Miljø- og vandp/~je Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje
(~
Nr. 17· Juni 1997
Fisk og fiskebestande i danske søer
Af Jens Peter Muller
Baggrund
/'
Sportsfiskere er et engageret folkefærd, og når det kommer til diskussioner om fi sk og fiskebestande i vore søer, er der gerne lige så mange meninger, som der er sportsfiskere. Myter om søernes gedde- og sandartbestande trives fint, og historieme om søernes store rovfisk er heldigvis utalli ge. Indenfor de seneste ti år er der blandt andet i forbindelse med vandmiljøhandlingsplanen sket en systematisk undersøgelse af fiskebestandenes størrelse og sammensætn in g i de fl est li dt større danske søer. Undersøgelserne er i modsætning til tid ligere fo retaget med et standardiseret underS-øgelsesprogram, det såkaldte normalprogram, som primært er baseret på et systematisk fiskeri med biologiske oversigtsgarn, som er 42 m lange og 1,5 m høje gællegarn sammensat af 14 forskellige maskevidder - fra 6,25 mm til 75 mm. Den høje grad af standardisering har gjort det muligt at sammenligne resultaterne fra forskellige søer, hvilket har medført en markant forøg E3 lse i vores viden om søernes fi skebestande. Da den øvrige del af ove rvågningssøernes økologi desuden er blevet fulgt tæt, er viden om fiskenes samspil med søernes øvrige dyre- og p lanteliv øget væsentligt. Nærværende artikel er således et forsøg på at delagtiggøre en større kreds i den seneste viden om fiskebestandene i vore s~er, både hvad angår samspil let fiske ne imellem og samspillet
mellem fisk og de øvrige organismer. Mange af de konklusioner, der er draget fra de mange fiskeundersøgelser, har dog stadig karakter af hypoteser, da de faktiske forhold kan være vanskelige af fastslå bl.a. på grund af metodiske usikkerheder og fejl , og der er stadigt et stort behov for yderl igere at få belyst fiskenes økologi i vore søer.
Artsrigdom Danske søer er relativt artsfattige hvad angår fisk. Der er registreret ca. 50 forskellige fi skearter i vore søer, hvoraf en del er fisk ti lknyttet vandløb eller brakvand eller er arter, som kun lejlighedsvist findes i søerne på grund af gydetræk. Artsindholdet i de enkelte søer varierer fra 3 arter til 16-20 arter med et middelartsindhold på 9-10 arter. Fl est arter findes i de store, dybe søer placeret i forbindelse med betydelige vandløb som for eksempel Mossø i Gudenå-systemet og Tystrup Sø i Susåsystemet, mens de mest artsfatt ige søer' ofte er isolerede søer, som har været udsat for fiskedød . Noget overraskende er de uklare søer ofte mere artsrige end tilsvarende klarvandede søer, hvilket bl.a. skyldes de mange repræsentanter for karpefiskefamilien i den danske fiskefauna, som foret rækker næringsrige, lavvandede søer. Kun få arter optræder almindeligvis i betydelige bestande. Rovfiskene er oftest hovedsageligt repræsenteret af gedde, sandart eller aborre, og blandt fredfiskene er det oftest ska ll e og/el ler
brasen som dominerer, men også arter som karusse, rudskalle og suder kan lejlighedsvist optræde i betydel ige best ande.
sommergennemsnitlige indhold af næringssalte, hvoraf fosfor som regel er det begrænsende plantenæringsstof i søer. I de næringsbegrænsede søer, hvor fosforkoncent rati onen gennem sommeren er lav, er fiskebestandens tæthed oftest lav, men ved stigende næringsniveau øges fiskebestandens tæthed. Dette fremgår af figur 1, som viser fisketætheden målt som den gennemsnitlige garnfangst i gram pr. garn sammenholdt med det sommergennemsnitlige fosforindhold i søvandet i en række undersøgte danske søer. Fiskebestandens tæthed øges således normalt op til en totalfosforkoncentration på ca. 400 ~ g/I, hvorefter biomassen generelt aftager, antageligt forårsaget af de ekstreme vandkem iske for-
Fiskebestandenes størrelse Søer kan inddeles efter flere karakteristika, men især søernes næringsniveau.og dybc;Jeforhold har vist sig .at være bestemmende for plante- og d.yrelivet, herunder ikke mindst for størrelsen og sammensætningen af søernes fiskebestande. De seneste 10 års systematiske undersøgelser af fiskebestandene i vore søer har således vist en god sammenhæng mellem søernes dybde- og næringsforhold og fiskebestandenes størrelse og karakter. Søernes næringstilstand betegnes oftest gennem søvandets
Fangst pr. garn (gram) 20,000 - , - - - - - - - - - - ----,--- - - - , o
o
D
o
15,000
o o o o
00
~
10,000
5 ,000
o
'C
o
00'0
sog 'bo ,p o o Cb 8::>0 o o
J<$ }~8a o
o
o
o o o
S o <9
o
200
400
600
800
1,000
1,200 1,400
Total P (ug/I) Figur 1. Den gennemsnitlige garnfangst i vægt i en række søer med forskellige sommergennemsnitlige totalfosforkoncentrationer.
MILJØ 1 VAND
Rovfisk i % af fiskebiomasse 100
o
80
o o
+ O
• X
60 o
Dominans af sandart Dominans af aborre Dominans af gedde Søer uden funktionelle rovfisk
o o
o
200
400
600
800
1,000
1,200
Total P (ug/I) Figur 2. Rovfiskenes dominansforhold og andel af fiskebiomassen i søer med forskellige sommergennemsnitlige totalfosforkoncentrationer.
hold, som lejlighedsvist vil bevirke fiskedød eller rekrutteringsproblemer i meget næringsrige søer. Ved omregning af garnfangster til biomasse pr. ha efter erfaringstal har det vist sig, at fiskebestandenes biomasse i næringsrige danske søer typisk er i størrelsesord enen 500-1000 kg/ ha.
Fiskeb estanden es sannnensæ tning Samtidigt med at fiskebestandenes tæthed øges ved stigende næringsniveau sker der væsentlige ændri nger i fiskebestandens sammensætning. I de næringsbegrænsede søer, hvor vandet oftest er klart gennem sommeren, er rovfiskebestanden som regel domineret af store aborrer, men i de rnere næringsrige søer falder rovfiskenes betydning sarntid igt med at gedder eller sandarter erstatter aborren som væsentligste
rovfisk. Dette er illustreret i figur . 2, som viser rovfiskebestandens dorninansforhold og betydning i en række danske søer med forskel ligt fosfori ndhold i søvandet. Aborrerne er effektive rovfisk overfor årsyngel og etårsfisk, og kun få fisk overlever derfor de første leveår i de klarvandede søe r. Den ringe overlevelse hos søens småfisk bevirker, at fredfiskebestanden bliver forholdsvis fåtallig,hvilket skaber gode vækstforhold på grund af en ringe fødekonkurrenee. Efter de første leveår forårsager en god overlevelse og tilvækst, at mange af søens fredfisk når en betydelig størrelse, og det karakteri, stiske billede af fredfiskebestandene i kl arvandede søer er en bestand bestående af forholdsvis få, men store fisk. Skalleri er godt tilpasset vi lkårene i den klarvandede sø, idet de i modsætning tiloe fleste af de øvrige fredfisk gyder tidligt
Antal karpefisk pr. garn 400
300
,-------------------------------------~
O Dominans af skalle
•
~
o
•
o
Dominan s af brasen
o
20
40
60
80
100
Aborre> 10 cm i % af fiskebiomasse Figur 3. Fangsten af karpefisk pr. garn og fredfiskenes dominansforhold i søer, hvor bestanden af aborrer større end 10 cm udgør forskellige andele af fiskebiomassen.
J1ILJ0 2 VAND
på sæsonen og kønsmodnes hurtigt, hvi lket sikrer en ofte stabil rekruttering på trods af aborrernes rov på årsynglen. Andre af vore almindelige karpefisk som brasen, karusse , suder og rudskalle gyder væsentligt senere og kønsrnodnes langsommere. Dette er uheldigt i søer med mange rovlevende aborrer, idet den spæde årsyngel hos disse arter ikke blot må konkurrere med den tidligere klækkede skalleyngel om føden, men samtidigt ædes de på grund af deres ringe størrelse over sornmeren i et betydeligt omfang af søens rovlevende aborrer. Resultatet er derfor, at fredfiskebestanden i de klarvandede søer som regel overvejende består af store skaller. Disse forhold fremgår af figur 3, som" viser det gennemsnitlige antal karpefisk pr. garn med angivelse af den dominerende fredfisk og af figur 4, som viser skallernes middelvægt i garnfangsten i søer med forskellige bestande af store aborrer. Geddebestandene i de klarvandede søer er antageligt ofte
i deres første par leveår, men opnår gedderne først den nødvendige størrelse, har de et godt fødegrundlag i de mange store skaller, sorn ofte findes i klarvandede søer. Resultatet er sorn regel en geddebestand bestående af en del tynde smågedder og et begrænset antal meget store gedder. Hovedparten af vore søer har været udsat for store mængder husspildevand og gødskn ing fra landbrugsområder i den seneste halvdel af vort århundrede. Den markante næringsberigelse af søvandet har medført store strukturelle ændringer i søernes biologi. Planteplanktonvæksten øges som følge af den større tilgængelighed af plantenæringsstoffer og vandet bliver derfor uklart. Dyreplankton lever af planteplankton og den større føderessuree medfører en forøgelse i dyreplanktonproduktionen til glæde for fisk, sorn lever af dyreplankton, hvilket især er de yngre årgange af fredfiskene. Aborrerne, sorn tidligere kunne holde rnængden af småfisk ne-
Middelvægt af skaller i gram 200 ~--------------------------------
150
100
50
o 0-5
5-10
10-20
20-40
> 40
Aborre> 10 cm i % af fiskebiomasse af forholdsvis begrænset størrelse . Gedder er især i de unge år territoriehævdende, og de få byttefisk sammenholdt med det klare vand er antageligt rnedvirkende til, at gedderne behøver et forholdsvist stort revir med gode muligheder for skjul i forrn af undervandsvegetation eller rø rskov. Især i de forholdsvis store, dybe og klarvandede søer har gedderne tilsyneladende problemer rned at rekruttere store årgange, idet de lavvandede, bred nære vegetationsrige områder, som gedoen kræver under opvæksten, kun udgør en meget begrænset del af vand mas- . serne i disse søer. Byttefiskenes størrelse kan ligeledes være et problem i de klarvandede søer, idet den overvejende del af fredfiskene er for store for de opvoksende gedder
Figur 4. Middelvægten af skaller i garnene i søer, hvor bestanden afaborrer større end 10 cm udgør forskellige andele af fiskebiomassen.
de, formår ikke længere at begrænse antallet af småfisk, antageligt både som følge af store årgange af fredfisk og som følge af en begrænsning i jagtsueeesen i det uklare vand. Dyreplanktonædende fisk foretrækker de største former, og den forøgede rnængde srnåfisk medfører derfor, at de store dafnier bliver erstattet af små former. De fleste fredfisk foretrækker med alderen bunddyr som myggelarver, vandbænkebidere, snegle og lignende, og den tiltagende mængde større fredfisk bevirker derfor efterhånden en stor fødekonkurrenee om søens bunddyr. Aborrer er afhængige af forskellige fødeemner under'opvæksten. I det første leveår foretrækker aborrer store dyreplan ktonformer. men senere er de af-
Gram
Procent
400 ,------------------------------------, 100
•
o
o
20
40
o
Middelvægt af aborrer> 10 cm
•
Aborrer> 10 cm i % af fiskebiomasse
60
80
100
120
140
Gedder og sandart kg/ha Figur 5. Fangsten af gedder pr. garn vist som en funktion af rørskovens andel af søarealet og A) søernes gennemsnitsdybde og B) det sommergennemsnitlige totalfosforindhold i søvandet. Numrneret øverst i hver kasse angiver antallet af søer som bidrager til middelværdien.
hængige af større fødeemner som vandbænkebidere, myggelarver og lignende, og først ved en størrelse på omkring 15 cm indgår småfisk i stigende grad i diæten. Efterhånden som mængden af store dafnier og bu nddyr aftager, får aborrerne i stigende grad problemer med at vokse op til en størrelse, hvor de kan leve af rov. Herved øges småfiskenes overlevelse, hvilket yderligere forværrer udviklingen. Forholdene for gedderne ændres markant, idet den rigelige mængde.føde i form af småfisk giver gedderne gode vækstbetingelser, og i det uklare vand er gedderne formodentligt ikke i samme omfang begrænset af mængden af egnede skjul. I de lavvandede søer, hvor gedderne jager over hele søen, optræder gedderne efterhånden i tætte bestande. Dette er især tilfældet i de mindre søer, hvor rørsumpen ofte udgør en væsentlig del af søarealet, da netop rørskoven giver gedderne ideelle opvækstmuligheder i det første leveår. Resultaterne fra fiskeundersøgelserne har således vist, at geddebestandene er størst i lavvandede, næringsrige søer, hvor rørskoven udgør en ikke uvæsentlig andel af søarealet (fig .5). Da hovedparten af gedderne foretrækker byttefisk i størrelser. omkring 10-20 cm, forringes overlevelsen hos de større eksemplarer af bl.a. skaller og aborrer markant, hvorimod gedderne ikke i væsentligt omfang formår at regulere mængden af småfisk. I denne sammenhæng er en langsom opvækst fatal, og aborrerne, som lider under en hård fødekonkurrence under opvæksten, opnår under disse for-
hold sjældent en størrelse, hvor de kan leve af rov. Fiskeundersøgelserne har således vist, at aborrerne i søer med betydelige bestande af gedder eller sandarter som regel er små og at de sjældent udgør en væsentlig andel af fiskebestanden i disse søer (fig.6). Hovedparten af de større skaller bliver ligeledes ædt inden de når størrelser over ca. 15 cm, hvorimod brasener på grund af en hurtig tilvækst og en høj kropsform hurtigt opnår en størrelse, hvor de i mindre grad er udsat for geddernes rov. I de dybere søer er det oftest sandarten som erstatter aborren som den vigtigste rovfisk, når søvandet bliver uklart. Sandarten er godt tilpasset et liv i de frie vand masser, og i modsætning til aborren hæmmes sandarten ikke af det uklare vand, hvor den tvært imod er en effektiv rovfisk. Ligesom gedder vokser sandarter hurtigt op til en størrelse, hvor de foretrækker byttefisk større end ca. 8-10 cm, men på grund af et snævert svælg har sandarter især problemer med at sluge de lidt større brasener. Resultatet af sandartens rover derfor ofte,. at brasener i udstrakt grad bliver den dominerende fredfisk . . Efterhånden som vandet bliver tiltagende uklart, udskygges undervandsvegetationen, som i de klarvandede søer har fungeret som refugium for dyreplanktonet. Planternes rodnet har desuden stabiliseret sedimentet (søbunden), og uden undervandsplanter øges resuspensionen (ophvirvlningen af bundslam) fra de lavvandede områder. De små aborrer er skaller overlegne i
konkurrencen om føden i vegetationsrige områder, men på åbent vand er det omvendt. Undervandsplanternes forsvinden giver derfor småaborrerne et yderligere handicap i deres opvækst. Fosfor, som tidligere blev bundet i vandplanter, frigøres nu til en yderligere vækst hos planteplanktonet, som i fravær af store dyreplanktonformer får mulighed for at opbygge store biomasser. Da planteplanktonet ikke græsses effektivt, synker store mængder døde alger ned på bunden, og med tiden ophobes store mængder fosfor i sedimentet. Når planteplanktonet synker ned på bunden og henfalder, forbruges store mængder ilt, og iltforholdene over bunden kan derfor blive ringe over sommeren især i søer med temperaturspringlag. Dette vil ofte medføre en frigivelse af fosfor fra sedimentet, som mister sin fosforbindingskapacitet ved lave iltspændinger. Denne interne belastning kan især i sommermånederne udgøre den væsentligste tilførsel af fosfor. De tiltagende mængder brasener i de belastede søer er medvirkende til at forstærke denne proces. De lidt større braseners foretrukne føde er bunddyr som dansemyggelarver og lignende, som de graver op af bunden med deres udskydelige mund. Store mundfulde af mudder bli-
I
I
Sparsom rørskov
Lavt nærings indhold i søvandet
r
~
.
I
Ringe ' sedimentation
Få alger klart vand
ver således hvirvlet op i vandet, og er brasenbestanden stor, kan brasenernes roden op i bunden bringe betydelige mængder i resuspension.
Tilstandsskift Den ovenfor skitserede proces, som ofte benævnes eutrofiering, medfører således et tilstandsskift fra en klarvandet tilstand til en tilstand med uklart vand. Udviklingen forløber ikke gradvist, men' sker snarere i et spring, hvilket skyldes, at der både i den klarvandede sø og i den uklare sø er en række forhold, som medvirker til at opretholde den aktuelle tilstand. Som illustreret i figur 7 vil en beskeden mængde plantenæringsstoffer og tilstedeværelsen af effektivt græssende dyreplankton begrænse planteplanktonvæksten i den klarvandede sø. Det biologiske system i disse søer vil opretholde den klarvandede tilstand op til en vis belastning, idet rovlevende aborrer effektivt vil begrænse mængden af dyreplanktonædende fisk, og en udbredt undervandsvegefation vil stabilisere sedimentet på de lavvandede områder, skabe refugier for dyreplanktonet og give de små aborrer en konkurrencemæssig fordel under opvæksten. De få fredfisk vil bevirke en ringe fødekonkurrence, som vil formidle en hurtig opvækst af aborrer til en rovlevende størrelse.
.I
I
H
I
Store dafnier
'1 Ringe intern belastningt
~t
Mange vandplanter
Gode iltforhold i bundvandet
-:1
I
I
Få, men store fredfisk. Dominans af skaller
I
t
I
,
Få store gedder
~
Mange
I bunddyr
Mange rovaborrer
Figur 6. Den klarvandede sø. Middelvægten af aborrer større end 10 cm og aborrernes andel af fiskebiomassen i søer med forskellige tætheder gedder og sandarter.
I
I
Veludviklet rørskov
H_jH nærings indhold i søvandet
Stor sedimentation
t
.I~atydalig Intern belastning I
r--=
~
I
I
i Ringe iltforhold i bundvandet
I
.
eJler sandater
H Mange alger uklart vand
1
Små dafniar og hjuldyr
t
1_
I
Mange
småskaller og brasener.
L~
Få vandplanter
I
Mange gedde r
-:1
/' Få bunddyr
~
Få store aborrer
Figur 7. Den uklare sø. Væsentlige reguleringsforhold i den klarvandede sø. Betydelige grupper for opretholdelse af tilstanden er fremhævet på figuren.
MILJØ 3 VAND.
Fangst af gedde pr. garn
Fangst af gedde pr. garn
~--------------,
10
A
13
700 600 500 400 300 200 100
600 500 400 300 17.4
200 100
O-"'--=,...==----'r==--::::;==-.J 1.9
3.3
O-"'--,~--,-~--,--/
16.7
80
190
1280
Total-P (ugll)
Gennemsnitsdybde (m)
Figur 8. Væsentlige reguleringsforhold i den uklare sø. Betydelige grupper for opretholdelse af tilstanden er fremhævet på figuren.
Overskrides tærskelværdien for næringsstofbelastning i de klarvandede søer skifter søerne karakter: Vandet bliver uklart, vandplanterne forsvinder og ' fiskebestanden vil ændres fra en dorninans af store aborrer og skaller til en dominans af gedder eller sandarter og srnåskaller og brasener (fig.8). Dette skyldes primært, at dyreplanktonet ikke længere formår at kontrollere planteplanktonvæksten, som accelereres af den øgede mængde plantenæringsstof. Småfiskene fjerner således effektivt de store, effektivt græssende dyreplanktonformer, og efter opvæksten påfører fredfiskene de opvoksende aborrer en alvorlig fødekonkurrence om søens bunddyr. En langsom opvækst kombineret med en stor geddeeiler sandartbestancj forhindrer således aborrerne i at nå en rovlevende størrelse. Gedder og sandarter, som favoriseres af den rigelige mængde af byttefisk, formår ikke at regulere mængden af småfisk, som i fravær af store aborrer rekrutteres i store mængder. Samtidigt bevirker rovfiskenes byttevalg, at brasenerne opbygger en stor bestand, hvilket forøger resuspensionen af bundmateriale og den interne belastning med fosfor. Som Get fremgår af ovenstående har gødskningen af vore søer således startet en række selvforstærkende processer, som har karakter af en ond cirkel, og på trods af en reduktion i tilførslen af næringssalte er mange søer fastlåst i en ringe tilstand, hvor ikke mindst fiskebestandens størrelse og sammensætning ofte er kraftigt medvirkende til den ringe tilstand. Fiskenes rolle for søernes tilstand er antydet i figur 9, som viser den gennemsnitlige sommersigtdybde i søer med forskelMILJØ 4 VAND
lige tætheder af skaller og brasener og med forskelligt fosforindhold i søvandet. Som vist i figuren er vandet uklart i søer selv med lave fosforkoncentrationer såfremt skalle- og brasenbestanden er tæt, hvorimod næringsrige søer kan have forholdsvis klartvand, hvis mængden af skaller og brasener er beskeden.
Biomanipulation Den stigende erkendelse af fiskenes negative betydning for vandkvaliteten i mange søer har siden 1986, men især indenfor de seneste 5 år inspireret til en række biomanipulationsforsøg, som har været ,baseret på en gennemgribende regulering af fredfiskebestanden. Ideen er enkel: Fjernes de dyreplanktonædende fisk og brasener, som roder op i bunden, øges mængden af store, effektivt græssende former af pyreplankton, som kan kontrollere algevæksten, og samtidigt reduceres den interne belastning, når brasenerne fjernes. Vandet klarer op, og tilstedeværelsen af store dyreplanktonformer og
den kraftigt reducerede fødekonkurrence om søens bund dyr vil medføre en massiv opvækst af store aborrer. Med tiden genindvandrer undervandsplanterne, hvilket vil stabilisere sedimentet, og både gavne de store dyreplanktonformer og småaborrernes opvækst. Til den praktiske del af reguleringen af fiskebestanden har der været anvendt en lang række traditionelle redskaber, hvoraf især store landdragningsvod har vist sig at være effektive. Ud over en massiv brug af traditionelle opfiskningsmetoder har udsætninger af geddeyngel desuden været anvendt for at kontrollere mængden af årsyngel. Erfaringerne fra de efterhånden mange biomanipulationsprojekter er blandede, men i de fleste tilfælde har effekten været overraskende god. Engelsholm Sø ved Jelling er et godt eksempel på en vellykket restaurering. Søen, som har et areal på 42 ha og en middeldybde på 2,6 m, rummede en stor og dominerende bestand af skaller og brasener, og sigtdybden var omkring
Sigtdybde (m)
en halv meter over sommeren. I 1992 iværksattes et omfattende fiskeri efter "skidtfisk", men på trods af opfiskningen af knap 14 tons i 1992-1993 var vandkvaliteten vedvarende ringe. I foråret 1994 blev der fjernet yderligere ca. 5,5 tons hovedsageligt brasener, og sommeren 1994 klarede vandet op til en middelsigtdybde på 1,6 m over sommeren. Siden er vandet yderligere klaret op til omkring 2 meters sigt. Fiskebestanden blev fulgt tæt under forløbet, og en ekstrem vækst- og konditionsforbedring hos søens fredfisk, og en nærmest eksplosiv udvikling i aborrebestanden viste samstemmende en markant nedgang i fødekonkurrencen ho:;; fiskebestanden. I løbet af et par år skiftede fiskebestanden således karakter, sideløbende med at vandet klarede op, fra en fiskebestand typisk for en uklar sø til en fiskebestand typisk for en klarvandet Sø med en dominerende bestand af aborrer og store skaller. Denne udvikling i fiskebestanden understøtter således. hypoteserne om fiskebestandenes regu lering gennem fødekonkurrence og prædation. Et af de mere bemærkelsesværdige resultater af biomanipulationsforsøgene har været en ofte overraskende markant nedgang i søvandets indhold af fosfor efter opfiskning af søernes fredfiskebestand, antageligt forårsaget af en væsentlig reduktion i den interne belastning. Dette bringer nye aspekter ind i forståelsen af søernes dynamik, idet det biologiske system tidligere i højere grad blev anset som værende et produkt af morfometriske og vand kemiske forhold, hvor ikke mindst tilgængeligheden af fosfor blev regnet for en afgørende faktor. Selvom
Sigtdybde (m) ~----------------~
~----------~
3
3
2.5
2.5
2
2
1.5
1.5
0.5
0.5 O
O 1.2
18
Brasen pr. garn
93.1
41
97
311
Skalle pr. garn
Figur 9. Den gennemsnitfige sommersigtdybde i søer med forskellige tætheder af skaller og brasener og med forskelligt fosforindhold i søvandet. Nummeret øverst i hver kasse angiver antallet af søer som bidrager til middelværdien.
fosfor stadig er af vital betydning for forståelsen af søernes økologi, er det bemærkelsesværdigt, at fosforkoncentrationen i søvandet tilsyneladende er en meget variabel størrelse, som indgår i et dynamisk samspil ' med det biologiske system,
F,)rvaltningsmæssige aspekter Forståelsen for forudsætningerne for fiskebestandenes regulering har en række forvaltningsmæssige implikationer. , Resultaterne fra de mange fiskeundersøgelser tyder således på, at ma;ngden og arten af fisk i vores søer er nøje afstemt efter søernes morfometri, næringsforhold og det øvrige dyre- og planteliv. Med mindre nye arter introduceres vil udsætninger af f.eks. gedder og sandarter med henblik på at forbedre fiskeriet derfor som regel ikke på længere sigt ændre forholdene, med mindre forhold vedrørende fiskenes levevilkår samtidigt æn-
dres. Både hollandske undersøgelser og undersøgelser fra mange danske søer tyder således på, at udsætninger af geddeyngel som regel ikke medfører en forøgelse af geddebestanden, såfremt gedden findes i forvejen. Et alternativ til udsætninger kunne derfor være en forbedring af livsvilkårene for de pågældende fisk. Eksempelvis kunne midler til udsætninger af gedder i stedet anvendes på at etablere større lavvandede områder, som ville kunne øge den ,naturlige bestand af gedder gennem en større rekruttering. I andre tilfælde ville en sørestaurering gennem biomanipulation kunne skabe større rekreative værdier bl.a. gennem et mere interessant sportsfiskeri, end det der idag ofte kendetegner vore sommeruklare søer.
Supplerende litteratur Mortensen, E., H.J. Jensen, J.P. MiJller & M. Timmer-
Drænrøret løber direkte ud i vandløbet. (
man n (1990). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. - Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden . Del I & II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. Jacobsen, L. & S. Berg (1994). Samspil mellem vegetation og fisk i en lavvandet sø. - Miljøforskning, nyhedsbrev for det Strategiske Miljøforskningsprogram nr. 12, 35-39. Grimm, M.P. (1989). Northern Pike (Esox lucius L.) and aquatic vegetation, tools in the management of fisheries and water quality in shallow waters. - Hydrobiol. Bull. 23, 11-18.
Lammens, E.H.R.R. (1989). Causes and consequences of the succes of bream in dutch eutrophic lakes. - Hydrobiol . Bull. 23, 11-18. Windolf, J., Jeppesen, E., Søndergaard, M., Jensen, J.P., & Sortkjær, L. (1993). Ferske vandområder - søer. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1992. - Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 90. Andersson,G., W. Graneli & J. Stenson (1988). The influence of animais on phosphorus cycfing in lake' ecosystems. - Hydrobiologia 107, 267-284. Sonesten, L. (1991). Gasens biologi - en litteratursammanstallning. -Information från Satvattenslaboratoriet Drotfningholm 1, 1991. 89 pp.
D
Drænrøret skæres over, før det når åen, og vandet løber via en fordelerrende ud på engen, hvor kvælstof omsættes.
Naturen skal selv rense vandet for kvælstof EU-støtte til kompensation til lodsejere - af Ivan Cordes, kilde: JyllandsPosten Forsøg med at lade vådområderne ned til vandløb selv foretage rensning for kvælstof får støtte fra EU. 120 millioner kroner er der afsat til den slags projekter i Danmark. Et af de første gennemføres nu ved 13 kilometer å-strækning ved Hundstrup på Sydfyn. Her lader'lllan40 hektar eng langs åen fungere som et naturligt rensningsanlæg for det vand, som kommer fra markerne udenom. Ved at afbryde drænrørene det sidste stykke ned til åen og i stedet lade vandet sive
ud på engen, renses vandet naturligt for den kvælstof, som ellers løber med vandet ud i åen. Man regner med , at projektet vil forhindre 16 tons kvælstof i at nå vandløbet om året. Flere amter i Danmark forventes at begynde lignende projekter i de kommende år.
Kompenation Udgifterne til projektet på Fyn deles mellem EU og Fyns Amt. De betaler hver især halvdelen af godtgørelsen til de i alt 30 lodsejere, som har ladet deres
jord indgå i projektet. I alt beløber det sig årligt til omkring 80.000 kr. "Vi har i mange år ønsket at lave sådanne projekter, men det er strandet på, at der ikke har været råd til at betale lodsejerne en rimelig kompensation. Den mulighed har vi fået med EUstøtten", siger formand for miljøudvalget i Fyns Amt, Carsten Abild (V). Sammenlagt har EU bevilget 120 mio. kr. til den slags miljøfremmende projekter herhjemme. Flere amter er i øjeblikket i
fuld gang med forberedelserne til lignende drænprojekter - det næste i rækken ventes at blive sat i gang i Nordjylland. I løbet af de kommende år er det planen, at 2 procent af den samlede fynske landbrugsjord, det vil sige omkring 4000 hektar jord, skal indgå i tilsv,arende drænvandsprojekter. Dermed vil mængden af kvælstof i fynske åløb blive reduceret med 25 procent.
D MILJØ 5 VAND
Biomanipulation som sørestaureringsmetode en status Af Erik Jeppesen og Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Sø- og Fjordøkologi.
Indledning De fleste danske søer er i dag meget næringsrige og uklare som følg!" af en alt for stor tilledning af næringsstoffer fra bysamfund, landbrug og industri. I de senere år er der dog foretaget indgreb over for næringsstofferne til mange af søerne. Dels er en del spi ldevand afskåret fra søerne, og dels er der foretaget en fosforrensning på de større spildevandsanlæg. Desuden arbejdes der på at mindske bidraget fra diffuse kilder ved at etablere bræmrner, mindske ved ligeholdelsen af vandløbene og øge antallet af vådområder. Dette har medført en betydelig formindskelse i fosfortilførsien til søerne. Irnidlertid er effekten af disse tiltag ofte udeblevet. Årsagen kan være en "kemisk træghed" betinget af, at fosforkoncentrationen i en længere periode forbliver høj, fordi der frigives fosfor fra den pulje i søbunden, som blev ophobet, mens tilførslen var stor. En måde at fremskynde forbedringen på er at fjeme de øverste, næringsrige bundlag. Dette sker eksempelvis i øjeblikket i Brabrand Sø ved Århus, og der er planer
om et tilsvarende indgreb i Gundsømag.le Sø på Sjælland.
Biologisk træghed Der kan også være tale om en biologisk træghed, sorn især er relateret til fisk og planteædende fugle. For at forstå dette må vi først give en en beskrivelse af, hvordan de biologiske samfund og deres indbyrdes samspil ændres, når en sø forurenes med næringsstoffer (Fig. 1). Den rene sø er klarvandet med rnange bundplanter. Rovfisk (som aborre oggedde), byttefisk (som skal le og brasen), dyreplankton (dafnier) og planteplankton (mikroskopiske alger) er i balance de holder hinanden i skak, så ingen kommer til at dominere. Desuden er der mange planteog insektædende vandfugle så sorn blishøns, knopsvane og dykænder. øges næringsstoftilførslen, øges produktionen på alle niveauer. Sammensætningen af organismer ændres i retning af rnere hurtigtvoksende arter, men der er fortsat god balance i søen især på grund af bundplanternes, aborrens og geddens stabiliserende virkning. Der er altså en indbygget træghed mod forandringer. øges
næringsstof tilførslen yderligere, kan balancen gradvist - men ofte pludseligt - forrykkes i retning af flere byttefisk og færre vandplanter, og dermed igangsættes en selvforstærkende proces. Den uklare sø med algeblomst og mange skidtfisk bliver resultatet. Reduceres næringsstoftilførslen så igen , er der på ny tale om en træghed mod forandring (Fig. 2). Søen har svært ved at skifte til den klarvandede tilstand. Skalle og brasen fastlåser den uklare tilstand ved at ophvirvle bundmateriale, n.år de søger føde på bunden og ved at holde dyreplanktonet og sneglebestanden nede. Der er derfor ingen til at græsse på de mikroskopiske alger i vandfasen og til at rense planteoverfladerne. Bundplanterne har følgelig svært ved et etablere sig, fordi der ikke bliver lys nok til deres fotosyntese. Dermed udebliver også de mange positive virkninger af planterne på hele økosystemet. Dette forstærkes yderligere af, at planteædende fugle som f.eks. blishøns og svaner kan forsinke kolonisationen, fordi de æder de spæde skud af bundplanterne.
NæringSstoffer> Fugle
Fugle Planteæoere
Smådyrsædere
:Flskeædere
Planteædere
SmådyrsæClere
Små
Sktd t llsk
Fugle Planteædere
Fiskeædere
Smådyrsæoere
FIskeædere
~
~
Insekter
Q-C
Snegle Muslinger
~ Uod,,,,,d',,,,,..
Plameplankton
Fig. 1 Skitse af hvordan den biologiske struktur og betydning af nogle procesveje ændres, når tilførslen af næringsstof øges (fra venstre mod højre). Delvis efter Andersson m.fl. - Anser 29: 53-62, 1990).
MILJØ 6 VAND
Fiskeindgreb som restauretingsmetode Med henblik på at hjælpe disse søer på vej er der nu udviklet og ved at blive udviklet biologiske restaureringsmetoder. En metode går ud på at reducere rnængden af skalle og brasen for derved indirekte via forandringer i fødekæden (rnere dyreplankton, mindre planteplankton) at skabe forbedrede lysforhold i søvandet og således bane vejen for vækst af bundplanter. En alternativ - eller supple~ rende - rnetode er at udsætte geddeyngel i stort antal (1.6002.000 pr. hektar). Søren Berg vil andetsteds i bladet omtale geddeudsætning, hvorfor vi her vil koncentrere os om opfiskning som sørestaureringsmetode.
I I
Opfiskningsmetoder Valget af metode afhænger af søens størrelse. I store søer anvendes næsten udelukkende trawlfiskeri fra båd, evt. som i Finjasjbn i Sverige trawling mellem to både. I middelstore søer kan trawl suppleres med landdragningsvod og evt. ruser, mens et stort antal teknikker har været taget i brug i mindre søer. Foruden landdragningsvod og alm . håndvod , som kan være probl'ematiske i denne type søer, fordi de ofte sætter sig i grene m.v. i søbunden , har man i små søer anvendt ruser, bundgarn, elektrofiskeri i bredzonen og i enkelte tilfælde også gællenet.
Restaurering af Væng Sø De første forsøg med fiskemanipulation herhjemme blev igangsat i 1986, og siden er yderligere 14 forsøg kommet til. Væng Sø er et eksempel på en succesfuld restaurering (F.ig. 3). Søen har en middeldybde på 1,2 m og et overfladeareal på 16 ha. Den var i en længere årrække belastet med husholdningsspildevand, som blev afskåret i 1981. I de efterfølgende fem år skete der irnidlertid ingen ændringer i de biologiske samfund og i miljøtilstanden. Søen var fortsat domineret af blågrønalger, fiskebestanden af skalle og brasen , og vandets gennemsigtighed (sigtdybden) var lav. Massebalancebetragtninger viste, at den fremtidige ligevægtskoncentration vil være 60 rng fosfor pr. liter søvand. Ifølge vores erfaringer skulle man derfor forvente, at søen i ligevægt ville være klarvandet med mange undervandsplanter og rov-
I l
Fig. 2. Illustration af hvordan lavvandede søer reagerer på ændringer i næringsstofbelastningen. Ved lav næringsstoftilførsel er søerne altid klarvandede; øges næringsstoftilførslen er to tilstande mulige, men der skal et større udsving til for at bringe søerne over i den uklarE! tilstand. Ved fortsat stigning i tilførslen bringes søerne lettere over i den uklare tilstand, mens det bliver sværere at bringe dem tilbage til den klarvandede tilstand. Til sidst findes der kun Em stabil tilstand - den uklare. Tilbageturen efter en formindskelse i næringsstoftilførslen viser tilsvarende træghed (fra Scheffer. Hydrobiologia 200/201: 475486,1990).
Næringsfattig
Næringsrig
Klarvandet ..............---11. Uklar
fisk. Det var derfor nærliggende at antage, at et fiskeindgreb kunne accelerere' processen m.od den klarvandede tilstand. I et samarbejde med Vejle amtskommune opfiskede vi fra efteråret 1986 til foråret 1988 ca. 50% af biomassen af skalle og brasen, el ler ca. 180.000 fisk (2,2 tons). Indgrebet havde en betydelig effekt. Mængden af dyreplankton øgedes markant, og følgelig aftog mængden af planteplankton . Vandets gennemsigtighed blev større, så bunden blev synlig hele sommeren igennem . Rovfiskenes andel af fiskebiomassen steg og er siden forblevet høj. Dette har øget rovfiskenes mulighed for at kontrollere skalle og brasen. Specielt er mængden af aborre steget, og der forekommer efterhånden mange store aborrer i søen. Desuden faldt kvælstofniveauet og i de fleste år også fosfor-
Fiskeindgreb
Spildevand afskåret
~
O
t
I
78
81
84
koncentrationen, så der er altså tale om virkninger af fiskeindgrebet helt ned til næringsstofniveauet. Få år efter indgrebet koloniseredes store arealer af Væn g Sø af I(andpest. Siden har dækningsgraden varieret en del. Med etable~ingen af undervandsplanter steg antallet af vandfugle, specielt planteæden, de arter som blishøns og knopsvane, og planterneforsvandt næsten helt, men midlertidigt, fra søen i 1991. På trods af dette fald skete der kun kortvarigt et skift til en uklar tilstand, hvilket formentlig skyldes, at forholdet mellem rovfisk og byttefisk forblev højt, således at dyreplanktonet kunne fastholde et højt græsningstryk på planteplanktonet. Væn g Sø er således et illustrativt eksempel på, at en opfisknin.g af skalle og brasen i for-
H~H
længeise af en formindskelse i den eksterne næringsstoftilførsel kan betyde et skift fra den uklare til den klarvandede tilstand.
Andre eksempler I Engelsholm Sø har Vejle Amt i 1991'1993 opfisket i alt 19 ton karpefisk, og søen er siden skiftet til en klarvandet tilstand, og som i Væng Sø er både fosforog kvælstofniveauet faldet markant, mens undervandsplanter endnu ikke er indvandret. I Arreskov sø (3 km 2 ) på Fyn har en markant tilbagegang i antallet af store brasen ligeledes resulteret i et skift til en klarvandet tilstand. Undervandsplanter har koloniseret større arealer, og næringsstoiniveauet og mængden af suspenderet stof er faldet betydeligt. Samme effekt har man opnået i den 11 km 2 store Finjasjbn i Sverige efter opfiskning af 430 tons! karpefisk i perioden 199~1994(H.Ann~ dotter, pers. komm.). Her dækkes 2 km 2 af arealet nu af undervandsplanter. Så det kan lade sig gøre at behandle store søer også. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Der er flere eksempler på, at en opfiskning ikke har haft den ønskede virkning. Den' næringsrige Frederiksborg Slotssø er et eksempel. På trods af at 80% af besta.nden af karpefisk blev fjernet, og der desuden blev udsat rovaborre, var der kun en kortvarig og mindre forbedring af srens tilstand. To år efter var søen tilbage i udgangssituationen. Vi er i øjeblikket i gang med en tværgående analyse af de 17 forsøg, som er gennemført i Danmark. De hidtidige resultater tyder på, at metoden virker i lavvandede søer, hvis næringsstofbelastningen er bragt så langt ned, at fosforkoncentrationen i den fremtidige ligevægtstilstand ligger under 50-100 mg fosfor pr. liter søvand, hvilket stemmer
godt med vores tidligere anbefalinger. Hvis man er tæt på de 100 mg fosfor pr. liter søvand, vil succesen være størst, hvis 8090% af biomassen af dyreplanktonædende fisk fjernes, og der i tilgift udsættes geddeyngel til bekæmpelse af yngelen af karpefiskene.· Karpefiskynglen vil i fravær af større fisk ellers kunne få særdeles gode vækstbetingelser, og det vil kunne føre søen tilbage til den uklare tilstand, medmindre man vedvarende foretager opfiskning. Er man over 100-200 mg fosfor pr. liter søvand , kan der kun opnås midlertidige effekter af selv omfattende indgreb. Systemet vil hurtigt vende tilbage til den uklare tilstand. Dog kan der muligvis også opnås et positivt resultat ved højere fosforkoncentrationer, hvis kvælstof tilførslen er meget lav. Der er i dag kun ringe viden om langtidsvirkningerne af biomanipulation i dybe søer, hvor undervandsplanterne kun kan opnå at dække en lille del af søarealet. Fiskemanipulationsmetoderne er stadig under udvikling, men der er næppe tvivl om, at de vil blive et vigtigt redskab i restaureringen af vore søer, når det nødvendige forarbejde med reduktionen inæringsstoftilførslen er gjort. De er et billigt alternativ til de fysisk-kemiske metoder, men metoden kommer til kort i stærkt forurenede søer. D
Fisk fjernet 200
IHHI
200 E150
1'9100
.:i
50 O~~~~~~~~
800 '0:'600 ]9"400
.:i! 200
86878889909192939495
:. 75
I
~g:
0.4
al
'O
.o
>.
0.8
~
'O
o,
U5
1.2
50 25
Middeldybde
.
----------------------------
-
-- - -- - -- - --------
1.6 2.0 Fig. 3a. Udviklingen i sommermiddelsigtdybden i Væng Sø, efter at spildevandstilledningen ophørte i 1981 og efter fiskeindgrebet i 19861988, hvor 50% af biomassen af dyreplanktonædende fisk blev ljernet. Pilene indikerer, at sigtdybden nåede bunden på nogle af prøvetagningsdatoerne, middelværdierne er derfor højere (DMU og Vej/e Amt).
Fig• .3b. Udviklingen i biomassen af fisk (CPUE, fangst pr. net i biologiske oversigtsgarn) af de dominerende fiskearter i Væng Sø efter fiskeindgreb. Desuden er vist somrneriniddelværdien af antallet af dafnier og andre krebsdyr samt koncentrationen af planteplanktonpigment (klorofyl a), total-fosfor og totalkvæstof i søvandet samt den maksimale dækningsgrad af undervandsplanter(DMU og Vej/e Amt).
MILJØ 7 VAND
U dsætning af gedder anvendelse og effekter Af Søren Berg, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri
Opdræt før og nu
800
Udsætning af geddeyngel er en af de ældste former for fiskepleje der er udført i Danmark. Så tidligt som i 1892 blev landets første geddeklækkeri etableret ved Tissø. Her var geddebestanden gået tilbage på grund af en kunstig sænkning af vandstanden i søen i 1883 og man søgte at rette bestanden op ved udsætning af geddeyngel. I årene efter blev der lavet geddeklækkerier ved flere andre søer, ligesom der fra Tissø-klækkeriet blev solgt gedder til udsætning i mange søer landet over. Med den faldende betydning af det erhvervsmæssige fiskeri i vore søer efter 2. verdenskrig, forsvandt klækkerierne efterhånden. Klækkeriet ved Tissø blev som det sidste af "de gamle" lukket i 1991 efter at have eksisteret i næsten 100 år. Det er ikke muligt at sige i dag præcis hvilken effekt udsætningerne dengang havde. Der blev udsat nyklækket blommesækyngel, som har en lav overlevelse og egentlige undersøgelser over effekten kendes ikke. I søer, som eksempelvis Tissø, hvor gydemulighederne var blevet forringet væsentligt på grund af menneskeskabte forhold, har
.O O O
...... ($,
600
o:::
o« o:::
a.. 400 ;
~ Cl)
Cl :::::> ....J
~
200
Z
<t:
O
1988 89
'V
o
udsætningerne sandsynligvis kunnet medvirke til, at opretholde en bestand i en overgangsperiode, mens en ny bredzone med rørsump blev dannet. I løbet af de sidste 10 år har udsætning af geddeyngel vundet indpas som en fast del af den fiskepleje, der udføres i Danmark. I dag udsættes der 2 - 3
1121
515
'V
'V
3616 'V
1989
Figur 2. Relative tæthed af gedder i bredzonen i Lyngsø sidst på sommeren. Der var ingen gedder i søen i 1989. I årene 1990 - 93 blev der udsat geddeyngel hvert forår (markeret med og udsætningstætheden i antal/ha). I 1994 var tætheden af geddeyngel fra naturlig gydning lige så stor som i udsætningsårene.
MILJØ 8 VAND
92
93
94
95
96
97
Figur 1. Årlig udsætning af geddeyngel finansieret af fiskeplejemidleme de sidste 10 år. Tallet for 1997 angiver det forventede udsætningstal.
6 ,--------------------------------, 1677
90 . 91
cm store geddeyngel, som er klar til at æde fiskeyngel umiddelbart efter udsætning. Geddeyngel i den størrelse er robuste overfor håndteringen under transport og udsætning, og overlevelsen efter udsætning er meget højere end for blommesækyngel. Det er imidlertid forbundet med store vanskeligheder at opdrætte gedder til den størrelse. Den mindste mangel på føde i et opdrætskar medfører øjeblikkelig udbredt kannibalisme, hvor nogle bliver ædt, mens andre, der undslipper angrebet fra deres artsfæller, har dødelige sår. På den måde kan antallet af geddeyngel i et opdrætskar halveres dagligt i de sidste par uger af opdrætstiden. Det kræver med andre ord meget dygtige og påpasselige opdrættere, at få et stabilt opdræt til at fungere. Opdrætsperioden efter klækning er kort, 5 - 8 uger, men meget intensiv og arbejdskrævende. De dygtige opdrættere eksisterede ikke i Danmark for 10 år siden, men forsyningssituationen for geddeyngel til udsætning er forbedret meget siden og især indenfor de sidste ~ - 4 år (Figur 1). Det
har dog endnu ikke været muligt at opfylde behovet. 1997 tegner til at blive det bedste år hidtil, med forventet udsætning betydeligt over Y2 million stykker geddeyngel. Der anvendes i Danmark både intensive og ekstensive opdrætssystemer. Intensivt opdræt sker indendøre i kar eller bassiner som tilføres levende foder. Ekstensivt opdræt foregår i store lavvandede yngeldamme, hvor ynglen lever af dammens naturlige dyreplankton og vandinsekter. I det intensive opdræt anvendes der altidkunstig befrugtning, hvorimod man i ekstensivt opdræt enten kan lade moderfiskene gyde selv i dammen, udlægge befrugtede æg eller udsætte blommesækyngel. Hidtil har det mere arbejdskrævende intensive opdræt givet de bedste resultater. Der anvendes udelukkende vilde moderfisk til afstrygning, der findes altså ingen dambrugsstammer af gedder. Udsætning af geddeyngel kan kun ske om foråret når geddedambrugerne kan levere nyopdrættet yngel. Afhængig af vejret svinger udsætningstidspunktet fra midt i maj til midt i juni.
Hvordan kan udsætning af geddeyngel anvendes?
300
Grundlæggende kan udsætning af geddeyngel anvendes til 3 formål: 1) at etablere en bestand, 2) at styrke en svag bestand og 3) som restaureringsværktøj ved bioman ipulation . •
5250 O
-r-
V
lliZ
Etablering af en bestand I søer hvor der ingen bestand af gedder findes, eller hvor bestanden er fo rsvundet efter fiskedød, kan det af miljømæssige årsager være nødvendigt at etablere en bestand. Manglen på gedder som rovfisk kan medvirke til forringet miljøtilstand, grundet manglende prædation på skaller m.m. Der kan også være tale om at skabe en geddebestand for at forbedre mulighederne for rekreativt fiskeri. Udsætning af gedder med det formål at skabe en bestan d kan ske med en lav udsætningstæthed. Det antal, der skal udsættes, skal især sikre, at den genetiske bredde i bestanden tilg odeses. Det er derfor meget vigtigt, at det opdræt ynglen kommer fra, er baseret på tilstrækkeligt mange moderfisk.En tommelfingerregel siger at man, for at undgå indavl og tab af genetisk variation,. skal anvende mindst 25 hanner og 25 hunner som moder fisk og meget gern e flere. Det er naturligvis også vigtigt at der udsættes afkom fraalle de anvendte moderfisk. Generelt bør moderfiskene aldrig genbruges flere år i træk. Det er naturligvis også muligt at undgå opdrætsfasen ved etablering af en bestand og i stedet udsætte sættefisk eller kønsmodne moderfisk direkte i søen. Antallet bør da være noget større end 25 stk af hver t køn, og fiskene bør være fredet indtil de har reproduceret sig tilstrækkeligt (mindst 2 - 3 g.an-
gel· Supplere~de
200
.....J
150
>- 100 W
:::>
a.. 50
()
O
1990
1989
kan udsætning af geddeyngel medvirke til, at et fiskeri efter gedder kan oprethold es. Imidlertid er Tissø bl evet 100 ha mindre på grund af flere vandstandssæn kning er begyndende i 1883, altsamm en bredzoneareal mellem O og 1 meters dybde. De arealer var ideelle opvækst- og standpladser for gedder, og det antal gedder, der var plads til der;'kommer aldrig igen ved hjælp af udsætning , men
250 . ~ 89 200
v Cl
I søer med forringede gydemuligheder kan man, for at forbedre mulighederne for fiskeri, supplere den naturlige bestand med udsætninger. Klækkeriet ved Tissø er et eksempel herpå. Et andet eksempel er Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, der fungerer som drikkevandsreservoir for København. Det betyder at vandstanden varierer betydeligt mere end normalt, og om foråret kan rørzonen , hvor gedderne gyder, være tørlagt. I de til fælde
r 2= 0.21
.90
. 92
cd
p>O.4
Abentvand
E o
~
ku n hvis vandstanden atter øges. I mange andre tilfælde vil det imid lertid være sådan , at en svag ·bestand af gedder skyldes miljøtilstanden. Der kan eksempelvis være tale om manglende standpladser hvor undervandsvegetationen er forsvun det eller forringed e jagtmuligheder på gru nd af uklart vand. Gydemulighederne kan være udmærkede, men det er arealet af egne-
150
Z
. 93
>;- 100 W
:::>
a.. 50
. 91
()
O O
1000
2000
Bredzonen
250 .~ 89 o
ophJælpnmg
1992
1993
1994
Figur 3. Fangst af fiskeyngel under 10 cm i Lyngsø i biologiske oversigtsgarn ved de årlige fiskeundersøgelser i august-september. Gennemsnitlig fangst per garn.
E
bestands-
1991
3000
4000
p < 0.05 r 2 = 0.85
0200 ..v
cd
Cl
150
z >;- 100
w :::> ~
50 O f--+-----If-----1---+---+---+----+---------1
O
1000
2000
3000
4000
UDSÆTNINGSTÆTHED - GEDDER (antal ha-l) Figur 4. Der var tydelig sammenhæng mellem udsætningstætheden af geddeyngel i L:yngsø i forhold til CPUE for yngel af alle arter i bredzonen. I det åbne vand var korrelationen meget dårligere. Året 1994 er udeladt i databehandlingen fordi der var et ukendt antal naturligt gydt geddeyngel i søen.
de standpladser, der bliver den begrænsende faktor. I den situation kan man ikke øge bestandstætheden af gedder ved udsætning. Udsætninger i sådanne søer vil kun medvirke til en øget ka nnibalisme blandt de yngste årgange. Danmarks Fiskeriundersøgelser udførte i årene 1989 - 94 et forskningsprojekt med udsætning af geddeyngel i den eu trofe Lyngsø i udkanten af Si lkeborg. Her fandt man sidst på sommeren samme tæthed af gedder i bredzonen i år med udsætning af ynge l om foråret som i år uden (Figur 2). Den naturli ge gydning var altså tristrækkelig til at forsyne søen med det antal gedder, der var plads til ved afslutningen af deres første vækstsæson. Det antal er jo bestemmende for, hvor mange større gedder, der kan komme i søen. Supplerende bestandsophjælpni ng bør så vidt muligt kun foretages med yngel af lokal avl. Herved sikres det, at den oprindelige genetiske sammensætning i bestanden ikke ændres. Klækkeriet ved Tissø opfyldte det krav for sit eget vedkommende, hvorimod salg af yngel derfra til andre søer må betragtes som uheldig med nutidens øjne. Ligeledes foretages udsætningerne i Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø med yngel fra en lokal produktionsskole, som henter sine moder fisk i Haraldsted Sø.
Biomanipulation Udsætning af rovfisk som et blandt flere mulige redskaber ved restaureringsprojekter i søer, har vundet udbredelse i flere europæiske lande de sidste år. Det er også med det fo rmål , at størstedelen af udsætningerne i MILJØ 9 VAND
35
• 25
1990
1991
1992
1993
1994
Figur 5. Længden af de 5-6 år gamle aborrer i Lyngsø steg markantgennem årene 1990 - 1994.
Danmark finder sted. Det er en forholdsvis ny teknik som endnu ikke er færdigudviklet. De første regulære kontrollerede undersøgelser med udsætning af geddeyngel er det ovenfor nævnte forsøg i Lyngsø her i Danmark, samt et forsøg udført i Polen, hvor man fandt resultater svarende til Lyngsøforsøget.
Udsætningsforsøg i Lyngsø 1989 - 94 Gedden blev valgt som rovfisk til forsøget i Lyngsø, fordi det er en meget effektiv rovfisk , som allerede fra en længde på 2-3 cm stort set udelukkende lever af fisk, hvis der er tilgængeligt bytte at æde. På grund af deres store gab er geddeyngel i stand til at æde byttefisk som er næsten lige så store som dem selv. Det er velkendt, at gedder foretrækker byttefisk med bløde finner (f.eks. skaller), frem for fisk som aborrer med pigge på. Mange geddeyngel blev derfor betragtet som oplagte kandidater til rollen som skraldemænd for søens alt for mange fre"dfisk eller skidtfisk. Lyngsø, som er ca. 10 ha stor, blev i mange år belastet med store mængder spildevand fra Silkeborg by, bl.a. fra et slagteri. S.elv om afskæring af spildevandet skete så tidligt som i 1956 var søen fortsat stærkt næringsstofbelastet i 1980'erne, med årlig opblomstring af blågrøn-alger og iltsvind ved bunden hver sommer; i 1989 blev der således målt 790 1-1 g fosfor/log en sigtdybde på 0,72 m som gennemsnit for :sommerperioden. Undervandsplanterne forsvandt. for mange år siden og
MILJØ 10 VAND
fiskebestanden var ved undersøblev udsat i bredzonen, som er gelsens start totalt domineret af deres naturlige levested. De blev skaller og små langsomtspredt så meget som muligt i voksende aborrer. Derudover var dette område, for at undgå at de der små bestande af rudskalle åd hinanden straks efter og hork. I maj 1990 beregnede udsætningen. vi ved mærkning-genfangst, at Hvert år i august/september der i alt levede ca. 200.000 fisk blev fiskebestanden i søen med en samlet vægt på knap 5 . undersøgt med biologiske tons i søen, svarende til 2 fisk oversigtsgarn. Det er 42 meter per m' overflade. Søens lange ned- eller gællegarn med fiskebestand var på den måde 14 forskellige maskestørrelser i typisk foi næringsstofbelastede hvert garn, som kan fange alle søer, hvilket vil sige høj fiskestørrelser af fisk. Garnene blev biomasse totalt og dominans af sat i søen på de samme steder zooplanktonædende arter. hvert år, nogle i bredzonen og Gedder, som Uden tvivl andrepå åbent vand. Der blev oprindeligt har levet i søen; var fisket på samme årstid og i der ingen af. samme tidsrum hvert år. Herved I 1989 blev søens tilstand blev der skabt et årligt indeks for forud for udsætningerne fiskebestandens tilstand ud fra beskrevet. Fra 1990 - 93 udsatte fangsten pr. indsatsenhed, vi hvert forår geddeyngel i CPU E (CatchPer Unit Effort). størrelsen 2,5 - 6,0 cm i CPUE er på den måde kun et tætheder varierende fra 500 til relativt mål for antallet af fisk i 3600 stk. per ha. Geddeynglen søen . Samtidig blev der
60
indsamlet oplysninger om fiskenes alder, længde/vægt, vækst m.m. Som eksempel på resultatet af den årlige fiskeundersøgelse er der i figur 3 vist tætheden af yngel af alle arter i søen . Der var ikke umiddelbart nogen klar ændring af forJloldene; tætheden faldt fra 1989 til 1991, steg igen i 1992 osv. Derimod var der tydelig forskel mellem de enkelte atter. Antallet af aborreyngel blev ikke reduceret, hvorimod antallet af yngel for både skaller, rudskaller og hork blev reduceret med mere end 95 % fra 1989 til 1991. I 1994, hvor der ikke blev udsat geddeyngel, begyndte antallet af skalleyngel at stige igen, hvorimod der ikke blev fundet flere rudskaller eller hork. Overordnet skete der altså et markant skift i søen fra dominans af skalleyngel før udsætningerne til dominans af aborreyngel. Som forventet foretrak gedderne altså at æde skaller frem for aborrer. Ved at se på garnfangster i bredzonen i forhold til garnfangster på åbent vand undersøgte vi, hvor geddernes . påvirkning var størst. Det samlede. antal yngel blev sammenlignet med udsætningstætheden af geddeyngel, og der viste sig en tydelig negativ korrelation i bredzonen, hvor gedderne var sat ud og efterfølgende opholdt sig, hvorimod der ingen sammenhæng var i det åbne vand (Figur 4). Overordnet var der dog sket et fald i tætheden af yngel i det åbne vand, men det kunne altså ikke forklares med udsætningen af geddeyngel alene. Vi uhdersøgte derfor, hvordan det var gået med de store rov-
VÆKST HOS GEDDER
.-
E
~40 UJ
O
(!)
Z
~
20
O~-------r------~-------+-------+~
O
1
2
3
4
ALDER (år) Figur 6. Vækst var meget høj hos de udsatte gedder i Lyngsø, sammenlignet med et gennemsnit af 14 danske søer.
aborrer, som modsat gedderne foretrækker at jage i det åbne vand. Her fandt vi, at der var sket en signifikant øgn ing af rovaborrernes væksthastighed (Figur 5), hvilket tyder på at deres foretrukne bytte, nemlig fiskeyngel, var blevet mere ti lgængeligt for dem. Vi mener derfor, at undersøgelsen i Lyngsø peger på, at der har været en kombineret effekt af de to forskellige rovfisk, som bebor hver sin habitat i søen. Før udsætn ingerne af geddeyngel kunne yng len undslippe rovaborrerne ved at skjule sig inde langs bredden, hvor aborrern~s jagtevne er ringe. Efter at geddern e kom til, steg prædati onen på ynglen i bredzonen, og derfor prøvede skalleynglen muligvis at undslippe den ny fare ved at trække ud i det åbne vand, blot for at møde en anden rovfisk der. Ved specielt at øge prædationen på skalleyngel, som har stor betydning for tætheden af zooplankton i søer, har udsætninger af gedder vist sig at være et effektivt restaureringsredskab. Dog skal succesen gentages flere år i træk, da de store skal ler kan blive ved med at formere sig i flere år. Eventuelt skal udsætning af gedder suppleres med opfiskn ing af de voksne skidtfisk. Tilstanden i Lyngsø blev markant forbedret i forsøgsperioden, idet sigtdybden steg til over 2 m, og fosforindholdet i søvandet blev halveret til omkring 400 IJ g per liter. Søen bevægede altså i retni ng af en tydeligt forbedret miljøtilstand, selvom flere af de faktorer, der kan sikre en stabil klartvandstilstand ikke var ti l stede, bl.a. er fosforind holdet stadig for højt og der mangler fortsat undervandsplanter i søen. De udsatte gedder havde en meget fin vækst set i forhold til hvad man gen nemsnitligt ser i danske søer (Figur 6). Som tidligere nævnt var det imidlertid
ikke muligt at øge tætheden af gedder sidst på sommeren op over søen bærekapacitet, uanset hvor mange vi udsatte (Figur 2). Efterhånden .som de udsatte gedder voksede i løbet af sommeren, krævede de et større og større territorium hver, med det resultat at de åd hinanden i stort tal. Men vurderet ud fra den effekt de havde i søen, blev kannibalismen først omfattende efter at gedderne havde reduceret antallet af skalleyngel. Der udviklede sig hurtigt et godt fiskeri efter gedder i Lyngsø, til glæde for mange lokale lystfiskere. I en sø domineret af skaller, er det nødvendigt med mange geddeyngel ti l at æde skal leyngel. Da de større gedder også . er kannibaler på deres mindre . artsfæller, er det faktisk kun en fordel, at de større gedder (dvs. over mindstemålet) fjernes el ler fanges ved fiskeri, mens udsætningerne foregår. Der var derfor ingen konfl ikt mellem fiskeriet efter gedder og restaureringsprojektet. Som nævnt tidligere blev væksten hos søens bestand af aborrer forbedret betydeligt gennem årene med udsætning af geddeyngel. Det betød flere store aborrer og fisk i bedr.e kondition . Ved siden af det gode fiskeri efter gedder blev fiskeriet efter aborre altså også forbedret. Set ud fra et genetisk synspunkt vi l de udsatte fisk sandsyn ligvis komme til at dominere bestanden af gedder i en sø, efter massive udsætninger med restaurering som formål. De positive effekter på miljøet i søen vu rderes dog som så betydningsfulde, at man må acceptere tabet af en, i genetisk forstand, upåvirket geddebestand . Der kan også i mange tilfælde være sket skader på bestanden, som følg e af den eutrofiering der harfund et sted, eksempelvis ved fiskedød som følge af iltsvind. Overlever kun få individer fiskedøden, går
bestanden gennem en genetisk flaskehals (bestanden videreføres af de få individer), med tab af genetisk variation til fø lge. I tilfældet Lyngsø var der ingen oprindelig bestand at bevare.
kan sådanne gedder anvendes til etablering af en bestand i søer uden gedder. Af genetiske årsager bør genudsætningen ske lokalt.
Put and take udsætninger
Litteratur
Udsætning af store fang bare gedder kan kaldes for put and take udsætninger. Begrebet kendes bl.a. fra tilladelser til opfiskning af gedder i vandløb, hvortil der i dag altid er knyttet et krav om, at udsætte de opfiskede gedder et sted hvor de kan komme fiskeriet til glæde. Som beskrevet ovenfor vil der kun sjældent være en egentlig positiv effekt på miljøet ved udsætning af store gedder i en sø, hvorimod det kan være en god måde at supplere bestanden på i søer med et meget højt fisketryk. Li geledes
Hansen, M.M, 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU - rapport nr. 28 - 96. 59 pp. Høy, T. & J. Dahl, 1993. Danmarks søer - bind 2, Søerne i Vestsjællands Amt. Strandbergs Forlag. 184 pp. Prejs, A, A Martyniak, S. Boron, P. Hliwa & P. Kope rski, 1994. Food web manipulation in a small, eutrophic Lake Wirbe l, Poland: elfect of stocking w ith pike on planktivorous fish. Hydrobiologia 275/276: 65 - 70. Søndergaard, M., S. Berg & E. Jeppesen, 1996. Sørestaurering ved udsætn ing af geddeyngel. Vand & Jord 2, 1996: 74 - 77.
Rettelse til Miljø- og vandpleje nr. 16
I Miljø- og vandpleje nr. 16, 1996 blev der desværre byttet om på angivelserne af forekomst af VHS i Danmark på kortet side 7. Her er de rigtige angivelser:
EU-godkendt VHS-fri zone •
Undersøgelseszone for opnåelse af status som EU· godkendt zone
•
VHS-inficerede
Miljø- og vandpleje er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Tryk: Nordvestgrafik
Miljø- og vandpleje kan
i be,grænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.
MILJØ 11 VAND
Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven Generelt 09.12:1991:
Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.
24.06:1992:
Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m,v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).
08,02.1994:
Bek. nr. 93 ,om miljøregulering i erhvervszoner,
30.06:1996: Bek. nr, 557 om ændriog af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold , husdyrgødning , ensilage m.v. 14.10:1996: Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning , ensilage m.v. 05.09:1995:
06.09:1995
08.02:1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.
06.04:1994 : Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader. 27.04:1994:
Lov nr, 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.
25.05:1994:
Bek, nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
27.06:1994: 27.06:1994:
Havmiljø 21.06:1992:
Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde,
30.06:1993: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.
Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.
28.05.96 :
30.09:1994: Bek, nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.). 30.09:1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg , der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).
18.04:1995:
Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.
B~k. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.
30.06:1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i mi ljøoplysninger.
17.10:1994:
Bek. nr. 730 om aovendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse . af jord og grundvand.
Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Bek. nr. 261 om brugerbetal ing for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
11.05.1995:
Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven,
14.11:1995:
Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen .
13.12.1995:
Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige -virksom heders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.
Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".
Miljøstøtte ,27.04.1994:
Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.
27.06:1994:
Bek. nr. 566 om retn ingslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt reg ler for dens virkomhed.
02.02.96 :
Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.
Fiskerilove 08.04:1992: Lov nr. 227 om fisketegn. ' 22.12:1992:
Bek, nr. 1220 om adm inistration og erhvervelse af fisketegn.
14,05.1992:
Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.
14.05.1997:
Lov nr. 322 om ændring af lov om ferskvandsfiskeri -.forlængelse af regulativer m.v.
- 05:10:1993:
Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.
07.07:1994:
Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.
01.12.1994 :
Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande,
09:12.1993:
Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m,
25.04:1994 : Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.
08.12.1994:
Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.
31:10:1995:
Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).
04.06:1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri. 22.12.1993 :
Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.
12.05.96:
Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spi ldevand".
06.11.1992:
Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.
Lov nr. 404 om vandløb.
19,01:1994:
Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.
Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.
16.01.1996:
Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler
Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri" .
08.07.96:
Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".
03.07.96:
Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord , Stadil Fjord og Von å".
Spildevand med videre
Vandløbslov 19 .05.1992: 1992: 17:10:1995:
om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01:1992:
Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.
16.01:1992:
Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.
03.07.96:
Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiskeregier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".
15:12.1992:
Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
15,08:1997:
Bek. nr. ??? "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum fjord".
28.02:1995:
Vejledning nr, 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.
15.08.1997:
Bek. nr. ??? "Bekendtgørelse om særlige fiskeriregier for visse tilløb til Nissum fjord",
MILJØ 12 VAND