Indblik 4 2020

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

04 2 02 0

~ Lystfiskeri med holdning ~

Q&A: FORMAND TORBEN KAAS

DET DØDE HAV: LILLEBÆLT

BAGGRUND: FISKENE FORSVINDER

TEMA

Havet lider Vores indre farvande er hårdt pressede af iltsvind, skadelige fiskeriformer, og stig­ ende havtemperaturer. Flere fiskearter er ved at forsvinde, og lystfiskeriet er mange steder en skygge af sig selv. Der er behov for politisk handling nu.

~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~

"Der er flere og flere steder, det ikke længere giver mening at besøge med en fiskestang" ˜ Torben Kaas, formand ˜

HAVET SKAL REDDES NU Havene og kystvandene omkring Danmark er i historisk ringe forfatning. Mikroskopiske 5 procent af vores kystnære områder er i god økologisk tilstand, og iltsvindene har antaget et ubegribeligt omfang igen i år.

di erhvervsinteresserne for landbrug, fiskeri og havbrug, bakket op af skiftende regeringer, har stået i vejen for de nødvendige indsatser. For Danmarks Sportsfiskerforbund er det en vigtig opgave igen og igen at pege på konsekvenserne af at gøre for lidt.

Hvordan er det muligt, at vi står i den situation 33 år efter, at Folketinget vedtog den første vandmiljøplan, som skulle ændre på lige præcis de problemer? Vi har efterhånden vænnet os til, at vi ikke kan fange torsk på kysten, at fjordene udånder, og at store områder i havet er uden liv. Der er flere og flere steder, det ikke længere giver mening at besøge med en fiskestang, og turbådene må efterhånden dreje nøglen om.

Endnu mere ubegribeligt bliver det, når vi i alle de 33 år har kendt årsagen til problemerne.

Først og fremmest er der næringsstofferne fra landbrug, hav- og muslingebrug samt spilde-­ vand, som kvæler havet, men også sandfodring, bundskrabende fiskeredskaber og råstofindvinding med fysiske skader på havbunden til følge er med til at ødelægge økosystemerne.

Selvom skaderne på havet for længst burde have været håndteret, så er det trukket ud, for-

52

Men der er også mange ting, man kan gøre her og nu, og som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund løbende går til politikerne med. Med nye stenrev, udplantninger af ålegræs og friholdelse af væsentlige havområder fra erhvervsfiskeri og råstofindvinding kan vi på kort sigt vende udviklingen lokalt. På ganske få år vender livet tilbage med artsrigdom og store populationer, når bare vi giver det lov.

Vandmiljøplan I blev i 1987 til på baggrund af tv-billeder af døde jomfruhummere i Kattegat.

Hele landet blev med et slag opmærksom på, at det var ved at lykkes for os at slå havet ihjel.

I dag er bunden af Lillebælt – et af vores mest gennemstrømmede farvande – dækket af et hvidt liglagen, og vi har forskernes ord for, at vores marine økosystemer står på kanten af et økologisk kollaps. Vi trænger til, at vores politikere igen laver en konkret og realistisk plan for at rette op på 33 års utilstrækkelig indsats.

INDBLIK

NUMMER 4

~ Tema: Havet lider ~ Andreas Findling-Rottem Rosa Nan Leunbach

Havet bliver kvalt

Vi har gjort det før: Kvalt havet i næringsstoffer. Dengang, tilbage i 1980’erne, gik billederne af døde fisk med bugen i vejret land og rige rundt. Nu er historien ved at gentage sig, og denne gang skubber klimaforandringerne med øget nedbør og varmere temperaturer ovenikøbet på.

U

de af øje, ude af sind? Havet og vores havmiljø kan ved første øjekast se sundt og raskt ud på overfladen, men har man fulgt med i de seneste måneders iltsvindsrapporter, bør det give anledning til dybe panderynker. Rapporterne, der bliver udgivet af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, viser nemlig, at store dele af vores havbund for alvor gisper efter vejret.

Det er der som sådan ikke noget nyt i.

For næsten hvert efterår rammes store dele af de indre danske farvande af ilt­ svind, men i år er området rekordstort.

"Iltsvindets udbredelse i oktober 2020 var sammen med 2016 den hidtil størst registrerede for årstiden siden 2008. Iltsvindssituationen i oktober var meget kritisk for havmiljøet i de mest

NUMMER 4

DET MENER DSF 1. Slip ådalene fri, så de omdannes til de naturlige næringsstoffiltre, som de engang var. Det kan ske ved jordombytning eller ekstensive­ ring af landbrugsjord.

2. Stop produktionen af fisk i åbne havbrug og flyt i stedet produktionen på land i lukkede, recirkulerede anlæg.

3. Forbedre rensningsanlæg og kloaksystemer, så spilde­ vandsudledningen begrænses.

4. Styrke indsatsen med udplantning af ålegræs i de indre danske farvande.

5. Stop muslingefiskeri i fjor­ de og i kystvande. Muslingerne binder næringsstoffer ved filtration af alger.

INDBLIK

berørte farvande, hvor en stor del af arealet og en stor del af vandsøjlen var påvirket af overvejende kraftigt iltsvind og har været det i lang tid", står der kontant i den seneste udgave udgivet d. 30. oktober i år. Der er altså god grund til at være bekymret.

Ifølge professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, der i tre årtier har forsket i det danske havmiljø og leveret undersøgelser og rapporter, som har været en vigtig del af det videnskabelige fundament for myndighedernes forvaltning af det danske vandmiljø, er hovedårsagen til iltsvindene velkendt: For store udledninger af næringsstoffer til havmiljøet.

– Det er i første række tilførslen af kvælstof fra land, der er den helt dominerende presfaktor.

For 2019 viser de foreløbige tal, at der blev udledt omkring

~ Xxxxxxx ~ Der blev i 2019 udledt 72.000 tons kvælstof til det danske havmiljø.

Det viser foreløbige tal fra Aarhus Universitet.

59.000 tons kvælstof, og her er der blevet korrigeret for udsving i nedbøren, der var langt over normalen i 2019. Ser vi på den absolutte tilførsel i 2019 var den helt oppe på 72.000 tons. Det er som sagt de foreløbige tal, så der er en vis usikkerhed forbundet med dem, siger Stiig Markager.

Langt det meste, cirka 90%, kommer fra landbruget. Resten, cirka 10%, fra havbrug og overløb fra rensningsanlæg og kloakker. Selvom havbrugene kun udleder en brøkdel af den samlede kvælstoftilførsel til havet, er deres udledninger langt mere potente. Det skyldes to ting, forklarer Stiig Markager.

– Havbrugene udleder både fosfor og kvælstof, og dét i et forhold, der er optimalt for algevækst. Derudover sker udledningerne primært i produktionsperioden henover sommeren, hvor algernes vækst ikke er begrænset af manglende lys. Netop

54

derfor er havbrugenes udledninger særligt problematiske, forklarer Stiig Markager.

Nye havområder bliver ramt Ifølge iltsvindsrapporterne er de hårdest ramte iltsvindsområder Mariager Fjord, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og de tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav.

Men også Aarhus Bugt og store dele af Øresund har gennem en længere periode været ramt af iltsvind. I flere af områderne er økosystemerne efterhånden ved at bryde sammen.

– Det står rigtig skidt til mange steder, og i Limfjorden og den indre del af Mariager Fjord er det allerede brudt helt sammen. Desværre ser vi også at flere områder, der ikke tidligere har været ramt, nu viser tegn på iltsvind.

De biologiske konsekvenser vil være mest alvorlige dér, simpelthen fordi der er mere liv der går tabt. For eksempel i Øresund, som normalt ikke er

INDBLIK

ramt, vil dyr og planter forsvinde fra de berørte områder siger Stiig Markager.

Danmark er ellers forpligtet overfor EU til at passe på de kystnære farvande. Ifølge EU’s Vandrammedirektiv skal Danmark inden udgangen af 2027 have opnået god økologisk tilstand i de 119 kystvande, som Danmarks farvand er inddelt i. Men pt er 114 kystvande kategoriseret til at være i dårlig tilstand. Kun 5 kystområder er enten i ringe eller moderat tilstand – altså stadig langt fra målsætningerne om god økologisk tilstand.

– Vi lever overhovedet ikke op til EU’s Vandrammedirektiv eller de nationale målsætninger for vandmiljøet.

Dét, der er den primære begrænsning, er udbredelsen af ålegræs, hvor vi er langt fra målsætningerne. Det skyldes uklart vand og et for højt indhold af alger. Det naturlige, sunde danske fjordøkosystem bør bestå af ålegræs, der binder næringsstofferne sommeren igennem og afgiver dem på et mindre belastende tidspunkt i efteråret, hvor lysforholdene og dermed vækstforholdene er dårlige for algerne. Enge med ålegræs forhindrer også, at bunden hvirvles op, når det blæser. Men udbredelsen af ålegræs er langt fra tidligere tider, siger Stiig Markager.

Ifølge Stiig Markager er fjordenes økosystem derfor kommet ind i en ond cirkel. Manglen på ålegræs gør vandet uklart, og ålegræsset kan ikke komme tilbage, netop fordi vandet er uklart. Og det er svært at komme ud af den onde cirkel.

– Kun ved en massiv reduktion af kvælstoftilførslerne, med minimum en tredjedel, og en aktiv udplantning af ålegræs, kan vi gøre os håb om at forbedre tilstanden. Og det tager tid, mindst 10-20 år, men antageligt længere, siger Stiig Markager.

Iltsvind er en anden faktor som holder fjordene i en skruestik.

NUMMER 4

– Iltsvind skyldes for stor algevækst. Når algerne synker til bunds, rådner de og skaber iltsvind. Iltsvind giver kemiske ændringer i havbunden, som frigør flere næringsstoffer, som giver mere algevækst, og dermed har vi en ny ond cirkel.

Og det går hårdt ud over både planter og dyr på havbunden.

Store konsekvenser for bunddyr Det kommer nok heller ikke bag på nogen, at iltindholdet i bundvandet påvirker livsbetingelserne for fisk, dyr og planter, som holder til på eller tæt ved havbunden. Der er dog stor forskel på, om der er tale om et midlertidigt, moderat iltsvind eller et længerevarende, kraftigt iltsvind.

"Larvestadiet af nogle bunddyr og fisk påvirkes af faldende iltindhold endnu inden, at der er tale om egentligt iltsvind. Ved moderat iltsvind søger mange fisk og mere mobile bunddyr væk fra de ramte områder, og under længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø", slår forskerne bag iltsvindsrapporterne fast.

Kort sagt, dyr og fisk, der kan flytte på sig, er altså mindre sårbare, hvorimod planter og fisk i larve- og yngelstadiet er meget mere udsatte – selv ved moderate tilfælde af iltsvind.

– Selvom større fisk som regel kan nå at forlade et område, hvor iltindholdet falder, så vender de måske senere tilbage til et område uden planter, smådyr og småfisk. Fødegrundlaget er simpelthen væk. Og de bundlevende fisk er helt afhængige af bundlevende byttedyr, siger Stiig Markager.

– En anden effekt er, at vandet bliver mere uklart, og det ødelægger for eksempel mulighederne for torsken til at jage. Det gælder især de pelagiske torsk – altså torsk, der jager i vand­ søjlen.

NUMMER 4

Klimaforandringerne skubber på Lyder problemerne ikke til at være slemme nok i forvejen, så er der flere dårlige nyheder. Klimaforandringerne, og hvad de bærer med sig af højere vandtemperaturer og øget nedbør, er desværre kun med til at forværre situationen.

– Havtemperaturerne har været stigende med ca. 1,5 grad over de sidste 30 år. Og de stigende temperatuer forværrer de negative effekter af næringsstoffer på tre måder. For det første kan varmere vand indeholde og transportere mindre ilt. For det andet medfører det varmere vand, at iltforbruget er hurtigere – og det giver algerne mulighed for hurtigere at vokse. Og for det tredje forstærker det varmere vand lagdelingen i havet, hvor det varme og mindre salte vand vil lægge sig øverst, og det kolde og mere salte vand vil lægge sig nederst.

80’erne investerede staten massivt i rensningsanlæggene og fik på relativt få år nedbragt fosforudledningen med 80 % – og det har været svagt faldende lige siden.

Men omkring 2009-2011 gik det pludselig den forkerte vej: Kvælstofudledningerne begyndte at stige igen.

– Tilførslerne af kvælstof til havet er siden 2011 steget med gennemsnitligt 2 % per år, så vi i dag udleder i underkanten af 60.000 tons årligt. Det skal reduceres med en tredjedel, så vi kommer ned på omkring 39.000 tons. Hvis vi skal have gjort det inden 2027, som er sidste frist i Vandrammedirektivet, skal vi have en reduktion på 6 % om året for at nå målet om god økologisk tilstand. Så pt skal vi altså have vendt udviklingen med 8 % om året. Men realistisk set, kan det vare op til 100 år for Østersøen og 20-30 år for flere af de danske fjorde, før de igen er i god

Dermed skal der mere blæsevejr til at vende rundt i lagene og føre ilt til bunden. Og dermed bliver der hurtigere iltsvind, siger Stiig Markager.

Summa summarum: Vores farvande bliver mere følsomme overfor næringsstoffer, når havtemperaturerne stiger.

– Vi har samtidig udfordringer med, at der er en stigende tendens, når det kommer til nedbør. Det regner simpelthen mere og kraftigere, og det betyder, at der skylles mere kvælstof ud i vores farvande. Der er derfor behov for markante indsatser, hvis vi skal undgå iltsvind fremover, siger Stiig Markager.

balance og har et rigt dyre- og planteliv på bunden, siger Stiig Markager.

Udledningerne skal ned Tilbage i 1980’erne var udledningerne af kvælstof og fosfor på sit højeste herhjemme. Dengang blev der årligt udledt cirka 100.000-120.000 tons kvælstof og 15.000 tons fosfor. Siden er kvælstofudledningen omtrent halveret, og i løbet af anden halvdel af

INDBLIK

STIIG MARKAGER Født 6. august 1958, København Professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Uddannet cand.scient. i biologi, Københavns Universitet 1987 Ph.D. i akvatisk økoWlogi, Aarhus Universitet 1992 Modtog i september 2020 Danmarks Sports­ fiskerforbunds Natur- og Miljøpris

55

~ Tema: Havet lider ~ Andreas Findling-Rottem Rosa Nan Leunbach

FISKENE FORSVINDER

I

Fiskebestandene i de kystnære områder er over flere år gået tilbage. Det slår den kommende Nøglefiskerrapport fra DTU Aqua fast. Danmarks Sportsfiskerforbund kræver handling nu.

snart 20 år har frivillige fritidsfiskere landet over sat de samme ruser og garn år efter år for derefter

at optælle deres fangster og indrapportere dem til DTU Aqua. Projektet kaldes Nøglefiskerprojektet og er det eneste overvågningsprogram af de kystnære fiskebestande herhjemme. Mads Christoffersen, specialkonsulent ved Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, og en af forskerne bag projektet, fortæller, hvordan fritidsfiskerne tilbage i 2002 igen og igen beklagede sig til DTU Aqua over færre og færre fangster i lokale områder, og hvordan det blev startskuddet til det omfattende citizen science projekt.

– Det var fritidsfiskerne, der i sin tid klagede over, at der var færre fisk kystnært. Det ønskede vi et mere håndfast bevis for – og derfor oprettede vi det Nøglefiskerprogram, som i dag består af fritidsfiskere, der fisker over hele Danmark efter en standardiseret metode. Det vil sige, at alle får udleveret ens fiskeredskaber i form af garn og ruser. De fisker så med det samme grej nogle faste steder, og dermed har vi et fantastisk udgangspunkt for at indsamle og sammenligne data over flere år, fortæller Mads Christoffersen.

Ifølge ham er tilstanden for fiskebestandene et af de mest håndgribelige målepunkter, når det kommer til at vurdere miljøtilstanden i vores kystnære farvande.

– Flere af de fiskearter vi måler på i Nøglefiskerrapporten er langt oppe

56

i fødekæden. Går de tilbage, er det som regel et udtryk for, at det generelt står dårligt til i vores havmiljø.

Netop derfor er det så vigtigt at over-

VÆLG SKÅNSOMT FANGET FISK Danmark har d. 2. november fået et nyt statsligt garanti­ mærke, NaturSkånsom, som skal hjælpe dig som forbruger med et bæredygtigt valg af fisk.

De fiskere, der er med i ord­ ningen, må udelukkende fiske med skånsomme redskaber som eksempelvis langliner, garn og flydetrawl, som skåner det sårbare og værdifulde miljø på havbunden, der er afgørende for et sundt økosy­ stem i havet.

Fisk med mærket skal leve op til følgende tre krav: 1. Fisken skal fanges med skånsomme redskaber og være fra en bæredygtig bestand 2. Fiskekutteren må ikke være længere end 17 meter, og fangstrejserne skal være korte 3. Fiskeren skal bestå et kvalitetskursus Mærket adskiller sig blandt andet fra det i forvejen kendte MSC-mærke ved ikke at tillade fisk fanget med bundtrawl eller fisk, der har status som en truet art, f.eks. ål.

INDBLIK

våge bestandene af eksempelvis torsk, fladfisk og andre bundlevende arter, der har nogle specifikke krav til opvækst-, leve- og gydeområder, siger Mads Christoffersen.

Og desværre tegner den kommende Nøglefiskerrapport, som bygger på data fra 2017-2019, et dystert billede.

Mangel på større individer Flere af de arter, der er interessante for lystfiskere, ser ifølge rapporten ud til at være i tilbagegang i næsten alle de kystnære områder, hvor der indsamles data fra. Og det er især manglen på større individer, der bekymrer Mads Christoffersen.

– Store torsk, altså torsk over mindstemålet, ser vi meget lave fangster af over hele landet. De er stort set helt væk. Og fangsterne af skrubber, som ellers er vores mest udbredte fisk, da den har evnen til både at trives i meget salt og meget ferskt vand, er også gået tilbage i alle de områder, vi samler data fra – på nær Roskilde Fjord, Isefjord og Sejr­ øbugten. Det er altså helt tydeligt, at det går den forkerte vej, og det har det gjort længe, siger Mads Christoffersen.

Ser man eksempelvis på fritidsfiskernes samlede registreringer af skrubber, lå de i perioden 2014-2016 på i alt 17.000 stk. I perioden 20172019 er der til sammenligning fanget 10.000 skrubber.

NUMMER 4

DET MENER DSF 100/30/10-modellen Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår sammen med WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsfor­ ening og Dansk Ornitologisk Forening en 100/30/10-mo­ del i forvaltningen af de danske havområder. Planen skal sikre en bæredygtig forvaltning af havet og rette op på den ubalance mange af de undersøiske økosystemer i dag er ramt af.

100 % af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret.

Mindst 30 % af havarealet skal bestå af effektivt beskyt­ tede og forvaltede områder.

Mindst 10 % af havarealet skal beskyttes mod enhver form for direkte udnyttelse – dvs. ”urørt hav”.

DSF kæmper samtidig for: Reduktion af alle skadelige udledninger, både fra landbrug, spildevands-, overfladevands- og akvakulturanlæg Stop for ødelæggelse af bundforholdene med skrabende redskaber Stop for klapning i sårbare naturområder Mere intelligent kystsikring - og dermed en begrænsning af sandfordring Reel beskyttelse af Natura2000- og fuglebeskyttelses­ områder mod belastende udnyttelse Offentlig adgang til data om kystvandenes tilstand Udvikling af miljøforbedrende tiltag, som for eksempel udplantning af ålegræs og genetablering af stenrev Videreudvikling og støtte til det frivillige arbejde med at genskabe gode miljøforhold i fjorde og kystnære områder

NUMMER 4

INDBLIK

57

NØGLERFISKERPROGRAMMET Nøglefiskerprojektet er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua.

"Store torsk, altså torsk over mindstemålet, ser vi meget lave fangster af over hele landet. De er stort set helt væk"

Projektet har eksisteret siden 2002.

I perioden 2017-2019 har 94 nøglefiskere bidraget med data fra 21 kystområder.

Nøglefiskerne fisker på faste positioner med de samme redskaber – tre garn og tre ruser.

På www.fiskepleje.dk finder du link til den seneste Nøglefiskerrapport.

– Tallene er ikke fuldstændig sammenlignelige, da der i de to perioder er små forskelle i antallet af fritidsfiskere, der har bidraget med fangstrapporter, og hvilke områder de har fisket i, men det er alligevel uomtvisteligt, at der er en markant tilbagegang, siger Mads Christoffersen.

Selv i Øresund, der normalt fremhæves som et unikt havområde, der har nydt godt af det over 80 år lange forbud mod fiskeri med trawl, viser nøglefiskernes rapporter ikke, at fiskebestandene skulle have det meget bedre.

58

– Vi kan ikke konkludere, at tilstanden for flere af de kystnære fiskearter er bedre i Øresund end i resten af landet.

Men det skal dog også siges, at datagrundlaget fra dette område er meget spinkelt. Vi har simpelthen ikke nok nøglefiskere her.

Mens fangsttallene altså ser alarmerende ud for tilstanden blandt de større individer, så er mængden af yngel mange steder relativt høj.

– Det skyldes med al sandsynlighed, at ynglen kan klare højere vandtem-

torer, der i sidste ende er med til at ødelægge de habitater, fiskene er knyttet til.

– Torsk, rødspætte, ising og andre bundlevende fisk har flere livsfaser, der som regel stiller forskellige krav til omgivelserne. Der skal være opvækstområder, når fiskene er små, og når de er store, skal de kunne finde føde i fourageringsområder og gyde i særlige gydeområder, hvor de har mulighed for at formere sig. De skal også frit kunne vandre mellem disse områder. Mange

peraturer i forhold til de store individer, som kan have sværere ved at tilpasse sig og derfor trækker væk fra de kystnære områder. Det gælder blandt andet torsk og rødspætter.

af områderne er hårdt pressede af forskellige faktorer, så et entydigt svar er svært at give, siger Mads Christoffersen.

Men både Mads Christoffersen og adskillige undersøgelser fra blandt andet DTU Aqua

Mange presfaktorer Spørger man Mads Christoffersen, hvad tilbagegangen skyldes, er der ikke et entydigt svar. Det er ifølge ham en række forskellige presfak-

INDBLIK

NUMMER 4

"Iltsvind på grund af for mange næringsstoffer, fiskeri samt stigende havtemperaturer udgør de væsentligste problemer" og Aarhus Universitet, der er lavet for Miljøstyrelsen, peger på en række mulige problemer.

Og iltsvind på grund af for mange næringsstoffer, fiskeri samt stigende havtemperaturer udgør de væsentligste

NUMMER 4

problemer og sætter fiskenes habitater under voldsomt pres. Men også invasive arter, råstofindvinding, kystsikring og anden menneskelig påvirkning, som for eksempel sejlads, påvirker habitaterne og dermed fiskebestandene negativt.

INDBLIK

Skal udviklingen for de kystnære fiskebestande vendes, kræver det derfor, at der sker en indsats på flere områder.

– Jeg mener først og fremmest, at vi skal fokusere på habitaterne. Hvis der ikke er gode levesteder til stede, kommer der ikke flere fisk. Det kræver, at vi beskytter flere områder, og at vi reetablerer opvækst-, leve- og gydeområder. Derudover er det helt essentielt, at vi får nedbragt udledningen af næringsstoffer, da iltsvindsproblemerne blot ser ud til at vokse år for år. Der er altså rigeligt at tage fat på.

59

~ Tema: Havet lider ~ +

Andreas Findling-Rottem

Det døde hav - Lillebælt Turbådsskipper Kurt Østergaard har sejlet med lystfiskere på Lillebælt siden 2001. Nu frygter han, at det snart kan være slut. Fiskeriet er nemlig blevet så dårligt, at bare en enkelt ising eller to per fisker i løbet af en dag må betegnes som en fantastisk fangst.

M

ørke skyer er ved at samle sig over et

vindblæst Lillebælt, da turbådskipper Kurt Østergaard byder velkommen på sin nyrenoverede kutter M/S Marianne i Middelfart Gammelhavn. Kurt og kutteren har ligget til kaj her den sidste uges tid, for som han siger: "der er ikke nogen fisk derude for øjeblikket". Kurt har ellers flyttet sin båd fra Aarøsund i den sydlige del af Lillebælt op til Middelfart i håb om, at chancerne for at finde lidt fisk var bedre her. Men det har ikke været

DM I HAVFISKERI SAGDE OGSÅ FARVEL I 2017, efter flere år med dårlige fangster, måtte Dan­ marks Sportsfiskerforbunds havudvalg, der arrangerer DM i Havfiskeri, konstatere, at der ikke var fisk Lillebælt mere.

Lillebælt havde ellers rege­ lmæssigt været vært for DM i Havfiskeri siden begyndelsen i 1976, men de dårlige fangster samt manglen på egnede tur­ både, har betydet, at Lillebælt ikke længere er i spil som vært for konkurrencen.

tilfældet. Faktisk har fiskeriet været så dårligt, at han har aflyst en stribe planlagte ture.

– Jeg vil simpelthen ikke tage folk med ud, hvis der ikke er noget at fange. Det vil jo være at snyde gæsterne, og det kan jeg ikke leve med, og det kan min forretning ikke holde til. Det er den værste reklame, der findes. Derfor må jeg for tiden aflyse en række ture, siger Kurt.

Engang et fiskeparadis Lillebælt har ellers tidligere været et mekka for havfiskeri. Varierede dybder, stærk strøm og en blanding af salt og ferskt vand gav gode betingelser for en række forskellige arter og et spændende og udfordrende fiskeri.

På overfladen ligner Lillebælt sig selv, men ifølge turbådsskipper Kurt Østergaard er fiskene forsvundet i løbet af de sidste 20 år.

60

INDBLIK

NUMMER 4

KURT ØSTERGAARD Født 17. oktober 1960

Lykkes det ikke at vende den triste udvikling snart, frygter Kurt, at turbådsfiskeriet i Lillebælt snart er slut.

Født og opvokset i Esbjerg Flyttede til Fredericia i 1976

– Jeg flyttede til Lillebælt i 1976 og startede egentlig som garnfisker, men fiskede også med stang i min fritid. Jeg kunne ikke få nok af at være på havet.

Dengang var fiskeriet helt eminent, og var vi fem-seks kammerater, der drog ud i en jolle, kunne vi på en god dag have 50-60 torsk med ind. Og de største var helt op til 10 kg, fortæller Kurt.

Senere, i 2001, købte Kurt kutteren M/S Marianne, for drømmen var at leve af at sejle med lystfiskere og videregive glæden ved fiskeriet i bæltet.

– Da jeg startede op som skipper her i Lillebælt, var vi 10-11 turbåde,

udledning af næringsstofmellem 250.000-325.000 Skipper- og navigati­ fer – eller gødning – som kroner årligt. Det har stået onsuddannet i 2003 Kurt kalder det. på i tre sæsoner nu. Det – Ser man optagelser har betydet, at jeg er bleHar fisket på i Lille­ fra bunden her i Lillebælt, vet nødt til at tage andet bælt siden 1976 ligger der 4-5 cm slam, og arbejde i perioder og lade Har sejlet med lyst­ der er ikke tegn på liv. Det båden ligge stille. fiskere siden 2001 skyldes gødning, der bliver Derudover er han nu ledt ud fra blandt andet begyndt at flytte rundt fra bønder og overløb fra havn til havn afhængig af rensningsanlæggene. Og sæsonen. så gjorde branden på havnen i Frede– Om sommeren har jeg været ricia i 2016 det sidste til at henlægge i Hirtshals, og det skal jeg igen til bunden som en øde mudderørken. foråret. Og så har jeg også forsøgt Den anden forklaring er et for omat sejle ud fra Nyborg, men vejr- og

der alle primært tog ud med lystfiskere. Også dengang blev der fanget godt med fisk – både torsk, rødspætter, skrubber og ising – selvom det allerede var gået lidt tilbage sammenlignet med tidligere, forklarer Kurt.

– I dag er der kun 5 turbåde tilbage her i området, hvoraf mange er begyndt at sadle om og tilbyde marsvin-safari og andre oplevelser på havet i stedet for lystfiskeri. Det er vi simpelthen tvunget til for at kunne overleve.

fattende og ødelæggende erhvervsfiskeri.

– Der er blevet fisket rigtig hårdt i Lillebælts-området. Bundtrawlerne har blandt andet fisket i fladfiskenes gydeperiode, hvor de fjerner de gydemodne fisk, der skal sikre de fisk, vi i fremtiden skal fiske på, siger Kurt Østergaard, der er bekymre for sin fremtid som turbådsskipper.

Mudderbund og overfiskeri Ifølge Kurt Østergaard findes der to forklaringer på det dårlige fiskeri i Lillebælt. Det ene er den alt for høje

NUMMER 4

Må finde nye fiskevande Det manglende fiskeri og dermed også de manglende lystfiskere, har haft tydelige økonomiske konsekvenser for Kurt.

– For min forretning har det betydet en omsætningsnedgang på

INDBLIK

vindforhold er tit stride i Storebælt, så det gør det også svært at få gæster med ud der, forklarer han.

– Det er et rakkerliv, som der nok ikke er mange unge, der orker. Jeg er selv ved at være oppe i årene og tænker ikke, at jeg skal blive ved med at sejle turbåd mange år endnu, men jeg tvivler desværre på, at der står mange på spring for at overtage.

Mine to sønner kan i hvert fald ikke se fidusen i det, når der ikke er fisk at fange. Der er simpelthen behov for, at man får vendt udviklingen snart, for ellers forsvinder interessen for at komme på havet med fiskestang for de kommende generationer, slutter Kurt Østergaard.

61

~ Q&A ~ +

Andreas Findling-Rottem

TORBEN KAAS:

Flere medlemmer og større indflydelse Danmarks Sportsfiskerforbunds nye formand har fisket siden han var 12 år og griber stadig straks fiskestangen, når muligheden byder sig. Nu vil han samle de danske lystfiskere, så forbundet kan få de nødvendige kræfter til at intensivere kampen for et bedre lystfiskeri.

D

en 19. september 2020 blev Torben Kaas

valgt til ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Den 55-årige sjællander har i godt 40 år haft lystfiskeriet under huden – og dyrker i dag et alsidigt fiskeri med både spinne- og fluestang i såvel saltvand som ferskvand. Sportsfiskeren Indblik satte den nye formand i stævne ved hans faste kystplads blot tre kilometer fra bopælen i Nivå for at blive klogere på hans baggrund og hans visioner for det danske lystfiskeri.

Hvor er du født og opvokset?

– Jeg er født i Københavns Sydhavnskvarter og boede så tre år på Færøerne, før min familie slog sig ned i Nivå mellem København og Helsingør.

er uddannet til. Det vigtige er, at man har taget en eller anden uddannelse.

Jeg arbejdede med miljøspørgsmål i

en 5 fods stålfiskestang stående. Den investerede jeg mine lommepenge i at sætte et hjul på, og så var jeg i gang.

de første år af arbejdslivet for derefter at have mere end 20 gode år i erhvervsorganisationer med politisk interessevaretagelse og udvikling af forskellige brancher. For tre år siden skiftede jeg igen spor og kom til en af vores store ingeniørvirksomheder, hvor jeg arbejder med projektledelse af især nybyggeri af beboelsesejendomme.

Jeg havde ikke nogen til at hjælpe mig, så der gik et år, før jeg fangede min første fisk og yderligere seks måneder, før nr. 2 lod sig overliste – en lille brasen på en 12 grams ABU Refleks-spinner.

Omkring det tidspunkt kom jeg ind i den lokale lystfiskerforening, og så gik det bedre.

Hvordan startede din interesse for lystfiskeri?

– Jeg tror, at jagtinstinktet ligger dybt i de fleste af os. En forårsdag, da jeg var 12 år, gik jeg tur med mine forældre og min mormor og så to gedder lege på lavt vand. I det øjeblik vidste jeg, at sådan nogle skulle jeg fange. Det viste sig, at min far fra sin barndom havde

Hvilke typer fiskeri praktiserer du i dag, og hvad betyder lystfiskeriet for dig?

– Efter mange år med travlhed, børn og karriere har jeg alligevel stadig for vane at gribe fiskeriet, straks muligheden er der – uanset, hvilken type fiskeri det drejer sig om. Jeg hygger mig både på Øresund, på kysten, ved søer og langs åen. Fordi jeg spreder mig så

Hvor har du gået i skole og hvad er din uddannelsesbaggrund?

– Jeg gik ni år i folkeskolen på Nivå Centralskole og så tre gymnasieår på Rungsted Statsskole. Det var før, det blev moderne med sabbatår, så bagefter tog jeg direkte på Danmarks Tekniske Højskole for at læse civilingeniør i kemi. Mit speciale var miljøkemi og især kemi i vandmiljøet, som jeg allerede dengang var optaget af.

Hvad arbejder du med i dag?

– Min karriere er et godt eksempel på, at det ikke er så vigtigt, hvad man

62

Står det til den nye formand skal Danmarks Sportsfiskerforbund i højere grad have føling med, hvad der optager de danske lystfiskere. Derfor er han også aktiv på sociale medier og desuden på vej til at besøge foreninger rundt om i landet.

INDBLIK

NUMMER 4

meget, er jeg aldrig blevet rigtig god til en bestemt slags fiskeri. Da jeg var dreng, betød fangsten og det at kunne tage byttet med hjem utroligt meget.

Jeg kunne ærgre mig i uger over en tabt fisk. Den del fylder ikke så meget mere, hvor roen og pausen i hverdagen er trådt i forgrunden. Spinnestangen er jeg helt sikkert mest fortrolig med, men fighten med den store fisk på fluestangen er så god en oplevelse, at jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid med fluegrejet.

Som ny formand, hvad ser du som dine vigtigste opgaver i de kommende år?

– Forbundets eksistensberettigelse har altid været arbejdet med naturen og miljøet, og så at sikre os gode muligheder for at komme ud at fiske.

Den grønne profil står stærkt, og det er en vigtig opgave at sørge for, at det fortsætter sådan. Vi skal stå vagt om naturen og fortsætte med at gå imod alle de interesser, der skader vores miljø og natur.

Vi kan kun løfte den opgave, hvis vi er mange nok, der løfter med. Foreninger og forbund har mistet medlemmer lige så længe, jeg kan huske.

I mine øjne har vi nået et niveau, hvor det at få flere med i fællesskabet er et vigtigt formål i sig selv. Kun på den måde kan vi fortsætte med at have økonomi og legitimitet til at gøre vores arbejde for naturen og lystfiskeriet. Her kommer jeg til at bruge kræfter i de kommende år.

Vi er meget hurtige til at skælde hinanden ud for at mene det forkerte om sæler eller garnfiskeri eller lystfiskerturisme, eller hvad ved jeg. Vi trænger til også at løfte blikket lidt og enes om, at vi hører sammen i et fællesskab med meget store fælles interesser, som samler os langt mere, end forskellighederne på snævre områder skiller os.

Hvordan vil du arbejde for, at både forbund og foreninger får flere medlemmer?

– Svaret på det spørgsmål er jo at sørge for, at Danmarks Sportsfiskerforbund leverer det arbejde, foreninger og lystfiskere efterspørger. Forbundet har altid bestræbt sig på at levere på de ting, foreninger og lystfiskere efterlyser, men alligevel har medlemstallene været faldende. Noget af det må simpelthen handle om, at man har

NUMMER 4

Knuderne ligger på rygraden, og det gør den politiske interessevaretagelse såmænd også med blandt andet mere end 20 år i erhvervsorganisationer med dét som arbejdsområde samt 14 år i bestyrelsen hos Friluftsrådet.

talt forbi hinanden og ikke helt ind til benet har haft en forståelse af, hvad man kan gøre for hinanden.

Jeg skal ud og tale med foreningsfolk og høre deres historier og begrun-

Men vi skal have øje for, hvad der gør en forening attraktiv for en uprøvet lystfisker. Jeg gætter på, at de erfarne lystfiskeres vilje til at tage de nye fiskere under vingerne betyder rigtig meget

delser for at være eller ikke være en del af det gode selskab i forbundet. Det består af medlemmerne, så vi har en forpligtelse til at sætte os grundigt ind i, hvad medlemmerne ønsker - og så levere på de ønsker så præcist som vi overhovedet kan.

for, at vi ikke bare kan få nye medlemmer ind i foreningerne, men også kan holde på dem. Er man uerfaren, har man brug for, at de erfarne vil hjælpe med grej og indsigt og helst også tager én med på fisketure. Så vi har også rigtig meget brug for at holde på de dygtige lystfiskere, som vil give lidt af deres tid og indsigt til alle de nye.

Er der nogle særlige grupper af lystfiskere, du mener man skal forsøge at få med ind i foreningerne?

– Det ligger i vores strategi, at vi skal række ud til kvinder og unge lystfiskere. Det er en intention, jeg er helt enig i. Både fordi, der er et potentiale for mange nye medlemmer, og fordi det vil være en god modvægt til alle os midaldrende mænd.

INDBLIK

Hvordan ser du Forbundets rolle med at støtte foreningerne – både med henblik på medlemshvervning, men også med henblik på det frivillige arbejde, der udføres i foreningerne?

– Forbundet kan gøre noget på mange områder og gør det også allerede.

Tankerne med at lette foreninger-

63

"Vi trænger til også at løfte blikket lidt og enes om, at vi hører sammen i et fællesskab med meget store fælles interesser" nes administration ved at tilbyde en hjemmesideplatform og medlemsadministration og dertil salg af fiskekort er helt rigtige. Det frigiver ressourcer i foreningerne til det, vi alle har mest lyst til. Fiskeriet og vandplejen, foreningslivet.

Det må altid være op til lokalforeningerne selv at stå for at hverve medlemmer, men vi kan sprede gode eksempler og vi kan hjælpe med at fungere som netværk, så de, der gerne vil yde et stykke arbejde, og de, der har behov for hjælp med vandpleje eller foreningsarbejde, kan finde hinanden.

Men først og sidst skal vi sørge for, at alle har lyst til at være med i Danmarks Sportsfiskerforbund. Gennem en forening eller individuelt. Det skal ikke være sådan, at foreningsbestyrelserne spørger medlemmerne, om de vil have foreningen med i forbundet.

Det skal være sådan, at medlemmerne spørger deres foreningsbestyrelser, hvorfor de ikke er medlem.

Danmarks Sportsfiskerforbund vision er ”Lystfiskeri for alle – i en rig natur med flere vilde fisk”. Det er jo en bredt favnende vision, men er der nogle politiske områder, der i særdeleshed optager dig, og som du mener Danmarks Sportsfiskerforbund skal have særligt fokus på i den kommende tid?

– Der er jo masser af opgaver, som man alle med rimelighed kan tage fat på. Vi har i mine øjne en særlig forpligtelse til at følge op på nedlæggelsen af spærringerne i de kommende år. Det er nu, der skal gøres noget på det område, og vi skal stå centralt i debatten om de rigtige løsninger.

Vi kan heller ikke se bort fra, at de kystnære farvande er i historisk ringe forfatning. Vi har godt fat nu med havbrugsdagsordenen, men det arbejde skal bredes ud, så vi helt generelt får vendt udviklingen i havet. Det handler om næringsstoffer og om fiskeme-

64

toder, som ødelægger bestande og biotoper. Her skal vi melde os stærkt på banen, så det igen bliver muligt at fange en torsk eller en ålekvabbe på kysten.

Du har allerede lagt en meget åben og dialogsøgende stil, blandt andet på Facebook. Hvordan vil du gerne blive set på som formand, og er der nogle særlige tanker bag det?

– Bestyrelsen og jeg kender godt overskrifterne på, hvad medlemmerne vil have, vi skal arbejde med. Men når det kommer til detaljerne, så er det vigtigt at komme i dialog med flest mulige derude, så jeg kan høre historierne om, hvad der helt præcist optager lystfiskerne. Jeg vil gerne være synlig og tilgængelig på Facebook, og jeg bestræber mig på at svare grundigt på alle henvendelser – både af respekt for, at folk vil dele deres tanker med mig, og fordi det giver mig og bestyrelsen vigtigt input til det videre arbejde.

Så ja – det er helt sikkert bevidst, at jeg stiller mig frem på Facebook, så

flest muligt kan fornemme, hvad jeg vil, og hjælpe mig og bestyrelsen med gode vinkler og argumenter.

Danmarks Sportsfiskerforbund har tidligere været kritiseret for at være et jysk fedtfinneforbund. Hvordan forholder du dig til den skepsis, der har været om forbundets arbejde fra nogle grupper af lystfiskere?

– Forbundet har altid gjort et fremragende arbejde omkring åerne i især Jylland. Det arbejde har en kæmpe værdi, og det skal vi holde fast i. Lystfiskere fra hele landet har glæde af fiskeriet i åerne, men også på kysterne og i trollingbåde efter de fisk, der kommer ud af åerne.

Men jeg kan godt følge dem, der føler sig overset. Det gælder helt oplagt søfiskerne og havfiskerne. Det er svært for forbundet at gøre noget for de grupper, og så har vi jo grobunden for kritikken. I mine øjne er der nogle oplagte muligheder for at hjælpe søfiskerne på vej. Erhvervsfiskeri hører ikke til i søer i vores dage, og den sag skal vi ind i. Der er også greb omkring restaurering, vi kan tage fat på, og kan vi hjælpe bestande på vej med støtteudsætninger, så skal vi det. For havfiskerne handler det også om at bakke op om lystfiskeriet og stå vagt om det overfor erhvervsfiskeriet.

Også når det kommer til øst og vest og fedtfinner er svaret, at vi viser med handling, hvad vi står for, og hvad medlemmerne ønsker af os.

Torben dyrker primært spinnefiskeriet, men fisker også med flue for at få suset, når en storfisk tager fluen.

INDBLIK

NUMMER 4

~ Kort nyt ~

Succesfuld medlemshvervning i Odsherred Som hos mange andre foreninger var medlemstallet gået tilbage i Odsherred Sportsfiskerforening. Derfor søsatte foreningen i forsommeren en kampagne for at hverve nye medlemmer. Cirka fire måneder senere er den afsluttet og kommet så fint i havn, at de ambitiøse mål er mere end opfyldt.

Medlemstallet er gået frem med godt 30%, deres Facebook-side er vokset med 80% og foreningen har nu 23 ressourcepersoner, der blandt andet kan bistå og byde nye medlemmer velkommen. Desuden forventer foreningen en stigning i dagkortsalget til deres fiskevand på 60-70%.

– Indsatsen i Odsherred Sportsfiskerforening fortjener respekt. Foreninger i alle dele af landet mister medlemmer, så det er meget inspirerende at se, hvordan man med få, enkle og meget billige greb over en kort periode kan vende den udvikling og tiltrække mange nye og aktive medlemmer, siger Toben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Du kan læse meget mere om succesen og få inspiration i en samlet rapport for kampagnen på sportsfiskeren.dk/succesfuld-­ medlemshvervekampagne-i-odsherred

Nej til ekstra grødeskæringer Silkeborg Kommune har gentagne gange iværksat ekstraordinære grødeskæringer i Gudenåen, senest i september 2020. Men grødeskæringerne er både ulovlige og til stor skade for naturen og fiskebestandene i åen. I et brev til miljøminister Lea Wermelin opfordrer Danmarks Sportsfiskerforbund derfor ministeren til at forholde sig til sagen.

Ministerens svar var klart: For at kunne skære grøde flere gange, skal der laves et nyt regulativ, et nyt regelsæt, der skal indeholde en habitatkonsekvensvurdering. Altså en vurdering af, hvordan grødeskæringerne påvirker miljøet i åen. Forbundet arbejder nu videre med sagen.

Slip Vindinge Å fri Stryget ved Kullerup Sluse i Vindinge Å vest for Nyborg har i mange år skabt problemer for vand­refiskene. Nyborg Kommune arbejder netop nu for at finde en passageløsning, men de to aktuelle løsningsforslag, der er i spil, er langt fra optimale. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår i stedet for en pumpeløsning, da det både kan sikre passagen og vand til voldgraven ved Nyborg Slot samt forebygge mod oversvømmelser i Nyborg.

Højt humør til Havnecup 2020 Der var glade dage på kajen i Københavns Havn lørdag d. 31. oktober, da 300 lystfiskere dystede om titlen som Havnehersker 2020. Der var ekstraordinært givet tilladelse til at fiske i hele havnen, og de mange lystfiskere kvitterede ved at vise god lystfisker- og coronastil. Der blev samlet indrapporteret 18 torsk over 60 cm, og Michael Hohlbein løb med sejren med en flot vindertorsk på 81,5 cm. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder på, at der permanent bliver åbnet op for flere fiskestede i havnen. Foto: Frederik Lorentzen NUMMER 4

INDBLIK

65

~ Kort nyt ~

1000 i banden Den sjællandske Grusbande med bandeleder Rune Hylby i spidsen rundede i efteråret et skarpt hjørne. Grusbanden, der er et samarbejde mellem Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund, er nemlig nået op på 1000 medlemmer, der året rundt knokler for et bedre vandmiljø og sunde vandløb på Sjælland og øerne. Stort tillykke og respekt for det flotte arbejde!

Stiig Markager modtager Naturog Miljøprisen 6-dobling Fem lørdage ved Skovsøen i Odense efterfulgt af ture til ørredsø og kysten har været den opskrift, der skulle til for at få nye juniorer i Odense Sportsfisker Klub.

Klubben har nemlig seksdoblet antallet af juniormedlemmer i løbet af de seneste to måneder. Ved de velbesøgte arrangementer fik børnene et tilbud om at få et komplet fiskesæt, hvis de blev medlem af foreningen, og det var der 40, der benyttede sig af, så medlemstallet i juniorafdelingen steg fra 8 til 48.

Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har i årtier leveret højt anerkendt forskning inden for dansk havmiljø. Alligevel blev han i efteråret 2019 stævnet af Bæredygtigt Landbrug for to udtalelser angående landbrugets udledning af næringsstoffer til havmiljøet, men han har fastholdt sine udtalelser og dermed sin ret til at formidle forskning i den offentlige debat. På den baggrund modtog Stiig Markager Danmarks Sportsfiskerforbunds Naturog Miljøpris ved kongressen d. 19. september.

Ny fiskeskole i Kolding I Kolding Sportsfiskerforening vil man gerne være med til at give områdets børn gode natur- og fiskeoplevelser. Samtidig vil man skabe nye lystfiskere, så der kommer flere medlemmer i foreningen og på længere sigt er nogen, der kan drive foreningsarbejdet videre.

For at få etableret fiskeskolen har Kolding Sportsfiskerforening ansøgt Friluftsrådet om økonomisk støtte til indkøb af en trailer udstyret med fiskegrej til børn, og foreningen har nu fået tildelt i alt 60.000 kr. Foreningens eget bidrag er på knap 10.000 kr., og derudover stiller den med seks frivillige undervisere til fiskeskolen.

66

To nye love sætter stopper for nye havbrug Det skal være slut med nye og større havbrug. Det slog miljøminister Lea Wermelin igen fast, samtidig med at hun d. 22. oktober fremsatte to lovforslag, der skal stoppe udvidelsen af havbrugsproduktionen og sikre en effektiv kontrol med de eksisterende havbrug. Det ene lovforslag skal ophæve muligheden for at udvide havbrugsproduktionen ved at etablere kompenserende virkemidler som muslingeopdræt. Det andet lovforslag har til hensigt at samle tilsyn og kontrol i Miljøstyrelsen. Lovforslagene forventes at blive vedtaget og træde i kraft d. 1. januar 2021.

INDBLIK

NUMMER 4