M&V 13 1995 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Miljøstyrelsens nye struktur

Af direktør Erik Lindegaard, Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen skal i de kommende år dels løse nye opgaver, dels løse en række af sine nuværende opgaver på en anden måde. De vigtigste nye opgaver for styrelsen er internationale. Danmarks bistand til udlandet øges inden for Den internationale Miljø- og Katastroferamme. Styrelsen får inden for rammen fra i år ansvaret for to nye miljøbistandsordninger - en for visse udviklingslande og en for det arktiske område. Hertil kommer, at bistandsordningen for øst- og Centraleuropa, der allerede administreres i styrelsen, fortsætter og udvides. Allerede i 1994 vil de samlede bistandsmidler under disse tre ordninger nå et niveau på 500 millioner kroner. Og det beløb forventes at vokse i de følgende år. Miljøstyrelsens eksportaktiviteter må samtidig forventes at vokse i de kommende år.

Miljøstyrelsen får også nye nationale opgaver. Folketinget har besluttet, at vi i Danmark skal gennemføre en strategisk planlægning med henblik på at sikre, at miljøpolitikken bliver mere helhedsorienteret og fremadrettet. Miljøministeriet, og herunder Miljøstyrelsen, vil få en væsentlig opgave i denne forbindelse. Statsministeriet har besluttet, at miljøkonsekvenserne af lovforsla o an re regeringsforslag skal vurderes. Medfører lovforslag m.v. væsentlige miljøkonsekvenser skal de beskrives i bemærkningerne. Det er fagministerierne, der er ansvarlige herfor, men Miljøministenet, og herunder Miljøstyrelsen, bistår aktivt. Endelig er rollefordelingen mellem Miljøministeriets departement og styrelser ændret. Ændringen indebærer, at Miljøstyrelsen fremover har ansvaret for, at

Organisationsplan for Miljøstyrelsen

Direktion

sager, styrelsen skal forelægge miljøministeren, er helt færdige. For bl.a. at kunne løse disse nye opgaver er styrelsen blevet omorganiseret. Direktionen, der hidtil har bestået af direktør Erik Lindegaard og underdirektør Hans Henrik Christensen, er blevet udvidet med underdirektør Niels Juul Jensen og underdirektør Leo Larsen. Styrelsen er samtidig blevet opdelt i tre afdelinger. 1. afdeling, der"ledes af underdirektør Leo Larsen, tager sig af industri, infrastruktur og miljøstøtte til udlandet. 2. afdeling, der ledes af underdirektør Niels Juul Jensen, tager sig af kemiske stoffer og produkter samt affald. 3. afdeling, der ledes af underdirektør Hans Henrik Christensen, tager sig af vand og landbrug. (Se også hosstående organisationsdiagram).

•

1. afdeling Energi og bioteknologi Industri Renere teknologi og produkter Transport Miljøbistand til Ost- og Centraleuropa Miljøbistand til udviklingslande og Arktis

2" afdeling Husholdningsaffald Erhvervsaffald Bekæmpelsesmidler Kemikalier Forskning og udvikling Information og data

3. afdeling Ferskvand og landbrug Depoter og grundvand Hav- og spildevand Internationale opgaver Tilsyn og lovgivning MIljøeksport

Stads- og havneingeniøren 9 . 1994

MiIjøhand Iingsplaner - hvorfor og hvordan? Af cand. scient. Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen.

Hvorfor miljøhandlingsplan? Flere og flere kommuner ser det som en fordel at fastlægge kommunens samlede miljøindsats i en miljøhandlingsplan. Miljøhandlingsplanen giver Ilverblik over miljøets tilstand og de k ·rnmunale miljøopgaver, og det gør ~amtidig planen velegnet som politisk prioriteringsværktøj for optimal anvendelse af ressourcerne til miljøområdet. Når politikerne har prioriteret planen og besluttet den gennemført, har forvaltningen en fast rettesnor at tilrettelægge miljøarbejdet efter. For kommunens borgere er miljøhandlingsplanen en overskuelig informationskilde om lokale miljøforhold. For politikerne, forvaltningschefen og miljørnedarbejderne er planen foruden at være et godt arbejdsredskab en oplagt måde at synliggøre kommunens miljøarbejde på.

\>Sjælen«, det lokale særpræg Kommunen definerer selv, hvad miljøhandlingsplanen skal indeholde af mål og arbejdsopgaver. Selvom mange opgaver er bestemt af lovgivningen, f.eks. affaldsbortskaffelse, spildevandsrensning eller miljøtilsyn med virksomheder, er der ikke fastlagt krav til den måde, opgaverne løses på. Sammen med eventuelle ikke lovbestemte opgaver, som kommunen Ønsker at gennemføre, er dette et rent kommunalt anliggende og udgør derfor det lokale særpræg, »sjælen«, i miljøhandlingsplanen. Kommunens borgere, lokalpolitikerne og den kommunale forvaltning skal kunne identificere sig med miljøhandlingsplanen. Det er »vores kommune det handler om her«, ikke blot en plan, skåret over en standardlæst, og til forveksling lignende tilsvarende planer fra andre kommuner. 31

Stads- og havneingeniøren 1

1994

Overvejelser før planarbejdet Vejledning fra Miljøstyrelsen ;\ir.61993

Miljøstyrelsen har netop udsendt en vejledning om udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner. Der er dog ikke tale om endnu en plan, som kommunerne tvinges til at udarbejde! Der er derimod tale om en vejledning i, hvordan kommunen kan udarbejde en plan, så borgerne opfatter den som )>vores plan c!. En plan hvori der opstilles klare og opnåelige mål, og hvori der sker en påkrævet prioritering af kommunernes indsats på miljøområdet.

Erfaringerne viser, at nogle forudgående overvejelser er et godt udgangspunkt for en succesfuld miljøhandlingsplan. For det første bør kommunen definere sine overordnede behov og mål med planen. Det kan f.eks. være ønsket om at synliggøre miljøarbejdet eller et ønske om politisk prioritering af miljøopgaverne eller en bedre styring af ressourcerne til miljøområdet. For det andet bør kommunen vælge et realistisk ambitionsniveau. Planens levedygtighed afhænger af, at der er politisk vilje til at afsætte de nødvendige administrative og økonomiske ressourcer både til at gennemføre og efterfølgende vedligeholde planen. Det er vigtigt, at planens temaer og omfang afgrænses til de områder, som kommunen med sig selv ved, at den kan magte. Hellere starte med en beskeden miljøhandlingsplan med et enkelt eller få temaer, som til gengæld gennemføres som planlagt, end en ambitiøs men urealistisk plan, som ikke kan bæres igennem i det lange løb og derfor lider skibbrud. Sidst men ikke mindst skal det sikres, at de afdelinger i forvaltningen, der berøres af planen, er indstillet på at samarbejde om at udarbejde og gennemføre planen. En sådan holdning betinger naturligvis, at der hos de pågældende medarbejderne skabes stor forståelse for planarbejdet.

Miljøplanprocessen Selvom miljøhandlingsplanen er et individuelt anliggende for den enkelte kommune, er en tredelt faseopdeling af miljøplanprocessen et karakteristisk fællestræk i mest operationelle planer. De tre faser omfatter for hvert enkelt tema en statusbeskrivelse, en

1- -

Revision

~ ~, ~ ~

Arbejdsgrundlag Lovgrundlag

----------~ L

Målsætning & konsekvenser

Statusbeskrivelse

Kommune/lokalplan

Årlig miljøberetning

Handlingsplan

- Evaluering - Indberetning til miljøstyrelsen

Regionalplaner Vandforsynings- , spildevands-, affaldsplaner etc, Miljøtilstand Erhvervsstruktur Fælles kommunale selskaber Ressourceanvendelse

- Oversigt over miljøtilstanden i kommunen - Oversigt over kommunens nuværende og kommende opgaver på miljøområdet

~">

- Miljøpolitiske målsætninger

- Prioritering af miljøindsafsen - Redegørelse for økonomi og ressourcer

- Oversigt over ressourceforbrug

- Pro~ram for arbeJdsplan for de nærmeste års miljøarbejde og dets tilreHelæggelse

Miljøhandlingsplan

r-----v - status

- Konsekvenser for kommunens budget og ressourceforbrug

- Målsætning og konsekvenser - Handlingsplan

Figur 1.

målsætning inklusive konsekvensvurdering samt den egentlige handlingsplan. De fleste planer følges op årligt med en beretning om arbejdet i det forgangne år. Beretningen anvendes ved revision af planen. Figur 1 viser planprocessens forløb.

Statusbeskrivelse Status udarbejdes på baggrund af arbejdsgrundlaget, som udgør præmisserne for de temaer, der vælges medtaget i miljøhandlingsplanen. Temaerne kan være lovbundne opgaver som affaldsbortskaffelse, miljøtilsyn, spildevandsplanlægning osv. Arbejdsgrundlaget er i så fald de gældende miljøbestemmeIser for områderne, suppleret med de lokale forhold, f.eks. zoneforhold, arealanvendelse, erhvervsstruktur, forureningskilder osv. Temaerne kan også være frivillige opgaver som f. eks. naturbeskyttelse og naturpleje, miljøinformation til borgerne, miljørevision og miljøstyring af kommunens egne virksomheder osv. Arbejdsgrundlaget er her lokale miljøinteresser. Hvprt enkelt tema beskrives, f.eks. i skemaform, og der anføres de ressourcer, som kommunen p.t. ofrer på området.

Målsætning og konsekvenser

Handlingsplan

Målsætninger for miljøindsatsen er de politiske ønsker for udviklingen inden for de valgte temaer. Det er af helt afgørende betydning for miljøhandlingsplanens virkeliggørelse, at målene er operationelle og ikke blot hensigtserklæringer om at ville »arbejde for et bedre miljø«, »prioritere miljøindsatsen« eller lignende. Operationelle mål er fastsættelse af tilsynsfrekvenser og tilsynskvalitet, fastlæggelse af tilsyns- eller informationskampagner om særlige miljøspørgsmål, etablering af indsamlingsordninger og tømningsordninger, kvalitetsmål for vandforsyning eller for kommunale vandløb, udbygning af spildevandsanlæg osv. Typisk udarbejder forvaltningen på baggrund af statusbeskrivelsen en skitse til målsætning for hvert aktuelt tema, ledsaget af en redegørelse for konsekvenserne mht. økonomi og ressourcer. Herefter foretager det politiske fagudvalg en prioritering af opgaverne og fastlægger målene endeligt. Ved valget af temaer, som medtages i miljøhandlingsplanen, fastlægges samtidigt planens ambitionsniveau. Borgerne, virksomhederne, lokale foreninger, grønne organisationer mv. kan med forde1 inddrages i målsætningsdebatten, f.eks . i form af borgermøder med udgangspunkt i statusdelens temaer.

Den politiske målsætning og prioritering omsættes af forvaltningen til et arbejdsprogram og en arbejdplan for hvert tema. Arbejdsprogrammet bør indeholde en detaljeret beskrivelse af opgaven med tilhørende ressourcer for det kommende år. Herved fås både et redskab til tilrettelæggelse og fordeling af arbejdet og et redskab til optimal ressourcestyring. Af hensyn til den kommunale budgetlægning bør de budgetrnæssige konsekvenser også for de følgende to år skitseres. I øvrigt er udarbejdelse af arbejdsprogrammet el god anledning til at drøfte og evt. revidere kompetencefordelingen mellem forvaltningen og fagudvalget mhp. størst mulig smidighed og ensartethed i den daglige sagsbehandling. Arbejdsplanen angiver arbejdets tidsmæssige forløb, som det er planlagt for det kommende år, evt. med angivelse af navnet på den eller de involverede medarbejdere.

Årlig miljøberetning For at få størst mulig glæde af miljøhandlingsplanen er det vigtigt, at planen jævnligt revideres, f.eks . i form af et årlig tillæg. Tillægget bør indeholde en beretning om det forgangne års arbejde , sammenholdt med planens målsætninger. Om nødvendigt kan målsætningerne herefter tilpasses 32

Stads- og havneingenioren 1

1994

1993

1995 "-

Plan

ITillægl

Plan

Tillæg I

,, /

----1/

1. april

Indberetning

MST

Budgetforslag 1995

Budgetforslag 1996

Figur 2.

et mere realistisk ambitionsniveau. Også nogle temaer kan over tiden have ændret sig så meget, at der ligeledes bør ske en justering af statusdelen. Miljøberetningen bør desuden indeholde programmet og arbejdsplanen tOr det kommende års arbejde, og - til brug for kommunens budgetlægning et bud på det forventede ressourceforbrug i de efterfølgende to år. M hensyn til starten på den kommunale budgetlægning vil det være hensigtsmæssigt, at tillægget med miljøberetningen er færdigt senest 1. april hvert år. Hvis tilsynsområdet indgår som tema i miljøhandlingsplanen, vil miljøberetningen samtidigt kunne anvendes som tekstdelen i den årlige tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen. Tidsforløbet vil i så fald tage sig ud som vist på figur 2.

Vejledningen er opbygget med en generel del, hvori planprocessens ovennævnte faser gennemgås, og en temadel, indeholdende de 4 deltagerkommuners beskrivelser af og erfaringer med egne miljøhandlingsplaner. Det skulle således ved hjælp af vejledningens generelle del med tilhørende skemaer være muligt også for de mindste kommuner selv at udarbejde sin egen miljøhandlingsplan. Inspiration og gode råd på vejen kan hentes i temadelen, som indeholder essensen af fire velfungerende og gennemprøvede planer.

Vejledning fra Miljøstyrelsen Miljøst.yrelsen har med interesse fulgt kommunernes arbejde med miljøhandlingsplanerne og har gerne villet støtte dette arbejde i miljøets tjeneste i form af en vejledning, »Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner« (udsendt i december 1993, red.), uanset sådanne planer naturligvis er en frivillig sag. De gode erfaringer fra de mest operationelle miljøhandlingsplaner har været lagt til grund for vejledningen, som er blevet til i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Kjellerup, Pandrup, Sakskøbing og Slangerup kommuner og med Enviroplan AIS som konsulent. Tilblivelsen blev fulgt med råd og dåd af en række kommunale tekniske chefer samt repræsentanter for Foreningen af Miljørnedarbejdere i Kommunerne og Kommunernes Landsforening. 33 . Stads- og havnemgeniøren 1 . 1994

Miljøstyrelsen håber med vejledningen at udbrede kendskabet til miljøhandlingplanen og dens mange fordele både for kommunen og for miljøet. I det omfang de årlige miljøberetninger indsendes som tekstdel til tilsynsind beretningerne, vil Miljøstyrelsen til orientering og inspiration publicere et katalog over de temaer, der efterhånden medtages i miljøhandlingsplanerne.

Rent vand - ikke bare en døgnflue? I rækken af solskinshistorier fra miljøfronten fortælles her om vandløbsinsekter, som har fremgang på Fyn. Deres fremgang viser, at vandløbene er blevet renere. Desværre har de små "kræ" samtidig truslen fra udledte sprøjtegifte hængende over hovedet. Fremgangen kan derfor meget let blive til en ny tilbagegang. PETER WIBERG-LARSEN FRANK G. LARSEN JØRN KNUDSEN NIELS B. ADAMSEN

Indledning Fynske vandløb er blevet væsentlig renere inden for de seneste ca. 10 år /l/. Helt overbevisende har udviklingen været i de større vandløb, amtsvandløbene. Baggrunden er en effektiv behandling af spildevandet fra de fynske byer. Rensningen af spildevandet er samlet på relativt få, men velfungerende anlæg. Samtidig er skadelige ulovlige udledninger af "landbrugssafter" stort set ophørt.

vands svampe (primitive dyr) som levested. Endelig lever de fleste smådyr kun i vandløbet i deres ungdom. Som voksne flyver mange insekter således omkring og stiller her helt andre krav for at kunne parre sig og lægge æg. Den "oprindelige" fynske vandløbsfauna Det er svært at forestiIIe sig, hvordan et fynsk vandløb har været '''befolket'' med smådyr, før mennesket for alvor ændrede Fyn. De "miljøfølsomme" arter findes nu meget spredt, hvorimod mere robuste arter dominerer. Det gør det svært at afgøre, om de følsomme arter har levet i langt flere vandløb, men er blevet udryddet herfra. En anden mulighed er nemlig, at deres indvandring efter istiden langt fra er

fuldendt. Dyrelivet har dog uden tvivl været rigere på arter. Det viser undersøgelser af enkelte fynske vandløb i perioden 1915-1961 /3,4,5,6,7/. Her var eksempelvis Fyns største vandløb, Odense Å, levested for et stort antal forskellige smådyr. Åen var i artsrigdom at sammenligne med de bedste jyske vandløb. Døgnflue i fremgang Et af Odense Å's karakterdyr i 1940erne og 50erne var døgnfluen Heptagenia sulphurea (figur l og 2), der levede side om side med to andre Heptagenia arter. Langt størstedelen af åen var da ureguleret med varierede fysiske forhold. Der var talrige lavvandede stryg med hurtig strøm og sten-/grusbund, som netop opfyldte de fysiske krav Heptagenia sulphurea stiller til miljøet /8/. Samtidig var dens krav om rent vand og en vandløbsbund uden større mængder aflejret finkornet materiale opfyldt. Imidlertid blev åen reguleret i to omgange (1944-52 og 1958-62). Tilbage blev tilsammen mindre end 30% ureguleret vandløb, der efterfølgende blev udsat for en omfattende materialetransport (sand, silt og ler) fra de opstrøms liggende regulerede strækninger. Det var formodentlig reguleringen og materialetransporten, som førte til udryddelse af de mange "miljøfølsomme" arter, heriblandt Heptagenia arterne. Det er også muligt, at åen i perioder var forurenet med ensilagesaft. Sådanne

Forureningsgrader i kød og blod Bedømmelsen af et vandløbs "renhed" bygger især på, hvilke smådyr der findes ved en undersøgelse af udvalgte stationer i vandløbet. De forskellige smådyr stiller meget varierende krav til miljøet. De er derfor gode til at "fortælle", når tilledt spildevand fra fx renseanlæg påvirker vandløbene. Det er påvirkningen fra spildevandets indhold af iltforbrugende stoffer (især forskellige organiske stoffer), som kan bruges til målingen. Når stof- . ferne nedbrydes i vandløbet, forbruges der ilt, s<;>m smådyrene ellers skulle have haft gavn af. Det kan også ses på dyrelivet, om vandløbet har været udsat for forgiftning /2/. Bortset fra disse "miljøfremmede" påvirkninger, er smådyrene afhængige af bestemte strøm- og bundforhold, afstrømningsmønstre, lys- og temperaturforhold samt fødemuligheder. Nogle Figur 1. Døgnfluen Heptagenia sulphurea's historiske udbredelse på øen Fyn. Pilene viser dyr er desuden afhængige af vandplanartens spredning. Det ældste fund er fra 1915, hvor den såkaldte "å-undersøgelse" blev ter, træstykker, trærødder eller ferskforetaget under ledelse af professor C. Wesenberg-Lund.

62. Valid {- Jord

Rent vand lene " og er fundet i 7 "nye " vandløb. strøms, når dyrene driver med strømudledninger var en plage i de fynske Heraf var de 5 i 3 "nye" vandsystemer. men. Men flere arter kravler også aktivt vandløb i 1950erne, 60erne og 70erne mod strømmen. Hurtigere spredning Vore hyppige undersøgelser gør, at vi /1,9/. er rimelig sikre p å, at den reelt er indopstrøms sker imidlertid hos insektarImidlertid har vandkvaliteten i Odenvandret, ikke bare overset. Derimod ter, hvis hunner aktivt flyver mod se Å i 1980erne været så god, at Heptaved vi ikke præcist, hvorfra den er indstrømmen for at lægge æg højere oppe genia sulphurea har påbegyndt tilbagevandret. Den er dog fløjet langt , idet i vandløbet. Nogle forhold hæmmer erobringen af vandløbet, som stadig der er op til 5-10 km til de nærmeste dog spredningen. Neddrivende dyr, rummer fysisk egnede levesteder. Det kendte levesteder. I et af vandløbene er som kræver strøm for at leve, går forer sket fra dens sidste bastion i Silke Å, den virkelig slået an, idet den i 1992 modentlig til grunde i indskudte møløverst i vandsystemet (figur l). Genpludselig var talrig over en strækning ledamme, og opstrømsflugt generes nem 80erne er den trængt ned gennem eksempelvis af rør-lagte Odense Å , og i 1990-91 nået strækninger /12/. forbi det store velfungerende Større problemer er der renseanlæg, Ejby Mølle i med spredning mellem vandOdense By. Spredningen er nok især sket ved, at de vandsystemerne indbyrdes. Her har de vingede insekter levende nymfer er båret størst chance. Men deres afsted med strømmen, men det er også muligt, at en del evne til spredning er meget forskellig. Nogle holder sig af de ægbærende hunner er tæt (få meter!) til det vandfløjet nedstrøms. I tilgift har løb, hvori de er vokset op H. sulphurea spredt sig op i 4 (flere slørvinger og vårfluer) tilløb, bl.a. Sallinge Å, ved ægbærende hunners op/13 ,16/. Andre foretager længere flyvninger, der kan brinstrømsflugt. Endelig er ægbærende H. sulphureahunge dem langt omkring (visse ner fløjet tværs over Odense døgnfluer, kvægmyg og dansemyg): de indvandrer hurog har koloniseret tilløbet Lindved Å, en strækning på tigt i fx sommerudtørrende 4-5 km. Her fandtes arten vandløb eller kunstigt anlagiøvrigt frem til 1955 , hvor te vandsystemer /17/. Der kan dog være store artsforden blev totalt udryddet af udledt ensilagesaft /IOl skelle inden for samme insektgruppe. Mulighederne I 1991 er H. sulphurea indvandret til Vindinge Å systefor spredning afhænger af artens flyvestyrke, dens admet: Først til Kastel Å og siden til hovedløbet Vindinfærd, afstanden mellem egnede levesteder, forhindringe Å . Formodentlig er den fløjet til fra det nærmeste ger i landskabet, vind- og levested i Ørbæk Å 5-6 km vejrforhold i flyve perioden derfra. Her har arten bredt og så heldet. Dertil kommer, Figur 2. Til venstre den vandlevende nymfe af Heptagenia sulphurea. Bemærk dens brede, flade krop, som den trykker tæt til de sig voldsomt i slutningen af at spredningen grundlæggenstenoverflader, hvorpå den lever. Til højre nymfen af slørvingen 1980erne efter udbygningen de afhænger af dyrenes udLeuctra fusca , der med sin slanke krop er egnet til at leve i sprækaf Ørbæk Renseanlæg. En ligbredelse. Arter med få, ker mellem sten og grus. De voksne L.fusca er fremme i nende nedstrøms spredning meget spredte bestande har august/september og fjerner sig ofte ret langt fra vandløbet. Beger sket i 2 andre østfynske det sværest. ge arter sværmer, undertiden ret højt oppe i luften. De kan da vandløb efter afskæring af For nogen arter betyder føres af sted med vinden. Tegninger fra /12/. spildevand fra mindre byer. det, at naturlig tilbagevenHeptagenia sulphurea er den til deres oprindelige altså i fremgang. Det er specielt glædepå ca. 12 km . Muligvis har opstrømslevesteder kræver flere årtier. Måske ligt, fordi den står på den såkaldt "røde flugt ved ægbærende hunner bidraget kan det slet ikke lade sig gøre, når nærliste " over særligt beskyttelseskrævenmeste levested er op til 100 km borte. til at sprede arten i vandløbet. Spredde danske planter og dyr /lll ning af arten til et af de andre vandløb Det gælder bl.a. de 2 Heptagenia-arter, er sandsynligvis sket netop på denne som helt forsvandt efter de store reguSlørvinge i fremgang måde. Lignende adfærd er iøvrigt påleringer af Odense Å, for ikke at dukke Leuctra fusca (figur 2) er en rentvandsvist hos enkelte andre danske slørvinop igen. krævende slørvinge, som især lever på ger /13 ,14,15/. stenet og gruset bund /12/. Der findes Hjælp til spredning? mange egnede levesteder for den i fynSpredningsmuligheder Når nu visse arter åbenlyst har probleske vandløb . Alligevel har den ikke Inden for det enkelte vandløb eller mer med at genindvandre til deres tidværet særlig udbredt i 1980erne (fandsammenhængende vandsystem har ligere levesteder, bør vi så ikke hjælpe tes i 9 vandsystemer). I 1991-92 har smådyrene normalt gode muligheder dem? Det sker i forvejen i rigt mål med den imidlertid pludselig fået "vind i sejfor at spredes. Lettest går det nedfisk , som endda udsættes på steder,

/ . å rgang, Nr. 2 , ajJril/994 •

hvor de aldrig har levet før. Der vil være mange holdninger til dette spørgsmål/se fx 18/. Vores er, at det kan forsvares i særlige tilfælde, men at det kræver nøje overvejelser og dokumentation.

/5/

/6/

!7/

Er vandløbene renere end vi tror? Det tankevækkende ved dyrenes spredningsbiologi er, at først når rentvandskrævende arter indvandrer til et vandløb, ved vi reelt, hvor rent det er. Det har særlig betydning i de vandløb, der hverken bedømmes som rigtig rene eller rigtig beskidte (forureningsgrad

/8/

/9/

II-III). /10/

Træerne vokser ikke ind i himlen Vandløbsdyrene kan altså have "medfødte" problemer med at spredes til "gamle " eller "nye " levesteder. Hertil kommer hyppige udledninger af sprøjtegift, som nu hærger de fynske vandløb /2/. Sjældne, miljøfølsomme arter kan blive udryddet på deres sidste få levesteder. Der er også risiko for, at arter, som med held havde spredt sig til et nyt egnet levested, hurtigt igen bliver udryddet ved forgiftning. Det er også sandsynligt, at insektbekæmpelse på markerne langs vandløbene dræber en væsentlig del af de voksne vandløbsinsekter, når de bevæger sig ved og bort fra vandløbene.

/11/

/12/ /13/

/14/

/15/

til Stadsingeniøren i Odense. Kaiser, E.W ,195l: Odense Aa's forurening fra Bellinge til Seden, august 1950. Rapport til Stadsingeniøren i Odense. Kaiser, E.W ,1957: Odense Aa 's forurening fra Bellinge til Seden, august 1955. Rapport til Stadsingeniøren i Odense. Kaiser, E. W , 1963: Odense Aa's forurening fra Lundegaard til Kertemindevejsbroen (ine!. Borreby Møllebæk og Holmehave Bæk), august 1961. Rapport til Stadsingeniøren i Odense. Madsen, B.L., 1968: A eomperative eeologi cal investigation of two related mayfly nymphs. Hydrobiologia 31: 337-349. Larsen , K.,1967: En moderne ørredudsætningspian for de fynske vandløb. Sportsfiskeren 8/1967: 275-279. Kaiser, E.W ,1957: Lindved Aa 1955. Rapport til Stadsingeniøren i Odense. Jensen, F & ]ensen,C.F,l99l: Døgnfluer, slørvinger. lAsbirk, S. & S. Søgaard (red.). , "Rødliste 90" - særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. Miljøminsteriet, Skov- og NaturstyreIsen: 84-88. Wiberg-Larsen , P ,1984: Slørvinger og døgnfluer. Miljøstyrelsen. Kjeldsen, L.,1991: Flying pattern of stoneflies (Pleeoptera) at eulverts and eoncrete pipes. Natura ]utlandica 23: 45-56 Madsen , B.L. & Butz,I. ,1976: Population movements of adult Braehyptera risi (Pieeoptera). Oikos 27: 273-280. Grøn, P ,1980: Økologiske undersøgelser af slørvinger (Pieeoptera) med særlig henblik på opstrøms flugt. Specialerapport, Zoologisk Laboratorium, Århus Universitet.

Bevar optimismen Alt i alt må man glæde sig over naturens forsøg på at dække over menneskets dumhed og tankeløshed. De små vandløbsdyr gør virkelig deres bedste, og historien om døgnfluen og slørvingen er langt fra enestående. Håbet må være at befolkningen i bredeste forstand ønsker at bevare og øge den "biologiske mangfoldighed", også blandt de små "kryb " i vore vandløb. Referencer /1/

/2/

/3/

/-V

Wiberg-Larsen , p , Petersen,S.E., Madsen,H.B., Larsen,FG, KnudsenJ.& Adamsen ,N.B.,1994: Renere fynske vandløb. Vand & Jord 1/1994 ,: 10-13 Wiberg-Larsen, p , Adamsen,N.B. , Knudse nJ.& Larsen, FG. ,1991 : Sprøjtegifte truer fynske vandløb. Vand og Miljø 7/1991: :'7 1-374 . Kaiser, E.W ,194:': Odense Aa's forurening fra Bellinge til Seden, maj, august og november 1942. Rapport til Stadsingeniøren i Odense. Kaiser, E.W,l950: Odense Aa 's forurening fra Bellinge til Seden, november 1947 og maj og august 1948. Rapport

64 . Valid [, Jord

/16/ Sode, A. & Wiberg-Larsen, P,1993: Dispersal of adult Triehoptera at a Danish forest brook. Freshwater Biology 30, 439-446 /17/ Malmqvist,B.,Rundie,S., Bronmark C.& Erlandsson,A. , 1991: Invertebrate eolonization of a new, man-made stream in southern Sweden. Freshwater Biology 26: 307-324. /18/ Stoltze, M.& Wiberg-Larsen,P, 1993: Om gen udsætning af insekter. Biadloppen 10: 6-8.

PETER WIBERG-LARSEN. Ferskvandsbiolog fra København Universitet, 1976. Ansat som biolog ved Fyns Amt 1978-85, ved Ribe Amt 1985-1988, og siden 1988 som leder af Fersk· vandsbiologisektionen ved Fyns Amt, Natur og Vandmiljøafdelingen. FRANK. G. LARSEN. Miljøtekniker fra Slagelse Tekniske Skole, 1985. Ansat ved Fyns Amt siden 1986, Natur og vandmiljøafdelingen. Arbejder med biologiske undersøgelser i vandløb og akutte forureninger. ]ØRN KNUDSEN. Byggetekniker. Ansat ved Fyns Amt siden 1974, Natur- og vandmiljøafdelingen. Arbejder især med biologiske undersøgelser i vandløb. NIELS B. ADAMSEN. Teknikumingeniør fra Odense Teknikum. Ansat ved Svendborg Amt , 1969-1972 og siden 1972 ved Fyns Amt, Natur og vandmiljøafdelingen. Arbejder med biologiske undersøgelser i vandløb, akutte forureninger og vandløbsregulativer.

Faunapassage ved større vejanlæg Skov- og NaturstyreIsen har udgivet informationshæftet "Faunapassager i forbindelse med større vej anlæg - en vejledningll. Hæftet er resultatet af et flerårigt samarbejde mellem Skov- og Naturstyreisen og Danmarks Miljøundersøgelser. Det blev første gang præsenteret ved Trafikministeriets seminar om fauna- og menneskepassager, 31.10.1994. Trykningen er støttet af Friluftrådets tipsmidler og Foreningen til Dyrernes beskyttelse.

delse med debat og orientering om anlæg og under udarbejdelse af planer. I hæftet findes henvisninger til de detailjerede faglige baggrundsrapporter.

Formålet med hæftet er på en overskuelig måde at gøre opmærksom på, at der findes praktiske muligheder for at bistå den lokale dyreverden, når der anlægges veje eller jernbaner. Hæftet er beregnet på at bruges både i forbin-

eller hos

MILJØBESKYTTELSESLOVEN:

Erhverv, anlæg, stoffer m.v.: 03.01.1992 Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme. 16.01.1992 Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold. 15.12.1992 Bek. nr. 1121 om erhvervsmæssigt dyrehold,husdyrgødning, ensilage m.v. Havmiljø: 21.06.1992 Bek. nr. 535 om udtømning af oUe fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområder. 30.06.1993 Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet. Miljostotte: 27.04.1994 Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND. 27.06.1994 Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virksomhed.

Flere hæfter kan rekvireres enten i Skov- og Naturstyreisen

Generelt: 09.12.1991 Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder. 24.06.1992 Bek. nr. 584 om miljøgodkendelse m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om plan-lægning (WM). 08.02.1994 Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner. 08.02.1994 Cirk. nr. 300m erhvervszoner. 06.04.1994 Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader. 27.04.1994 Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger. 25.05.1994 Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. 27.06.1994 Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet end skåftUg form. 27.06.1994 Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse. 30.06.1994 Cirk. nr. 123, vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger. 30.09.1994 Bek. nr. 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.). 30.09.1994 Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af af miljøvurdering iht. lov om planlægning(WM). 17.10.1994 Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Spildevand m.v.: 25.04.1994 Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap . 3 og 4. Vandlobslov: 19.05.1992 Lov nr. 404 om vandløb. 1992 Vejl. nr. 10 om ændring afvandløbslovens § 69 om bræmmer.

Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Flora og Fauna, Grenåvej 12, Kalø, 8410 Rønde.

FISKERILOVE: 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn. 22.12.1992: Bekendtg. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn . 14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri. 05.10.1993: Bekendtg. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand. 07.07.1994: Bekendtg. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitringer i ferske vande. 01.12.1994: Bekendtg. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande. 09.12.1993: Bekendtg. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers fjord m.m. 08.12.1994: Bekendtg. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand. 04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri. 22.12.1993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri. 06.11.1992: Bekendtg. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand. 19.01.1994: Bekendtg. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

»Miljø-og Vandpleje « er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgiver: Redaktion: Tryk og sats:

Danmarks 5portsjiskerforbund, Worsåesgade 1, 7100 Vej/e, Telefon 75820699 Landsudva/get for Mi/jff- Vandp/eje. Trekantens Lyn t ryk I/S, 75 72 73 33

.. MII/"-Oll Vandple/e .. kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet.