og en række organisationer nu lave om på. Projektet hedder Kysthjælper og skal engagere frivillige i at give havet en hjælpende hånd til gavn for fisk, dyr og planter.

ngang fik man som regel en torsk

eller to på krogen, når man kastede snøren i vandet fra strandkanten. Det vrimlede med skrubber og rødspæt ter på det lave kystnære vand. Og muslinger, ålegræs og blæretang gjorde de danske fjor de og kyster til et paradis med et væld af liv. Desværre har situationen ændret sig. Havet lider. Det gisper efter vejret på grund af forurening og iltsvind, og mange steder er fisk, dyr og planter væk, da deres levesteder med tiden er forsvundet. Men nu vil Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med en række grønne organi sationer og universiteter, og med støtte fra VELUX FONDEN, give havet en hjælpende hånd med projektet "Kysthjælper". – Vi vil med Projekt Kysthjælper forsøge at skabe et folkeligt ejerskab til havet og de kystnære områder. Vi ved, at der findes mange frivillige kræfter rundt om i landet, der brænder for at gøre en forskel for na turen, også naturen under vandet, men der mangler bare de rigtige muligheder. Det laver vi nu om på, så vi i fællesskab kan få skabt et bedre kystnært havmiljø, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Målet er, at vi på længere sigt får skabt de bedst mulige rammer for den marine naturgenopretning, drevet af frivillige, med fokus på udplantning af ålegræs og udlæg ning af mindre stenrev og muslingebanker, siger han. Fire lokale pilotprojekter Projekt Kysthjælper skal både indsamle erfaringer fra tidligere projekter med marin naturgenopretning, men vil gennem fire lokale pilotprojekter også indsamle egne erfaringer.

– Vi har allerede indgået aftaler med KYSTHJÆLPER – VI GIVER HAVET EN HÅND Danmarks Sportsfiskerforbund er projektejer. Projektet kører over de næste 4½ år fra 2021 til 2025. Biolog Erik Haar Nielsen er ansat som projektleder med støtte fra biolog Kaare Manniche Ebert. Faglig rådgiver er biolog Torben Ankjærø. Projektet bistås af to følgegrupper: Faglig støttegruppe: Aarhus Universitet, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Als Stenrev, Naturpark Lillebælt, Limfjordsrådet, Sund Vejle Fjord (Vejle kommune), Horsens Kommune, Aarhus Kommune, Assens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.

Limfjordsrådet, Aarhus Kommune, Horsens Kommune og Assens Kommune om fire pilotprojekter, som kan give os en bedre ind sigt i, hvordan man bedst muligt organiserer det frivillige arbejde, så det ikke er for teknisk eller bureaukratisk for en almindelig borger at deltage, forklarer Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og en af projektlederne i Projekt Kysthjælper. – Og sammen med en faglig arbejds gruppe vil vi også vurdere, hvordan man rent biologisk set får mest ud af den marine na turgenopretning. Hvornår er udplantning af ålegræs for eksempel den rette medicin, og hvordan indretter man de bedste stenrev til

NGO-støttegruppe: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Sportsdykkerforbund, Limfjordsmuseet, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Dansk Fritidsfiskerforening. Projektet er finansieret af VELUX FONDEN.

INDBLIK

NUMMER 3

"Forhåbentlig vil det hjælpe mange flere danskere til at tage ejerskab i havet" gavn for flest mulige planter og fisk. Vi har ganske enkelt behov for at vide mere om de metoder, man kan tage i brug, siger Kaare Manniche Ebert. Udover faggruppen skal projektets frivillige også bidrage til at indsamle viden om genopretningsprojekternes effekt. Det skal ske gennem citizen science-monitering, hvor frivillige skal være med til at indberette data om pilotprojekterne. – Lokale fritidsfiskere kommer til at få en nøglerolle i overvågningen af de kommende, nye stenrev. Her vil deres fangstindberetninger give et indblik i udviklingen af arter og antal individer på de restaurerede lokalite ter. Desuden skal det også være mu ligt for børn og unge og andre frivillige i projektet at tage til den lokale fjord eller kyst og med en ketcher indfange og registrere, hvad for noget liv, der er på det lave vande, og på den måde bidrage til overvågningen af projek tets effekter, siger Kaare Manniche Ebert.

Udplantning af ålegræs har flere fordele. Ålegræsbedene er vigtige leve- og opvækstområder for en række smådyr og småfisk og er samtidig med til at optage næringsstoffer og dermed bidrage til et sundere havmiljø.

Erfaringer skal gives videre De samlede erfaringer skal senere danne grundlag for en rapport og en værktøjskasse med konkrete vejled ninger, der kan være til inspiration for organisationer og borgergrupper, der ønsker at arbejde med marin naturgen opretning. – Lyst- og sportsfiskere har i årtier arbejdet målrettet med at forbedre forholdene i vores vandløb. Det har betydet en klar fremgang for en række fiskebestande og en forøget biodiver sitet – og vi kan godt kalde os eksper ter på det felt. I dag findes der for

NUMMER 3

INDBLIK

eksempel grundige vejledninger og kurser i, hvordan man gennemfører et vandløbsprojekt. Det skal der også være for den marine del, siger Kaare Manniche Ebert. – Vi forventer ved afslutningen af projektet at stå med en komplet, online manual, med al den informa tion, der er nødvendig for at komme godt i gang og helt i mål med et naturgenopretningsprojekt i de helt kystnære havområder. Forhåbentlig vil det hjælpe mange flere danskere til at tage ejerskab i havet, slutter han.

~ Bliv klogere ~ Andreas Findling-Rottem

Danmark ramt af IHN Syv danske dambrug og tre Put & Take-søer er siden maj blevet ramt af IHN-virus. Fødevarestyrelsen har formået at inddæmme smitten, men seks danske vandløbssystemer er fortsat omfattet af restriktionszoner, der påvirker lystfiskeriet. Virusset kan være dødelig for fisk, men smitter ikke mennesker.

an skulle fristes til at tro, at det var en dårlig og forsinket aprilsnar, da Fødevarestyrelsen den 18. maj offentliggjorde, at Danmark var ramt af endnu en smitsom og døde

forhåbentlig vil det senere kun være påkrævet i tilfælde af, at man skif ter fiskeplads til et vandløbssystem, der ikke har været berørt af IHN. Til gengæld er det lykkedes at få tilladelse til, at lystfiskere igen

lig virus – denne gang infektiøs hæmatopoietisk nekrose – også kendt som IHN, der kun er dødelig for fisk. Men det var desværre ikke tilfældet. For Fødevarestyrelsens udmel ding var ramme alvor – og smitteudbruddet har siden vist sig at få store konsekvenser for både dambrugserhvervet, mange Put & Take-søer og for lystfiskere og lystfiskerfor eninger ved de seks berørte vandløbssyste mer. Det første smittetilfælde blev registreret ved Årup Mølle Dambrug i Rohden Å-sy stemet 15 kilometer øst for Vejle. Det var første gang, at sygdommen blev registreret i Danmark – og Fødevarestyrelsen igangsatte straks et større kortlægningsarbejde med henblik på at opspore og inddæmme smit ten. Det er nu lykkedes – og arbejdet med at få tømt de berørte dambrug og fiskesøer for fisk er sat i gang. Danmarks Sportsfiskerforbund har lø bende haft møder med Fødevarestyrelsen, DTU Aqua, dambrugserhvervet og de danske Put & Take-søer for at koordinere indsatsen – og Forbundet har blandt andet arbejdet målrettet på, at nogle af de meget restrikti ve desinficeringsregler for lystfiskere skulle lempes. Det er dog ikke lykkedes endnu, men efterhånden som de smittede dambrug tømmes for fisk, forventer Fødevarestyrel sen, at EU, der fastsætter de overordnede regler for smittehåndtering, vil give lov til at lempe på desinficeringskravene. Foreløbigt skal lystfiskere desinficere sit fiskegrej efter hver fisketur i ét af de seks berørte vandløbssystemer, også selvom næste fisketur går til samme vandløb. Men

må hjemtage fisk til konsum – også ud af restriktionszonerne – så længe fiskeaffald bortskaffes med husholdningsaffaldet.

DESINFEKTIONS REGLER Lystfiskere skal rengøre og desinficere deres udstyr med et godkendt desinfektionsmiddel, efter hver fisketur i inficerede vandløbssystemer. Lystfiskere må gerne hjemtage sin fangst, så længe fiskeaffaldet bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet. Dog må der ikke hjemtages fisk fra de berørte Put & Take-søer. Sådan desinficerer du grej 1. Skyl og vask dit grej i vandhanevand. 2. Bland vandhanevand og desinfektionsmiddel som beskrevet i brugsanvisningen på desinfektionsmidlet. 3. Påfør grejet desinfektionsvæsken og lad den virke i den tid, angivet i brugsanvisningen. 4. Skyl efter med vand hanevand. Læs mere om IHN-smitten på www.sportsfiskeren.dk/IHN

INDBLIK

I-Hvad-for-Noget? Det er nok de færreste, der før har hørt om IHN-virus og derfor ved, hvad det er for en størrelse. Kort fortalt er det en virusinfektion – på linje med eksempelvis Covid eller influ enza – men som kun rammer fisk. Primært regnbueørreder i dambrug. IHN-virus spredes gennem vand, ved flyt ning af inficerede æg og fisk, typisk mellem dambrug, eller ved kontakt med kontamine rede redskaber. For eksempel fiskeudstyr eller andet udstyr, der har været i kontakt med en smittet fisk. Ifølge Fødevarestyrelsen er de yngre fisk mere modtagelige for smitte, men bliver mere resistente med alderen. Fisk, der lider af IHN, bliver sløve med pludselige korte udbrud af unormalt højt aktivitetsniveau, der normalt medfører død. De ydre kendetegn er blandt andet udstående øjne, mørkfarvning af skin det, blege gæller, mindre sår ved finnerne og opsvulmet bug. Ved rensning af syge fisk vil vævet typisk også være blegt og blodfattigt, og der kan desuden være væske i bughulen. Infektionen kan være dødelig, og for unge fisk kan dødeligheden være helt op mod 100%. Fisk, der overlever et angreb af IHN, kan være raske smittebærere og smitte andre fisk, selvom de smittede fisk ikke selv har symptomer. Al erfaring fra IHN-smitte i udlandet viser, at vilde bestande af ørreder og laks dog ikke ser ud til at blive smittet af IHN.

NUMMER 3

~ Kort nyt ~

Fiskefoder får ASC-ordning Fremover bliver det muligt for fiskefoderproducenter, der leverer foder til fiskeopdræt, at blive ASC-certificeret. Certificeringen kræver, at foderproducenterne skal redegø re for alle marine ingredienser i deres foder samt ingre diensernes bæredygtighedsstatus. Den laveste tilladte status for et fiskeri er, at det ligger i et såkaldt "fiskefor bedringsprogram" (Fisheries Improvement Project), skriver FiskerForum.dk. For hver gang en foderproducent skal have en ny certificering kræves det, at en tiltagende del af fiskene kommer fra bæredygtige kilder. Det højeste niveau er, når 100 procent af de vildtfangede råvarer kommer fra MSC-certificerede fiskerier.

Nyt biodiversitetsråd

Tænketanken Hav

Danmark skal være vildere. Det er både forskere, grønne orga nisationer og et flertal i Folke tinget enige om. Men hvordan skaber man mere vild natur på en måde, så det gavner dyr og

Havet er i en natur- og miljømæs sig dyb krise. Derfor har VELUX Fonden netop afsat 75 millioner over de næste fem år til Tænke tanken Hav. Tænketanken har til formål at samle den eksisterende

planter mest muligt? Det skal et nyt Biodiversitetsråd fremover hjælpe regeringen med at finde ud af. Rådet kommer til at bestå af en formand og otte menige medlemmer, som alle bidrager med forskellig ekspertise til, hvordan man forbedrer biodiver siteten i Danmark. Det gælder for eksempel viden om natur, miljø, økonomi og friluftsliv. Formanden og de otte medlemmer udpeges af miljøministeren for perioden 2021-2024.

viden om bæredygtig omstilling af havet og gøre den anvendelig for erhvervslivet og politikerne. Præsident i Danmarks Natur fredningsforening Maria Reumert Gjerding er udnævnt til forperson.

6.700.000 m3 Kalundborg Kommune har givet tilladelse til at øge vandindvindingen fra Tissø på Sjælland fra 4.000.000 kubikmeter til 6.700.000 kubikmeter. Men den øgede vandindvinding er til skade for den strengt beskyttede natur i og omkring søen – og i den tilhørende Nedre Halleby Å. Og i øvrigt i strid med gældende natur- og miljølovgivning. Med den nye tilladelse gambler kommunen med flere lokale virksomheders grønne profil. Danmarks Sportsfiskerforbund advarede allerede før sommeren om det ulovlige i tilladelsen – og har nu påklaget sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Lystfiskeri i beskyttede havområder Flere danske havområder er på vej til at få status som strengt beskyttede. Det er Regeringen, der som en del af den overordnede EU biodiversitetsstrategi, arbejder for, at en større del af naturen, både til lands og til vands, bliver bedre beskyttet. Foreløbigt har Regeringen peget på 4 % af de danske havområder som strengt be skyttede. Desværre er der samtidig lagt op til, at lystfiskeri per definition vil være forbudt i disse områder. Danmarks Sportsfiskerforbund bakker fuldt ud op om en bedre beskyttelse af havet, og ser gerne flere og større områder udpeget som strengt beskyttede. Men vi ser til gengæld ikke lystfiskeri som en aktivitet, der stri der med beskyttelse af naturen. Derfor opfordrer vi i et høringssvar til, at lystfiskeri ikke per definition udelukkes fra disse områder, men at man i stedet for vurderer muligheden for at dyrke lystfiskeri fra område til område.

NUMMER 3

INDBLIK

~ Kort nyt ~

4800 km

hav kan bruges til muslingefarme. Det foreslår Regeringen i sit udspil til den kommende Havplan. Arealet svarer til et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster. Danmarks Sportsfi skerforbund er kritiske overfor planen, da Forbundet mener, at muslingefarme belaster havmiljøet, og da og da farmene vil optage store kystnære områder og dermed begrænse mulig hederne for at dyrke lystfiskeri.

Gedde-boost i brakvandet Hvis bestanden af brakvandsgedder omkring Møn og Sydsjæl land skal nå tidligere tiders højder, er det ikke nok at lave en geddefabrik. Løsningen er derimod at få genetableret nogle af de naturlige gydeområder, der er forsvundet ved dræning og landindvinding. Det mener lystfiskere fra Sydsjællands Brakvandsklub, der peger på Sivet i Præstø Fjord som et godt sted at begynde. Nu arbejder Faxe Kommune og Naturstyrel sen videre med forslaget.

Husk! På Sportsfiskeren.dk/ indblik kan du finde alle tidligere udgaver af Sports fiskeren Indblik. Læs vores temanumre om: Havbrug - Ådale - Frivillighed - Fiskeplejen - Befri åerne - Konflikten på søerne - De nye lystfiskere - Havet lider - Fiskeri forbudt? - En vild Gudenå

Fiskeriminister skaffer 5 tons tun Den danske fiskeriminister Rasmus Prehn kunne tidligere på sommeren offentliggøre, at Danmark havde byttet sig til en kvote på 5 tons tun for 35 tons makreller med Spanien. De 5 tons, der svarer til cirka 15-20 tun, skal i løbet af efteråret indfanges af udvalgte lystfiskere med ekspertise i big game-fiskeri. Forskellige prøver fra tunene skal indgå i DTU Aquas forskning om tunenes færden og bestand, så man kan blive klogere på, om det senere vil være forsvarligt og bæredygtigt at fiske efter de store hurtigsvømmere.

Seneste nyt fra Danmarks Sportsfiskerforbund? Tjek www.sportsfiskeren.dk/nyheder

INDBLIK

NUMMER 3