Indblik 4 2019 by Danmarks Sportsfiskerforbund

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

04 2 019

~ Lystfiskeri med holdning ~

DEN MARINE FISKEPLEJE

FREMGANG I DE FERSKE VANDE

FISKETEGNET SIKRER FISKEPLEJEN

TEMA

Fiskeplejen Du har sikkert betalt til det i årevis: Det lovpligtige statslige fisketegn, der for lystfiskere koster 185 kr. om året. Men hvad går dine penge egentlig til? Sportsfiskeren sætter fokus på fisketegnsmidlerne og fiskeplejen.

~ Leder ~

"I Danmarks Sportsfiskerforbund mener vi, at det er nødvendigt med en prisstigning på fisketegnet, så Fiskeplejen ikke udhules" ˜ Verner W. Hansen, formand ˜

HÆV PRISEN PÅ FISKETEGNET Det var et afgørende gennembrud, da det i 1993 endelig blev vedtaget, at vi i Danmark skulle have et lovpligtigt lystfiskertegn. Dermed blev den danske fiskepleje selvfinansieret, og det satte en tyk streg under lystfiskernes mangeårige vilje til at bidrage positivt til ophjælpning af de vilde fiskebestande. Samtidig blev der skabt et stabilt økonomisk fundament, der har været grundlaget for en vedvarende og målrettet indsats for en lang række fiskearter i vores åer, søer og i havet i snart 30 år. Kombinationen af den store frivillige indsats, der foregår ude i foreningerne, og det økonomiske tilskud til Fiskeplejen har også gjort det muligt at stille større krav til politikerne i kommuner og i Folketinget om at bakke yderligere op om fiskeog vandplejearbejdet. Men det stærke fundament er ved at slå revner. I 2008 indløste 159.490 personer årstegn, i 2018 var tallet faldet til 135.082 personer. Det er naturligvis en ærgerlig udvikling, som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund og i vores medlemsforeninger arbejder på at få vendt. Positivt er det dog, at salget af ugetegn og især dagstegn er steget, men samlet set er indtægterne fra

fisketegnet alligevel faldet. Behovet for at gøre en indsats for vores vilde fiskebestande er til gengæld ikke faldet. Mange steder er der sket klare forbedringer, det kan du blandt andet læse om i denne udgave af Indblik, men der er stadig lang vej for en lang række fiskearter, når det kommer til at kunne opnå stærke, selvreproducerende bestande. Fiskebestandene og dermed også det gode lystfiskeri er altså fortsat afhængigt af Fiskeplejen. Det obligatoriske fisketegn koster i dag 185 kr. årligt, og prisen er ikke blevet reguleret siden 2012. I Danmarks Sportsfiskerforbund mener vi derfor, at det er nødvendigt med en prisstigning på fisketegnet, så Fiskeplejen ikke udhules. Det kunne samtidig også være rimeligt at fjerne den undtagelse, der er for folkepensionister, som med de nuværende regler ikke skal indløse fisketegn, så man bliver ligestillet med fritidsfiskerne, hvor der ikke er undtagelse for pensionister. Lad os endnu engang vise, at vi som lystfiskere gerne går forrest i kampen for et sundt vandmiljø med stærke, vilde fiskebestande.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

~ Tema: Fiskeplejen ~ Andreas Findling-Rottem Andreas Findling-Rottem, Kaare Manniche Ebert og Peter Henriksen

Det er muligvis noget af det billigste "fiskegrej", du ejer. Men tag ikke fejl. Det giver flere fisk på tasken i det lange løb, end meget andet moderne og dyrt fiskegrej.

Fisketegnet sikrer Fiskeplejen Du har sikkert betalt til det i årevis: Det lovpligtige, statslige fisketegn, der for lystfiskere koster 185 kr. om året. Men hvad går dine penge egentlig til? Sportsfiskeren sætter fokus på fisketegnsmidlerne og Fiskeplejen, og hvordan dit bidrag bliver til flere vilde fisk i ferskvand og de kystnære områder.

u har måske ikke tænkt synderligt over dem. De 185 kroner, du årligt betaler for dit fisketegn. Det er jo lovpligtigt og dermed påkrævet for at få lov til at fiske i havet og i åer, samt de fleste danske søer. Men pengene fra fisketegnet – bedre kendt som fisketegnsmidlerne – er faktisk helt essentielle i arbejdet for at forbedre lystfiskeriet herhjemme. Det har de været helt siden 1993, hvor lystfiskertegnet blev indført. Dengang havde Danmarks Sportsfiskerforbund allerede over en årrække arbejdet på at få indført et statsligt

NUMMER 4

fisketegn. Argumentet var, at alle danske lystfiskere skulle bidrage til Fiskeplejen – og ikke kun de foreninger og deres medlemmer, der i forvejen beskæftigede sig aktivt med udsætning af fisk og reetablering af gyde- og opvækstområder. Men til trods for, at et lovforslag om et obligatorisk fisketegn havde været oppe i Folketinget en håndfuld gange, var det aldrig blevet vedtaget. Men det skulle vise sig, at en ung folketingssuppleant for Kristeligt Folkeparti ved navn Jørgen Kvist skulle lave om på det. Jørgen Kvist var selv ivrig lystfisker, og han kunne derfor se de gode perspektiver, der lå i, at lystfiskerne selv kunne bidrage til udviklingen af fiskeri-

SPORTSFISKEREN

et gennem et fisketegn. Han gik derfor systematisk til værks og undersøgte, hvad der havde været i vejen for at få gennemført lovforslaget. Små knaster og problemer ved lovforslaget blev på den baggrund rettet til, og han fik på ny fremstillet forslaget på Borgen, og denne gang blev det vedtaget. Per 1. januar 1993 var lystfiskertegnet dermed en realitet. Indtil da havde Fiskeplejen været på Finansloven, som siden 1987 havde tilført 10 millioner kroner årligt til ophjælpningen af de vilde fiskebestande. Og tre år senere, i 1990, var fritidsfiskertegnet blevet indført, som også bidrog til Fiskeplejen. Men med indførelsen af lystfiskertegnet blev Fiskeplejen

DTU AQUA, FISKERIPOLITISK KONTOR OG §7-UDVALGET I dag bliver arbejdet i fiskepleje-regi gennemført efter 3-årige handlingsplaner, som DTU Aqua udarbejder for Fiskeripolitisk Kontor under Udenrigsministeriet.

Uddannelse af frivillige er en central del af Fiskeplejen. Oprindeligt betalte sportsfiskerforeningerne selv for uddannelse i vandløbsrestaurering samt for elfiskekurser, men de sidste mange år er kurserne blevet finansieret via Fiskeplejen. De seneste 10 år har 500 frivillige deltaget i restaureringskurser og 200 deltaget i elfiskekurser i regi af Fiskeplejen.

efterhånden selvfinansieret af alle dem, der benytter sig af det rekreative fiskeri.

selv. Målet er at skabe optimale miljøforhold i ferskvand og ved kysterne, så fiskebestandene kan klare sig selv uden vores

kommer til Fiskeplejen siger Anders Koed. Netop fordi der stadig er mange fiskearter og -bestan-

Selvreproducerende bestande Selvom den danske fiskepleje har været systematiseret siden 1987, og foreninger og sammenslutninger i årtier inden da har bidraget med egne midler og manpower for at få skabt sunde og robuste fiskebestande, er der mange steder fortsat et stort behov for en målrettet indsats for at hjælpe fiskebestandene på vej. Både i ferskvand og i saltvand. Det understreger Anders Koed, vicedirektør i DTU Aqua. – Populært sagt er målet med den danske fiskepleje, at den skal overflødiggøre sig

hjælp. Det er en kæmpestor opgave, og vi er allerede kommet rigtig langt. Der er mange eksempler på, at især ørredbestande nu kan klare sig selv. Dog må vi også sige, at der stadig er et stykke vej til, at vi er i mål, fortæller han. – Nogle steder mangler vi viden om, hvordan vi får mest muligt ud af vores indsatser – både lokalt og nationalt. Derfor går en ikke uvæsentlig del af Fisketegnsmidlerne i dag til undersøgelser og monitering af de arter, som er mest relevante for det rekreative fiskeri. Dét er det lange, seje træk, når det

de, der er langt fra sit fulde potentiale og mangler egnede gyde- og opvækstforhold, handler en stor del af den nuværende fiskepleje også om at styrke fiskebestandene her og nu gennem opfiskning af moderfisk og udsætning af yngel og ungfisk. – Godt 12 mio. kroner af de samlede ca. 38,5 mio. kroner i Fiskeplejen går i dag til udsætning af fisk som skrubbe, pighvarre, helt, ørred, ål, laks og krebs. Det er nødvendigt for at have fiskebestande, der kan tåle at blive fisket på, siger Anders Koed.

Handlingsplanerne er sammensat efter ønsker og rådgivning fra Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje – det såkaldte §7-udvalg. §7-udvalget består af repræsentanter for lystfiskere, fritidsfiskere, bierhvervsfiskere, erhvervsfiskere samt DN, L&F, Dansk Akvakultur, KL, Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen. En stor del af ansvaret for den praktiske gennemførelse af handlingsplanen, bl.a. alle fiskeudsætninger, har Fiskeripolitisk Kontor uddelegeret til DTU Aqua.

FISKEPLEJENS ØKONOMI 2019 Af de ca. 38,5 mio. kr. fra de indløste fisketegn går 10,5 mio. kr. til vandløbsrestaurering, ca. 12 mio. til udsætning af laks, ørred, helt, gedder, krebs, skrubbe, pighvar og ål, ca. 12 mio. kr. til undersøgelser, monitering og rådgivning, samt 4,3 mio. kr. til administration af fiskeplejeordningen.

Gruspuljen på 0,5 mio. kr. kan frit søges af sportsfiskerforeninger landet over. Hvert år fører det til minimum 20 restaureringsprojekter til gavn for fiskebestandene.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

"Populært sagt er målet med den danske fiskepleje, at den skal overflødiggøre sig selv" ˜ Anders Koed ˜

Forsigtighedsprincippet Mange lystfiskere ville måske ønske, at man mangedoblede udsætningerne af en række fisk. Jo flere fisk, jo mere er der at fange, kunne man foranlediges til at tro. Men den fremgangsmåde er ikke holdbar, påpeger Anders Koed. – I Fiskeplejen arbejder vi med et bæredygtighedsprincip, så vi

I 2019 blev der i regi af Fiskeplejen udsat i omegnen af 2 millioner ørreder – fra yngel til smolt. I de vestvendte laksevandløb blev der derudover udsat 270.000 lakseyngel og i Gudenåen blev 20.000 laksesmolt udsat.

Rådgivning og uddannelse DTU Aquas forskning inden for rekre-

lag for vores regulering og forvaltning af fiskeriet herhjemme, f.eks.

ikke kommer til at skabe utilsigtede forandringer i naturen og i de vilde fiskebestande. Det er helt centralt for en vellykket fiskepleje, at man f.eks. tager hensyn til, hvor mange fisk, der kan være på en give lokalitet, hvilke fiskearter der er oprindeligt hjemmehørende i et bestemt område, og om fiskene eksempelvis er genetisk tilpassede og hvordan de påvirker det omgivende miljø. Ellers er der risiko for, at man påvirker naturen i en forkert retning og skaber ubalance i økosystemet. Og desuden har det vist sig, at den bedste og mest effektive måde at hjælpe fiskebestandene på er gennem en målrettet indsats for at forbedre miljøet.

ativt fiskeri spænder vidt, men har overordnet fokus på fiskeri i ferskvand og kystnært, kystøkologi og populationsgenetik – mere præcist forskning i fiskegenetik hos fisk. Derudover bliver der forsket i naturlige og menneskeskabte forhold, som påvirker fiskebestandene. – Forudsætningen for en effektiv fiskepleje ligger i at få videreformidlet forskningsresultaterne, så udsætningsforeninger, lystfiskere, fritidsfiskere, vandplejefolk, myndigheder, osv. kan målrette deres arbejde med bestandsophjælpning af fiskebestande, der er relevante for det rekreative fiskeri. Samtidig er forskningen med til at danne grund-

fredningstider og fredningsbælter, forklarer Anders Koed. Det er DTU Aquas fiskeplejekonsulenter, som bidrager med 2½ årsværk, der formidler forskning og viden om fiskepleje i vandløb, søer og kystnære områder. Fiskeplejekonsulenterne varetager bl.a. også uddannelsen af frivillige lystfiskere, der ønsker at bidrage til vand- og fiskeplejen i deres foreninger. DTU Aqua har i årevis udbudt en grunduddannelse i elektrofiskeri for både lystfiskere, myndigheder og konsulenter, der er lovpligtig for at kunne udøve elektrofiskeri i Danmark, samt en grundlæggende og videregående uddannelse i vandløbsrestaurering. – Kurserne i vandløbsrestaurering tager sit udgangspunkt i den nyeste viden og forskning, der findes på området. De er baseret på DTU Aquas vejledning i vandløbsrestaurering, der anbefales af Miljøstyrelsen. Ved at følge vejledningen sikres det, at der tages hensyn til fiskenes biologiske og økologiske krav samtidig med, at restaureringen ikke skaber problemer for vandløbenes evne til at aflede vand. Kurserne er de eneste af sin art, der udbydes i Nordeuropa, siger Anders Koed. Fisketegnsmidlerne vender på den måde netop tilbage til de lystfiskere og fritidsfiskere, der har indbetalt dem. Blandt andet igennem direkte udsætninger af yngel, men altså også gennem uddannelse og rådgivning.

Monitering af fiskenes vandring giver unik viden om fiskenes vandringsmønstre og overlevelsesrate. Det kan blandt andet have stor betydning for udsætningspraksis.

NUMMER 4

SPORTSFISKEREN

~ Tema: Fiskeplejen ~ Andreas Findling-Rottem Andreas Findling-Rottem, Martin Kielland, Søren Berg og Daniel Lindvig

Fremgang i de ferske vande Allerede omkring 1865 blev der første gang udsat ørreder i danske vandløb. Det skete sporadisk og i beskedent omfang. Siden da er fiskeplejen i ferskvand blevet sat i system, og det har haft en markant positiv effekt på dagens lystfiskeri.

pærringer, dårlig vandkvalitet – Siden 2012 har Fiskeplejen bidraget med eller mangel på gydegrus og 10 mio. kr. årligt til fjernelse af spærringer og skjul. Udfordringerne for de vandløbsrestaureringer. Der er tale om en betydanske havørreder og laks har delig national indsats til forbedring af naturtilværet og er stadig mange. For standen i vandløb, åer og søer gennem vandsøens rovfisk er billedet en løbsrestaurering, bl.a. med henblik på at sikre smule anderledes. Her er det forbedring af levestederne for dyre- og plantelisærligt søernes vandkvalitet vet samt genoprette gydepladser og passage for og fiskesammensætning, der har betydning for, vandrefisk, forklarer Anders Koed, vicedirektør i om en bestand er i balance. Og enkelte steder DTU Aqua. spiller kommercielt redskabsfiskeri også ind på De 10 millioner fordobles af EU-midler og blibestandene. ver dermed til 20 millioner. Det betyder faktisk, Principperne for fiskeplejen i strømvand og at de danske lyst- og fritidsfiskere dækker næsøer er dog overordnet set de samme. Der er sten en tredjedel af de samlede årlige nationale grundlæggende tre knapper at skrue på: Forbedudgifter til vandløbsrestaurering. ringer af fiskenes gyde-, opvækst- og levesteder, Det faglige ansvar for anvendelsen af midlerne udsætning af fisk eller regulering af fiskeriet. Med ligger hos Miljøstyrelsen, der prioriterer indsatsen de tre redskaber er det over de sidste tre årtier i henhold til vandplanerne. Vandløbsrestaurerinmange steder lykkedes at styrke fiskebestandene gen med gydegrus er dog kun én del af indsatsen. og forbedre det danske lystfiskeri. Og når snakken Pengene går også til fjernelse af spærringer, i dag falder på biodiversitetskrisen i genslyngning af vandløb, etablering Danmark, er de danske vandløb fakaf sandfang og en række andre initia3-DOBLING AF tisk ét af de eneste eksempler, der tiver, der skaber bedre levevilkår for ØRREDYNGEL skiller sig positivt ud. Her kan spores vandløbenes fauna og flora. Udlægningen af gydegrus en fremgang. øger bestanden af ørredynFiskeudsætningerne forbedres gel med cirka 175 procent i Vandløbsrestaurering virker Vandløbsrestaureringen står dog gennemsnit, dvs. næsten Det er efterhånden godt dokumenendnu ikke alene, da der fortsat en tredobling. Det viser teret, at vandløbsrestaurering, hvor er behov for udsætning af fisk en specialerapport, hvor effekten af vandløbsrestauman forbedrer fiskenes gyde- og mange steder. I dag finansierer rering på ørredbestanden er opvækstområder, har vist sig at være fisketegnsmidlerne udsætninger i undersøgt. 71 vandløbsstatimeget effektfuldt, når man ønsker vandløb af arter som ørred, laks og oner blev elfisket før og efter at genskabe naturlige fiskebestanål. Det foregår anvisning i planer for udlægning af gydegrus. de. Netop derfor går en stor del af fiskepleje, der dækker alle relevante Fisketegnsmidlerne i dag også til åsystemer, og som tager hensyn til restaureringsprojekter. vandløbens bærekapacitet.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

Netop nu er havørrederne samlet på gydestryg i vandløb og åer over hele landet. En stor del af gydestrygene er lagt ud af frivillige lystfiskere med støtte fra Fiskeplejens Gruspulje.

NUMMER 4

SPORTSFISKEREN

GRUSPULJEN Fisketegnsmidlerne bidrager hvert år med 0,5 mio. til den frivillige vandløbsrestaurering. Lystfiskerforeninger og grusbander kan hvert år søge Gruspuljen til projekter, der har til formål at forbedre især gyde- og opvækstområder i mindre vandløb. Puljen administreres af DTU Aqua. Det store udsætningsarbejde i regi af Fiskeplejen er en positiv historie, og ofte trækker udsætningerne mange mennesker til som her ved Møllekroen nord for København.

– Planer for fiskepleje for ørred er langt de mest omfangsrige, idet der foreligger en plan for alle de vandløb, hvor

dermed ikke vandrer op i andre vandløb, hvor de ikke er hjemmehørende, og blander sig med andre stammer.

ter planlægning og udførelse af restaureringsindsatser og udsætninger, bidrager Fiskeplejen i højere grad med forsk-

vandkvaliteten og de fysiske forhold opfylder ørredens krav. Det betyder, at vi i dag har 66 planer for fiskepleje, der dækker alle relevante åsystemer over alt i landet. Flere af planerne dækker større områder, f.eks. er hele Fyn omfattet af én plan, siger siger Anders Koed. – Og udsætningerne tilpasses hele tiden efter den nyeste viden på området. Oprindeligt skete udsætningerne ofte under motoet "jo flere, jo bedre", men da det skabte trængsel om skjulestederne i vandløbeneog da ørredynglen er territorial, var det et princip, der desværre ikke fungerede i praksis. Siden da er man heldigvis blevet klogere på, hvordan man får mest ud af udsætningerne, og Fiskeplejen arbejder løbende på at tilegne sig mere viden om forholdene omkring udsætningerne, så man f.eks. kan reducere dødeligheden hos de udsatte yngel og smolt, siger Anders Koed. Blandt andet gik man i 2000 væk fra de ellers populære kystudsætninger og over til såkaldte mundingsudsætninger, hvor smoltene sættes ud i mundingen af vandløbene og derefter trækker ud i havet. Det betyder, at de udsatte havørreder får et hjemmevandløb og

Og netop nu forskes der bl.a. i, hvornår på døgnet, at det er mest effektivt at udsætte ørredsmolt. Smoltene vandrer naturligt om natten – og forskerne har derfor sat sig for at undersøge, om overlevelsen for havørredsmolt er højere ved udsætning om natten frem for om dagen. Resultaterne er lige på trapperne og kan få betydning for den fremtidige udsætningspraksis.

ning, formidling og rådgivning, når det drejer sig om søerne. Målet er det sammen: At sikre stærke fiskebestande, der tåler at blive fisket på. – Vores arbejde består i at generere viden om fiskebestandene i søerne for at forstå dem bedre, så vi kan rådgive foreninger, organisationer og myndigheder til en forvaltning, der gavner fiskebestandene og udvikler dem i den retning, man ønsker, siger Søren Berg, seniorrådgiver ved DTU Aquas afdeling for Ferskvandsfiskeri og -økologi.

Unik viden om søens fisk Hvor en stor del af Fiskeplejen for vandløb og åer også omfat-

FISKEPLEJE.DK På www.fiskepleje.dk er al viden og information om den danske fiskepleje samlet. Hjemmesiden binder den danske Fiskepleje sammen, og gør den nyeste forskning og rådgivning angående fiskepleje tilgængelig for lystfiskere, fritidsfiskere, kommuner, organisationer og andre interesserede. Det er også muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet Fiskepleje.dk, der jævnligt præsentere ny forskning og forskningsresultater på området.

I modsætning til tidligere bliver geddeyngel sjældent udsat for at ophjælpe bestande og dermed forbedre fiskeriet. Det er nemlig sjældent, at mangel på yngel er den begrænsende faktor for antallet af gedder i en sø. Udsætninger kan dog anvendes i nye søer uden gedder, hvor man hurtigt ønsker at opbygge en stærk bestand.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

G e n eti kke n gav j ys k la kse boost Der er i dag rigtig gode chancer for at fange en laks i et af de store vestjyske vandløb eller i Gudenåen. Det var der langt fra i 1980’erne. En stor frivillig indsats og systematisk, videnskabelig tilgang har hjulpet laksen i en sådan grad, at den enkelte steder nu kan klare sig selv. Det startede i 1980’erne, hvor en stigende interesse for at forbedre og genetablere de danske laksestammer, som havde en naturlig udbredelse i Vestjylland og Gudenåen, viste sig. I 1993 blev Fiskeplejen for alvor en del af arbejdet, da der blev lavet en handlingsplan for ophjælpning og reetablering af de danske laksebestande. Den danske laks var egentlig blevet betragtet som uddød i alle vandløb, men i Karstoft Å og senere i Varde Å og Ribe Å fandt man oprindelige, tilhørende laksestammer. Med nye metoder inden for populationsgenetikken, hvor DNA fra nutidige laks blev sammenlignet med DNA fra skæl fra ”gamle” laks i DTU Aquas arkiver, fandt man ud af, at der stadig var oprindelige laks i Skjern Å-systemet, Varde Å, Ribe Å og Storå. Der bliver i dag udsat laks i Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Gudenåen, Vidåen og Brede Å. – altså i de åer, hvor der tidligere har været selvreproducerende bestande. Foto Daniel Lindvig

– Vi har lavet rigtig meget forskning på adfærd og populationsdynamik. Både på rovfisk, men også på de planktonædende arter – fredfiskene. Meget af den viden vi generer, kan bruges til at gøre restaurering af søer så effektivt som muligt med henblik på at ophjælpe fiskebestandene, forklarer Søren Berg. Vil man som forening eller fiskeklub gerne forbedre fiskeriet i en sø, f.eks. efter gedder, er den digitale Søhåndbog et godt sted at starte. – Den viden, vi genererer, men også viden fra andre kilder, er blevet samlet i Søhåndbogen. Her er hele idéen hjælp til selvhjælp. Det kan både være med hensyn til restaureringstiltag, men det kan også være ift. til fiskeriregulering. Hvis man f.eks. ønsker en geddebestand med store individer, kan man finde anbefalinger til vinduesmål, så man både tilgodeser trofæfiskerne og madfiskerne, siger Søren Berg. Som lystfisker kan man også selv være med til at indsamle viden via Fangstjournalen og Vandmiljøagentordningen, der begge to udspringer af Søhåndbogen. Søhåndbogen ligger ligesom den øvrige forskning og viden fra DTU Aqua tilgængelig på www.fiskepleje.dk.

NUMMER 4

SPORTSFISKEREN

Dermed blev det muligt at fremavle de lokale laksestammer. Helt konkret frasorterede man de indfangede moderfisk, der ikke var af lokal, vestjysk oprindelse. Resultatet har, sammen med omfattende restaurering af vandløbene og fjernelse af spærringer, været medvirkende til, at laksebestandene i Danmark har været i kraftig fremgang i de senere år. DTU Aqua og Fiskeplejen var pionerer med viden om betydningen af vandløbsrestaurering og genetik for bestandene og inspirerer i dag andre forvaltningsinstitutioner rundt om i verden. Og laksefiskeriet i Danmark? Ja, det har aldrig været bedre, og i bl.a. Storå klarer laksen nu sig selv.

~ Tema: Fiskeplejen ~ Mads Christoffersen, Jon C. Svendsen og Josianne G. Støttrup, DTU Aqua DTU Aqua

Den marine fiskepleje Det kystnære fiskeri er i dag mange steder en skygge af sig selv. Det skyldes blandt andet, at de kystnære habitater er skrøbelige og over en årrække har været hårdt påvirket af menneskets aktiviteter. Overvågning af fiskearter, udlægning af rev og udsætning af fisk er derfor nøgleopgaver i DTU Aquas marine fiskepleje.

anmark har en 8.750 kilometer falder, bølgerne slår mod bunden, saltholdighelang kyststrækning, og uanset den varierer, og temperaturen kan skifte meget i hvor man er i landet, er der løbet af kort tid. Dertil kommer menneskets aktialdrig langt til kysten. Kystviteter, som har ændret de naturlige bundforhold områderne har spillet en vigtig mange steder på grund af stenfiskeri og fiskeri rolle for danskerne gennem med slæbende redskaber som f.eks. bundtrawl årtusinder, lige fra dengang og muslingeskrab. Desuden fører udledning af stenalderbefolkningen slog sig næringsstoffer til algeopblomstringer og iltsvind i ned og etablerede køkkenmøddinger mange danske farvande. med østers- og muslingeskaller. I dag Forskellige myndigheder og FISKEPLEJEN SAMARbor mange danskere stadig ved kyforskningsinstitutioner arbejder for BEJDER MED LOKALE sterne, og traditionsrige erhverv som at beskytte og sikre mangfoldigheFISKERE fiskeri og skibstransport har deres den i kystområderne. DTU Aqua har Aktiviteterne i den marine udgangspunkt her. Desuden spiller beskæftiget sig med marin fiskepleje fiskepleje foregår i et meget kysterne en kæmpe rolle i fritidslivet siden 1987. Målet med instituttets tæt samarbejde med lokale – i særdeleshed for de tusindvis af indsats er at øge bestandene af fritids-, sports- og erhvervsdanske kyst- og havfiskere, der fisker forskellige fiskearter i havet gennem fiskere, snorkel- og sportsefter alt fra havørreder til torsk. restaurering af levesteder og udsætdykkere samt kommuner og andre organisationer. For Men kysterne er mindst lige så ning af fisk og ved at indsamle viden eksempel er folk fra Dansk vigtige for dyrene i havet. De lavom fiskene og deres levesteder. Den Amatørfiskerforening og vandede kystområder er oftest ét viden, der kommer frem igennem Dansk Fritidsfiskerforbund stort spisekammer for fisk, og det arbejdet med Fiskeplejen, bruges til involveret i undersøgelser i sted hvor fiskeynglen vokser sig stor. vidensbaseret rådgivning til myndigmange forskellige områder af Danmark, lige fra LimfjorOmkring 75% af alle fiskearter i det heder, erhverv og borgere. den i nord til Bornholm i øst kommercielle og rekreative fiskeri er Det betyder mere bæredygtig forog mange andre områder knyttet til de kystnære områder på et valtning og pleje af fiskebestande i de herimellem. Fiskerne har tidspunkt i deres livscyklus. Selv om kystnære farvande, så negative menkendskab til lokalområderne eksempelvis torsk og rødspætte kan neskelige påvirkning kan blive vendt og bidrager med vigtig viden og ideer til forskerne. fanges langt ude på havet, så har de til positive tiltag for fiskebestandene Fiskerne bruger desuden ofte levet på lavt vand på et tidligere og fiskeriet. mange frivillige arbejdstimer, tidspunkt. og uden deres indsats kan Restaurering sikrer godt fiskeri projekterne ikke realiseres. Negativ menneskelig påvirkning At restaurere og genoprette fiskenes Fra naturens side er kysterne et naturlige levesteder er en af de mest ustabilt miljø: Vandstanden stiger og mest holdbare løsning, når man skal

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

Fiskeudsætninger er en central del af den marine fiskepleje. Men udsætningerne sker langt fra tilfældigt, men bygger på grundig overvågning af fiskebestandene og undersøgelser af deres livscyklus.

NUMMER 4

SPORTSFISKEREN

Den marine fiskepleje er afhængig af frivillige fritids- og lystfiskere, der bidrager med indberetning af fangster, udlægning af muslinger, indfangning af ørreder til mærkning og meget andet i forbindelse med Fiskeplejen.

øge bestandene af fisk på langt sigt. Og der er et stort behov for at restaurere de kystnære områder i Danmark, da mange af de oprindelige habitater

ved Sønderborg og omkring Als. Her er der udlagt 2600 kubikmeter sten på havbunden i forbindelse med det hidtil største danske forskningsprojekt

er ødelagte. Eksempelvis har stenrev en stor artsrigdom af dyr og vegetation, fordi der er masser af føde og gemmesteder i huler og tangskove på revet. Men stenrev på lavt vand med store sten og hulrum er desværre næsten forsvundet fra danske farvande. Stenene er blevet fisket op, fordi det har været nemt at få fat i dem på det lavere vand, og de er blevet brugt til havnemoler og kystsikring. Mange fisk foretrækker at leve på stenet eller bevokset havbund, og derfor har det siden 2010 været forbudt at opfiske kampesten fra havene omkring Danmark. Selvom det er forbudt at opfiske sten, er det stadig tilladt at indvinde andre råstoffer fra de danske farvande, her iblandt sand og ral-sten, der er sten med en diameter op til ca. 30 cm. Derfor er DTU Aqua i færd med at undersøge, hvad ral-stenrevene betyder for fisk og deres fødegrundlag. Det bliver gjort ved at undersøge effekterne af udlægningen af stenrev

om ral-stenrevs betydning for havmiljøet. Forventningen er, at de nye rev vil give levesteder til en række små fisk, krebsdyr m.m., der gemmer sig imellem stenene. De mindre dyr på revet vil virke som en proteinmadpakke, der tiltrækker større fisk, f.eks. torsk. Bag projektet står DTU Aqua i samarbejde med DCE Aarhus Universitet samt foreningen Als Stenrev, og projektet er finansieret af Fiskeristyrelsen og den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EU) samt den marine fiskepleje. Intelligent udsætning af fisk Et andet redskab til ophjælpning af fiskebestandene i havet er udsætning af fisk. I de kystnære områder i Danmark udsættes pighvarre, skrubbe og ål, og en del af fiskene mærkes, så effekten af udsætningerne kan evalueres. Eksempelvis har et mærkningsprojekt, hvor 75.000 mærkede små ål blev udsat i Karrebæk Fjord, vist, at ålene vokser meget hurtigt, når de udsæt-

tes i kystnære områder. Resultaterne fra undersøgelsen viser også, at der er en høj overlevelse af de udsatte ål. Undersøgelserne kan få indvirkning på, hvordan man fremover arbejder med udsætning af ål. Igennem mange år er der i Danmarks også udsat pighvarre. Det har skabt stor viden om fisken og dokumenteret dens vækst og overlevelse under de forskellige forhold langs de danske kyster. Især proceduren omkring udsætningen har været undersøgt og udviklet for at sikre en høj overlevelse af de udsatte fisk. Af genetiske hensyn stammer fiskene, der udsættes, fra lokale vilde bestande. Det sikrer en højere overlevelse af de udsatte fisk. De senere år er det lykkedes at skaffe moderfisk fra eksempelvis Limfjorden, de østjyske fjorde, Fyn og Bornholm. Der er derfor store forhåbninger om, at udsætninger i de kommende år vil betyde stærkere bestande af både skrubber og pighvarrer. En del af fiskene vil blive mærket for at kortlægge væksten og overlevelsen, da der er en begrundet bekymring for en stor dødelighed hos mindre fisk langs kysterne. Mange små fisk bliver ædt af skarv, sæler og andre rovdyr. Det gælder også mange steder for havørredsmolten. DTU Aqua undersøger derfor, om overlevelsen kan øges hos de udsatte smolt ved at udsætte dem om natten, hvor de færreste rovdyr søger føde. Hvis smolt har bedre overlevelse, når de udsættes om natten, vil nat-udsætninger kunne medføre et bedre fiskeri efter havørred. Undersøgelserne finansieres af Fiskeplejen og foregår i Roskilde Fjord som et samarbejde mellem en lang række foreninger, bl.a. Roskilde og Omegns Lystfiskerklub, Dansk Amatørfiskerforening, Fishing Zealand og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord.

NYE STENREV VED ALS I farvandet omkring Als i Sønderjylland er der siden 2017 etableret over 40 nye stenrev bestående af sten med en diameter på op til ca. 30 cm. Såkaldte ral-sten. Projektet er det hidtil største af sin art i Danmark og har til hensigt at undersøge stenrevenes betydning for fiskene og biodiversiteten. Mærkning og monitering af en række forskellige fiskearter er en central del af den marine fiskepleje. Undersøgelserne giver unik viden om fiskenes vækstrate, overlevelse, fødeindtag og vandringsmønstre, som giver et solidt fagligt grundlag til en målrettet fiskepleje.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

BIOREV I NØRRE FJORD I Nørre Fjord ud for Sydvestfyn har DTU Aqua sammen med lokale fritidsfiskere, Nordshell og SDU udlagt muslingebanker under projektet BioRev. Formålet med BioRev-projektet var at genskabe blåmuslingerev i Nørre Fjord. Undersøgelserne viste, at antallet af fisk og bunddyr omkring de udlagte muslingerev var højere end i områder uden muslingerev. Blandt andet steg tilstedeværelsen af trepigget hundestejle markant i ved de udlagte muslingebanker. Det blev derfor vurderet, at udlægningen af muslingerev har givet fisk i området bedre muligheder for at finde skjul og føde, og de kan derfor være et brugbart værktøj til at fremme fiskebestande i danske fjorde.

Viden om vandringsmønstre Undersøgelser om vandringsmønstre er afgørende for at vide, hvor og hvornår fiskene har god eller dårlig overlevelse og dermed også, hvor der er behov for en styrket indsats ift. udsætninger. Derfor mærker DTU Aqua i disse år fiskearter såsom pighvarre, ål, skrubbe, laks, ørred og gedde. Undersøgelser har blandt andet vist, at havørreder kan vandre meget langt og hurtigt kan passere mellem forskellige landsdele. F.eks. har DTU Aqua registeret havørreder, der er vandret fra Limfjorden til Roskilde Fjord eller fra Langvad Å i den sydlige del af Roskilde Fjord til Øresund. Ørrederne, der tog på udflugt til Roskilde Fjord, svømmede mindst 10-27 km hver dag. Det viser, at ophjælpning af ørredbestande ét sted i Danmark kan gavne fiskeriet andre steder, og at stærke lokale ørredbestande har national interesse. Denne viden har dermed også betydning for tilrettelæggelsen af fiskeplejen i ferskvand. Overvågning af habitater og arter Viden om livet i de kystnære områder er altså en forudsætning for at kunne målrette indsatsen med at restaurere og genetablere opvækst- og leve-

NUMMER 4

områder og gennemføre succesfulde udsætninger af fisk. Man skal bl.a. kende fiskenes krav til levesteder og vide, hvordan naturlige og menneskeskabte påvirkninger er med til at ændre bestandene. DTU Aqua har siden 2002 overvåget fiskebestandene i alle kystnære områder i Danmark. Undersøgelserne bliver udført af nøglefiskere, som er frivillige fritidsfiskere, der fisker med standardiserede redskaber.

Nøglefiskerne indrapporterer, hvad de fanger året rundt. Og undersøgelserne giver unik og værdifuld viden, som kan hjælpe med at overvåge de enkelte fiskebestande i de enkelte områder, da der ellers ingen anden fiskeovervågning finder sted i kystnære områder i Danmark. De indsamlede data benyttes også til at overvåge miljøtilstanden i de kystnære områder ved at følge udviklingen af enkelte nøglearter, såsom skrubbe og ålekvabbe. Ved siden af overvågningen af fiskebestandene, overvåger og dokumenterer DTU Aqua udviklingen af vigtige habitater, både opvækst- og leveområder for en række fiskearter. Fiskene skifter mellem forskellige habitater både igennem deres livscyklus, men også i løbet af året. Mulighederne for at benytte disse habitater er vigtigt for de enkelte fisks overlevelse. Det kan være vigtige opvækstområder, som er særligt produktive og er med til at sikre fiskebestandes bevarelse eller udvikling. DTU Aqua har derfor produceret kort over opvækstområder, hvor fiskene vokser særlig godt eller har gode chancer for at overleve, og over gydeområder, hvor fiskene samles i gydesæsonen, samt over særlige områder, hvor de søger føde. En forringelse af bare ét af disse habitater kan påvirke bestandens mulighed for at udvikle sig. Derfor er denne viden et vigtigt udgangspunkt for en fornuftig og fagligt funderet fiskeriforvaltning og miljøbeskyttelse.

Ca. 90% af danske udsatte ål sættes ud i ferskvand, men et nyt studie fra Karrebæk Fjord på Sjælland viser, at åleynglen tilpasser sig fjorden godt og hurtigt vokser sig store. Projektet kan få betydning for den fremtidige udsætningspraksis..

SPORTSFISKEREN

~ Kort nyt ~

Fortsat pligtudsætninger i Gudenåen Hvem taler din sag? Er du individuelt medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, og undrer du dig over, hvem der taler din sag på kongressen i marts 2020? Det er der ingen grund til. På www.sportsfiskeren. dk/delegerede finder du hver af de fem delegerede, der repræsenterer de individuelle medlemmer i landets fem regioner. Du er altid velkommen til at kontakte din repræsentant med forslag eller spørgsmål, du mener er relevante i forhold til forbundets arbejde.

Nye regler for torskefiskeriet Fra 2020 må lystfiskere, der fisker i den vestlige Østersø og i Øresund, hive 5 torsk op per dag i perioden april til januar og 2 torsk i februar og marts. Den nye daglige fangstbegrænsning lander derfor markant højere end det oprindelige forslag på 2 torsk per dag året rundt. I Østersøen øst for Bornholm bliver der dog indført et totalforbud mod hjemtagning af torsk for både lystfiskere og erhvervet.

om deres forpligtelser. Blandt andet har de gang på gang nægtet at betale regningerne fra Gudenåens Ørredfond, der blandt andet står for Gudenaacentralens pligtudsætning af ørreder i Gudenåen. Det er derfor glædeligt, at Miljøstyrelsen nu sætter en endelig stopper for Gudenaacentralens mange krumspring, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen.

Vilde fisk vender oftest hjem

500 kilometer vandløb

Ørredsmolt fra udsætninger har en lav overlevelse sammenlignet med vilde smolt og bidrager dermed i mindre grad til at styrke ørredbestanden og fiskeriet, viser nye undersøgelser foretaget af DTU Aqua i Kolding Å. For eksempel har smolt, som er klækket i Kolding Å og har levet hele deres liv i naturen, 2,5 gange større chance for at komme tilbage til åen for at gyde sammenlignet med smolt, der er kommet til verden gennem kunstig befrugtning og sat ud i Kolding Å som 1-årige. Læs mere på www.fiskepleje.dk.

kommer tilbage i vandområdeplanerne. Det har miljøminister Lea Wermelin besluttet, og dermed ruller hun en del af VLAK-regeringens beslutning tilbage. Vandløbene var ellers blevet pillet ud af den tidligere regering og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen tilbage i 2018. 64

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at Gudenaacentralen fortsat har pligt til at udsætte ørreder i Gudenåen og præciserer samtidig, at omfanget af pligtudsætningerne fastsættes af DTU Aqua. – Gudenaacentralen har gennem flere år forsøgt at slippe uden-

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4

World Fish Migration Day 2020

Mere fiskeri i Københavns Havn Det bliver mere populært år for år, havnefiskeriet! Det gælder særligt i Københavns Havn, hvor erfarne lystfiskere samt de københavnske grejforretninger melder om markant øget interesse for fiskeriet efter torsk, sild, makrel, hornfisk og fladfisk i havnen. Ved årets Havnecup d. 19. oktober i Nordhavn deltog over 150 lystfiskere – mere end det dobbelte af deltagerantallet i 2018. Derfor vil Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med By & Havn, der står for administrationen af havnearealerne, nu se på, hvor og hvornår det vil være muligt at åbne op for mere fiskeri i Københavns Havn. – Det er fantastisk at flere griber stangen og drøner ned til havnemolen efter aftensmad. Den tendens vil vi gerne understøtte, og vi mener, at der er plads til at åbne op for fiskeri mange flere steder i København, siger Andreas Findling-Rottem, presseansvarlig i Danmarks Sportsfiskerforbund.

World Fish Migration Day er en verdensomspændende begivenhed, der finder sted hvert andet år for at minde os alle om, at vi skal passe godt på de vilde fiskebestande. Og du og din forening kan være med! Forbered et event på World Fish Migration Day 2020, og vær med til at sætte fokus på vandrefiskenes behov for gode gydeforhold og fri passage sammen med naturelskere på hele kloden. Læs mere på www.worldfishmigrationday.com

klagesager vundet Danmarks Sportsfiskerforbund har i efteråret fået medhold i tre klagesager over miljøgodkendelserne af Hundshage Havbrug i Horsens Fjord, Flækøjet Havbrug samt Børup Sande Havbrug i Lillebælt. Miljøgodkendelserne har ikke indeholdt tilstrækkelige vurderinger af havbrugenes påvirkning af den omkringliggende natur, de såkaldte Natura 2000-områder, og Miljø- og Fødevareklagenævnet har derfor hjemvist sagerne til fornyet behandling. NUMMER 4

Dansk Laksefond med opråb om skarv – Handling er nødvendigt, lyder det fra Dansk Laksefond på et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i oktober. Her gjorde fonden opmærksom på de store udfordringer, skarven giver i de vestjyske vandløb, hvor stalling- og ørredbestanden er helt i bund. Danmarks Sportsfiskerforbund er enige i, at der er behov for nye initiativer: – Vi har været frustrerede over, at det ikke har været muligt at begrænse den massive prædation af især laks, ørreder og stallinger i mange af de vestvendte åer. Vi savner nye muligheder i forvaltningen af skarven, og derfor er det nu positivt, at Laksefonden kommer med en række forslag til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som forhåbentlig kan blive en del af den kommende forvaltningsplan, siger fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

SPORTSFISKEREN

~ Fangstjournalen ~

FACTS FRA FANGSTJOURNALEN Bidrag til forskningen! Brug DTU Aquas app, Fangstjournalen, registrer dine fisketure og bliv klogere på dit fiskeri.

Christian Skov og Casper Gundelund, DTU Aqua

0,8 %

Lys og fangstchancer Mange lystfiskere har en oplevelse af, at fangstchancerne stiger i tiden omkring solopgang og solnedgang. Som beskrevet på side 84 i artiklen "Tusmørke - døgnets mest produktive fisketider" vil det i flere tilfælde ovenikøbet give god mening set ud fra fiskenes adfærd og byttets tilgængelighed. Det har vi kigget nærmere på med udgangspunkt i de mere end 45.000 fisketure, der er indrapporteret i Fangst journalen. Fisketurene i Fangstjournalen er domineret af kystfiskeri efter havørred, så det er havørredfiskeriet, vi sætter spot på. Solopgang og solnedgang giver ikke flere havørreder Ser vi på de fire forskellige lysperioder nat, solopgang (fra natten slutter til den gyldne time slutter), dagslys og solnedgang (fra start af den gyldne time til slut af tusmørke) er resultatet faktisk lidt overraskende. På tværs af årstider blev der nemlig ikke fanget flere havørred pr. time ved solopgang og solnedgang end om dagen og natten.

…men natfiskeriet om sommeren ser ud til at give flere havørreder Kigger vi i stedet på forskellige årstider, er der tendenser til forskelle mellem lysperioderne. For eksempel ser det ud til, at natfiskeriet om sommeren kaster flere havørreder af sig, end fiskeriet i dagslys gør, og vinterfiskeriet omkring solnedgang er lidt mere effektivt end andre tidspunkter på døgnet ved den årstid.

I undersøgelsen af lys og fangstchancer indgår hele 22.514 fisketimer efter havørred. Men kun 184 timer – altså 0,8% – er registreret i perioden solopgang. Det kan næsten ikke passe, og de få indrapporteringer betyder, at konklusionerne om fangstchancerne ved solopgang er meget usikre. Du kan hjælpe ved at komme ud af fjerene og ud på kysten – og husk samtidig at registrere dine fisketider og fangsttider med korrekt tidsanvisning. På den måde kan vi lave mere præcise analyser.

Forårets havørredfiskeri topper, når lystfiskerne går hjem Forårsfiskeriet efter havørred er en historie for sig, og samtidig den årstid, hvor vi har mest data fra. Her ser vi tydeligt, at lystfiskerne har de fleste fisketimer mellem klokken 11.00 og 15.00. Til gengæld så topper fiskeriet mellem klokken 14.30 og 16.30, nogenlunde samtidig med at mange lystfiskere ser ud til at pakke sammen og vende snuden hjemad. Vi kan også se, at fangstchancerne stiger hen over formiddagen og falder hen mod aftenen.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 4