M&V 20 1998

Page 1

Mil;ø-og vanclple;e Orientering fra Landsudvalge. for Milio- og Vandpleie Nr. 20. SEPTEMBER 1998

0.

( ~A~~)

Fjorden er vigtig for fiskebestanden

Af Hans-Martin Olsen, Landsudvalget for Miljøog Vand pleje

Nårtalen falder på vand plejearbejde, centralt såvel som lokalt, er det ofte emner som opdræt af egnet 'udsætningsmateriale og forbedringer af det fysiske miljø i vandløbene, der diskuteres, Når bestanden af laks og havørred i mange danske vandløb er truet , er det ikke nok at vende fokus mod vandløbene, Man skal nemlig ikke glemme, at havørreden og laksen tilbringer hovedparten af deres liv langt fra vandløbet, og i denne periode er de uafhængige af vandkvalitet og fysiske forhold i vandløbet. I stedet er det andre faktorer, der spiller ind, Det er under opholdet i saltvand , at fiskene skal have hovedparten af deres tilvækst, og det er derfor vigtigt at føden er rigelig, Den danske laks svømmer til områder i Atlanten, og er derfor også relativt uafhæng ig af miljøtilstanden i fjordene, Det er anderledes med havørreden, Den vandrer kun sjældent langt væk fra sit ,hjemmevandløb", og det betyder, at en stor del af den danske havørred bestand tilbrin-

bekendtgørelser med restriktioner for fiskeriet i lokalområder (for eksempel i Ringkøbing, Nissum og Hjarbæk fjorde), og det må forventes, at der fremover vil blive lavet lokale bekendtgørelser for fiskeriet flere steder i landet. Landsudvalget hilser dette velkomment.

Lokale bekendtgørelser

Foto: Kaare Manniche Ebert

ger lang tid i fjorde og andre kystnære områder, De er derfor afhængige af miljøtilstanden i disse områder,

Andre trusler En anden stor trussel mod de havvandrende laksefisk er fiskeriet med faststående redskaber i de marine områder, Mange vandløb har i dag kun

en mindre bestand af havvandrende laksefisk, og denne bestand er sårbar overfor fiskeriet med faststående redskaber, Mange steder vil det således være svært at vende bestandsudviklingen, selvom man forbedrer mulighedeme for laksefiskene oppe i vandløbet. I erkendelse af dette, er der i de senere år blevet lavet særskilte

En lokal bekendtgørelse vil langt bedre kunne tage højde for lokale forhold end en generel lovgivning, der skal være dækkende for hele landet. Der vil derfor ligge en stor udfordring for foreningerne og amtskredsene rundt i landet i de kommende år, Det bliver nemlig de lokale tillidsfolk, der skal medvirke ved forhandlingerne om nye lokale bekendtgørelser, Vil man have indflydelse på udformningen af bekendtgørelserne, er det nødvendigt at deltage i disse forhandlinger, og det er måske en af de største og vigtigste arbejdsopgaver, der ligger og venter for foreninger og amtskredse i de kommende år. D

Tema: De Danske fiorde Miljøti1standen i de danske fjorde Peter Bondo, Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg, skriver om betydningen af næringssalte, meteorologi og fysiske forstyrrelser for miljøtilstanden i de danske fjorde. side 2-5

Mariager Fjord

Fiskerireguleringer i

de danske fjorde Det er nu et år siden, at iltsvindskatastrofen i Jens K. Thygesen, Mariager Fjord indtraf. forretningsfører for Grete Fallesen, Leder for Danmarks SportsfiskerHav- og Kystafdelingen i forbund, beskriver i denÅrhus Amt, beskriver ne artikel de fiskerihvad det var, der skete reguleringer der er lavet for et år siden, og hvori Ringkøbing, Nissum og dan tilstanden siden har Hjarbæk Fjorde. ændret sig. side 6-8 side 9

Vandmiljøplan II

Ringkøbing Fjord

Hvilken effekt kan man forvente at den nye Vandmiljøplan vil få for de danske vådområder? Gitte Blicher-Mathiesen og Torben Moth Iversen fra Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg beskriver de forventede effekter. side 10-11

Ændret slusepraksis for Ringkøbing Fjord har medført store forandringer for fjorden. Blandt andet er sigtdybden i fjorden steget fra 0,6 meter og op til 3-4 meter, skriver Martha Laursen fra Ringkjøbing Amt. side 12-14 MILJØ 1 VAND


r

Så længe bøgen spejler... Af Peter Bondo Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser VM i fodbold er ovre. De mange roligans, der højt lovsang de danske blå bølger for øjnene af milliarder af TV-seere verden rundt, er rejst hjem . Og Tour de France er slut. Ikke mere spalteplads om de lidelser, Danmarks eneste kongeørn har måttet igennem . Sportssiderne er skrurnpet ind, og medierne har fået plads og tid til at dække en anden tilbagevendende dansk begivenhed: Iltsvind i de indre danske farvande. Vort højt besungne salte vand har det ikke for godt. Alt for mange næringssalte har bragt fjorde og kystvande ud af balance, og et kraftigt trawlfiskeri gør det svært for planter og dyr at få fodfæste igen.

...sin top i bølgen blå Det er høsttid, og det er iltsvindstid . I sensommeren og det begyndende efterår får vi norrnalt den årlige erindring om, at iltforholdene er dårlige i mange danske marine områder. De næringssalte, der ikke er gået i høstudbyttet på markerne, giver istedet høj produktion af alger i fjordene og kystvandene. Og der skal ilt til at omsætte de mange algeeeller, når de dør hen - masser af ilt. Iltsvind er blevet et nyt og kompliceret ord i det danske sprog på linie med betalingsbalance og valutaunderskud. Omfanget af iltsvind er blevet en noget tåget målestok for miljøtilstandenunder bølgen blå. Men en ting er ganske klar: Vi har mange flere iltsvindshændelser i dag end tidligere, og arealerne, der bliver ramt af iltsvind, er øget /1/,/2/

Muslingeskrab i Vejfe Inderljord. Undersøgelser har vist, at tunge trawlende redskaber slår over 90% af alle bundlevende organismer ihjel.

Alle med en smule interesse i miljøproblemer kender historien om vandmiljøplanens optakt. Trods mange klare dokumentationer af problemer med iltforholdene i de marine områder, var det småt med politiskeinitiativer. Men et TV-hold var på pletten på Gilleleje Havn en oktoberdag i 1986 og kunne samme aften i TV-avisen vise billeder af en spand døde hummere fra Kattegat. I kølvandet på udsendelsen fulgte en massiv kampagne for et bedre havmiljø, bl.a. fremført af Danmarks Naturfredningsforening. Det skabte en hektisk politisk aktivitet, og efter et bemærkelsesværdigt kort beslutningsforløb blev Vandmiljøplanen fremsat d. 31. Januar 1987. Havmiljøet skulle reddes ved at nedsætte kvælstofbelastn ingen med 50% og fosforbelastningen med 80%. Med Vandmiljøplanen, eller "Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med

Meteorologi Hydrografi

Næringsbelastning

Fysiske forstyrrelser

næringssalte", som planen officielt hedder, løb de samlede investeringer for et bedre havmiljø op i ca. 12 milliarder kroner. I forlængelse af Vandmiljøplanen blev der igangsat et overvågningsprogram, der skulle dokumentere effekterne af indsatsen. Overvågningsprogrammet koster hvert år ca. 180 millioner kroner.

Tre betydende faktorer Tolv år efter Vandmiljøplanens vedtagelse og med et hav af miljørapporter og tilstandsrapporter i bagagen, er iltsvindsproblematikken stadig lige aktuel. Man skal vitte rli g have de optimistiske bri ll er på for at se generelle forbedringer af havmiljøet. Den ganske betydelige økonomiske satsning bag Vandmiljøplanen har desværre ikke givet Danmark et væsentligt bedre havmiljø med gode iltforhold og et varieret plante- og dyreliv. Lettere forsimplet er tre hovedfaktorer altafgørende for det marine miljø: Meteorologi/hydrografi, næringstilførsel og fysiske forstyrrelser (Figur 1). Meteorologien kan vi endnu ikke kontrollere, men vi har gode muligheder for at påvirke de to andre hjørnesten, hvis vi ellers vil gøre en helhjertet indsats for de betydelige dele af Danmarks miljø, som kystvandene og de åbne farvande udgør.

N æringssalte og meteorologi Figur l: Meteorologi og hydrografi, næringstilførsel og fysiske forstyrrelser er tre hovedfaktorer, der er afgørende for miljøet i ljordene og kystvandene.

MILJØ 2 VAND

Vandmi ljøplanens primære mål var at reducere tilførslen af næringssalte til vandm iljøet. For de indre

danske farvande er udvaskning af kvælstof fra det åbne land og nedfald fra atmosfæren de vigtigste kvælstofkilder. Udvaskningen fra land er størst om vinteren, hvor nedbørsmængderne er størst, og hvor planterne kun i ringe grad tilbageholder næringssaltene. Kvælstofindholdet i atmosfæren stammer hovedsageligt fra ammoniakfordampning fra landbruget og kvælstofi lterfra forbrændingsprocesserne. Og der er kun sket ubetydelige reduktioner af de to kilder. Overordnet betragtet er det derfor ikke muligt at måle en generel reduktion i kvælstofkoncentrationerne i de danske farvande / 3/ Enkelte år har specielle meteorologiske forhold dog hjulpet på vej. Meget lave nedbørsmængder reducerede kvælstofbelastningen af kystmiljøet ganske betydeligt i både 1996 og 1997. Naturens eget eksperiment løftede sløret for, hvad vi kan forvente, hvis vi reducerer kvælstofudledningen, som besluttet for mere end tolv år siden. Og det var et positivt fremsyn: Flere steder reagerede naturen hurtigt med synlige forbedringer målt som mindre algemængde, bedre lysgennemtrængelighed og bedre iltforhold. Der er nemlig en simpel sammenhæng mellem kvælstofmængderne i vandet, mængderne af planktonalger og dermed Iys- og iltforholdene for bundens planter og dyr (Fig ur2). Modelberegninger viser, at en halvering af kvælstof tilførslen vil reducere mængden af planktonalger med 25% og vil øge det bevoksede areal med ålegræs i danske kystvande med mere end 20% inden for en re lativ kort tidshorisont /4/ Den naturbetingede reduktion i kvælstof tilførslen var et spændende forsøg udført i stor skala, der understøttede modelberegningerne og understregede, at en mindre kvælstoftilførsel relativt hurtigt giver et forbedret vandmiljø. Men forbedringerne ophører, når kvælstoftilførslerne atter stiger. Men indsatsen med Vandmiljøplanen har ikke været spildt, når man betragter de marine miljøer. Som det er de fleste bekendt, har udbygningen af rensean læg og rensning af industrispildevand betydet, at tilførslen af kvælstof og fosfor fra punktkil der er reduceret som foreskrevet i


vandmiljøplanen. Og det har fak tisk en effekt alleri nderst i fjordene, hvor afstrømningen fra land har størst betydning. Reduktionen af kvælstofmængdeme i spildevandet slår igennem i de indre dele af fjordene i sommermånederne, hvor kvælstofudvaskningen fra det åbne land er minimal, og hvor vandets opholdstid i fjordene samtidig er relativ lang. I sommermånederne kan man derfor nu flere steder i de indre dele af fjordene opleve færre alger i vandet og mere lys til havbunden på det lave vand; forbedringer, der skyldes mindre kvælstofmængde r.

Kvælstof eller fosfor I modsætning ti l kvælstof er der gennem de seneste år sket et entydigt fald i fosforkoncentrationerne i de kystnære vande, både i vinter- og sommerhalvåret. Den vigtigste fosforkilde var tidligere spildevand fra industri og beboelse, og den effektive fosforrensning har givet en meget betydelig reduktion i fosfortilledn ingen ti l kystvandene. Det betyder, at forho ldet mellem fosfor og kvælstof langsomt ændrer sig i tilførslerne til kystvandene og i fjordenes vand. Det bliver derfor nu ofte diskuteret, om fosfor alene kan begrænse algevæksten i kystvandene. Algerne bruger - som en grov tommelfingerregel- 7 gange så meget kvælstof (N) som fosfor (P) (målt på vægtbasis; på mol basis bruger de 16 gange så meget N som P). Når N/P forholdet er større end 7, kan fosfor derfor potentielt begrænse algernes vækst. Og N/ P forholdet er nu faktisk større end 7 i de fleste danske fjorde frem til maj. Så længe solen står lavt på himlen, er det imidlertid lyset, der begrænser algernes vækst, men i det tidlige forår (marts-maj) kan tilgængeligheden af fosfor være afgørende for algernes væ~st. Gennem sommeren, hvor der er de bedste vækstbet ingelser, sker der en ganske betydelig frigivelse af fosfor fra havbunden til vandet. Det betyder, at N/ P forholdet bliver lavere end 7, og at kvælstof begrænser algevæksten gennem sommeren og efteråret. Fosfor kan altså begrænse algevæksten i det tidlige forår, mens tilgængeligheden af kvælstof begrænser væksten gennem resten af vækstsæsonen . Det er ikke muligt at lave en tilsvarende sammenhæng mellem fosforkoncentrationen i havet og algemængden, som den der er vist for kvælstof på Figur 2 . Så

længe den samlede kvælstoftilledning til kystvandene ikke begrænses effektivt, skal vi derfor ikke forvente at se markante forbedringer af tilstanden i vore fjorde og kystnære områder.

Iltsvind og meteorologi De danske farvande er særligt udsatte for iltsvindshændelser. Fra nord kommer det tunge og salte Nordsøvand ind i Kattegat, og fra syd kommer det mere ferske og lette østersøvand. De to vandmasser lægger sig oven på hinanden, og det giver en kraftig lagdeling af vandsøjlen. Lagdelingen vi rker som et låg, der hindrer ilttilførslen til bundvandet. Når iltforbruget ved havbunden er større end ilttilførslen, opstår der iltsvind. Man kan populært sige, at det er næringssaltene, der giver grundlaget for at et iltsvind kan opstå, men at det er de hydrologiske og meteorologiske forhold, der betinger, at det sker. Jo flere næringssalte i de kystnære systemer, jo større er risikoen for et omfattende iltsvind, hvis de fysiske forho ld giver grundlag for det. SommerE!n i år (eller mangel på samme) er et godt eksempel. Der er de samme mængder næringssalte i vandet som tidligere, men det kolde og blæsende vej r har forskånet os for iltsvind frem til august. Men tilsmiler vejrguderne os med en indian summer i august og september er byggestenene stadig klar til at opbygge et kraftigt iltsvind. Episoden i Mariager Fjord sidste sommer er et andet eksempel på samspillet mellem belastning og meteorologi. Fjorden er en tærskelfjord med et dybt hul i midten af fjorden, kaldet "dybet". I "dybet" er der en effektiv lagdeling af vandmasserne, der har givet iltfrie forhold i det dybestliggende vand så langt tilbage, der eksisterer data. Den høje tilførsel af næringssalte gennem mange år har forstærket iltforbruget i bundlagene af "dybet" og rykket grænsen mellem iltfrit og iltholdigt vand højere op i vandsøjlen. I 1997 var der som nævnt generelt lavere afstrømning fra land end normalt, men en lang periode med varme og svag vind fremkaldte en lagdeling højt oppe i vandsøjlen . Under iltfrie forhold dannes der svovlbrinte, der er stærkt giftigt for planter og dyr, og som er stærkt iltforbrugende, når det kommer op i den iltholdige del af vandsøjlen. Da lagdelingen og dermed svovlbrinten nåede højt op i vandsøjlen i

"dybet", løb svovlbrinte i bogstaveligste forstand ud over randen af dybet i fjorden og "oversvømmede" de lavvandede områder. Det var derfor, iltsvindet indtraf så momentant i hele fjorden, som tilfældet var. Det siger sig selv, at iltsvinds- hændelser er svært destruktive for livet i fjordene. Dels kvæler lave iltkoncentrationer følsomme organismer, og ved iltmangel kan frigivelsen af svovlbrinte til vandsøjlen slå stort set alt liv ihjel.

Det forarmer de biologiske samfund og har en selvforstærkende effekt på kommende iltsvindshændelser.

Fysiske forstyrrelser Forstyrrelser af havbunden med skrabende fis keredskaber har en ganske voldso m men ofte overset påvi rkning af miljøet i fjordene og de kystnære områder. Trawl pløjer sig igennem de øverste cm af sedimentet og skader på sin vej både planter og dyr. Undersø-

~

~ 100 ..:

a. ;;,

o

e

o

o

~ Ol

2:

00

o

10

Q)

'O

Ol

c

ru

E c o

xc ru

o:::

1000

100

Total-N (lJg pr. liter)

12 o

10

-S

o

8

Q)

'O .D

>-

'O

6

() Q)

4

:9o

o o

E()

o

Cl)

o o

2

o

rfJ o o o

o

o

o ;)

o

ro

o o o o

o o

o

o

rff

t9°cll o

10

100

Klorofyl (lJg pr. liter)

8 E

o o

o

6

Q)

Ul

o

Ol Q)

o o i$ o o

o IJ o o o '0"'0 o o g 001 o

4

o

'O .D

>-

O

00

g

c

~

o

2

o o

o Ol

cP° 8 o

CD

Ol

o 00

000

008

m

o

o o

o

go o ao o 00 o

o

9

o o

O

200

500

1000

2000

Total -N (lJg pr. liter) Figur 2: Der er en nøje sammenhæng mellem koncentrationen af kvælstof og mængden af planktonalger i kystvandene (A). Mange planktonalger betyder, at lyset trænger kortere ned i vandet. Lysgennemtrængeligheden er her udtrykt ved secchidybden, der er den dybde, hvor man kan se en nedsænket hvid skive (B). Når lyset ikke når ned til bunden, kan ålegræs ikke overleve. Derfor er der en nøje sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og den dybde, hvortil ålegræs kan vokse (C). Der er ikke en tilsvarende sammenhæng for fosfor. Omtegnet efter IB/.

MILJØ 3 VAND


120 100 en c

o +-' o O - ,.... o ~

(]) C)

80 60

C

1600

,, ,, ,, ,, ,, , ~

;;:'\

.. ,,, • ,, ,

o

:::J

l,,

~

-en

1200 en c 3

PJ

::l

a.

,

800

,

::l

E 40

octS

\.

((}

:::J

co

CD .,

.......

........ ,'

o

, ...... ~ ~ Konsumlandinger

20

~

:::J

en

.......... ,

,, ,

400

.

##~ ~

,

~

#

#

,

##

O

O

1981 1983 1985 1987 1989 19911993 1995 Figur 3: Muslingefiskeriet i Limijorden er steget med 1400% siden 2. verdenskrig. Siden begyndelsen af 1980'erne er landingerne af muslinger næsten tredoblet. I samme periode er landinger af konsumfisk faldet drastisk og er nu næsten uden betydning for fiskeriet i Limijorden. Omtegnet efter / 9J.

...

gelser har vist, at de tungeste trawlende redskaber slår mere end 90% af alle bundlevende organismer ihjel, og for den sydlige del af Nordsøen har man beregnet, at havbunden trawles tre-fire gange om året 15/. Også i de indre danske farvande ligner havbunden flere steder en gold, nøgen, harvet efterårsmark. I fjordene er specielt trawling efter muslinger på lavt vand hårdt for miljøet. I Limfjorden er fiskeriet efter blåmuslinger steget med 1400% siden 2. Verdenskrig, og i dag landes der ca. 100.000 tons muslinger om året. Til gengæld er det erhvervsmæssige fiskeri efter konsumfiskeri reduceret med mere end 96% i samme periode (Flgur3 ). Specielt erfiskeriet efter ål, skrubber, rødspætter og torsk gået voldsomt tilbage. Fiskeriet efter ål har tidligere været det økonomisk vigtigste fiskeri i Limfjorden, men fra 1978 og frem til 1994 erfiskeriet reduceret med mere end 90%, og i dag landes der mindre end 10 tons ål om året i Limfjorden. På landsplan var

MILJØ 4 VAND

reduktionen i ålefiskeriet ti l sammenligning kun ca. 30% i samme periode. Også i Lillebælt-området er fiskeriet efter muslinger eksploderet de seneste år. De årlige landinger af blåmuslinger er mangedoblet, selvom antallet af både ikke er steget voldsomt ( Figur4 ). Muslingebådene er blevet større og mere effektive og kan nu skrabe muslinger på ganske lavt vand. De skrabende redskaber ødelægger bl.a. ålegræs i kystvandene. Og ålegræs er en vigtig brik for hele økosystemet. Der er altid rigelige fødemængder i ålegræsområderne, og planterne har afgørende betydning for fiskenes levevilkår både som opvækstplads og skjulested for zooplankton, fiskey.ngel og fisk. Endvidere er ålegræsbede opholdssteder for muslinger og sækdyr, der filtrerer planktonorganismer ud af vandsøjlen, ligesom planterne tilbageholder næringssalte. Ålegræs har også stor betyd-

ning som fødekilde for havfugle. Den store tilbagegang i udbredelsen af ålegræs har betydet flere ophvirvlede sedimentpartikler og en større erosion af kysteme. Ophvirvlede sedimentpartikler bidrager i dag mere til det uklare vand i Limfjorden end planktonorganismerne i vandsøjlen 16/.

Trawling på lavt vand Et af de klare mål med at reducere næringstilledningen var at øge udbredelsen af ålegræs i kystvandene. Ålegræs spredes kun meget langsomt ved vegetativ formering (ca. 25 cm om året). Skal planten brede sig , skal det ske via frøspirring. Men planterne er yderst sårbare for fysiske forstyrrelser, og frøplanter overlever ikke en overtrawling. Flere steder er vandkvaliteten tilstrækkelig god til , at ålegræs kan vokse på større .d ybder end 5 meter. Det harmonerer ikke med, at det kun er i Limfjorden, man har restriktioner på, hvor lavt der må skrabes muslinger. Her er dybdegrænseme i visse områder

3 meter; i andre områder så lave som 2 meter. I resten af landet er der slet ingen restriktioner på tilladte dybder. Bådene skal have en dybdegang på 1,6 meter, men ved højvande er de i stand til at skrabe muslinger meget tæt ved kysterne. Det synes ude af proportion at ofre mange millioner kroner på at gøre vandmiljøet egnet til vækst af bundplanter og bunddyr, mens vi samtidig tillader trawling efter muslinger på lavt vand. I andre lande, New Zealand eksempelvis, foregår alt muslingefiskeri ved opdræt på liner i vandsøjlen 17/. Forsøg her i landet har vist, at vi også i Danmark kan dyrke store kødfulde muslinger på tilsvarende vis. Et opdræt, der stort set ingen indflydelse har på det omgivne miljø. Det æstetiske problem med bøjer på vandoverfladen kan også løses, så muslingebrugene stort set ikke kan ses fra land. Skal vi tilbage til fjorde med et varieret plante- og dyreliv, er det tiden at sætte gang i en bærbar


udvikling, hvor muslingeopdræt på liner afløser ødelæggende fysiske forstyrrelser af havbunden med trawlende redskaber.

Og gamle Danmark skal bestå Det er svæ rt at vise, hvordan ti lstanden virkelig er under bølgen b lå. Vi ser dagligt røgen , der vælter op af skor~tenen . Vi kan se skove, der er gået ud pga. af ammoniaknedbør eller sur regn, og vi kan mærke udstødn ingen fra bilerne i vore næser. Men vi har ikke på tilsvarende vis en daglig oplevelse af en forarmet havbund. De årl ige iltsvindskort er et barometer for tilstanden, men de færreste af os forbinder et stereotypt kort med en kedelig, hensygnende havbund. Måske er den manglende visuelle anskueliggørelse en af de vigtigste grunde til, at problememe under havoverfladen ikke bliver taget mere alvorligt end ti lfældet er. Vandmiljøp lanen var et skridt i den rigtige retning. Den nye vandm iljøplan er atter et rigtigt skridt. En signif ikant reduktion af kvælstof ti lførslen til kystområderne er afgørende for et bedre havmiljø. Endvidere skal vigtige organ is-

mer i marine økosystemer have tid og ro for at udvikle stabile samfund. Ålegræs, makroalger, muslinger, bundfauna, sækdyr og en varieret fiskebestand bidrager alle til at styrke og fastholde en permanent forbedring af miljøforholdene i fjordene og de kystnære om råder. Det er vigtigt at forstå, at vi ku n genopretter de ønskede forhold , hvis vi undgår iltsvind og konstante forstyrrelser af havbunden. Derfor må en reduktion i næ ringsbelastningen følges op af et m ere fornuftigt brug af trawlende fiskeriredskaber. Fiskeriet og dets effekter på miljøet må inddrages i debatten, når vi vurderer de faktorer, der påvirker miljøet i kystvandene. Indsatsen fra landbrug og fiskeri må gå hånd i hånd , hvis forhol dene skal blive bedre under den blå overflade, hvor bøgen spej ler sin top. D

Biografi: Peter Bondo C hnstensen er sen iorforsker ved Danmarks MilJøundersøgelser, Afdeling for Sø- og FJordøkologi, Silkeborg

Referencer / 1/ Christensen, P Bondo (red.) ; Møhlenberg, F.; Lund-Hansen , L.; Borum, J.; Christiansen, C. ; Larsen, S.E.;Hansen, M.; Andersen, J.; Kierkegaard, J. (1996). Havmiljøet und er forandring? Konklusioner og pe rspektiver fra Havforskningsp rogram 90. Havforskning fra Miljøstyrelsen , nr. 61. / 2/ Havet omkring Fyn, Fyns Amt, 1990 / 3/ Kaas, H.; Møhlenberg, F.; Josefson, A.;Rasmussen , B.; Krause-Jensen, D.; Jensen, H.S.; Svendsen, L.; Windolf, J.; Middelboe, A.; Sand.Jensen, K.; Pedersen, M.F. (1996). Marine områder. Danske fjorde - status over miljø1ilstand, årsagssammer}hænge og udvikling. Faglig rapport fra DMU , nr. 179. / 4/ Paaby, H.; Møhlenberg , F. (1996). Kvælstofbelastning af havmiljøet. Temarapport fra DMU 1996/ 9. /5/ Gislason, H. (1996). Ecosystem effects of fishing activities in the North Sea. Marine Polution Bulletin 29: 520-527

/6/ Olesen, B. (1996). Regulation of light attenuation and eelgrass Zostera marina depth distribuation in a Danish embayment. Marine Ecology Progress Series 134: 187-194. / 7/ Mussel Industry, Environmental Po licy. (1997) Lincoln Environmental, Lincoln University, Cantebury, New Zealand. /8/ Ærtebjerg, G.; Sanbeck, P. ; Agger, C.T.; Rasmussen, B.; Kaas, H.; Jensen, J.N .; KrauseJensen, D.; Christensen, P. Bondo. (1993). Vandmiljøplanenes Overvågni ngsprogram 1992 . Marine om råder. Fjorde, kyster og åbent hav. Faglig rapport fra DMU, nr 89. / 9/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Miljø og En erg im in isteriet; Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt; Viborg Amt. (1997). Li mfjorden til debat. Debatoplæg om fremtidens fiskeri i Limfjorden. (1997). /10/ Sørensen, HL (red .), Vejle Amt (1997). På kurs mod et rent hav. Debathæfte til Regionplan 1997

...Cl)

C

O

('Ij ......

40

30

.!::O

,,-O

CDO O)

~

C-"Cl)

:::l

...... CD > ('Ij

E ..c .offi

o('lj ......

-ro ('Ij

"- O> CD

O

0) ,

Q

.C

35

25

Antal fartøjer

30

20

25

15

20

Nettolandinger

15

Cl)

-0"-

c2 ('Ij Cl)

0>0

3

O <O C (f)

OJ:::l

ffi<o

.-CD

. ::::J -

O>

00 := CD CD O)

<

(f)

'7\

CD CD

.-

Z ......

~.

CD .-

Cl)

CD

>

60

65

70

75

80

85

90

95

Figur 4: Muslingefiskeriet er steget eksplosivt i specielt Horsens Fjord, Vejle Fjord og områderne ud for fjordene. Syv både fisker i dag mange gange flere muslinger end 35 både gjorde tilbage i begyndelsen af 1960'erne. Tallene stammer fra den vestlige 0stersø og Bælthavet, men 213 af muslingerne fiskes i farvandene ud for Vejle Amt - primært Horsens og Vejle Fjord. Data fra I lD/. MILJØ 5 VAND


Mariager Fjord og

hvorfor døde den, hvad sker der fremover Af Grethe Fallesen, Århus Amt

og andre naturområder. Arealanvendelsen afviger ikke væsentligt fra gennemsnittet i Århus og Nordjyllands amter.

I slutningen af august 1997 blev Mariager Fjord erklæret død under stor medieomtale. Døde fisk og blåmuslinger skyllede op på land, og der lugtede af svovlbrinte overalt langs fjorden. Mariager Fjord er ved at komme til hægterne igen. Men hvad var det der skete i 1997? Hvad var årsagerne? Hvor længe varer det inden fjorden er "normal" igen. Hvordan ser fremtiden ud for Mariager Fjord?

Dyre- og planteliv fra 1979 til iltsvindet i 1997 Nordjyllands Amt og Århus Amt har siden 1979 regelmæssigt lavet undersøgelser i Mariager Fjord og har derfor et godt kendskab til fjorden og udviklingen i miljøtilstanden. Resultaterne af undersøgelserne kan ses i /1/ og /2/.

En tærskelfjord Mariager Fjord, som er den længste af de østjyske fjorde (42 km), er en såkaldt tærskelfjord. En tærskelfjord har en dyb indre del og en lavvandet ydre del. I inderfjorden er vanddybden stor, op til 30 meter ud for Mariager, mens yderfjorden er lavvandet, 0-2 m se figur 1. I begyndelsen af 1960'erne blev en betydelig del af det lavvandede område i den yderste del af fjordens sydside inddæmmet af flere omgange. Yderfjorden gennemskæres af en smal, 7 m dyb sej lrende, der holdes åben af tidevandet. En trediedel af vandet i Mariager Fjord stammer fra ferskvand, der kommer fra de åer og bække, der løber til Mariager Fjord, mens to trediedele af vandet stammer fra Kattegat. Saltvand ertungere end ferskvand, og derfor vil det salte re vand fra Kattegat lægge sig i bunden af inderfjorden.

Tilførsel af kvælstof og fosfor til fj orden

Saltholdigheden i inderfjorden er i den største del af året ensartet fra overfladen og ned til omkring 10 meters dybde på grund af vindens omrøring . Figur 2 viser et længdesnit af fjorden. Med års mellemrum vi l de dybe dele af inderfjorden få tilført nyt Kattegatvand i forbindelse med stormvejr. Dette betyder, at vandet opholder sig lang tid i inderfjordens dybe lag . Efter 17 måneder vil der stadigvæk være halvdelen af det oprindelige vand tilbage. I

in derfjordens øvre lag er opholdstiden kortere. Her vil der efter 3 måneder være halvdelen af det oprindelige vand tilbage, hvilket er lang tid sammenlignet med andre fjorde. I yderfjorden transporteres to trediedele af det oprindelige vand væk inden for en måned/1/. Oplandet til Mariager Fjord er på 572 km 2 , hvoraf 66% er opdyrket, 17% er dækket af skov, 9% er bebygget mens de resterende 8% udgøres af søer, vådområder

Mariager Fjord tilføres store mængder næringssalte fra byer, dambrug og landbrug. Udviklingen i tilførslen fra 1978-1997 fremgår af figur 3. For fosfor ses et markant fald i tilførslerne fra land. Red uktionen i fosfortilførslen skyldes først og fremmest den forbedrede rensning af spildevandet fra byerne. For kvælstof ses der ikke nogen udvikling i tilførslerne. Spildevandsbidraget er faldet lidt, men udgør kun en lille del af den samlede tilførsel. Kvælstoftilførslen fra landbruget varierer med afstrømningen og er derfor højest i "våde" år.

Plan te- og dyreplankton Tilførslen af næringssalte fra land og vandets lange opholdstid i Mariager Fjord medfører høje koncentrationer af næringssaltene kvælstof og fosfor.

Mariager Fjord Hobro

Muriager

I

o

I IO I

Dunw ,

Hadsund ' YDERFJORD

20

/

30

40 km

Sejlrende ~--

________________

~IO

r----------------------4 w '------..;...---------------l :lOm Figur 1: Kort over Mariager Fjord og oplandet til fjorden.

MILJØ 6 VAND

Figur 2: Længdesnit af Mariager Fjord.


I gennemsnit er koncentrationerne o m sommeren blandt de højeste og om vinteren markant højere end de fleste øvrig e danske fjorde og bælter. De sto re mængder af næringssalte giver meget gode vækstbetingelser for planteplanktonet i Mariager Fjord. Produktionen af planteplanktonet er 2-4 gange højere end i andre danske hav- og fjordområder og ligger på omkring 800 g kulstof pr. m 2 pr. år. Selvom Mariager Fjord fortsat har "Danmarksrekorden i planteplankton " er mængden trods alt faldet efter at spildevandsrensningen blev forbedret. Planteplanktonet findes stort set kun i de øverste, omrørte 10-15 m af vandsøjlen . Planteplanktonsamfundet i Mariager Fjord består af meget få arter, der er karakteristiske for næringsrige vandområder. Bestanden af dyreplankton f. eks. van dlopper - er meget lav, til trods for at der nok af planteplankton, de kan æde. Årsagerne ti l dette er, at dyreplanktonet i stort omfang bliver ædt af små vandmænd, og at dyreplanktonets æg dør, hvis de ender i det iltfrie bundvand med svovlbrinte. Bundvandet er imidlertid ikke helt uden liv, da en række encellede organismer har specialiseret sig i at leve i dette tilsyneladende ugæstfrie miljø.

planteplankton , som de filtrerede fra vandet. Muslingerne i inderfjorden åd omkring 20% af den mængde kulstof, planteplanktonet producerede. Sammen med blåmuslingerne levede der en del forskellige arter af børsteorme og krebsdyr. På lavt vand fandtes sandmuslinger og hjertemuslinger. Fra 10 meter og nedefter er fjorden iltfri det meste af året, og der findes derfo r ikke noget højere dyreliv. Den yderste del af Mariager Fjord er meget lavvandet og ligner på mange måder Vadehavet. Her består fjordbundens dyreliv først og fremmest af

Det er ikke kun planteplanktonet, der har gode vækstbetingelser so m følge af de høje næringssaltkoncentrationer. Hurtigtvoksende enårige alger, især søsalat, forekommer i store mængder i fjorden. I de mest beskyttede vige ligger søsalaten ofte i tyk ke lag i sommerperioden og kan bortskygge de fasthæftede bundp lanter. De store mængder epifyter på ålegræs og havgræs er også et sikkert tegn på stor næringssalttilførsel. Epifyter er planter, der vokser på andre planter. I den yderste del af fjorden er der store lavvandede områder, som er velegnede til ålegræs og havgræs. Ålegræsset er levested for mange smådyr som giver føde til fisk. Også fugle kan lide åle- og havgræs: Lysbuget knortegås, knopsvane og pibeand æder ålegræs så langt som halsen rækker, og blishønen dykker efter det.

Blåmuslinger og andre bunddyr I inderfjorden var bunden dækket af blåmuslinger fra ca. 2 til 10 meters dybde indtil iltsvindet i 1997. Muslingerne levede af

Iltsvindet i 1997

Før iltsvindet bestod fiskebestanden i Mariager Fjord af standfisk, som opho ldt sig i fjorden hele året og af fisk, der i bestemte perioder trak til fjorden fra Kattegat og fra ferskvandstilløb til fjorden. En del af fiskebestanden stammede fra udsætning af havørred og ål. Blandt standfiskene var skrubben den mest udbredte, men derudover fandtes ålekvabbe, kutling og hundestejle. Af indtrækkende fisk fra Kattegat

Sommeren 1997 var stille, varm og solrig . Vinden skabte derfor kun meget lidt omrøring i vandet og tilførslen af ilt fra luften var derfor meget begrænset. Den meget begrænsede ilttilførsel kunne slet ikke dække den mængde ilt, som blev brugt, bl.a. af blåmuslinger og af planteplankton og bakterier i vandet. Det betød, at de blåmusl inger, der sad længst ned, døde og bidrog til at øge iltforbruget og svovlbrintemængden ved deres forrådnelse. Dermed bevægede den iltfrie og svovlbrinteholdige zone sig op ad og slog flere muslinger ihjel. Efter en kraftig opblomstri ng af planteplankton i fjorden i midten af august steg iltforbruget yderligere. Den 20. august var der iltsvind på dybder over 6 meter, og den 25. aug ust var der iltfrit helt op i overfladen - se figur 4. Ved kraftigt iltsvind frigives svovlbrinte fra bunden, Svovlbrinten vil ved passagen gennem vandsøjlen opbruge ilten, og der dannes hvidlige svovl korn i vandet. Derfor fik vandet i fjorden et "mælket" udseende. Svovlbrinteafgivelsen fra vandet var så kraftig, at der stank af rådne æg langs fjorden i en lille uges tid . Den 4 . september var der stadig iltfrie forhold i overfladen. Få dage senere kom der hård vind og kul ing fra vest, og herved started e en geniltning af de øvre vand masser. Selvom det blæste kraftigt, var der efter 5 uger endnu ikke op nået 100% mætning i den øvre vand masse i d en centrale del af Inderfjorden.

t Nlår

Towl-N

IROO

t?

1600 1400 1200 I (XXI KtXl 6(Xl 4(Xl 2(Xl

P

P-:

i;<

~ v~

1%

~ ~~ ~v. v: r; V ~ liv: , ~ ~~

~ '~

i'" ' "

~~~

'(

17

r~~V,~~ v.v.~

lI~r~IJ:V 1J:r,., ~ III! . ri' III!

~

~v, /.v, ~I/ ~~

~

/.

~~~

o

t?~t7

v.~

", ",

"

~~

V

'v.

r- '

P/~ r

90

,

~

~

[{~ .~ ~~

I~

~

~~ [!~

/

~~~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

f--' Il.

~ V

~~ ~ TOlal-P

p,

80

m

70

~

" "

)0

40

30

""

"

,

111m/år

fandtes sild, brisling, hornfisk samt ål, mens der trak ørreder og ål til og fra ferskvandstilløbene.

Fisk

c(X)()

!lO

Ålegræs og søsalat

sandmusli nger, hjertemuslinger, dyndsnegle, børsteorme, tanglus og tanglopper.

Vand

Døde fisk og bunddyr -'00

150

100

50

~ "

Atmosfære Landhmg Damhrug fndu,tri/kap.5

Spredt bebyggelse Rcgnvandshetingcdc afl\lh Rensningsanlæg Nawrhidrag

Figur 3: Tilførsel af kvælstof, fosfor og vand fra land til Mariager Fjord, 1978-1997. Belastningen er opsplittet på bidraget fra de forskellige kilder.

Stort set alt liv i inderfjorden døde af iltmange l og svovlbrinteforgiftning - se billedet på næste side. I dagene 25.-29. august blev der fundet store mængder af døde fi sk og bunddyr fra Hobro til Hadsund. De døde fisk bestod af alle de arter, der normalt forekommer i fjorden : Ørreder, skrubber, ålekvabber, småsild, hundestejler, kutlinger og ål. Der blev desuden fundet døde børsteorme og muslinger langs kysten og dykkeru ndersøgelser viste, at alle blåmuslinger og krabber på skrænterne var døde /3/.

Ålegræsset er skadet Iltsvind og svovlbrinte påvirkede ålegræs og havgræs i hele inderfjorden og i yderfjorden ca. ud til Havnø Hage. Under iltsvindet MILJØ 7 VAND


()

g w Cl co

Biografi 'l 180 160 140

IO

Grethe Fallesen er biolog og afdelingsleder for Hav og Kyst Afdelingen, Århus Amt.

120 15

100

·20

80 bO

r

Cl

40 20

25

skyllede utroligt store mængder ålegræs op på breddeme langs fjorden - bl.a. øst for Hadsund. Ålegræsplanteme var hele, men var al le rådnet over i et punkt nederst på skuddene pga. langvarige dårlige iltforhold. Efter iltsvin-det blev der i inderfjorden fundet en del døde skud og rødder fra ålegræs og udbredelsen af havgræs var reduceret.

Afgørende årsager til iltsvindet Den grundlæggende årsag til det kraftige iltsvind i 1997 var den store tilførsel af næringssalte til fjorden. På grund af det begrænsede vandskifte er Mariager Fjord fra naturens hånd meget sårbar overforforurening med næringssalte. Næringssaltene forbliver længe i fjorden og dette medfører, at planteplanktonet har meget gode vækstbetingelser. Når planteplanktonet dør, nedbrydes det under et stort iltforbrug enten i vandsøj len eller på bunden med iltsvind og svovlbrintedannelse til følge. I den solrige sommer 1997 havde planteplanktonet ekstra gode vækstbetingelser og iltforbruget til nedbrydning var tilsvarende stort. Den ekstremt lange periode med stille vej r betød at der ikke blev blæst ilt ned i vandet og iltsvindet bevægede sig op ad i vandsøjlen i løbet af sommeren og nåede overfladen i slutningen af august. Det stille vejr var således den udløsende faktor for iltsvindet i 1997.

Marginale årsager til iltsvmdet Imediedebatten, derfulgte efter iltsvindet, blev Overgårds dæmninger, drænvand fra Overgårds jorde, den forsinkede udbygning af Hobro og Hadsund rensningsanlæg og den kraftige nedbør i slutningen af juli nævnt som mulige årsagertil iltsvindet. Indledende beregninger af effekten af dæmningerne ved Overgård viser, at vandudvekslingen mellem inder- og yderfjorden i gennemsnit er redu ceret 1,1 %. Tilførslen af kvælstof og MILJØ 8 VAND

o

fosfor fra Overgård til yderfjorden udgør hhv. under 0 ,5% og 1% af den samlede tilførsel til fjorden. Den forsinkede udbygning af rensningsanlæggene har medført, at der i perioden 1994-96 er udledt ekstra kvælstof svarende til1 % af den samlede tilførsel. Juli 1997 var meget tør og til trods for den kraftige nedbør i slutningen af juli var kvælstoftilførslen lidt under middel. Alle de nævnte forhold har altså kun haft marginal betydning for iltsvindet.

Livet vender tilbage I slutningen af september 1997, da iltforholcjene var ved at blive normale, steg mængden af planteplankton atter. Under iIt. svindet var der frigivet store mængder af næringssalte fra bunden og fra nedbrydningen af , døde muslinger, fisk og alger, der var således igen gode vækstbeti ngelser for planteplan ktonet. Da alle blåmuslingerne var døde, var der ikke noget til at holde væksten nede, og rnængden af planteplankton var meget højere end normalt specielt i efteråret, men også i vintermånederne. De første bunddyr blev observeret i løbet af vinteren og samtidig begyndte fiskene at trække ind i inderfjorden fra Kattegat og yderfjorden. I første halvdel af 1998 har mængden af planteplankton fortsat været høj. I maj og juni er der kommet blåmuslingelarver ind fra Kattegat og disse vil i løbet af året voksne sig store nok til at kunne begrænse mængden af planteplankton. Der er også kommet flere fisk i fjor-

Figur 4: Iltmætningen i den centrale del af inderijorden ud for Mariager. I august '97 nåede den iltfri zone helt op i overfladen. I januar-februar 1997 var der ilt i bundvandet efter en af de sjældne indstrømninger af iltrigt vand fra Kattegat.

den, og der er en stigende mængde føde til dem. Selvom antallet af fisk er stigende og de har fyldte maver helt ind til Hobro, så er antallet af fisk lille i inderfjorden sammenlignet med tidligere. Der vil sandsynligvis gå 4-5 årfør dyre- og plantelivet i Mariager Fjord igen ligner det, der var der før iltsvindet.

Bedre vandkvalitet Den eneste måde at forbedre vandkvaliteten i fjorden er at mindske tilførslerne af kvælstof og fosfor. Mængden af planteplankton i vandet vil nemlig aftage i takt med, at indholdet af kvælstof og fosfor i vandet mindskes. Derfor har Århus Amt og Nordjyllands Amt fastsat yderligere krav om reduktion af . fosfor udledningerfra spildevand i Regionplan 1997. Kvælstoftilførslen til Mariager Fjord kan kun mindskes væsentligt ved at reducere udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer. Amteme tilskynder derfor landmændene til at bruge de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til at opnå støtte til ekstensivering af landbrugsdriften i f.eks. ådale. For at opnå den nødvendige viden til at træffe beslutninger om videregående tiltag i Mariager Fjords opland har Nordjyllands Amt og Århus Amt i 1998 iværksat undersøgelser, der skal belyse, i hvilket omfang etablering af våde enge, skovrejsning, bra~lægning, reduktion i gødningsforbruget, yderligere spildevandsrensning m.v. vi l kunne nedbringe næringsstof-

ti lførslerne yderligere. Andre mulige tiltag vil kun være symptombehandling og kan måske endda være uheldige indgreb i et specielt økosystem. teorien kan rnan f.eks. pumpe ilt ned i bundvandet, men det vil ændre det sjældne, naturlige iltfattige fjord økosystem. Desuden er det dyrt, og bundvandet ville blive iltfrit igen, ligeså snart man holdt op med at purnpe ilt ned.

Risiko for iltsvind Den kølige og blæsende sommer i 1998 har sørget for gode iltforhold for de fisk og bunddyr, der er begyndt at etablere sig i fjorden. Fjordens økosystem er således ved at blive genopbygget. Der vil imidlertid fortsat være en risiko for et iltsvind som i 1997, hvis der ikke sker en reduktion i mængden af næringssalte. Så længe der er høje koncentrationer af næringssalte er der gode vækstbetingelser for algerne, specielt hvis solen skinner fra en skyfri himmel og vinden er svag i mange uger.

På internettet Man kan læse de notater og rapporter som amterne har udgivet samt følge med i de aktuelle iltforhold i Mariager Fjord ved at kigge på hjemmesiden: www.mariager-fjord .dk

Referencer 1. Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998: Mariager Fjord. Udvikling og status 1990-1997. Århus Amt og Nordjyllands Amt, august 1998. 2. Nordjyllands Amt & Århus Amtskommune, 1990: Mariager Fjord 1985-1989. Udvikling og status. Forvaltningerne for teknik og miljø, maj 1990. 3. Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1997: Notat. Iltsvind i Mariager Fjord 1997. Status. Århus Amt og Nordjyllands Amt, oktober 1997. 16 pp.

Stort set alt liv i inderijorden døde af iltmangel og svovlbrinte forgiftning.


Reguleringer der virker Af Jens K. Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Danske fjorde er i modsætning til fjorde i mange andre lande karakteriserede ved at være forholdsvis lavvandede og/ eller snævre. Disse fjordtyper kommer derfor til at virke som en slags "naturlige" fangstfælderfor de vandre-fisk, som søger ind og ud af de vandløb, der munder ud i disse fjordtyper. I flere af vore fjorde skal der ikke placeret ret mange garn- og ruseredskaber på strategisk rigtige lokaliteter, før vand refiskenes vej til og fra gydepladserne i vandløbene bliver et næsten ugennemførligt forhindringsløb.

Fiskeriregulering i fj o rde Med den overordnede målsætning om at sikre selvreproducerende fiskebestande i vore vigtigste vand løbssystemer er der da også sat fiskeribiologisk fokus på problemerne i fjordområderne, og som forsøg har Fødevare-ministeriet gennem de senere år udarbejdet bekendtgørelser, der regulerer redskabsfiskeriet i nogle af de fjorde, hvor vigtige vand løbssystemer udmunder. Et af de første forsøg med reguleringer af fiskeriet i fjordene skete i Skive Fjord, hvor Karup A udmunder. Senere er Randers Fjord, Hjarbæk Fjord, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Isefjorden kommet ti l, og p.t. er et udvalgsarbejde i gang omkring reguleringer i hele Vadehavsområdet.

Reguleringer i gamfiskeriet i fjordene har medført en større opgang af havørreder og laks i mange af vore åer - til glæde for de' mange, der arbejder for at bevare laksefiskf?ne i vore vande.

fra før, reguleringerne trådte i kraft. Delte gælder blandt andre Hjarbæk Fjord. I andre områder er forsøgene fortsat i gang, men de foreløbige (ikke-videnskabelige) resultater fra foreningernes elektrofiskeri og specielt amternes biologiske stikprøveundersøgelser viser, at tendenserne går i samme positive retning som i Hjarbæk Fjord. Det gælder blandt andre Ringkøbing Fjord, Nissum Fj ord og Skive Fjord.

5-å rs forsøgsp erioder De fleste af disse reguleringsbekendtgørelser er udarbejdet som forsøg i en tidsbegrænset periode på typisk 5 år. I forsøgsperioden undersøger biologerne så, om reguleringerne virker efter hensigten - om de har medført en større opgang af vandrefisk og dermed en forøget selvreproducerende fiskebestand. Nogle af de ovenstående forsøgsområder har "udstået deres prøvetid" med et for vandrefiskenes meget positivt resultat, dokumenteret gennem dels biologerne undersøgelser, dels gennem elektrofiskeriets resultater, som har kunnet sammenlignes med tilsvarende

Positiv indvirkning Alt tyd er altså på, at reguleringerne og begrænsningerne af redskabsfiskeriet i vore fjorde har en positiv indvirkning på vandre-fiskbestandene i de tilløbene vand løbssystemer. Indholdet i de forskellige bekendtgørelser er tilpasset forholdene i de berørte fjordområder. Men der går dog en rød tråd igennem dem alle. Typisk for alle er udvidede fredningsbælterved åerne udløb i fjordene i forhold til størrelserne på fredningsbælter som fastlagt i Lov om Saltvandsfiskeri. De udvidede fredningsbælter følges op med totalt fiskeriforbud med garnredskaber.

Et andet fællestræk er indskrænkninger i de perioder, hvor forskellige typer af garn- og ruseredskaber må anvendes til fiskeri. Reguleringer af den type sker i forårsmånederne for at sikre smoltudtrækket og i efterårsmånederne for at sikre opgangsfiskene. Ud over tidsbegrænsninger i fiskeriet suppleres dette i mange bekendtgørelser med særbestemmelser om redskabstyper, maskestørrelser og redskabernes placering - det sidste ofte udvidet med bestemmelser om permanent neddykning af ruseog bundgarnshoveder i forårsmånederne, så smolten kan passere hen over redskaberne, samt påbud om stopriste i ruser. Et tredje fællestræk er udvidede fredningstiderfor specielt laks og ørred - visse steder suppleret med et totalt fiskeri- og omsætningsforbud for fangst af laks og ørred. Det vil føre for vidt her i detaljer at gennemgå samtlige reguleringsbekendtgørelser, men på bagsiden af delte nummer af "Miljø & Vand~leje " er bekendtgørelserne angivet på en sådan måde, at de vil kunne rekvireres i

deres fulde ordlyd af ærligt interesserede.

Nye reguleringer områ der

nye

De allerede dokumenterede positive effekter af disse lokale bekendtgørelser har naturligvis givet forbundet "blod på tanden" for at komme videre af denne vej til andre fjordområder/ vand løbssystemer, hvor behovet for reguleringer er mindst lige så stort som de ovennævnte områder. Forbundet har også i Fødevareministeriet fundet klangbund for denne opfattelse, og der er nu udarbejdet en prioriteret liste over nye områder, som via lokale udvalgsarbejder skal vurderes med henblik på særlige reg uleringsregler. Som nævnt er Vadehavsudvalget allerede i fuld gang. Forholdene omkring Fyn bliver næste område. Herefter tages der fat på Nørredybet i Limfjorden, Sjæll and og Lolland Falster, Limfjorden i sin helhed, Sønderjylland og Østjylland. Om rækkefølgen bliver helt som nævnt her er endnu ikke afgjort, men forhandles på D plads i § 12 A udvalget. M ILJØ 9 VAND


Vandmiljøplan ·II og dens effekt Gitte Blicher-M ath iesen og Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vandløbsøkologi

Med vedtagelsen af VM P II er der aftalt nogle virkemidler i landbruget, som ved fuld gennemførelse vil sikre, at målsætningen om en reduktion i udledningen fra markeme på 100.000 tons kvælstof vil blive nået. Der er selvfølgelig mange forudsætninger, og derfor har forligspartieme aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning i 1999/ 2000 og 2002/ 2003 skal evaluere de opnåede resultater. Forligspartieme har forpligtet sig til at justere VMP II i lyset af disse evalueringer. VMP II vil på sigt medføre et mindre nitratindhold i grundvandet. Ligeledes vil der kunne ske en genopretning af våde enge, vandløb og søer ligesom miljøtilstanden især i fjorde og kystnære havområder vil blive forbedret. Gennemførelsen af VMP II vil tage nogle år, og der vil gå yderligere nogle år før den fulde effekt er slået igennem. I en intemational sammenhæng er det imidlertid klart det meste ambitiøse initiativ til at reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet, og Danmark vil formentlig som det første land kunne leve op til EU's Nitratdirektiv.

dette ikke er nok til at nå VMP lI 's reduktionsmål på 37.000 tons N, skal udnyttelsen yderligere stige med 5%-point. Det andet betydningsfulde virkemiddel er, at afgrødemes gødningsnormer i gennemsnit skal reduceres med 10%. Herved reduceres gødningsforbruget med ca. 40.000 tons N. Den samlede pris for VMP II er beregnet til ca. 1 milliard. kr. om året, hvoraf landbruget og staten betaler ca. halvdelen hver.

Virkning på m iljøet I Vandmiljøplan II vil 16.000 ha blive genoprettet som vådområder.

aftalen fra 17. februar 1998 fremgår, at.de indtil nu besluttede tiltag skønnes at give ca. 63.000 tons og den nye VMP II de sidste ca. 37.000 tons. Disse skøn er baseret på beregninger og vurderingerforetaget af Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Virkemidler VMP II omfatter forskellige virkemidler (Tabel 1 ). Den ene gruppe indebærer ændret arealanvendelse såsom retablering af vådområder, skovrejsning, økologisk jordbrug og øget areal med Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Af et samlet

Effekt i 2003, m ind re u dvaskning tons N/år

Baggrund for VMP II Høje koncentrationer af nitrat gør grundvandet uegnet som drikkevand. I fjorde og havet giver for høje nitratmængder anledning til stor algevækst og efterfølgende iltsvind, som ændrer den naturlige flora og fauna. Det var meget kort baggrunden for Vandmiljøplanen (VMP I) i 1987, hvor et af målene var, at landbruget skulle reducere udledningeme fra markeme med 100.000 tons kvælstof. Medens målene i VMP I stort set er nået for rensningsanlæg og industri, har det i nogle år været klart, at de hidtil besluttede tiltag i landbruget ikke har givet de 100.000 tons kvælstof. Af VMP 11MILJØ 10 VAND

landbrugsareal på 2,7 mill. ha ændres arealanvendelsen på ca. 400.000 ha, hvis man medregner nye arealer med efterafgrøder. Den anden gruppe af virkemidler omfatter en bedre kvælstofhusholdning og et mindre gødningsforbrug i det traditionelle landbrug. Især to virkemidler er betydningsfulde, hvoraf det første er en bedre udnyttelse af husdyrgødningen. Med de nuværende krav skal husdyrgødningen udnyttes 50% for svinegylle, 45% for kvæggylle , 15% for dybstrøelse og 40% for anden husdyrgødning. Med VMP II skal disse udnyttelsesprocenter øges med 10%-point, og hvis

Vådområder

SFL Skovrejsning Bed re foderudnyttelse Skærpede harm onikrav Skærpede krav til udnyttelse 1 af N i husdyrgødning (5+5+X ) Økologisk jordbrug Efterafgrøder på yderligere 6% af arealet Nedsat N-norm, 10% l aIt

5.600 1.900 1.100 2.400 300 10.600 1.700

Den ændrede arealanvendelse vil påvirke det danske landskabs udseende betydeligt i de kommende år, ikke mindst genopretning af vådområder. Ligeledes vil reduktionen af kvælstoftilførslen til vandmiljøet give miljømæssige forbedringer.

Genopretning af våd områ d er Når dette virkemiddel er med i VMP II skyldes det, at vådområder inkl. våde enge omdanner nitrat til frit kvælstof, som afgives til luften . Processen hedder med et fint ord denitrifikation og udføres af bakterier under iltfrie forhold. I dette århundrede er en meget stor del af vore vådområder forsvundet gennem dræning og opdyrkning. Udretning af vandløb og hårdhændet vandløbs-

Ud tagne arealer hektar 16.000 88.000 20.000

170.000

Reduktion i h andelsgødningsforb rug tons 1.100 10.000 2.440 -13.600 600 26.000 17.600

3.000 10.500

120.000

3.000 40.000

37.100

414.000

87.140

Tabel l. Virkemidlerne i Vandmiljøplan II og deres for ventede effek t. Effek terne på kvælstofudvaskningen og reduktionen i handelsgødnings forbruget er vurderet af DMUj DJF. , Fem p rocent i gødningsåret 1999/2000, samt yderligere fem procent i gødningsåret 2001/ 2002. 12002/2003 sættes Udnyttelsesprocenten yderlige-

re i vejret for at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons i det omfang det ikke er muligt at nå måref ved blandt andet halmnedmufding, p ermanent brak og økologisk jordbrug.


vedligeholdelse har medvirkettil at sænke grundvandstanden. Denne udvikling vil nu for alvor bl ive vendt. Grundvandsstanden skal hæves, og dræn og grøfter skal sløjfes med det formål at genskabe det naturlige vandkredsløb og dermed genskabe områdernes evne til at fjerne kvælstof. Også overrisling af engarealer, hvor vandet infiltreres i jorden, kan komme på tale. Genopretning af vådområder vil især reducere kvælstoftilførslen til fjorde og havet. Genopretning af vådområder vil genskabe naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, våde enge og lavvandede søer. Nogle af arealerne vil om sommeren være så tørre, at de kan anvendes til græsning eller høslet, men det er forudsat, at de ikke gødes. For søerne må man forvente, at tid ligere drænede og opdyrkede søarealer vil blive retableret som lavvandede søer.

U dledningen af kvælstof I midten af 1980erne blev der produceret ca. 260.000 tons kvælstof i husdyrgødning og brugt ca. 400.000 tons handelsgødningskvælstof (Tabel 2). Udvaskningen blev skønnettil ca. 230.000 tons kvælstof. Når VMP I og II er fuldt gennemført, vil produktionen af husdyrgødning være ca. 215.000tons kvælstof pga. en bedre udnyttelse af foderet, idet det er forudsat i beregningerne, at husdyrproduktionen vil være konstant. Handelsgødningsforbruget vil være reduceret med over 55% til ca. 170.000 tons. DMU og DJF har beregnet, at dette vil reducere udledningen fra markerne med 100.000 tons, sådan som det var målsætningen.

Kvælstof i grundvandet VMP II betyder imidlertid ikke, at kvælstoftilførslen til grundvand og

Gensnoning af vandløb er også en egnet metode til at hæve grundvandsspejlet og derved gøre de vandløbsnære arealer vådere.

I vandløb i tilknytning til retablerede vådområder vil behovet for vedligeholdelse alt andet lige blive mindre. Ligeledes er gensnoning en egnet metode til at hæve grundvandsstanden og gøre de vandløbsnære arealer vådere. Det betyder, at mange vandløb langt hyppigere vil gå over deres bredder, sådan som det nu er vandløbs natur. Samlet VII der I vandløbene kunne skabes flere og mere afvekslende levesteder for bl.a. planter, bunddyr og fisk. Målsætningen om genopretning af 16.000 ha vådområder rummer mange muligheder for et bedre mi ljø. Meget vil selvfølgelig afhænge af, hvordan ordningen udmøntes i praksis. Amterne skal forestå det praktiske arbejde med udpegning og retablering af vådområderne efter nogle overordnede retningslinier. Ordningen kan således tage hensyn til lokale forhold, f.eks. fjorde, hvor der er behov for en særlig indsats for at forbedre miljøtilstanden.

havmiljø vil blive reduceret med et snuptag. Det skyldes dels, at VMP II vil blive gennemført fra i år og trinvIs frem til 2003, og dels at kvælstofkredsløbet i jord og vand er kompliceret. Medens retablering af vådområder virker med det samme, er der en betydelig forsinkelse, før effekten af at reducere gødningstiIførslen til markerne slår igennem. Skønsmæssigt vil der således gå ca. 10 år, før den beregnede effekt på udvaskningen fra markerne er slået fuldt igennem, selvom den største effekt er i starten . Grundvandets kvalitet vil blive

Vandløb i tilknytning til retablerede vådområder vil hyppigere gå over deres bredder, sådan som det er vandløbs natur.

forbedret pga. den reducerede udvaskning fra markerne. Det er beregnet, at nårVMP II virker fuldt ud, vil det udsivende vand fra markerne i gennemsnit vil have en koncentration på i størrelsesordenen 50 mg nitrat per liter svarende til den øvre grænse for drikkevand. På grund af omsætningsprocesserne i jorden og i grundvandsmagasinerne vil den gennemsnitlige koncentration i grundvandet være væsentl ig mindre. D€l steder, hvor der alligevel er problemer med drikkevandet, planlægges en indsats med yderligere drikkevandsbeskyttelse.

Effekten på fjord og hav Kvælstoftilførslen via vandløb til det marine miljø er af stor betydning især for miljøtilstanden i fjorde og kystnære områder. Der er imidlertid også en forsinkelse, før reduktionen i udvaskningen fra markerne kan ses i vandløbene. Det er isærtilfældet på sandjorde, hvor det meste vand fra markerne passerer grundvandet. Samlet er det skønnet, at ved at reducere udledningen fra markerne med 100.000 tons kvælstof vil tilførslen til havet fra vandløb på langt sigt blive reduceret i størrelsesordenen en tredjedel. I 1996-97 var der på landsplan sket en reduktion af tilførslen til vandløb på små 10%, og i 2003 er den skønnet til lidt mere end det dobbelte. Disse tal er beregnet for normalklima, og der er som bekendt endog meget store variationer.

Handelsgødning (tons N) Midt i 1980erne Efter YMP I Efter VMPII Reduktion

ca. ca. ca. ca.

400.000 250.000 170.000 230.000

Vi ved fra forskningsprogrammer, at en reduceret kvælstoftilførsel til fjorde og havet vil reducere algemængden, øge udbredelsen af f.eks. ålegræs, reducere risikoen for iltsvind og forbedre forholdene for bunddyr og fisk. Det er mere uddybende beskrevet andetsteds. Det VII ikke være sådan, at vi aldrig mere ser iltsvind, men hyppigheden og iltsvindets størrelse og udbredelse vil blive reduceret i takt med, at belastningen reduceres. Effekten af Vandmiljøplanerne vil med tiden især kunne ses i fjorde og andre kystnære områder. I de åbne farvande er situationen mere kompliceret. Her er tilførslen fra andre lande også af betydning, ligesom tilførslen fra luften udgør en meget væsentlig andel. Væsentlige forbedringer i miljøti1standen forudsætter derfor, at der sker væsentlige reduktioner i disse kilder. D

Genopretning af vådområder vil kunne genskabe en alsidig natur i ådalene.

Husdyrgødning (tons N)

ca. 260.000 ca. 240.000 ca. 215.000 ca. 45.000

Udvaskning (tons N) ca. ::?30.000 ca. 167.000 ca. 130.000 ca. 100.000

Tabel 2. Forbruget af handels- og husdyrgødning midt i 1980erne og efter at henholdsvis VMP I og VMP 1/ er gennemført.

MILJØ 11 VAND


Miljøtilstanden ændrer sig i

Ringkøbing Fjord I midten af 1995 medførte ændret slusepraksis for Ring-

PlanteplankIon vokser uhæmmet og gør vandet uklart.

købing Fjord den længe ønskede højere saltholdighed i fjorden. Man hævede sommersaliniteten fra omkring 810 promille til 12-15 promille og man forsøger at holde vintersaliniteten over 8 promille, hvor den før lå på omkring 4-7 promille. Siden denne ændring er der sket store

Sand og mudder hvirvles op fra bunden, der frigives kvælstof og fosfor, og vandet bliver uklart.

forandringer med fjorden. De ellers altdominerende blågrønalger er næsten forsvundet. Sandmuslingen er genindvandret og findes nu i massevis. Planktonbiomassen er faldet til en brøkdel af hvad den var før, og sigtdybden

'0, \\\1/ "' 1

er steget fra omkring 0.6 m til op til 3-4 m.

///

--"

-.....

-

Af Martha Laursen, Ringkjøbing Amt I midten af 1970'erne kom Ringkøbing fjord ind i den onde cirkel beskrevet i figur 1 som følge af for store næringsstoftilførsler ti l fjorden. Fjorden ændrede sig således fra at være et vandområde med klart vand og udbredt bundvegetation til et område domineret af store mængder planteplankton. For at forbedre miljøtilstanden i fjorden vedtog man i 1987 at ændre slusepraksis sammen med en restaurering af Skjern Ådalens nedre del. Dette skulle medvirke til en generel forbedring af Å-dalens og Ringkøbing Fjords naturværdier. Man vedtog at øge vandudvekslingen med Vesterhavet gennem slusen i Hvide Sande. Formålet hermed var dels at fortynde fjordvandet med det renere Vesterhavsvand og dels at ændre og stabilisere artssammensætningen af bundplanter og -dyr i fjorden ved at hæve saltholdigheden og mindske Ljdsvingene året igennem. Ved at holde saltpromillen over 12 i sommerperioden, ville man sandsynligvis slippe af med de altdominerende blågrønalger, ~er

----

....-.....

Næringsstoffer Kvælstof Fosfat

----l I

Fjorden ændrer sig Der er sket betydelige ændringer i Ringkøbing Fjords miljøtilstand siden 1995.

Plan teplankton Mængden af planteplankton er faldet til 5% af niveauet frem til 1995, se figur 2. Det er først og fremmest blågrønalgerne, der er forsvundet. De udgjorde tidligere over 80% af den totale mængde og udgør nu under 3 % som følge af den højere saltholdighed. Algemængden begyndte for alvor at falde fra begyndelsen af 1996, men allerede fra midten af 1995 erdertegn på ændringer. Tilsvarende som for biomassen af planteplankton ses utroligt store fald i klorofyl mængden på ca. 85% og i primærproduktionen på knap 70%.

Målsætning for saltholdighed i Ringkøbing Fjord O mellem 8 og 15 promille O i perioden maj-september tilstræbes variationer mellem 12 og 15 promille MILJØ 12 VAND

" // 11\\\

// .

er dårlig føde for vandlopper og bunddyr. Den ændrede slusepraksis skulle sammen med reducerede næringssalttilførslertil fjorden medvirke til at genskabe de tabte naturværdier. I slutningen af 1994 vedtog man igen at ændre slusepraksis således at målet for saltholdighed fra 1987 kunne nås. Fra midten af 1995 opnåede man stort set den ønskede saltholdighed i fjorden .

.-

--

-

Figur 1: Ond cirkel. Næringsstofforurening giver store planteplanktonmængder, der skygger bund-planterne væk, såfjordbunden bliver bar. Med bar bund ophvirvles store mængder sand og mudder i blæsevejr. Det ophvirvlede bundmateriale øger skyggeeffekten og samtidig frigives store mængder næringsstoffer fra fjordbunden. Det øger igen væksten af planteplankton, og fjorden er inde i en ond cirkel.

Sigtdybde Som følge af den mindskede planktonmængde er den gennemsnitlige sigtdybde, der er udtryk for hvor klart vandet er, steget. Som gennemsnit for året fra ca. 0 .6 m til 1.55 m, se figur 3. Sommersigtdybden er steget fra 0.6 m ti l 2.3 m, dvs. at der ofte var sigt til bunden i 1997

Bunddyr

Mængden af bunddyr er gået meget frem, se figur 5. Specielt er der kommet store mængder sandmuslinger i fjorden som følge af den højere saltholdighed. Sandmuslingerne er sammen med de øvrige bunddyr og dyreplanktonet med til at græsse planteplanktonet, dvs. spise . planteplanktonet. Fra undersøgelser på intensive bundfaunaDyreplankton Mængden af dyreplankton samt stationer ved vi at sandmuslinbakterier er også reduceret margerne begyndte at spille en rolle i kant til ca. 1/3 del af niveauet fra fjorden i løbet af sommeren 1992-1994, se figur 4. 1996. Det fremgår ikke af figur 5, Mængden er dog stadigvæk høj da prøvetagningerne her er i forhold til andre kystnære mariforetaget hvert år i april. Fra neområder. sommeren 1996 har de således


Ringkøbing Fjord

Planteplankton

2500 ~

14

2000

__

] 1500 E • ~ 1000' 500

o

1,5

12

Blågrønalger

11

Grønalger

-

Øvrige

9

12

saltholdighed

tlE

10 ,g 'E

e

8

0,5

9n5 . saltpromille

Q.

6

O

8

-

14

sigtdybde

10

-

-"

'E

-

2

13

4 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996

7

1989 1991 1993 1995 1997 1990 1992 1994 1996

l

Sigtdybde: Station 1 - årsmiddel

....~~!.~~.Idjg hed: Gos. Statshavnens målinger ,

Figur 2: Gennemsnitlig biomasse (mængde) af planteplankton sammenstillet med gennemsnitlig saltholdighed (Statshavnsadministrationens målinger) i Ringkøbing Fjord 1989-1997

Figur 3: Gennemsnitlig sigtdybde på station l og gennemsnitlig saltholdighed (Statshavnsadministrationens målinger) i Ringkøbing Fjord 1989-1997

været med til at reducere mængden af planteplankton.

spredte forekomster af søsalat og i 1998 er mængden er øget betydeligt. I 1997 var der i perioder opløste næringssalte i overskud, hvilket kan fremme søsalatens vækst på kortere sigt. Det ser således ud til at det er mængden af udgangsmaterialet søsalat der har begrænset mængden af søsalat i 1997 og ikke mængden af næringssalte. I 1998 har udgangsmængden af søsalat været større som følge af de større mængder i 1997. Ind til

Regulering af planteplanktonet Beregninger (af dyreplanktonets græsning på planteplanktonet) tyder på, at det i 1996 og 1997 var dyreplanktonet der frem til sidst i maj udgjorde en stor del af græsningen på planteplanktonet (spiste det meste), hvorefter sandmuslingeme må have overtaget den største del af græsningen. Fra september 1997 og året ud ser det ud til, atdet igen er dyreplanktonet, der udgør en stor del af græsningen på planktonet. Før var hverken dyreplanktonet eller bunddyrene i stand til at græsse planteplanktonet ned , hvilket de tilsyneladende er nu.

Bundplanter Vegetationens dybdegrænse er i 1997 forøget markant som følge af den forbedrede sigtdybde i fjorden , se figu r 6 på næste side. På det nykoloni serede dybere

område er dækningsgraden meget lille idet planteme her står som spredte forekomster af enlige skud eller få skud sammen. En større dybdeudbredelse vil betyde, at et større areal på længere sigt har mulighed for at blive dækket af planter. Plantemængden (dækningsgraden) er i midlertid faldet markant, fordi børstebladet vandaks forsvi nder som følge af de højere saltholdigheder, se figur 7 på næste side. Det må forventes at vare nogle år inden en ny mere saltvandspræget vegetation harfået rodfæste. Man må forvente, at den fremtidige vegetation først og fremmest vil komme ti l at bestå af havgræsser, og at ålegræs vil kunne komme ti l at spille en rolle på dybt vand. Der er stadig mange kiselalgeepifytter på planteme.

:;:;o 300 1ii

:;

'"

§ 200 O>

e

'" 100 'E

1993

15000 N

~ "C

10000

.E 5000

Mæ ngden af søsalat i fjorden er imidlertid øget betydelig . I 1997 blev der flere steder registreret

o .........

_~-.J_~-

1989

1993

1991 1990

1995 1994

1992

1997 1996

Biomasse 1989-1997 70000 N

:S

1994

Pelagiske bakterier

1995

1996

Vandlopper •

60000 50000

0'1 æ 40000 ~ 30000

;

20000

E

1000~

I

I _

___ _

1989

o •

Mængden af suspenderet stof (ophvirvlet stof) er også faldet betydeligt, selvom der i perioder

Individtæthed 1989-1997

Søsalat

• • -1992

Suspenderet stof og bundstruktur

20000

Dyreplankton 400

skrivende stund (juli 1998) tyder det på at de større mængder søsalat i 1998 har været i stand til at opsluge overskydende mængder af opløste næringsstoffer, og at det er fosfor der er begrænsende for produktionen (mængden).

1997

Øvrige

Figur 4: Gennemsnitlig biomasse (mængde) af dyreplankton og bakterier i årene 1992-1997 i Ringkøbing Fjord.

1993

1991 1990

Muslinger

1992

1995 1994

Børsteorme •

1997 1996

Øvrige

Figur 5: Den gennemsnitlige individtæthed og biomasse pr. kvadratmeter ved forårsprøve tagningeme på 24 stationer i Ringkøbing Fjord fra 1989-1997

MILJØ 13 VAND


Vegetationens gennemsnitlige dybdeudbredelse 1,4 1,2

1

S 0,8

r - - -

Cl>

E 0,6

0,4 0,2

n I

O 1986

1988 1987

1992

1990 1989

1991

1994 1993

1996 1995

1997

Figur 6: Vegetationens gennemsnitlige dybdeudbredelse på undersøgte transekter i Ringkøbing Fjord.

er først og fremmest sket som følge af højere saltholdighed i fjorden (blågrønalgemes forsvinden , sandmuslingernes indtrængning og dermed større sigtdybde og større dybdeudbredelse af vegetationen). Ringkøbing Fjords målsætning for vandkvalitet, plante- og dyreliv er: 1) der skal være en udbredt bundvegetation med en dybdegrænse større end 2 m, jvf. f.eks. beskrivelsen i "Ringkøbing Fjord 1972 Jydsk Institut for forureningsbekæm pelse" 2) sommersigtdybder større end 2 m,og

med kraftig blæst stadig bliver ophvirvlet meget store mængder. Dette skyldes til dels at mængden af plankton er faldet, men der er også sket store ændringer i bundstrukturen. Bunden er blevet meget mere fast, og der er ligger mange sandmuslingefækalier på bunden på det dybere vand . Det kunne således tyde på at en del af det tidligere suspenderede stof er bundet i "faste" sandmuslingefækalier på bunden. Disse ertungere og således sværere at hvirvle op.

Holder målsætningen De ovenfor nævnte ændringer i den biologiske struktur i fjorden

3) der skal være et varieret dyreliv tilpasset saltholdigheds forholdene i fjorden. De store ændringer der er sket i Ringkøbing Fjord gør, at man er meget nærmere målsætningen, end man har været siden midt; sidst i 1970'erne. Ad punkt 2. Sommersigtdybder større end 2 m har for første gang siden Ringkjøbing Amts moniterings start i 1980 været opfyldt i 1997 I de forgående år (før 1996) har den ligget omkring 60 cm. Ad punkt 1. Målet om en udbredt bundvegetation med en dybdegrænse større end 2 m er ikke nået. Bundvegetationen er under en voldsom forandring pga.

den højere saltholdighed og tætheden/mængden er gået tilbage som følge af, at den ikke så saltvandstålende art børstebladet vandaks er på kraftig tilbagetog. Vegetationen har til gengæld bredt sig til større dybder og den gennemsnitlige dybdegrænse på transekterne var i 1997 1.23 m mod 0.78 m de foregående år. Det må forventes at der vil gå nogle år inden bundvegetationen er tilpasset de nye saltholdigheder i fjorden, og således inden målsætningen kan blive opfyldt. De tiltagende mængder af søsalat viser, at der stadig er for store næringssalttilførslertil fjorden. O

Vegetationens gennemsnitlige dækningsgrad på transekterne 50 40 _ 30

-

c

B 2

Q.

l

r--

.---

li

I

-

I

r--

II

20

r-, I

I

-

,-------

I

o 1986

1987

1988

1989

1990

1991

J 1992

1993

1994

Figur 7: Vegetationens gennemsnitlige dækningsgrad på undersøgte transekter i Ringkøbing Fjord.

M ILJØ 14 VAND

,----

I

10

,

1995

1996

1997


Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven

05.09.1995:

Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

Generelt

06.09.1995:

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

09.12.1991:

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06.1992:

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08.02.1994:

Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994:

Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

Havmiljø 21.06.1992:

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særl ige havområde.

06.04.1994:

Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

30 .06.1993:

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

27.04.1994:

Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

28.05 .96:

25.05.1994:

Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og RamsaromrE\der.

Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

27.06.1994:

Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

Miljøstøtte 27.04 .1994:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06.1994 :

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02 .96:

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

27.06.1994:

Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994:

Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994:

Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Sam lebek.).

Fiskerilove

Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

08.04 .1 992:

Lov nr. 227 om fisketegn.

22.12.1992:

Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn .

30.09.1994:

17.10.1994:

Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler· om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

14.05.1992:

Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993:

Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.07.1994:

Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afg itring i ferske vande.

01.12 .1 994:

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

18.04.1995:

Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven .

11.05.1995:

Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven .

19.01.1998:

14.11.1995:

Vejl. om behand ling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen.

Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994:

13.12.1995:

Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt ti l indarbejdelse af grønt regnskab.

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04 .06.1986 :

Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

Spildevand med videre 25.04.1994:

Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995:

Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ænd ring er).

12.05.96:

Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19.05.1992: 1992: 17.10.1995:

22 .1 2.1 993:

06 .11.1 992:

Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19.01.1994 :

Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand .

08.12.1995:

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist el ler spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996:

Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

08.06.96:

Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stop rist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03 .07.96:

Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

Lov nr. 404 om vandløb. Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer. Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri. (Ny lov, der bl.a. omfatter omsætningsforbud, er vedtaget og ventes at træde i løbet af 1998)

Erhverv, anlæg, stoffer med videre· 03 .01.1992:

Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

03.07.96:

16.01.1992:

Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiskeregier for visse ti lløb til Ringkøbing Fjord".

30.09.97:

15.12.1992:

Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

06.06.94:

28.02.1995:

Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98).

13.01.98:

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet ilsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å

30.06.1996:

Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996:

Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

MILJØ 15 VAND


Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Internet. Det er vel kendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeripolitik. På Miljø- og Energim inisteriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Min isteriet resumerer simpelthen nyheder fra al le landsdækkende aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's fag lige vurdering af Vandmiljøp lan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række re levante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetitvækker til at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således li nks til andre relevante hjemmesider, så man kan nemt få mange timer ti l at gå bag skærmen .

Internetadresse:

Institution:

http:;jwww.mem.dk http:;jwww.fvm.dk http:;jwww.mstex03 .mst.dk http://www.sns.dk http:;jwww.dmu.dk http:;jwww.dfu .min.dk http://www.arf.dk http ://www.eea.eu .int ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http:;jwww.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http:;jwww.nja.dk http:;jwww.ribeamt.dk http:;jwww.ringamt.dk http:;jwww.ra.dk ingen hjemmeside http:;jwww.sja.dk http:;jwww.vejleamt.dk http:;jwww.vestamt.dk http:;jwww.vibamt.dk http:;jwww.aaa.dk

Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriun dersøgelser Amtsrådsforeningen Det Europæiske Miljøagentur Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

Mi';ø- og vandp'e;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade .1,7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktør: Hans Martin Olsen Tryk: Nordvestgrafik

Mi'jø- og vandp'eje MI LJØ 16 VAND

Layout og Co-redigering: Ole Wi sler ISSN : 1397-595 1

kan i begrænset oplag rekvireres hos Danma rks Sportsfiskerforbund .


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.