Indblik 4 2021

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

04 2 02 1

~ Lystfiskeri med holdning ~

HVEM VINDER I VANDLØBET?

6 HURTIGE: ERIK HAAR NIELSEN

VANDLØBENES VOGTERE

TEMA

Vilde vandløb Et godt fiskeri efter havørred og laks, i åen, langs kysterne og på havet, er helt afhængigt af vilde vandløb. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder derfor målrettet på, at så mange vandløb som muligt har det så vildt som muligt.

~ ~Xxxxxxx Leder ~ ~

"Det er nu, vores politikere skal have modet til at tage styring på de svære spørgsmål om store spærringer og levende ådale." ˜ Torben Kaas, formand ˜

SIDSTE UDKALD Tænk, at jeg i 2021 skal skrive en leder om alle de mange ting, der ikke er sket i vandløbene!

Vandrammedirektivet fra 2000 pålægger os, at alle vores vandområder skal have "god tilstand", og værktøjet til at nå det er vandområdeplanerne. Vi har fået tre planperioder at gøre godt med, og her ved slutningen af den anden planperiode, som har løbet fra 2015 til 2021, er vi stadig milevidt fra at være i mål – særligt når det kommer til vores fjorde og kyster.

Sidste skud i bøssen er med andre ord nu, hvor vi står på tærsklen til den tredje og sidste planperiode fra 2021 til 2027. Derefter skal vores kyster, have, søer og vandløb være i god tilstand.

I vandløbene er vi heldigvis kommet et stykke af vejen med nedlæggelse af spærringer, genslyng­ninger og frivilliges arbejde med grus og udsætninger. Og ude i foreningerne fortæller I om lodsejere, som har øje for værdien af levende vandløb. Der er bestemt lyspunkter, og vandløbene er faktisk den eneste naturtype, som er gået frem i løbet af de seneste 20 år.

Alligevel skubber vi stadigvæk de største udfordringer foran os. Før de er løst, får vi ikke ændret ved, at fjorde og kyster er i elendig forfatning, og at væsentlige vandløb ikke producerer de vandrefisk og den biodiversitet, de kunne, hvis vandløbene var i god tilstand.

Tænk, hvis det store flertal af landbrugene havde implementeret alle de frivillige aftaler undervejs. Eller

52

hvis de store spærringer var blevet fjernet, eller hvis ådalene havde fået lov til at være ådale og ikke produktionsarealer. Tænk, hvis vandløbsvedligeholdelse konsekvent var blevet udført skånsomt og ikke blot som ureflekteret graven dybere og mere lige, som det stadig sker i mange små vandløb.

Tænk, hvis erhvervsinteresser og lodsejeres ønsker om naturstridige tørlægninger af ådale til produktion og beboelse ikke havde overtrumfet ønskerne om mere og rigere natur igen og igen.

Det er nu, vores politikere skal have modet til at tage styring på de svære spørgsmål om store spærringer og levende ådale. Det er nu, de skal afsætte de nødvendige økonomiske midler og afskaffe unødvendige bureaukratiske forhindringer. Giver vi vandløbene lov, er de en vigtig del af løsningen på god tilstand ikke kun i vandløbene selv, men også i de indre farvande og i havet.

De kommende vandplaner, som skal bære igennem til 2027, bliver afgørende for, om vi opnår god tilstand i vores vandmiljø. Vi står med en vigtig og svær opgave med at få de store spærringer ind i planerne og med at finde andre veje, så vandløbene og ådalene kan indtage deres vigtige økologiske rolle.

Lodsejere og erhverv skal have en udstrakt hånd, men nu er tiden også til, at de selv skal række hånden frem, hvis vi skal finde løsningerne sammen med dem.

INDBLIK

NUMMER 4

~ Tema: Vilde vandløb ~ Andreas Findling-Rottem Kristoffer Ebdahl Rasmussen og Niels Åge Skovbo

Den vilde vandvej Engang snoede de danske åer og bække sig vildt gennem landskabet, i dag er hovedparten rettet ud, lagt i rør eller spærret af. Heldigvis er Danmark ifølge EU’s Vandrammedirektiv forpligtet til at lave om på det, og inden 2027 skal 18.500 kilometer ud af de i alt ca. 64.000 kilometer derfor være gjort vilde igen. Men der mangler både penge og politisk mod.

N

etop nu, her i november, indfinder havørreder og laks sig på gydepladserne i åer og bække landet over. De har kæmpet en lang, sej og utrættelig kamp for at nå op i de selvamme vandløb, som de er klækket og opvokset i. Her skal de nemlig føre bestanden videre. Desværre har man i Danmark kun gjort kampen og udfordringerne for de vandrende fisk sværere og sværere gennem tiden.

For mange af de danske vandløb er

i dag slet ikke egnede for anadrome fisk – altså de fisk, der lever i havet, men gyder og vokser op i åerne.

Vandløbene er de fleste steder enten blevet rettet ud, lagt i rør eller spærret af til drift af møller og dambrug.

Andre steder bliver vandløbene vedligeholdt med hård hånd, blandt andet med hyppig grødeskæring, som fjerner de livsnødvendige skjul for fiskene. Skal der ske en fremgang for de vilde bestande af laks og havørreder – og dermed også komme flere

INDBLIK

fisk på kysterne – skal der derfor tages hånd om disse problemer.

Og anledningen er der sådan set nu. For Danmark står overfor den tredje og sidste vandområdeplanperiode. Vandområdeplanerne er Danmarks plan og strategi for, hvordan man forbedrer tilstanden for naturen og miljøet i vores vandløb, søer, kystvande og grundvandet. Med al sandsynlighed kommer planerne i en såkaldt høring til december, hvor interesseorganisationer og erhverv

53

Tangeværket i Gudenåen er vel nok Danmarks mest kendte spærring, men der findes godt 10 andre store spærringer rundt om i landet, som spærrer for hundredevis af kilomter vandløb.

kan komme med forslag og indvendinger til planen. Og ifølge natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen, bør ambitionsniveauet hæves markant.

– Vi har sådan set et hav af forslag til, hvordan vandområdeplanerne skal være med til at sikre en rigere natur i vores vandløb. Og vi har samtidig en klar forventning om, at politikerne lytter til os og hæver ambitionsniveauet markant set i forhold til de tidligere vandområdeplaner, hvor indsatserne har været alt for små, og mange steder er forsinkede eller udskudt. Det kan ikke være rigtigt, at vi har en selvudnævnt grøn regering samt en vælgerskare, der brænder for mere natur, fornuftige klimaløsninger og et bedre miljø, samtidig med at vi, som det ser ud nu, ikke når i mål med at sikre sunde og vilde vandløb, som vi ellers er forpligtet til overfor EU. Og meget tyder på, at Lars Brinch Thygesen har en pointe. For selvom tilstanden i flere vandløb er gået frem, og der er sket forbedringer siden den første vandområdeplan trådte i kraft i 2009, så snegler Danmark sig fremad i et tempo, der giver panderynker hos både naturforkæmpere og ikke mindst Kommissionen i EU, som holder skarpt øje med de danske indsatser. Og ser man på nogle af de nøgletal, som siger noget om tilstanden – eller mangel på samme – i vandløbene, så taler de et

54

tydeligt sprog. Det gælder blandt andet tallene fra udkastet til den seneste NOVANA-rapport, der udkom i begyndelsen af november, og som beskriver tilstanden i blandt andet vandløbene.

– Rapporten er et udkast – og den beskriver desværre endnu ikke, hvordan tilstanden er for fisk i vores vandløb. Men den fortæller noget om den generelle tilstand for naturen og miljøet i vandløbene ud fra det, der hedder Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Og kort og godt så står det klart, at en tredjedel af vores vandløb ikke forventes at være i en god tilstand, når det kommer til natur og miljø målt ud fra, hvilke dyr og plan-

ter, der er i vandløbene, siger Lars Brinch Thygesen.

– I løbet af de seneste fem år er tallet steget fra 62% til 68%, så det går simpelthen alt, alt for langsomt.

Skal der mere turbo på, kræver det politisk mod og ikke mindst flere økonomiske midler.

Hovedproblemet er spærringer Men hvilken vej skal man som politiker eller myndighed kigge, hvis man her og nu vil gøre en forskel for de danske vandløb og det danske lystfiskeri?

Svaret er enkelt, hvis man spørger Jan Nielsen, mangeårig fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua.

Det kan være en dyr affære at reetablere vandløbene i deres oprindelige leje. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder derfor for, at der bliver afsat flere midler på Finansloven.

INDBLIK

NUMMER 4

OM FORBUNDETS BIOLOG OG MILJØKONSULENT

I 2018 blev Giber Å genslynget i forbindelse med et storstilet restaureringsprojekt ved Vilhelmsborg i Aarhus Kommune.

Samtidig blev der skabt fri passage under Hovstien, hvor et dige tidligere gjorde det umuligt for fiskene at passere.

– Det er fri passage, der er helt afgørende, hvis man vil se en fremgang for fiskebestand­ene i vores vandløb – særligt for de arter, der vandrer mellem ferskvand og saltvand. Altså skal spærringerne væk, så fiskene kan vandre frit mellem vandløbene og havet, både opstrøms og nedstrøms.

Den frie passagemulighed til havet er lige så vigtig som den opstrøms, for blandt andet laks- og ørredsmolt, blankål, lampretter, helt og snæbel skal også kunne finde ud til havet igen, forklarer Jan Nielsen og fortsætter: – Der er i dag stadig mange spærringer og stadig store spærringer rundt om i vandløbene. Hvis vi fjerner særligt de store spærringer, får vi adgang til mange kilometer vandløb, hvor der typisk allerede er lavet forbedringer, og hvor der derfor er gode gydeegnede strækninger. Det vil altså have stor effekt – og man vil få fuld valuta for de penge og det frivillige arbejde, der allerede tidligere er investeret i projekter opstrøms, siger Jan Nielsen.

Og umiddelbart kan det da lyde som en ganske let og ukompliceret opgave at rive en spærring ned og lade vandet i åen flyde frit igen. Men sådan er virkeligheden desværre ikke, forklarer Lars Brinch Thygesen.

– Der er flere årsager til, at det halter med at få nedbragt antallet af spærringer i vandløbene. Først og fremmest mangler der en oversigt over, hvor mange der er, og hvor de er. Det gør det svært at vide, hvor indsatsen skal lægges, og hvor stort behovet for finansiering er. Hverken kommuner eller stat har overblikket, selvom vi snart i mange år

NUMMER 4

har bedt om, at der bliver lavet en grundig gennemgang, forklarer han.

– Men vi kender selvfølgelig til de største og mest ødelæggende spærringer. Alligevel er flere af dem ikke med i vandområdeplanerne, hvilket er helt uforståeligt, da de skal løses, til trods for, at problemerne ofte er komplekse her. Det drejer sig om alt fra kulturhistorie, lokale hensyn til andre interesser end natur samt manglende økonomi.

Og netop økonomien er en af de helt store knaster, når man ser frem mod de kommende vandplaner, mener Lars Brinch Thygesen

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund sidder henholdsvis biolog Kaare Manniche Ebert og natur- og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen med sagsbehandling og rådgivning omkring vandløbsindsatser.

Deres arbejde består blandt andet i at afgive høringssvar og klager, samt rådgive Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i lokale sager om eksempelvis spærringer, vandløbsrestaureringer og samarbejde med lodsejere og kommuner.

Derudover repræsenterer de Danmarks Sportsfiskerforbund i en række råd og udvalg, der rådgiver staten i forvaltningen af vores vandløb.

Den gamle fisketrappe ved Jedsted Mølle i Kongeåen fungerede aldrig efter hensigten. Nu er der skabt fri passage, og i år blev der fanget masser af laks opstrøms møllen.

INDBLIK

55

60 millioner slår ikke til Pengene til vandplanerne og dermed pengene til at genslynge vandløb, fjerne spærringer og andre tiltag, der skal forbedre forholdene i vandløbene, kommer fra Finansloven. Og i udkastet til næste års Finanslov er der afsat 60 millioner kroner årligt til den opgave. Heraf kommer 42 millioner fra EU-midler, 10 millioner fra fisketegnsmidlerne og blot 8 millioner fra Staten.

– Det er simpelthen uholdbart og uambitiøst – og forslår som en skrædder i helvede. Mange spærringer, der skulle have været fjernet under vandområdeplan 1 og 2, er blevet udskudt, og derudover er det i vandområdeplan 3 de teknisk sværeste og dyreste spærringer og vandløbsindsatser, der står for skud. Så det er en gåde, at der ikke er afsat flere midler, siger Lars Brinch Thygesen.

– Skal vi ikke ende med at udskyde problemerne med fri passage i vores

åen, og vandet løber hurtigt, men at man til gengæld godt kan skære grøde i et vist omfang i de dele af åen, hvor vandet løber langsomt.

Ifølge Lars Brinch Thygesen er det nemlig en umulig opgave at kæmpe imod vandløbenes naturlige dynamik.

– Ved for eksempel at skære grøde igen og igen favoriserer du blot de hurtigt voksende planter i åen, som så med rekordfart igen vil gøre, at vandet bremses i åen – og så står du kort efter med de samme oversvømmelsesproblemer igen.

Derfor mener vi, at man i stedet skal tænke ådalene og vandløbene sammen ved blandt andet at ekstensivere eller opkøbe den å-nære landbrugsjord til gavn for naturen, lodsejerne, de rekreative muligheder og lokalsamfundet.

– Desuden ligger der også her en unik mulighed for at få tilskud fra de mange midler, der allerede er afsat til multifunktionel jordfordeling og klimaprojekter, som

vandløb endnu engang, så skal der altså flere midler på bordet, og der skal også være sanktioner for de kommuner, der ikke formår at få projekterne gennemført.

vil kunne indgå i fjernelsen af spærringer og vandløbsindsatser. Dermed vil man kunne slå flere fluer med et smæk. Den pointe lover jeg, at vi vil gentage igen og igen overfor vores politikere i den kommende tid, når vandområdeplanerne skal forhandles på plads.

Lad vandløbene være vilde Staten og kommunerne står ikke kun i skudlinjen, når det drejer sig om at genetablere sunde vandløb, men også når det kommer til, hvordan man vedligeholder og passer på vandløbene. For i flere kommuner kommer hensyn til afvanding over hensynet til natur og miljø, når der bliver skåret grøde eller renset op i åerne.

– Det har desværre længe været sådan, at kommunerne har tolket lovgivningen omkring grødeskæring og vedligehold af vandløbene således, at hensynet til afvanding og natur skulle være sidestillet.

Og det har ført til, at grøden og vandplanterne i åerne er blevet slået alt for ofte, og naturen og fiskene har været taberne, forklarer Lars Brinch Thygesen og fortsætter: – Men vi har påklaget de såkaldte regulativer, som er kommunernes planer for, hvordan et vandløb skal passes og vedligeholdes, og vi får medhold igen og igen. Senest i en sag fra Slagelse Kommune, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet slog fast, at hensynet til natur og miljø vejer tungere end hensynet til afvanding. Det er en stor sejr, men vi vil fortsat arbejde for, at staten og kommunerne får helt styr på, at vandløbenes hovedformål ikke er afvanding. Vi skal have en såkaldt differentieret tilgang til grødeskæring. Det vil sige, at man lader være med at skære grøde de steder, hvor der er et godt fald i

56

VANDOMRÅDE­ PLANERNE OG EU’S VANDRAMMEDIREKTIV EU’s medlemslande vedtog i år 2000 vandrammedirektivet, der har til formål at sikre, at alt vand opnår "god økologisk tilstand". Derfor skal Danmark og de øvrige medlemslande udarbejde vandområdeplaner og tilhørende indsatsprogrammer, der skal sikre, at miljømålene for vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvandet nås. Vandrammedirektivet opererer med 6-årige planperioder. De første vandplaner omfattede perioden 20092015, og de nugældende vandområdeplaner løber fra 2015-2021. Vandområdeplanerne for tredje planperiode skal træde i kraft senest den 22. december 2021 og danner herefter grundlaget for vandplanarbejdet frem til udgangen af 2027. Alt tyder dog på, at de bliver forsinket med et år på grund af politiske forhandlinger.

Skjern Å er et skoleeksempel på, at et vildt vandløb har mange positive effekter - både for naturen, lokalområdet og de rekreative muligheder.

INDBLIK

NUMMER 4

5

SEJRE FOR VANDLØBENE En stemme i vandrådene

Natur og miljø over afvanding

Danmarks Sportsfiskerforbund har etableret et stærkt netværk af frivillige, der repræsenterer de danske lystfiskere i de 23 vandråd, som har stor indflydelse på, hvordan den danske vandløbsindsats bliver formet.

Vandrådsrepræsentanterne har været tæt knyttet til Danmarks Sportsfiskerforbund, som har arbejdet målrettet med at klæde repræsentanterne godt på til de faglige diskussioner i vandrådene. Forbundets vandrådsre-

Over de seneste år har Danmarks Sportsfis­ ker­forbund vundet en række klagesejre om vedligeholdelse – typisk grødeskæring – i en række danske vandløb. Forbundet har argumenteret for, at hensynet til natur, miljø og fisk skal veje tungere end hensynet til afvanding.

I 2020 fik DSF medhold i en sag fra Slagelse Kommune, og her slog Miljø- og Fødevareklagenævnet fast, at kommunerne generelt set i deres arbejde med regulativerne, blandt andet

præsentanter har undervejs fået stor ros for deres engagement, faglighed og konstruktive tilgang, som har sikret, at de rigtige indsatser er blevet prioriteret i de enkelte vandråd.

hvordan man skærer grøde, bliver nødt til at vurdere, hvordan eventuel vedligeholdelse spiller sammen med, at man skal leve op til miljømålene for fisk, planter og smådyr.

Regulativafgørelsen danner præcedens og vil betyde, at hensynet til natur, miljø og fisk ikke længere står under eller lige med hensynet til afvanding, men skal have afgørende betydning, når der laves vedligeholdelsesplaner for vandløbene.

Fisk blev et miljømål Oprindeligt var det kun visse smådyr og insekter, der var måleparameter for, om et vandløb levede op til målsætninger om god økologisk tilstand – altså om det var et sundt og rent vandløb. Danmarks Sportsfis­ kerforbund var medvirkende til, at man op til Vandområdeplan 2 fik indført, at ørreder og ørredbestandene blev et måleparameter for, om et vandløb havde det godt. Det var banebrydende og har haft stor betydning for, at vandløbsindsatserne er blevet målrettet vandløb med potentiale for en ørredbestand.

Opkøbsordning og pumpeløsninger I 2013 foreslog Danmarks Sportsfiskerforbund, at man etablerede en opkøbsordning for ældre og utidssvarende dambrug, der mange steder udgjorde spærringer i vandløbene.

Indtil da havde ingen ministre villet betale for at fjerne spærringerne og give dambrugerne kompensation.

Forslaget blev dog taget positivt imod af daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) – og ordningen blev iværksat i 2014 og har siden været en stor succes og ført til fjernelse af ca.

50-60 dambrugsspærringer. Derudover var gevinsten, at man kunne mindske udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og samtidig lade dambrugerne gå på pension med en godtgørelse.

En pumpeløsning blev desuden senere indført, hvilket medførte, at flere dambrug, der før fik vand ind ved at opdæmme og spærre vandløb, nu kunne fortsætte produktionen ved at pumpe vand ind fra åen eller indvinde drænvand fra undergrunden og dermed give plads til fiskenes frie vandring op og ned forbi dambrugene.

Collective Impact Sammen med andre interesseorganisationer har Danmarks Sportsfiskerforbund opnået politisk opmærksomhed om fordelene ved at arbejde helhedsorienteret i vores vandløb og ådale. Altså skabe løsninger, hvor man både tilgodeser naturen, miljøet, lokalområdet og landbruget.

Arbejdet har blandt andet ført til Bekendtgørelse (red., lov) om multifunktionel jordfordeling, der skal bane vejen for flere jordfordelingsprojekter over hele landet, som i sidste ende vil gavne vandløbene og fiskebestandene.

NUMMER 4

INDBLIK

57

~ Tema: Vilde vandløb ~ Andreas Findling-Rottem Christian Flinker

Vandløbenes vogtere Engang var Fyn kendt som øen med de gode ørredvandløb uden ørreder i. 30 års organiseret, frivillig indsats har gjort vandløbene vilde igen – og ørrederne er vendt tilbage i titusindvis. Nu intensiverer fynboerne igen arbejdet. For som de siger: "Det frivillige vandplejearbejde er en af hjørnestenene i et godt kystfiskeri".

M

ed 1.100 kilometer varieret kyst er Fyn og dens mange omkringliggende øer et sandt mekka for havørredfiskeren. Kystkoryfæer som Claus Eriksen og Thomas Hansen har i årevis slået deres folder på "sølvøen" og indspillet de legendariske film Havørredens Hemmeligheder langs øens kyster. Land­ets mest populære fiskekonkurrence Sea­trout Open foregår også her. Og udenlandske lystfiskere med rejsefeber og respekt for sig selv og sit fiskeri har naturligvis haft Fyn på deres bucket list. Men sådan har det ikke altid været.

Fine, fisketomme vandløb For godt 30 år siden var vandløbene på Fyn mere eller mindre tomme for fisk og kystfiskeriet langt fra det, det er i dag. Spærringer og mangel på gyde- og opvækstområder i de ellers mange fine vandløb udgjorde en flaskehals for havørredbestanden. Enkelte fynske lystfiskerforeninger var ellers allerede tilbage i 60’erne klar over, at der skulle førstehjælp til for at få havørredbestanden

FAKTA: VANDLØBSKURSUS Siden midt i halvfemserne har DSF afholdt 1-2 vandløbskurser hvert år, i alt ca. 50 kurser med 20 deltagere per kurser – i alt 1000 deltagere.

Kurserne har til formål at give kursisterne den grundlæggende viden om vandløbsrestaurering, helt fra ansøgning og projektbeskrivelse til den praktiske udførelse.

Fiskeplejen finansierer i dag kurserne.

Kurserne er arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med DTU Aqua.

På Fiskepleje.dk kan du løbende se, hvornår der er nye kurser og tilmelde dig.

VILDE VANDLØB NU På Sportsfiskeren.dk/ vilde-vandløb-nu kan du læse meget mere om Danmarks Sportsfiskerforbunds og de frivilliges indsats for flere vilde vandløb og dermed et vildere lystfiskeri!

op – og for at øge chancen for fangst, når turen gik til en af øens kystpladser.

Foreningerne igangsatte derfor et avls­ arbejde, hvor man blandt andet hentede fisk fra Jylland og satte ud på Fyn. Men det hjalp ikke meget, for vandløbene var udover spærringer og dårlige gydeforhold også ramt af forureninger, særligt ensilage fra møddinger og pesticider fra gartnerier, der besværliggjorde arbejdet og slog de fisk, der trak op i åerne, ihjel. Indsatsen bar simpelthen ikke frugt. Alligevel fortsatte mindre grupper af frivillige hver for sig arbejdet op gennem 70’erne og 80’erne – helt indtil 1990, hvor de fynske havørreders skæbne med ét blev ændret.

Havørred Fyn Flere fynske foreninger, øens 10 kommuner og det daværende Fyns Amt satte sig i slutningen af 80’erne sammen og blev enige om, at der skulle gøres noget ved problemerne. Det fortæller Søren Knabe, tidligere formand i Vandpleje Fyn og nu ansat som frivillighedskoordinator i Havørred Fyn.

Selvom kommunerne mange steder gør en stor indsats for at forbedre natur og miljø i vandløbene, kommer de som regel til kort i de små bække. Her kan entreprenørernes store maskiner ikke komme til, så i stedet må de frivillige svinge skovl og greb.

58

INDBLIK

NUMMER 4

DET ER GULD VÆRD Alt kan ikke gøres op i penge, men det er alligevel ikke til at komme udenom, at det frivillige vandløbsarbejde genererer kroner og ører for samfundet. Beregninger fra forskellige forskningsinstitutioner viser, at…

• En stangfanget havørred har en værdi på mellem 1.000-2.500 kr./kg.

• En ørred- eller laksesmolt har en værdi på mellem 500-1.400 kr.

• En kilometer gydevandløb for ørred har en årlig samfundsmæssig værdi på minimum 283.000 kr.

• Laksefiskeriet i Skjern Å skaber årligt en lokaløkonomisk omsætning på 14,6 mio. kr.

• Projekt Havørred Fyn genererer årligt en lokal omsætning på 50-58 mio. kr., 38 årsværk og 55.000 overnatninger fra havørredfiskende gæster Lystfiskernes bidrag For at få lov til at fiske, betaler de danske lystfiskere hvert år for det obligatoriske, statslige fisketegn. 10,5 millioner af fisketegnsmidlerne går årligt til vandløbsrestaurering.

Danmarks Sportsfiskerforbund har desuden undersøgt sine medlemsforeningers bidrag til vandløbsplejen.

Undersøgelsen viser, at forbundets foreninger samlet lægger 60.000 timer årligt i vandløbspleje svarende til 30 fuldtidsstillinger til en værdi af ca. 15 mio. kroner.

Derudover bidrager foreningerne selv med 1,8 millioner kroner til vandplejeprojekter.

Grusbanderne • Havørred Fyn / Vandpleje Fyn • Stenbiderne • Den Sjællandske Grusbande • Vandstjernerne • Havørred Limfjorden • Vandplejen A.N.A. Se flere på www.fishingindenmark.com

NUMMER 4

INDBLIK

59

– 1990 vil altid stå som et vendepunkt for arbejdet med at skabe sunde bestande af havørreder i de fynske vandløb og ikke mindst et bedre havørredfiskeri på Fyn. De ti fynske kommuner og Fyns Amt gik sammen om at etablere Havørredeldorado Fyns Amt, senere kendt som Havørred Fyn, og dermed styrke og organisere arbejdet med at ophjælpe havørredbestanden på Fyn – både på det frivillige plan, men også i kommunalt regi, fortæller han.

Siden er der sket enorme fremskridt.

Over 200 spærringer er blevet fjernet, mere end 500 kilometer vandløb er blevet gjort tilgængeligt for havørrederne, og cirka 300 restaureringsprojekter er blevet gennemført. En stor del af dem med hjælp fra frivillige lystfiskere på Fyn. Frivillige frontløbere Netop den frivillige indsats er ifølge Søren Knabe en grundlæggende præmis for at få skabt sunde vandløb og dermed flere fisk.

– I forhold til restaurering er den frivillige indsats enormt vigtig, fordi de frivillige laver rigtig mange små projekter, hvor det er svært at komme til for entreprenørerne og deres store maskiner – og som kommuner og stat derfor nødvendigvis ikke går ind i. Og netop de små vandløb og bække spiller en helt central rolle i havørredens livscyklus, fordi de tit har en høj produktion af ørredyngel og er godt beskyttet mod prædatorer som skarv og fiskehejre. De er lavvandede og ideelle for ørreden, forklarer Søren Knabe.

– Det er altså her, de frivillige netop kommer til sin ret, og der hersker ikke tvivl om, at det frivillige vandplejearbejde er en af hjørnestenene i det gode fynske kystfiskeri.

På Fyn har de frivillige været organiseret i Vandpleje Fyn, der bygger på medlemmer fra 28 fynske sportsfiskerforeninger og er en søsterorganisation til Havørred Fyn. Udover restaureringsarbejdet, der består i

Frivillige hænder har været en af nøglerne til at skabe succes i vandløbene på Fyn og gøre øen til et ørred­mekka. Nu kalder Havørred Fyn til arbejde igen.

at udlægge gydegrus og udplante vandplanter, bistår lystfiskerne også med at opfiske moderfisk til de udsætnings- og ophjælpningsprogram-

at alle løfter en skovl eller en greb og bidrager til fællesskabet og det gode fiskeri. Der er behov for en indpisker, en der kan motivere de frivillige og

mer, der er for havørreden på Fyn. – Desværre har der de seneste år været en tendens til, at flere frivillige mister noget af energien og engagementet – og særligt den del, der handler om at lave projektbeskrivelser, koordinere med kommunerne og søge de nødvendige tilladelser er et tungt og til tider krævende arbejde, som kan slukke gnisten hos nogle af selv de allermest ihærdige ildsjæle, fortæller Søren Knabe.

Derfor har Havørred Fyn nu valgt at puste liv i arbejdet ved at professionalisere hele den organisatoriske del af det frivillige arbejde ved at ansætte Søren Knabe som frivillighedskoordinator.

som kan fortælle, at selv den lille indsats, gør en stor forskel.

– For hvis ikke vi gør noget, så sander gydebankerne til, og der bliver i det hele taget færre projekter med grus og skjul. Og det vil kunne mærkes på kysterne. Selvom jeg allerede har nævnt der, er indsatsen altså helt afgørende for, at vi kan opretholde det gode fiskeri på Fyn – og også fortsætte med at motivere kommunerne til at gøre noget sideløbende.

Udover arbejdet som indpisker og motivator skal Søren Knabe stå for at udforme projekter, som de frivillige kan tage fat på.

– Vi skal sørge for, at der er nok at rive i. Der ligger rigtig mange små fine projekter og venter, mange af vores vandløb er stadig blottet for skjul og ørredyngel, så der er stadig et enormt potentiale, som vi gerne vil indfri, så vi får flere udtrækkende fisk til kystfiskerne.

Og ambitionerne er høje.

– Jeg så bestemt gerne, at vi kan lave minimum et projekt om måneden året rundt – i hvert fald i de måneder, hvor der ikke er is eller for meget vand i vandløbene. Og så skal vi have motiveret mange flere frivillige, så det ikke er den samme gamle garde, der møder op igen og igen. Det gælder både lystfiskere, men i den grad også andre naturinteresserede, da vores arbejde jo ikke bare gavner fiskebestandene men naturen i det hele taget.

Genstart af Grusbanden Søren Knabes første opgave bliver at revitalisere Den Fynske Grusbande, der var en af de første af sin slags i Danmark.

– Udfordringen ligger i, at få folk op af sofaen. Fyn er så stor, at man kan få en følelse af, at der nok er andre, der tager sig af arbejdet. Derfor skal vi have motiveret den enkelte og få gjort det klart, at der er behov for,

"For hvis ikke vi gør noget, så sander gydebankerne til og der bliver i det hele taget færre projekter med grus og skjul" 60

INDBLIK

NUMMER 4

~ Kort nyt ~

Nej til vandindvinding fra Fiskbæk og Lebæk Tønder Kommune har givet tilladelse til, at en kartoffelmelsproducent i Toftlund, Sønderjylland, nu kan indvinde mere grundvand ved Fiskbæk og Lebæk, to tilløb til Brede Å. Men kommunen har i sin tilladelse ikke undersøgt, hvordan den øgede vandindvinding vil påvirke vandløbene og deres fiskebestande. Danmarks Sportsfiskerforbund har påklaget tilladelsen og vundet klagen. Sagen er nu sendt tilbage til Tønder Kommune til fornyet behandling. Vandindvinding er flere steder i landet et problem for åens fisk og øvrig fauna – og er derfor et centralt fokusområde for Danmarks Sportsfiskerforbund.

5

gigantiske gydestryg gør Brede Å til en perle for laks- og havørreder. Det er Brede Å Lystfiskerforening og Tønder Kommune, der i et tæt samarbejde, står bag de fem nye stryg i Brede Å, hvoraf tre allerede er anlagt i september og dermed er klar til at byde dette efterårs gydemodne fisk velkommen. De to sidste vil blive etableret næste sommer. Gydestrygene hører til kategorien "gigantiske", da de måler mellem 50 og 120 meter i længden og 12 og 20 meter i bredden – ganske passende for åens navn. Strygene er finaniseret af 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje, Dansk Laksefond og den Jyske Sparekasse samt foreningens egne midler.

DSF KLAGER Holme Å løber frit igen

Ny frivillighedskoordinator på Fyn Søren Knabe, tidligere formand for Vandpleje Fyn, er blevet ansat som frivillighedskoordinator ved Havørred Fyn. Ansættelsen er kommet til med støtte fra Fynsk Laksefisk og Vandpleje Fyn, og Fishing in Denmark har også bidraget med økonomisk støtte gennem projektet "Støtte til de frivillige indsatser". – Vi kan med glæde meddele

Tirsdag den 12. oktober fjernede gravemaskinerne den sidste forhindring, og dermed afsluttedes det store genopretningsprojekt ved Holme Å, der nu igen kan løbe frit. Efter 100 år, hvor vandet har været ført til vandkraftværket ved Karlsgårde, løber der nu igen vand på en 12 kilometer lang, genslynget strækning, og yderligere 30 kilometer å bliver tilgængelig for alle fiskearter.

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er der stor glæde for projektet ved Holme Å, og forbundsformand Torben Kaas håber, at det kan inspirere politikerne.

– Spærringerne er det største problem i mange vandløb, og spærringen i Holme Å har stået højt på vores ønskeliste længe. Det er meget glædeligt, at den nu efter 100 år er blevet fjernet. Vi håber, at vores politikere vil udvise det samme mod, når det kommer til spærringerne i Gudenåen, Storåen og alle vore andre opsplittede vandløb, udtaler Torben Kaas.

at vi pr. 1. september 2021 har ansat Søren Knabe som frivillighedskoordinator i en stilling på 8 timer om ugen.

Det er for mange lystfiskere et velkendt navn, der igen skal ind og have fingrene i de fynske vandløb. Vi er glade for at han har sagt ja til udfordringen, skriver Havørred Fyn i en pressemeddelelse. Sørens primære arbejde bliver at koordinere den frivillige indsats i forhold til vandløbsrestaurering, elfiskeriet i efteråret og smoltvagterne i foråret.

Udover koordineringen vil han også arbejde med at finde de potentielle restaureringsmuligheder i de forskellige vandløb på Fyn og Øerne.

Seneste nyt fra Danmarks Sportsfiskerforbund? Tjek www.sportsfiskeren.dk/nyheder

NUMMER 4

INDBLIK

61

~ Bliv klogere ~ Christian Flinker

HVEM VINDER I VANDLØBET?

– LAKS VS. HAVØRRED Laksen er vendt stærkt tilbage til de vestvendte åer, men i nogle af de selv samme vandløb er havørredbestandene nedadgående. Det rejser spørgsmålet: Udkonkurrerer laksen havørreden? Sportsfiskeren har talt med professor Kim Aarestrup fra DTU Aqua for at finde svaret.

62

INDBLIK

NUMMER 4

N

ogle lystfiskere peger på, at havørredens tilbagegang i nogle vandløb kan skyldes laksens fremgang. Hvad tænker du om den påstand?

– Jeg tænker, at det er en gammel påstand, som har været oppe at vende mange gange i tidens løb, og den påstand lever desværre stadigvæk den dag i dag. Første gang, jeg hørte den, var for 25 år siden, og det opstår jo ofte, når lystfiskere og lystfiskerforeninger oplever en nedgang i antallet af havørredfangster.

Man vil jo gerne finde en årsag, når fiskeriet fejler.

Fra naturens side vil der altid være naturlige udsving i opgangen, som betyder, at fangsterne går op og ned. Derudover er der selvfølgelig også trusler mod havørreden, som kan begrænse den. Nogle af de selvsamme trusler vil også være en trussel for laksen.

Men det er altså ikke laksens skyld, at vi oplever stor nedgang i havørredbestandene i visse vandløb. Jeg kan kun sige, at der ikke er noget fra biologien, videnskabelige undersøgelser fra udlandet eller litteraturen, der peger på, at laksen skulle udkonkurrere havørreden.

Tværtimod. Havørreden er mere aggressiv og større end laksen i den første fase af deres liv, og skulle man stille det op fisk mod fisk, så ville havørreden sandsynligvis vinde kampen.

Problemstillingen har altså været afklaret i mange år, og derfor fylder påstanden heller ikke i vores arbejde med de vandløb, hvor begge arter er til stede. Desuden har de to arter jo sameksisteret i laksevandløbene igennem årtusinder, også før mennesket begyndte at påvirke vandløbene.

Nu hvor der ikke er danske undersøgelser på området, hvorfor laver man så ikke det for at være helt sikker?

– Det gør man ikke, fordi havørred og atlanterhavslaks har stort set den samme biologi og krav til habitat verden over, og derfor giver det ikke mening at lave det i Danmark, når det er veldokumenteret andre steder i verden. Og det er heller ikke fordi, at undersøgelserne er lavet på den anden side af kloden. Undersøgelserne stammer blandt andet fra Sverige og Storbritannien, hvor forholdene er meget sammenlignelige med danske forhold. Vi har desuden talrige undersøgelser, som viser høje tætheder af både ørred og laks på de samme lokaliteter i Danmark.

Laks og ørred har delvist overlappende levesteder. Typisk står havørredyngel langs brinkerne på lavere vand med mindre strøm, mens lakseynglen gerne tager plads midt i åen, hvor strømmen er stærkere. Det er blandt andet derfor, at de kan leve side om side.

HER BOR LAKS OG HAVØRRED SAMMEN Storå-systemet Skjern Å-systemet Varde Å-systemet Sneum Å-systemet Kongeå-systemet Ribe Å-systemet Brede Å-systemet

Når laksen ikke er en trussel mod havørreden, hvordan lever de så side om side i de samme vandløb?

– Det kan de fordi, de har det, man kalder delvis overlappende levesteder. Lad os starte med yngelstadiet. Ørreden og laksen har levet

NUMMER 4

Vidå-systemet Gudenå-systemet

INDBLIK

sammen i tusindvis af år og har derfor opdelt vandløbet mellem sig. Ørredynglen foretrækker at stå langs bredden og cirka 1 meter ud i vandløbet, mens laksens yngel oftere står i den stærke strøm i midten af vandløbet. Er der derfor tale om et mindre vandløb, som er 2 meter bredt eller derunder, så vil ørreden typisk være dominerende. Fordelingen sker, fordi ørredynglen klækker tidligere og derfor er større og samtidig er den mere territorial i sin adfærd. Derfor jager den laksen væk fra bredden. At ørrederne ikke stiller sig længere ude midt i åen, hvor strømmen er stærkere, skyldes, at ørrederne i mindre grad er bygget til det. Laksen derimod er bygget til at opholde sig i stærkere, åben vandstrøm. Den har derfor en mere slank kropsform og ikke mindst væsentlig større brystfinner end ørreden. Begge dele betyder, at laksen bedre kan opholde sig på meget strømfyldte pladser, hvor ørrederne typisk ikke foretrækker at stå. Man kan altså kalde ørreden for den offensive, der jager laksen væk, og laksen for den passive, der stiller sig, hvor ørreden alligevel ikke kan opholde sig.

Når ynglen bliver til smolt og vandrer ud i

63

Havørredens tilbagegang i flere danske vandløb kan ifølge DTU Aqua ikke tilskrives fremgangen af laks. I stedet bør forklaringen findes andre steder i form af spærringer, dårlige fysiske forhold i form af mangel på gydeegnet bund og skjul samt prædation fra blandt andet skarver.

havet, er der ikke noget overlap i forhold til

hurtigt forlader havet omkring Danmark og

levesteder, som der er i vandløbet. Laksen vandrer mod Nordatlanten for at spise sig stor, mens mange havørreder forbliver mere kystnært og tættere på de vandløb, de udvandrede fra.

Når både laks og ørred kommer tilbage til vandløbene som kønsmodne fisk, så er det klart, at de skal finde et sted at gyde. Her er et element af konkurrence, og her betyder størrelse selvfølgelig noget, ligesom det gjorde sig gældende i yngelstadiet. Nu er rollerne bare vendt om, og laksen er nu den store dreng i klassen. Men hvis du er stor, så foretrækker du større og grovere levesteder.

Det betyder altså, at laksen foretrækker større vandløb og større sten, mens havørreden søger mod mindre tilløb, hvor bundforholdene er knap så grove. Samtidig har laksen typisk en tidligere og kortere gydeperiode, så selvom ørrederne vælger samme område, vil der typisk også være ørreder, der gyder efter laksen, og derfor er disse ørreder heller ikke negativt påvirket af laksen, snarer tværtimod, fordi laksen jo allerede har "renset" grusbunden for sand. På mange måder har evolutionen altså ført til, at laks og ørred har delt vandløbet imellem sig, hvor de sameksisterer.

trækker mod Nordatlanten. Her er det meste direkte fiskeri efter dem ophørt. Havørreden opholder sig derimod mere kystnært og i fjordene, og her er risikoen for at blive spist af for eksempel skarv, odder og sæl meget større. Det samme gælder risikoen for at blive fanget i et garn eller af en UV-jæger eller lystfisker. Så havørredens liv i havet kan altså være fyldt med flere trusler end laksens.

Derudover spiller vandløbets fysiske forhold også en stor rolle for havørredens succes. Er et vandløb påvirket af opstemninger, regulering og mangel på gyde- og opvækstområder, vil det naturligvis også påvirke havørreden negativt. Vandløbenes fysiske forhold er der heldigvis gjort rigtig meget for at forbedre de seneste mange år.

Her har lystfiskerne gjort et stort arbejde for, at der er grus og skjul til gavn for havørreden og ikke mindst laksen, og det er jo en del af årsagen til den generelle fremgang for begge arter. Årsagerne til en tilbagegang af ørreder i et bestemt vandløb er man nødt til at undersøge lokalt for at finde og gøre noget ved dem.

Som et eksempel ser vi lige nu, at havørredbestandene i alle ørredvandløb nedstrøms Tangeværket i Gudenåen er nedadgående, og vi ved endnu ikke hvorfor, Derfor er vi hos DTU Aqua i færd med at undersøge det nærmere i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger, blandt andet med smoltundersøgelser og opsætning af vildtkameraer til registrering af eventuelle fiskeædende rovdyr ved de små gydevandløb for ørred. Men det er i hvert fald svært at give laksen skylden for, at ørreden i visse områder er i tilbagegang.

Når laksen nu ikke er problemet, hvilke forhold kan så betyde, at havørredbestandene er nedadgående i nogle af de vandløb, hvor laksen vinder frem?

– Udover naturlige svingninger i bestandene, så har havørreden jo generelle trusler, som naturligvis kan variere i omfang fra område til område. Laksens og havørredens livscyklus i havet er som sagt anderledes, fordi laksen

64

INDBLIK

ER SKARVEN EN DEL AF PROBLEMET? Når havørredbestandene i visse laksevandløb er nedadgående, til trods for at der fjernes spærringer og de fysiske forhold forbedres, fristes man til at stille spørgsmålet: Hvor forsvinder de hen?

Spørger man seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua, er svaret klart: Skarven spiller en meget stor rolle for dødeligheden for ikke kun ørreder, men også laks i danske vandløb.

Han forklarer, at siden 1997 er der lavet 26 forskellige undersøgelser af skarvens prædation på udvandrende smolt af ørred og laks, og de har tilsammen vist, at gennemsnitlig ender 47 procent i maven på skarver.

Den seneste forskning viser yderligere, at skarvprædationen også har stor indflydelse på overlevelsen af ørred- og lakseungfisk og dermed antallet af smolt, der kommer ud af vandløbene. En stor andel af voksne havørreder under 50 cm ender også som skarvføde.

Dermed må man forvente en betydelig reduceret opgang af havørred og laks i forhold til en situation uden skarv.

I sidste udgave af Indblik kan du blive meget klogere på skarven, og hvorfor den udgør en trussel for flere af vores fiskearter.

NUMMER 4

~ Kort nyt ~

1 TORSK Tirsdag den 12. oktober kunne EU’s fiskeriministre præsentere en ny aftale for fiskeriet i Østersøen for 2022. En af de helt centrale punkter omhandlede det kommende års fiskekvoter og regler for fiskeriet efter torsk i den vestlige Østersø, der strækker sig fra Bornholm i øst til Djursland i nord – herunder også bælterne og Øresund.

Return of the Cod Det er ikke kun i den vestlige Østersø, at torsken har det svært. Det gælder i særdeleshed også i den østlige del af Østersøen, øst for Bornholm, hvor torskebestanden er tæt på et kollaps. Siden 2020 har der været et totalt forbud mod alt fiskeri efter torsk – også for lyst- og fritidsfiskere. Den dårlige tilstand for torsken skyldes særligt parasitter, mangel på føde og forurening. Det har resulteret i, at der næsten ikke findes torsk over 50 cm i denne del af Østersøen. Danmarks Sportsfiskerforbund er derfor blevet en del af projektet Return of the Cod, der er et samarbejde på tværs af miljøorganisationer i syv Østersølande, om at få mere viden om torskens tilstand og dermed presse på for politiske initiativer, der kan hjælpe torskebestanden på fode igen.

På forhånd var det forventet, at torskekvoterne blev reduceret markant, da nye undersøgelser fra det Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, viste, at torskebestanden er i en kritisk tilstand. Resultatet blev, at erhvervsfiskerne fra 2022 kun må fange 489 tons torsk som bifangst – en reduktion på 88% fra i år. Også lystfiskeriet vil blive påvirket markant fra næste år, hvor der vil være en daglig fangstbegrænsning på 1 torsk per lystfisker per dag – samt en fredningsperiode fra 15. januar til og med 31. marts.

Danmarks Sportsfiskerforbund accepterer denne stramning, netop på grund af torskens alvorlige situation – men har i et høringssvar til Fiskeriministeriet og EU Kommissionen appelleret til, at man også sætter fokus på andre presfaktorer såsom dårlig miljøtilstand i havet og prædation fra skarv. Desuden bør man fra politisk side, arbejde på en form for kompensation for turbådene, der vil blive hårdt ramt af de nye regler og med stor sandsynlighed risikerer nedlukning.

… OG 1 LAKS

Ny havplan på vej Havmiljøet står sidst i køen i Regeringens forslag til den nye nationale plan for Danmarks havområder. Men naturen bør komme før både elproduktion, sandsugning, ikke-skånsomt erhvervsfiskeri og fiskeopdræt på havet.

Det fremhæver Danmarks Sportsfiskerforbund i sit høringssvar til planen.

"Den nye havplan reserverer en masse plads til erhvervslivets aktiviteter på havet, men den er desværre uambitiøs på havmiljøets vegne. Det er ærgerligt, fordi havplanen kunne være et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig brug af havets ressourcer", siger sportsfiskerforbundets formand, Torben Kaas.

NUMMER 4

INDBLIK

Det er ikke kun lystfiskere med hang til torsk, der vil blive berørt af de nye regler for fiskeri i Østersøen. Også trollingfiskerne skal forholde sig til nye regler.

På forhånd var der lagt op til et totalt stop for al fiskeri efter laks i Østersøen.

Danmarks Sportsfiskerforbund kæmpede for én laks per dag per lystfisker, men resultatet er desværre blevet én fedtfinneklippet (red., udsat) laks per lystfisker per dag. Danmarks Sportsfiskerforbund vil frem mod udgangen af 2022, hvor reglerne igen skal til revision, arbejde for en ændring af disse regler.

Læs mere på sportsfiskeren.dk

65

~ Q&A ~ Julie Myhre

H

vad er din baggrund?

– Jeg er biolog med særligt fokus på marinbiologi. Jeg har studeret arktisk biologi på Svalbard i Nordnorge og arbejdet med genetiske undersøgelser af torskebestande på Grønlands Naturinstitut. Senest har jeg været ansat som videnskabelig assistent for professor Stiig Markager ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Hvad har overrasket dig mest i dit arbejde som havbiolog?

– Inden jeg begyndte at stu­ dere biologi, havde jeg ikke et begreb om, hvor meget havmiljøet lider under men­ neskelige aktiviteter. Det er virkelig skræmmende, at det danske havmiljø har det så skidt, og at der endnu ikke er taget initiativer, der for alvor tager den udfordring alvorligt.

Hvad er din rolle i Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat?

– Jeg hjælper forbundets fiskebiolog og miljøkonsulent med at behandle sager inden for havbiologi, men først og fremmest er jeg projektleder på det nye projekt Kysthjælper. Over de kommende år skal projektet finde svaret på, hvordan vi sammen med frivillige kan genoprette og etablere nye stenrev og ålegræsbede på bunden af havet ved de danske kyster. Vi har et mål om at få den brede befolkning til at engagere sig i at genoprette havnaturen, så fisk og smådyr får deres vigtige levesteder tilbage.

Hvorfor har du skiftet universitetet ud med jobbet som projektleder?

66

PROJEKT KYSTHJÆLPER Projekt Kysthjælper er et 4-årigt projekt støttet af VELUX FONDEN. Du kan få mere info om projektet på www.kysthjælper.dk.

Her kan du også tilmelde dig Kysthjælpers nyhedsbrev.

6 hurtige til havbiolog Erik Haar Nielsen

Sådan kan bunden se ud, når ålegræsset dør for eksempel på grund af manglende lys eller kraftigt iltsvind.

Fascinationen af livet under havoverfladen har bragt havbiolog Erik Haar Nielsen til både Svalbard og Grønland. Nu er han nyt ansigt i Danmarks Sportsfiskerforbund som leder af det 4-årige projekt Kysthjælper, der er støttet af VELUX FONDEN.

– I forskningsmiljøet har jeg arbejdet mest med at undersøge problemer. I projekt Kysthjælper leder vi efter løsninger og forsøger at finde frem til, hvordan vi kan give havmiljøet nogle skub i den rigtige retning. Vi har en bred samarbejdsflade på tværs af kommuner, fonde, frivillige, forskere og forskellige NGO’er. Det er en spændende måde at arbejde på.

Hvad arbejder du med for øjeblikket?

– Projektgruppen er i gang med at samle viden om, hvilke metoder der virker bedst, når man vil genoprette naturen i det kystnære havmiljø. Vi kigger også på, hvilke kystområder der er mest relevante at arbejde i.

Hvornår begynder I at inddrage frivillige?

– Jeg håber, vi kan begynde at lave noget frivilligt arbejde i 2022. Der er allerede lavet noget genopretningsarbejde, vi kan bygge videre på.

Det vil næste år udmønte sig i udplantning af ålegræs og udlægning af et mindre stenrev. Vi får også brug for hjælp til at lave forundersøgelser i de områder, hvor der de kommende år skal udlægges stenrev og plantes ålegræs. Vi skal have undersøgt fiskebestandene og biodiversiteten i de områder gennem borgerdrevet videnskab. Her er det oplagt at inddrage lystfiskere og fritidsfiskere, men også helt almindelige mennesker uden fiskebaggrund vil kunne deltage i dette arbejde.

INDBLIK

Ålegræsbede er et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.

Her kan de søge føde og få ly for prædatorer.

Sådan ser ålegræs ud, når det trives. På en bund, hvor rødderne kan vokse og med god tilgængelighed af lys.

NUMMER 4