Dambrug påvirker vandløb Af Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje
Danmarks Sportsfisker forbund har, først og fremmest takket være vores miljøkonsulent Børge Christensen, haft en meget markant profil i miljøsager vedrørende dambrug og deres konsekvenser for det danske vandmiljø. At miljøkonsulenten har brugt megen tid på sager vedrørende dambrug er egentlig indlysende. Dam.brugsdriften har nemlig en lang række negative konsekvenser forvandmiljøet. For at skaffe vand til dambrugsdriften har man lavet stemmeværker i vandløbene, der har hindret den frie passage både op- og nedstrøms for fisk og smådyr. Førhen brugte man såkaldt vådfoder, der bestod af affald fra fiskeindustrien, med voldsomme • miljømæssige konsekvenser. Selv efter overgangen til det tørfoder, der anvendes i dag, er der stadig miljømæssige problemer i vandløb berørt af dambrugsdrift.
Fiskepassage Etableringen af dambrug har mange steder medført, at ørreder på gydevandring er blevet
det forventer nemlig, at undersøgelserne vil dokumentere de problemer, som vi gennem rnange år har gjort opmærksom
på Endvidere ser Danrnarks Sportsfiskerforbund frem til, at dambrugerne fra år 2005 skal afgive halvdelen af medianminimumsvandføringen til det oprindelige vandløb. Det vil næppe gøre passageforholdene optimale, men det vil give bedre muligheder for passage, end der er de fleste steder i dag.
Miliøproblemer om rmg dambrug "Dambrug kvæler fisk", "Dambrug suger ilten ud af vandløb" og lignende overskrifter prægede de danske medier i begyndelsen af 1998. Baggrunden for disse dystre overskrifter var en undersøgelse Ribe Amt havde gennemført omkring dambrugene i Kongeåen . Her viste det sig, at de mange dambrug i vandløbet medførte at iltkoncentrationen i vandet visse stederfaldttil2-4 mg/I, svarende ' til 20-40% iltmætning. Det turde være klart, at et iltsvind i denne størrelsesorden påvi rker dyrelivet, og ikke mindst'fiskene, i vandløbene ganske betragteligt.
Når man hører disse tal kan det derfor ikke undre, at darnbrugene udgør og igennern mange år har udgjort et stort miljøproblern i de danske vandløb.
Fremtiden En række højesteretsdomme i den seneste tid (se bl. a. Børge Christensen's artikel i dette nummer) giver forhåbning om, at det danske samfund er nået til et punkt, hvor man ikke længere kan acceptere, at et erhverv skal ødelægge miljøet i en grad, som det er set omkring dambrug. Ser man på udviklingen i antallet af dambrug, har delte været faldende gennern de senere år, og man må forvente et yderligere fald frem mod år 2005, hvor dambrugene skal afgive halvdelen af medianminimumsvandføringen. Danmarks Sportsfiskerforbund finder, at tiden er løbet fra den konventionelle dambrugsdrift i kraft af dennes rnange miljømæssige konsekvenser. Hvis der fortsat skal være dambrug i Danmark, skal disse drives på en for vandløbene miljøneutral måde, ligesom det i kke kan accepteres, at ' darnbrugsdriften hindrer fri faunapassage. D
Tema:
Fersksvandsdambrug • Danmark
Forurening fra fersksvandsdambrug
Danmarkshistoriens længste miljøsag
Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser, fortæller om DMU's undersøgelser omkring dambrug.
Ole Sortkjær, Danmarks Børge Christensen, miljøkonsulent i DanMiljøundersøgelser, marks Sportsfiskerforfortæller her om brugen bund, fortæller om en af hjælpestoffer og omfattende miljøsag, der medicin på dambrug og de mulige effekter heraf. verserede i mere end 18 år, før den fandt sin afgørelse. side 5-6 side 7·9
• •
forment adgang til de øvre dele af vand løbssystemerne, hvor de bedste forhold for ørredens gydning sorn regel findes. Mange steder er unikke ørredstammer udryddet for altid som en konsekvens af etablering af stemmeværker til dambrugsdrift. Efterhånden er der blevet etableret fisketrapper ved en del af disse stemmeværker, men fisketrapperne fører for det meste kun en ubetydelig del af vandføringen, hvilket gør det svært for optrækkende ørreder at finde dem. Et andet problem er den nedstrøms passage for smolt. Disse drifter mere eller mindre passivt med strømmen, når de trækker mod sø eller hav, og ofte vil de sandsynligvis blive ført ind mod dambrugets vand indtag. Hvis ikke afgitringen her er tilstrækkelig, vil smolten forsvinde ind på dambruget; og aldrig komme videre. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, er i gang med omfattende undersøgelser af ørredens op- og nedstrøms passage ved dambrugsopstemninger, og Danmarks Sportsfiskerforbund ser frem til at resultaterne af disse undersøgelser bliver offentliggjort. Forbun-
side 2-4
Hjælpestoffer og medicin i dambrug
Dambrug producerer syge fisk Lina Fløcke, Henrik Christensen, Anders Knudsen og Thomas Jensen - alle studerende ved Roskilde Universitetscenter - fortæller om fiskesygdomme i og omkring dambrug. side 10-11
Brug mindre vand Finn J. Christensen, Vandmiljøafdelingen, Ringkøbing Amtskommune fortæller om fordelene ved reduceret vandindtag og recirkulering på dambrug.
side 12-13 M ILJØ 1 VAND
Forurening fra ferskvandsdambrug før, nu og i freIlltiden
Af Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser
Resume Forurening fra dambrug har i en årrække præget mange jyske vandløb. Især anvendelsen af hakket industrifisk har været et stort miljømæssigt problem på grund af spild af foderrester og fiskeolie, som blev udledt til vandløbene. Den senere anvendelse af tørfoder, samt vedtagelsen af dambrugsbekendtgørelsen har for dambrugene samlet medført en betydelig reduktion af de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor. Ved en stor del af dambrugene kan der dog fortsat konstateres en forureningspåvirkning som følge af produktionen af ørred. Alle ferskvandsdambrug skal nu miljøgodkendes, og det må fmventes, at den miljømæssige tilstand fremover vil forbedres yderligere.
Etablering af dambrug i Danmark Dambrugsdrift i Danmark har en lang historie. De første dambrugere var munke som opdrættede karper på de daværende klostre. I slutningen af forrige århundrede kom de første ørreddambrug til Danmark, men de fleste dambrug M ILJØ 2 VAND
blev dog først etableret i 1950' eme og 60 ' erne, hvor det retslige grundlag for etableringen var kendelser givet af Landvæsenskommisionen. Disse kendelser indeholdt primært tilladelse til anvendelse af vandløbets vand til produktionen i dambruget, samt eventuelt krav om fiskepassage og udsætning af bækørred oven for dambruget, hvis dette spærrede fuldstændigt for passagen i vandløbet. Dambrugene er på nær et enkelt udelukkende placeret i Jylland, idet det var nødvendigt med en tilstrækkelig god vandkvalitet og mængde, samt en tilstrækkelig faldhøjde for at sikre gennemstrømningen i produktionsanlægget. Dambrugene nåede deres maksimale antal omkring 1965, hvor der var ca. 800 stk j3j. Sidenhen er der nedlagt en del dambrug. I 1989vartalletfaldettil 510, mens det i 1997 var faldet
Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Sønderjv Iland Vejle Viborg Arhus Total
yderligere til kun 433 dambrug i drift. Produktionen af ørred i ferskvandsdambrug har i perioden siden 1989 været ret stabil, og udgjorde i 1997 ca. 32.000 tons. Dambrugene.er især koncentreret i Ringkøbing, Vejle og Ribe amter (Tabel 1).
Generelt om dambrugsforurening Dambrug er en forurenende 'virksomhed, og alle dambrug skal fra og med l januar 1999 godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (særlig forurenende virksomhed). Forurening fra dambrug består primært i belastning med organisk stof, næringssalte og sygdomsbekæmpende medicinog hjælpestoffer. Derudover medfører dambrugets placering, indretning og drift, at vandløbet ivariere.nde omfang er fysisk påvirket som
følge af opstemning til vandindtag, regulering af det oprindelige vandløbsprofil, ekstraordinær vandløbsvedligeholdelse, samt forekomsten af egentlige "dødeåstrækninger". ' Amterne fører tilsyn med forureningstilstanden i vandløb, søer og kystnære områder. Derudover fører amterne endvidere tilsyn med visse forurenende virksomheder, herunder også dambrugene. Tilsynet med vandløbenes forureningstilstand foretages ved hjælp af både kemiske 09 biologiske undersøgelser op- og nedstrøms for dambrugene. De biologiske undersøgelser består af er] bedømmelse af forureningstilstanden ud fra smådyrfaunaen, som giver et mål for den samlede påvirkning af vandløbet. Amterne indgiver årlige indberetninger til Miljøstyrelsen, som tilsvarende laver en årlig afrapportering med
Antal dambrug
Foderforbrug (tons pr. år)
69 74 112 6 98 37 37 433
4003 7883 10018 651 4281 2419 1876 31131
Jabel l. Geografisk fordeling, antal og forbrugt fodermængde i danske ferskvandsdambrug i 1997 /6/
•
landsdækkende oplysninger om dambrugenes forureningsforhold, udledte stofmængder, opfyldelse af vandløbenes målsætninger
mm
Forurening med organisk stof Med henSyn til indholdet af letomsætteligt organisk (Bis) må afløbsvandet fra dambrug betragtes som relativt tyndt spildevand, idet stofkoncentrationerne er lave i forhold til anden form for spildevand. Effekten i vandløbet er imidlertid den sarnrne som ses ved al anden belastning med letomsætteligt organisk stof, d.v.s. en ændring af vandløbets smådyrfauna, idet de mest følsomme arter blandt smådyrene forsvinder og erstattes af andre arter af smådyr, der bedre kan tolerere ændrede miljøforhold, herunder bia. et lavere iltindhold. Ved særlig kraftig organisk forurening kan smådyrfaunaen ændres så markant, at det ikke blot er de mest følsomme arter derforsvinder, men der kan ske ændringer af hele smådyrfaunaens arts- og individ sammensætning. Ændring af smådyrfaunaen kræver indsamling og nærmere identifikation af faunaen. I tilfælde med en svag forureningspåvirkning vil det derfor kun være egentlige fagfolk, der kan erkende forureningen. I tilfælde med betyd.elig påvirkning kan der dog være umiddelbart synlige tegn på forureningen. Lammehaler optræder især om vinteren, og er hvide eller grålige totter, som sidder på sten og andre faste substrater i vandløbet. De består af en lang række organismer, såsom bakterier, protozoer, hjuldyr m.m. som nedbryder det organiske stof. Derudover kan der forekomme aflejringer af slam, bia. langs bredderne af vandløbet, i dybere partier, i vandløbsvegetationen hvor denne ertæt, samt på langsomtløbende strækninger. Tilsynet med vandløbenes forureningstilstand har hidtil været foretaget med udgangspunkt i en 28 år gammel vejledning / 4/. Metoden heri var ret mangelfuldt beskrevet, hvilket gav anledning til relativt subjektive bedømmelser med mulighed for afvigelser mellem forskellige personer, der udførte bedømmelserne. Den gamle vejledning ernu blevet erstattet af en ny vejledning fra Miljøstyrelsen / 5/. Metoden til biologisk vandløbsbedømmelse, der er beskrevet
heri (Dansk Vandløbsfaunaindeks), er objektiv og reproducerbar, hvilket indebærer at bedømmelserne ved bia. dambrug fremover bliver sammenlignelige på landsplan, samt at bedømmelser foretaget gennem en årrække kan sammenlignes på et langt bedre grundlag, og først nu kan anvendes til at vurdere eventllelle udviklinger i forureningstilstanden.
For~reninf med
nænngssa te Effekten af næringssalte i vandløb må generelt betragtes som sekundær sammenlignet med effekten af organisk stof. Derimod kan effekten i nedstrøms liggerde søer være meget betydelig. Udledningen af fosfor til søer medfører en kraftig opblomstring af planktonalger, hvilket indebærer at vandet bliver uigennemsigtigt og søernes vandplanter bortskygges og derved indskrænkes til kun at forekomme i en smal bræmme i søernes bredzone. Der sker derudover en lang række andre ændringer af søernes biologiske struktur som følge af udledning af fosfor. I fjorde og andre kystnære områder bidrager en øget udvaskning af både fosfor og kvælstof til en øget opblomstring af planteplankton.
Forurening med medicin o~ hjælpestof er Produktionen af dambrugsfisk er endvidere betinget af anvendeIsen af en række medicin- og hjælpestoffer, samt lokalt anvendelse af en betydelig mængde kalk til stabilisering af pH og fældning af opløst jern. Medicin- og hjælpestoffer anvendes primært med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af forskellige snyltere, bakterielle sygdomme og virussygdomme. Medicin-Dg hjælpestoffer tilføres enten med foderet, via vandet, ellertil tørlagte damme / 1/ , / 2/. Omfanget af anvendelsen af medicin-Dg hjælpestoffer er klarlagt af det amtslige miljøtilsyn. I Tabel 2 ses en oversigt over
Medicin-og hjælpestof Blåsten Formalin Kalk Kloramin-T
forbruget i 1994 på 357 dambrug af de stoffer som anvendes i de største mængder. I 1997 blev der kun indsamlet tilsvarende oplysninger fra et mindre antal dambrug. OpgøreIsen peger dog mod, at der er sket en stigning i forbruget af medicin- og hjælpestoffer på ca. 20 % for Formalin og Kloramin, mens forbruget af Blåsten er steget med ca. 40 % /6/. En del af de medicin- og hjælpestoffer der anvendes til produktionen af dambrugsørred når ikke frem til recipienten, men omsættes enten internt i dambruget, eller bindes i sedimentet i dammene /7/. Effekterne på vandløbsfaunaen af de(1 del af stofferne, som når frem til vandløbet, er imidlertid stort set ukendt /1/, /2/.
Fysiske ~åvirkninger af vand øbet Fokusering på betydningen af vandløbets fysiske forhold er af relativ ny oprindelse sammenlignet med betydningen af udledning af organisk stof og næring~salte. Der er en tæt kobling mellem de biologiske og de fysisk/hydrologiske forhold i vandløb. Data fra amternes tilsyn med vandløbene i perioden 198992, viser således en tydelig sammenhæng mellem forureningsgrader (faunatilstanden) og en række fysiske forhold i vandløbet, bia. strømhastighed, substratforhold m.m. Ændring af de fysiske forhold i vandløbet som følge af dambrugsdrift, kan bia. tilskrives følgende forhold: 1. Fysisk ændring af vandløbsstrækningen opstrøms for stemmeværk. 2. "Døde å-strækninger" mellem indløb til og udløb fra dambruget, hvor en vandløbsstrækning er helt eller delvis tørlagt. 3. Opgravning og ekstraordinær grødeskæring i vandløbet nedstrøms for dåmbruget. Af disse forhold kan kun "døde a-strækninger" siges at være specielle for dambrug. Opstemninger, opgravning og grødeskæring er velkendte indgreb i mange typer af vandløb - ikke blot i vandløb med rlambrug / 2/.
Forurening fra dambrug - historisk set Dambrugsørreder blev i en lang årrække fodret med hakket industrifisk ("skidtfisk"). Denne form forfodring forårsagede kraftig forurening af vandløbene. Det er ikke muligt med sikkerhed at fastsætte størrelsen af den organiske belastning fra dambrugene i denne periode, men det er dog blevet anslået, at forbruget af skidtfisk til fodring i ferskvands- . dambrugene i 1971 udgjorde ca. 60.000 tons, og heraf er det vurderet at en fjerdedel altså ca. 15.000 tons i kke blev ædt af fiskene /3/. Denne form for fodring forårsagede tydelige synlige tegn på organisk forurening i vandløbene, hvilket dels skyldtes et stort tab af findelt fisk samt fiskeolie, og dels at der ikke var nogen form for rensning inden udløb til vandløbet. De synlige tegn på forurening af vandløbet var dels forekomst af slamaflejringer, samt udvikling af lammehaler neden for dambrugene. Derudover forårsagede omsætningen af findelte fiskerester, fiskeolie og fækalier, at vandløbenes naturlige sammensætning af smådyr blev betydeligt ændret, og mange steder næsten udelukkende kom til at bestå af meget forureningstolerante arter. I starten af 1970' erne begyndte man at gå over til vådfoder, som bestod af skidtfisk der var bundet sammen af et bindemiddel. Herved blev forureningen betydeligt nedbragt, men først med indførelsen af tørfoder kom det egentlige gennembrud, hvorved forureningen blev afgørende reduceret. Til at begynde med var anvendelsen af tørfoder ikke underlagt noget krav fra myndighedernes side, og først i 1985 udsendte Miljøministeriet en bekendtgørelse, hvorefter det kun var tilladt at anvende tørre foderpiller eller bløde piller med et vandindhold under40 %.
Dambrugsbekendtgøreisens betydning Efter at dambrugsbekendtgøre Isen trådte i kraft i 1989 har alle dambrug været underlagt
Mængde (enhed) 8908 (kg) 145212 (liter) 2082200 (kg) 9457 (kg)
Tabel 2. Forbrug af udvalgte medicin-Dg hjælpestoffer i danske dambrug i 1994. Angivelse af mængde i højre kolonne er summen af opgivelser fra 357 dambrug. De øvrige 122 dambrug har ikke opgivet forbrug af medicin-Dg hjælpestoffer j 7/.
MILJØ 3 VAND
~
....
visse fælles retningslinier. Først og fremmest blev der fastsat foderkvoter for de enkelte dambrug. Foderforbruget var herefter fastlåst, og en forøgelse af produktionen kunne kun opnås gennem en bedre udnyttelse af den tildelte foderkvote. Samtidigt med fastsættelsen af de fremtidige foderkvoter, blev de produktionsforøgelser legaliseret, som var sket i dambrugene i perioden 1974-84 uden tilsynsmyndighedens godkendelse. Ud over foderkvoter blev der i dambrugsbekendtgørelsen bia. stillet krav til etablering af bundfældningsbassiner samt stillet krav til foderets type og sammensætnin~.
Medvirkende til at nedbringe udledningen af organisk stof fra dambrug har endvidere været den stadig bedre udnyttelse af foderet, primært som følge af forbedringer i sammensætningen affoderpillerne, som nu kun anvendes i form aftørre piller. På ca. 10-15 % af dam brugene er der desuden blevet indført yderligere rensning i form af mikrosigter m.m/l/.
Halvering af udledt organisk stof Udledningerne af organisk stof, fosfor og kvælStof er nedbragt væsentligt i perioden fra 1989 til 1997 /6/. Ved anvendelse af Miljøstyrelsens teoretiske beregningsmodel, som er baseret på produktionens størrelse, foderkvotient og produktionsareElI, er mængden af udledt organisk stof (Bis) på landsplan halveret fra ca. 6250 tons' i 1989 til ca. 3090 tons i 1997 (Figur 1). Nogenlunde tilsvarende reduktioner er beregnet for udledninger af kvælstof og fosfor. Ud over de generelle krav til dambrugserhvervet er der på
samme måde som tidligere fastsat krav til de enkelte dambrug som følge af amtemes vandkvalitetsplaner, idet målsætningeme for vandløbene skal være opfyldt. For dambrug med direkte eiler indirekte tilledning ti.1søer er der fastsat krav til fosforudledningens størrelse (og dermed til foderkvoten), således at søernes målsætninger kan opfyldes.
Tydelig bedring Amternes tilsyn med forureningstilstanden i vandløbene harvist en tydelig generel forbedring sideløbende med at udledningerne er blevet nedbragt /6/. I 1997 var der dog fortsat 41 0/0 af dambrugene som påvirkede forureningstilstanden med mindst 'I2forureningsgrad. Ved en række af de øvrige dambrug, hvor.der ikke er konstateret nogen forringelse i forureningsgraden , sker der dog alligevel ofte en påvirkning af vandløbet. Dette er eksempelvis tilfældet i visse vandløb med mange dambrug, hvor forureningstilstanden typisk er II-III (noget forurenet) over lange strækninger. Der kan ikke nødvendigvis konstateres nogen ændring afforureningsgraden ved det enkelte dambrug, men de mange udledninger betyder samlet, at vandløbet som helhed fastholdes i en generelt halvdårlig tilstand , hvorvandløbets målsætning ikke er opfyldt.
Forurenings- og Erod uktionsmæssige orhold i fremtiden Det må forventes, at tendensen mod stadig færre dambrug vil fortsætte, primært fordi mange af de mindre dambrug på længere sigt ikke er rentable. Kun enkelte dambrug er på nuværende tidspunkt godkendt
efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (miljøgodkendt), men inden 1. januar 1999 skal alle dambrug have indsendt ansøgning om miljøgodkendelse. I forbindelse med overgangen fra de generelle regler efter dambrugsbekendtgørelsen, vil miljøgodkendelse af dambrugene tage udgangspunkt i forholdene på det enkelte dambrug. Dambrugene skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse redegøre for anvendelse af renere teknologi samt for de renseforanstaltninger der vil blive anvendt. Godkendelsesmyndighederne forventes i de kommende miljøgodkendelser at stille krav til de bedst mulige mfljøbeskyttende foranstaltninger /2/. Det må derudover forventes, at de miljøforbedringer der er opnået i vandløb og søer siden introduktibnen af dambrugsbekendtgøreisen vil blive fastholdt. Amternes kommende god kendelser vil være afgørende på dette punkt. Sammen med anvendeisen af renere teknologi er amternes recipientmålsætninger de vigtigste elementer i forbi ndelse med de kommende godkendelser, og det må derfor forventes, at godkendelse af det enkelte dambrug vil indebære krav om vilkår, der sigter mod at få målsætningerne opfyldt - også de steder hvor dette endnu ikke er sket. Derudover skal amterne senest i 2005 tage stilling til fornyede tilladelser til anvendelse afvandløbsva.nd i dambrugene. Det må i denne sammenhæng forventes, at en del dambrug må afgive mere frivand, idet der fremover skal løbe mindst 50 0/0 af medianminimums vandføringen uden om dambruget. Problemerne med spærringer der
8000~--------------------~
Referencer
6000
1. DFU (1997): Perspektivplan for akvakultur i Danmark. DFU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 124pp. 2. DFU (1998): Redegørelse ved-rørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. DMU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 96pp.
4000
bia. hindrer fiskenes frie vandring må også forventes at blive løst i de kommende år. Alt i alt vil disse tiltag betyde, at målsætningerne for vandløb og søer i endnu højere grad vil blive opfyldt. Isærfordi der fortsat må forventes en forbedring af det anvendte foder, og derudover en gradvis ændring af produktionssystemerne, bia. med øget brug af recirkulering samt anvendelse af en mere avanceret rensning ved hjælp af mikrosigter og biofiltrering.
Behov for mere viden En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Dan marks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Miljøstyrelsen har påpeget visse områder hvor manglende viden nødvendiggør en yderligere forskningsmæssig og udredningsmæssig indsats. Denne viden er nødvendig med henblik på fremover at kunne vælge de optimale produktionsformer, herunder anvendelsen af renere teknologi og bedre rensningsforanstaltninger. Derudover er der.et behov for' øget viden om de miljømæssige effekter i vandløbene. Dette omfatter et langt bedre kendskab til niveauerne af medicin og hjælpestoffer samt effekten af disse stoffer på vandløbenes biologiske forhold. Derudover er der et behov for yderligere viden om samspillet mellem udledninger fra dambrug og dårlige fysiske forhold i vandløb. En sådan viden forventes at kunne medvirke til at mål rette indsatsen mod de påvirkninger der har størst betydning for at målsætningerne mange steder endnu ikke er D opfyldt /2/.
5. Miljøstyrelsen (1998 a): Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5. Miljø- og Energim inisteriet. 6. Miljøstyrelsen (1998 b): Punktkilder 1997. 'Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1998. Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.
2000 3. Hesel V: (1993): Dansk ørrederhverv gennem 100 år. Forlaget Skellerup. 239 pp.
o +----+----+----+-----I~---i 1988
1990
1992
1994
1996
1998
Figur l. Bis-udledning fra danske dambrug i perioden 1989 til 1997. Værdieme er beregnet ud fra størrelsen af foderforbrug, foderkvotient
m.m. / 6/ MILJØ 4 VAND b
4. Landbrugsministeriet (1970): Vejledning om fremgangsmåden ved bedømmelse af recipienters forureningsgrad . 5 p.
7. Sortkjær O. (1997): En vurdering af mulige effekter i vandløb som følge af dambrugenes forbrug af hjælpestoffer og medicin med særligt henblik på Formalin, Kloramin-T og Blåsten. Notat fra Danmarks Miljøundersøgelser. 40pp.
Danmarkshistoriens . længste miljøsag Af Børge Christensen, Miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund
Sej bækken er et højt prioriteret tilløb til Karup Å. Vandløbets øvre forløb er målsat som videnskabeligt referenceområde og i det videre forløb målsat som gyde- og opvækstvand for laksefisk. I 1977 udtalte Dr. scient Esben Wamcke, Århus Universitet til . Danmarks Sportsfiskerforbund blandt andet at: "Sejbækken og dens nære omgivelser rummer så store naturvidenskabelige og rekreative værdier, al.den bør sikres gennem en egentlig fredning. Beliggenheden mellem Sjørup Plantage og den 1300 ha store .fredede Kongenshus Plantage, kan i høj grad medvirke til sikring af området som en helhed." Forbundet havde indhentet denne udtalelse i relation til, at vi var bekymret for, at omfattende grundvandsindvindinger ville indebære, at kildeområder med tilhørende vældmosesamfund var tabt for eftertiden. Nu var der imidlertid også et andet stort problem, som for alvor tændte advarselslamperne for Sejbækken, nemlig de afledte miljøkonsekvenser som dambrugsdriften medførte for opretholdelsen af vandløbskvaliteten. Alle ved i dag, at Karup Å er ved at genfinde noget af fordums fiskerigdom. Men ikke alle er måske klar over, at der fra Danmarks Sportsfiskerforbund gennem mange år har været udført et målrettet arbejde - også for dette vand system - således at vi nu kan genfinde noget af det tabte.
Den længste miljøsag Et af eksempleme, blandt flere, er sagen om Sejbæk Dambrug. Denne sag er Danmarkshistoriens længstvarende miljøsag, som Danmarks Sportsfiskerforbund reelt startede den 23. juni 1980, og som fandt sin endelige afgørelse ved Højesterets Dom den 15. september 1998. Danmarks Sportsfiskerforbunds udgangspunkt for sagen tog sin begyndelse den 25. oktober 1979, hvor Viborg Amtsråd holdt
kommissionen den 31. oktober 1966 gav sin endelige tilladelse til etableringen af Sej bæk Dambrug. Nu var det imidlertid sådan, at Sej bæk Dambrug havde bragt dambrugsanlægget til udførelse inden ankesagens afslutning og dermed var ulykkeme massivt konstaterbarefor Hagebro Dambrug. Det var imidlertid lykkedes for Viborgadvokaten under ankesagen, at få indføjet nogle restriktive forureningsbegrænsende tiltag i Sejbæk Dambrugets endelige kendelse.
Slambunker, trådalger og lammehaler
offentligt møde om Fjends Kommunes spildevandsplan. Af Viborg Amts protokol fremgår, at Danmarks Sportsfiskerforbund ved undertegnede sagde: 'f1.t den lemfældige behandling af dambrugene var en hån mod kommunens skatteydere som i flere år havde betalt store summer til rensning af spildevand, hvilket dambrugene udnyttede til øget produktion, derfor har man heller ikke kunnet spore nogen forbedring i recipientemes tilstand. Produktionen i de enkelte dambrug er de sidste 4-5 år fordoblet bl.a. i kraft af bedre vand som igen skyldes kommunale investeringer i renseanlæg."
Dambrug regulerede selv Sejbæk Herefter magede det sig således, at forbundet fik kendskab til, at det første etablerede dambrug ved Sejbækken, nemlig Hagebro Dambrug, nu egenmægtigt i 1979 havde udført omfattende vandløbsreguleringer i Sejbæk. Danmarks Sportsfiskerforbund gik ind i denne sag overfor de dengang værende relevante myndigheder. Denne sag endte med, at Landvæsenskommissionen
den. 17. januar 1981 afsagde endelig kendelse, om disse forhold, men det vigtige var, at Danmarks Sportsfiskerforbunds krav om helårlig fiskepassage blev taget til følge af vandløbsretten.
Ka.mp mellem Hagebro og Sejbæk dambrug Hagebro Dambrug blev oprettet i 1952. Dette var et mindre dambrug som i årene herefter førte en ret så anonym tilværelse lige indtil 1. april 1964, hvor Landvæsensnævnet godkendte oprettelsen af Sejbæk Dambrug ca.2 km opstrøms i Sejbækken i forhold til Hagebro Dambrug. Hagebro Dambrug havde med advokatbistand protesteret voldsomt mod oprettelsen af Sej bæk Dambrug - men forgæves. Hagebro Dambrug appellerede Nævnets kendelse til Landvæsenskommissionen. Hagebro Dambrug benyttede stadig samme advokatfirma fra Viborg, der under appelsagen fremførte alle de ulykker, som Sejbæk Dambrug ville påføre Hagebro Dambrug. Det lykkedes imidlertid i kke for advokatfi rmaet at forhindre oprettelsen af Sejbæk Dambrug, idet Landvæsens-
Danmarks Sportsfiskerforbunds foretog den 13. juni 1980 en ekskursion til Sejbækken og konstaterede her, at nedstrøms for Sejbæk Dambrug forefandtes gasfyldte slarnbunker lugtende af svovlbrinte, ligesom trådalger og lammehalerforekommer. Dan marks Sportsfiskerforbund konstaterede endvidere, at de forureningsbegrænsende forhold, som C)dvokatfirmaet fra Viborg havde fået indføjet i Sejbæk Dambrugs kendelse, ikke blev efterlevet, heru nder bl.a. at der foregik en omfattende returpumpning på Sej bæk Dambrug med en deraf følgende betragtelig produktionsudvidelse. Med henvisning til disse helt uacceptable forhold anmodede Danmarks Sportsfiskerforbund i skrivelse af den 23. juni 1980 Viborg Amt om at tage Sej bæk Dambrugs forhold op til nyvurdering efter den dengang gældende bestemmelse i Miljøbeskyttelseslovens § 25, som er en påbudsbestemmelse. Hermed startede 18 års juridisk tovtrækkeri om den helt principielle sag om Sej bæk Dambrug.
Viborg Amt anmoder Viborg Amtskrev i marts 1982 til Sejbæk Dambrug med anmodning om at fremsende forslag til ændringer af dambruget, således at vandløbets målsætning kan opfyldes. I december 1984 tilskriver Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen Fjends Kommune om alle de forhold som Sejbæk Dambrug har undladt at opfylde. Reelt er denne skrivelse bare en MILJØ 5 VAN D
...
bekræftelse på de af Danmarks .sportsfiskerforbunds påpegede forhold. Det bemærkes dog, at forbundet først får kendskab til denne skrivelse prim01996. Uanset, at Viborg Amt, som følge af Danmarks Sportsfiskerforbunds indgriben i sagen flere gange truer med bestemmelsen i Miljøbeskyttelseslovens § 25 overfor Sej bæk Dambrug, sker der ikke noget afgørende i sagen.
østre Landsrets overvejelser fremkom ved afsigelse af Dom den 22. januar 1995. Alene denne dom er på 57 sider, og "Thi Kendes for ret: De sagsøgte Miljø- og Energiministeriet og Miljøklagenævnet frifindes." Sejbæk Dambrug og en ivrig kreds af dambrugere indbringer dommen som ankesag for Højesteret. Denne sag skal jeg efterfølgende vende tilbage til.
En politisk sag· 120 tons foder årligt Som bekendt lykkedes det omsider - at få dambrugsbekendtgøreisen udsendt den 5. april 1989. Herefter skulle alle ferskvandsdambrug tildeles et højst tilladelig foderforbrug. For Sej bæk Dambrug betød dette, at Viborg Amt den 12. december 1989 meddelte Sejbæk Dambrug, at det højst tilladelige årlige foderforbrug var fastsat til 38,5 tons. Viborg Amt havde også i en skrivelse lige forud meddelt Sej bæk Dambrug, at forureningsgraden ~edstrøms for dambrugets spildevandsudledning var fastsat til III-IV, hvilket er en grov og helt uacceptabel forurening. Sej bæk Dambrug havde i 1988 anvendt 120 tons foder. Det er selvfølgeligt klart, at et relativt mindre vandløb som Sejbækken ikke kunne danne basis for en produktion på 120 tonsuden at alle rammeme for godkendelser var tilsidesat.
Ned på 38,5 tons Herefter sker der det meget interessante, at Sej bæk Dambrug ved det samme advokatfirma fra Viborg, som prøvede at forhindre oprettelsen af Sej bæk Dambrug, anker Viborg Amts foderfastsættelse på de 38,5 tons til Miljøstyrelsen, som imidlertid i juni 1990 stadfæster Viborg Amts afgørelse. Sagen bliver af Sej bæk Dambrug påklaget videre til Miljøklagenævnet, der 19. august 1993 endeligt stadfæstede de to forrige instansers afgørelse. Herefter tog begivenhedeme omkring Sej bæk Dambrug for alvor fart. Sejbæk Dambrugs advokat udtog stævning ved østre Landsret mod Miljø- og Energiministeriet og miljøklagenævnet. Hovedsynspunktet for anlæggelsen af sagen var, at dambrugsbekendtgørelsen var udstedt uden den herfor fornødne hjemmel i lovgivningen. Og at Sej bæk Dambrug var urimeligt hårdt ramt ved kun at have fået tildelt en foderkvote på 38,5 tons årligt. . Nå, nok om dette. Resultatet af MILJØ 6 VAND
Kort tid efter, at Miljøklagenævnet havde truffet afgørelse efter dambrugsbekendtgørelsen med et fastsat foderforbrug på 38,5 tons, søger Sejbæk Dambrug Viborg Amt om at blive miljøgodkendt med et tilladt foderforbrug på 100 tons årligt. Nu er sagen selvfølgelig blevet genstand for megen offentlig omtale, og dermed selvfølgelig også blevet mere og mere politisk. Viborg Amt udsteder i mellemtiden en midlertidig miljøgodkendelse til Sej bæk Dambrug med et øget foderforbrug. Denne afgørelse bliver ankettil Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet, men får reelt ingen betydning. . Den afgørelse som bliver den gældende tager udgangspunkt i . Viborg Amts afgørelse af 30. september 1993, hvor Sejbæk Dambrug får stillet et foderforbrug i udsigt på 51 tons årligt. Der meddeles samtidig afslag på ansøgningen om en udvidelse affoderforbruget til 100 tons årligt.
Lukkede øjnene Viborg Amts afgørelse bliver anket til Miljøstyrelsen af Sej bæk Dambrugs advokat - men også af Fjends Kommune som i sin egenskab af tilsynsmyndighed gennem mange år havde lukket øjnene for alle de uregelmæssigheder, der var fremherskende på Sej bæk Dambrug. Fjends Kommune, først og fremmest ved dennes erhvervschef, veg ikke tilbage for i medieme at klandre Danmarks Sportsfiskerforbund for utidig indblanding i denne sag. Danmarks Sportsfiskerforbund ankede naturligvis også Vibolg Amts afgørelse med påstand om, at Viborg Amts miljøgodkendelse blev ophævet. Gennem en meget omfattende sagsbehandling dokumenterede Danmarks Sportsfiskerforbund alle de uregelmæssigheder og klare ulovligheder, der var foregået på Sejbæk Dambrug, og hvoraf nogle var lovliggjort med . Viborg Amts miljøgodkendelse . Miljøstyrelsens afgørelse forelå
den 30. april 1997. Alle Danmarks Sportsfiskerforbunds anbringender nød fremme: Miljøstyrelsen ophævede Viborg Amts miljøgodkendelse. Men hermed var denne langvarige sag ikke slut. Sej bæk Dambrugs advokat indbragte den af Danmarks Sportsfiskerforbund vundne sag for Miljøstyrelsen som ankesag for Miljøklagenævnet den 28. maj 1997. Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen den 23. juni 1997. Miljøklagenævnets afgørelse: "Sagen afvises." Herefter stod foderfastsættelsen fra december 1988 på 38,5 tons årligt til Sej bæk Dambrug ved magt. Tilbage stod så at afvente Højesterets endelige Dom.
Den endelige højesteretsdom Dagen opfandt den 15. september 1998, hvor Højesterets Dom lød som følger: "Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. " Af Højesterets bemærkningertil Dommen fremhæves følgende vigtige fortolkning: "Ved bedømmelsen må tillige indgå, at dambrugsvirksomhed er en listevirksomhed omfattet af § 35, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven af 1973. Et dambrug, som bestod ved lovens ikrafttræden i 1974, havde derfor - som anført af landsretten - pligt til at indhente forudgående godkendelse fra miljømyndighederne, såfremt dambruget ønskede at udvide produktionen til et niveau, der væsentligt ville overstige produktionen forud for lovens ikrafttræden, og udvidelsen isoleret betragtet ville medføre en forøgelse af forureningen set i forhold til forureningsniveauet før produktionsudvidelsen. Det bemærkes herved, at tilsynsmyndighedernes udeladelse af at gribe ind over for sådanne produktionsudvidelser ikke kan sidestilles med en godkendelse efter § 35." 18 års sagsbehandling om Sej bæk Dambrugs miljøforhold i
Danmarks Sportsfiskerforbunds regi kunne vel ikke blåstemples på smukkere vis. Sej bæk Dambrug indstillede driften for et par år siden.
Stadig prob}emer ved Karup A Endnu står meget tilbage at udrette for Karup Å, inden vi når fordums højder. Tænk bare på, at i 1917 etableredes et vand kraftanlæg i Karup med en impassabel opstemning ca. 50 km fra åens udløb i Skive Fjord. Opstrøms herfor beliggende gydelokaliteterfor havørred var hermed borte - og er det fortsatdog kun få måneder endnu, herefter vil der være genskabt fuld faunapassage forbi denne opstemning. Men det er værd at bemærke sig, at den dokumenterede fangst nedstrøms for Karup by i 1921 udgjorde 13.745 kg. I 1922 var fangsten af havørred faldettil 7.400 kg., og sådan blev det ved med at falde i disse år indtil 1937, hvor fangsten kun er opgjort til 1.229 kg. Det bemærkes, at de angivne fangsttal kun er opgjort for indberettede fangster. De reelle fangster har været større. Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser påpegede, at Kartoffelmelsfabrikken i Karup blev anlagt i 1936 og spildevandsudledningen herfra blev en afgørende faktor for laksefiskenes tilbagegang i de mange efterfølgende år. Heldigvis er kartoffelmelsfabrikkens spildevandsproblemerfor længst et overstået problem. Tilbage står, at få løst dambr~gs problememe, herunder ikke mindst, at der skabes faunapassage for laksefiskenes muligheder for igen at kunne benytte Karup Å's øvre løb som gydevand, hvilket også gælder for de mange værdifulde tilløb til Karup Å som i mere eller mindre udstrækning har været afskåret som forbudt område for de vilde fisk. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder fortsat for sagen. O Højesteret har vist vejen.
Hjælpestoffer og medicin • l dambrug Af Ole Sortkjær, DMU, Afdel ingen for vandløbsøkologi
Baggrund Danmarks Miljøundersøgelser (DM U) blev af Miljøstyrelsen bedt om at vurdere, om hjælpestoffer og mediciner, der anvendes i dambrug, udgør en risik9 for miljøet. Baggrunden var, at især hjælpestofferne b ruges i meget stort omfang. Opgaven bestod således i at finde ud af, om den viden, vi har, er tilstrækkelig, og om brugen af stoffer giver anledning til, at der bør iværksættes yderligere undersøgelser. Det har således aldrig været hensigten, at resultaterne skul le bruges til at godkende de enkelte stoffer. Der anvendes et meget stort antal forskellige stoffer i dambrugene. For at kunne håndtere opgaven blev de tre mest brugte stoffer, når man ser bort fra kalk, udtaget til en nærmere vurdering. Resultaterne kan læses i et notat udført af DMU: "En vurdering af mu lige effekte r i vandløb som følge af dambrugemes forbrug af hjælpestofferog medicin med særlig henblik på Formalin, . Kloramin-T og Blåsten", 1996. I det fi11lgende skal der redegøres for resultateme. For at kunne vurdere et stofs effekt må man kende de koncentrationer, der opstår nedstrøms i vandløbet, men også hvor længe de holder sig. Derefter kan man slå op i litteraturen for at se, om disse eksponeringer kan give an ledning til miljøpåvirkninger. Det fordrer dog, at der findes tilstrækkelige undersøgelser rundt om i verden af de pågældende stoffer, og at resultaterne kan overføres til danske forhold.
Forbruget af stoffer Hjælpestofferne er ofte desinfektionsmid ler som formalin og kloramin-T , der anvendes til desinficering af kar og damme. De bruges dog også som medicin ti l sygdomsbekæmpelse og doseres ved ti l ledningen til indløbsvandet. Blåsten (kobber-
Fæld rungs bassin Dam
j[_~b_'bn.
~dlØb
Figur l. Forsøgsdambruget som modellen baserer sig på, består af 10 damme med 147 rri' vand, en bagkanal på 431 rri' og et fældningsbassin på 225 rri'.
sulfat) tilsættes til bekæmpelse af bakteriel gællesyge, men anvendes også mod algedannelser i dammene. Forbruget af de 3 stoffer ses i tabel 1. Hvor omfattende medicineringen er, kan udtrykkes ved, hvor mange damme, der på et år kan behandles i dambrugene ved korrekt dosering af de pågældende stoffer. En sådan bereg-
halvdel anvendes i klækkerier og ti l yngelopdræt. Blåsten bruges kun i damme. Antages, at dambrugene i Danmark i gennemsnit har 25 damme hver, og at en dam i gennemsnit er 30 m lang, 7 meter bred og vandstanden er 70 cm, indeholder dammen 147 m 3 . Heraf kan det beregnes, at halvdelen af alle damme kan
Antal dambrug
Formalin (25,3 %) l Kloramin T (kg)
Blåsten (kg)
1994
357
145211 ,5
9457
8907,5
142143
9210
10407
Tabel l. Amternes opgørelse over forbruget af formalin, kloramin T og blåsten i 1994 1995 (Opgørelser fra DAMTEK): .
og
Beregningen illustrerer problemet med at vurdere effekter af stoffer. Of te er det nødvendigt at foretage en del antagelser om forbruget og dets anvendelse. For det er givet, at der er stor variation i hvor meget stof, der anvendes rundt omkring i dam-brugene, bl. a. afhængig af hvor omfattende sygdomsangreb man har.
ning kræver nogle antagelser om, hvor stor en del af stofmængderne, der bruges til behandling af damme, og hvor mange damme der er. I beregningen antages det, at halvdelen af forbruget af formalin og kloramin-T bruges til behandling i dammene. Den anden
Forbrug
1995
behand les en gang om året med formalin og alle' damme med kloramin-T , mens samtlige damme kan behandles 67-670 gange om året med b låsten afhængig af vandets hårdhed, hvis biåsten kun anvendes mod gællesyge.
Udgør de hjælpestoffer og den medicin dambrugene anvender en risiko for miljøet? Danmarks Miljøundersøgelser har undersøgt sagen, og Ole Sortkjær fortæller her om de mulige effekter,
En m odel til b eregning a f kon centrationer i d a mme
1
Det, der interesserer miljømyndighederne, er stoffernes koncentration i vandløbet og ikke i dammene. Men vandets flow gennem dambruget har stor betydning for de koncentrationer, der kan opnås nedstrøms i vandløbet. For at vise dette, betragtes et "forsøgsdambrug" bestående af 10 damme med tilløbs og bag kanal og efterfølgende fældningsbassin (figur 1). På basis af "forsøgsdambruget" har vi bygget en meget simpel model op, der beregner koncentrationeme til ethvert tidspunkt i damme, bag kanal, fældningsbassin og naturligvis i
MILJØ 7 VAND
vandløbet. Modellen er baseret på, at opblandingen erfuldstændig i dammene, og at stoffet ikke omsættes undervejs igennem dambruget. Hvis stoffet under doseringen ikke erfuldt opblandet, underestimerer modellen koncentrationerne, og hvis stoffet optages undervejs, . overestimeres den. Vi har også beregnet koncentrationer, når der doseres direkte i bagkanalen, hvilket dog kun skulle forekomme sjældent. Beregningerne er baseret på, at der løber 15 I vand pr. sekund gennem hver dam. I figur 2 vises et eksempel på de koncentrationer, der opnås, når 1 dam doseres og i figur 3 ses tilsvarende eksempler på, når tilsætningen foregår i bagkanalen. Starttidspunktet er fastsat til det tidspunkt, hvor dammen efter stoftilsætningen igen erfuld, og der atter begynder at løbe vand ud' af dammen. På det tidspunkt er startkoncentrationen sat til 1. Figuren viser fortyndingen af stoffet i dammen, og den efterfølgende opbygning af stof og videre fortynding i bagkanal og fældningsbassin. Doseres der direkte i bagkanalen, bliver koncentrationerne 4 gange større i vandløbet. I notatet er vist, hvordan modellen kan køre i et simpelt regneark på en PC. Vandeis flowhastighed og antallet af damme og størrelse kan nemt ændres i regnearket.
1,1 , - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - , 1,0
,
,
---- . ():rn
0,9 ',
,, , 0,8
~
~
\
\
0,6
\
\
0,5
,,
0,4 0,3 0,2 0,1 0,0
°
00 1Al 100 240
:ro
E
42J 400 540
Stoffernes effekt Indsættes de anbefalede koncentrationer til sygdomsbekæmpelse i modellen; servi for formalins vedkommende, at den maksimale koncentration på 3,4 mg/ I indtræffer i fældnings. bassinet knapt 2 timer efter dosering af dammen, da det tager tid for vandet at løbe gennem bagkanal til fældningsbassinet, og
at den efter 9 timer er reduceret til 10%. Antagervi, at halvdelen af vandføringen går uden om dambruget, vil den maksimale koncentration i vandløbet blive 1,7 mg/ log den vil langsomt reduceres på samme måde som i fældningsbassinet (figur 4). Spørgsmålet er så, hvilken betydning det har for vandløbet. Formalin indgår i levende cellers
1,0 0,9,
O,8~,
, I
0,6 0,5
)
0,4
J
,.
: f.
, '.
0,3 : '. ",
,
'.
02~ " .... ' ..: 0,1 : , .... \
.
\
00 , O
',
.
" -'L . . .
00
1Al 100 240 3XlE42040054OffX)ffi)7.D700
Tid (nin.) Figur 3. Mode/beregning af koncentrationen af $tof i bagkana/, fæ/dningsbassin og vandløb, når der doseres direkte i bagkana/. Det er forudsat at halvdelen af vandføringen går gennem dambruget. Startkoncentrationen er sat ti/ l.
M IL.:JØ 8 VAND
ffi) 7.D
700
840
Figur 2. Modelberegningen af koncentrationen af stof i dam, bagkanal og fældningsbassin, når en dam doseres. Startkoncentrationen er sat til l.
1 , 1r---------------------------------------------~
6
ffX)
Tid (nin.)
TIlsætring drekte i ~
0,7
'" l3cg<aB FædirYJSlmsin
,,
0,7
6
-
stofskifte og fisk kan optage det i muskulaturen. Hvor stor en procent, der i virkeligheden når ud i vandløbet, vides ikke. Der mangler oplysninger om det i litteraturen. Det har også vist sig, at mikroorganismer, der lever under iltfattige forhold i organisk rigt sediment, kan danne formalin i koncentratior:ter på ca. 30-35 ugl l, hvilket er den koncentration, der kan forventes at være i fældningsbassinet 15 timer efter, at 1 dam er blevet behandlet. Princippet for den økotoksikologiske vurdering i denne undersøgelse er at sikre, at de udledede stoffer ikke optræder i koncentrationer og i sådan en varighed, at der kan ske skader på organismerne i vandløbet. Til vurdering af om et stof kan påvirke organismerne har vi undersøgt litteraturen for oplysninger om stoffernes effekt på organismer. Nogle gange er oplysningerne baseret på egentlige undersøgelser udført i naturen, men for det meste er der tale om toksikologiske test i laboratoriet, hvor rnan har undersøgt, ved hvilken koncen. tration halvdelen af organismerne dør efter f. eks. 96 timer. I andre tilfælde er det væksthæmning, ændret hjertefrekvens eller andre fysiologiske processer der undersøges for. I notatet kan man læse nærmere om den litteratur, der ligger bag vurderingerne. I denne vurdering er der lagt vægt på de mest følsomme
I J
organismer. Forformalins vedkommende er der rapporteret en begyndende væksthæmning af alger ved en koncentration på 2,5 mg/I ved 7 dages eksponering. I fældningsbassinet er koncentration større end de 2,5 mg/I i mere end 2 timer. Sammenlignet med at der skulle 7 døgn til netop at give en effekt, må vi konkludere, at den effekt, der ville kunne registreres i vandløbet, ville være en forsvindende lille reduktion i algeproduktionen. Men hvis alle damme blev behandlet samtidig, ville koncentration i vandløbet være 10 gange større, hvilket også ville være tilfældet, hvis bagkanalen alene var blevet behandlet. I disse tilfælde ville koncentrationen sandsynligvis være høj og langvarig nok til, at det ikke kan udelukkes, at der ville ske skader i vandløbet. Da litteraturoplysningeme om et stofs effekt ofte er beskeden, vil der være et vist skøn i vurderingerne. Hvis vi af sikkerhedsmæssige årsager ønsker, at koncentrationen på 2,5 mg/I aldrig overskrides, kræver det, at vandet, der løber ud fra fældningsbassinet, bliver yderligere fortyndet i vandløbet. Det kræver, at der er vand til at fortynde med. Hvis ' flere damme i vores "forsøgsdambrug" behandles samtidig (hvilket vil sige mere end 10% af et dambrugs damme) er der en potentiel risiko for at overskride de koncentrationer, der giver en effekt. Denne vurdering gælder, når formalin anvendes som medicin. Hvis dElt anvendes som desinfektionsmiddel, er koncentrationerne mange gange højere, og risikoen for en effekt i vandløbet er betydelig større. På tilsvarende måde som for formalin har vi vurderet stoffeme kloramin-T og blåsten. For kloramin-T 's vedkommende kan der ifølge modellen opnås koncentrationer i fældningsbassinet, der er store nok til at forårsage skade i vandløbet. Ligesom for formalin sker der en omsætning af kloramin-T gennern dambruget, men omsætningshastighederne er ikke kendte. Koncentrationen i fældningsbassinet er stor og langvarig nok til at give forbigående skader på regnbueørred og begyndende dødelig effekter på ferskvandstangloppen . For ikke at skade dyrelivet i vandløbet skal der behandles færre end 1/ 10 af dammene samtidig. Effekten af kloramin-T's
Fonnalinkoncentrationen i et darmrug 100r-~------------------~========~ Oa'n .... Bagkanal
10
-
Fæld.bassin
..........
§> '-'"
C
O
~
c
0,1
§
~
0,01
1E~~~~~~~~~~~~-L~~~~~~~~
O 60 120 180 240 300 360 420 480 540 600 660 720 780 840
lid (rTin.) Figur4. Modellens beregning af formalinkoncentrationen med tiden i dam, bagkanal og fældningsbassin, når en dam doseres.
restprodukt, paratoluensulphoamid, i vandløbet kendes ikke. Effekterne af forskriftsmæssig brug af blåsten til gællesygebekæmpelse giver i følge modellen ikke anledning til effekter på vandløbets dyr og planteliv, så længe kun 1/ 10 af dammene bliver behandlet samtidigt, selvom algevæksten hæmmes af kobber helt ned til 0,01 mg/I. I modsætning til formalin og kloramin-T kan kobberfældes gennem dambruget. Udfældningsprocessen tager tid , og hvor stor en del der fældes ud, vides ikke. Den vil dog umiddelbart yderligere sænke kobberkoncentrationen i vandløbet. Til gengæld vil allerede fældet kobber kunne frigives fra bundslammet under iltfattige forhold, og det kan give anledning til store kobberkoncentrationer i vandløbet til skade for dette: Samtidig betyder det, at når bundslammet i fældningsbassinet suges eller graves op, kan det indeholde store mængder kobber, som man efterfølgende skal tage hensyn til ved deponering af slammet. For kobbers vedkommende kan halvdelen af alle damme med hårdt vand behandles samtidig, før det giver anledning til koncentrationer i vandløbet, der kan skade plante- og dyrelivet. For dambrug med blødt vand vil samtlige damme kunne behandles mod gællesyge samtidigt uden skade på vandløbet.
Konklusioner Den mængde stof, der anvendes i dambrugene, er stort og tilstrækkeligt til at behandle dammene massivt. Med blåsten kan hver dam i Danmark behandles mellem 67 og 670 gange om året, afhængigt af vandets hårdhed. . Det har været nødvend igt at foretage en del antagelser om stofomsætninger og stof- . transporten gennem dambruget, ligesom videngrundlaget om stoffernes effekter er beskeden. Der mangler egentlige undersø'gelser under realistiske forhold. De foretagne vurderinger er en' første tilnærmelse til problemstillingen om brugen qf medicin og hjælpestoffer i dambrugene. De viser, at der er grænser for, hvor mange damme der kan behandles samtidig uden at skade vandløbet. Simple modelberegningerviser, at hvis op til 1/ 10 af dammene bliver behandlet samtidig med formalin,vil der sandsynligvis ikke ske skader på dyr og plantelivet. Med kloramin-T kan ikke en gang 1/ 10 del af dammene behandles samtidig uden risiko .Fonnalin
Koncen
Opnået
tration
efter (min) (mg/I)
for skader. For blåstens vedkommende vil halvdelen af dammene kunne behandles samtidig, når vandet er hårdt, og hvis vandet er blødt, vil alle damme kunne behandles, uden at der vil være påviselige skader i vandløbet. Men litteraturen viser også, at det ikke kan udelukkes, at kobber fra blåstensdoseringeme kan opsamles i sedimentet i fældningsbassinet. Kobberet kan f(igøres under iltfattige forhold, hvorved der kan udledes så høje koncentrationer at dyre- og plantelivet nedstøms dambruget tager skade. Om dette er tilfældet under danske forhold kan kun egentlige undersøgelser vise. De 3 undersøgte stoffer er teknisk varer, som ikke lever op til de renhedskrav der stilles til medicinbrug. Derfor kan de indeholde andre stoffer som urenheder, der ikke er omfattet af denne undersøgelse. I denne vurdering er det antaget, at halvdelen af forbruget af formalin og kloramin-T bruges i damme. Det er ikke vurderet om den anden halvdel, der anvendes i klække rier og til yngelopdræt, giver anledning til miljøeffekter. O
Kloramin-
Cu (hårdt
Cu (blødt vand)
T (Ilgll)
vand) (ng/I)
(ngll)
max
103
3,41 6
364
1456
146
10%
527
0,342
36,4
146
14,6
3,64
14,6
1,46
1%
902
0,034
Tabel 2. Koncentrationer af formalin, kloramin-Tog kobber i Fældningsbassinet når en dam behandles. M ILJØ 9 VAND
Dambrug producerer
syge fisk Af Lina Fløcke, Henri k Christensen, Anders Knudsen og Thomas Jensen, RUC.
Dambrug er blot et eksempel på en animalsk produktion, hvor den økologiske balance mellem husdyr, opdrætsmiljø og mikroorganismer er nedbrudt. Intensivt opdræt medfører, at fiskene stresses og dermed bliver mere sårbare overfor sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Den gængse indsats mod sygdomsproblemerne i dambrugsproduktionen er rettet mod mikroorganismeme. Denne tilgang er dog for snæver. Forekomsten og spredningen af en række infektionssygdomme 'i dambrugsproduktionen kan nemlig undgås ved i højere grad at ti lgodese fiskens naturlige behov.
Milj øsynderen Mange danske dambrug er etableret på et tidspunkt, hvor der ikke var særlig fokus på miljøet. Deres udledninger af næringssalte og organisk stof blev dog med tiden erkendt som problem. Det samme gjorde dambrugenes store vandindtag, som ændrede vandføringen i vandløbene eller førte t il 'døde åstræk' nedstrøms brugene. Disse belastninger af miljøet blev søgt løst med Dambrugsbekendtgørelsen af 1989, som var en branchebekendtgørelse i medfør af vandmiljøplan l /1/. Om Dambrugsbekendtgørelsen har haft den ønskede effekt skal ikke diskuteres nærmere her. At . den har påført dambrugerne øgede omkostninger i produktionen er dog sikke rt. Det har betydet lukning af en del dambrug her i 90'erne. De har
FISK
/\ MILJØ
Figur 1: Det dynamiske samspil mellem fisken, dens omgivende miljø og de mikroorganismer som befinder sig i dette. Fisk er ofte mere modtagelige overfor sygdomme under påvirkning af miljøbetinget stress, som enten begunstiger mikroorganismemes formering, nedsætter fiskens immunforsvar eller begge dele.
ikke kunnet overkomme de investeringer til etablering og drift af de renseforanstaltninger, som dambrugsbekendtgørelsen foreskriver. De 'overlevne' dambrug har reageret med at sætte flere fisk i dammene og effektivisere produktionen / 2/ Denne tendens er blevet forstærket af en skærpet konku rrence på markedet. En stigende ørredproduktion i Sydeuropa og store mængder laks fra norske havbrug, har førttil faldende priser pr. kg ørred . Og de danske dambrugere synes at væ re gået med på galejen om at konku rrere på prisen frem for kvaliteten af produktet. Det er blnadt andet i lyset af dambrugenes effektivisering og intensivering af produktionen, at problemerne med infektionssygdomme hos fiskene skal ses.
Stressede fisk b liver lettere syge I nattJren er fisk for det meste i' balance med deres omgivende miljø og mikroorganismer (figur 1). Der er en gensidig afhængig-
Teksboks 1 Nogle almindeligt forekommende forhold i opdrætsmiljøet, som kan virke stressende på fiskene, og derfor kan være årsag til at nedsætte deres modstandsdygtighed overfor mikroorganismer /3/ og /4/. M ILJØ 10 VAND
MIKROORGANISMER
hed i denne 'treenighed'. Miljøet udgøres af fiskens biotiske og abiotiske omgivelser. Mikroorganismerne er de skadelige såvel som uskadelige bakterier, vira og parasitter, som findes i miljøet. Hvis der opstår ubalance i fiskens fo rhold til miljøet eller mikroorganismerne, bliver den stresset. Det kan f.eks. ske, hvis vandet bliver forurenet med. kem ikalier, eller hvis fisken udsættes forfremmede mikroorganismer. ResLiltatet af stresspåvirkninger er, at fiskens stofskifte øges, og at den prøver at svømme væk fra de stressende omgivelser. Det koster fisken en masse energi, og da stress samtidig også bevirker, at fisken æder mindre, kan langvarig stress-påvirkning føre ti l, at den bliver udmattet og t il sidst dør. Fisken prøver dog at forsvare sig mod stress inden det når så vidt. Det sker ved, at den udskiller såkaldte stress-hormoner til blodet. De bidrager til at holde fiskens indre mi ljø - det vil sige stofskifte - stabilt. Fisken søger med andre ord at tilpasse sig de stressende forhold. Men stresstilstanden har også den negative effekt, at den nedsætter fiskens immunforsvar. Det skyldes, at stress-hormonerne blokerer for aktiviteten af visse celler i immunforsvaret. Fisken bliver derfor mere modtagelig overfor infektioner af mikrborganismer /3//4/ Det er naturligvis en noget
abstrakt fremstilling, men kan dog gøres mere konkret med dambrugsproduktionen som eksempel.
Prod uktionsmåden fremmer sygdoms udbrud I den intensive dambrugsproduktion søges de naturgivne forhold i vid udstrækning manipuleret. Det har det primære formål at skabe et opdrætsmiljø, hvor fiskene æder og optager mest mulig føde. Eller sagt på en anden måde, for at opnå den hurtigst mulige tilvækst hos fiskene. At dambrugernes anstrengelser i den henseende bærer frugt kan ses af, at det i dag er mu ligt at producere 1 kg fisk ved brug af mindre end 1 kg foder / 2/ Opdrætsmiljøet skabes ved manipulation af bl.a. vandets iltindhold, pH og flow gennem dammene. Ørredernes behov for ilt, tolerance overfor egne affaldsstoffer - ammoniak og kuldioxid - og vandets pH tilgodeses gennem tekniske anordn inger. Et stort antal fisk kan på den måde stuves sammen på meget lidt plads. I den teknologiske udvikling af dambrugene er et væsentligt element dog blevet 'glemt': Nemlig fiskens naturlige adfærd. Regnbueørreden er den mest udbredte art i dansk dambrugsproduktion. Som andre laksefisk er den territoriehævdende. Den udviser aggressiv adfærd overfor artsfæll er, som kom mer den for nær. I naturen vil svage fisk søge tilflugt i beskyttende områder. Det er der selvsagt ikke mulighed for i et dambrug, hvor tætheden af fisk kan variere fra 7 kg til 22 kg pr: m 3 vand /2/ Her jager stærke fisk de svage. Resultatet er, at fiskene stresses. Dels er den aggressive adfærd i sig selv en stress-faktor, og dels er den manglende mulighed for at undgå konfrontationer med artsfæller stressende /3//4/ Ud over pladsproblemet er der adski llige andre stressende forhold i dambrugsproduktionen. I tekstboks 1 er der listet en række af disse.
•I
Biografi: Forfatteme er 4. års studerende ved Instituttet for Miljø, Teknologi og Samfund (Tek-Sam) på Roskilde Universitetscenter. På 3. år arbejdede de med infektionssygdomme i dambrugsproduktionen.
øget smittepres på vildfiskene
Teksboks 2 Tørlægning af dambrug løser ikke nødvendigvis problemet med sygdomme hos opdrætsfiskene. Det viser et eksempel fra foråret 1997. Her blev den bakterielle nyresyge BKD første gang konstateret i Danmark. Sygdommen blev fundet i et dambrug ved Skjern
Asystemet.
Veterinærmyndighederne reagerede hurtigt med tørlægning og sanering af dambruget, for at forhindre spredningen af den involverede bakterie Renibacterium salmoninarum. Bakterien viste sig dog hurtigt allerede at være vidt udbredt i Skjern
A
systemet, og myndighedernes tørlægningsstrategi blev indstillet. Istedet fik flere inficerede brug karantæne, som betød at de hverken måtte indkøbe eller afsætte fisk i en periode. Efter en tid blev karantænen af de inficerede brug dog ophævet, og produktionen kunne atter fortsætte som normalt. Veterinærmyndighederne havde mistet overblikket over situationen.
Bakterier. vira og parasitter har gode betingelser i dambrugene. For det første er fiskene. som allerede nævnt. ofte svækkede på grund af stress og derfor lette at inficere. For det andet går fiskene så tæt, at mikroorganismerne let kan sprede sig mellem fiskene. Når mikroorganismerne .har gode muligheder for at formere og sprede sig i dambruget, er muligheden for at nå ud i vandløbet til de vilde fisk lige om hjørnet. At dette faktisk også sker er sandsynligt, men endnu ikke dokumenteret. Yderligere udsættes vildfisk og den øvrige fauna i vandløbene også for de kemiske og antibiotiske stoffer, som dambrugerne · anvender i sygdomsbekæmpeisen. Hvilke skader medikamenterne forårsager, og hvor store mængder der . anvendes. er ringe undersøgt. Viden om den faktiske belastning af vandløbene med medicinske hjælpestoffer findes derfor ikke på nuværende tidspunkt /5/.
Sygdomme er også et . miljøproblem Af hensyn til vildfisk og vandløbenes øvrige fauna er det ønskværdigt at undgå sygdomme i dambrugene. Dambrugere og myndigheder opfatter da også fiskesygdomme som et problem men det primært af andre grunde. For dambrugeme er det et økonomisk problem pga. øget dødelighed og nedsat vækstrate hos fiskene, ligesom det at behandle med kemiske eller antibiotiske stoffer er bekosteligt. For den ansvarlige myndighed, veterinærdirektoratet, betyder mange sygdomsudbrud en øget tilsyns- og administrationsbyrde. Derfor er der fra begge sider tiltag med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme i dambrugsproduktionen. Recepten er lidt firkantet sagt at undgå indslæbning af mikroorganismer i dambrugene. For at undgå at mikroorganismer flyttes mellem dambrugene, er der regler for,
hvem der må handle fisk med hvem /6/. Disse tiltag, sammen med brugen af kemiske og antibiotiske hjælpflmidler i dambrugenes sygdomsforebyggelse og -behandling, har sandsynligvis reduceret omfanget af sygdomsudbrud, uden dog at løse problemet.
Ændret produktionspraksis Myndigheder og dambrugere opfatter primært mikroorganismer som årsagen til sygdomme. Dette blev understreget af Fødevareminister Henrik Dam Kristensen i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 1998. Henrik Dam Kristensen varslede en lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Loven skulle bl.a. indeholde muligheden for, at myndighederne kan tørlægge dambrug som et led i sygdomsbekæmpelsen /7/. Men fødevareministerens forslag retter sig jo snarere mod bekæmpelsen af potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer end mod egentlig sygdomsfDrebyggelse hos opdrætsfisk (se tekstboks 2). Det er i høj grad fiskenes generelle sundhedstilstand, der er afgørende for, hvorvidt de bliver syge eller ej. Og det der i høj grad bestemmer fiskenes sundhedstilstand, er den måde de opdrættes på. Færre fisk i
Referencer 1. Bek. nr. 224 af 5. april 1989; "Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug".
2. Christensen. HD. et al., 1998; "Infektionssygdomme i den intensive dambrugsproduktion". RUC-rapport fra 1. dobbelmodul på Institut for Miljø, Teknologi og Samfund. Findes på Roskilde Universitetsbibliotek. 3. Wedemeyer, G.A., 1996; "Physiology of fish in intensive culture systems". Chapman & Hall, New York.
dammene kan ikke alene løse problemet med infektionssygdomme hos opdrætsfiskene. Hertil er problemet for komplekst. Der skal både tages hensyn til fiskenes fysiske krav til plads, og deres fysiologiske behov. Her må dambrugeren i sit daglige arbejde være opmærksom på fiskenes trivsel. Myndighedernes arbejde med at bekæmpe mikroorganismer har uden tvivl en vis effekt. Det er altså ikke et problem at fokusere på mikroorganismer i forbindels!3 med sygdomme i dambrugsproduktionen. Det er derimod et problem udelukkende at fokusere på mikroorganismer. At skuden måske er ved at vende, blev antydet i Politikens Erhvervsmagasin (3. sektion) onsdag den 7. oktober' 98. Her blev Mogens Brock fra Dansk Dambrugerforening citeret for. at fremtiden for det økonomisk trængte danske dambrug kan ligge i en økologisk produktion. Mogens Brock fremhævede særlige krav til foderet, færre fisk i dammene og en skrappere kurs overfor anvendelsen af medicin, som nogle elementer i en økologisk produktion /7/. En sådan produktionsændring ville være positiv for opdrætsfisk, dambrugere, forbrugere og ikke mindst for naturen. D
4. Sjoerd, E.W.B., 1997; 'The stress Response in Fish'. Physiological Reviews, juli, Vol. 77, nr. 3, 591-625. The American Physiological Society, USA. 5. DFU, 1997; "Perspektivplan for akvakultur i Danmark". Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Red. Tine K. Hassager & Philip S. Price. 6. Rådets direktiv 91/67 EF0 af 28. januar 1991; "Om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter". 7. Politiken d.7. oktober 1998.
MILJØ 11 VAND
Brugrnindre vand Af Finn .J. Christensen, Vandmiljøafdelingen, Ringkøbing Amtskommune
Dambrugserhvervets fremtid afhænger i høj grad af, hvorledes det lever op til samfundets stigende miljøkråv. Der er 3 typer af miljøproblemer, der specielt knytter sig til ferskvandsdambrug . 1: Forurening af nærrecipienter med organisk materiale. 2: Udledning af næringssalte til hav og fjord. 3: Stemmeværker der spærrer i vandløb. Disse problemer skal reduceres i fremtiden, og i det følgende skal det belyses, hvorledes reduceret vand indtag eventuelt kombineret med recirkuleringen kan være en fordel for såvel dambrug som for de ovennævnte miljøproblemer. Forholdene vil være forskellige ved forskellige typer af dambrug og vandløb, så nedenstående må kun opfattes som generelle betragtninger.
Fordele for vandløbene ved afgivelse af frivand: -
Der skabes passageforhold ·for vandløbsfaunaen hele året rundt. Ikke alene for laksefisk, men også for alle andre fisk og smådyr. Der skabes kontinuitet i vandløbene til gavn for .såvel fauna som flora.
MILJØ 12 VAND
-
Der skabes mulighed for etablering af omløbsstryg ved stemmeværk, hvilket eliminerer den skadelige effekt af "død-å-strækning" og forbedrer ovennævnte forhold for fisk og smådyr yderligere.
-
Ved et mindre vandindtag øges vandets opholdstid ' på dambrug·et. Dette resulterer i en øget omsætning af organisk stof på dambruget. Dambrugets forurening med organisk stof bliver tilsvarende reduceret.
-
Ved et mindre vandindtag reduceres den hydrauliske belastning af dambrugets renseanlæg tilsvarende, og disses rensningsevne øges. Dambrugets forurening med organisk stof og næringssalte 'reduceres hermed.
Fordele for dambrugene ved reduceret vandindtag: Ved dambrug, der tilsætter ren ilt til vandet, kan der opnåes t;:Jesparelserved et mindre vandforbrug, . og samtidigt kan der opnås et mere stabilt iltniveau på dambruget. -
Dambrug der i kortere eller. længere perioder indtager vand med dårlig kvalitet, vil normalt få bedre vandkvalitet på dambruget, hvis vandindtaget reduceres og der samtigt recirkuleres tilsvarende:
-
Etableringsomkostningerne til renseanlæg begrænses, når den hydrauliske belastning reduceres
-
Der opnås alt andet lige en større effekt af etablerede renseforanstaltninger og en større fortynding af spilde'vandet i vandløbet, og dermed en reduceret forurening,
-
Reduceret vandforbrug øger dambrugets egenomsæt- ' hing af organisk stof, og kan således være et miljøvenligt alternativ eller supplement til et traditionelt renseanlæg,
Der argumenteres både individuelt og generelt imod afgivelse af frivand. De mest almindelige argumenter er: 1. Virussmittede fisk trækker op oven for stemmeværket med virusudbrud til følge.
2. Omkostningerne ved returpumpning og opiltning er store . 3. Dambrug, der ikke har tekniske anlæg til opiltning af vandet, har behov for store vandmængder, for at opretholde et højt iltniveau gennem hele dambruget.
4. Ved afhængighed af elektricitet, bliver dambruget meget sårbart over for strømsvigt.
5. Ved afgivelse af frivand, afgiver dambrugeren også en rettighed, som han lovformelig har fået, hvilket er De fleste imod.
6. For dambrug, der har kronisk virus (VHS også kaldet " Ved miljøneutralitet kan dambruget udvide sin produktion i takt med udvikling af bedre og renere teknologi igennem miljøgodkendelse,
Egtvedsyge), vil det være næsten umuligt at retur pumpe, da man på denne måde opformerer vira. ad 1) Der findes mange smitteveje for VHS-virus. Fiskene trækker mest i. åbningstiden for fisketrappen, så reelt er, denne smittekilde der ,altid.
-
Ved effektiv smådyrsfaunapassage opnåes, at driftende "gode" smådyr kommer til at tælle med ved den nedstrøms forureningsgradsbedømmelse,
-
Ved en mindre vandmængde og evt. retUrpumpning spares medicin ved sygdomsudbrud,
ad 2) De omkostninger der er ved sådan en dfiftform opvejes alene ved opnåelse af bedre foderkvotient og mindre sygdom.
-
Sygdomsfrekvensen hos fiskene syntes at falde, når dambrug begynde~ at recirkulere - især efter biofiltre,
ad 3) På længere sigt syntes der at være økonomi i, at etablere anlæg til opiltning og returpumpning.
-
Materialevandringen fra åen ind i dambruget formindskes, hvilket betyder besparelse i oprensning af fødekanaler og damme,
ad 4) Problemet er reelt, men da dambrug i forvejen er sårbare over for strømsvigt, har langt de fleste dambrug sikret sig alternativ forsyning.
-
Meget af det cadmium der findes i dambrugsslam, kommer med åvandet. En reduktion i vandindtagetvil begrænse den mængde cadmium, der kan opkoncentreres på dambruget.
ad 5) Hvis vandløbsmyndighederne prioriterer fiskeinteresserne i det pågældende vandløb højt, forligger der muligheder for at "sælge" frivand . Det skal understreges, at en frivillig afgivelse af frivand ikke nødvendigvis betyder, at ens vandindvindingsrettigheder begrænses.
Reference 1. Tilsyn med ferskvandsdambrug, årsrapport 1997. Ringkøbing Amt, Vandmiljø-
ad 6) Det er sandsynligt, at også "virus-dambrug" med fordel kan recirkulere i betydeligt omfang. Sygdomsfrekvensen syntes at falde, når man begynder at recirkulere efter biofiltre. Noget af forklaringen er, at den stabiliserende effekt på vandkvaliteten har en positiv effekt på fiskenes modstandskraft. MILJø. 13 VAND
Tange Sø fup eller fakta Hans-Martin Olsen, biolog, Landsudvalget for Miljø og Vandpleje
Viborg Amt afholdt i september måned en tekniker-høring, der skulle belyse problememe med fiskepassage forbi Tangeværket og miljøkvalitet i Gudenåen nedstrøms Tange Sø. Amtet havde valgt at lade professor Poul Harremoes lede høringen, ligesom denne efter høringen i samarbejde med professor Morten Søndergård og Lektor Alex Dubgård skulle udarbejde en redegørelse for resultatet af høri ngen / 1j.
Ingen forbedring i Tange Sø På høringen slog forskningschef Kurt Nielsen fra Danmarks Miljøundersøgelser fast, at Tange ' Sø i dag påvirker miljøkvaliteten i Gudenåen nedstrøms Tangeværket betragteligt. For eksempel blev det illustreret, at antallet af døgnflue-arter nedstrøms Tange Sø er det laveste i hele Gudenåens hoved løb, ligesom der ikke findes rentvandsformer af døgnfluer nedstrøms Tange Sø. Det blev ligeledes slået fast, at der ikke er indicier på, at tilstanden i Tange Sø skulle være under forbedring. Ganske vist viste målinger fra 1998 et reduceret indhold af kvælstof, fosfor og klorofyl, men da der kun foreligger meget få målinger og ingen lange tidsserier; kan udviklingen ikke vurderes med sikkerhed.
Stor smoltdødelighed Danmarks Fiskeriundersøgelser præsenterede resultater af undersøgelser omkring smoltdødeligheder i Tange Sø. Undersøgelserne havde vist, at 86 % af laksesmolten og 82 % af havørredsmolten døde på grund af prædation fra fugle, gedde og sandart. Det blev ligeledes slået fast, at man ikke vil kunne genoprette en bæredygtig MILJØ 14 VAND
havørredbestand opstrøms Tange Sø samt en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen, rnedmindre man vælger at tømme søen eller alternativt at etablere et langt omløbsstryg, der fører hovedparten af eller hele Gudenåens vandføring.
Professorer overfortolker På trods af ovenstående fakta, der blev præsenteret på høringen, er forfatterne til redegørelsen nået til nogle overraskende konklusioner. For det første konkluderer de, at ,I løbet af de senere år er der konstateret en væsentlig reduktion i fosforkoncentrationen og en forbedret vandkvalitet i Tange Sø". Dette er i bedste fald en overfortolkning af de fakta, der blev præsenteret af Danmarks Miljøundersøgelser. I rapporten ,Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen" / 2/ slås det fast, at udviklingen ikke kan vurderes med sikkerhed på grund af et mangelfuldt datamateriale, så ovennævnte konklusion må siges at stride imod god videnskabelig praksis, idet konklusionen ikke er dokumenteret. De konkluderer ligeledes, at en forbedring af vandkvaliteten i Tange Sø muligvis vil kunne føre
til en mindsket smoltdødelighed i søen. Denne mulighed blev på intet tidspunkt præsenteret på høringen, og den kan næppe heller sandsynliggøres. Denne konklusion må derfor stå helt for forfatternes egen regning. Derfindes i redegørelsen flere eksempler på ikke dokumenterede påstande. Pa den baggrund kan man stille sig spørgende . overfor, om man i den videre debat om Tange Sø's fremtid vil forholde sig til de fakta, der blev præsenteret på høringen. Hvis ikke man gør dette, vil sagligheden desværre nok alt for hurtigt forsvinde ud af debatten. Spørgsmålet er, om den er forsvundet allerede?! D
Referencer 1. Harremoes, P., Søndergård, M. & Dubgård, A. , '98. Redegørelse for resultat af: Høring d. 17/ 9 '98 i Viborg. Tangeværket, Tange Sø og fiskene i Gudenåen. PH-Consult. 6 sider + bilag. 2. Nielsen, K., Jensen, J. P. & Skriver, J., '98. Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen. DMU. 66 sider. Faglig rapport, DMU nr. 244.
Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven
05.09.1995:
Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.
Generelt
06.09.1995:
Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm,der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.
09.12.1991:
Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.
24.06.1992:
Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM),
Havmiljø
08.02 .1 994:
Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.
21.06.1992:
08.02.1994:
Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.
06.04.1994:
Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.
30.061993:
Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.
27.04.1994:
Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.
28.05.96:
25.05.1994:
Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".
27.06.1994:
Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.
Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde.
Miljøstøtte 27.04.1994:
Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.
27.06.1994:
Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.
02.02.96:
Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.
27.06.1994:
Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.
30.06.1994:
Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.
30.09.1994:
Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).
Fiskerilove
Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. ti l de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).
08.04.1992:
Lov nr. 227 om fisketegn.
22 .1 2.1992:
Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.
30.09.1994:
17.10.1994:
Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
18.04.1995:
Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven .
11.05.1995:
Skr. om brugerbetaling for gOdkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
14.11.1995:
Vej l. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen .
13.1 2.1995:
Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.
Spilde~and
med videre
14.05.1992:
Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.
05.10.1993:
Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand .
07.07.1994;
Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.
01.12.1994:
Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.
19.01.1998:
Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.
08.12.1994:
Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.
19.11.1997:
Bek. nr. 856 "Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri".
'03.06 .1 998:
Bek. nr. 314 "Lov om ændring af lov om saltvandfiskeri".
21.10.1998:
Bek. nr. 757 "Bekendtgørelse om fritidsfiskeri."
25.04.1994:
Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.
06.11.1992:
Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand .
31.10.1995:
Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).
19.01.1994:
Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.
12.05.96:
Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".
08.12.1995:
Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".
Vandløbslov 19.05.1992: 1992: 17.10.1995:
Lov nr. 404 om vandløb.
16.01.1996:
Vejl. ·nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.
Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".
08.06.96:
Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om
Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stop rist ell er spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".
03.07.96:
Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".
03.07.96:
Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiskeregier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".
vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992:
Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.
16.01.1992:
Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.
30.09.97:
Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.
15.12.1992:
Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
06.06.94:
Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98).
28.02.1995:
Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.
13.01.98:
Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet i lsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å
30.06.1996:
Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
xx.xx.xxxx
14.10.1996:
Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Bek. nr. ? "Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjyske vandløb. (forventes at træde i kraft i løbet af januar 1999)
MILJØ 15 VAN '
Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Internet. Det er Velkendt fra artikler i Sportsiiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeripolitik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksem per blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende aviser om diss'e emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet . læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række relevante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetitvækkerti l at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider, ~å man kan nemt få mange timer til at gå bag skærmen.
Institution:
Internetadresse:
Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Det Europæiske Miljøagentur . Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt
http://www.niem.dk http://www.fvm.dk http://www.mstex03.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.eea.eu.int ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk ingen hjemmeside http://www.sja.dk http://www.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk
Miliø- og vandple;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktør: Hans Martin Olsen Tryk: Nordvestgrafik
Miljø- og vandpleje MIL, J0 16 VAND
Layout og Co-redigering: Ole Wisler ISSN: 1397-5951
kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.