Mil;ø-ogvanclple;e Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje
(JtJ
Nr. 18· Februar 1998
Vandml1 jøplanens falli terklæring
Af Hans-Martin Olsen, Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje
Sommerens iltsvindskatastrofe i Mariager Fjord blev af mange betegnet som Vandmiljøplanens endelige falliterklæring. På trods af, at Vandmiljøplanen havde været i funktion i 10 år, var det ikke lykkedes at nå planens mål om at nedbringe kvælstofudledningen med 50 %. På grund af den massive mediedækning af den totale udsletning af alt liv i Mariager Fjord reagerede politikerne hurtigt. Det blev vedtaget, at der skulle ske en omfattende revision af Vandmiljøplanen, og senest 1. februar 1998 skal forligspartieme frem lægge lovforslag til, hvordan man skal opnå en reduktion af kvælstofudledningen med 50 % i år 2002. Den endelige udformning af den nye Vandmiljøplan kendes således ikke endnu. I den første del af forhandlingerne blev der talt meget om nye afgifter på landbrugets forbrug af kvælstof. Det bør dog efter Landsudvalgets opfattelse ikke være eneste
Tema:
virkemiddel i en ny Vandmiljøplan, da der så vil være tale om endnu en ny afgift, der i sidste ende vil skulle betales af forbrugeme, altså en ekstra skat. Vedtager man afgifter, må statens indtægter herfra anvendes til miljøforbedrende foranstaltninger, for eksempel i form af tilskud til etablering af flere våde enge.
Våde enge Eksperterne fra Danmarks Miljøundersøgelser har peget på, at etablering af våde enge vil være den bedste løsning for at opnå en reduktion i tilførslen af kvælstof til fjord- og havområder via vore vandløb. Erfaringeme viser indtil videre, at oplandets bidrag af kvælstof til vandløbene kan halveres ved etablering af våde enge langs naturlige vandløb. De.t er dog ikke ens ved alle vandløb. Nogle steder vil man opnå bedre resultater, mens man andre steder får då'rl igere
resultater. Ligeledes er man endnu ikke helt klar over, hvor længe en våd eng vil kunne fungere, eller om den på et tidspunkt vil være overbelastet med kvælstof, så den, så at sige, brænder sammen. Men med den viden, der er tilgængelig idag ;er våde enge den bedste løsning på problemet med den høje udledning af kvælstof. At engene samtidig vil kunne skabe en korridor gennem landskabet, hvor vildt og fugle vil trives langt bedre end på dyrkede arealer, vil være en ekstra gevinst ved etableringen af engene.
Landsudvalget mener På baggrund af disse fakta mener Landsudvalget, at der bør gøres alt for at få iværksat etablering af våde enge langs alle naturlige og højt målsCj.tte vandløb i Danmark. Det vil betyde flere ting. Den væsentligste vil være, at man får reduceret tilførslen af kvælstof til søer, fjorde og havområder,
hvilket på sigt vil føre til forbedringer af miljøet her. Etableringen af våde enge vil også have betydning for vandløbet. Udvaskningen af sand og jord fra vandløbsnære arealer vil reduceres markant, og det vil reducere sandvandring betydeligt. Samtidig vil engene fungere som bufferzone for det vand, der kommer fra vandløbsoplandet mod vandløbet, og det vil medføre mindre udsving i vandføringen, og dermed et mere stabilt vandløb. Der vil således være mange sidegevinster ved etableringen af våde enge, udover reduktionen a:f kvælstoftilførslen. For at de våde enge også skal fungere som et landskabselement, og som en egnet biotop for vildt og fugle, er det vigtigt, at de ikke bare får lov til at springe i krat eller skov. Der bør være afgræsning af arealeme, eller der bør foretages høslæt mindst en gang årligt. D
Vedligeholdelse og vandløbsnære arealer
Grøde, smådyr og fisk
Ørredens trivsel
Annette Baatrup-Pedersen og Nikolai Friberg, biologer ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afd . for Vandløb og Afstrømning, har beskrevet biologien i vandløbene, vores viden som den er i dag, og hvilke områder, der især træn· ger til at blive undersøgt i fremtiden . side 2 - 4
Frank Larsen, biologistuderende fra Århus Universitet, beskriver nogle vedligeholdelsesforsøg han udførte i samarbejde med Århus Amt.
side 4 - 5
Effekt af strømrendeskæring Annette Sode, biolog fra Fyns Amt, har beskrevet effekten af strømrendeskæring på vandløbsmiljøet og betydningen af grøden i vandløbet.
side 6 - 9
Regulering uden nytte Rolf Christiansen, biolog ved Viborg Amt, har beskrevet undersøgelser af sætninger langs med regulerede vandløb.
side 10 - 14 MILJØ 1 VAND
Vandløbene - og biologien Af Annette Baattrup-Pedersen og Nikolai Friberg Der har gennem de seneste 10 år været fokuseret på vandløbenes rolle som transportveje for vand og næringsstoffer og betydningen af denne transport for de biologiske samfund i søer, fjorde og indre farvande , menS interessen for vandløbenes biologi har været begrænset. Vandløb er imidlertid andet og mere end blot transportveje for vand og næringsstoffer. Det ved folk der færdes i og ved vandløbene. Vandløbene kan rumme en mangfoldighed af dyr og planter, og sammen med de vandløbs- . nære arealer udgør de også en af de få "ubrudte" spredningskorridorerfor dyr og planter i agerlandet. Desværre har man i Danmark i de senere år stort set ikke beskæftiget sig med betydningen af vandløbenes vandkvalitet og fysiske udformning for plante-, smådyrs- og fiskesamfundene (figur 1). Det betyder, at der i dag eksisterer en lang række ubesvarede spørgsmål vedrørende de biologiske forhold i vore vandløb og det vanskeliggør en målrettet indsats for at forbedre tilstanden. Dette er bekymrende set i lyset af, at mindre end 50% af alle danske vandløb i dag opfylder deres fiskevandsmålsætning. I denne artikel vil vi primært beskæftige os med vandløbenes fysiske udformning i relation til vandløbenes biologi og redegøre for hvorfor det er væsentligt at integrere hele vandløbssystemet, dvs. både vandløb og de vandløbsnære arealer, i vandløbsforskningen. Til slut vil vi pege på områder, som vi mener bør have en central plads i den fremtidige vandløbsforskning, også for at sikre en optimal udsætning og pleje af fiskene i vore vandløb.
F~kta om de danske vandløb og ådale Betegnelsen vandløb omfatter både naturlige vandløb og menneskeskabte vandløb. Kilde-
Naturlige vandløb (kildevæld, bække, åer) Kunstige vandløb (grøfter og kanaler)
Hydrologi (nedbør, fordampning, grundvandstil- og afstrømning,overfladisk tiIog afstrømning, dræning mv.
\
.
'
t=== ==-V'andkvalitet - -
Uordbund , geologi, topografi, udstræ2ng ,arealanvendelse mv.
Morfologi! Stofmængde og -kvalitet
(skikkelse, substrat, hældning, form dybde-
(næringsstoffer, jern , pH, kulstof mv.)
[""""~~"'::~~~_~"""
m")
L
Regulerede og uregulerede vandløb Vandløbene kan huse en lang række dyr og planter. Men den kemiske og fysiske vandløbskvalitet er afgørende for hvilke arter og hvor mange der findes både når det gælder planter, smådyr og fisk. Fisk stiller store krav til det fysiske vandløbsmiljø; der skal være rigeligt med standpladser med strøm læ, rigeligt med føde i strømrenden, egnede skjulesteder og gydegrus som ikke sander til eller udtørrer ved lave vandføringer i sommerhalvåret. I en nyere undersøgelse harvi set på hvordan forskellige fysiske og biologiske forhold varierer i regulerede og uregulerede vandløb. På syv uregulerede og syv regulerede vandløbs-
Figur 1. Grundlæggende faktorer som ' har indflydelse på levevilkårene for flora og fauna og deres nære omgivelser. . væld, bække og åer er naturlige, mens grøfter og kanaler er menneskeskabte. Mange af de små vandløb er grøfter gravet i vådområder for at dræne vandet bort. De øverste dele af mange af-de små vandløb er derfor kunstige forlængelser af oprindelige vandløb. I Danmark findes ca. 30.000 km naturlige vandløbsstrækninger og ca. 30.000 km som er menneskeskabte (tabel 1). Ud af de 30.000 km naturlig vandløbsstrækning er kun ca. 900 km ureguleret. Uregulerede vandløb har et slynget forløb; i slyngningernes ydersider graver strømmen af bredden, mens der i slyngningernes indersider bliver aflejret materiale, hvilket i praksis betyder at vandløbet ganske langsomt flytter sig. Denne dynamik er frataget hovedparten af de danske vandløb som er reguleret i mere eller mindre grad. Når et vandløb reguleres bliver det naturligt bugtede forløb erstattet af en lige kanal, ofte dybt nedgravet i landskabet. De første reguleringer bestod
Uregulerede ca. 900 km
Regulerede ca. 30.000 km
-
ca. 30.000 km
Tabel 1. Oversigt over de danske vandløb
MILJØ 2 VAND
lange uregulerede vandløbsstrækninger - bl.a. i Karup å, dele af Skjernå, Simested å, Storå og Lilleå. I takt med at vandløbene er blevet regulerede er ådalene blevet afvandet. I perioden 19301950 blev der i gennemsnit afvandet ca. 400 krn 2 pr. år og ådalene er derfor så tørre at de kan udnyttes i landbruget. Det betyderat de fugtige arealer i dag kun udgør en meget ~ille del af Danmarks areal og at de vandløbsnære arealer langt de fleste steder er begrænset til en smal 2 m bred bræmme.
ofte i udretninger og mindre uddybninger af vandløbene, rnens de senere reguleringer prirnært bestod i yderligere uddybninger og udvidelser af bundbredden i vandløbene. De regulerede vandløb leder vandet hurtigt af sted, fordi de har et større fald og fordi afstanden til udløb er kortere. Derfor oversvømmer de fleste vandløb i dag kun sjældent deres bredder. Det er primært i det nordvestlige Danmark, at der i dag findes
100 90 80 '2 GI
'C 'Cl:
70
Cl(/)
60
CI& 1:.- 'C I: I:
50
\Il :::I ... .0
(/).0
[] Uregulerede vandløb • Regulerede vandløb
,x \Il
1\1 > 40
0,;
~
30 20 10 O
sten
grus
sand
mudder
Substrat Figur 2. Gennemsnitlig dækning af sten, grus, sand og mudder i de regulerede og uregulerede vandløb. Grus dækker en signifikant større del af vandløbsbunden i de uregulerede vandløb (t-test, p<O,05).
strækninger på 100 m beliggende i det nordvestlige Jylland lavede vi en grundig undersøgelse af bundsubstrat, dybdeforhold, vandføring, strømforhold og fordelingen af planter. Vi undersøgte strækninger i Skals å, Simested å, Lerkenfeld å, Karup å, Jordbro å, Tange å, Tvis å strækninger som var meget ens med hensyn til størrelse, hvilket vil sige bredde, gennemsnitsdybde og vandføring (tabel 2). De regulerede vand løb havde stejlere van dløbsbrinker end de uregulerede (59 mod 14 cm/m), hvilket afspejler at vandløbene blev uddybet i forbindelse med reguleringeme (tabel 2). Bundsubstrat, dybdeforhold og fordelingen af planter blev undersøgt i mindst 200 kvadrater på 25x25 cm på hver vandløbsstrækning. Vi fandt, at grus udgjorde en signifikant større del af bundsubstratet i de uregule. rede vandløb (figur 2) og at substratfordelingen var mere variabel udtrykt som substratheterogenitet (tabel 2). Dette afspejler formodentligt, at i naturlige uregulerede vandløb former strømmen vandløbet og vandløbet får et slynget forløb, hvilket skaber mulighed for en stor variation i substrat- og dybdeforhold. Generelt var fordelingen af planter også mere variabel på de uregulerede strækninger (tabel 3). Enkeltpindsvineknop va rden . hyppigste art i de regulerede vandløb og udgjorde 30% af den totale plantedækningsgrad , mens '. den hyppigste art i de uregulerede vandløb var Storblomstret vandranunkel, som kun udgjorde 11% af den totale plantedækningsgrad. Vand løbets egnethed som levested for vandplanter er bestemt af en række fysiske faktorer såsom størrelse og form, vandføringens størrelse og variation, vanddybden, sedimentets sammensætning og struktur samt sedimenttransporten . Den mere homogene plantefordeling i de regulerede vandløb afspejler derfor sandsynligvis de mere ensartede fysiske rammer i vand løbet. Men det er vigtigt at understrege, at vandplanter også påvirker de fysiske forhold. Store Uregulerede Storblomstret vandranunkel Hjertebladet vandaks Vandpest Vandstjerne sp. Enkelt pindsvineknop
Bredde (m) Dybde (m) Vandføring (l/s/km 2 ) Brinkhældning (cm/m) Substratheterogenitet Planteheterogenitet
Uregulerede 5,9 (3,4-8,1) 62 (52-14) 9 (6-13) 14 * (6-22) 0,1* (0,6-0,8) 0,49* (0,34-0,63)
Regulerede 5 ,6 (3,3-8,5) 62 (29-82) 8 (6-11) 59* (31-81) 0,8 * (0,1-0,9) 0,62 * (0,41-0 ,16)
Tabel 2. Fysiske forhold og plantefordeling i syv uregulerede og syv regulerede vandløb· beliggende i det nordvestlige Jylland. Middelværdier, minimum og maksimum værdier er angivet for de enkelte parametre. Værdier mærket med en • er signifikant forskellige (t-test, p<O.05). For både substrat- og planteheterogenitet gælder, at jo lavere tal desto større variation.
bestande af Enkelt pindsvineknop kan derfor medvirke til at gøre de fysiske forhold endnu mere ensartede i de regulerede vandløb. De fysiske forhold og plantes- . ammensætninger i vandløb har formodentlig stor betydning for antallet og fordelingen af egnede levesteder for fisk og smådyr. Foreløbige resultater fra en undersøgelse i Gelså i Sønderjyl-' land viser at plantesammensætningen kan være afgørende for mængden og størrelsen af fisk på en given vandløbsstrækning (tabel 4). Vi fandt således kun store havørreder på den vandløbsstrækning, hvor der var mange forskellige plantearter og hvor sammensætningen var meget varieret som følg e af at der ikke var blevet skåret grøde i mere end 20 år.
vandløb har vist, at smådyrsamfundene var identiske i små skovdækkede og åbne van dløb, hvilket tyd er på at forskellen i fødeudbud mellem de to typer vandløb er mindre end man umiddelbart skulle formode. Der eksisterer formentlig en overordnet sammenhæng mellem mængden af føde og mængden af smådyr i vandløb. Det er væsentligt, da en tidligere
En lang række af de planter der vokser i vand løbet kan også vokse på land langs vandløbene og i fugtige enge. Derfor kan de vandløbsnære arealers udformning og biologi også få afgørend e betydning for vandplantesamfundene i vandløbet og dermed også for de fysiske forhold i vandløbet. De vandløbsnære arealer kan også have en mere indirekte
6000
'"E
5000
...:
Cl. 4000
GI Lo GI
> ';:
3000
:::I
-
== iii
2000
C
Samspillet mellem vandløb og ådale De danske vandløb er generelt små hvis vi sammenligner med vandløb i andre lande. Det ~etyder at mulighedeme for et egentligt samspil mellem vandløb og ådal er gode. Ligesom de fysiske forhold i vandløbet kan også ådalen eller de vandløbsnære arealers udformning derfor få betydning for hvilke biologiske samfund der udvikles i vandløbene. Tilførslen af organisk materiale i form af blade og grene til vand løbet kan være betydelig i især skovområder og mængde samt kvalitet er afgørende for tætheden af smådyr (figur 3). Tilførslen af organisk stof fra omgivelserne vil være langt mindre i lysåbne vandløb, men eler vi I i stedet ofte være en vækst af vandplanter hvis betydning som føde for smådyrsamfundet er mere uklar. En nyere undersøgelse fra danske '
(%) 16,9 12,1 11, 4 1,3 6,6
et
1000
o Lav
Middel
Høj
Fødemængde og kvalitet Figur 3. Sammenhængen mellem mængde og kvalitet af de blade der findes i forskellige skovvandløb og mængden af iturivere. Iturivere er den smådyrsgruppe som lever af nedfaldne blade. Til denne gruppe hører f.eks. ferskvandstangloppen Gammarus pulex, de fleste slør vinger og mange hUSbyggende vårfluer.
undersøgelse har vist, at mængden af ferksvandstangloppen Gammarus pulex, der er det dominerende smådyr i danske vandløb, kan være afgørende for hvor hurtigt ørreder vokser {tabel 5). Dette understreger vigtigheden af at forstå de mekanismer og veje, der har betydning for transporten af energi gennem fødekæden - fra bladet der falder i vandløbet til ørreden som vi gerne vil fange.
Regulerede Enkelt pindsvineknop Vandstjerne sp, Vandpest Høj sødgræs Storblomstret vandranunkel
(%) 29,5 12,3 8,9 5,8 5,6
Tabel 3. De fem hyppigste arters relative dækningsgrad (%) i de uregulerede og de regulerede vandløb.
betydning for de biologiske samfund i vandløbene. Hovedparten af vandløbenes smådyr er insekter, som har flyvende voksenstadier der skal sprede og parre sig på land. De vand løbsnære arealers udformning og tilstand kan derfor pludselig blive ligeså afgørende for vandløbets smådyrsamfund som vandkvaliteten. Der er kun lavet få studier som belyser betydningen af de vand løbsnære arealers udformning for vand løbenes biologi, men ovenfor er nævnt en række gode grunde til i højere grad at fokusere også på de vandløbsnære arealer når det drejer som om vandløbenes biologi. Også i forbindelse med målsætning af vandløb vil en øget viden
MILJØ 3 VAND
indenfor området være værdifuld. Viden omkring betydningen af de vandløbsnære arealers tilstand for smådyrssamfundene i vandløbet vil således kunne medvirke til en bedre og mere nuanceret målsætning af vandløb.
Vandløbene i fremtiden Der eksisterer i dag en lang række ubesvarede økologiske spørgsmål indenfor vandløbsbiologien. Selvom vi på nogle områder har en god viden, er vor forståelse af hvordan de fysiske rammer i vandløbene påvirker de biologiske samfund ufuldstændig. Vi ved, at fisk stiller store krav til det fysiske miljø, men vi står i den paradoksale situation, at der eksisterer relativt få u ndersøgelser som belyser samspillet
mellem fisk og det fysiske vandløbsmiljø. Noget tilsvarende gør sig gældende for smådyrene i vandløb. Vort kendskab til, hvordan planter påvirker det fysiske vandløbsmiljø og dermed betingelseme for smådyr og fisk er også ufuldstændig. Det betyder også, at vor viden i dag er utilstrækkelig til at sikre optimal udsætning og pleje af fisk i de danske vandløb. I den fremtidige vandløbsfbrskning bør der derfor satses på undersøgelser som kobler fysiske forhold med de biologiske samfund. Også set i lyset af at ringe fysiske forhold anses for at være den væsentligste årsag til, at under halvdelen af alle danske vandløb i dag lever op til deres fiskevandsmålsætning. O
Varieret strækning Ensartet strækning Antal Størrelse (cm) Antal Størrelse (cm) Havørred Bækørred Ørredyngel
9 1
53 (35-70) 34
O 10
22 (17-30)
1
9
0
-
Tabel 4. Fangst ved elbefiskning af 2x100 m strækninger i Gelså, Sønderjylland. Den ene strækning var med et varieret planteliv og varierede fysiske forhold, mens den anden strækning var. mere ensartet. I tabellen er angivet antallet af fisk og deres gennemsnitlige størrelse. Tallene i parentes er variationen i størrelse.
Gammarus pulex, Biomasse (mg tørvægt pr. m 2 ) Ørred, vækstrate (pr. dag)
Vandløb 1
Vandløb 2
5 715 0,039
2541 0,022
Tabel 5. Biomasse af det i danske vandløb dominerende smådyr, ferskvandstangloppen, Gammarus pulex, og vækstraten af ørred i to danske skovvandløb.
FIe're ørreder ved skånsom vedligeholdelse af vandløb Frank R.K. Larsen, stud. scient, FFI, Silkeborg. Allerede som yngel er ørreden terrietoriehævdende, og dens aggressive adfærd styres af synet (ref. 1). Straks den erfremkommet a.f gydegruset, starter kampen der-for om standpladseme. Antallet af skjul i vandløbet regulerer såle-des tætheden af fiskene. De ørreder der ikke finder et velegnet sted, dør eller må søge nedstrøms. Man kender ikke værdien af de enkelte skjul. Om sten således er et bedre skjul end eksempelvis underskåme brinker er endnu ikke besvaret. Den generelle opfattelse er,.at en større fysisk variation i et vandløb giver en større ørredbestand. Når man i Danmark laver udsætningsplaner, er det ansatte fra FFI, Silkeborg, der undersøger vandløbet. De laver en vurdering ( en bonitering) af hvor mange ørreder der kan være i vandløbet ud fra vandløbets fysiske forhold. Da det er vanskeligt at måle værdien af skjul, beror boniteringen på et skøn foretagetaf de folk, derforestår undersøgelsen. Ved at sammenholde boniteringen med (I1ængden af fisk i vandløbet, vurderes det, om der er behov for udsætninger. Er et MILJØ 4 VAND
vandløb eksempelvis præget af ringe fysisk variation, vil boniteringen have en lille værdi, og bærekapaciteten af ørreder skønnes derfor tilsvarende at være lille. Underligt nok, er det først i de senere år, man er begyndt at forbedre fysiske forhold. Dette kan synes lidt uforståeligt, da langt de fleste danske vandløb har været reguleret een eller flere gange. Ved en regulering forstås der, ifølge Vandløbsloven, enhver ændring af et vandløbs fysiske tilstand. Som regel er der tale om en udretning eller uddybning, tiltag som væsentligt har reduceret antallet af skjul og dermed bærekapaciteten for ørreder. En løsning på dette kunne være at føre vandløbene tilbage i deres gamle leje dvs. genskabe svingene. Disse restaureringer er dog ofte dyre, og den samme effekt kan i mange tilfælde opnås til langt billigere penge.
Billig restaurering Med den nye Vandløbslov af d. 1. november 1983 skal vandløbsregulativerne ikke længere kun
sikre vandafledningsinteressen, men skal tillige tilgodese de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Dette indebærer blandt andet, at man ikke længere blindt skal skære al grøden og bredvegetationen ved vedligeholdelsen. Mange udrettede vandløb vil uden en hård vedligeholdelse til stadighed søge at ændre vandløbets form til den mere varierede form, som kendetegner natur-vandløb. Landbruget accepterer næppe, at et reguleret vandløb påny vil udvikle et stærkt slynget forløb, hvorimod et mindre svagt slynget forløb i højere grad ville kunne accepteres. Det er på>denne baggrund de fleste nye vandløbsregulativer bliver udformet, hvor man søger at udnytte grødens effekt som strømkoncentrator. Ved denne form for vedligeholdelse skæres en strømrende i et slynget forløb, således at grøden bevares skiftevis i den ene og anden side af vandløbet med en indbyrdes afstand af fem-syv gange vandløbsbredden (ref. 2). Samtidig skæres bredvegetationen som hovedregel
ikke længere. En forudsætning for på denne måde at få et mere varieret vandløb er en passende vandløbshældning, dvs. en tilpas stor vandhastighed. Vandløbsregulativeme laves af tilsynsmyndighedeme, det vil sige amteme laver regulativeme for amtsvandløb og kommunerne ror kommunale- og private vandløb. Flere undersøgelser har vist, at antallet af ørreder er steget på baggrund af denne billige, men miljøvenlige vedligeholdelse. Fyns Amt (ref. 3) kunne således i 1991 vise, at der var signifikant flere ørreder i amtsvandløb end kommunale vandløb, noget man ikke kunne i 1985. Amtsvandløb er som regel i dag mere skånsomt vedligeholdt end kommunale- og private vandløb. Dette hænger utvivlsomt sammen med, at der skal udbetales erstatning til en landmand, hvis hans marker oversvømmes. En sådan erstatning vil i langt de fleste tilfælde være mere overkommeligt for amterne end for kommunerne. Mange kommuner vælger derfor desværre stadig den hårdhændede vedligeholdelse, hvor også bredvegetationen
150
STATION 5
100
Figur 1. Betsandsestimater for yngel per 50 meter set over tiden. Pilene viser tidspunkteme for grødeskæring.
150
-ro
100
-l-
~
STATION 6
~
50
o
. I
I I
•
6. juni 30. juni 8. aug. 13. sep. 3. nov.
Figur 2. Bestandsestimater foryngel per 50 meter set over tiden. Pilene viser tidspunkterne for grødeskæring.
skæres helt i bund. Taget i betragtning at denne vegetation må have meget lidt indflydelse på vandafledningen, synes dette helt uforståeligt.
Bredvegetationens betydnmg som skjul I 1995 lavede jeg i samarbejde med Århus Amt en undersøgelse på en strækning af Ørum Å p.å Norddjursland (ref. 4). Vi undersøgte blandt andet, hvorvidt ørredyngel kan benytte bredvegetationen som skjul. Strækningen var udrettet, og bunden bestod udelukkende af sand. Grøden udgjorde således langt den største andel af skjul. Vi vurderede boniteringen til at være af middel karakter før den første grødeskæring. Set i lyset af dette var vandløbet her mættet af yngel, som var trukket ned fra gydebanker lokaliseret umiddelbart opstrøms forsøgsstrækningen. På strækningen tilsiger vandløbsdirektivet, at grøden skal skæres to gange om året og da i en to m strømrende, mens bredvegetationen såvidt muligt ikke skæres. Åen var ca. 2,5 meter bred gennem undersøgelsesperioden.
En 120 meter strækning blev opdelt i to lige lange stationer, herefter kaldet station 5 og station 6, med sidstnævnte placeret tættest på gydebankerne: I Station 5 lod vi al grøden blive skåret, mens bredvegetationen fik lov at stå urørt. I Station 6 blev både al grøden og bredvegetationen slået. Grødedækningsgraden blev før første grødeskæring anslået til at være 30 % på begge stationer. Ved hjælp af elektrofiskeri blev ørredtætheden på de to stationer bestemt før og efter vedligeholdelseme. I et "uberørt" vandløb ville man forvente at antallet af ørreder ville falde (med en konstant faktor) set overtiden på grund af naturlig dødelighed og udvandring. Et sådant forløb kunne med lidt god vilje ses på Station 5, hvorimod den første vedligeholdelse mere end halverede bærekapaciteten på Station 6. På figur 1 og 2 kan man se yngelestimaterne for henholdsvis Station 5 og Station 6 set over tiden. Den drastiske halvering i antal ørreder, der kun ses på Station 6, må tilskrives forskellen i vedligeholdelse mellem de to
delstrækninger. Forskellen var, at også bredvegetationen blev slået på S~ation 6. Resultaterne giver således et klart billede af, at ynglen kan benytte bredvegetatiorien som skjul. Andre undersøgelser (ref. 5) har ligeledes vist, at ynglen kan benytte denne vegetation som skjul, hvis grødedækningen bliver lille. Kommune- vandløb er ofte små, men potentielle vigtige gyde- og opvækst områder og således vigtige for en naturlig bestand af ørreder i et vandløbssystem. På baggrund af ovenstående er det derfor utilfredsstillende, at man stadig i dag kan se vandløb udsat for den hårdhændede vedligeholdelse. O
Litteratur 1. Le Cren, ED.,1973. The population dynamics of young trout ( Salmo trutta) in relation to density and territorial behaviour. Rapports et procesverbaux des reunions, ' vol. 164, 241-246. 2. Kern-Hansen,U.,1984. VaQdløb-økologi og planlægning. 2. udg. Teknisk rapport nr. 16 og publikation nr.74. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 3. Wiberg-Larsen, P.; Petersen, S.; Rugaard, L.; Geertz-Hansen, p. 1994. Bedre vandløbspleje giver flere fisk. Vand & Miljø, 6, 263-65. 4. Larsen , F., 1996. Grødeskærings-intensitetens betyd ning for især ørreder (Salmo trutta) i en delstrækning af Ørum Å. Biologisk projektarbejde. Århus Amt. Natur og Miljø.
5. Boussu, M.F,. 1954. Relationship between trout populations and cover on a small stream . J . Wildl. Mgt. 18, 229-239. MILJØ 5 VAND
Effekt af strømrendeskæring på vandløhsmiljøet
Af Annette Sode. Natur- og vandmiljøafdelingen. Fyns Amt
Vore vandløb har i mange år været stærkt påvirket af menneskelig aktivitet. De har bl.a. fået tilført spildevand fra byer, industri og spredt bebyggelse, samt møgsafterfra landbruget. De har desudenværet udsat for regulering og opstemning, samt en omfattende vedligeholdelse, hvor bl.a. al vandløbsvegetation er fjemet. Dette har alt ialt medført en betydelig forarmning af plante- og dyrelivet. Der har dog i de senere år været en stigende forståelse i befolkningen for, at det er nødvendigt at forbedre vandløbenes miljøtilstand . Der er derfor fra kommuner, industri og landbrug investeret mange penge i en forbedring af vand-kvaliteten, ligesom de fysiske forhold på forskellig vis søges forbedret. Et vigtigt skridt på vejen til bedre vandløb er her den miljøvenlige vedligeholdelse, som nu er indført i mange amter og en del kommuner. I det følgende gennemgås grødens betydning i vandløbene, ligesom nogle af de hidtidige erfaringer med en mere skånsom vedligeholdelse i Fyns Amt omtales.
og luft, idet dyrene bruger dem til at kravle op ad ved overgang til voksenlivet eller ned ad ved æglægning. Også for fisk er grøden vigtig. Det er f.eks. tilfældet for laksefisk, der forsvarer et territorium med en central standplads med strømlæ, skjul for fjender og let adgang til føde. Hvor vandløbene indeholder grøde, vil territorierne være mindre og standpladseme dermed tættere, end i vandløb uden (Mortensen, 1977; Hermansen & Krog, 1980). Grøden synes også at være af stor betydning for andre fiskearter (Nielsen, 1995), herunder skalle og trepigget hundestejle (Kem-Hansen & Dawson, 1977). Det er imidlertid klart, at ikke ' alle grødearter har den samme betydning for de vandlevende organismer, herunder for fiskene.
Tre slags grøde
Grøde ·er vigtig vandløbet Grøden består af de større planter, som vokser helt eller ' delvis neddykket i vandløbsvandet. Disse planter har direkte og indirekte meget stor betydning for de fysisk-kemiske og de biologiske forhold. En af de vigtigste egenskaber ved grøden er, at den virker som formskaber, en slags ,biologisk entreprenør" i vandløbet. Den påvirker nemlig vandets strømning ved at bremse og stuve det og fremme bundfældning af fine partikl.er på vandløbsbunden. Vandløb med grøde er generelt meget dynamiske, idet der under plantemes vækst og henfald sker stadige ændringer af vandløbsmiljøet. Mange grødearter danner ,grødeøer". Disse forandrer hele tiden position, størrelse og form (se f.eks. Andersen & Andersen, 1991). Inde i dem er strømmen svag, og bundfældningen stor (Mebus m.fl., 1994). Uden om MILJØ 6 VAND
Ringe Å pA Nordfyn. Langs den smalle strømrende ses kraftige bevoksninger af kantplanten Smalbladet Mærke. Foto: A. Sode
løber vandet derimod stærkere, og der dannes strømrender, hvor bunden er mere grovkomet. Grøden bidrager herved til at skabe stor lokal og {jrstidsmæssig variation i vandløbet. Den store planteoverflade og den nedsatte vandhastighed giver mulighed for en kraftig mikrobiel omsætning af organisk stof og kvælstof i løbet af sommeren. Grøden medvirker således til, at vandløbet får en god ,selvrensningsevne". På planternes overflade findes en belægning, en biofilm, af bakterier, svampe, mikroalger og mikroskopiske dyr. . I grøden finder smådyr læ for strømmen, ligesom de her søger føde og skjul for rovdyr. Mens nogen få smådyrarter ernærer sig
direkte af grøden (Jacobsen & Sand-Jensen, 1991), lever langt flere af biofilmen eller af organiske partikler, som tilføres med det strømmende vand. Grøden er dog også værdifuld føde for mange smådyr om efteråret, når planteme rådner. Vandløbsstrækninger med grøde indeholder derfor generelt langt flere smådyr - og dermed mere føde for fisk - end dem uden (Iversen m.fI.,1985). Desuden er vandløb med mange grødearter langt mere rig på smådyrarter end vandløb med en mere ensartet grøde (Wright m.fl., 1994). Endelig er grøden vigtig for de smådyr blandt insekterne, der lever en del af livet på land . Planteme er her forbindelsesleddet mellem vand
Grøden kan groft set opdeles i tre typer efter plantemes placering i vandløbsprofilet (Moeslund, 1995): Vandplanteme, kantplanteme og brinkplanteme. De førstnævnte består af arter, som vokser helt neddykket i vandløbsvandet, evt. dog med blade, blomster- og frugtstande flydende på vanc:joverfladen. Kantplanteme omfatter arter, som typisk vokser delvis neddykket i vandet, især langs vandløbets kanter. De danner således luftskud med blade, blomster og frugter over vand. Mange af disse kan dog i kortere eller længere perioder findes helt neddykket i vandet. Endelig er brinkplanteme de arter, som kan forekomme helt eller delvis neddykket i vandet, men som overvejende vokser over vandkanten, dvs. på . vandløbets brinker. I praksis ,er der i vandløbsprofilet-en ret glidende overgang mellem arter, der er tilpasset specielt til vækst nede i vandet og arter, som trives bedst over vand i mere eller mindre fugtig jord. Som hovedregel erde .,ægte" vandplanter ret bløde og bøjelige, mens kant- og brinkplanteme er mere stive. Inden for de tre typer er der stor forskel på plantemes
i
betydning for dyrene som substrat, føde, skjul, strømlæ, forbindelsesled tillandlivet m.v.
Grødeskæring forstyrrer den naturlige balance Når grøden skæres, har dette en negativ indflydelse på vandløbsmiljøet. Dette hænger sammen med, at den naturlige balance mellem vandløbsorganismeme forstyrres. Effekten heraf er særlig stor, når grøden fjemes fuldstændigt op til flere gange i løbet af vækstsæsonen. Efter en sådan total skæring falder vanddybden meget brat, og vandløbsbunden bliver meget ensartet. Dette medfører også, at særlig skæringstålsomme, hurtigtvoksende, grødearter kommer til at dominere i vandløbene, mens arter, der vokser langsommere, har svært ved at klare sig (se f.eks. Sand-Jensen m.fl., 1989). Resultatet er, at grøden bliver meget artsfattig, ligesom den maksimale grødemængde måske endog i visse tilfælde bliver større end i vandløb, hvor der ikke skæres grøde (Dawson, 1976). · Grødeskæring medfører også skader på dyrelivet. Således vil mange smådyr rives løs fra bunden (Kem-Hansen, 1978), ligesom mange fastsiddende smådyr vil blive ført bort fra vandløbet, når den afskåme grøde bringespå land (Gunn, 1985; Dawson m.fl., 1991). Ved grødeoptagningen fjemes i mange tilfælde også fisk og flod krebs fra vandløbet (A. Sode, pers. obs.; Henriksen, 1987). Desuden vil vandstands-
Tværsnit b----~)-
Strømrende
-+0(---------10 x b Figur 1. Ifølge de regulativer, som i dag gælder for fynske amtsvandløb, skal grøden kun skæres i strømrenden. Hvor dennes forløb ikke er let at se ,i marken", skæres et snoet spor i grøden med en bølgelængde på ca. 10 gange vandløbsbredden (b).
sænkningen tit bevirke udtørring af smådyr-og fiskeæg (MilIs, 1981 ; Mann, 1989), ligesom tab af strømlæ og skjul og formindsket fødegrundlag begrænser levemulighedeme for fisk. Det er derfor væsentligt for at sikre et alsidigt plante- og dyreliv, at grødeskæring udføres så skånsomt som muligt, og således at der efterlades grøde i vandløbet efter indgrebet.
Grøden skæres strømrende
en
Grundlaget for arbejdet med forbedring af de fysiske forhold i vandløbene er vandløbsloven fra 1982. Med udgangspunkt heri er der i Fyns Amt i perioden 19851992 udarbejdet nye regulativer for vedligeholdelsen af alle amtsvandløb. Af disse fremgår,
hvordan vedligeholdelsen skal udføres, så der både tages hensyn til vandløbsmiljøet og samtidig sikres en tilstrækkelig god bortledning af vand fra de omliggende jorder. Amtets vandløbstrækninger er opdelt i 4 typer med forskellig intensitet af vedligeholdelse (se Petersen, 1993). Hovedprincippeme er, at grødeskæring såvidt muligt foretages med håndkraft, ligesom der ikke udføres nogen slåning af sideskråningeme. Om sommeren opretholdes vandføringsevnen ved, at der på faste tidspunkter (normalt 2-4 gange pr. vækstsæson) skæres et snoet spor i grøden (se figur 1). I denne ,strømrende" vil vandet løbe relativt stærkt, ligesom bunden bliver ret grov og grødemængden lille (Kem-Hansen m.fl.,
1984). På denne måde søger man at understøtte vandløbets naturlige evne til at sno sig, så det på længere sigt bliver mere .stabilt og varieret. Om vinteren foretages en kontrol af vandføringsevnen ved måling af vandstand og vandføring på faste steder. Såfremt de fastlagte ,vinterkravkurver" for sammenhængen mellem vandstand og vandføring overskrides, bortgraves sand- og mudderbanker, men derimod ikke grus og sten. Er delte ikke tilstrækkeligt, begrænses kant- og brinkvegetationen. Er dette heller ikke nok, foretages en afgravning af selve vandløbsprofilet. Da grøden har stor betydning for vandløbets profiludvikling , vil effekten af en mere skånsom skæringspraksis også kunne afspejle sig i vandføringsevnen om vinteren.
Effekt af strømrendeskæring
Stilket Vandkrans i Ringe Foto: A. Sode
Å. Bag denne vandplante er der gode muligheder for at fisk kan skjule sig
Derfindes meget få undersøgelser, der belyser den miljømæssige effekt af de seneste ændringer i grødeskæringspraksis (se f.eks. Jensen m.fl., 1994; Wiberg-Larsen m.fl., 1994). Særlig er studier, hvor udviklingen i grødens sammensætning, dækningsgrad og mængde er sat i relation til vandføringsevnen, meget fåtallige (se f.eks. omtale i Moeslund, 1997; Sand-Jensen, 1997). I det hele taget ved vi ikke så forfærdelig meget om, hvordan vegetationen har udviklet sig i danske vandløb igennem f.eks. de seneste 100 år (se dog SandJensen, 1997). I amtsregi er der desuden kun lavet ret få undersøgelser, der vil kunne danne grundlag for en vurdering MILJØ 7 VAND
1.00 0.80
Fladfr. Vandstjerne .G 3.G .
1.G 2.G
3.G
0.60 0.40
1
0.20
I
0.00 0.50 0.40 0.30 0.20 0.10 0.00 0.12 'O CD
.c
0.09
Cl!
'Q.
~ 0.06
:E:
0.03 0.00 0.12 0.09 0.06 0.03 0.00 0.16 0.12 0.08 0.04 0.00
1989
1990
figur 2. Hyppighed af fem forskellige grødearter i samtlige undersøgte felter i Ringe Å på Nordfyn. Grødeskæring (angivet som G) er her foretaget i en strømrende fra midt på sommeren 1989. Det ses, at de ,ægte" vandplanter, Fladfrugtet Vandstjeme, Stilket Vandkrans og Kruset Vandaks, er blevet sjældnere i løbet af ret kort tid efter indførelse af den nye type vedligeholdelse. Derimod er kantplanteme, Smalbladet Mærke og Lancetbladet Ærenpris, blevet hyppigere. De observerede ændringer fra 1989 til 1990 har vist sig statistisk sikre (signifikante på 5 %-nivepu eller bedre). Der . henvises iøvrigt til Sode (1997), hvor metoder og undersøgelsesresultater er grundigt beskrevet.
MILJØ 8 VAND
.. .fortsat fra side 7 af grødeudviklingen i fremtiden (se f.eks. Sønderjyllands Amt,
Undersøgelsen har vist, at vandføringsevnen ikke har
gælder især Stilket Vand krans, der
forbedret kendskab til grøden. De
ellers er meget værdifuld for
ændret sig væsentligt i løbet af
vandløbsmiljøet (giver godt skjul
ved bl.a., hvilke planter, der skal ,holdes nede", og hvilke, der skal
1986; Sønderjyllands Amt, 1988;
denne periode. Det har således
for fisk og huser mange smådyr).
skånes mest muligt ved grøde-
Vejle Amt, 1988).
ikke været nødvendigt at foretage opgravning af bund-
Vandløbsvegetationen indgår nemlig ikke i dag som en fast del af amtemes rutinemæssige . overvågning af vandløbenes miljøtilstand - og det på trods af, at grøden er så vigtig herfor. Fynske erfaringer fra en grundig undersøgelse af et 2-3 m bredt vandløb på Nordfyn viser imidlertid, at den ændrede grødeskæringspraksis kan have væsentlig indflydelse på grødens udvikling og dermed også på vandløbets øvrige organismer (Sode, 1997). I vandløbet er strømrendeskæring indført i 1989, og undersøgelsen har strakt sig fra lige før inaførelsen
materiale m.v. for at sikre afledning afvand. Dette har heller ikke været påkrævet senere . Det har også vist sig, at der på mange måder er skabt mere
Grødeudviklingen bør følges Konsekvensen af strømrendeskæring kan derfor i visse tilfælde blive en forarmning af vand-
skæring. Det er herved muligt inden for regulativets rammer at bevare de mere sjældne planter i vandløbene, samtidig med, at der sikres en god vandføringsevne og et godt vandløbsmiljø iøvrigt.
løbsfloraen, idet sjældne arter blandt vandplanteme kan blive
De fynske erfaringer viser, at der er et stort behov for at få
endnu sjældnere eller evt.
igangsat en landsdækkende
væsentlig mindre end før.
forsvinde helt fra vandløbsmiljøet. . Hvis man ønsker at sikre den
overvågning af vandløbsfloraen, ligesom der er stor brug for mere
Strømrendeskæring har dog medfør\ en ændring af
størst mulige biologiske mangfoldighed i vandløbene, er det
viden om forskellige grødearters følsomhed overfor grødeskæring
konkurrenceforholdene mellem de enkelte grødearter. Der er
derfor nødvendigt at tilrettelægge
og deres betydning for vand-
skæringen under hensyn til, hvilke grødearter der er til stede.
føringsevnen og forvandløbsmiljøet iøvrigt. Et større viden om
Disse erfaringer har Fyns Amt
grøden og dens udvikling vil således kunne forbedre grundla-
stabile livsbetingelser for vandløb&Organismeme. Vandstanden svinger således
nemlig sket det, at kantplanter ,er gået frem" på bekostning af de ,ægte" vandplanter (se figur 2).
og frem til 1993, dog med størst
Særlig hårdt er det gået ud over de mere sjældent forekom-
intensitet i de to første år.
givet videre til de åmænd, som vedligeholder og plejer vand-
./
get for evt. justeringer af ved ligeholdeisespraksis i vore vandløb. O
mende arter i vandløbet. Dette
løbene. Åmændene har herved fået et
Jacobsen, D. & K. Sand-Jensen (1991): Vandplanter som føde. Vand & Miljø 8, s. 407-409.
Moeslund, B. (1995): Grøden og vandløbenes form, 1. del. - Vand & Jord 2, s. 69-71.
grøde i Ringe Å. - Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen, 113 s.
Jensen, J., J. Skriver & L. Skjødsholm (1994): Effekter af miljøvenlig vedligeholdelse i amtsvandløb, Århus Amt, 1987-92. - Århus Amt, Natur og Miljø, 39 s. + bilag.
Moeslund, B. (1997): Grøde i vandløb. Erfaringer fra 15 års miljøundersøgelser i danske vandløb. - Notat til Danmarks Miljøundersøgelser, 84 s.
Sønderjyllands Amt (1986): Undersøgelse af grødevæksten i sønderjyske vandløb sommeren 1985. - Rapport udarbejdet af Bio/ consult, 80 s.
Mortensen, E. (1977): Densitydependent mortality of trout fry (Salmo truHa L.) and its relationship to the management of small streams. - J. Fish. Biol. 11, s.613-617.
Sønderjyllands Amt (1988): Grødeundersøgelser i sønderjyske vandløb 1986. Rapport udarbejdet af Bio/ consult, 100' s.
Litteraturliste Andersen, T. L. & K. Andersen (1991): Ø-dynamik hos Callitriche cophocarpa. - Specialerapport, Botanisk Institut, Aarhus Universitet, 141 s. Dawson, F. H. (1976): The annual production of the aquatic macrophyte Ranunculus penicillatus var. calcareus (R. W. Butcher) C. D. K. Cook. - Aquatic Botany 2, s. 51-73. Dawson, F. .H., E. M. F. Clinton & M. Ladle (1991): Invertebrates on cut weed removed during weedcutting operations along an English river, the River Frome. Aquaculture and Fisheries Management 22, s. 113-121. Gunn, R. J. M. (1985): The biology of Brachycentrus subnubilus Curtis (Trichoptera) in the River Frome, Dorset. Hydrobiologia 120, s. 133-140.
I j
Henriksen, P. W. (1987): Fiskedrab ved grødeskæring med mejekurv. - Vand & Miljø 3, s. 139-140. Hermansen, H. & C. Krog (1980): Fysiske forhold i vandløb med særlig henblik på deres betydning for bækørred (Saima trutta L.). - Specialerapport, Afd. .for Zoologi, Aarhus Universitet, 145 s. Iversen, T. M., J.Thorup, T. Hansen, J. Lodal & J. Olsen (1985): Ouantitative estimates and community structure af invertebrates in a macrophyte rich stream. - Arch. Hydrobiol. 102, s. 291-301.
Kern-Hansen , U. (1978): Drift of Gammarus pulex L. in relation to macrophyte cutting in four small Danish lowland-streams. - Verh. Internat. Verein. Limnol. 20, s. 1440-1445. Kern-Hansen, U. & F. H. Dawson (1977): Vandløbsvedligeholdelsen i økologisk perspektiv. - Stads- og Havneingeniøren 6, s. 3-8. Kern-Hansen, U., T. F. Holm, N. Thyssen, E. Mortensen, C. Hunding & V. Brostrup (1984): Vedligeholdelse og restaurering af vandløb. Tekniske anvisninger. Teknisk Rapport nr. 5 (publ. nr. 19), Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, 47 s. Mann, R. H. K. (1989): Fish population dynamics in the River Frame, Dorset. - Regulated Rivers 4, s. 165-177.
Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Et udvalg af eksisterende viden. Miljøprojekt nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 s. Petersen, V. H. (1993): Fyns Amt nåede det! - Vand & Miljø 10, s. 69. Sand-Jensen, K. (1997): Makrofyter i danske vandløb Forekomst og økologisk nøglerolle. -Notat til Danmarks Miljøundersøgelser, 90 s. + tabeller og figurer.
Mebus, J. R., K. Sand-Jensen & T. Sand-Jespersen (1994): Strømningsmønstre omkring planter i vandløb. - Vand & Jord 1, s. 172-176.
Sand-Jensen, K., E. Jeppesen, K. Nielsen, L. van der Bijl, L. Hjermind, L. W. Nielsen & T. M . Iversen (1989): Growth of macrophytes and ecosystem consequences in a lowland Danish stream. - Freshwat. Biol. 22, s. 15-32.
Milis, C. A. (1981): The spawning af roach Rutilus rutilus (L.) in a chalk stream. - Fish. Mgmt. 12, s. 49-54.
Sode, A. (1997): Effekt af strømrendeskæring på vandføringsevne og sammensætning og mængde af
Vejle Amt (1988): Grødevækst og afvandingsforhold i Gudenåen på strækningen fra Vestbirk til Klostermølle - 1987. - Rapport udarbejdet af Bio/consult og O/Hconsult, 42 + 16 s. + bilag. Wiberg-Larsen, P., S. Petersen, T. Rugaard & P. Geertz-Hansen (1994): Bedre vandløbspleje giver flere fisk, Vand & Jord 1, s. 263265. Wright, J. F. , J. H. Blackbum, R. T. Clarke & M. T. Furse (1994): Macroinvertebrate- habitate associations in lowland rivers and relevance to conservation. - Verh. Internat. Verein. Limnol. 28, s. 15151518.
MILJØ 9 VAND
o
Adalene under forandring Af Rolf Christiansen, Viborg Amt
Viborg Amt modtager jævnligt henvendelser fra lodsejere, som klager over at deres marker langs åerne bliver mere våde. Lodsejerne mener at problemet skyldes den mere miljøvenlige vedligeholdelse af vandløbene. Jorden i ådalene er ofte meget tørveholdig. Det er et velkendt fænomen, at isærtørveholdige jorder sætter sig, når de afvandes. Sætningerne skyldes hovedsagelig at den organiske jord bliver omsat, når grundvandet sænkes og luftens ilt trænger ned i jorden, som før var vandmættet. Sætningerne gør jorden mere vandlidende og betyder at arealerne taber dyrkningsmæssig værdi. Hvis jorden langs åerne er blevet mere vandlidende kan det skyldes to faktorer: Enten er vandstanden steget i vandløbet, eller også har terrænoverfladen sat sig. Da spørgsmålet dg så er
væsentligt i drøftelserne med bredejere og interesseorganisationer i forbindelse med vedtagelsen af de nye vandløbsregulativer, besluttede Viborg Amt at undersøge årsagen til lodsejernes erfaringer. Undersøgelsen er delt op i to separate dele: I den ene del er det undersøgt, om vandstanden i en række amtsvandløb er forandret fra før man indførte den mere skånsomme vandløbsvedligeholdelse. I den anden del er det undersøgt hvor højt terrænoverfladen ligger i 7 områder ved 5 amtsvandløb. Terrænhøjderne er så sammenlignet med den terrænhøide der blev målt forud for sidste gang det pågældende vandløb blev reguleret.
Undersøgelser af vandstanden Vandstanden i et vandløb
St. 18.05 Skals
A,
afhænger af flere forskellige faktorer. For det første er vandløbets størrelse (dimensioner) afgørende for hvor høj vandstand der vil være i vandlø. bet. Hvis vandløbet indsnævres eller hvis der lægger sig aflejringer i bunden - vil vandstanden stige. Vandstanden afhænger derudover af vandløbets vandføring. Jo mere vand der løber. jo højere vil vandstanden være så længe dimensionerne ikke ændres. For det tredje afhænger vandstanden af. hvor meget grøde der vokser i vandløbet (Den hydrauliske modstand) ..Jo kraftigere grødevækst der er, jo højere er vandstanden. Om vinteren kan forekomst af is også øge den hydrauliske modstand. Vandløbets dimensioner samt mængden af grøde og is er bestemmende for vandløbets
St. 21.03 Nørre
Løvel bro
Grødemængder og styrevandstand for vandføring = 3200 lis Mængde i ton 500-r--T-~---r~r--+--+-~---r--r--+--+-
2500
400-r--~.+--~~r--r--+--+--~~~1~--+-
2000
300-r~~.~----r~r--+~'+-I~..rl-~~~~+-
1500
200-r~~1+~~~~1-r~~~~~~~~~+-
1000
100 -r__~.- - 1..-t-I..-r__H-.,.t-I..-r__H-__+-t..-r__H-
500
O-r.a~~~.,--~~~~~-y--~~~~~.y_
o
I 340 I 330 i 320 1 310 r -I300 ---+- 290 ~ 1 ~ 280 - " tI270 - Ij~11M 260 1\ A Ll lil \ 250 I~ 1 240 \1 I~ 230 1'~l!J.;l y ·v 1"1 'W' ,\, .~ 220 I'" 210 200 19851986198719881989199019911992199319941995
~
II
Figur 1. Grødemængder og Styrevandstand ved må/estationen i Skals
.
MILJØ 10 VAND
•••• ••
Kote cm
J
1
Å.
Vejrum bro = 2700 lIs
350
250 l 240 230 220 - , II 210 -I i 200 - 1---'- J i 190 - I, III 180 j !~I ~ 170 r~ JlI\! I J\ 160 f\ } I fJ J \.. 1\ ,M,lL 150 v V If-jV IV IV' '-'IV Å 'v 140 I I 130 120 I 110 I 100 19851986198719881989199019911992199319941995
r-t .~
A,
Grødemængder og styrevandstand for vandføring Mængde i ton
Kote cm
'"
kapacitet til at aflede vandet, den såkaldte vandføringsevne eller vandafledningsevne. Jo bedre vandføringsevnen er, jo lavere vil vandstanden være i vandløbet når vandføringen er konstant. I undersøgelsen af vandstandsforholdene er der benyttet data fra 11 hydrometriske målestationer. De hydrometriske målestationer registrerer hele tiden vandstanden i vandløbet. Resultaterne fra målestationerne antages som minimum at være repræsentative for delstrækninger i vandløbene omkring stationerne. For hver målestation er der beregnet den vandstand man ville have haft, hvis der hele tiden løb en konstant mængde vand i vandløbet. Denne vandstand som kaldes styrevandstanden, er et udtryk for vandføringsevnen i vandløbet. Hvis styrevandstanden ikke
n
Figur 2. Grødemængder og Styrevandstand ved må/estationen i Nørre
Å.
Simested Å, Abildvad Bro Terrænsætninger 1948-1996 Kort nr. 3.3
Sag nr. 242.96007 HEDESELSKABET
n U
~:
c::::::J ømhøJ
O
EJ
100
Figur 3. Kort over de vandløbsnære arealer ved Simested Bro med angivelse af terrænsætninger. hver vinter kommer ned på samme niveau som dettidligere år, er det et udtryk for at vandløbets dirnensioner har ændret sig. Hvis udsvingene mellem sommer og vinter pludseligt begynder at svinge kraftigere, er det tegn på at sommervandføringsevnen er blevet dårligere, enten fordi der bliverfjemet mindre grøde ved . grødeskæringerne, ellerfordi der er større grødevækst i vandløbet. Figur 1 viser styrevandstanden i. Skals Å ved Løvelbro i perioden 1985-1995. På samme figur er der samtidig angivet øverst, hvor meget grøde der er samlet op hvertår efter grødeskæringen i vandløbet. I Skals Å indtræder der vandstandsændringer i forbi ndelse med omlægningen af vedligeholdelsen i 1990. Strækningen er opmålt i 1988. Regulativmæssig bundbredde var dengang 6,28 m. På opmåling&" tidspunktet var vandløbet på strækningen op til dobbelt så bred. Den ændrede vedligeholdelsespraksis har medført, at vandløbet er blevet ca. 3 m smallere, og nærmer sig de regulativmæssige dimensioner. På figuren ses at den laveste styrevandstand om
.
o
Å.
SaIInW1g
o-30 an
5eBIrØ1g 30 - 50 an
SaIInIng 50 - 100 an
N
11.0
400 m
t
Abildvad .
vinteren stiger fra 1990 til 1992. Stigningen ertegn på, at vandløbets dirnensioner ændrer sig; vandløbet er smalnet ind. Foruden stigningen i laveste årlige styrevandstand ses tillige af figuren, at forskellen mellem vinter- og sommervandstand øges. Forøgelsen af årssvingningernes størrelse er både et resultat af indsnævring i form af aflejringer i siderne og af efterladte grødebræmmer, der henfalder om vinteren. I 1994 og 1995 ses en mindre forbedring af vandføringsevnen om vinteren. Ændringen falder sammen med at vandføringen i vinteren 1994 og 1995 var meget stor. De store vandføringer har uddybet vandløbet og vandføringsevnen om vinteren er blevet bedre. Vandføringsevnen er dog stadig ikke så god som før omlægningen af vedligeholdelsen. Der ses ingen sammenhæng imellem vandstanden i Skals Å og den opsamlede grødemængde. Omlægningen afvedligeholdelsen i Skals Å har derfor kun givet anledning til ændringer i vandføringsevnen svarende til at vandløbet vedligeholdes i den regulativmæssige bredde. I alt 6 af de 11 vandløb i
undersøgelsen viser tegn på indsnævringer. Ændringerne i vandstandsforholdene indtræder i de vandløb, sorn tidligere var større, end de skulle være ifølge vandløbsregulativerne, og der er sket en indsnævring af disse vandløb i forhold til den tidligere tilstand, fordi vandløbene kun vedligeholdes i de regulativmæssige dimensioner. I nogle vandløb er indsnævringen permanent, idet den er forårsaget af sandaflejringer i siderne. Denne udvikling ses ved, at styrevandstanden ikke kommer ned på samme niveau hver vinter. I andre vandløb forekommer indsnævringen kun i sornmerhalvåret, idet den er forårsaget af de efterladte grødebræmmer, som henfalder hver vinter. Den fulde virkning af ændringen af vandløbsvedligeholdelsen indtrådte i løbet af en periode på kun 2-3 år, og vandstanden i vandløbene har siden ligget stabilt i det nye niveau. Lodsejerne har stadig den afvandingsevne, som de har krav på ifølge vandløbsregulativeme. Vandstandsforholdene i Nørreå, som er vist på figur 2 er et eksempel på at der kan ske forringelser i vandføringsevnen i et vandløb af andre årsager end
omlægning af vedligeholdelsen. I Nørreåen er der ikke sket en omlægning af vandløbsvedligeholdelsen, idet en reduceret vandløb&" vedligeholdelse vil skabe massive oversvømmelser i ådalen i sommerhalvåret. Det er bemærkelsesværdigt , at der er et sammenfald mellem stigningen i grødemængden og forøgelsen af årssvingningernes størrelse på målestationen. Nørreåen modtager det rensede spildevand fra Viborg. I dette vandløb ser det ud til at den forbedrede spildevandsrensning har haft afgørende betydning for grødevæksten. Den store effekt kan forklares ud fra, at der slipper mere lys ned til vandplanterne så væksten øges. Ændringen ses som markant forhøjede vandstande i sommerhalvåret, og falder sammen med tidspunktet for fordoblingen af den opsamlede grødemængde. Den forøgede grødevækst giver tilsyneladende vandstandsstigninger på op til ca. '12 m, selv om der jævnligt skæres grøde. Forringelsen af vandføringsevnen skyldes altså en forøget grødevækst som følge af øgede lysmængdertil planterne, og ikke ændret vedligeholdelsespraksis.
MILJØ 11 VAND
Den samme udvikling ses i mindre målestok i Jordbro Å og Non Mølleå. I Karup Å ved Hagebro og i Tange Å kan der ikke konstateres ændringer i vandstanden i undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at på ca. halvdelen af målestationeme, som har indgået i undersøgelsen, har der ikke kunnet påvises en sammenhæng mellem omlægningen af vandløbsvedligeholdelsen og ændringer i vandstandsforholdene i vand løbene. På den anden halvdel har det vist sig, at om lægningen af vandløbsvedligeholdelsen har givet forhøjede vandstande. De forhøjede vandstande er imidlertid forårsaget af, at vand løbene tidligere var større, end de skulle være ifølge vandløbsregulativerne, og forhøjelsen svarer til den indsnævring, der er en følge af at vandløbene nu kun vedligeholdes i de regulativmæssige dimensioner. Undersøgelsen viser at vandløb, dervedligeholdes i en strøm.rende, meget hurtigt snævrer ind til den bredde de vedligeholdes i. Der er altså nu ikke længere plads til at efterlade grødebræmmer i vandløbet - og så nærmer de sig den tilstand som' fandtes i vand løbene før vedligeholdelsen blev omlagt. Dengang blev alt grøde i vandløbet skåret hver gang. Hvis man ikke slår grøde i hele den regulativmæssige bredde hvert efterår, vil den efterladte grøde virke som sandfang inde i grødebankerne, og så må man med jævne mellemrum foretage oprensninger.
Lokalitet
Det er ikke all e vandløb, der reagerer på indsnævringer ved at vand løbet uddybes, og de steder hvor uddybningeme forekOmmer, ses den først i år med meget store vandføringer. Da hoved parten af vand løbene er reguleredeog dermed ikke i en naturlig balance mellem erosion og aflejring - må det erkendes, at måden som grødeskæringen foretages på, også er afgørende for hvor se.dimenteme aflejres. Grødeskæringen er derfor med til at styre eventuel le fremtidige oprensningsbehov.
Und~rsøgelser
Terrænsætningeme er undersøgt på 7 delarealer ved følgende 5 amtsvandløb i Viborg Amt: Fiskbæk Å, Nørreå, Simested Å, Skals Å og Storåen. Det ene areal ved Storåen, Hillerslev enge, er atypisk idet den seneste hovedafvanding her bestod i etablering af pumpelag med diger langs åen. Til brug for undersøgelsen er der foretaget en ny opmåling at terrænet i de 7 områder. Terrænhøjderne er så sammenlignet med den terrænhøjde der blev målt forud for sidste gang det pågældende vandløb blev reguleret. På baggrund af de to opmålinger kan der laves et kort der viser forskellen i terrænhøjden. Kortet viser den sætning, der er sket mellem de to opmålinger. Sætningerne vises på kortet i størrelsesklasser; eksempelvis O30 cm, 30-50 cm og 50-100 cm. I figur 3 er vist et eksempel på et kort fra et område ved Simested Å omkring Abildvad.
Senest reguleret år
af
sætnInger
Tidligere vandspejlssænkning cm
Det er nødvendigvis ikke de faktiske sætninger, målt i centimeter, der er afgørende for hvor tydeligt sætningen mærkes. Det er af mindst lige så væsentlig betydning at vurdere sætningeme ud fra, hvor storvirkning der er tilbage af den tidligere regulering. Denne vurdering kan foretages ved at sammen ligne sætningeme med den sænkning af vandspejlet i åen, som reguleringen i sin tid medførte. At måle sætningeme på denne måde svarer til at gøre op, hvor stor en del af fordelen ved reguleringen, der er gået tabt. Under antagelse af at de samme jordtyper i resten af ådalene har været udsat for tilsvarende sætninger som i de undersøgte områder, er det skønnet hvor store arealer i de pågældende ådale, der må forventes at have tilsvarende sætninger. Undersøgelse rne har vist at .der er sætninger i alle de undersøgte områder. Tabel 1 viser en oversigt over de undersøgte arealer. Omfanget af terrænsætninger har på de fleste arealer været i størrelsesordenen 0,5-1,0 cm pr. år siden den seneste regulering . I to områder er der konstateret sætninger i størrelsesordenen 1,02,5 cm pr. år. Som følge af sætningerne er der en betydelig risiko for at eventuelle drænsystemer har lidt skade eller har nedsat virkning. Det er bemærkelsesværdigt, at der også ses sætninger i sandjordsområder. En mulig forklaring kan være, at sandet ligger på et tørvelag , og at sætningerne sker i den underliggende tør v På alle arealerne har sætnin-
Generelle sætninger cm
,
Maksimale sætninger cm
geme været så omfattende, at områdemes afvandingstilstand kan forventes at være påvirket af sætningeme. Afvandingsdybden er afgørende for den aktuelle afvandingsstilstand på vandløbsnære arealer. Terrænsætningeme har på 4 delarealer i stor udstrækning reduceret afvandingsdybden ti l et niveau, som ligeledes var gældende på delarealet umiddelbart før den seneste hovedafvanding. På arealet ved Simested Å, der er vist i figur 3, ses sætn inger som overstiger nyttevi rkningen af reguleringen fra 194.8. Terrænsætningeme på yderligere et delareal udgør op til ca. 90 % af den vandspejlssænkning, som den seneste hoved afvanding medførte. På de sidste to delarealer udgør sætningerne op til 50-75 % af vandstandssænkningen ved den seneste regulering. Områderne med de mindste sætninger findes typisk langs kanten af ådalene. Arealerne med de største sætninger ligger oftest længere ude i ådalen, men ikke nødvendigvis helt ude ved vandløbet. De yderste arealer langs vandløbet har gennem årene modtaget det oprensede fyld , og kan derfor ligge højere. På grundlag af oplysningerne om jordbundsforholdene fra basisdatakortene skønnes, at der i ådalene langs de fem undersøgte vandløb er sket sætninger mellem 0-30 cm på 10.200 haeller på ca. 54 % af arealerne. Arealer helt uden sætninger udgør en mindre del heraf. På 8.700 ha svarende til ca. 46 % af arealerne ved vandløbene er der sket sætninger istørrelsesor-
--
Fiskbæk Å
1952
48-78
20-25
30-50
op til 75
Nørreå
1908
ca. 78
55-60
ca. 70
op til 90
Simested A Abildvad
1948
60-105
>30
op til 100
op,til > 100
Simested Å Borup
1915
92-99
30-50
op til >1 00
op til 100
Skals Å
1905
63-127
7S-100
op til IOD
op tillOD
Storå Ballerul11
1950
8S-90
ca.JS ·
op til SO
Storå Hillerslev
1955
op til SO
-
Delvis reguleret
, 0- -120 DNN
75-100
Tabel 1. Oversigt over de undersøgte delarealer i Viborg Amt, samt over størrelsen af sætningerne.
MILJØ 12 VAND
Bemærkning
Mistet nyttevirkning O/o
optillOO
op til 100
Pumpelag
N0RREA FØR REGULERINGEN I 1910
1 AR EFTER REGULERINGEN I 1910 m DNN
4.0' Afdrænede jordlag
- --
Afdrænede jordlag
---- --
........ ........ ........ ............
'landmættede jordlag
· '!li~~e! .v~;-.
... .- ..... ····...... ...... ·· ...... ..... ..... ...
(umættede zone) grundvandsjlejl =
1.0 Vandmættede jordlag
0.0
FØR REGULERINGEN 11910
80 AR EFTER REGULERINGEN I 1910
m DNN
4.0 Afdrænede jordlag
-- --
---
r-------- -
...... --
v~, _ 3.0 .. ..... ... .."......... ....... .. .. .. .. ..... •••• :-:-:-:-: 2 O
/ t.~
middel '
"
.. .. .. .. ..... . ···........ ..... ........ .
~
'landmættede jordlag
T"ml.!!.d.;.l.~s.E'~ ..
to
••••••
.
~ ~
- Terræn-
sætning
Afdrænede jordlag (umæ grundvandspejl '
1.0
Vandmættede . j,ordlag
Figur 4. Udviklingen i afvandingsforholdene vrd Nørreåen 1910. - 1990.
MILJØ 13 VAND
denen 30-150 cm siden de seneste regu leringer. Arealeme med de store sætninger berører alle vandløbene.
Konklusioner og perspektiver Undersøgelsen har påvist betydelige sætninger ved hovedparten af vand løbene. Det er vurderet , at nytten af den seneste vandløbsregulering er ved at være borte, i alt iald for store arealers vedkommende. Det er samtidig påvist, at den skånsomme vandløbsved ligeholdelse ikke i sig selv har forårsaget vandstandsstigninger i vand løbene. Årsagen til de våde marker er sætninger af arealem e. Undersøgelsen har vist, at mange arealer i dag er tilbage i en tilstand, som var før den seneste regulering, blot ligger terræn- . overfladen nu '12-1 m. lavere, end den gjorde tidligere. Problemstillingen er demonstreret med udgangspunkt i situationen ved Nørreåen i figur 4 . - forrige side. Under den tidligere vandløbslov . havde vandløbene ifølge formålsparagraffen i vandløbsloven kun et formål; at aflede vandet. Adskillige vandløb var ved ligeholdt, så de var dybere og bredere end de skulle være ifølge vandløbsregulativeme. Den "for grundige" vandløbsvedligeholdelse har utvivlsomt
været foretaget, fordi alle kunne se, at markeme blev vandl idende. Med den nye vandløbslovs tilføjelse til formålsparagraffen om hensyntagen til de miljømæssige interesser kan og skal vand løbsmyndigheden kun udføre den ved ligeholdelse som fremgår af regulativeme; d.v.s. at vand løbene kun skal ved ligeholdes i de angivne bredder. Der kan ikke længere kompenseres for sætningeme ved at udvide vand løbene successivt gennem den løbende ved li geholdelse. Mange steder har lodsejeme oplevet at vand løbene atter er smalnet ind til de regulativmæssige bredder. Det er derfor reelt at de har oplevet stigende vandstande og forståeligt, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse får skylden. Årsagen ligger blot et andet sted. Nogle af vandløbene har fortsat så meget fald tilbage, at de kunne reguleres igen. Derved kunne dyrkningen bevares og lodsejerens ønsker efterkommes. Men der ydes nu ikke længere statstilskud til regul eringer som der blev gjort frem til 1970. Udgifterne til regulering skal i dag betales af dem som får nytte af indgrebet. Det vil derfor være tvivlsomt om der er økonomi i endnu en regulering efterfulgt af en detaildræning -
som udelukkende sku lle betales af lodsejerne. Harmonibestemmelser, tilskudsordninger til bestemte driftsformer og andre eksterne regelsæt spiller dog også med om hvad der i fremtiden er mest fordelagtigt. En yderligere regulering af vand løbene er også kun en udsættelse på 20-40 år af problemerne med afvandingen, inden terrænsætningerne igen har gjort at man ertilbage ved udgangspunktet. For hver gang man gennemfører en regulering, tager man noget af faldet fra vand løbet. Gentagne reguleringer vil derfor på sigt skabe dovne, langsomtflydende vandløb som har svært ved blot at leve op til en basismålsætning for recipientkvaliteten. I forbindelse med grødeskæringerne i vandløb hvor grødevæksten giver store stigninger i vandstanden, afstedkommer sætningerne en anden problemstilling som bør overvejes. Problemet kan eksemplificeres ved situationen i Simested Å. Umiddelbart efter seneste regu lering i begyndelsen af 1950'erne skulle der ifølge vandløbsregulativet gennemføres to grødeskæringer hvert år. Allerede i slutningen af 1950'erne fandtes det nødvendigt - på delstrækninger - at øge 3 grødeskæringer pr år. Situationen
Nørreilen ved Løvskai. Terrænsætninger har sænket terrænoverfladen med V2- 1 m.
MILJØ 14 VAND
i dag er den , at der på de mest kritiske delstrækninger - foruden de 3 ordinære skæringerforetages yderligere 1-2 grødeskæringer for at hindre oversvømmelser. Hvor mange ekstra skæringer kan accepteres, før det går for hårdt ud over miljøet? Det er begrænset, hvad der er foretaget af undersøgelser om grødeskæringens påvirkningerpå miljøet. Hvis man ikke længere sørger for at holde vandet nede, vi l græsningen måske ophøre. Konsekvense~ heraf kan være, at ådalene vokser til i pilekrat. Udviklingen er allerede på vej mange steder. Alt for våde enge kan i sig selv være svære at færdes i. For blandt andet lystfiskeren er vand løbsved ligeholdelsen derfor nødvendig, selvom drivende grøde kan være til ulempe. Terrænsætninger som de er påvist i Viborg Amt må også forekomme mange andre steder, hvor jordbundsforholdene er tilsvarende.
Kilder: Christiansen, R. og K. Schlunsen: Vandstandsforhold. Viborg Amt, 1996. Nielsen, p.v. og E. Marcus: Sætninger. Viborg Amt, 1996.
Aiour mecllovgivningen Miljøbeskyttelsesloven Generelt 09.12.1991:
Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.
24.06 .1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM). 08.02.1994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner. 08.02 .1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner. 06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader. 27.04.1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger. 25.05.1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
30.06.1996: Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 14.10.1996:
Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
05.09.1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformå\. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand. 06.09.1995: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.
Havmiljø 21.06.1992: Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde.
27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.
30.06.1993: Lov nr. 476 om .beskyttelse af havmiljøet.
27.06 .1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.
28.05.96:
30.06.1994: Cirk. nr. 123 vej\. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger. 30.09.W94: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.). 30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM). 17.10.1994:
Vej\. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".
Miljøstøtte 27.04.1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND. 27.06:1994: Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed. 02.02 .96:
Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.
Fiskerilove 08.04 .1992: Lov nr. 227 om fisketegn. Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.
18.04.1995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
22.12.1992:
11.05.1995:
Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.
14.11.1995:
Vej\. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen. .
07.07.1994:
Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.
13.12.1995:
Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.
01.12.1994:
Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.
09.12.1993:
Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m. (Ny bekendtgør. ventes februar 1998)
25.04 .1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.
08.12.1994:
Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.
31.10 .1995:
Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).
04 .06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri. 22.12.1993:
Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.
12.05.96:
Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".
06 .11.1992:
Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.
19.01.1994:
Vej\. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.
Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.
08.12.1995:
Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om
Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".
16.01.1996:
Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".
08 .06.96 :
Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".
03.07.96:
Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".
03 .07.96 :
Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiskeregler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".
30 .09 .97:
Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgam m.v.) i saltvand
05.10.1993 : Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand .
Spildevand med videre
Vandløbslov 19.05 .1992: Lov nr. 404 om vandløb. 1992: 17.10.1995:
vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme. 16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold. 15.12.1992:
Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning , ensilage m.v.
28.02.1995 : Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.
MILJØ 15 VAND
•
Mi';ø- og vanclp'e;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Tryk: Nord~estgrafik
ISSN: 1397-5951
Mi';ø- og vanclp'e;e kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund. MILJØ 16 VAND