Miljø- og vandpleje Orientering fra Landsudvalget for Miliø- og Vandpleie
~~
. Nr. 14 • November 1995
Vandløbsregulativer sidste udkald Et gammelt ordsprog siger, at en god gerning kan ikke gøres for tit. Jeg ved godt, at der tidligere er skrevet om udarbejdelsen af nye vandløbsregulativer, både her i bladet og andre steder, men nu er det ved at være sidste udkald for kommuner og amter, og vi må derfor regne med, at der i de kommende måneder vil komme mange forslag ud til høring.
Status guo Egentlig skulle alle regulativer jo have været revideret inden l januar 1993, men efter en del politiske overvejelser, hvor der blev skabt tvivl om amterne skulle overtage administrationen af alle vandløb eller den hidtidige opdeling i amtslige, kommunale og private vandløb skulle bibeholdes, endte det
som bekendt med status quo, men fristen for revision af regulativerne blev udsat til l juli 1996. Mange kommuner er igang med ell er har fået udarbejdet nye regulativer, men det må forventes, at der op til fristens udløb vi l komme ekstra mange forslag til høring.
Smyger sig udenom En del kommuner har søgt at smyge sig udenom ved at omeller ned klassificere nogle af deres vandløb til private, idet der ikke skal laves regulativer for disse, og derfor kan kommunen spare penge. Kommunen er dog fortsat vandløbsmyndighed og skal derfor også føre tilsyn med de private vandløb, men i hvor høj grad vil de gøre det, når de ikke længere selv skal vedlige-
holde dem? Det er almindeligvis de små vandløb, der søges om eller nedklassificeret, men de er ofte de mest værdifulde og mest sårbare. Derfor sikres de nok bedst, hvis de forbliver offentlige, da der så skal laves regulativ for dem. Kommunerne kan godt nok udarbejde retningslinier for vedligeholdelsen af de private vandløb, men det er meget sjældent de gør det. Kravet om revision af regulativerne er blandt andet stillet, for at få administrationen af dem bragt i overensstemmelse med den fastsatte miljømæssige målsætning for det enkelte vandløb.
Nøje vurdering Når der skal tages stilling til regulativforslagene, bør det nøje vurderes, om de
{·A~'·l
Af Jørn Kristensen
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten er tilgodeset. Det skal klart fremgå af regulativets konsekvensvurdering, planredegørelse eller redegørelse, at regulativet lægger op til, at målsætningen kan opfyldes. Man bør også være opmærksom på, om vandløbets faktiske tilstand afviger fra den skikkelse, der er fastlagt i det "gamle" regulativ.
Hårdhændet Mange af vore vandløb har på grund af hårdhændet vedligeholdeise en tilstand med væsentlig overbredde og dybde i forhold til , hvad det gældende regulativ foreskriver. Det berettiger imidlertid ikke til, at det nye regulativ kan tage udgangspunkt heri og gøre disse forhold lovlige - det vil kræve
Sagsbehandling af vandløbsregulativer Ved udarbejdelsen af vandløbsregulativerne vil der først blive udarbejdet et forslag til regulativ som fremlægges til offentlig høring og annonceres i lokale aviser. Herefter er der indsigelsesfrist i mindst 8 uger. Det er ikke sikkert, at Danmarks Sportsfiskerforbund modtager regulativforslagene til udtalelse. Derfor er det op til de lokale foreninger og amtskredse at søge indsigt i planerne. I denne fase er det altså op til foreninger og amtskredse, at få nærlæst regulativforslagene og lave eventu· elle indsigelser, som derefter sendes til vandløbsmyndighederne med kopi til Danmarks Sportsfiskerforbund. Efter amtets eller kommunens endelige vedtagelse af regulativet er der på ny en indsigelsesperiode, som regel af en varighed på 4 uger. Hvis der skal klages over det endelig vedtagne regulativ, skal klagen rettes til Miljøstyrelsen gennem Dan· marks Sportsfiskerforbund. Det vil sige, at det kun er forbundet, der som klageberettiget hovedorganisation, kan gøre indsigelse i forhold til regulativet i denne fase. Miljøstyrelsen vil ikke acceptere indsigelser sendt direkte fra lokale foreninger eller amtskredse. Derfor - indsend eventuelle indsigelser vedrørende regulativforslag direkte til amt eller kommune og indsigelser vedrørende endelige regulativer til forbundet , hvor indsigelserne vil blive vurderet og eventuelt videresendt til Miljøstyrelsen.
MILJØ 1 VAND
en reguleringssag gennemført. Omvendt er der også vand løb eller vandløbsstrækninger, som i en årrække har været uberørte og herved opnået en slags naturtilstand, på trods af gældende regulativbestemmelser. Hvis de erfaringsmæssigt i den periode har fungeret tilfredsstillende både miljø- og afvandingsmæssigt, bør de i forbindelse med revision af regulativet, have denne praksis opretholdt.
For 10 år siden Princippet om strøm rendeskæring begyndte for cirka 10 år siden for alvor at vinde indpas, og i dag står det i næsten alle regulativer. Man skal bare være opmærksom på, at efter nogle år med total "barbering " af strømrenden, får man godt nok et smallere, dybere og mere snoet vandløb, men det ender med at blive lige så goldt som det tidligere hårdt vedligeholdte vandløb, hvor al grøden blev fjernet. Specielt i de mindre vandløb med målsætning som gydeog opvækstområde, er det vigtigt at bevare så stor variation i både dybde og bredde som mu ligt.
vand løb. Vedligeholdelsen og plejen af strømrenden i de små højt målsatte vandløb bør derfor ske på en sådan måde, at der sikres plads til at lade mindre grødebanker blive stående i selve strømrenden. Det er vigtigt, at få det med i regulativet.
Vigtigt at få med En anden og meget vigtig ting at få med i regulativet er et afsnit om "Fremtidige restau re ri ngsprojekter". Mange vandsystemer har stadig gam le opstemninger, "Hedeselskabsstyr t" , rørlægninger og lignende, som gør, at vandløbene ikke kan opfylde deres målsætning. Hvis der i regulativet kommer til at stå, hvor disse ting befinder sig, og hvordan de kan udbedres, behøver vandløbsmyndigheden ikke, når de finder pengene til det og vil i gang med arbejdet, at køre en reguleringssag på dem.
Sparer tid og penge Det sparer altså både tid og penge, når der tages højde for restaureringsprojekterne i regulativet. Det kan eksempelvis formu leres sådan:
Ikke fiskevande Husk på, disse vandløb er ikke "fiskevande", som hele året skal holde en bestand af større fisk, de er gyde- og opvækstvandløb for de fisk, vi senere skal fiske efter i de større
4.2 Fremtidige restaureringsprojekter
For at opfylde målsætningen i vandløbet skal der udføres nedenstående tiltag. Kommu-
nalbestyrelsen fastsætter tidsplanen for udførelse af projekterne. Styrtene på nedenstående stationer omdannes til stryg: st. 2566 st. 3528 st. 4625 Rørlægningen st. 865 - 975 fjernes og ændres til en åben vandløbsstrækning. Styrt i forbindelse med vejunderføring st. 1256 - 1266 udjævnes som stryg. Hvis målrettet og skånsom grødeskæring på strækningen x - y ikke er tilstrækkelig til, at målsætningen kan opfyldes, kan der her udlægges sten og grus for at fremme den fysiske variation i vandløbet.
Under afsnittet om grødeskæring bør det klart fremgå, hvordan grødeskæringen skal foretages. I de mindre, højt målsatte vandløb, bør grødeskæringen kun foretages med le - aldrig med mejekurv. Anvendelse af mejekurv har vist sig at kunne medføre omfattende fiskedrab, idet fiskene søger skju l i grøden og derved fanges de af kurven og løftes med op på land . Jeg har ved selvsyn set de katastrofale følger heraf. Derfor - nærlæs regulativforslagene - også for de små vandløb der ikke umiddelbart har fiskeriinteresser - de kan være "livsnerverne" for de D større vandløb.
Pas på med forsøg på tillægsregulativer Enkelte kommuner forsøger at slippe "bil ligt" fra kravet om nye vandløbsregulativer ved at lave såkaldte tillægsregulativer. Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds mening ulovligt i henhold til Vandløbslovens bestemmelser. i modsætning til det andet steds i bladet omtalte "mønster-regulativ" fra Sallingsund Kommune har nabokommunen Sundsøre forsøgt at slippe "bi lligere" om ved regulativfornyelserne ved at fremsende forslag til et till ægsregulativ for samtlige kommunens vand løb. Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds mening ulovligt i henhold ti l Lov om MILJØ 2 VAND
Vandløbs bestemmelse til paragraf 12 og forbundet opfordrer de lokale sportsfiskerforeninger til at være opmærksomme på dette forhold. Eksemplet fra Sundsøre Kommune betyder, at man fastho lder de oprindelige regulativer og blot supplerer dem med et tillægsregulativ, som er fælles for alle kommunens regulativbelagte vandløb. Regulativkravene er nemlig individuelle bestemmelser i de gamle regulativer. Dem lader kommunen fortsat være gældende for hvert enkelt vandløb. Det nye tillægsregulativ betyder reelt, at gældende
status for hvert enkelt vandløb ophæves. Det medfører, at brugergrupperne i kommunen ikke vi l være i stand til klart at kunne påpege hvilke regulativbestemmelser, der er gældende for hvert enkelt vandløb. Desuden indeholder det pågældende tillægsregulativ bestemmelser, der forsøger at lovliggøre forhold, der har været i strid med tidligere fastsatte bestemmelser. Det pågældende till ægsregulativ tager heller ikke højde for bestemmelserne i Vandløbslovens paragraf 12, pkt. 4, hvorefter alle vand løbsregulativer skal indeholde bestemmelser om restau-
reringsforanstaltninger. Hensigten med disse bestemmelser er jo , at de kommunale myndigheder skal tage initiativ til at sætte ind med restaurering af nogle af de regulerede og udrettede naturlige vandløb. På det mere konkrete plan kan det nævnes, at end ikke bestemmelserne i Vandløbslovens paragraf 69 om udlægning af 2 meter vandløbsbræmmer ved naturlige vandløb og vandløb, som er målsat i det overordnede plangrundlag, er medtaget i tillægsregulativet. D
Sådan kan et fornuftigt regulativ se ud Der kan være mange meninger om, hvordan et godt vandløbsregulativ kan se ud. Noget entydigt kan der næppe siges om det, da forskellene fra vandløb til vandløb er store. Som eksempel på et godt vandløbsregulativ bringer vi her et uddrag fra Sallingsund Kommunes vandløbsregulativ fra Harre Å og Harre-Vile Nors Landkanal.
Administrative bestemmelser 1. Vandløbene administreres af Kommunalbestyrelsen i Sallingsund Kommune som vandløbsmyndighed jvf. vandløbslovens § 7. 2. Vandløbene med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den for vandløbene fastsatte vandføringsevne/skikkelse (jf. afs. 3.2) ikke ændres og målsætningen for vandløbene jf. Viborg Amts "Recipients kvalitetsplan for vandløb" opfyldes. 3. Vandløbenes vedligeholdeIse påhviler vandløbmyndigheden. Ved rørlagte strækninger med brønde omfatter vedligeholdeisen kun almindelig renholdelse, såsom spuling og rensning af ledning og brønde. Vedligeholdelsen omfatter altså ikke hel eller delvis fornyelse, udskiftning eller omlægning af rørlagte strakninger. Sådanne sager behandles af vandløbsmyndigheden som reguleringssag jf. vandløbsloven § 32. 4. Bygværker - såsom styrt, stryg og skråningssikringer - der er udført af hensyn til vandløbene - vedligeholdes som dele af vandløbene. Vedligeholdelsen af Øvrige bygvarker - broer, stemmeværker, overkørsler, vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage den slam, grøde m.v., der sam-
ler sig ved bygværkene, jf. vandløbslovens § 27, stk. 4. Bygværker som ikke vedligeholdes forsvarligt og som derfor kan være til gene for vandløbets vandafledning, kan istandsættes eller fjernes ved vandløbsmyndighedens foranstaltning og på brugerens h.h .v. ejerens bekostning. 5. Eksisterende beplantning indenfor en afstand af 2 m fra vandløbenes øverste kant, skal søges bevaret af hensyn til dens grødebegrænsende virkning. På samme areal kan vandløbsmyndigheden beslutte at foretage beplantning jvf. vandløbs lovens § 34.
Bredejerforhold 1. På 2 m brede banketter langs vandløbenes øverste kant må der ikke jf. vandløbsloven § 69 dyrkes, foretages jordbehandling eller terrænændring. På banketterne må der ligeledes ikke foretages andet, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdeisesarbejdet og tilsynets færdsel, samt kan forårsage sammenstyrtning af brinker. 2. De til vandløbene grænsende ejendommes ejere og brugere er i øvrigt pligtige til at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, heru nder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbenes bredder.
3. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse anbringes vandløbsprofilets øverste kant nærmere end 8 m. Undtaget herfor er den i afsnit 5.6 anførte beplantning. 4. De til vandløbene grænsende arealer må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift medmindre der sættes forsvarligt hegn langs med og mindst 1 m fra vandløbsprofilets øverste kant. Sådanne hegn er bredejerne pligtige til at fjerne inden 2 uger efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. 5. I henhold til vandløbslovens § 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbene eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres eller vandets frie løb hindres. 6. Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse foretage indgreb i eller ved vandløbene - f.eks. regulering og rørlægning - i strid med regulativets bestemmelser, vandløbsloven eller anden lovgivning. 7. Vandløbene må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der foranlediger aflejringer i vandløbene eller forurener vandet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27.
8. Bredejerne kan uden tilladeise oppumpe vand fra vandløbene til kreaturvanding med mulepumpe eiler evt. vindpumpe. Anlæggets vandindtag skal afmærkes af hensyn til vedligeholdelsesarbejdet. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder. Anden vandindtagning må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser. 9. Nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal forsynes med en overkørsel med et 5 m bredt brodække ved udløbet. Overkørslerne skal etableres med henblik på transport af materiel, der anvendes til vandløbenes vedligeholdelse. iO.Den på vandløbenes arealer værende afmærkning med kant pæle og skalapæle må ikke beskadiges eller f jernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig til at bekoste retableringen. II. Beskadiges vandløbene, diger, bygværker eller andre anlæg ved vandløbene, eller foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbs myndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning , jf. vandløbslovens § 54. MILJØ 3 VAND
12. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af mangelfuld tilstand, usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens § 55. 13. Vandløbet ligger i okkerpotentielle områder. Dræning og udgrøftning kræver derfor særlig tillade Ise fra amtsrådet. 14. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Udførelse af andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet tilladeise fra vandløbsmyndigheden. 15.Anlæg af broer, overkørsler eller lignende, samt nedlægning af rørledninger, kabler m.v. i vandløbene kræver vandløbsmyndighedens godkendelse. 16.0vertrædelse af bestem melserne i regulativet kan straffes med bøde, jf. § 85 i vandløbsloven.
Vedligeholdelse 1. Vandløbene herunder den efter § 34 angivne beplantning (træer og buske), vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. 2. Vedligeholdelsen skal udføres på en sådan måde, at vandløbets fysiske tilstand bringes og herefter holdes i overensstemmelse med de krav, som målsætningen stiller. 3. Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle jf. vandløbslovens § 28, søges fordelt ligeligt på begge sider af vandløbet. 4. Den fyld der fremkommer ved vandløbenes vedligeholdeise, er brugerne af de tilstødende arealer pligtig til at fjerne eller sprede i et MILJØ 4 VAND
ikke over 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Plastik og andet affald fjernes af brugerne. 5. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eIler spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne fylden, kan vandløbsmyndigheden efter 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning.
Vedligeholdelsespraksis Vedligeholdelsen i den grødefri periode (1.11. 30.4 .) styres af vandføringsevnen, som er fastlagt ud fra den geometriske skikkelse i kap. 3. I grødeperioden (1.5.31.10.) består vedligeholdelsen i etablering og friholdelse af en strømrende.
Grødeskæring I perioden 1.5. - 31.10. friholdes der en strøm rende med strømrendebredder som angivet i efterfølgende skema og vedligeholdelsesinstruks. Strømrenden friholdes ved gennemførelse af grødeskæring. Grødeskæring foretages med le, håndbåren motorredskab (eller rent undtagelsesvis ved hjælp af mejekurv.) Grødeskæringen foretages på en sådan måde, at den naturlige strøm rende i vandløbet udvides til de for vandløbsstrækningen angivne bredder og friholdes gennem grødeperioden. Der efterlades stedvis grødeklatter i strømrenden. På strækninger, hvor der ikke er en tydelig strømrende, skal grøden slås i et snoet forløb efterladende bræmmer af varierende bredde langs begge brinker. Grøden skæres så tæt ved bunden som muligt og uden at rode op i denne. Såfremt drænudløb er
markeret, fjernes grøden ud for disse. Grødeskæring foretages efter vandløbsmyndighedens skøn. Grødeskæring foretages normalt højst 2 gange om året. Afskåret grøde skal opsamles på hensigtsmæssigt placerede stationer og senest 48 timer efter skæringen være fjernet fra vandløbet og fra de vandløbsnære arealer. Alternativt kan grøden fordeles ligeligt på bredderne. Brugerne af de tilstødende arealer er herefter pligtige til at fjerne eller sprede grøden.
Strømbredde Strømrenden i vandløbet skal i grødeperioden have følgende bredde:
muligt kun foretages i perioden juli - august.
Afvandingsmæssige forhold Grundlaget for fastsættelse af dimensioner, bundkoter m.v. for vandløbet har været: - Tidligere regulativer og kendelser - Detaljeret opmåling udført i 1993 - Besigtigelse og vurdering af fysiske forhold. For strækningerne st. O 850 og st. 2174 - 4926 er dimensionerne i nærværende regulativ primært fastlagt ud fra de tidligere regulativer. For strækningen st. 850 2174 er dimensionerne i
Vandløbsstrækning
Strømrendebredde
Meter
Meter
Harre å/Harre-Vile Nors Landkanal St. 0·850
0,4
St. 850 . 1400
0,8
St. 1400 . 2250
1,2
St. 2250 • 4886
1,5
Slåning af vegetation på vandløbsskråning og banketter foretages kun hvis det er påkrævet for at sikre den nødvendige vandføringsevne i den grødefri periode. Slåningen foretages om efteråret. Kantafretning/skråningsafretning foretages ikke. Opgravning af bundsediment må kun finde sted, såfremt det ved opmåling er konstateret en forringet vandføringsevne svarende til en hævning af vandlfbsbunden på mindst 10 cm jf. de givne koter og dimensioner. Opgravning omfatter alene fjernelsen af aflejringer af sand og slam m.v. Opgravning foretages som hovedregel kun i strømrenden. Grus og sten bør lades uberørte og skal lægges tilbage i vandløbet, hvor de i forbindelse med arbejdet alligevel kommer op fra vandløbsbunden. Opgravning bør så vidt
nærværende regulativ fastlagt ud fra de faktiske forhold, idet koterne i tidligere regulativer angivet i relative koter, der ikke umiddelbart kan overføres til DNN. Et tidligere styrt i st. 850, er fjernet i regulativet, og faldet er udjævnet over strækningen. Generelt er vandløbet dybere og breddere end eksisterende regulativ foreskriver. Fra Dalmølle og ca. 1000 m nedstrøms er vandløbet et fint lille vandløb med god fysisk variation og jævn til frisk strøm over skiftevis gruset og sandet bund. Ved besigtigeise af vandløbet blev der ud over vandranunkel dog også konstateret en del trådalger på strækningen. Den resterende del af vandløbet er en udpræget kanal med ringe fysisk variation . Faldet er meget moderat med sandi dyndbund.
~\
J
På besigtigelsesdagen blev der konstateret trådalger på strækningen, samt en vis okkerpåvirkning af vandløbet. Nedenstående er de beregnede vanddybder angivet for de i relation til afstrømningen mest kritiske strækninger.
J
Med de nye bestemmelser er der fastlagt en mere behovsorienteret grødeskæring. Desuden vil der fremover blive efterladt grødebræmmer og -partier i vandløbet til gavn for fisk og smådyr. Kantvegetationen vil kun
Strækning
Dybde
Meter
Meter
Harre å/Harre-Vile Nors Landkanal
1200 - 1400 1400 - 2250
0,69 1,12
2250 - 2531
1,30
2531 - 4886
1,29
Sammenholdes vandspejlsberegningeme med længdeprofilerne ses, at der ved stor afstrømning kan forekomme oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Oprensningen af vandløbet er hidtil foretaget til faste terminer og i hele vandløbets bredde.
blive slået, når der er behov for det, og kun i det omfang, dette kan forøge vandføringsevnen til fastsatte krav. Den ændrede vedligeholdelse vil ikke påvirke vandløbets vandføringsevne væsentligt. Forsøg har vist, at grøde, der bevares uden for vandløbets strømrende,
har stor effekt på fisk og smådyr, men kun ringe effekt på vandstanden. Det planmæssige grundlag for regulativet findes i "Regionplanen med tillæg" for Viborg amtskommune. Ifølge ,Miljøtilstanden i vandløbene iSallingsund kommune, 1994", Viborg amt, har vandløbet forureningsgraden II - III på hele strækningen . Vandkvaliteten er således ikke i overensstemmelse med målsætningen. Den dårlige vandkvalitet skyldes bl.a. udledning fra spredt bebyggelse samt okkerpåvirkningen . Ændring af vedligeholdelsespraksis vil ud over at forbedre de fysiske forhold bidrage til, at vandløbene med tiden får en bedre selvrensende effekt, hvilket vil medvirke til en bedre vandkvalitet. Jvf. Karup å sammenslutningens udsætningsplan udsættes der årligt 2.000 stk. yngel i Harre F.
Ansøgning om direkte vandindvinding fra vandløbet til markvanding skal ske ved Viborg amtsråd. Hele ådalen er klassificeret som okkerpotentielt område. Dræning og udgrøftning i såkaldte okkerpotentielle områder kræver særlig tilladelse fra amtsrådet. Opnåes tilladelse til dræning skal drænudløbet ligge mindst 20 cm over den fastsatte bundkote. Vandløbet er registreret efter Naturbeskyttelseslovens § 3. I regulativforslaget er der i overensstemmelse med vandløbsloven § 69 anført banketbredder langs vandløbet på generelt 2 m. På de friholdte bræmmer må der ikke foretages dyrkning, jordbehandling, plantning , terrænregulering eller foretages andet, der kan hindre en opfyldelse af fastsatte målsætninger. D
MILJØ 5 VAND
Målrettet miljøarbejde og meningsfuld beskæftigelse
Af projektleder på "Cecilie-
lund" under beskæftigelsesog ungdomssekretariatet Niels Juul og fagleder for miljøområdet i teknisk
forvaltning Henning
ø_
Laursen, Viborg kommune.
Et vandløbsprojekt var hovedbegrundelsen for tildeling af titlen "Årets miljøkommune 1994" til Viborg kommune. I 1994 blev det Viborg kommune, der fik titlen som årets miljøkommune. Årets tema for mijøprisen var "job og liv". Dommerkomiteen lagde derfor ved bedømmelsen af kommunernes miljøindsats specielt vægt på, om de havde iværksat perspektivrige mijøprojekter som led i beskæftigelsen af unge arbejdsløse. Viborg kommune har iværksat flere projekter af den art, og i denne artikel beskrives et af disse: "Vandløbsvedligeholdelse og -restaurering", som var det projekt, der var hovedbegrundelsen for tildeling af miljøprisen.
Handlingsplan Som andre kommuner havde Viborg kommune i 19?0'erne og 80'erne gjort en stor indsats for at forbedre rensningen af spildevand fra byerne. I slutningen af 80'erne var der imidlertid fortsat - som i det øvrige land - ikke mange vandløb og søer, der levede op
MILJØ 6 VAND
til recipientmålsætningen. Viborg kommune påbegyndte derfor en målrettet indsats for forbedring af miljøtilstanden i kommunens vandløb og søer. Følgende elementer måtte inddrages i en handl ingsplan for vand løbene: • Spildevandsudledninger. • Vandløbsvedligeholdelse. • Restaureringsbehov. Først måtte der imidlertid skabes overblik over de eksisterende forhold. Udledningerne fra kloakerede områder var der allerede gennem spi ldevandsplan lægningen overbli k over, og mange miljøforbedrende.ti ltag var sket på dette område. Med hensyn til ikke-kloakerede landsbyer og det åbne land var der imid lertid ingen sikre oplysninger om spildevandsafl edningen. Der blev derfor iværksat en kortlægning heraf ved besøg på samtl ige ejendomme i
disse områder. Viborg amt foretog i 1990 en miljømæssig gennemgang af samtlige vand løb i Viborg kommun e, hvor foru ren ingstilstand , ved ligeholdelsespraksis og uheldige kulturmæssige indgreb i vandløbene - totale eller delvise spærring er for fisk og anden fauna - blev kortlagt. Der var nu skabt et til strækkeligt overblik til at skride til handling.
Vandløbsvedligeholdelse Tidligere blev ved lig eholdelsen af de kommunale vand løb i Viborg kommune via offentlig licitation overdraget til forskellige entreprenører for et år ad gangen. Kommunen havde derfor hvert år ofte 5-6 forskellige entreprenører i gang med ved ligeholdelsen af de ca. 50 km. kommunale vandløb. Året efter kunne det være helt andre entreprenører. der udførte arbejdet. Under disse omstændigheder med skiftende entreprenø-
rer og desuden med på forhånd fastsatte terminer for grødeskæring og oprensning typisk 2 gange om året - var det ikke muligt at gennemføre en effektiv miljøvenlig vedl igeholdelse af yandløbene. I 1991 opstod på en af kommunens beskæftigelsesgårde, "Cecilielund", tanken om at lade vandløbsvedligeholdelsen udføre som beskæftigelse for unge arbejdsløse. Tanken var at finde meningsfuld, samfundsnyttig og lærerig beskæftigelse for de unge inden for et område, som ikke var i konflikt med det al mindelige arbejdsmarked. Man skulle nemlig ikke blot overtage arbejdet fra de private entre prenører, men man skulle gøre arbejdet på en anderledes måde efter miljørigtig e principper. Teknisk forvaltning og de 2 involverede politiske udvalg, udvalget for teknik og miljø og beskæftigelsesudvalget var med på ideen, og allerede samme år overtog "Cecilielund" vedligeholdelsen af et par af de kommunale vandløb. Siden har "Cecil ielund" overtaget vedligeholdelsen af en større og større del af vandløbene og vedl igeholder i dag hovedparten af de kommunale vandløb. Ledelsen af det praktiske arbejde varetages af projektlederen på "Cecilielund" samt 2 formænd ansat samme sted. De 2 formænd forestår den direkte ledelse af de unge i marken. Projektlederen og den. ledende formand er i deres fritid meget aktive medlemmer af sportsfisker- og naturforeninger og har blandt andet derigennem stor t engagement i - og viden om - vandmiljø.
Dette forhold har haft afgørende betydning for projoktets succes. Den overordnede styring af projektet foregår i et tæt samarbejde mellem de ledende medarbejdere på "Cecilielund" og miljømedarbejderne i teknisk forvaltning. Den ledende formand kontrollerer grødevæksten og vandstanden i vandløbene og tilrettelægger vedligeholdelsen herefter. Vandløbsvedligeholdelsen foretages således efter behov til sikring af en tilstrækkelig vandføringsevne for vandløbene, så oversvømmelse af marker undgås. Grødeskæringen foretages i slynget strømrende ved brug af le. Opgravning foretages i begrænset omfang med håndskovl. Bredden af strømrenden fastlægges under hensyntagen til gældende regulativer. Som oftest vil bredvegetaionen i vandløbene kunne blive stående. I denne bredvegetation vil blive aflejret en sandpude, således at der efterhånden bliver dannet et smallere vandløbsprofil med kraftigere strøm end tidligere. I dette strømløb vil sandaflejringer således ikke kunne finde sted, og vegetationen vil vanskeligt kunne etablere sig. Vandløbet kan således til en vis grad vedligeholde sig selv. De unge gennemgår relevante kurser om vandmiljø, således at de kan se arbejdet i et større perspektiv, ligesom formanden under arbejdets udførelse forklarer nærmere om den dybere baggrund for de aktuelle arbejdsdispositioner, og der bliver talt om de naturoplevelser, arbejdsholdet beriges med undervejs. Som det formelle grundlag for den ændrede vedligeholdelsespraksis er der udarbejdet et tillægsregulativ til de eksisterende vandløbsregulativer. Tillægsregulativet blev vedtaget med fuld opbakning fra såvel natur- og sportsfiskerforeninger som landboforeninger. Tillægsregulativet er gældende for samtlige kommunale vandløb i Viborg kommune.
Fiskespærringer Ved amtets kortlægning i 1990 blev der registreret 30 totale eller delvise spærringer for fisk og anden fauna i kommunens
vandløb. Det var en oplagt mulighed også at lade nogle af disse spærringer restaurere som beskæftigelsesprojekter. Beskæftigelsesgården "Cecilielund " har restaureret 10 af disse spærringer. Andre 4 restaureringer af spærringer - større an lægsopgaver - er udført som entreprenørarbejde.
Resultater De vandløb, som i de senere år er vedligeholdt af beskæftigelsesgården "Cecilielund " er blevet et bedre levesteder for fisk og anden fauna samt flora, idet vandløbene har fået et snoet forløb med vegetation i siderne, hvor de tidligere havde karakter af snorlige, golde kanaler. Det forventes endvidere, at vedligeholdelsen af disse vandløb vil blive mindre arbejdskrævende i de kommende år, idet vandløbene vil nærme sig en tilstand, hvor de mere eller mindre vedligeholder sig selv. Der har kun i meget begrænset omfang været klager over oversvømmelser af marker som følge af den mere skånsomme vedl igeholdelse. Det ser således ud til, at miljøvenlig vedligeholdelse kan gennemføres uden den klassiske konflikt mellem landbrugs- og naturinteresser. De foretagne restaureringer af spærringer betyder, at fisk og anden fauna - herunder gydemodne ørreder - frit kan bevæge sig rundt på langt større vand løbsstrækninger end tidligere. På "Cecilielund" er der skabt en kombineret "miljøskole" og "miljø-entreprenørafdeling ", som kan træde til med kvalificeret arbejdskraft ved gennemførelse af vandmiljøprojokter i Viborg kommune.
en revideret spildevandsplan, hvor der lægges op til forbedret rensning af spildevandet fra mindre bysamfund. Indgreb over for spildevandsafledningen i det åbne land forventes at ske som led i handlingsplaner for den enkelte recipient - vand løb og sø. Den første handlingsplan af den art, "Handlingsplan for forbedring af miljøtilstanden i Viborg søerne og Loldrup sø", er under udarbejdelse i et samarbejde mellem Viborg amt samt Tjele og Viborg kommuner. Det forestående arbejde med vandløbene kan opsummeres således: Nedbringelse af spildevandsbelastningen fra såvel byer som ejendomme i det åbne land. Indførelse af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse i de private vandløb. Restaurering af de resterende spærringer for fisk og anden fauna. Restaurering af rørlagte, dybtgravede eller udrettede vand løbsstrækninger.
Begrænsninger i okker udledninger. Håndhævelse af bræmmeog hegningsbestemmelser samt forbedret indretning af kreaturvandingssteder. Flere af ovennævnte opgaver vil helt eller delvist kunne gennemføres som beskæftigelsesarbejder.
Afslutning Vandløbsprojektet i Viborg kommune har vist, at det kan lade sig gøre at kombinere målrettet miljøarbejde med meningsfuld beskæftigelse for unge ledige. I de kommende år vil derforhåbentlig - ikke være så mange unge ledige, men det må til gengæld vurderes, at der i mange år fremover vil være mange lidt ældre ledige, som har behov for et meningsfuldt arbejde. Der vil derfor også i fremtiden kunne skabes miljøforbedringer gennem meningsfuld beskæftigelse, således at samfundet og de ledige kan få noget positivt ud af arbejdsløshedssituationen. D
Videre arbejde Selvom der således allerede er opnået gode resultater i Viborg kommune, er der endnu meget, der bør gøres, før vandløbene lever op til målsætningen. Kommunen er netop ved af afslutte en ny gennemgang af vandløbene, hvor registreringen i forhold til tidligere er udvidet med blandt andet dyrkn ingsfrie bræmmer og uhensigtsmæssige kreaturvandingssteder. Kommunen er endvidere ved at lægge sidste hånd på
.... og sådan kom der til at se ud efter.
MILJØ 7 VAND
Danmarks Sportsfiskerforbund forsøger at holde Jer a'jour med lovgivningen .... Men for en sikkerheds skyld bør I anskaffe de love og bekendtgørelser, der vedrører vores interesseområde. Miljøbeskyttelsesloven Erhverv, anlæg, stoffer med videre
Generelt 0912.1991:
Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.
03.01.1992:
Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.
24.061992:
Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg , der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).
16.01.1992:
Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.
15.12.1992:
08.02.1994:
Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.
Bek. nr. 1121 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
28.02.1995:
Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.
08.02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner. 06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader. 27.04.1994:
Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.
Havmiljø
25.05.1994:
Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
21.06.1992:
27.06.1994:
Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.
30.06.1993: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.
27.06.1994:
Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.
27.04.1994:
Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.
27.06.1994:
Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.
30.06.1994: Cirk. nr. 123 vej!. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.
Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde.
Miljøstøtte
30.09.1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.). 30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM). 1710.1994:
18.04.1995:
Fiskerilove 08.04.1992:
Lov nr. 227 om fisketegn.
Vej!. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
2212.1992:
Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.
14.05.1992:
Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.
Bek. nr., 261 om brugerbetaling for godkendelse
05.10.1993:
Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.
og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
07.07.1994:
Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.
Spildevand med videre 25.04.1994: 3110.1995:
Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug.
0112.1994:
Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.
09.12.1993:
Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.
08.12.1994:
Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.
Vandløbslov 19.05.1992: 1992: 17.10.1995:
Lov nr. 404 om vandløb.
04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.
Vej!. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.
2212.1993:
Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.
06.11.1992:
Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler
Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.
19.01.1994:
Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.
om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Miljø- og vandpleje er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade l, 7100 Vejle Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Tryk: Trekantens Lyntryk I/S, 75 72 73 33
Miljø- og vandpleje MILJØ 8 VAND
kan i begrænset oplag rekvireres fra Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat.