~ Lystfiskeri med holdning ~ DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND SPORTSFISKERENINDBLIK ALTSURVIVALOFTHEFITTESTVARBEDREIGAMLEDAGE–ELLER?ØRREDENSKALHELSTKUNNEKLARESIGSELV TEMA Udsætninger 032022 For omkring 160 år siden blev de første ørreder sat ud i danske vandløb. Dengang var det dambrugsfisk, der blev hældt mere eller mindre tilfældigt ud i åer og bække. Siden har man lært meget mere om ørredens genetik og forfinet fiskeplejen. Men gavner udsætningerne egentlig bestandene og lystfiskeriet?
Lad mig slå det fast med det samme: Udsæt ninger af fisk er symptombehandling og må aldrig fjerne vores fokus fra arbejdet for en selv bærende blå natur.
Artiklerne her i Indblik handler om ørredudsæt ninger, og hvordan de kan ske på en måde, så vi holder styr på genpuljerne og ikke forstyrrer de vilde fisk. Det er hensyn, vi altid skal tage. De hensyn og overvejelser kan vi uden videre tage med over i arbejdet for at ophjælpe eller kickstarte pressede bestande af sandarter, brakvansgedder, torsk, ål og alle de andre arter, som lokalt eller i stor skala er presset i bund af overfiskeri, næringsstoffer, skarver, ødelagte habitater, rovdrift på byttefisk og alle de andre måder, vi mennesker ødelægger vores fiskebe stande på.
Der er mere brug for Danmarks Sportsfiskerfor bunds miljøarbejde end nogensinde før. Ingen må være i tvivl om, at det er den sunde, selv bærende vandnatur, vores hjerte altid banker for, og som vi lægger langt de fleste af vores kræfter i, selvom vi i mellemtiden kommer et plaster på såret med udsætninger.
Lige siden den første vandmiljøplan i 1987 har der været en erkendelse af, at vores vandmiljø er i krise, og at noget skal gøres. Her 35 år sene re er det ikke for meget sagt, at vi ikke er i mål endnu. Årsagerne er ad libitum, men tilbage står, at kysttorsk er noget, de nye generationer af lystfiskere ikke oplever, at stallinger i nogle vandløb er helt væk, og at 10 nulture i streg for kystfiskere ikke er usædvanligt.
"Så mens vi fortsætter arbejdet for et vandmiljø i topform, kan det være relevant at symptombehandle med udsætninger"
˜ Torben Kaas, formand
UDSÆTNINGER ER STADIG NØDVENDIGE
Her og nu er der brug for symptombehandling, hvis vi skal fastholde en ny generation af lystfi skere i vores dejlige hobby, så de med tiden vil tage arbejdet for en sund vandnatur videre. Vi kan ikke forvente, at de skal vente yderligere 35 år på, at fiskebestandene naturligt har fundet tilbage til deres gamle størrelser.
Så mens vi fortsætter arbejdet for et vandmiljø i topform, kan det være relevant at symptom behandle med udsætninger. For havørred skal de foretages som mundingsudsætninger med henblik på at forebygge mod fejlvandring og negativ, genetisk påvirkning af de vilde ørred bestande. Med relativt få midler kan vi på den måde få flere fisk i vandet, der forhåbentligt kan være med til at fastholde lystfiskere, mens vi venter på, at de langt mere omkostningstun ge og langsommelige natur- og miljøforbedrin ger kommer på plads.
54 NUMMER 3INDBLIK
kunne klare sig selv
Ørreden skal helst
55NUMMER 3 INDBLIK
D er var engang, hvor der var vilde ørreder til stede i stort set alle vandsystemer i Danmark. De voksede sig store ude i havet, hvorefter de vandrede op i vandløbene, fandt en gydebanke og satte næste generati on i Mengang.allerede for flere hundrede år siden begyndte spærringerne at duk ke op. Bare i det seneste århundrede er over 90 procent af alle danske vandløb blevet påvirket af menne skets aktiviteter.
– De første spærringer blev lavet af munkene i middelalderen, og det hav de med det samme konsekvenser, for så kunne ørrederne ikke komme op og gyde, og så begyndte de at forsvinde, fortæller professor Kim Aarestrup fra DTUMenAqua.spærringernes konsekvenser for ørrederne fik ingen opmærksom hed dengang, så i dag ved vi ikke, hvor meget er gået tabt.
– Man tænkte faktisk ikke over, at ørreden forsvandt, og hvis man gjorde, havde man ikke forståelsen af livscyk lus og dermed sammenhængen med spærringer. Men for omkring 150 år siden begyndte den mere etablerede biologi at opstå, og man finder ud af, at de her spærringer ikke er gode for fiskene, siger Kim Aarestrup.
Man begyndte derfor at eksperi mentere med fisketrapper, som skulle lede fiskene forbi spærringerne, men succesen var meget begrænset.
– Man ved i dag, at fiskene har svært ved at finde igennem de her fisketrapper. En af grundene er, at fiskene har svært ved at finde fiske Lasse ChristianTellingFlinker og Andreas Findling-Rottem Har ørrederne fri adgang til gydepladserne, og er vandløbet i en god stand med skjulesteder i form af vandplanter og store sten, så klarer de vilde havørreder resten selv – og der er sjældent behov for udsætninger. Foto: Martin Kielland.
For 160 år siden startede arbejdet med at skabe større ørredbestande i Danmark – og dermed et bedre fiskeri. Dengang handlede det om at hælde så mange fisk ud i vandløbene som muligt, men i dag er der kommet langt større fokus på ørredernes naturlige reproduktion.
~ Tema: Udsætninger ~
I dag foretages der to former for udsætninger: Yngel oppe i vandløbene og smolt i mundingerne. Yngeludsætningerne har en gavnlig effekt for bestandene, hvorimod mundingsudsætninger primært bidrager til et bedre lystfiskeri og i ringere grad styrker bestanden, da de mundingsudsatte ørreder overlever meget dårligere end de vilde.
56 NUMMER 3INDBLIK trapperne, fordi de følger hoved strømmen, og der kommer ofte ikke en særlig stor del af vandføringen gennem fisketrapperne. Og nogle ar ter kan slet ikke passere fisketrapper, fortæller Henrik Dalby Ravn, der er fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua. Mere eller mindre tilfældigt Det var først og fremmest for at skabe flere ørreder til lystfiskerne, at de før ste udsætninger gik i gang for omkring 160 år siden. Rationalet gik på, at jo flere fisk, der blev hældt i vandløbene, jo flere ville der være til fiskerne. – I starten foregik udsætningerne mere eller mindre tilfældigt, og man anvendte fisk, der havde været i dam brug i flere generationer. Dengang vidste man ikke meget om ørredens genetik, og man var ikke opmærk som på at anvende lokale stammer, fortæller Henrik Ravn. Det var i 1930’erne, at der begynd te at komme mere system i arbejdet med udsætninger i Danmark, og fokus var stadig på at skabe et bedre fiskeri. Biologen C.V. Otterstrøm begyndte at opsøge de lokaliteter, hvor man ville sætte fisk ud, og her undersøgte han, om vandløbene var egnede som ørredvand og vurderede samtidig, hvor stor en udsætning, der kunne laves.Hvis vandløbets tilstand var for rin ge til at huse en ørredbestand, drop pede man helt at sætte fisk ud, men hvis vandløbet havde det godt, og der var skjulesteder og opvækstpladser til yngel, så satte man så mange fisk ud, som der var plads til. Det blev starten på arbejdet med de første udsætningsplaner, som i dag har skiftet navn til planer for fiskepleje.–I1930’erne begyndte man at foretage ørredudsætninger under hensyn til vandløbenes bærekapaci tet – altså hvor mange fisk, det enkel te vandløb har plads til på baggrund af skjul og opvækstpladser. Det giver ikke mening at udsætte flere fisk, end der er plads til i vandløbet, da de ør reder, der ikke er skjul til, vil forsvinde, siger Henrik Dalby Ravn.
Under overfladen Mens de første udsætningsplaner udelukkende var baseret på C.V. Otterstrøms observationer, så gav teknologien nye muligheder for ud sætningsarbejdet i 1950’erne. Ved hjælp af elfiskeriet begyndte forskerne nu at undersøge, hvordan det i virkeligheden stod til under vandoverfladen.–Medelfiskeriet kunne man få viden om den naturlige produktion i vandløbet. Udsætningerne kunne nu foretages under hensyn til både vandløbets bærekapacitet og den naturlige reproduktion. Ved udsæt ning supplerer man op til vandløbets
I dag foretages der jævnligt undersøgelser af de danske ørred-førende vandløb for at vurdere, hvor vidt der er behov for udsætninger og i hvor høj grad. Undersøgelserne udføres ved hjælp af elfiskeri. Alle informationerne samles i det såkaldte ørredkort på fiskepleje.dk.
UDVALGET FOR REKREATIVT(§7-UDVALGET)FISKERI
Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje er nedsat efter § 7 i fiskeril oven. Udvalget rådgiver mi nister for fødevarer, landbrug og fiskeri om fastsættelse af regler, der gælder for rekreativt fiskeri og ferskvandsfiskeri samt om fiskepleje. I udvalget repræsentantersidderfra: Danmarks Fiskeriforening Dansk KommunernesFerskvandsfiskeriforeningenSportsfiskerforbundKystfiskerforeningDanmarksforDanmarkDanskAmatørfiskerforeningDanskFritidsfiskerforbundLandsforeningLandbrug&FødevarerDanmarksNaturfredningsforeningDanskAkvakulturDanskLystfiskeriDanskSportsdykkerforbundMiljøministeriet
bærekapacitet – eller man undlader at ud sætte, hvis der er en god bestand af vilde fisk fra naturlig gydning i vandløbet, siger Henrik Dalby Ravn. I starten blev der udelukkende udsat yn gel, og først senere begyndte man at holde fiskene på dambrugene i længere tid, og udsætning af ½-års fisk, 1-års fisk og smolt blev udbredt. Udsætning af smolt blev foretaget både ved mundinger og direkte på Kystudsætningernekysten.
– I smoltstadiet præges ørreden af det vandløb, den opholder sig i, hvilket gør den i stand til senere at vende tilbage til samme vandløb som gydefisk. Hvis ørredsmolt ud sættes direkte på kysten, præges de ikke af et vandløb, og det vil resultere i, at de som gydefisk trækker tilfældigt op i vandløb, hvorved man risikerer negativ effekt på de vilde bestande. Det var for at beskytte lokalt tilpassede bestande, at Wilhjelmud valget anbefalede, at udsætning af smolt direkte på kysten ophørte, forklarer Henrik Dalby Ravn. Fokus på naturlig reproduktion I samme periode kom der også fokus på, at det ikke skulle være dambrugsstammer, men derimod lokale genetiske stammer fra vilde fisk, man satte ud. Det er især også det, man har fokus på i dag.
57NUMMER 3 INDBLIK
fortsatte frem til år 2000, hvor de i stedet blev flyttet op i vandløbene på anbefaling af det såkaldte Wilhjelmudvalg, som regeringen havde sat til at lave en handlingsplan for "biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse" .
Når der udsættes yngel i et vandløb, sker det med hensyn til vandløbets bæreevne – altså hvor mange ørreder, der kan være pr. meter vandløb. På den måde sikrer man en bedre overlevelse for ørredynglen.
– Udsætningsplanerne kaldes i dag for planer for fiskepleje. Det skyldes, at fokus er ændret, så de ikke kun handler om ud sætninger, men også om, hvordan vi sikrer den naturlige reproduktion – og hvordan vi forbedrer den. Målet er, at ørredbestandene skal kunne klare sig selv, siger Henrik Dalby Ravn.Det er DTU Aqua, der administrerer udsætningerne under fiskeplejen og udar bejder planer for fiskepleje, mens Paragraf 7-udvalget, der er nedsat efter fiskeriloven, rådgiver ministeriet omkring anvendelsen af fisketegnsmidlerne. Tilladelse til at sætte fisk ud skal søges hos Fiskerikontrollen.
Henrik Dalby Ravn fortæller, at der i dag sættes fisk ud i vandløb på et biologisk grundlag, så det er vandløbenes bæreevne, der definerer, hvor meget der sættes ud. – Fiskeplejens mundingsudsætninger skal kompensere for den produktion, der ikke sker i vandløbene grundet habitatfor ringelse. Det gælder for eksempel vand løbsstrækninger, hvor gyde- og opvækst pladser er ødelagt som følge af opgravning og udretning. Formålet med mundingsud sætningerne er at skabe et bedre fiskeri. Vilde fisk = bedre fisk Ifølge Henrik Dalby Ravn er der en lang række argumenter for, at man i dag ar
– Der er kun plads til et vist antal ørred i et vandløb, og hvis man bare sætter ud, så vil de udsatte fisk kon kurrere med de naturligt producere de fisk om pladserne. Vilde ørreder er bedre til at klare sig i naturen end udsatte, og derfor bør man undgå at udsætte hvor der ikke er et behov.
Henrik Dalby Ravn understreger, at der er en masse faktorer, der hele tiden ændrer sig i naturen, som der også skal tages hensyn til i arbejdet med ørredens fiskepleje.
bejder for, at det er de vilde ørreders naturlige reproduktion, der er i fokus.
58 NUMMER 3INDBLIK
– I dag er der for eksempel flere skarver og oddere end tidligere, og så er det klart, at der er flere for lystfi skerne at konkurrere med. Vi har lavet en række undersøgelser, der viser, at smoltdødeligheden under nedstrøms vandring gennem mundinger flere steder er på 40-50 procent – alene på grund af skarver.
Grafen viser det årlige antal udsætninger i regi af Fiskeplejen. Derudover udsættes der også ørreder i privat regi, blandt andet via Havørred Fyn samt Tangeværkets pligtudsætninger.
Illustration: DTU Aqua.
– Vi ved også, at vilde ørredsmolt giver flere gydefisk. De overlever simpelthen bedre, og på den måde får man faktisk mere værdi af en vild smolt end en udsat smolt. Så vilde fisk er altså bedre i en bestand.
"Vi ved også, at vilde ørredsmolt giver flere gydefisk. De simpelthenoverleverbedre"
Ved Mølleåen, der løber ud i Øresund, er der nogle år blevet sat smolt ud til trods for, at ørrederne ikke kan trække op i vandløbet og gyde på grund af spær ringen få meter fra udløbet. Udsætningen er derfor kun med henblik på at forbedre kystfiskeriet i området.
Men jo mere naturligt varierede vandløb, vi får, jo bedre bliver deres bærekapacitet også, siger han.
ANTAL FISKEPLEJENS ØRREDUDSÆTNINGERÅR YNGEL 1/2-ÅRS 1-ÅRS STORE SMOLT KYST
Velux Fonden søsatte i juni 2021 Tænketanken Hav. Tæn ketanken har til formål at samle viden og skabe samarbej de mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere om at genoprette havet. Danmarks Sportsfiskerforbund blev i juni optaget som medlem af tænketanken. "Vi er glade for at være blevet en del af Tænketanken Hav, hvor vi ser gode muligheder for et bredt samarbejde om en af vores helt centrale dagsordener, nemlig et robust og sundt havmiljø fyldt med fisk og gode muligheder for at dyrke lystfiskeri" , siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fiskemester vinder ildsjælepris Fiskemester Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks har modtaget 15. Juni Fondens Ildsjælepris på 100.000 kr. Når fonden har valgt at give ildsjæleprisen til Søren Larsen, skyldes det ikke mindst, at han over en periode på 40 år har arbejdet målrettet for at redde den oprindelige danske at lanterhavslaks. Fra at være betragtet som uddød i Danmark findes den oprindelige danske atlanterhavslaks nu i otte vandløb i Danmark. I 1980-1981 tog Søren Larsen initiativ til undersøgelsen "Vildfiskene i Skjern Å-Systemet". Det var her, man fandt lakseyngel i Karstoft Å, på et tidspunkt hvor man ellers havde erklæret laksen for uddød i Danmark.
59NUMMER 3 INDBLIK ~ Kort nyt ~ FÅ SENESTE NYT FRA WWW.SPORTSFISKEREN.DK/NYHEDERSPORTSFISKERFORBUNDDANMARKSPÅDSFoptagetiTænketanken Hav
Hjælp på vej til sjællandske brakvandsrovfisk Vandnaturen omkring Sydsjælland og øerne er noget særligt. Historiske fangstdata såvel som relativt nutidige erfaringer viser, at området fra naturens side kan være meget frugtbart i forhold til at skabe store gedde- og aborrebestande. Men bestandene er hårdt pressede, blandt andet på grund af dårlige gyde- og opvækstfor hold. Derfor er Danmarks Sportsfiskerforbund gået med i et bredt samarbejde mellem områdets kommuner og en række organisationer inden for natur, turisme og forskning for at udarbejde en faglig anbefaling for, hvordan fiskebestandene kan blive robuste igen – til gavn for naturen, fiskene og lystfiskeriet.
Hvor bliver Gudenåens ørreder af? Med 38 vildtkameraer har DTU Aqua og de lokale sportsfiske re siden oktober 2021 overvåget en række mindre vandløb, der løber i Gudenåen og Randers Fjord. Overvågningen er en del af projekt "Havørreden tilbage til Gudenåen", og formålet har været at undersøge, om fiskeædere som fiskehejre, odder og skarv æder en væsentlig del af ørrederne. "Meget tyder på, at rovdyr og fugle kan være en markant presfaktor for ørred bestanden. I løbet af de tre første måneder med overvågning er der registreret fiskeædere ved alle de små vandløb un der to meters bredde, vi har overvåget, samt i næsten alle de lidt større vandløb. Det har særligt været fiskehejre, men også odder, mink, mårhund og skarv", siger Jan Nielsen.
– Specielt hvis man rammer en ørred helt ud i kastet, så er det altså intermediateline og dobbeltkrog, der gælder, siger Lars uden den mindste tvivl i stemmen. Her skal det nævnes, at "helt ude i kastet" er 40 meter i Lars’ tilfælde.
Det er altså en erfaren, ja i Ise fjordssammenhænge vel nærmest berømt, fluefisker, jeg er taget ud med i dag.–Jeg har fisket havørreder her i Isefjorden siden 1985, hvor jeg tog min første ud for bugten ved grillen ved Munkholmbroen. Det var på en 12 grams Flamingowobler, og jeg var i pvc-waders. Det var andre tider, siger Lars med et lille brøl. Han arbejder til daglig som specia list hos Novo Nordisk, og han undervi ser samtidig i fluefiskeri, ligesom han guider i blandt andet Isefjorden. Jeg har aftalt at mødes med ham for at få hans perspektiv på, hvordan fiskeriet – og mængden af fisk – har udviklet sig i de knap 40 år, han har fisket i fjorden.
Lars Juel Hansen sætter, naturlig vis, en kobberbasse på, der dog har en nyere justering: Den er bundet på en Kamasan b270 dobbeltkrog, for den kroger langt, langt bedre.
Havørredfiskeri kan være udfordrende, men Lars' forsøger at gøre det simpelt. Han fisker f.eks. kun med en flue, kobberbasse, 95% af tiden.
~ Tema: Udsætninger ~ ALT VAR BEDRE I
LARS JUEL HANSEN 51 år Fisket på kysten siden 1985 Bosat 15 km udenfor Holbæk Specialist ved Novo Nordisk Guide og indehaver af seatrout4you.com
GAMLE DAGE – ELLER?
Der var flere fisk, de var større, og der var nærmest garanti for fangst, hvis man besøgte Isefjorden dengang i 90’erne, siger historierne. Alligevel fanger den erfarne fluefisker Lars Juel Hansen flere fisk i dag. V inden er i sydvest, sky dækket driver, og bevæ gelserne i vandet får de små gennemsigtige rejer til at hvirvle frem fra blæretangen. Det burde være en perfekt dag, vi har valgt at besøge Tornehage i den vestlige del af Isefjorden.
60 NUMMER 3INDBLIK
Lasse AndreasTellingFindling-Rottem
"I dag skal der arbejdes meget mere for at finde fiskene end dengang. Men faktisk fanger jeg flere fisk i dag" – Lars Juel Hansen 61NUMMER 3 INDBLIK
– Det var også kendetegnende for dem, at de fór rundt i fjorden, og de havde ikke samme naturlige adfærd som vilde fisk. De fisk, der er i fjorden i dag, opholder sig helt andre steder end dengang, så som lystfisker i dag kræver det, at man kender mere til fiskenes biologi og måde at opføre sig på, siger Peter Henriksen. Et anderledes år Der står et par andre fiskere et stykke oppe på strækket her ved Tornehage.
– I dag skal der arbejdes me get mere for at finde fiskene end dengang. Men faktisk fanger jeg flere fisk i dag. Dengang kunne vi finde dem i klumper, mens de i dag spreder sig mere ud, og det gør, at For knap 40 år siden fangede Lars sin første havørred på en Flamingowobler, i dag fisker han kun med flue. Han er både fiskeguide og kasteinstruktør og har derfor fingeren på pulsen, når det kommer til, hvor fiskene er hvornår.
– Det var fisk, der kom fra gamle jy ske dambrugsstammer, og selvom de var aldeles uegnede til at klare sig og reproducere sig, blev der en del fiskeri ud af det, forklarer Peter Henriksen.
– Det har været et ganske godt forår for mig, men jeg kender mange andre, der synes, at det har været svært. Nogle steder plejede der at være tanglopper i massevis, men i år har der ikke været nogen, og for eksempel har en sikker plads som Tempelkrogen slet ikke fisket, som den plejer at gøre.
De har heller ikke fanget noget endnu. Men det har også været et anderledes år ved fjorden, ifølge Lars. Han vurderer, at omkring 20 pro cent af hans ture er 0-ture.
62 NUMMER 3INDBLIK
Alligevel er Lars ikke i tvivl om, at hans fiskeri er bedre i dag, end det var, da dambrugsstammerne domi nerede i fjorden.
Forvirrede fisk – I årene efter jeg startede med at fiske i fjorden, var der nogle pladser, der fiskede ekstremt godt, som for eksempel Vellerup Vig, der ligger på den anden side af fjorden. Der var så mange fisk, at vi kunne se 2-3 kilos fisk hoppe fri af overfladen, og de huggede både på bombardaflåd og flue, hvis man fiskede med det, fortæller Lars. Det var først og fremmest fisk, der kom fra de massive udsætninger, som for rundt i fjorden dengang. Det fortæller biolog Peter Henriksen, der blandt andet rådgiver kommuner og Fishing Zealand om fiskepleje, og som var med til at stifte Sjællands Ørred sammenslutning i midten af 90’erne. Han er arkitekten bag projekt vildfisk i Isefjorden.
Under tiden med kystudsætninger i Isefjorden var fiskene tit samlet på få og faste lokaliteter, hvor et rent bonanza-fiskeri kunne finde sted. I dag skal der ledes mere efter dem, og Lars skifter ofte plads 2, 3 eller 4 gange på en tur – men fanger i dag faktisk mere end dengang. de er sværere at finde, siger Lars og fortsætter:–Jegerselvfølgelig blevet klogere på, hvordan jeg skal fange dem, men først og fremmest kræver det, at man bevæger sig en masse, og man kan ikke hvile på de foregående års erfaringer. For hvert år kan forholdene, og stederne fiskene er, forandre sig, så det gælder om at have antennerne ude, for der er ingen garanti for sikre pladser længere.
63NUMMER 3 INDBLIK
– Det er også helt okay, for det er en del af udfordringen, når man fisker efter havørreder på kysten. Bare det ikke er hver gang, slutter Lars Juel Hansen.
Selv en 0-tur kan ikke tage det gode humør fra Lars Juel Hansen, men han mener nu alligevel at jævnlige fangster er vigtige – især hvis nybegynderen skal fastholde interessen i lystfiskeriet.
Vigtigt med fangst Som hos de fleste lystfiskere har ambitionerne om at fange noget også udviklet sig for Lars gennem hans knap 40-årige havørredkarriere. Det kan stadig være en god tur, selvom han ikke fanger noget – men det er dog ikke det samme som, at han ikke gerne vil mærke trækket fra en –ørred.Vifiskere har brug for at fange fisk. Måske ikke altid, men engang imellem. Ikke mindst for begyndere er det vigtigt, at de oplever, at det faktisk kan lade sig gøre, så det ikke bare er som at kaste ud i en stor vandpyt. Det kan jeg tydeligt mærke på mine kursi ster og dem, jeg underviser, siger Lars, mens han hjuler linen ind og vader igennem blæretangen mod land. Selvom der både var vind fra sydvest, drivende skyer og hoppende rejer, så blev det til en 0-tur i dag ved Tornehage. Fiskene skal åbenbart findes et andet sted.
Havørrederne farer rundt overalt i de danske farvande, men vender oftest hjem, hvor de kommer fra – og så spiller den naturlige selektion en større rolle, end vi måske tror. Vi har talt med genetikeren Dorte Bekkevold fra DTU Aqua om havørredens DNA.
Danmarkskort med overblik over havørredstammernes genetiske ligheder. Jo mere ens farverne er, jo mere genetisk ens er havørredbestandene. Kilde: DTU Aqua. Lasse AndreasTellingFindling-Rottem og Christian Flinker
I Danmark ligger vi ifølge Dorte Bekkevold i et "evolutionært smør hul", når det kommer til havørreder: Vi har Østersøen til den ene side og Nordsøen til den anden, og det bety der, at vi har mere varierede miljøer end i andre lande – hvilket højst sandsynligt er grunden til, at der er så forholdsvis store genetiske forskelle mellem de danske ørreder, forklarer hun og tilføjer:
– De genetiske mønstre vi ser fra lokalt, til regionalt og artsniveau pas ser meget fint sammen med, hvordan vi opfatter fordelinger af ørredbestan de fra indvandringen efter sidste istid til nutiden.
P å et kontor hos DTU Aqua i Silkeborg har genetikeren Dorte Bekkevold de seneste 10 år gravet sig ned i, hvad det egentlig er, der foregår allerdy best inde i Sammenørreden.medkollegaer fra Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland har hun indsamlet prøver fra ørre ders gydebestande og registreret deres genetiske fingeraftryk. – Vi studerer havørredens DNA, for at vi blandt andet kan bruge det som en indgang til rådgivning og forvaltning af bestandene, fortæller DorteHunBekkevold.finderetdanmarkskort frem, der er fyldt ud med pletter i forskelli ge farver og nuancer.
Ifølge Dorte Bekkevold handler det først og fremmest om at finde ud af, hvordan vi skaber de bedst mulige forhold, når der laves fiskepleje.
gen-profil for at klare sig bedst mu ligt, forklarer Dorte Bekkevold. – De genetiske fingeraftryk siger noget om de forskelle, der er på ørre derne, men som udgangspunkt siger de ikke noget om, hvorfor der er de her forskelle. Det er et arbejde, vi er i fuld gang med.
64 NUMMER 3INDBLIK
SURVIVAL OF THE FITTEST
– Vi registrerer de genetiske fin geraftryk som farvekoder på kortet, og jo mere ens farverne er, jo mere genetisk ens er bestandene. Og no get tyder på, at der er lokale tilpas ninger, som rent biologisk betyder, at de her fisk skal have en specifik
De genetiske forskelle Men hvad er det så, generne kan for tælle, som kan bruges i arbejdet med at skabe bedre forhold for de danske ørreder, og for de lystfiskere, der gerne vil have dem på krogen?
– Hvis vi antager, at alt det med ørredens tilpasning til det enkelte vandløb ikke holder stik, og det bare handler om at finde et godt gydestryg, og så er det ellers lige meget, hvor i
~ Tema: Udsætninger ~
65NUMMER 3 INDBLIK "Alt tyder på, at det vigtigste for at skabe store sunde bestande er, at man – hvis man absolut skal udsætte fisk – kun sætter fisk ud med gener, der matcher de lokalt bestande"tilpassede
– Men hvis man stopper med at sætte dambrugsstammerne ud, så kan vi se, at dambrugsgenerne lige så stille forsvinder gennem de næste ge nerationer. Den naturlige udvælgelse vil simpelthen af med dem, fortæller Dorte Bekkevold og uddyber:
Dorte Bekkevold fortsætter: – Hvis ikke det var tilfældet, ville vi ikke forvente at se så store forskelle mellem gen-profilerne, som vi gør. Så ville det for den enkelte ørred være hip som hap, om den gyder i det ene eller det andet vandløb, og man ville hurtigt se en udvanding af de genetiske for skelle mellem de danske vandløb.
og det gjorde, at der i høj grad blev udsat ørreder fra dambrug rundt om i Danmark.–Deher ørreder fra stammer af dambrugsfisk var dejligt store, og de voksede som død og djævel med store flotte røde prikker, og lystfisker ne var glade for dem – de klarede sig bare virkelig dårligt ude i naturen. Det er ikke helt det samme som at sætte gravhunde ud i en ulvebestand, men det er ikke så langt derfra, siger Dorte Bekkevold.–Mankan sige, at det var lidt det samme som en put&take-sø, og det er der jo også mange mennesker, der nyder. Men det hænger ikke sammen biologisk set, hvor det skal være gode, store selvproducerende bestande, der er målet.Undersøgelser fra blandt andet Varde Å og Skjern Å viser dog, at hvis man sætter en helt masse opdræts fisk ud, så vil de, selvom de er svagere end de vilde, udvande de vilde i læng den, simpelthen fordi der er så mange flere af dem.
Danmark den kommer fra, så ville vi ikke se de her genprofiler, men så ville vi se, at generne var meget mere ens i hele Danmark. Så der er et eller andet i systemet, der er med til at opretholde de genetiske forskelle. Det betyder kort sagt, at selvom miljøerne på overfladen ligner hin anden, kan der være store forskelle imellem dem, som vi ikke helt har styr på, fra en ørreds synsvinkel.
For at finde ud af, hvordan ørrederne bevæger sig rundt, er forskerne hos DTU Aqua også ved at skabe en data base over, hvor fiskene, som lystfisker ne fanger, kommer fra. – På for eksempel Bornholm kan vi se, at de fleste fisk kommer fra områ det, men der er også en del tyske fisk imellem, ligesom enkelte fra Limfjor den svømmer hele vejen til Bornholm, forklarer Dorte Bekkevold og tilføjer, at om foråret er det flest limfjordsfisk, der fanges på Djursland, mens det om efteråret først og fremmest er lokale fisk, der fanges.
Vores resultater tyder altså på, at de danske ørreder er tilpasset bestemte vandløbsmiljøer. Det kan handle om blandt andet den naturlige kemi i vand løbet, geologien og temperaturer.
– Og så er der noget med Limfjor den, hvor vi kan se, at de vilde fisk er meget resistente overfor indblanding af dambrugsørreder. Selvom der er sat massevis af dambrugsørreder ud, er deres gener simpelthen forsvundet som dug for solen. Måske er det fordi, limfjordsørrederne farer hele Danmark rundt, og det er dambrugsørreder sim pelthen ikke gearede til. Én genetik pr. vandløb? Men hvad betyder denne viden så for, hvordan man arbejder med fiskepleje og udsætninger i dag.
– Vi kan for eksempel se, at en ørred fra Limfjorden har en meget anderle des genprofil end en fra Roskilde Fjord.
Dambrugsfisk klarer sig dårligt For et par årtier siden var der end nu ikke fokus på ørredens genetik,
– Det ser ud til, at over tid forsøger den naturlige selektion at sparke dam brugsgenerne ud. Det ses blandt andet ved, at ørrederne over tid får en senere kønsmodning, som er kendetegnende for de vilde fisk. Helt i modsætning til en dambrugsstamme-fisk, der ofte er genetisk 'gearet' til at modne hurtigere og derfor kan være mindre end en gen nemsnitlig vild opgangs-havørred.
De farer rundt i Danmark
– Alt tyder på, at det vigtigste for at skabe store sunde bestande er, at man – hvis man absolut skal udsætte fisk –kun sætter fisk ud med gener, der mat cher de lokalt tilpassede bestande. Det kan enten være fra det lokale vandløb eller fra nabovandløb med lignende gen-profiler, så det gør så lidt skade på de vilde bestande som muligt, forklarer Dorte Bekkevold.
– Vi har ikke beregninger for konkre te danske bestande, men hvis vi ikke havde sat dambrugsfisk ud, som de lokale vilde fisk skulle konkurrere imod, men kun have udsat afkom af lokale vilde fisk, så ville bestandene sandsyn ligvis have været meget stærkere, end Fiskemester Linda Bollerup Høgh fra Fyns Laksefisk sætter fisk ud i Gevninge Å, der løber til Roskilde Fjord. Forskningen viser, at der kan være store genetiske forskelle på ørrederne – for eksempel er ørreder fra Roskilde Fjord markant anderledes end ørreder fra Limfjorden. Foto: Bernt Foss Rene Grimm.
66 NUMMER 3INDBLIK
Bandeleder Rune Hylby fra Den Sjællandske Grusbande har i årevis arbejdet målrettet med vand- og fiskepleje på Sjælland. Her ses han med en hanfisk fra Elverdamsåen. Moderfiskene stryges for æg og sæd, så der til sidst kan udsættes lokalt tilpassede smolt i mundingen.
Dorte Bekkevold anbefaler, at man hovedsageligt fokuserer på at reetablere gyde- og opvækstområder, da det er fundamentet for vilde ørredbestande – og dermed også et bredt genetisk materiale. Kort sagt ørreder, der er bedst muligt tilpasset et vildt liv i deres lokalområde.
67NUMMER 3 INDBLIK
– Efter man er gået over til kun at bruge lokale moderfisk, er problemer ne med de dårligere tilpassede dam brugsgener tilsyneladende på retur, selvom vi absolut ikke er i mål med alle bestande. Så man har førhen – i den bedste mening – skudt sig selv lidt i foden med de her udsætninger. Det er dog ikke helt så enkelt, at man kan tale om, at der er én genetik pr. vandløb, forklarer Dorte Bekkevold.
hvad man opnåede med dambrugsud sætningerne, siger hun.
– Det er for så vidt rigtigt, men der er nuancer i det. Hvis du for eksem pel tager en række tilløb til Mariager Fjord, kan vi ikke se de store genetiske forskelle. Så det tyder på, at hvis en fisk kommer fra et tilløb til Mariager Fjord og tager ud i havet, og når den så vender hjem igen, så er det ofte ikke et specifikt vandløb, den homer til (red: har hjeminstinkt for). Den homer primært efter Mariager Fjord. Sådan ser det i hvert fald ud, siger hun og tilføjer, at det også sker, at ørreder rammer totalt forkert, når de søger op i vandløbene. Sjælland er udfordret Dorte Bekkevold forklarer, at man nog le steder i Østdanmark er udfordret. Derfor er der også und tagelser for, at der altid skal bruges moderfisk fra samme lokale stamme. – Der er en masse ildsjæle, der prø ver at skabe gode betingelser på Sjæl land, og der kan mangle moderfisk. Så de lokale foreninger har flere steder gennem tiden skullet købe udsæt ningsfisk fra blandt andet Kolding Å, og det er selvfølgelig ærgerligt, at man ikke har nok lokale moderfisk, men det er nok heller ikke en god ide bare at fange hovedparten af de relativt få havørreder, der naturligt går op i en å og på den måde forstyrre den naturlige reproduktion, der trods alt er, siger hun og –uddyber:Forbare 15 år siden var man visse steder mere fokuseret på, at fiskene kun skulle sættes ud ved det vandløb, de kom fra. Men med udgangspunkt i de genetiske analyser, er vi nu blevet bedre til at vurdere, hvilke bestande der kan udsættes hvor i Danmark, sådan at vi ikke blander æbler og pærer og samtidig sørger for, at den naturlige udvælgelse har genetisk variation nok at arbejde med. En gulerod til lystfiskerne – Vores rådgivning vil til enhver tid være, at man skal sørge for at gøre habitatet så godt som muligt for ørreden. Man skal reetablere gyde- og opvækstområderne, fjerne spærringer og så videre. Man skal hjælpe de lokale bestande til at hjælpe sig selv. Alt tyder på, at den naturlige udvælgelse spiller en væsentlig rolle, og derfor er det vigtigt med bredt genetisk materiale, forklarer hun. – Men der er flere knapper at skrue på. Vi ved godt, at det er et kæmpe ar bejde, som lystfiskerne gør i forhold til at hjælpe med det her, så der skal lige som også være en gulerod i forhold til, at der er fisk at fange. Vores rådgivning sigter efter at sikre, at de udsætninger, der foretages, ikke skader de naturlige bestandes genetiske potentiale. Det nye er, at vi har udviklet – og fortsat udbygger – rigtig gode genetiske red skaber til at vurdere dette.
68 NUMMER 3INDBLIK Miljøstyrelsen svigter Tuse Å Tuse Å ved Holbæk blev i 2018 ramt af en stor gylleforure ning, der slog alt liv ihjel i 15 km af åen og dens tilløb. Sagen er siden blev behandlet som en miljøskadesag, hvor forurene ren blev påbudt at genoprette naturen i åen. Siden er der kun sket begrænsede indsatser, men alligevel betragter Miljø styrelsen sagen som afsluttet. Uholdbart, mener Danmarks Sportsfiskerforbund og Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der har påklaget afgørelsen.
VOP3: Uambitiøs og underfinansieret Danmarks Sportsfiskerforbund afgav d. 22. juni hørings svar til den sidste og tredje vandområdeplan 2021-2027. Ifølge forbundet kan planen ikke føre Danmark i mål med at indfri EU’s krav om god økologisk tilstand i søer, vandløb og på kysterne. "Vi halter gevaldigt efter, når det kommer til at sikre et sundt vandmiljø med robuste fiske bestande. Derfor skal ambitionerne skrues markant op, der skal afsættes mere økonomi og unødvendigt bureau krati skal aflives", påpeger DSF blandt andet.
Sportsfiskerforbund, har sendt fælles anbefalinger til Esbjerg Kommune om klima-, natur- og passageløsning ved Ribe Å i Ribe By. "Ribe Å har et enormt potentiale.
Hvis det lykkes at få en god passageløsning i Ribe, er jeg sikker på, at fiskene hurtigt vil kvittere, og at lystfiskerne kan glæde sig til et suverænt godt fiskeri i åen", siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. Fang, men spis ikke, Københavner-torsk Fødevarestyrelsen fremlagde tilbage i april i år et forslag om et totalforbud mod fiskeri efter torsk i Københavns Havn på grund af forhøjede mængder af kviksølv i torskene. Danmarks Sportsfiskerforbund og den lokale Fiskeklub København men te, at et fiskeriforbud var for vidtgående og foreslog i stedet et hjemtagningsfor bud. Det er nu blevet hørt, og det vil derfor fortsat være muligt at fiske efter torsk i havnen.
3
En bred gruppe af interessenter, inklusiv Danmarks
Passage på vej i Ribe
~ Kort nyt ~ meter bræmmer bliver nu obligatorisk om kring danske vandløb og søer fra 2023. Det er et af resultaterne af den nye landbrugsre form. Bræmmerne er både med til at sikre en mindre udvaskning af kvælstof til vandmil jøet, samt en mere rig natur i og omkring søer og vandløb.
Opstrøms Ribe er der gennemført en række initiativer for at forbedre åens natur og dermed også gyde- og op vækstmulighederne for laks, ørred og andre fiskearter.
