M&V 12 1992 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Miljø- & Vandpleje Orientering fra Landsudvalget for miljø og vandpleje

Side 2

nr. 12, maj 1992

Sagsbehandling af vandløbsregulativer Orientering fra miljøafdelingen

Side 3

Okkerrensning af danske vandløb Niels Erik Espersen, Landsudvalget

Side 5

Oversigt over iltsvind sommer-efterår 1991 Gunni Ærtebjerg, Danmarks Miljøundersøgelser

Side 8

Etablering af kunstige gydepladser Jørgen Lund Møller, Miljøafdelingen

Side 14

Sådan undgår man at blive ædt Henrik Kristiansen

Side 15

Love og bekendtgørelser

SAGSBEHANDLING AF VANDLØBSREGULATIVER

TVandløbsloven er det bestemt,at der for offentlige (kommunale og amtslige) vandløb skal ud(tfbejdes et vandløbsregulativ, ligesom allerede ekstisterende regulativersl<al

revider~~.Den fastsatte tidsfrist for udarbejdelsen af regulativerne er

1. januar 1993.

>bettevill11edføre, at der i.l992vilkomme et meget stortantal nye vandløbs-regulativer, somkr~"erefbetydeIigt omfang af sagsbehandling. . .. . . . . . . . Vedudårbejdelsen af vandløbsregulativerne vilderførst blive udarbejdet et forslag til regulativ som fremlæggesf6r offentligheden og annonceres i lokale aviser. Herefter er der en indsigelsesfrist på Illindst8uger. Det er ikke sikkert, at Danmarks .

Sports~skt~r-

o....

...

forbundtnodtager et reglilativforslag til udtalelse. Derfor er det op til det lokale initiativ :.'.' .. -.:":'.': :.:-:>::'»>. ,"

(itf~iI1ds.igtTplaneri}~~ .

EfteiarIltet~6116i k~~~unens endelige vedtagelse af det pågældenderegulativerder~å. "

......

. ........ ,.........

llyenindsig61~sfrist,SOm· regel af en varighed på ·4 uger . .

.- -:::

.::::::< .. /

"::

'::::::::.,

»ågruhq(if detstorearbejdederligger i behandlingen af samtlige vandløbsregulativfor,-,-,:,:.:'::,":.

,.;>,.::,'::.:/::<:>:.::::,::::. :-.. -

,"....

.......

o,"··

· · slagogYedt<lgne regulativeierarbejdsfordelingen således: .. 0-'':'>' ,-..... :>«.:':::::::<.::::<<::.::::::>::.:-<::. :-:",'

'.:- ::<":'<: :<" " ,::-:. :......

.. :::...

..:.-:: -:-:.:::.:::::.. .

. All~r~g.nåtiH()rilag behartdlesafde pågældende al11tskredsvandplejeudvålg og berørte ··

. toreninger. Jndsigels6r i deIln6 fase skal indsendes tilI>ånrri<ifksSportfi ~kerforbund.

tiFvandløbsmyndighea~n,med>kopi .

IIvisderefteffølg6ndeskalklages()ver et vedtaget vandløbsregulativ, .

skal~agenrettes

tilMiljbstyrelsen gennem Danmarks SportsflSkerforbund. Det vil sige~at det er forbundet, der som klageberettiget hovedorganisation,skalg~re indsigelse overfor et vedtagetregulativ . Miljøstyrelsen vil/kan ikke acceptereindsigdser .. . /-: .. ,.:.,

. ... :.-::::: -::::.:::::.

::::e:nå:~:;I:::::::;I~e:::S~:::~~~r regulativfo~lag direkte ~;i'~~t iiii~r/ .

,-_., '-- _._ ..

-..

kommune og indsigelser over endelige regulativer til forbundets miljøafdeling, hvor indsigelserne vil blive vurderet.

Danmarks Sportsfiskerforbund/Miljøåfdelingen, Jørgen Lund Møllec

Okkerrensning af danske vandløb Af landsudvalgsmedlem Niels Erik Espersen

Årsager Okkerforureningen af vore vandløb, søer m. v. , som følge af afvanding af visse arealer i Jylland har desværre været kendt i en lang årrække. Okkerproblemet er størst i Jylland, hvor ca. 25 % af det sanliede vådbundsareal er klassificeret som "egentligt okkerpotentient", d. v.s. at det kan forventes, at dræning af disse arealer vil medføre en væsentlig udledning af jern og svovlsyre.

Denne beskygning forårsager, at planterne i vandløbet ikke kan udvikles optimalt, og derved nedsættes vandløbets selvrensningsevne. Ved høje jernbelastninger kvæles fisk og smådyr af iltmangel. Den direkte giftvirkningen tilskrives først og fremmest det opløste ferrojern, men surhedsgraden påvirker også vandløbenes planter og dyr særdeles meget.

Okkerforurening opstår, når landbrugsområder med jemholdige jemforbindelser som pyrit (FeS:J og siderit (FeC03) drænes, og disse forbindelser iltes. Herved frigøres ferrojern, som kan føres ud i vandløbene, hvor en yderligere iltning finder sted, således at der dannes ferrijem. Ferrijern udfældes som okker, hvis surhedsgraden (pH -værdien) i vandløbet er over 4.

Eksistensen af et alsidigt plante- og dyreliv og et tilstrækkeligt fødegrundlag for vandløbenes tiskebestande er betinget af at ferrojernindholdet i vandet ikke må overstige 0,5 mgll.

Lovgivningen Indtil 8/5-85 har landbrugets okkerforureninl!en ikke kunnet været løst igennem miljølov- ~ givningen, idet okkerudledning i f~rbinde\se med normale landbrugsmæssige Jræninger ikke var omfattet af den daværende miljøbeskyttelseslov. Den 8/5-1985 vedtog Folketinget Lov nr. i80 om okker. Denne lov omhandler bl.a. følg ende: Forbud af dræning af arealer som medfører okkerforurening med eller uden erstatning for det tab, som landbruget herved får. Krav om etablering af okkerrensningsanlæg ved dræning af arealer, som medfører okkerforurening samt hel eller delvis støtte til de udgifter, der er forbundet hermed.

Okkerens miljøeffekt Okker truer stadig vore vandløb, da det i dag kan konstateres, at de lovmæssige tiltag ikke har virket særligt godt. Derfor kan det desværre stadig konstateres, at vore vandløbs plante- og dyreliv forarmes i takt med de voldsomme dræninger og den der af tilførte mængde af tilførte jemforbindelser. ~ Jernforbindelserne har delvis en fysisk virkning, dels en giftvirkning, som medfører at antallet af såvel individer som rigdommen på arter bliver stærkt nedsat. Udfældet okker hindrer sollyset i at nå vandløbets planter og herved nedsættes fotosyntesens produktion af ilt.

Fjernelsen af okker I tidens løb har Landsudvalget set adskillige tiltag til rensning af okkerholdigt vand. Fælles for de fleste er at virkningsgraden er dårlig. Okkerrensningsmetoderne kan inddeles i 2 hovedtyper: l. Problemet angribes ved kilden, idet der foretages en behandling af den pyritholdige jord, hvorved jernet søges fastholdt i jorden. 2. Der foretages en behandling af det jernholdige drænvand.

For vandføringer der er mindre end eller lig med medianmaksimum forventes det, at ferrojernkoncentrationen nedstrøms vil være mindre end 0,5 mg/I. For.total-jern forventes koncentrationen at være mindre end ca. 3 mg/I. Ved årsmiddelvandføring vil opholdstiden i anlægget være i størrelsesorden I døgn. Der kan derfor forventes en endnu lavere jemkoncentration nedstrøms anlægget. Hedeselskabet forventer, at ferrojernkoncentrationen vil være mindre end 0,20,3 mg/l: mens koncentrationen af total-jern antageligt'vil være nlindre end 1-2 mg/I.

Hovedtype 2 kan alt efter hvor de okkerbegrænsende foranstaltninger sættes ind, underinddeles i tre typer:

Ovennævnte rensningseffekt kån først ventes opfyldt, når grødevegetationen i de lavvandede grødefyldte bassiner er fuldt etableret, hvilket normalt vil være tilfældet efter ca. 2 år.

2.1

Landsudvalgets skepsis

Det tilstrømmende vand behandles umiddelbart før det når drænene.

2.2

Behandlingen foretages ved drænudløbet.

Landsudvalget er selvfølgelig positiv over for alle former for rt<nseanlæg som vil og kan rense vores fælles miljø.

2.3

Problemerne kan være så omfattende, at behandlingen gennemføres i recipienten.

Landsudvalget skal på trods af dette, ikke undlade at gøre opmærksom på følgende forhold:

Med hensyn tilokkerbekæmpelse kan det generelt siges, at amterne ikke anvender de metoder hvor der er 100 % rensning . Dette kan gøres ved en fældning af okker i vandløbet ved kalktilsætning. Ved denne behandling vil okkeret bundfældes. Denne metode betyder relative store driftsudgifter, hvorfor amterne ikke anvender den. Da amterne ikke vil ofre midler til driftsudgifter til okkerrensningsanlæg bliver der i dag hovedsageligt etableret renseanlæg hvor der ikke skal tilføres kalk og okkers lammet ikke så tit skal oprenses og deponeres. Derved falder renseeffekten væsentligt til stor skade for vore vandløb.

Okkerrensning i Ringkøbing amt Et stort projekt fra Ringkøbing Amt er et okkerrensningsanlæg som skal rense vandet fra Hvidemosen i Savstrup (tilløb til Storåens vandsystem). Anlægget er udformet som store grødefyldte, lavvandede bassiner med efterfølgende bundfældning af det udskilte okkerslam. Denne udformning giver store forventninger om lave driftsomkostninger. Anlægget behandler hele bækkens vandmængde og den samlede opholdstid i anlægget vil være ca. 8 timer ved medianmaksimum vandføring i vandløbet. Iflg. Hedeselskabet, som har projekteret anlægget, vil renseeffektiviteten være ca. 95 % for ferrojern (opløst jem) og ca. 80 % for totalJern .

I. Det beskrevne renseanlæg vil bevirke, at vandets pH vil falde, d. v .s. at afløbsvandet vil blive surt. Derved kan biologien i vandløbet ikke fungere og resultatet vil måske blive helt klart vand, men uden biologisk liv fordi der ikke er blevet kalket. 2. Endvidere er der det forhold, at grødevæksten er størst om sommeren og mindst om vinteren. Okkertilførelsen til vandet er størst om vinteren og mindst om sommeren. Det betyder, at renseaniæggets udbredelse og effektivitet er størst hvor tilførelsen af okker er mindst. Dette vil få helt afgørende indt1ydelse på de forventede renseeffekter. Dette forhold er afgørende for at vandløbet kan komme til at fungere optimalt, da der netop på dette tidspunkt normalt foregår gydning af laksefisk. Da renseanlæggets effekt er afhængig af størrelsen af overfladearealet i bassinerne, skal Landsudvalget opfordre amterne og Hedeselskabet til at finde et medie, som har en stor aktiv overt1ade om vinteren, således at renseanlægget kan udskille de store okkkermængder som forekommer om vinteren sammen med de store afstrømninger.

Landsudvalgets opfordring Landsudvalget skal ligeledes henstille til Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemmer, at være opmærksomme på nævnte forhold, da målsætningen må være at forbedre vandløbene.

Oversigt over iltsvind sommer-efterår 1991. Fra "Sportsdykkeren", nr. l 1992, side 6-7. Oversigten er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra amtskonUllunerene Vedl"" kystvandene og DMU' s egne målinger i de åbne farvande samt meldinger fra Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut, Oceanografisk LabOl"atorium og Havforsknings-instituttet ved Kiel Universitet. I figur 1 er vist den omtrentlige udbredelse af områder, hvor der indenfor de sidste par måneder er observeret iltsvind med under 4 mg Ol l og kraftig iltsvind med under 2 mg O/l. Arealudbredelsen er skitseret på baggrund af dybdeforhoidene. Af Gunni Ærtebjerg, Danmarks Miljøundersøgelser.

NOl"dlige Kattegat Der er ilrJee observeret iltsvind i det nordlige Kattegat, hvor iltindholdet har været stigende siden et minimum på 5,3-6,3 mg O/I i august. D.v.s. at iltindholdet i det indstrømmende bundvand til Kattegat nu er over 6,5 mg O/l.

Limfjorden I Limfjorden var iltsvindet kraftigst udviklet i begyndelsen af august, hvor der i hovedparten af området fra Løgstør til Skive Fjord og Lovns Bredning, samt i bredningerne vest for Mors, var under 2 mg 0il ved bunden . Siden begyndelsen af september er der ikke observeret iltsvind i Limfjorden, undtaget i et begrænset, dybt område i Hvalpsund.

Ålborg Bugt Der er i september konstateret kraftigt iltsvind udfor Randers Fjord, samt under 4 mg O/l på ca. 12 m dy~e fra Skitrenden og nordpå, mens der længere ude i bugten på 14-15 m dybde ikke er observeret iltsvind.

o Æ "O. .,... \)

·' 0 .

. .0

Det sydlige Kattegat Øresund - Århus Bugt Iltsvind med 2-4 mg O/l er udbredt i hele det sydlige Kattegat fra dybder over 40 m vest for Anholt til 15-20 m dybde nord for Sjælland. I den

2·4

m,q

il,

pr.

Ii,,,,

østlige del har iltsvindet varet siden midten af august og i den vestlige siden midten af september. Kraftigt iltsvind med under 2 mg O/I er i september observeret i den svenske Laholmsbugten, samt i Kalø Vig og de inderste dele af Århus Bugt. Fra det sydlige Kattegat strækker iltsvindet sig ned i det centrale Øresund til ud for Vedbæk, hvor der fandtes 2,2 mg O/I fra 20 m dybde til bunden. I det 50 m dybe område mellem Ven og Landskrona har der været iltsvind siden midten af juli.

Bælthavet Der har i september været iltsvind på 2-4 mg O/I i hele Storebælt på dybder over 20 m og på lavere vand ind i Sejerøbugten og i Langelandssund, samt i et mindre område i Smålandsfarvandet. Samtidigt var dele af Sejerøbugten og et større område af fravandet nord for Fyn ramt af kraftigt iltsvind med under 2 mg O/l. I størstedelen af Vejle Fjord samt i det nordlige Lillebælt fandtes iltsvind med 2-4 mg O/l.

Bundvandet har i farvandet nord for Fyn - nordlige Lillebælt været stillestående fra begyndelsen af juni til begyndelsen af oktober. I Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord, de dybere dele af Det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt og Kiel Bugt er der observeret særdeles kraftigt iltsvind i september, hvor ilten ved bunden i de to sidstnævnte områder var helt opbrugt. Siden maj/juni har der i dybere dele af sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord og Flensborg Fjord været iltsvind, i Lillebælt hele tiden under 2 mg O/l. Gennem sommeren er de iltsvindsramte områder vokset i udbredelse og iltindholdet aftaget. I begyndelsen af oktober medførte hård vestenvind, at iltfattigt bundvand blev trukket helt ind på lavt vand (5-7 m) i de søndeIjyske fjorde, idet overfladevandet blev blæst mod øst. Det samme skete omkring 23. september i Kiel Bugt, hvor der i den sydlige del af bugten og i Kiel Fjord ikke fandtes ilt i vandet på dybder over ca. 15 m, og

p.g.a. opblanding med iltfrit bundvand var iltindholdet selv i overtladen meget lavt. I Fehmem Bælt har der været iltsvind med under 4 mg O/I siden juli kulminerende i september, hvor der kun fandtes 0,4 mg O/I ved bunden. I begyndelsen af oktober var iltforholdene stærkt forbedret. Rester af det iltfattige vand fandtes kun i Kadetrenden sydøst for Gedser helt tæt på bunden.

Den Jyske Vestkyst Der har tidligere, bl.a. i 1989, været konstateret iltsvind 4060 sømil ude i Vesterhavet. I indeværende år foreligger der ingen rapporter om iltsvind fra disse områder.

Bornholm I farvandet omkring Bornholm er der ikke rapporteret om iltsvind i år.

Arkona Havet I det dybere område syd for Møn er der observeret iltsvind med under 4 mg O/log i et

af svovlbakterier VY-foto: Kim Lundshøj

Iltsvind med dannelse

mindre område under 2 mg i løbet af O o/1 tlere ~!!anOe '" so-mmeren. I de dybeste dele af Arkana Havet har der på over 40 m dybde været iltsvind i juli og septemher med minimum på ca. 1 mg O/l i september. l Køge Bugt er der på en enkelt station i august målt under 2 mg O/l.

Seneste udvikling l de kraftigst lagdelte områder (Øresund og det sydøstlige Kattegat) er iltindholdet stadigt faldende. I de øvrige åbne farvande er iltindholdet steget siden midten af september, således er der ikke mere iltsvind i Ålborg Bugt, den ydre Århus Bugt, det sydlige Storebælt Fehmcrn Bælt fra Sprogø til Gedser eller i Arkona Havet. Foruden i Øresund og det sydlige Kattegat er det dog stadigvæk iltsvind med 2-4 mg O/I i det nordlige Storebælt fra Sjællands Odde til Sprogø, blandt andet p.g.a. indstrømning af iltfattigt bundvand fra det Sydlige Kattegat. Også i de mere kystnære og la~vandede områder er iltforholdene forbedret i begyndelsen af oktober. Således forøgedes iltindholdet i bund-vandet i Kalø Vig - indre Århus Bugt, farvandet nord for Fyn samt nordøst for Als fra under 2 mg O/l til 2-4 mg O/I, og der er sket en bedring af iltforholdene på lavt vand i de sønderjyske tJorde. På større dybder i disse fjorde og i hovedparten af det sydlige Lillebælt er der stadig meget kraftigt iltsvind.

Sammenfatning Indenfor perioden fra begyndelsen af august til begyndelsen af oktober 1991 er der observeret kraftig iltsvind med under 2 mg O /1 i følgende områder: 1)2 Haved~parten af den centrale Limtjord og vest for Mors. 2) Ud for Randers Fjord. 3) Laholmsbugten i Sverige. 4) Kalø Vig og de indre dele af

Død havørred fra område med iltsvind. VV -foto: Kim Lundshøj

Århus Bugt. S)Sejerø Bugt og farvandet nordfor Fyn. 6) Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord, de dybere dele af Det sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt og Kiel Bugt. 7)Fehmern Bælt, Kadetrenden, Mecklenburg Bugt. 8) Syd for Møn og dybere dele af Arkona Havet, samt ved en enkelt måling på en station i Køge Bugt. Foruden bræmmer omkring de kraftige iltsvind er der observeret iltsvind med 2-4 mg 0)1 i dele af Ålborg Bugt, hele d~t sydlige Kattegat, ydre Århus Bugt, vest for Samsø, Vejle Fjord, nordlige Lillebælt, hele Storebælt, et mindre område i Smålandsfarvandet, samt vest for Falster. Generelt kulminerede iltsvindet i september (i Limfjorden dog i august), og forholdene forbedredes i begyndelsen af oktober, undtagen i det sydøstlige Kattegat, Øresund, samt dybere dele af de sønde~jyske fjorde og det sydlige Lillehælt. Udbredelsen af iitsvind i 1991 er arealmæssigt blandt de hidtil største. Koncentrationerne nåede i Øresund, det sydlige Kattegat , ydre Århus Bugt og Storehælt ikke

så langt ned som tidligere set. I det sydlige Lillebælt og de sønderjyske fjorde har iltsvindet i 1991 været blandt de kraftigste nogensinde, både m.h. t. arealudbredelse, varighed og lavt iltindhold. Årsagerne til iltsvindet er dels de store mængder kvælstof i de marine områder og dels ugunstige meteorologiske forhold. Da der endnu ikke kan ses en generel reduktion i mængden af kvælstofnæringssalte, bliver alene meteorologien bestemmende for graden af iltsvind i det enkelte år. D.v.s. mængden af nedbør og afstrømning om vinteren bestemmer hovedparten af kvælstofbelastningen, og vindforholdene sommer og efterår bestemmer tilførslen af ilt til bundvandet. De ret rolige vindforhold siden midten af juli 1991 (kraftige kortvarige og skiftende vinde) har medført relativt ringe opblanding, udskiftning og ilttilførsel til bundvandet i de indre farvande indtil begyndelsen af oktober.

ETABLERING AF KUNSTIGE GYDEPLADSER

Tekst: Jørgen Lund Møller

Udretning, kanalisering og hårdhændet oprensning af mange vandløb har betydet at de naturlige gyde- og opvækstmuligheder for laksefisk er blevet meget begrænsede. Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt at etablere kunstige gydepladser i vandløb men er disse kunstige grustæpper anvendelige? Truslerne mod gydepladserne Efterhånden som vandkvaliteten i vandløbene bliver bedre, burde der være fine muligheder for at genoprette de naturligt selvreproducerende fiskebestande. Men på trods af massive udsætninger af laksefisk - udsætninger som tilsyneladende skal forsætte i en årrække endnu er det ikke lykkedes at opnå dette mål.

Forklaringen på dette skal findes i de fysiske muligheder fiskene har for at gennemføre en normal reproduktion. l de fleste vandløbsystemer ser vi en normal opgang af vandrefisk i gydeperioden, og mange steder er det også muligt at finde områder hvor gydningen foregår. Men alt for ofte er fiskenes anstrengelser forgæves, fordi de valgte gydepladser ikke er egnet til æggenes og larvernes udvikling . Tilsanding af gydepladsen og æggene er et af de problemer der ofte betyder, at gydningen ender i fiasko . Sandflugten i vandløbene skyldes, at opgravninger, hård vedligeholdelse, udretninger og kanalisering har ændret de naturlige vandstrømme. Dette medfører øget erosion af vandløbsbrinkerne, som sarnn1en med kreaturenes nedtrampning af bredderne betyder, at områder nedstrøms bliver belastet af sandflugt. Andre faktorer som har indflydelse på gydepladserne anvendelighed er okkerbe1astning, lav vandføring og selvfølgelig generel forurening. Udover de nævnte påvirkninger af gydepladserne er yngel succesen for laksefiskene også betinget af fiskenes overlevelsesmuligheder efter æggene er klækket og fisken har forladt gydepladsen. F.eks. er det af stor betydning, at tiskene kan finde skjulesteder/standpladser, ligesom det er nødvendigt at der er nok fødærnner. P.g.a. de menneskelige påvirkninger af vandløbene forsvinder de naturlige fiskeskjul og sammensætningen af smådyrsfaunaen bliver ændret.

Krav til gydepladsen 0rredæg og yngel opholder sig i gydegruset i ca. 4 måneder. Dette betyder, at forholdene i gruset skal være optimale, hvis fiskene skaloverleve. De vigtigste betingelser som æggene og larverne skal have opfyldt er: - ilt til dækning af det respiratoriske behov. - muligheden for at få tjernet stofskifteprodukterne (C0 2 og NH)) . Høje koncentra-

tioner af disse vil være giftige.

Overordnet er det vandføringen og sammensætningen af gydepladsen der er bestemmende for de mere specifikke faktorer i selve gydegruset. Som det ses er vandføringen d. v. s. hastighed og vandmængde bestemmende for grusets kornstørrelse og stabilitet, samt vandhastigheden i gruset. Ligeledes er sammensætningen af gruset også bestemmende for vandhastigheden i gruset.

- undgå at blive knust i stenene eller blive skyllet bort af strømmen. - kunne bevæge sig op gennem gruslaget, når blommesækstadiet er overstået. Disse kraver afhængige af forskellige forhold i vandløbet. Figur l viser sammenhængen mellem forskellige faktorer.

Vandets temperatur har altafgørende indflydelse på iltindholdet, således vil koldt vand kunne indeholde mere ilt end varmt vand. Dette har

VANDETS TEMPERATUR

VANDe T S

IC. T KON CENTR ATION

FERNELSE

AF;:A~DSSTOFFER

( CJ2 ,1-<H

GYD"PL ADSENS

VANDHASTIGHEDEt-i I

UDFOR MN ING

GRUSET

I~ORFO=LOGISK~E' I

i GRUSETS PER~1EABILlTET

VANDFØRI NG Er-.:

GRUSETS Ko;mSTDRREL SES FOR D::Ll NG

0NOGÅ BORTSKYLN ING KNUSNING

KRAV

GRUSETS STABILITET

FAKTORER

OVERORDNEDE

FAKTORER

Fig. l Væsentlige faktorers betydning for ørredens opvækst i gydegrus, se forklaring i teksten (fra H. Hennansen 1982).

hetydning i forbindel se mt.d vandhastigheden igenne m gruslaget, idet der , i forhold til kohlt vand, skal være større gennemstrømning af va rmere vand for at kunne tilføre den nødvendige mængde ilt til æg og larver. Til svarende skal der være en vis vandhastighed for at kunne tjeme CO 2 og NH 3 , men hastigheden må ikke være så stor at æggene/larveme risikerer at blive knust eller skyllet væk. Udformningen af gydebanken har også stor indflydelse på anvendeligheden. Grusets sammensæ tning og de generelle forhold er bestemmende for hvordan den nødvendige mængde vand/ilt trænger igennem gruslaget. Figur 2 beskriver to forskellige faktorers indflydelse på vandudveksling mellem vand- og grusfasen.

Overfladeprofilet og permeabilteten er to fakt orer som betyder meget, når laksefiskene laver gydegruber eller reder. På gnll1d af udformningen af reden, og måden den laves, vil der opstå lokale forhold der øger vandgennemstrømningen . Figur 2A viser, hvorledes overfladeprofil et, d.v .s. bundens udformning har betydning for vandstrømmen . Et fald i vandløbsbunden over gydegruset betyder, at vandet vil trænge ind i gruset på toppen af "bakken" og ud igen i bunden.

Fig. 2. Overfladeprofilets og pennabilitetens betydning for vandgennemstrømningen, se forklaring i teksten (fra H. Hennansen 1982). str(lmretnl nq )-

vana vand c

0\' . ....,'"

/11

grus:'o

I' \

Imperm e cbel

2B beskriver hvordan ændringer i gruset

Fiskens leg vil danne en forhøjning (tigur 3) som tvinger vandet igennem gruset. Samtidig vil omlejringen af gruset betyde, at det bliver renset for sand, hvilket medfører en ændret permeabilitet og større vandstrøm i gruslaget.

permeabilitet (gennemstrømmelighed) kan bevirke at vandet tvinges h.h. v. ud af gruset og ned i gruset. Vandstrømmen gennem grusbunden møder en barriere og tvinges opad og vil på bagsiden af forhindringen (i strørnretningen) søge nedad i gruset.

-legegrube

-+-

æglomme

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ __ _ _ g'ld.eplads Fig. 3. Gydepladsen (fra l\liljøstyrelsens Ferskvandslab. 1989).

gydebanke/legebanke

Vandløb hvor der er en stor sandflugt er ikke umiddelbart anvendelige til etablering af gydepladser. Sandflugten skal først standses enten ved anlæg af sandfang, begrænsning af brinkerosion el.lign. I andre vandløb, hvor faldet er lille, kan det også være problematisk at lave gydepladser, idet ilttilførslen til æggene kan blive for lille, samt at langsomtflydende vandløb virker som sedimentationsornråder. Generelt skal faldet på mindre vandløb være over 4 0/00 og over 1,5 0/00 for større vandløb.

Sammensætningen af den naturlige gydeplads. Undersøgelser har vist, hvorledes grus/stensammensætningen af naturlige gydepladser er fordelt. Dette har resulteret i en anbefalet sammensætning af kunstige gydepladser, hvilket fremgår af tabel l.

Kornstørrelse mm

Sammensætning af kunstigt gydegrus %

Udlægning af gydegrus 4-8

8-16

16-32

32-64

Ved placering af gydepladser er det vigtigt ikke at "modarbejde" vandløbets naturlige forløb. Et naturligt slynget vandløb vil veksle mellem stryg og høller, hvor strygene ofte er gode gydepladser. I et udrettet lige vandløb vil vandets kraft forsøge at genskabe de tidligere forhold, d. v. s. at i mange lige vandløb findes der huller, erosionsornråder og begyndende strygdannelser. Disse ting skal der tages højde for når gruset udlægges . Der findes forskellige måder at opbygge en gydeplads. I vandløb med et stort fald og høj vandhastighed skal erosionssikringen være god. I den opstrøms ende af gydebanken kan der således sikres med større sten. Der er udført forskellige eksperimenter med gydepladser, hvor der er lavet sidehældning, udlægning som sidebanker i et strømløb, nedgravede tæpper og sideudlægninger med midterbanker (figur 4).

samt ca. 5 % store sten . Tabel 1. Anbefalet gr ussammensætning i kunstige gydepladser (fra Miljøstyrelsens Ferskvandslab. 1989)

Egnede vandløbsstrækninger Hvis en gydeplads skal være anvendelig som gydebanke kræver det en tilstrækkelig vandføring og så stort fald over gruset, at der ikke sker en tilsanding . Forslag l: Jævne tæpper

,':. ~':. .,~:..~;:~.'.~:.:.'~:";:".: ':...'~::.:.._:.'~-.:\..:~. --

Forslag 3.

~k}~:7,:.~ ~ ;' }~ f ~:;:f/~·)?(.:.;:;:.:

\\v.' :.·;

Hælderde tæpper

....;:.: :?)

Fors l ag 4.

.---

Sidebanker

/SZ'T0,

Forslag 2:

Nedgravede

Forslag 5.

tæpper

Midterbanker

····.~ .-f ·

;."':.' '.17

Figur 4. 5 typer udlægninger af grus til gydebanker (fra Miljøstyrelsens Ferskvandslab. 1989).

Den mest anvendelige metode må nok anses for at være den almindelige tæppeudlægning, med et 20-40 cm tykt gruslag ovenpå vandløbsbunden. Hvis den mindre opstuvning et grustæppe ofte vil medføre ikke kan accepteres opstrøms, kan det være nødvendigt at grave gruset delvist ned. Længden af grustæppet afhænger hel t af vandløbets størrelse og vandføring. I større vandløb kan tæpperne være optil 10-15 meter lange, medens de i mindre vandløb ikke bør overskride 4-5 meter, medmindre faldet er stort. Ligeledes skal der være en vis afstand mellem de enkelte tæpper, idet der ellers kan blive problemer med vandopstuvninger over gydebanken og dermed risiko for sandaflejringer. I nogle tilfælde er det forsøgt at indsnævre vandløb med strømkoncentratorer opstrøms gydepladsen. På den måde vil der opstå en kraftigere vandstrøm over selve gruslaget, men det kan også medfører sandaflejringer og kraftige opstuvninger opstrøms.

Anvendeligheden af kunstige gydepladser til opnå selv reproducerende laksefiskebestande. Mange af de forsøg som er blevet lavet med udlægning af gydegrus har aldrig fået den ønskede virkning. Denne mangel på succes . skyldes ofte at gydegruset blevet ti lsandet. Hvis kunstige gydepladser skal kunne være nle,J til at sikre selv reproducerende fiskebesiamle er ,j..;( nødvendigt at alle andre forhold, ud over selve gydepladsen, også er optimale. Sandflugt, okkerbelastning, dårlig vandløbskvalitet p.g .a. forurening og utilstrækkelig vandføring (f. eks. p.g.a. grundvandsoppumpning) er alle faktorer som kan betyde, at selv den bedste naturlige gydeplads aldrig vil kunne producere en eneste ørred eller laks. De steder hvor kunstige gydepladser har vist størst effektivitet er i forbindelse med ombygninger af styrt (figur 5.) og anlæg af omløb ved opsternninger. Her vil der næsten altid kurme

® ven e

-----------------

,mpermeODel 10<;

Anlæ

else af gydepladser ved styrt. Længdesnit af (A) Overfaldsbygværk med aflejringer af finkornet

mate~;le. (B) Gydeplads ved styrt. (C) Gydeplads på stryg. Pilene angiver vandstrømmenes retning mellem

vand og grusfasen.

Figur 5. Etablering af gydepladser ved nedlæggelse af styrt (fra H. Hermansen 1982).

laves gydepladser med et tilstrækkeligt stort fald, således at sand ikke afl~jres og iltkoncentrationen nede i gruslaget er høj nok. En rundspørge til de fleste af landets amter viser at der etableres mange gydepladser. Langt de fl este bliver etableret i forbindelse med nedlæggelse af styrt, andre spærringer, eller etablering af omløbsstryg o.lign. Samstemmende lyder det fra amternes biologer, at der på de fleste gydepladser foregår gydning, hvis det ikke forekommer er det næsten altid p.g.a. tilsanding eller okkeraflejringer der er årsagen. Det de færreste steder der er foretaget en kvantitativ undersøgelse af gydning og gydesucces. Det er muligt at konstatere om gydepladserne bliver anvendt som gydebanker ved direkte observation af slaghuller i gruset, men dette siger intet om gydesucces. Et andet problem ved en kvantitativ undersøgelse er anvendelsen elektrofiskeudstyr, dels på af fiskeynglens ringe størrelse og dels muligheden for at skade ynglen med elektrochok. Undersøgelser i Ringkøbing, Ribe, Vejle og Sønderjyllands Amter af flere udlagte grustæpper viser, at gydepladserne fungerer efter hensigten. I Ribe amt er 6 betonstyrt i Hjortvad å blevet fjernet i 1987/88 og erstattet med forskellige typer stenstryg inel. flere gydepladser. Før og efter "ombygningen" blev fiskebestanden undersøgt, og det viste sig, at der var en markant fremgang af ørredyngel alle steder. Ligeledes blev der også registreret lakseyngel. Senest er der i 1990 og '91 blevet registreret en meget stor snæbelhestand ved strygene. Elbefiskningsresultater fra Sønderjyllands amt foretaget i 10 vandløb, hvor der er udlagt gydegrus har vist, at antallet af ørredyngel er steget. Fra Gels å er der i 1992 desuden rapporteret stallingyngel, som kun kan være klækket ved naturlig reproduktion, idet der ikke er udsat stallingyngel i åen siden 1988. Også i Ringkøbing amt er der på forskellige lokaliteter fundet en sammenhæng mellem etabering af kunstige gydepladser og fremgang i fiskebestanden. Bl.a. har elektrobefiskninger i tiskepassagen ved Holstebro Vandkraftværk påvist lakse- og stallingyngel, omend i beskeden omgang. Det er dog opfattelsen, at yngel af disse fi sk spredes meget hurtigt nedstrøms gydebankerne, hvorved resultatet sandsynligvis er undervurderet.

fiskebestanden i Gudenåen på en strækning omkring Tørring vist at etableringen af 5 gydepladser har betydet en væsentlig fremgang af stalling- og bækørred yngel. Samtidig har de større strækninger med grus betydet en indvandring af huesneglen Ancylus fluviatillis og den fritlevende vårflue Rhyacophila. Sammenfattende disse forskellige undersøgelser på en lang række kunstigt etablerede gydepladser må det konstateres at sådanne anlæg faktisk virker efter hensigten. Det skal dog understreges, at det som regel ikke er nok at lave de egentlige grusområder, det er også nødvendigt at skabe et bedre vandløb - både opstrøms og nedstrøms gydepladsen - idet æggenes og ynglens overlevelse er meget begrænset af andre faktorer. Sålænge materialevandringen begrænses, fiskeskjulene eksisterer og fiskene på gydevandring kan komme op til gydepladserne vil det kunne betale sig at udlægge gydegrus. Det er også klart vist, at grustæpper har en gunstig indvirkning på invertebratfaunaen i åen, samt har en øget selvrensende effekt af vandløbet.

Anvendt litteratur: Henning Hennansen: Etablering af gydepladser for ørred i vandløb . Stads- og havneingeniøren 4, 1982. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratoriwn: Vedligholdelse og restaurering af vandløb. Teknisk rapport nr. 2, 2 udg. 1984. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratoriwn: Etablering af gydepladser i vandløb. Teknisk rapport nr. 22, 1989. Knud Henrik Larsen og Peter Weber Henriksen: Sedimentations- og ilt undersøgelser i kunstige gydebanker iKalvemose å. Vand & Miljø nr. 4, august 1988 Keld Andersen og Jan Nielsen: Etablering af gydebanker i Gudenåen, 1991. Tilsynsrapport, Vejle amt. Ringkøbing amt: Fiskepassage ved Holstebro Vandkraftværk, 1992 Sønderjyllands amt: Undersøgelse af udlagte gydepladser i Sønderjydske Vandløb, maj 1989.

Endelig har en undersøgelse fra Vejle amt af

Sådan undgår man at blive ædt. Denne artikel, skrevet af biolog Henrik Kristiansen, Kolding, handler om fiskens konflikter mellem samtidig at skulle opretholde livet, formerer sig og undgå at blive ædt. Tekst: Henrik Kristiansen De færreste bryder sig om at dykke i et farvand fyldt med hajer. Alene synet af et haj gab med de frygtindgydende tænder er tilstrækkeligt til at skræmme livet af selv den mest hærdede dykker. Hvorvidt man ved dykning i et haj fyldt farvand løber en risiko eller ej, er der sikkert delte meninger om. Netop ordet risiko er nøgleordet i denne artikel. Livet er fyldt med farer, og så snart de kønsmodne fisk har overstået gydningen, og de befrugtede æg begynder at dele sig, står æg røvere på lur for hensynsløst at æde de forsvarsløse æg. Hvert år havner mange æg i maver hos forskellige dyrearter. Laksefisk begrænser ægtabet ved at skjule de befrugtede æg under en dynge grus. Der findes sikkert andre anvendelige strategier. Fra det øjeblik den spæde yngel klækkes og aktivt kan svømme er det livsnødvendigt at have en forsvarsstrategi over for andre fisk, ellers ville arten hurtigt udryddes. Yngelen vokser hurtigt, hvis de r er overtlod af føde, men vækst afhænger også af andre faktorer end mad. Små krebsdyr ædes af mange yngre årgange af fisk, men i det øjeblik fiskene har reduceret fødemængden, må de enten skifte fødeemne eller bevæge sig til et andet fødeområde .

er medvirkende til at forstyrre synsindtrykket for en angribende rovfisk. Det kan have katastrofale følger, hvis man ændrer på tværsnitsprofilen i søer ell er åer, så de lavvandede områder forsvinder. l så fald tvinges små fiskene til at opholde sig blandt rovfiskene uden mulighed for at undslippe. Mange rovfisk foretrækker at opholde sig på en vi s minimumsdybde. Gedden er en undtagelse, da den kan stå ubevægelig nær overfladen, men den risikerer sjældent at blive opdaget, netop fordi ubevægeligheden er en utrolig effektiv camouflage . For at bevæge sig fra sit foretrukne opholdssted til det iavvandede ædekammer skal rovfisken passere en dybdegradient, der kan være udformet meget forskelligt i søer og åer. Hvis småfiskene overraskes, reagerer de ved lynhurtigt at svømme imex.l bredden med bødlen i hælene. Rovfisken føle r sig utryg på det lave vand, og forfølgelsen varer kun få øjeblikke, hvorefter den vender snuden imod dybere vand igen. Yngelen vil for en tid væ re reddet.

Lavt vand l vande uden rovfisk kan yngelen svømme frit omkring overalt uden risiko for at blive ædt. De r vil dog stadig være den mulighed, at en terne eiler en isfugl truer fra luften. Er rovfisk til stede, kan det være livsfarligt at færdes visse steder. Hvordan undgå yngelen at blive ædt? Det har vist sig, at små fisk ofte forekommer på lavt vand, da fødefourageringen her er langt mindre risikofyldt end det dybere vand, hvor rovfiskene opholder sig. De lavvandede områder fungerer således som et effektivt skjul for små fisk mod større rovfisk. Samtidig findes der på det lave vand ofte plantestængler, sten og trærødder, der

fortsættes side 16

LOVE OG BEKENDTGØRELSER Miljø~kYttel~loven (geriereJt) samt lov om miljø og genteknologi. 14.05.91 Bekendtgørelse nr.3110nloverfladebehandling af skibe. · · 06,06.9 Flov rir; 356 Om Jlliljøqg genteknologi . O6.06.QX Lov nr . 358 orri miljøbeskyttelse

MiljØ~kyttelseslo~eI1· · (sæfligf()~beskytteISeaf overfladevand) af

22.12.89 Miljøministeriets vejledning om · prioritering anlægsarbejde for kOmnlunalespildeyiiridSanlæg, der ikke berø~af vandmiljøplanen. 17. OQ. 90 . ~ekendtgørelSelli.64QoOl saltvandsbaseretfiskoopdræt. 12.10.90SkDvelse ombekeIidgørdse rir. 640 om saltVandsba.seret fiskeopdræt. .

- -----

.-_.~

.MiljøbeskyttelSesloven (luftforilrening) ....... , ... -.

..;.

· 15 ~ 1().9()

Bekendtgørelse nr. 6890m begrænsning af erririusionen af og støV fra sto&fyrirtgSanlæg. . . ........... . .. · 04.01.9 L Bekendtgørelse nr. J Oom affaldsf6rb~ændingsanlæg,

,::-./":-:-:',-.:::<:-.::::::>.::::::::"

, . , ' , ' . ' ., .......

"' .. "

,.:.: ..

· · · · · M1lj~beSkyttels~I~~~lf(Oli~i ()g • ke.nikåli~ffaid) .

-,-

','

25 ~09. 90 Cirkulære ru. 190omkoininunale indsaIDlingsordnlnger for olie~6g ......"LU.'.."'........,.,,,.

erhvervsvi rksomheder. .

--><::--'.:-

.:::: .....

"".: .' .

Miljøbeskyttelsesloven (rtliljøstøttOOI'dninger)

~stlandene.

1O.()4.9FLov nr. 2230mttlSkudtilmiljøaktiviteteri .... 10.04.91 Bekendtgørelse ru. 224 og 225 om ikrafttræden aJ lov om tilskUd ... SalUandsfiskenloven .......

'.>

".-,'.'- .-.-. -.....

"0',::'"

o-o."

•

.••.. 18.12.90 Bekendtgørelse nr, 880 om fritidsfiskeri '.

NaturbeskyttelSeSloven <\=<:':.,:.':: _. <./

_'.:

_<0_::::: .

. . 03.01.92U:>v nr. 9 om nahubeskyttelse (ikrafttrædel~()1 . 07.92) Lovom··. fisketegn 26.93 .92

Lov om fisketegn (ikrafttrædelse 01.01.93)

Jagt-og vildtforvaJtningsloven 24.02.92 Bekeridtgørelse om Odense Fjord 09.03.92 Bekendtgørelse om Rotholmene

Årsagen til, at rovfisken hurtigt returnerer til dybere vand er sikkert, at der nær bredden er stor risiko for at blive opdaget af fiskende fugle eller pattedyr, og netop disse dyr foretrækker større fisk og lader småfiskene i fred.

åndedræt. Hvis angrebet fandt sted langt fra bredden, viBe det i den situation være katastrofalt at begynde og svømme imod bredden, da rovfisken er langt den hurtigste.

Camuflage Rovfiskens sultniveau har indflydelse på, hvor stor en risiko den vil løbe under jagten på småfisk. Det siger sig selv, at en liBe fisk må kende retningen til bredden, når den skal undslippe et angreb. Nogle fisk anvender et slags solkompas til at orientere sig imod bredden.

Forsvarsstrategi N år yngelen har opædt føderessourcerne på lavt vand og skal skifte opholdssted, opstår der en konflikt meBem sult og risiko for at blive ædt. I den situation kan det være en fordel at søge sammen i en stime, da et stort antal fisk hurtigere opdager en rovfisk end et enkelt individ. Angriber en rovfisk, spredes stimen i aBe retninger, og angriberen forvirres . Stimen samles hurtigt efter et angreb, men nogle vil ikke nå at blive tilknyttet stimen før næste angreb. Disse enkeltindivider er et let bytte for den sultne og lynhurtige rovfisk.

Små fisken har dog stadig 2 eBer flere muligheder for at gøre sig uinteressant som bytte. Den ene er at hænge ubevægelig, nøjagtig i vandspejlet, hvorved rovfisken enten taber interessen eller simpelthen ikke opdager fisken . Den anden er at blive liggende ubevægelig på bunden med nedsat

.. Miljø- & Udgiver:

Nogle fisk undgår at blive ædt, fordi de camouflerer sig fortræffeligt. Et morfologisk forsvar kan være fuldt ud så effektivt. Torne og spidse finner respekteres af rovfiskene, men en hejre afskrækkes ikke af disse udvækster. Fisk med pigfinner udnyttes af denne grund ikke så hyppigt som fødeemne blandt fisk. Alligevel ser man ofte, at specielt de yngre årgange af pigfinnefisk i høj grad indgår i rovfiskemenuen. Måske fordi finnerne endnu er svagt udviklede. Fiskene spiller en vigtig rolle i økosystemerne. Som det antydes flere steder styrer rovfiskene i høj grad deres byttedyrs bevægelsesfrihed og påvirker deres adfærd på mange måder. Netop de ferske vande er ideelle til studier af rovfiskenes betydning for balancen i økosystemerne. I søer ude af balance ændres fiskesamfundet fra artsrighed med rovfiskearter i god vækst til et dominerende langsomt voksende karpefiskesamfund. Rovfiskene er nødvendige i toppen af fødekæden for indirekte at forhindre, at algeproduktionen løber løbsk. Rovfiskene omsætter en del af den årlige produktion af byttefisk til glæde for den, der sætter pris på en god gedde eller aborre på middagsbordet - så selv rovfiskene undgår ikke at blive ædt.

VaridPleje« ~tgÆtorig~terin~sbladfor foreningerne i DanmarksSportsfisk~~totbund. ....

, - , - - - -"

· BaJi~arksS~itsfiskerforburid Worsåe$gåMl, 7100 Vejle TIL758206 .99 . . ;:.: ""<:<::i':

/:::-::i!::\/:::/:

Landsudvalget for miljø og vandpleje: M6gerisNielsen, Koklc~l Ni(;lls Erik Espersen, Holstebro KlirtHåurbæk; Odense . GUnriar (Jregei-sen, Skjetn 0'-:. -:-:.

'.::::::::::'::/:-::>:.":"::: , _/_.:.:"

Redaktion:

JørgenLuriaMøll~)", Miljøafdelingen.

Tegninger:

Mogens Esper5en

Oplag:

Nr: 12, maj 1992, 1500eks,

Tryk:

Kviktryk, Vejle

Bladet kan rekvireres fra sekretariatet (begrænset antal)