M&V 01 1983

l/'83

\~INl)t•t"l~.JI~ &)111..,JØ ORIENTERING FRA

®

HOVEDBESTYRELSEN

FORORD! Denne første tryksag har været længe _ undervejs. Et er at få en hurtig ide og tanke. Noget andet er at få stof samlet sammen til en sådan publikation. Her opstår så spørgsmålet: Hvordan sådan nogle artikler og indhold skal være? Skal vLbevæg~ os ud på det store juridiske og tekniske plan? Jeg mener nej!

Det vi har brug for er noget orientering om almindelige ting og sager vedr. vandpleje og miljø.

Denne første udsendelse er muligvis ikke det rigtige. Derfor vil jeg anmode om, at I fremkommer med krit~k, emner eller sågar fremsender artikler og notater til de efterfølgende (forhåbentlig) udsendelser.

Kurt Haurbæk

LOVE, BEKENDTGØRELSER OG CIRKULÆRER v/ Gunnar Gregersen NY MILJØBESKYTTELSESLOV Folketinget har vedtaget lov nr.

204 af 18. maj 1982 om ændring af lov

om miljøbeskyttelse.

Loven træder i kraft 1. januar 1983.

Den nye lov ændrer ikke ved gældende lovs grundlæggende principper og administrative struktur, men medfører administrative ændringer og forenklinger, ligesom lovens sigte er en styrkelse af miljøplanlægningen.

Af væsentlige ændringer og særlig fiskerikmæssig interesse skal fremhæves ændringerne af§ 21 vedr. kommunale spildevandsplaner, § 61 vedr. amtskommunal recipientkvalitetsplaner - der skal lægges til grund ved administration af sager efter miljøbes<.yttelsesloven - og§ 74 vedr. klageadgang, hvor forbundet i flg. stk. 3 kan påklage de i lovens§ 74 stk. 2 nævnte af~ørelser for så vidt angår spørg s -

mål cm vandforurening. Loven indeholder nogle overgangsbestemmelser og hjemmel for ministeren til iøvrigt at fastsætte sådanne.

NY VANDLØBSt_ov Folketinget har vedtaget lov nr.

302 af 9. juni 1982 om vandløb.

Lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren - hvilket påregnes at ske pr. 1. juli 1983 ved en bekendtgørelse, der samtidig fastsætter nogle overgangsbestemme1ser.

Den nye lov ændrer på gældende lovs hovedprincipper i relation til inte~ esserne i vandløbene og tilsigter sammenhæng med målsætningerne i plar~ lægning med relation til vandløbene.

Af væsentlige forbedringer i loven skal fremhæves de nye bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse, hvor--efter bl.a. afskåret grøde skal optages med mindre den ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde vandløbet udmunder i. De nye bestemmelser om hhv. vandløbsrestaurering og klage, hvor forbundet i medfør af§ 84 kan påklage afgørelser efter kap. 5 om regulativbestemmelser samt v_isse større sager efter kap. 6, 7 og 8 om hhv. regulering m. v. af vandløb, vandløbs vedligeholdelse og vandløbsrestaurering.

Vandplejeudvalgene opfordres til at sætte sig grundigt ind i ovennævnte 2 nye love, der rigtigt udnyttet· kan blive til gavn for fiskeriets fremme.

KURSER OG UNDERVISNING

VANDPLEJE OG MILJØ

v/ Mogens Nielsen

v/ Kurt Haurbæk

FORBUNDSKURSER I VANDPLEJE

Miljøstyrelsen/Havkontoret:Notat om

Det er vedtaget i hovedbestyrelsen, at der skal udarbejdes et kursus i vandpleje. Kursets baggrund er den, at der i en del kredse køres egne kurser, hvilket er både godt og ønskeligt, forbundets kursus er forfar heller ikke nogen "indirekte" kritik af disse kurser. Tværtimod er det i erkendelse af at planlægning og især udarbejdelse af kursusmateriale er et omfattende arbejde, som det egentligt er urimeligt at flere kredse uafhængig af hinanden "sidder og udarbejder".

DSFs kursus er tænkt som et tilbud til kredsene bestående af kompendie og undervisningsmateriale i form af lysbilleder, film og overheads. Undervisningsmater ialerne, som er ret kostbare, er kun til låns, men vil være en værdifuld hjælp for foredragsholderne og ikke mindst en gevinst for elevernes udbytte.

Kurset vil selvfølgelig være bygget over en kursusplan, som vi mener kan bruges overalt blot med en vægtning af de områder/afsnit, som er mest aktuel i de enkelte kredse. Det skal dog siges med det samme, at kredsene selvfølgelig er frit stillet til at ændre kursusindholdet efter eget ønske.

Hovedindholdet i kurset vil blive koordineret med et tilsvarende kursus, Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde for amternes folk. Denne koordinering, der stort set giver en fælles baggrund for vore og amternes folk·, skulle give mulighed for bedre kommunikation med de recipientansvarlige myndigheder i vandplejespørgsmåJ. Når det "kun" bliver en koordinering af hovedindholdet skyldes det, at Miljøstyrelsens kursus er tænkt som et 3-4 timers indslag, hvor vore kurser normalt vil vare en week-end og dermed have en større bredde.

DSFs kursus forventes færdigt i foråret 1983.

ILTSVIND OG FISKEDØD I KATTEGAT M.V. I lighed med 1981 har der også i 1982 været iltsvindshændelser i lavvandede kystnære områder. Der har således været tilfælde af iltsvind og fiskedød i Køge Bugt, Isefjordens inderbredning, Lammefjorden, Vilsund og Holckenhavn Fjord ved Nyborg. I Limfjorden har der været adskillige bundvendinger, og det er miljøstyrelsens indtryk, at situationen var kritisk i en del fjorde og langs en del kyster.

Varme perioder med stille vejr medfører en nedsat tilførsel og et større forbrug af ilt i bundvandet. Sommerens mange tilfælde af iltsvind og fiskedød i lavvandede kystnære områder, kan formentlig især tilskrives, at juli 1982 var præget af usædvanligt varmt og stille vejr.

I modsætning til 1981, har miljøstyrelsens havforureningslaboratorium fundet, at iltsituationen i de åbne indre farvande i 1982 har været normal.

Iltindholdet i bundvandet udviser en naturlig årstidsvariation med laveste indhold i august-september-oktober. De seneste års undersøgelser udført af miljøstyrelsens havforureningslaboratorium har vist, at der i det nordlige Øresund, Tragten, det sydlige Lillebælt og den vestlige Østersø (Kiel Bugt, Fehmern Bælt, Mecklenburg Bugt og Arkana Bækkenet) jævnligt forekommer så lave iltværdier nær bunden i august-september, at torskefisk og fladfisk må formodes at søge væk fra bundvandet til mere iltholdige områder. Så lave iltværdier, at fisk og bunddyr dør/orekommer normalt ikke i de åbne indre farvande, med undtagelse af den vestlige Østersø, hvor bunddyrene i visse år lider skade. Il tforholdene bedres erfaringsmæssigt i løbet af oktober måned eller før, afhængigt af meteorologiske forhold.

I den åbne Nordsø udfor Jyllands vestkyst konstateredes omfattende iltsvind både i 1981 og 1982. Iltsvindsperioden var dog i 1982 så kort, at bundens dyreliv ikke tog c~ade i væsentligt omfang.

Selvom BI5 for mejeri- og slagterispildevand således er af samme størrelsesorden, kan der være stor forskel på den samlede udledning af organisk stof fra de 2 virksomhedstyper, som følge af at spildevandsmængden målt i liter kan være meget forskellig.

Ved angivelse af den samlede udledning af organisk stof benyttes enheden I personækvivalent (1 pe).Denne enhed er defineret som indholdet af organisk stof i den daglige spildevandsmængde fra 1 person, og det svarer til et iltforbrug på 60 g ilt (regn selv efter!). (fra Spildevand -Anvendt mikrobiologi)

ENSILAGE~ FISKEDRAB For mange af os er begrebet kendt og sættes med det samme i forbindelse med fiskedød i vore vandløb.

Hvad er egentlig ensilage?

Ser vi efter i leksikonet står der: Ensilage [ænsi' la. sj e] (fransk): Kreaturforder af saftige foderplanter eller plantedele konserveret ved ensilering. Denne består i, at fodermasserne sammenpresses i beholdere, siloer eller stakke, så at luften drives ud, og der tilstræbes en mælkesyregæring ved hjælp af naturligt forekommende mikroorganismer.Gæringen kan fremmes ved findeling af materiealet og ved forskellige tilsætninger. Der tilstræbes en pH på under 4,0.

Dette var ordene som landmanden kan have gavn af, men ikke et ord om bivirkningerne for miljøet!

Hvad skriver så en ekspert som Bent Lauge Madsen?

Ensilageforureningen er efterårets plage i vandløb og har været det i mange år trods klart forbud mod udledning.

Saften fra ensilagen er stærkt iltforbrugende. Kommer den ud i vandløbene, bruger den vandets ilt.

Som mål for iltforbruget anvendes udtrykket BI5. Det er den iltmængde, der vil bruges på 5 dage.

Ensilagesaft har et fantastisk højt BI 5 . 1 liter kan bruge 25. - 40.0CX), _: ;i op til 65.0CX) mg. ilt. Dette skal

ses i relati on til, at spildevand, der udledes til vandløb, ikke bør have et BI5, der overstiger 20 mg pr. liter.

Vil man vide, hvor meget stærkere ensilagen er end spildevandet, som forurenende faktor, kan man passende dividere 20 op i de ovenstående tal, og man får endda en betydelig undervurdering. Det hænger sammen med, at ensilagesaften meget hurtigt bruger vandets ilt. Deler man BI 5 op i det daglige iltforbrug, vil ensilagesaften den første dag have brugt 50"/o, medens almindeligt spildevand i den samme tid kun har brugt 20"/o.

Ensilagesaften vil altså nærmest have en chok- virkning ved .udledning i vandløbene , hvor der under gode forhold er 10 mg ilt pr. liter, og hvor iltindholdet i kke bør underskride 5 mg pr . liter. (fra B. Lauge Madsen: Udledning af ensilagesaft og ajle. Ugeskrift for agronomer - nr. 1-2, 1978) Spildevandsrensning- anvendt mikrobiologi .-

i

-.......·-·-·-----~

<

i

..;_,.___ .l

·'

., J •!

'

SPILDEVANDSUDLEDNING I LILLEBÆLT Når vi i daglig tale bekæftige t' os med Lillebælts forurening, så er det altid de store virksomheder, vi sætter f oc us på.

Vi må dog ikke glemme, at de omkrir. j liggende kommun e r også har gjort deres til, a t f orholdene ikke er så god e som øn s kel i ge .

Fra Akvadan-Harv ey har vi fået en artikel fra "Stads- og Havneingeniøren", hv or de r er redegjort for di sse kommun e r s løsning på netop deres spild evand s probl emer .

Danske og Norske undersøgelser har i august-begyndelsen af september 1982 påvist udbredt masseforekomst af den giftige planktonalge Gyrodinium aureolum i Skagerrak.

Iltsvind er under visse meteorolog~ke forhold et naturligt fænomen. Deres hyppighed og udbredelse synesdog at være tiltaget i den senere år og i 1981 observeredes den hidtil største udbredelse.

På denne baggrund bad miljøministeren i december 1981 miljøstyrelsen ivær~ sætte en udrening om omfang og årsager til iltsvindsfænomenerne.

På nuværende tidspunkt er årsagssammenhængen endnu ikke blevet afklaret.

Udredningen skal vurdere, om der lå naturlige eller menneskeskabte årsager bag i l tsvinds- og fiskedødshændelserne i 1981. Blandt flere mulige menneskeskabte årsager, indgår overgødskning med næringssalte (fra atmosfæren, spildevand og landbrugsjord) i vurderingen. Endvidere vil problemstillingen om betydningen af intensiv befiskning, blive søgt belyst for iltforholdene.

I udredningen indgår således en opgørelse af belastningen af de indre farvende med næringssalte og organisk stof fra land. Desuden indgår et stort amtsligt materiale, der sammen med miljøstyrelsens data for de åbne farvande skal muliggøre en samlet vurdering af iltsvinds- og fiskedødshændelserne. Til støtte for den faglige vurdering af de mulige årsagssammenhænge indgår blandt andet beregninger over vandudskift ningen, samt modelberegninger over tilførsel og forbrug af ilt i bundvandet, hovedsageligt i Kattegatområdet.

Udredningen vil blive diskuteret med en række f~rende danske eksperter c~ sendes derpå til høring i Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet samt deres interesseorganisationer inden arbejdet offentliggøres i 1983.

(Miljøstyrelsen/Havkontoret 2. dec. 1982)

0

Tø ""° ~"'

EN~ J'U!SIC'M; ~'f4D•• HILT 8u.HDl1'• ,.~ ll.6Hr, 11.rlfOLo"r "'"""'0 06, $/11L.DE'iAHD ((D:f),

DEIUlrltt SJl1"Tl6

i'Ry

Pl. .

~

9 "''·

11.T Pll.1.11"1'R

9 .,. 5 = 4mg/l x 50

Spildenndsp,everne bl•ndes med rent, iltholdigt v•nd for at sikre, at der ar nok itt til nedbrydningsprocesserne i flaskerne. Senere bliver der sA korrigeret for den foretagede fortynding. Selve mllingen af iltindholde, sker ved en titr• ring.

stof, og man benytter derfor oftest en indirekte metode, som er baseret på, at der ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt.Iltforbruget i vandet er derfor et udtryk for, hvor meget organisk stof det indeholder. Nedbrydningen sker ved mikrcorganismers virksomhed.

Den mest benyttede metode til måling af iltforbruget er BI 5-1netoden (Biologisk Iltforbrug i 5 døgn), hvor man måler det antal milligram ilt, som vandets mikroorganismer i en 5dagsperiode forbruger til nedbrydnir.g af organisk stof i vandet (se fig.1).

815 for husspildevand er ca. 200 miJ:ligram ilt pr. liter, medens 815 for f.eks. slagteri- og mejeri-spildevand, der indeholder meget organisk stof, er af størrelsesordenen 1CXX)2CXX) milligram ilt pr. liter spildevand. e1 5 (mg/li

Forureningskilde

200-250

Husholdninger Industrier slagterier mejerier sukkerfabrik. , garverier

1000-2000 700-2000 300-500 500-700 gns, 700

Dambrug

bør være under 20

Pe (omtrentligt antal i 1972 for hele landet) 5.000.000 6.000.000 i alt 600.000 270.000 1.000.000* 50.000 700.000

Landbrug

Når man vil sammenligne forureningen fra industrispildevand med forureningen fra husspildevand, sammenligner man kun indholdet af letnedbrydeligt organisk stof. Det er imidlertid vanskeligt, at udføre en direkte måling af mængden af organisi ·.

5

FIGUR 1. Mlling af ittforbru; ved hjalp •f 815-metoden. 815 • Biologisk lttforbrug i 5 d11ge, Ved hjlllp •f denn. metode kan m•n indirekte bestemme m•ngct.n •f orv1ni1k stof i vand.

kemisk industri

HVAD ER SPILDEVAND?

= 200mg;l = BI

(fortynding)

ajle

møddingsvand

ensilagesaft

100-20.000 (gns. 7.500) 300 -23 .000 (gns. 10.000)

ikke opgjort , udledning ikke tilladt .

25 000-50 000

* Forureningen er 1'4111r koncentrere-i fra perioden ok1ober til december, h'l'Or sukk•rf•brikat ionen foritglr .

TABEL 1. ForskellfQ• spildev•ndS1yper1 forurening9gr•d udtrykt vid 815, 09 di"9 typers Mmllld• spildev.nd1m•nud• udtrykt ved personakviv•leme, (pel .

Spildevandsudledning i Lillebælt

af civilingeniør Ejner Larsen, Akvadan-Harvey AIS

Fem af de store kommuner ved Lillebælt Fredericia, Middelfart, Kolding, Assens og Faaborg - har i løbet af de sidste fem år udført seks havledninger, som_er projekteret af Akvadan-Harvey A/S . Ledningerne er beregnet til at føre renset spildevand fra omkring 550.000 personækvivalenter ud i Lillebælt.

Denne artikel handler om baggrunden for spildevandsudledning i Lillebælt, forholdet til myndighederne samt projektering og udførelse af hav ledningerne. De omtalte havledninger er vist på figur 1.

Recipientforhold Problematikken omkring rensning og afledning af spildevand fra områderne omkring Lillebælt blev højaktuel i slutningen af 6()'erne, da Fredericia og Middelfart kommuner skulle træffe beslutning om, hvordan deres spildevand skulle renses og afledes. På de to kommuners foranledning nedsattes et arbejdsudvalg med det formål at foretage en samlet bedømmelse af Lillebælt' s egnethed som recipient for spildevand fra de to kommuner.

Arbejdsudvalgets rapport af 10/8 1970 vedrørende recipienten Lillebælt omhandlede de afløbstekniske forhold, undersøgelser af vind- og strømforhold, mikrobiologiske forhold, fiskeribiologiske forhold samt kemiske forhold i havvandet og i bundsedimenterne.

Rapportens vigtigste konklusioner gik ud på, at der var et øjeblikkeligt behov for: l) at alt spildevand renses mekanisk og 2) at alt mekanisk renset spildevand udledes i bæltets hovedstrøm gennem diffusorer, som placeres på mindst 20 meters vanddybde.

Rapporten benyttedes direkte som grundlag for planlægning af de to kommuners spildevandsafledning. Den blev suppleret med og efterfulgt af en række andre undersøgelser af Lillebælt eller dele af bæltet , udført for staten, amterne og kommunerne af bl.a. Dansk Hydraulisk Institut, Isotopcentralen, Vandkvalitetsinstituttet, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og Miljøstyrelsen (se bl.a. efterfølgende fortegnelse) .

Målestok

61....u..i.i..L..__i_i__i_J

10

o -

5

IOkm

RENSEANLÆG UOLØBSLEDNING

FREDERICIA

KOLDING

FYN

JYLLAND

HADERSLEV

" På grundlag af resultaterne af disse undersøgelser kombineret med tekniske og økonomiske overvejelser har en række store kommuner langs Lillebælt i de seneste år udført renseanlæg og udløbsledninger.

Fredericia kommune har udført et mekanisk renseanlæg for spildevand fra Fredericia og Erritsø med udløb til Lillebælt's hovedstrøm på 24 meters vanddybde. Anlægget omfatter dog ikke de tre store virksomheder Superfos, Fredericia Cellulosefabrik og Shell raffinaderiet, som har selvstændige renseanlæg og udløb.

Middelfart kommune har planlagt et mekanisk renseanlæg nord for den nye Lillebæltsbro og er ved at udføre den dertil hørende havledning direkte ud i Lillebælt's hovedstrøm på 20 meters vanddybde.

Kolding kommune anlagde i årene 195762 et mekanisk renseanlæg for de centrale bydele med afløb til Kolding å. For at befri Kolding å og Kolding fjord for spildevandstilløb besluttedes det at samle spildevandet fra størstedelen af kommunen i dette renseanlæg og.at føre det mekanisk rensede spildevand i en I 2 km lang ledning ud til Lillebælt' s hovedstrøm ved Stenderup strand.

Dette projekt er nu realiseret. Spildevandet føres gennem en havledning ud på 29 meters vanddybde.

Assens kommune har udført to havledninger. Fra centralrenseanlægget for Assens by, som er et mekanisk renseanlæg, er udført en havledning ud til 9 meters vanddybde, og fra A Strand renseanlæg, som er et biologisk anlæg, sat i drift i 1980, fører en halvledning ud til 11 meters vanddybde.

Faaborg fjord, hvortil Faaborg by tidligere udledte sit spildevand, viste sig uegnet som recipient for større mængder spildevand, selv om det renses godt. Resultatet blev derfor, at spildevandet fra størstedelen af Faaborg kommune føres tværs over Faaborg fjord i en trykledning, der er nedgravet i fjordbunden, til et renseanlæg, beliggende på Horneland. Herfra fører en havledning ud til 20 meters vanddybde.

Medens den nordlige, smalle del af Lillebælt er karakteriseret ved stærk strøm, god opblanding, relativt gunstige iltforhold og en varieret fauna, er forholdene i den sydlige del af bæltet langt mindre gunstige for udledning af spildevand, idet der her forekommer store områder med stillestående iltfattigt vand. Dette er baggrunden for, at Faaborg centralrenseanlæg blev udført som et biologisk renseanlæg.

Planlægning, projektering og udførelse af de nævnte anlæg har fundet sted i en periode, hvor der er sket store reformer inden for miljøsektoren, først og fremmest ved gennemførelsen af miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. oktober 1974.

Inden for spildevandsområdet skal fremhæves to vigtige principielle ændringer, nemlig den administrative behandling af spildevandssager og kravene til afløbskvalitet.

Sagerne om de her omtalte udløbsledninger er begyndt som landvæsenskommissionssager. Kravene til rensning og betingelserne for udledning er derfor i stor udstrækning udformet af kommissionerne, selv om amtsvandinspektørerne allerede på det tidspunkt var med i udformningen. Senere er amterne indtrådt som godkende!~ sesmyndighed, til dels i forbindelse med godkendelse af kommunernes spildevandsplaner.

Kravene til afløbskvalitet er i perioden blevet mere differentierede, således at der i højere grad tages hensyn til udledningsforholdene og recipientkvaliteten. Hvis det kan dokumenteres, at disse forhold er gunstige, kan man forvente at få godkendt en mindre vidtgående rensning, end der formentlig ville være forlangt under de tidligere gældende bestemmelser.

Lillebælt er et tydeligt eksempel på en recipient, hvor der er iværksat omfattende undersøgelser for at fastsætte den rensningsgrad og de udløbsforhold, som i de

konkrete tilfælde måtte anses for nødvendige og tilstrækkelige.

Dermed har man naturligvis ikke opnået nogen garanti for, at de valgte løsninger er tilfredsstillende for tid og evighed. Der er da også fra de godkendende myndigheders side taget forskellige forbehold vedrørende eventuel skærpelse af kravene.

Der er ligeledes fra forskellig side rettet kritik mod kommunerne for at ville spare på rensningsforanstaltningerne og derved tilføre Lillebælt større forureningsmængder, end det er forsvarligt.

Tiden vil vise, om rensningskravene må skærpes. Ved at udføre havledninger til dybt vand har kommunerne imidlertid sørget for, at udledningsforholdene er så gode som muligt. De store investeringer i ledningsanlæg må derfor forventes at ville medføre såvel en forbedring af recipientkvaliteten som en besparelse i rensningsforanstaltningerne.

Forhold til myndighederne Ved godkendelse af udløbsledninger varetager amterne hovedsagelig de afvandingsmæssige og forureningsmæssige interesser.

Alle havledninger skal imidlertid også godkendes af ministeriet for offentlige arbejder, som varetager en række andre interesser, knyttet til sejlads, fiskeri, kystsikring m.m. »Vejledning for anbringelse af rørledninger på søterritoriet« af 18. maj 1977 giver en lang række regler, bl.a. for projektets udformning, andragende om tilladelse, afmærkning og dumpning af opgravet materiale.

Det er vigtigt, at man i god tid tager hensyn til alle disse forhold. Ministeriet for offentlige arbejder indhenter udtalelser fra en række andre myndigheder. Sagens behandling kan derfor tage temmelig lang tid, og desuden skal arbejdets udførelse bekendtgøres i forvejen af hensyn til skibsfarten.

Specielt skal der gøres opmærksom på, at man allerede ved arbejdets anmeldelse mindst 4 uger før arbejdets påbegyndelse - skal give farvandsdirektoratet en beskrivelse af arbejdsmetoden og en tidsplan.

Forundersøgelser på udløbsstedet I de områder, hvor hav ledningerne skulle udføres, blev der foretaget pejlinger og jordbundsundersøgelser af forskellig art.

Ved nogle af havledningerne er udført sædvanlige geotekniske boringer, ved andre er foretaget en dykkerinspektion af havbunden med optagelse af prøver fra spulehuller. De fleste steder er fundet jordarter, der muliggjorde direkte fundering af ledningerne, men i øvrigt var jordbundens beskaffenhed vekslende (grus, skaller, sand, ler og blandinger af disse materialer).

Enkelte steder fandtes tørv eller dynd, som nødvendiggjorde bortgravning af disse materialer og erstatning med.grus.

Pejlinger og jordbundsundersøgelser har betydning for projektets udformning, udarbejdelse af udbudsbetingelser og afgivelse af tilbud. Man må regne med en temmelig stor usikkerhed ved kotebestemmelser. To pejlinger giver sjældent samme resultat. Såvel stedbestemmelsen som dybdemålingen er vanskelig at udføre nøjagtigt, navnlig på stor vanddybde og i uroligt vejr.

Selv om der udføres en række bundundersøgelser, er der altid mulighed for, at jordbunden mellem de undersøgte punkter afviger fra de fundne resultater. Det er dog vigtigt, at der findes et bestemt grundlag, som entreprenørerne kan basere deres tilbud på; såvel hvad angår arbejdsmetode som pris.

Selv om udbudsmaterialets oplysninger om jordbundsforholdene har været fyldige, kan man risikere, at arbejdsmetoden må ændres, fordi en entreprenør fejlbedømmer oplysningerne, eller fordi jordbund eller arbejdsforhold gør det nødvendigt. En sådan situation vil næsten altid medføre merudgifter. Det er da vigtigt for bygherren at kunne påvise, at de givne oplysninger har været korrekte.

I et enkelt tilfælde fandtes under udførelsen et dyndområde, som ikke var konstateret ved forundersøgelserne, og som gjorde det nødvendigt at ændre projektet.

En dykkerinspektion giver i visse henseender gode oplysninger, nemlig med hensyn til havbundens overfladiske beskaffenhed (jævnhed, vegetation, sten). Kombineret med spuling af huller og optagning af prøver giver det en ganske god jordbundsbeskrivelse.

Metoden har sine begrænsninger ved, at man ikke kan gå ned i større dybder, og at de optagne prøver fremskaffes ved spuling.

Traditionelle boringer giver mere eksakte oplysninger om jordprøverne, men der kræves mange boringer for at få et dækkende billede af hele ledningsforløbet, og metoden bliver i så fald ret kostbar.

På den anden side er selve udførelsen af havledninger også et vanskeligt og kostbart arbejde. Man bør derfor så vidt muligt sikre sig imod, at arbejdsmetoden må ændres under udførelsen, på grund af uventede jordbundsforhold. Udgiften til jordbundsundersøgelser er derfor som regel godt anvendt.

Projekternes udformning De vigtigste data for de seks havledninger fremgår af skema.

Den hydrauliske dimensionering af havJedninger skal naturligvis foretages på grundlag af vandmængden og tryktabene i ledning, bygværker og diffusor. Derudover

ASSENS .

L

'

-

•120cm trylcl•dnmg .<;.BJ 435 m

I

} •120cm ;~1tdning CBT ~ 7

FREDERICIA

i

!J

~

Ltll•bcrlt

- - - - - - - - - - - -7--:::~~~~~='="t-0.90

~~~~~o f.221~ .f--------~~•O~OO~m~m~'•~'''=•"='"~•~PE="~----~~-=20cm~~t~nl· 380 m ltdn1ng 600,::;;glr

Å STRAND.

MIDDELFART.

r

•tOcm 91,n,lal,ons!tdnw,g BT

•100 cm Ir klfdnin SENT

t.SOOm

ø90-150 cm rav1tat,onsltrln1n 7010m

BT

•600mm SENTAS trykl•d11irlq

2000m

Figur 2.

Udførende entreprenør: Kolding: Fredericia: Middelfart: Assens: Å Strand: Faaborg:

PE1

SKITSE AF LÆNGDEPROFILER

Tekniske oplysninger

laveste tilbud i PEH, 1000 kr. laveste tilbud i CBT, 1000 kr.

Tilbudsdato

~ •630m7~~y!l•dn1"9

FAABORG.

KOLDING

Beregnet for personækvivalenter Største vandmængde, 1/sek.

Ledningsmateriale lndv. ledningsdiamter, cm Længde fra kystlinie til yderste port, m Vanddybde ved yderste port, m Diffusor, længde, m Antal udløbsporte

~

,Om

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Å Str.

Faaborg

103.000 1.400

240.000 4.100

66.000 950

10.000 350

12.500 55

118.000 1.150

PEH

CBT

PEH

PEH

PEH

PEH

83

120

92

56

38

75

153 29 40 6

750 24 22 3

363, 20 20 3

848 9 20 4

700 11 20 3

500 20 25 5

1.950 1.200 1.500 3.200 1.900 2.500 1.800 3.000 5.8.1978 9.6.1975 4 .9.1979 27.7.1976 7.5.1979 10.4.1978

Aquator Marin AB, Stockholm H. Hoffmann & Sønner A/S, Fredericia Saabye & Lerche A/S, Fredericia Armton A/S, København P.v.W . Havne- og Vandbygning A/S, Odense Aquator Marin AB, Stockholm

skal der tages hensyn til vægtfyldeforskellen mellem havvand og spildevand og til eventuel forekomst af luft i ledningen.

Særlige forhold kan forekomme, hvor der pumpes direkte til havledningen. Der må da tages hensyn til trykstød og kavitation. Lignende forhold kan forekomme, selv · om der ikke pumpes direkte på havlednin-

gen, nemlig hvor tilløbet til havledningen sker igennem en landstrækning med stærkt fald.

Norsk Institutt for Vannforskning har beskrevet forholdene omkring beregning, udførelse og drift af havledninger i skrifterne (10], (11] og (12].

Princippet for de beskrevne havledninger

i Lillebælt fremgår af de på fig. 2 skitserede længdeprofiler.

I Fredericia pumpes afløbet fra renseanlægget til et udligningstårn, der står i direkte forbindelse med havledningen.

I Middelfart vil afløbet fra det fremtidige renseanlæg ske ved gravitation til havledningen.

I Kolding er der på renseanlægget en afløbspumpestation, som pumper spildevandet igennem en 4,5 km lang trykledning til et toppunkt, hvorfra en 7 km lang gravitationsledning fører ud til havledningen. På trykledningen findes en vindkedel og nogle udluftningsbygværker. Ved overgang fra den stejle landstrækning til havledningen findes en skvulpebrønd med udluftning.

I Assens og A Strand sker afløbet fra renseanlæggene ved gravitation igennem landledninger til havledningerne.

I Faaborg pumpes størstedelen af byens spildevand først igennem en trykledning tværs over Faaborg fjord, hvorefter det pumpes op til renseanlægget. Derfra graviterer det ud til kysten og igennem havledningen. Ved overgangen mellem landstrækning og havstrækning findes en skvulpebrønd med udluftning.

Særlig interesse knytter sig til beregning og udformning af de såkaldte diffusorer.

LÆNGOEPROFI L AF DIFFUSOR

Figur 3.

Havledningens yderste del forsynes med en eller flere udløbsåbninger (porte), som skal fordele det udstrømmende spildevand i recipienten. Formålet er at opnå en så god blanding af spildevand og havvand, at der ikke opstår skader af hygiejnisk eller biologisk art, og så vidt muligt forhindre, at spildevandet stiger op til vandoverfladen og danner en spildevandssø.

Af konstruktive hensyn er først og fremmest ministeriet for offentlige arbejders krav om, at ingen del af anlægget rager mere end 20 cm op over havbunden, samt myndighedernes krav til ledningens nedgravning og til sikring af havbunden langs ledningen og specielt omkring udløbsportene.

Dertil kommer hensyn til så vidt muligt at sikre portene mod beskadigelse fra skibsankre, fiskeredskaber og lignende, ligesom det omvendte heller ikke må være tilfældet.

En port udføres derfor normalt som en betonklods uden skarpe kanter og anbragt oven på det lodrette rørstykke ved en fleksibel muffesamling. Portstykket skal være så tungt, at det ikke blæses væk af vandstrømmen. Skulle det blive fjernet af et skibsanker eller et fiskeredskab, kan der anbringes et nyt topstykke.

Vandstrømmen sendes som regel vandret ud igennem porten til den ene side eller til begge sider. I det på fig. 3. og fig. 4 viste eksempel fra Koldings udløbsledning er udløbet dobbeltsidigt. Selve udløbsåbningerne er ellipseformede. Derved spares,lidt højde, hvilket kan være nødvendigt, når der kun er 20 cm til rådighed .

Udbud i licitation Havledningerne er blevet udbudt i hovedentreprise til fast pris og tid. Der forelå detaljerede projekter, enten med CBT-rør eller PEH-rør, men i de fleste tilfælde var det tilladt at give alternative tilbud med anvendelse af andre rørmaterialer.

Det var på forhånd som regel ikke muligt at vurdere, hvilket rørmateriale der var det fordelagtigste . Tendensen har været, at PEH-rør var fordelagtigst ved mindre ledninger, hvorimod CBT-rør havde en fordel ved store ledninger. Ved ledninger med

A i

I

100cm

SNIT B-8

I1

SNIT A-A

A

L

- - 0 -------

- ----

250 cm

PLAN AF UOLØBSPORT

diameter 80-90-100 cm var det derimod vanskeligt at sige, hvilken rørtype der ville vise sig billigst.

Licitationsresultaterne viser da også, at det tilsyneladende var tilfældigheder, der afgjorde, om det blev det ene eller det andet materiale. Der var eksempler på, at de to billigste tilbud, som lå tæt på hinanden, var med PEH og CBT. I Kolding var selve hav ledningen billigst i CBT, men den tilhørende landstrækning var så meget dyrere, at det samlede tilbud i PEH var det billigste.

I nogle tilfælde var de billigste og de dyreste tilbud i PEH, medens der lå en række tilbud med CBT derimellem.

Disse forhold tyder på, at vurdering af

Figur 4.

rørmaterialer, udførelsesteknik og pris er lige så vanskelig for entreprenørerne som for de rådgivende. Det er formentlig således, at nogle entreprenører har udviklet en teknik, der er velegnet for en bestemt rørtype, og nødigt giver sig i lag med andre typer.

Det gælder i det hele taget for havledninger, at bedømmelsen af arbejdet og dets pris er vanskelig, da mange uforudseelige forhold kan gøre sig gældende. Vejrliget, strømforhold, bundforhold m.m. kan blive anderledes end forudsat.

Udbud af sådanne arbejder i licitation med fast pris og tid er problematisk,' men bygherrerne (kommunerne) har vænnet sig til at anvende denne licitationsform, fordi

man mener på den· måde at have sikkerhed for, at arbejdet bliver færdigt til den fastsatte tid og til den aftalte pris. Ydermere er det ofte sådan, at kommunerne af finansieringsmæssige eller andre årsager ønsker arbejdet udført på et tidspunkt og inden for et tidsrum, som ikke er bekvemt for et sådant anlægsarbejde.

Resultatet er næsten altid, at arbejdetikke bliver færdigt til tiden. Ofte bliver der desuden stillet krav om ekstrabetaling, idet entreprenørerne mener, at. forholdene ikke svarer til udbudsbetingelserne. Der er eksempler på, at et arbejde, der skulle have været udført på tre måneder, har varet et år.

Disse arbejdsforhold er utilfredsstillende for begge parter. De kan forbedres betydeligt ved en rettidig planlægning med mere tid til tilbudsgivning, længere frister for arbejdets start og afslutning og udførelse på en gunstig årstid.

Det er ikke muligt at opstille en formel eller kurve for anlægsudgifterne som funktion af ledningsdiameter og længde på grundlag af de indkomne tilbud. Når man ser bort fra Kolding, hvor meterprisen var meget høj på grund af særligt vanskelige arbejdsforhold og en relativt kort ledning, og når man tager hensyn til licitationstidspunkterne, ligger dagspriserne for ledninger i dimensioner fra 40 cm til 120 cm mellem ca. 2000 kr. og ca. 9000 kr. pr. m.

Udførelse Udgravningen til Fredericia's havledning blev udført med en wirestyret lodret grab, og det opgravede materiale blev udlagt på et klapningsområde ud for Skanse-Odde sydøst for Fredericia.

De centrifugalstøbte betonrør blev Jagt på grusfunderede fliser, som i forvejen var placeret mireret i udgravningen. Rørene blev holdt sammen ved hjælp af to stålstænger med spændmøtrikker af længde som røret, fastholdt med vinkelbeslag udvendigt på hver sin side af røret. Som modhold ved samlingen benyttedes to på samme vis anbragte vinkelbeslag på det foregående allerede lagte rør. Ledningen blev på den måde sammenkoblet i hele længden.

Udgravningen til havledningen for Middelfart's spildevand blev foretaget dels med en gravemaskine, monteret på jack-up ponton (ud til ca. 5 meters vanddybde), dels med en spandkædemaskine.

Havledningen nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i fire sektioner, idet entreprenøren af udførelsestekniske grunde havde ønsket en opdeling i mere end de to projekterede sektioner. Ledningen blev lagt på en afrettet sandbund.

Udgravningen til havledningen for Kolding's spildevand foretoges med et slæbe-

skovisværk. På den yderste del, hvor jordbunden var meget hårdt ler, måtte der foretages sprængninger. I leret var udgravningen smal med stejle sider. På den inderste del, hvor jordbunden var sand, var udgravningen bred med flade skråninger, og som følge af udgravningsteknikken gravede slæbeskovlen sig længere ned i sandet end forudsat. Dette medførte, at ledningen på en strækning er kommet ned i 3-4 meters dybde, men dog med et acceptabelt længdeprofil.

Havledningen i Kolding nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i to dele, idet diffusorstrækningen sænkedes særskilt og samledes på havbunden med den øvrige del. Ledningen blev lagt på.et afrettet sandlag.

Meget kraftig strøm på arbejdsstedet, det hårde ler og en kraftig isdannelse i bæltet i vinteren 1978-79 vanskeliggjorde arbejdet.

Udgravningen til Assens havledning foretoges fra stenfiskerfartøj, forsynet dels med wire og grab, dels med hydraulisk gravemaskine. Havledningen blev trykprøvet på land, inden nedsænkningen skete i to stykker. Tildækning af ledningen skete med stenfiskerfartøj.

Ved A Strand havledning foretoges udgravningen fra ponto'n af wiremaskine med grab samt af hydraulisk maskine. Under arbejdets udførelse viste det sig, at havbundens beskaffenhed var noget anderledes, end man kunne forvente på grundlag af spuleundersøgelserne. Det bevirkede en ekstra udgift for kommunen.

På grund af vanskelige vejrforhold blev udgravningen flere steder for dyb. Dette bevirkede, at ledningens længdeprofil måtte ændres, og at entreprenøren flere steder måtte oprette ledningsgraven ved tilfyldning under ledningen.

Havledningen nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i tre stykker. Desuden blev diffusorstrækningen sænket særskilt.

Tildækningen foretoges med sandsuger.

Ved udgravningen til havledningen for Faaborg's spildevand anvendtes dels en gravemaskine, monteret på jack-up ponton (ud til ca. 5 meters vanddybde), dels spuling af sandbunden (fra 5 m til 20 m vanddybde).

Havledningen nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i to sektioner, idet diffusor og ledning sænkedes særskilt.

Tilsyn og kontrol Tilsyn og kontrol med udførelsen af havledninger kompliceres af, at arbejdet udføres under vand. Da bygherre og rådgiver normalt ikke selv har kontrollanter, der er dykkere, må det stærkt tilrådes at engagere et firma med dykkerudstyr, som uafuæn-

gigt af entreprenøren kan kontrollere arbejdet sammen med det normale ingeniørtilsyn.

Udgravningen bør kontrolleres, inden ledningen lægges, og naturligvis skal ledningens beliggenhed, samlinger, ballastklodser m.m. kontrolleres inden tilfyldning. Til sidst tilfyldningsmaterialerne og den afrettede havbund.

Kontrol af ledningens tæthed kan foregå ved trykprøvning. Desuden kan ledningen inspiceres ved anvendelse af undervandsTV og eventuelt fotografering.

Driftskontrol I godkendelsen af de kommunale spildevandsplaner pålægger amterne kommunerne at kontrollere kvaliteten af tilløb til og afløb fra ~enseanlæggene. Desuden udtager amterne selv prøver på disse steder.

Badevandskvaliteten og de hygiejniske forhold ved badestrande skal i henhold til bekendtgørelse nr. 170 af 29. marts 1974 kontrolleres af kommunalbestyrelserne.

Forureningstilstanden i vandområderne, herunder »de kystnære dele af søterritoriet«, skal i henhold til bekendtgørelse nr.

177 af 29. marts 1974 kontrolleres af amtsrådene.

Der bør med mellemrum foretages en dykkerkontrol af havledningerne for at konstatere, om udløbsportene er på plads og fungerer, som de skal, og om bundsikringen er i orden.

Havledningerne i Lillebælt har endnu ikke fungeret længe nok til, at man kan forvente at se resultater i recipienten. Det må være en interessant opgave for de tre implicerede amter, Fyns amt, Vejle amt og Sønderjyllands amt, at følge denne udvikling og prøve at vurdere resultaterne.

Litteratur: I . Arbejdsudvalget for recipienten Lillebælt: Recipienten Lillebælt, første etape 1969, anden etape 1970.

2. Vandkvalitetsinstituttet: Primærproduktion i 5 østjyske fjorde, 1971.

3. Isotopcentralen: Udledning af Koldings spildevand i Lillebælt . Januar 1972.

4. Vandkvalitetsinstituttet og Isotopcentralen: Recipientundersøgelse i 1971, Faaborg fjord og farvandet mellem Knolden og Lyø. Juli 1972.

5. Vandkvalitetsinstituttet, Dansk Hydraulisk Institut og Isotopcentralen: Recipientundersøgelser i Haderslev fjord og Årøsund. 1972.

6. Vandkvalitetsinstituttet og Isotopcentralen: Orienterende undersøgelser i Lillebælt 1973.

7. Vandkvalitetsinstituttet og Isotopcentralen: Recipientundersøgelser i farvandet mellem Lyø, Horneland og Avernakø . Juli 1974.

8. Dansk Hydraulisk Institut, Isotopcentralen og Vandkvalitetsinstituttet: Lillebælt 1975.

9. Dansk Hydraulisk Institut: Recipienthydrauliske forhold i farvandet ud for Assens. 1975 .

10. PRA 3: Bygging og drift av dyputslipp. Norsk in-stitutt for vannforskning juni 1975 .

11. PRA 8: Luft i utslippsledninger. Norsk instittttt for vannforskning 1976.

12 . PRA 14: Dykket utslipp i resipient. Norsk institut! for vannforskning 1977.

MILJØORDBOG I arbejdet med spildevandsplaner m.m. støder vi ofte på mærkværdige ord. Her er en oversigt over de mest brugte og deres betydning: Aerob Miljø, hvor der er ilt til stede. Kan også betyde iltkrævenclt!.

Afskærende lcdn_ing En opsamlende spildevandsledning, der løber langs recipienten frem til renseanlægget og dermed afskærer spildevandet fra at løbe urenset ud i recipienten.

Afstrønmingsomr_ådc Område, hvis nedbør løber til samme vandløb.

Aktiveret slamanlæg Biologisk rensemetode, hvor spildevandet tillige med såkaldt aktiveret slam luftes stærkt. Det aktive slam består af bakterier og andre encellede mikroorganismer, som nedbryder spildevandets organiske forbindelser under forbrug af ilt.

Det aktive slam skilles fra "det rensede spildevand" og føres tilbage i anlægget til genanvendelse i rensemetoden.

Ammoniak-kvælstof (NH3 + NH4 +) Ammoniak (NH 3 ) er meget let opløseligt i vand og optræder som ammonium-forbindelser (Ntt 4 +). Ammoniak er giftigt i forholdsvis små koncentrationer.

Anaerob Miljø, hvor der ikke er ilt til stede. Kan også betyde ikkeiltkrævendc.

Begrænsende At et.næringssalt virker begrænsende for planternes vækst betyder ikke, at næringssaltet hæmmer væksten, men at det er til stede i så lille en mængde, at væksten ophører, når den pågældende mængde er opbrugt, selv om der er rigeligt af andre næringssalte.

Benthisk kulstof.

Organisk materiale, der er bunden i bundvegetationen.

Bi5 5-dages biokemisk iltforbrug. Det antal mg ilt pr. liter, som spildevandet (spildevandets mikroorganismer) forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildcv.:111det.

Biolu..9)-sk fil ter Biologisk rensemetode, hvor en fastsiddende mikroflora filterhuden - bringes i kontakt med spildevandet, og dernæst nedbryder de org~niske forbinde lser i dette under forbrug af ilt.

Bioloc1isk fosforfjer~,L_lse PJ renseanlæg kctn for,.~kommc fosforfjernelse automatisk i forbindelse med kvælst.offjernelse uden tilsætning af kemikali ,)r.

Biologisk rensning (B) Under et de rensnings~rincipper, hvor mikroorganismer ned-

bryder organiske bestanddele i spildevandet til simplere stoffer under forbrug af ilt. Dette betyder, at det primære iltsvind i recipienten mindskes.

Chlorofyl Grønt stof i planteceller, som medvirker ved fotosyntesen.

Denitrifikation En bakteriel reduktion af nitrater til fr°it kvælstof (N2).

(N03)

el.

nitrit

(No

2)

E.coli Escherichi a coli. Varmbladsbakterie, der findes i tarmfloraen hos mennesker og dyr. Tilstedeværelsen af E.coli i vand kan være tegn på forurening.

Eutrofiering En betegnelse for tilførsel af næringssalte. Kraftigeutrofiering kan medføre en ringe sigtedybde i vandet, store svingninger i indholdet af opløst ilt og af vandets pH-værdi, samt stort iltforbrug i bundvandet.

Forureningsgrad Se saprobiesystem.

Fotosyntese En proces, der f9regår i planteceller, hvorved der ud fra bl.a . kuldioxyd, vand og sollys frigøres ilt.

Fællessystem (fæl) Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand transporteres i fællesledning frem til renseanlæg eller recipient.

Hydraulis~ Beskrivelse af vandets bevægelse.

Iltsvind På grund af spildevandets indhold af organisk stof, vil der, når dette udledes i recipienten, ske en biologisk nedbrydning, og hertil medgår ilt. Denne i1tmængde tages fra vandets ilt. Når iltforbruget sker hurtigere end geniltningen fra luften, vil der opstå et iltsvind.

Infiltration Indsivning af grundvand og drænvand i ledningssystemet.

Kemisk fosforfjernelse Fjernelse af opløste fosforsalte fra spildevandet ved tilsætning af k~mikdlier, hvorved der dannes uopløselige fosforforbindelser.

Kemisk rensniuq_J_!(._l Her menes normalt fjernelse af fosfor fra spildevandet ved fældning.

Kvælstoffjernelse Fjernelse af opløste kvælstofforbindelser fra spildevandet ved nitrifikation efterfulgt af denitrifikation.

Mdkr ofy_~{' Li.ltion.

Den fastsidd~nde vegetation i et vandomrade, f.eks. søsalat.

Medianminimuinsafstrømning Den mindste ~fstrømning, der gennemsnitlig forekonuner hvert andet år.

Mekanisk rensning (M) Fjernelse af flydende og opslenunede genstande og partikler fra spildevandet ved sining og bundfældning.

Nitrifikation Bakteriel omdannelse af ammoniak (NH3) oganunonium (NH4+) til nitrit (No 2 -) og nitrat (N0 3 -).

Næringssalte Fosfater og nitrater, som bidrager til algevækst.

Opløst ilt Den mængde ilt, som er til stede i opløsning af vand.

Opløseligheden er temperaturafhængig, således at der ved temperaturformindskelse kan opløses yderligere ilt.

Overfald-/overløbsbygværker Bygværk på et fællessystem, hvor opblandet overfladevand (regnvand) og spildevand ledes til et vandløb ved en bestemt opspædning.

PE eller P.ækv . (personækvivalent) Den mængde forurening, der svarer til 60 g bi5 pr. dag. ~

Et praktisk anvendt udtryk for brintjonaktiviteten i vand.

- pH< 7 - surt miljø - pH-:::: 7 - neutralt miljø - pH> 7 - basisk miljø Phytoplankton Planktonalger Plankton Mikroskopiske organismer, som flyder frit i vandet.

Primær forurening Forurening af recipienter ved direkte udledning af organisk (biologisk nedbrydeligt) stof .

Recipient Benævnelse af vand (vandløb, søer, havområder), som modtager tilførsel af renset eller urenset spildevand, eller anden vandmasse, der er påvirket af menneskelig aktivitet.

Referenceområde for naturvidenskabelige studier Vandområde, der er hjemsted for dyr og planter, der bør nyde en udstrakt grad af beskyttelse.

Regnvandsbassin Jordbassin, der indskydes på regnvandssystemet i et separeret kloakanlæg. Ved kraftige regnskyl opsamles regnvandet i bassinet for derefter jævnt og langsomt at tilledes recipienten.

Salinitet Saltholdighed .

Samlekloak Ledning, der før e r spildevand fra fler e hovedkloakker.

Saprobiesystem Den biologiske undersøgelse af vandløbs-forureningsgraderne: I - oligosaprob - praktisk talt uforurenet II - .--: -mesosaprob - ret svagt forurenet III - ,·_,; -mesosaprob - ret stærkt forurenet IV - polysaprob - overordentlig stærkt forurenet Sekundær forurening Betegnelse for den algemasse, der kan opbygges på grundlag af de med spildevand udledte næringsstoffer.

Selvrensning Naturlige processer af biologisk, kemisk og fysisk art, der bidrager til at nedbryde eller fjerne forureninger i vand.

Separatsystem (Sep.) Kloakeringsprincip, hvor spildevand og regnvand føres i hvert sit ledningssystem.

Slam Her menes det produkt, derudskilles fra spildevandet ved rensning.

Sparebassin Bassin, der indskydes på et fælleskloakeret system. Ved kraftige regnskyl opsamles det med regnvand opblandede spildevand, som der ikke er plads til i ledningssystemet, i bassinet. Når regnen ophører, føres vandet i bassinet tilbage til ledningsanlægget, og dermed til renseanlægget.

Spildevand Vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt befæstede arealer.

Suspenderede stoffer (SS) Opslemmet tørstof i spildevandet.

Total fosfor (Tot-P) De totale fosforforbindelser bestående af polyfosfater (Poly-P) , . orthofosfater (Po 4 -P) og organisk bundet fosfat (arg .P) • Total kvælstof (Tot-N) De totale kvælstofforbindelser bestående af ammoniak-kvælstof (NH3 + NH4+), nitrater (N03-), nitriter (N02-) og organisk bundet kvælstof (org.N).

Tørstof (TS) Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand- eller slamprøve ved 103° C. Tungmetaller Metaller, f.eks. chrom, nikkel, kobolt, kviksølv og kobber. ~må koncentrationer af disse stoffer har giftvirkning over for mikroorganismer.

Udlederværdi En fastsat grænse eller tilladeligt interval for en given parameter i det spildevand, der stømmer fra udløbsledningen til recipient.

Udrådning Stabilisering af organisk slam under medvirken af ikke- . iltforbrugende mikroorganismer.

Zooplankton Dyreplank ton

LITTERATURLISTE 1) Landbrugets økologi Landbrugets Informationskontor 1980 2) Spildevandsrensning - Anvendt mikrobiologi .

Anne Leth Pedersen - Astrid Holm Olsen Kærnehæfte i , Forlaget "NUCLEUS" 3) Undersøgelse af fiskesygdomme i felten .

Miljøstyrelsen, Sept . 1982.

4) Miljøstyrelsens årsrapport for 1981.

5) Spildevand - Indsats og planer.

Miljøstyrelsen.

6) Vandløbsøkologi og vandløbsrestaurering.

Nordjyllands Amtskorrmune. 1981 .

Ingeniøren/Job

rapporter Nyt fra miljøstyrelsen årsrapport for 1981 er nu udkommet.

Rapporten indeholder en beskrivelse af nogle af de projekter, man har arbejdet med, og en ov~rsigt over årets publikationer, rapporter m.v. Endvidere omtales planer for 1982 og 1983.

De tre laboratorier, Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg, Havforureningslaboratoriet i Charlottenlund og Luft.forureningslaboratoriet Miljøstyrelsens

ved Risø, havde i 1981 driftsudgift.er på ca. 20 mil!. kr., mens prisen for hjælp fra andre laboratorier var ca. 10 mill. kr.

Kommende · aktuelle arbejdsopgaver vil bl.a. være: Undersøgelser af vandløbskvalitet, herunder grænseværdier for tilførsel af skadelige stoffer, studier af iltsvind og fiskedød i Kattegat, bestemmelse af luft.kvalitet og vurdering af forskellige kemiske stoffer, bl.a. formaldehyd.

Erstatning for cadmium Det er usikkert hvor meget cadmium, der bruges i Danmark til stabilisatorer og pigmenter til plast. Men i 1980 skønnedes forbruget til omkring 800 tons.

De sundhedsfarer, blandt andet skader på nyrerne, der ·er observeret ved indtagelse af cadmium og andre tungmetaller søges elimineret, og en af måderne er at erstatte tungmetallerne med andre formodet ugift.ige stoffer.

Cadmium anvendes bl.a. tiJ. at indfarve forskellige plast i orange og gule farver.

Ifølge Hans-Henning Bunge fra Mobay Chemical Corp., Dye's and Pigments Division, er der nu udviklet en række organiske pigmenter, der fuldt ud skulle kunne erstatte cadmium- og krompigmenter i plast. For enkelte af farverne er varmestabiliteten imidlertid mindre end for det tilsvarende cadmiumpigment.

I de tilfælde, hvor man kan gå væk fra tungnietalpigmenterne, vil der kunne opnås besparelser af størrelsesordenen fra 20 til ca. 60 pct. as