M&V 27 2001 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Miljø-

vandpleje

tema:

moderne vandplejearbejde .~.",,'~""'" (I •

i:'l

\ ':' l Danmarks Sportsfiskerforbund • 2001

LEDER

Moderne fiskepleje Landsudvalget for Miljø- & Vandpleje • Juni 200 l Forsidefoto: Finn Sivebæk og Kaare M. Ebert

DÅRLIGE SÆDVANER 3

Nogle ørredhanner har stærkere sæd end andre. Det er derfor vigtigt, at blanding af .æg og sæd sker korrekt på klækkerierne, hvis man skal sikre den genetiske variation.

UDLÆGNING AF GYDEGRUS 5

Udlægning af gydegrus kan godt være en langsigtet løsning i nogle vandløb. Det er et af resultaterne af et forskningsprojekt udført for fisketegnsmidler.

VANDPLEJE I NYT PERSPEKTIV 8

I Kolding Sportsfiskerforening laves der flere og flere biotopforbedrende projekter. Som en følge heraf udsættes der færre og færre fisk. Og der bliver flere og flere fisk i vandløbene.

UDLÆGNING AF GRUS OG STEN 10

Michael Deacon og Flemming Sørensen, ophavsmændene til handlingsplanen for Kongeåen, fortæller om deres erfaringer med udlægning af grus og sten.

·AGENDA 21 13

Agenda 21 er et nøgleord, der kan åbne kommunernes pengekasser til gavn for vandløbene. Naturvejleder i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare M. Ebert, fortæller hvordan.

1 ~ ::f"

"\.:

Landsudvalget for Miljø- & vandpleje

Miljø- og vandpleje

Landsudvalget

(li

Verner W. Hansen Oktobervænget 21 6000 Kolding Mogens Nielsen Rosenhaven 213 2980 Kokkedal

Michael Deacon Frihedsvej 1 6630 Rødding Torben Kaas Birkehaven 408 2980 Kokkedal

Thomas Sørensen Hans-Martin Olsen Nygårdsterrasserne 245 D Langelandsgade 5 3520 Farum 8700 Horsens

Fiskepleje og vandpleje i foreningsregi er en foranderlig størrelse. 60'erne og 70'erne galdt det især indsatsen mod massive forureninger i vandløbene, der ikke gjorde det muligt for fiskene at overleve. Sidenhen fulgte arbejdet med udsætninger og udsætningsplaner, ligesom man, for at sikre ørredbestandene, foretog elfiskeri efter uønskede rovfisk som gedde og sandart. Mange foreninger har drevet klækkerier, hvor ihærdige vandplejefolk har lagt en stor indsats i indfangning af moderfisk og opdræt af yngel af vandløbenes egne stammer. For mange er dette arbejde efterhånden blevet en hobby i sig selv, ja måske nærmest en livsstil. Indsatsen er løbende blevet optimeret og justeret for at opnå den bedst mulige fiskebestand i det enkelte vandløb. De danske lystfiskerforeninger har generelt altid været klar til at ændre strategi, efterhånden som ny viden har vist, at vi kunne gøre det endnu bedre. Et godt eksempel på dette er de ændringer, der er sket på foreningsklækkerierne, i takt med at ny viden om de genetiske aspekter omkring opdrættet er blevet offentligt kendt. Der er således ingen tvivl om, at man på klækkerierne i dag kender de genetiske anbefalinger, Danmarks Fiskeriundersøgelser har opstillet, og at man følger dem så langt, det er muligt. Det endelige mål med det fiske- og vandplejearbejde, der foregår i foreningerne, er at skabe stærke, selvreproducerende fiskebestande i vandløbene. I erkendelse af dette har fremsynede lystfiskerforeninger rundt om i landet foretaget et radikalt skifte i strategien. Hvor det tidligere handlede om at opfiske moderfisk og opdrætte og udsætte afkommet, bruges der nu mere og mere energi på at lave fysiske forbedringer i vandløbene. For det er den eneste farbare vej mod selvreproducerende fiskebestande og ikke den nødløsning, som udsætningerne uvægerligt er. Landsudvalget er klar over, at dette er en helt ny opgave for foreningerne, og at der kan være stor usikkerhed om, hvordan den skal gribes an. Derfor har forbundets vandplejekurser i de sidste 3 år også primært handlet om, hvordan man får startet på at få lavet fysiske forbedringer i vandløbene. Det er glædeligt at se, at mange af de tidligere kursister er vendt hjem til den lokale forening med ny inspiration, og at de her har formået at få omsat deres nyerhvervede viden i praksis Landsudvalget præsenterer i dette nummer blandt andet eksempler på, hvordan nogle foreninger har valgt at gribe den nye udfording, og hvad de har gjort sig af erfaringer i den forbindelse. Det er håbet, at dette nummer kan tjene til inspiration og nytænkning; dels i de danske lystfiskerforeninger men også hos vandløbsmyndighederne. Myndighederne kan nemlig med stor fordel indlede et samarbejde med lystfiskere om at genskabe gode forhold i vandløbene. For der er ingen tvivl om, at en øget indsats for fysiske forbedringer af vandløbene vil kunne sikre, at regionplanernes målsætninger for vandløbene fremover - i langt højere grad end det er tilfældet i dag - vil kunne opfyldes. Samtidig giver forbedringer flere fisk og dermed et bedre lystfiskeri. øget samarbejde vil derfor være til stor gavn for begge parter - og miljøet.

Internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks . Sportsfiskerforbund .

Udgiver Danmarks Sportsfiskerforbund Worsaaesgade 1 7100 Vejle - telefon 75 82 06 99. Miljø- og vand pleje kan i begrænset omfang rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund .

Redaktør Hans-Martin Olsen

Layout og co-redigering Søren Larsen

ISSN 1397-5951 Bladet udkommer 4 gange om året.

Tryk Scanprint, Svanemærke-godkendt Papir: Cyclus Offset

Oplag 1.500 eksemplarer

DÅRLIGE SÆDVANER i opdrætsforeninger

NOGLE ØRREDHANNER HAR STÆRKERE SÆD END ANDRE. DET ER DERFOR VIGTIGT, AT BLANDING AF ÆG OG SÆD SKER KORREKT PÅ KLÆKKERIERNE, HVIS MAN SKAL SIKRE DEN GENETISKE VARIATION.

ange lystfiskerforeninger gør en stor indsats for at genetablere ør· red bestande, herunder restaurere vandløb og udsætte fisk. Når man vil genskabe en livskraftig ørredbestand er det vigtigt, at de udsatte fisk har en god kvalitet. Herunder at de er opdrættet efter korrekte genetiske retningslinier. Blandt andet er det af stor betydning, at man ikke blander sæd fra flere hanner, da dette kan forårsage indavl og tab af genetisk variation. Efterhånden er der flere .og flere foreninger, som i stedet for at udsætte dambrugsørreder fanger moderfisk fra den lokale å, opdrætter afkommet i et klækkeri og sætter dem ud i den å, hvor de hører hjemme. "Egen avl" er selvfølgelig en bedre metode end at udsætte dambrugsørreder, da man undgår problemer med "genetisk forurening" af vilde bestande. Denne genetiske forurening" kan nemlig føre til, at arvemassen i de vilde bestande "fortyndes ud" og erstattes af dambrugsfiskenes arvemasse. Dermed vil de vilde bestandes naturlige tilpasninger forsvinde og blive erstattet af dambrugsfiskenes egenskaber, som er formet af mange generationers ophold i dambrug. Det skal imidlertid også slås fast, at hvis man ikke udfører "egen avl" på en ordentlig måde, kan man komme til at gøre langt mere skade end gavn. Der er desværre eksempler på at selv med. de bedste intentioner bliver opdrætsarbejdet udført så uhensigtsmæssigt, at det var langt bedre om moderfiskene var blevet i vandløbet og derved

selv havde mulighed for at sikre den næste generation.

Af Michael M. Hansen, Einar Eg Nielsen & Finn Sivebæk, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsfiskeri. .den fra hannerne, inden det bliver hældt over æggene. Denne fremgangsmåde betyder nemlig, at det kun er nogle ganske få moderfisk, som bidrager til næste generation , hvilket kan medføre betydelig indavl og tab af genetisk variation.

Bland ikke sæd

Effektiv bestandsstørrelse

Danmarks Fiskeriundersøgelser har foretaget genetiske analyser af fisk fra tre opdrætsanlæg og på den måde "kigget opdrætsforeningerne i kortene". I to af de tre tilfælde så der ikke ud til at være de store problemer, men i det tredje tilfælde var der helt klart tale om, at ynglen reelt var afkom af nogle ganske få moderfisk, og dermed er der stor risiko for indavl. Da vi borede nærmere i sagen, viste det sig, at den pågældende forening rent faktisk havde brugt et tilstrækkeligt antal moderfisk. Imidlertid blandede de sæden fra flere forskellige hanner før de befrugtede æggene. Dette kan føre til, at det kun er en eller nogle ganske få hanner, som befrugter æggene. Således har undersøgelser af Stillehavslaks vist, at hvis man blander sæd fra flere hanner, vil det som oftest kun være nogle ganske få individer, som befrugter alle æggene. Man mener, det skyldes, at nogle individer har mere livlige sædceller end andre, og at de mest livlige sædceller er dem, der først "ramler ind" i æggene og befrugter dem. Dermed får nogle få hanner meget mere afkom end andre. Blander man sæd fra foreksempel 5 hanner så er der chance for at kun en bliver far; altså er det spildt arbejde at have indfanget og opbevaret de 4 øvrige fisk. Det er kort sagt ikke anstrengelserne værd at opfiske flere hundrede moderfisk, hvis man blander sæ-

En bestands muligheder for at overleve på lang sigt afhænger af dens evne til at tilpasse sig ændrede miljøforhold. Det kunne for eksempel være klimaforandringer eller nye sygdomme, som dukker op. Jo større genetisk variation, der er i en bestand, jo større chance er der for at bestanden kan tilpasse sig ændringer i miljøet og derved sikre den fremtidige ørredbestand. Om der foregår indavl og tab af genetisk variation i en bestand afhænger af noget, man kalder effektiv bestandsstørrelse. Det er kort sagt et mål for den "genetiske værdi" af et antal moderfisk, og for at undgå indavl og tab af variation skal den effektive bestandsstørrelse være mindst 50 og meget gerne større. Den effektive bestandsstørrelse er størst, når man anvender lige mange hanner og hunner og når alle moderfisk bliver far eller mor til tilnærmelsesvis lige meget afkom. Har man for eksempel 50 moderfisk er den effektive bestandsstørrelse 50, hvis der er lige mange hanner og hunner og de får nogenlunde lige meget afkom. Hvis der ikke er lige mange hanner og hunner og nogle fisk får væsentlig mere afkom end andre, vil den effektive størrelse oftest være meget lavere end 50.

Genetiske undersøgelser Vi undersøgte ørreder fra tre opdrætsanlæg , nemlig Trevad 0rredpark, som udsæt-

Undgå indavl, brug lige mange hanner og hunner inddrag evt. små bækørred hanner for at sikre en lige kønsfordeling.

Store hunner giver mange æg, men hun bliver dermed også moder til en unaturlig stor del af udsætningsmaterialet.

Karup Å Sammenslutningen Effektiv bestandsstørrelse

Dansk Center for Vildlaks (årgang 1)

Dansk Center for Vildlaks (årgang 2)

liX" Å

Mere end 200

Tab af genetisk variation

NEJ

"Genetisk flaskehals"

NEJ

Tabel 1. Oversigt over resultater af genetiske analyser af ørred fra "egen avl".

ter fisk i Karup Å, Dansk Center for Vildlaks (to yngelårgange er undersøgt), som udsætter fisk i Skjern Å, og endelig fisk fra et opdrætsanlæg ved en å, som vi vil kalde "X" for ikke unødigt at udlevere nogen. Fra Karup Å og "X" Å havde vi desuden stikprøver fra vilde moderfisk. Alle tre steder bestræber man sig på at opnå en effektiv populationsstørrelse på mindst 50. Vi analyserede noget, man kalder, microsatellit-DNA", en slags "genetiske fingeraftryk". Vi undersøgte på forskellige måder, om der havde været brugt for få moderfisk: 1 Vi undersøgte, om der havde været en nylig "genetisk flaskehals" 2 Vi undersøgte, om der var mindre genetisk variation i de opdrættede fisk end i de vilde moderfisk fra samme å (kun for Karup og "X" Å) 3 Vi undersøgte, hvor stor den effektive bestandssstørrelse var.

"genetisk flaskehals" ikke bekræfte dette. En mulig forklaring kan være, at der er blandet "fremmede" fisk ind i denne årgang (for eksempel dambrugsfisk udsat i åen), hvilket kan give "selvmodsigende" resultater Alt i alt konkluderer vi dog, at både opdrætterne ved Karup Å og Dansk Center for Vildlaks bærer sig rigtigt ad. I modsætning hertil viste det sig, at der i de opdrættede ørreder fra "X" Å havde forekommet en "genetisk flaskehals". Endvidere var der et betydeligt tab af genetisk variation i forhold til de vilde fisk fra åen. Endelig viste beregningerne, at den effektive bestandsstørrelse var så lav som . 13 (se Tabel 1; hvis man tager den statistiske usikkerhed i betragtning ligger tallet et sted meliem 6 og 29). Den mest sandsynlige forklaring på dette var, at man i vi.d udstrækning blandede sæden fra flere hanner og dernæst befrugtede æggene med denne blanding.

Resultater Der så ikke ud til at være problemer med de opdrættede fisk fra Trevad 0rredpark og den ene årgang af fisk fra Dansk Center for Vildlaks. Der var ikke noget, som tydede på nylige "genetiske flaskehalse", og for Karup Å's vedkommende var der ikke mindre variation i de opdrættede fisk end i de vilde moderfisk. De beregnede effektive bestandssstørrelser i opdrættet kan ses i Tabel 1, og både i Karup Å og i årgang 1 fra Dansk Center for Vildlaks var den effektive bestandsstørrelse over 50. I årgang 2 fra Dansk Center for Vildlaks kunne der se ud til at være et problem. På den ene side så den effektive bestandsstørrelse ud til at være lille, men samtidig kunne en test for

Bland aldrig sæd fra flere hanner.

Anbefalinger Som det ses af eksemplet ovenfor, kan en enkelt fejl ødelægge et ellers genetisk velfunderet opdræt. Det er derfor vigtigt at være meget omhyggelig med, hvordan befrugtningen af æggene foregår. Sæden fra hver han skal 'holdes adskilt, og befrugtning bør kun foregå med sæd fra een han ad gangen. • Det bedste er at opdele æggene fra hver hun i lige så mange portioner, som man har hanner. Dernæst befrugtes hver enkelt portion æg med sæden fra een han, indtil alle portioner æg til sidst er befrugtet af hver sin han. Man må således godt blande æg fra flere hunner

Del æg op i et antal portioner svarende til antal hunner.

og dele det op til det antal hanner som er til rådighed. • Er man bange for, at nogle af æggene ikke bliver befrugtet pga. at en han har ringe sædkvalitet, kan man blande to æg portioner, som i forvejen har stået i cirka 2 minutter med sæd fra hver sin han. • Er det for svært at have med at gøre, kan man nøjes med at opdele æggene fra hver hun i 5-10 portioner og befrugte hver portion med sæd fra forskelligehan ner. Det er så selvfølgelig vigtigt, at man ikke bruger de samme 5-10 hanner til at befrugte æggene fra alle hunner. Det skal afslutningsvis slås fast: • at man skal bruge mindst 25 hanner og 25 hunner som moderfisk og meget gerne flere • at man indsamler moderfiskene tilfældigt. Altså, man skal ikke kun bruge de store moderfisk eller moderfisk, som har en særlig slags pletter eller lignende underlige kriterier! Disse og andre anbefalinger er beskrevet i pjecen "Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark", Berg, S. & Hansen, M.M., 1996, som kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg (det første oplag er desværre tæt på at være opbrugt. Pjecen forventes senere i år opdateret, revideret og genoptrykt). Endvidere kan man henvende sig til Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, Danmarks Fiskeriundersøgelser telefon 89 21 31 00 og få gratis rådgivning omkring optimal opdræt. D

Selvom man opdrætter fisk efter de bedste genetiske retningslinier så er de naturlige producerede fisk de bedste, derfor skal de fysiske forhold i vore vandløb forbedres.

ØRREDERS GYDNING

på udlagt gydegrus

ØRREDER OG ANDRE LAKSEFISK HØRER NATURLIGT HJEMME I DE DANSKE VANDLØB, MEN I DAG HUSER UNDER EN FJERDEDEL AF ALLE DANSKE VANDLØBSSYSTEMER NATURLIGE BESTANDE AF ØRRED.

Af Morten Lauge Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vandløbsøkologi. Christian Dieperink, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Institut for Ferskvandsfiskeri. Brian Kronvang, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vandløbsøkologi & Katrine Rogert Hansen, Roskilde Universitetscenter, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund

pærringer i de danske vandløb har forstyrret ørredbestandenes naturlige vandringsmønstre og samtidig er . gruset på ørredernes naturlige ynglepladser blevet fjernet ved uddybning og udgravning i forbindelse rned vandløbsreguleringer. I takt med at spærringerne i disse år fjernes stiger behovet for reetablering af gydepladserne. For at imødekomme dette behov udlægges der hvert år mange tons gydegrus. En vurdering af tidligere gydegrusudlægningers tilstand er nødvendig for at danne et erfaringsgrundlag for fremtidens genopretning og vedligeholdelse af gydepladser i vores vandløb. Danmark Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriundersøgelser har gennem et fælles forskningsprojekt gennemført en sådan vurdering i 33 vandløb på Fyn og i Jylland.

100 Mindre danske vandløb 80 60 ;J. 40 20 O

80 60 ;J. 40 20 O

Indledning

Sten

Grus

Sand

Slam

Figur 1. Substratfordeling (%) i mindre danske vandløb og i vandløb med naturlig gydning. Data fra /1/ og /2/

Ørreder og andre laksefisk hører naturligt hjemme i de danske vandløb, men i dag huser under en fjerdedel af alle danske vandløbssystemer naturlige bestande af ørred. Omkring 6.500 km eller ca. 27% af de danske vandløb er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1), men kun omkring halvdelen af disse vandløb, opfylder i dag deres målsætning / 1/. Spærringer i vandløbene har medført, at

laksefiskene er ude af stand til at nå gydepladserne og derved reproducere sig naturligt. I de vandløb hvor ørreder har haft fri passage til gydepladserne har de mange steder været ude af stand til at finde egnet gydegrus, hvilket i vid udstrækning skyldes vandløbsreguleringer og hårdhændet vedligeholdelse. Herved er gydegruset fjernet og den naturlige brinkerosion mangedoblet, således at bundmaterialet på mange vandløbsstrækninger primært består af sand. I figur 1 er vist fordelingen af bundsubstrat fra 64 mindre vandløb sammen med data fra strækninger hvor der naturligt foregår .gydning.

Udsætning kontra restaurering Gennem de seneste 50 år er der anvendt anvendt mange hundrede mio. kr. på at udsætte fisk ti l erstatning for den manglende reproduktion. De udsatte fisk stammer primært fra dambrugsstammer af ørreder, der har vist sig at klare sig dårligt i naturen . De sidste 10 år har amter, kommuner, sportsfisker foreninger og private brugt mange penge på at fjerne spærringer og udlægge gydegrus i vandløbene. For at blive i stand til at vurdere om restaurering af gydepladser er et muligt supplement og/ eller alternativ til udsætninger, har Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriunder-

Antal vandløb

Fysiske forhold på forsøgsstrækningerne

Gns. hældning

Antal vandløb, hvor mere end halvdelen af bunden er dækket af grus

Antal vandløb med gydebanker

Bonitet

Grusudlægning uden yderligere tiltag

3-70/00

11 (69%)

8(50%)

0-1:3 2-3: 7 4-5: 6

Grusudlægning i forbindelse medgenslyngning af vandløbet

4-80/00

6 (75%)

0-1: 2 2-3: 5 4-5: 1

Grusudlægning i forbindelse med ombygning af styrt til stryg

10-300/00

5(56%)

3(33%)

0-1 :1 2-3: 5 4-5: 3

Tabel 1. Substrat, bonitet og hydrauliske forhold på de undersøgte strækninger.

søgelser 'gennemført en undersøgelse af ældre gydegrusudlægninger i 33 vandløbsstrækninger på Fyn og i Jylland.

De 33 vandløbsstrækninger Vandløbene blev udvalgt blandt alle danske vandløb, hvor der var foretaget restaurering af gydepladserne før 1994. Tre typer af restaureringstiltag blev undersøgt: Grusudlægning i vandløb uden yderligere tiltag 2. Grusudlægning i forbindelse rned ombygning af styrt til stryg 3. Grusudlægning i forbindelse med genslyngning 1.

• Gydegrusudlægning uden yderligere tiltag Grusudlægning i forbindelse med genslygning' af vandløb

Grusudlægning i forbindelse med ombygning' af styrt til stryg

Figur 2. Forsøgsstrækningernes beliggenhed

60 50

Vandløbene blev udvalgt således at de repræsenterede landsdelenes vandføringsvariationer. Desuden skulle både beskyggede og lysåbne vandløb repræsenteres i undersøgelsen. Beliggenheden af de 33 vandløbsstrækninger er vist i figur 2. Udover af vandløbene skulle være repræsentative, så var der også nogle specifikke krav, de skulle opfylde. Et første krav var at reproduktionen skulle kunne foregå uden at vand kemien var en begrænsende faktor, det vil sige vandløbene måtte ikke være belastede af okker eller større spildevandspunktkilder. Vandløbene skulle desuden stort set være fri for anden forurening, svarende til en faunaklasse I eller II. Desuden var kravene at der i videst muligt omfarig skulle være fri passage for opgående fisk.

c 'c 30

"'ru" o

Undersøgelse af vandløbene i foråret / sommeren 1999

20 10

Sten

Grus

Sand

Slam

.Grusudlægning uden yderligere tiltag DGrusudlægning i forbindelse med genslygning af vandløb DGrusudlægning i forbindelse med ombygning af styrt til stryg

Figur 3. Bundmaterialets sammensætning på de tre typer af gydepladsrestaurering.

I hvert vandløb blev der udlagt en forsøgsstrækning, præcis på de steder hvor restaureri ngen var foretaget. Hver forsøgsstrækning blev opdelt i 10 transekter, hvor substratsammensætningen, dybde, plantedækning og art. Desuden blev den tilbageværende mængde grus bestemt. Tilstedeværelsen af ørredyngel og ældre fisk blev opgjort, vha. elbefiskhing i juni og juli måned. Inden da var forekomsten og udbredelsen af gydebanker blevet registeret på den restaurerede strækning samt i en afstand af 500 meter op og nedstrøms

herfor. Strækningernes egnethed som yngelopvækstområde (boniteten) blev desuden vurderet på en skala fra O til 5, hvor en bonitet på 4 eller 5 angiver gode opvækstmuligheder.

Det udlagte gydegrus er stadig til stede Substratforholdene er af afgørende betydning for ørredens gydesucces. Der skal være en passende stor mængde grus med den rette størrelse og sammensætning tilstede; ellers kan ørreden ikke bruge gruset. ,I figur 3 er vist resultatet af feltregistreringen af bundmaterialet fordelt på de tre typer af restaurering. Grus og sten er 5år efter udlægningen stadig de dominerende substrattyper på strækningerne. Den store andel af sten i vandløb, hvor styrt er ombygget til stryg, skyldes at sten udlægges i bunden af strygene og bruges til sikring af vandløbets brinker. Sand og andet fint materiale knytter sig primært til vandløb med genslyngning, hvilket skyldes at der er meget stor fysisk variation og mange planter på strækningerne, hvilket fordrer stor variation i bundsubstratet. Grus er den dominerende substrattype i 75% af de vandløb, hvor gruset er lagt i forbindelse med en genslyngning af vandløbet. Grusdominansen er mindre udpræget i vandløb, hvor der er foretaget en anden type af restaurering, men er dog stadig dominerende på over 55% af strækningerne, se tabel 1. Resultaterne viser at det udlagte gydegrLis har været istand til at blive liggende på strækningerne i langt de fleste tilfælde. Der er naturligvis sket en omlejring af gruset indenfor strækningen og der kan være fjernet en vis mængde grus. På en enkelt strækning var gruset overlejret af 40 cm sand. Der blev fundet gydebanker på 75% af strækningerne hvor der var foretaget en genslyngning af vandløbet. Antallet af gydebanker var mindst i vandløb hvor udlægning af grus var foretaget i forbindelse med ombygning af styrt til et stryg. Her fandtes kun gydebanker i 33% af vandløbene. Kun i halvdelen af vandløbene, hvor gydegruset var udlagt som eneste restaureringstiltag,

Yngeltæthed pr, 100 m2 <1P===========~'--------'

61_1201====;:;;;=;-1------1 121-180 181-240 :::=J 241-300 :=J >300:=J ,

4 6 8 Antal stationer

Figur 4. Yngeltæthed pr 100 m2 på de undersøgte strækninger,

var der gydeaktivitet.

Naturlig reproduktion i 37% af de undersøgte vandløb Ved elfiskningen af vandløbene i juni og juli fandtes yngel i 11 (37%) af de vandløb, hvor der var registreret gydebanker, Desuden fandtes yngel på yderligere 10 strækninger hvor der ikke var konstateret gyctebanker, hvilket kan skyldes udsætning af yngel opstrøms eller drift af yngel fra opstrøms gydepladser, I alt blev der fundet yngel i 21 vandløb, svarende til 75% af vandløbene, I 7 vandløb fandtes ingen yngel (figur 4), Kun i 4 af de undersøgte vandløb fandtes en optimal yngeltæthed på over 180 stk, pr 100 m2, Middeltætheden i vandløbene var på 55 stk, yngel pr 100 m2 (figur 4), Der blev udsat yngel i 20% af de undersøgte vandløb, Dette har influeret på opgørelsen af yngeltætheden i disse vandløb, Der var dog intet der tydede på en større tæthed af yngel i vandløb, hvor der havde fundet udsætninger sted, end i vandløb med naturlig reproduktion, I enkelte vandløb, beliggende i skov, fandtes en utrolig høj yngeltæthed samtidig med at stort set hele vandløbsbunden var dækket af grus, I disse vandløb blev der dog registreret få gydebanker, Vurderingen af vand løbenes egnethed som yngelopvæktsområde (boniteten) viste at kun 8 vandløb (27%) havde rigtig gode forhold for yngelopvækst. I 7 af disse

vandløb var der tale om grusudlægning i forbindelse med genslyngning , lait 8 vandløb fik tildelt bonitet O eller 1. hvilket svarer til vandløb med de dårligste opvækstmuligheder (for få skjul og for høje strømhastigheder), Disse fandtes blandt vandløb hvor styrt var ombygget til stryg, se tabel 1

generelt for groft substrat og for høje hastigheder i vandløbet. Det var denne type af restaurering der gav de dårligste resultater i undersøgelsen , • Generelt var der få af de undersøgte vandløb der havde rigtig gode yngel opvækstforhold, Kun 27% af vandløbene havde tæt på optimale forhold,

Konklusion

Perspektivering

• Generelt fandtes naturlig reproduktion i 37% af de undersøgte vandløb, Dette tal dækker over store forskelle de tre typer af gydepladsrestaurering imellem. • Vandløb hvor der foretages en genslyngning (=forbedring af de fysiske forhold) giver rigtigt gode resultater, I denne un dersøgeise er det disse vandløb der har den største grusdækning, og hvor antallet af gydebanker og den naturlige reproduktion er størst. På trods af at der fandtes de største mængder af sand og fint materiale i vandløb var grusdækningen alligevel den højeste (75%), • Generelt fandtes dårligere resultater i vandløb hvor der udelukkende blev udlagt grus, hvilket kan skyldes at vand løbets fysiske forhold var for dårlige til at holde gydegruset fri for fine partikler, I enkelte vandløb hvor de fysiske forhold var gode fandtes da også nogle af de højeste yngeltætheder (=skovvandløb), • Udlægninger af gydegrus i forbindelse med ombygning af styrt til stryg giver

Gydegrusudlægningerne i de undersøgte vandløb har alle en alder på mere end 5 år, enkelte er op til 10 år gamle, Undersøgelsen viser, at vandløb der har gode, stabile fysiske forhold giver de bedste resultater når der foretages restaurering af gydegrus / gydepladser i vandløbet. Der er således meget fornuft i at udlægge gydegrus i vandløb, der ikke er belastet af spildevand og okker, og hvor der er gode fysiske forhold tilstede, At 37% af ud lægningerne stadig producerer yngel 5 år efter udlægning i vandløbet viser, at der er et vist perspektiv i at bruge restaurering af gydepladser som supplement til udsætninger i de vandløb, hvor de fysiske forhold er gode nok, I undersøgelsens næste fase følger vi mere kvantitativt gydning og yngelopvækst og samspillet med vandløbenes fysiske forhold på 18 vandløbsstrækninger, for at kunne afdække de styrende faktorer for naturlig reproduktion ved gydegrusudlægning, D

REFERENCER / 1/

Windolf, J; Svendsen, L,M,; Kronvang, B,; Skriver, J,; Ovesen, N,B,; Larsen, S.E.; Baattrup-Pedersen, A.; Iversen, HL; Erfurt, J,; Muller-Wohlfeil, D, & Jensen, J,P" 1997: Ferske Vandområder - Vandløb og kilder, Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996, DanmarkS Miljøundersøgelser, 112s, Faglig Rapport nr, 214,

/ 2/

Græsbøll, P Aub-Robinson , C, & Kronvang, B" 1987: Etablering af gydepladser i vandløb, Teknisk Rapport nr, 22 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium,

VANDPLEJE I NYT PERSPEKTIV - fra udsætninger til biotopforbedringer

KOLDING SPORTSFISKERFORENING KUNNE HER I MARTS FEJRE FORENINGENS 75 ÅRS JUBILÆUM. ET SÅDANT JUBILÆUM ER BLANDT ANDET EN GOD ANLEDNING TIL DELS AT SE LIDT TILBAGE PÅ DEN HISTORISKE

Af Verner W. Hansen, formand for Kolding Sportsfiskerforening

olding Sportsfiskerforening kunne her i marts fejre foreningens 75 års jubilæum. Et sådant jubilæum er . bl.a. en god anledning til dels at se lidt tilbage på den historiske udvikling, dels at se fremad mod de udfordringer vi står overfor i de kommende år. Det gælder ikke mindst i forhold til foreningens miljø- og vandplejearbejde, der altid har været en hovedhjørnesten i foreningens virksomhed. I historisk perspektiv har kernen i dette arbejde gennem mange, mange år været fiskeudsætninger og kampen mod forureninger, men udviklingen gennem de seneste 20 år har skabt grundlag for et helt nyt perspektiv på vandplejearbejdet, hvor vi har flyttet fokus og indsats fra udsætninger til biotopforbedringer. Det er ikke en omstilling, der er sket fra dag tildag, men i de seneste år har der virkelig været turbo på denne omstillingsproces i foreningens vandplejearbejde. Hvor målsætningen om at overflødiggøre fjskeudsætninger tidligere var en overordnet idealistisk vision, så er det i dag blevet et realistisk mål, som vil kunne opnås i forhold til hele Kolding Åsystemet indenfor de allernærmeste år. Det forudsætter såmænd blot, at vi får genetableret den del af vandløbs-systemet, der i dag er spærret af opstemningen til vandkraftværket i Harte.

Ændring i 80'erne Et vigtigt skridt fremad i foreningens vandplejearbejde blev taget allerede i begyndelsen af 80'erne, hvor man tog fat på avl og opdræt af udsætningsfisk baseret på Kolding Å-systemets ørreder. Det betød, at sideløbende med at myndighederne op gennem 80'erne fik gennemført betydelige forbedringer af vandkvaliteten og vandløbsvedligeholdelsen, så blev udsætningerne af dambrugsørreder erstattet med udsætninger af ,naturlige" ørreder. Den sidste rest af dambrugsudsætningerne ophørte dog først i 1995, hvor det lykkes at få en aftale i stand

om, at også Harteværkets pligtudsætning skulle foretages med Kolding Å-ørreder. Effekten i forhold til ørredbestanden slog hurtigt igennem. I 1989 - 1991 gennemførte biolog Henrik- Rosendahl Kristiansen en stor undersøgelse af havørred i Kolding Å-' systemet /1/, der blandt andet viste, at vandløbs-systemet havde en meget stor gydebestand på 4 - 5.000 havørreder. Undersøgelsen viste imidlertid samtidig, at selvom gydebestanden var stor, så var den naturlige reproduktion lille. Årsagen til dette var først og fremmest spærringer, der forhindrede havørredernes adgang til gyde- og opvækstområderne i de øver dele af vandløbssystemet, samt en række andre problemstillinger vedrørende vandløbssystemets fysiske forhold.

Fiskeudsætninger var vigtige Konklusionen var således ret klar: fiskeudsætningerne var af stor betydning for opretholdelsen af en stor gydebestand, men øgede fiskeudsætninger ville .ikke give et større naturligt smoltafkast, - det ville alene styrke fiskeriinteresser i Kolding Fjord, Lillebælt og Kolding Å. De mange havørreder, der faktisk overlevede havopholdet og returnerede til vandløbssystemet udnyttede kun en ringe del af vandløbssystemets samlede produktionsareal på grund af problemer med de fysiske forhold, så det var her, der for alvor skulle sættes ind. Dermed var grunden lagt til et nyt perspektiv for foreningens vandplejearbejde, og det første projekt med udlægning af sten og plantning af rødel langs åbne åstrækninger blev iværksat. Det har op gennem 90'erne udviklet sig til mange flere restaureringsprojekter i hele Kolding å-systemet med renovering af gydebanker, udlægning af sten, plantning af træer, bekæmpelse bjørneklo mv. Samtidig har Vejle amt gennem de seneste 8 år etableret velfungerende fiskepassager ved alle spærringer i hele Kolding å-systemet,- dog med en enkelt væsentlig

undtagelse, som jeg senere skal vende tilbage til. Det fantastiske ved den form for sammenhængende biotopforbedringer er, at naturen meget hurtigt kvitterer med en mangedobling af ørred-tætheden på vandløbssystemets gyde- og opvækstområder.

Fra udsætninger til vandløbsrestaurering Hvor fiskeudsætninger tidligere var det centrale indhold i Kolding Sportsfiskerforenings vandplejearbejde, så er udsætningsarbejdet nu af sekundær betydning, og der er i foreningen bred opbakning til, at jo før vi kan afvikle udsætningerne jo bedre. Der er ingen tvivl om, at udsætningsarbejdet tidligere også havde en væsentlig social funktion i foreningsarbejdet indadtil, men omstillingen af vandplejearbejdet har i den . sammenhæng ikke været noget problem. Arbejdet med vandløbsrestaureringer har tværtimod engageret endnu flere medlemmer aktivt i vandplejearbejdet,- herunder også foreningens juniorer. Til gengæld har det ændrede grundlag for vandplejearbejdet stillet foreningen overfor nye udfordringer med hensyn til udvikling af et meget tættere samarbejde med myndigheder, først og fremmest amt og kommuner, samt lodsejere og andre lokale Interesseorganisationer. I den sammenhæng handler det meget om at opbygge en respekt for foreningen sorn seriøs samarbejdspartner, hvilket blandt andet forudsætter en bred , solid og saglig indsigt i de naturforhold, vi arbejder med. Det er i forhold til samarbejdet endvidere bemærkelsesværdigt, at foreningens konkrete arbejde med biotopforbedringer giver langt større goodwill end fiskeudsætninger.

Tvivlsomme mundingsudsætninger Udsætningsplanen for Kolding Å-systemet skal revideres i år, og vi ser på forhånd fortrøstningsfuldt frem til en væsentlig reduk-

tion af udsætningerne. Den samlede årlige udsætning udgør p.t. i alt 25.600 ørreder, hvoraf godt halvdelen, nemlig 13.000 ørreder, er rT)undingsudsætning af smolt. Værdien af denne mundingsudsætning i forhold til vandløbssystemets naturlige re. produktion er yderst tvivlsom. Allerede i Henrik Rosendahl Kristiansens undersøgelse af havørredbestanden i 1989 -1991 / 1/ kunne det konstateres, at betydningen af mundingsudsætningerne for gydebestanden var mindre, end hvad man kunne forvente ud fra antallet af udsatte fisk. Med baggrund i dette sammenholdt med resultaterne fra Vadehavsundersøgelsen blev det i 1998 besluttet at mærke smoltene ved klipning af fedtfinnen. Der er således fra 1998 og til i år mærket i alt 47.000 smolt. De foreløbige registreringer af fangster af mærkede fisk er bestemt ikke imponerende. Ved efterårets elfiskeri efter moderfisk, blev der ud af i alt 367 havørreder registreret 27 mærkede fisk, mens der ud af de indberettede fangster i løbet af 2000 på i alt 250 havørreder kun er registreret 3 mærkede fisk. Det skal selvfølgelig understreges, at der ikke er tale om en systematisk undersøgelse, så resultatet skal tolkes med forsigtighed, men det bestyrker i al fald vores tvivl om værdien af mundingsudsætningerne. For at få en mere sikker viden vil der i år i samarbejde med DFU blive gennemført en systernatisk undersøgelse, der i givet fald vil blive den første større undersøgelse af effekten af mundingsudsætninger i et østjysk vandløb.

1996 har vi i samarbejde med forbundet presset på for at få løst disse forhold og er nu nået dertil, at de involverede myndigheder er langt fremme i arbejdet med en løsning. Under forudsætning af at det virkelig lykkes at få genetableret en væsentlig del af det oprindelige å-system, sorn der faktisk er lagt op til, så vil vi kunne stoppe alle udsætninger i Kolding å-systemet og udelukkende koncentrere det fremtidige vand plejearbejde om restaureringsprojekter og andre biotopforbedringer. På den front vil der til gengæld fortsat være nok at tage fat på.

Ikke bare Kolding Å Kolding Sportsfiskerforenings vandplejearbejde er ikke begrænset til Kolding Å-systemet, hvor foreningen har sine fiskeriinteresser. Vancjplejearbejdet omfatter også de mange små, kommunale vandløb i hele Kolding Fjord-området, hvor foreningen blandt andet siden 1997 har indgået i et samarbejde med Kolding kommune og Kolding Naturskole om et Agenda 21-projekt, hvor kommunens skoler arbejder med vandløbsrestaurering. Der er via dette projekt foreløbig gennemført restaureringsprojekter på i alt ca. 15 km vandløb. Samtidig har Kolding Sportsfiskerforening en stor aktie i, at Kolding kommune i 1998 fik udarbejdet en samlet vandløbsplan for de kommunale vandløb. Vandløbsplanen er et godt grundlag for arbejdet med biotopforbedringer i de mange små vandløb i de kommende år, hvor foreningens motto for vandplejearbejdet vil være: En sten i bækken er bedre 100 udsætningsfisk. D

Harte-værket spærrer for målet Den sidste store forhindring for, at hele Kolding Å-systemet kan blive selvreproducerende er Harte-værkets opstemning, der forhindrer fiskepassage til mere end 40 pet. af det samlede vandløbssystem , og som i øvrigt skaber en lang række andre natur- og miljømæssige problemer i såvel Kolding åsystemet som Harte-Donssøerne. Siden

REFERENCER /1 / Kristiansen, H. R. (1991) Havørred i Kolding å vandsystern 1989-91. DFHrapport nr. 427. Udgivet af Dan marks Fiskeri- og Havundersøgelser.

ERFARINGER MED UDLÆGNING AF GYDEGRUS OG STEN

Af MichaelDeacon og Flemming Sørensen

I DENNE ARTIKEL BESKRIVER DE TO FORFATTERE DERES ERFARINGER MED UDVÆLGELSE AF PROJEKTOMRÅDER, GENNEMFØRELSE AF GRUS OG STEN-PROJEKTER OG EFTERFØLGENDE EFFEKTUNDERSØGELSER.

dlægning af sten og gydegrus i vandløb er blevet en hovedaktivitet i foreningernes vandplejearbejde, og et skridt på vejen mod selvreproducerende ørred bestande. At det er nødvendigt, ses tydeligt når man betragter de mange grøftagtige vandløb, som ud over at have mistet sten og grusmaterialer ikke længere er dynamiske vandløb der selv graver nyt sten materiale frem af brinkerne. Da afvandingsinteresser og økonomiske hensyn begrænser projekternes udbredelse, må man nøjes med at genskabe naturlignende gydeområder på begrænsede strækninger i vandløbene. Det er derfor vigtigt, at projektområderne udnyttes optimalt i forhold til de . givne fysiske forhold, med henblik på at få den størst mulige ørredproduktion.

Udvælgelse af projektområder Forud for ethvert projekt bør der ligge en systematisk gennemvandring af hele vandsystemet. Kortlægning af grusområder, gydeaktivitet, spærringer og rørlægninger foretages i vintermånederne fra januar til marts når vandstanden i vandløbene er lav og vandet klart. Under de forhold er det muligt at kortlægge grusom råder og optælle gydegravninger fra større ørreder. Det er vores erfaring, at gydegravinger lavet af fisk større end 40 cm let registreres, hvorimod gravninger fra mindre fisk er svære at erkende /1/. Der bør arbejdes vandsystemvis og på tværs af ,foreninger". Dermed er arbejdet tidskrævende, men der fremkommer en detaljeret viden, som hverken kommuner, amter eller Danmarks Fiskeriundersøgelser normalt ligger inde med. Blandt andet bliver det tydeligt hvilke vandløbs10

strækninger, der er væsentlige for ørredbestandens reproduktion og hvor i vandsystemet, der er potentielle fysiske fo rhold til at udlægge grus og sten. Arbejdet kan samles i en handlingsplan, som det er gjort i ,Handlingsplan for Kongeåen" /2/.

Faldforhold På baggrund af forsøg udført af Hedeselskabet anbefales det, at etablering af gydebanker i mindre vandløb foretages på strækninger med mere end 4 0/00 fald /3/. Vi har dog erfaret, at der forekommer succesfuld gydeaktivitet på vandløbsstrækninger med faldforhold helt ned til 2 0/00. Det er altså muligt, at udlægge gydegrus på strækn inger med mindre faldforhold end tidligere antaget. Det forudsætter dog, at vandløbet ikke plages af en for stor sandtilførsel. Det er også vores erfaring, at vandløbsstrækninger med faldforhold > 10 0/00 ofte har en bund primært bestående af sten og ikke gydegrus. Lange strækninger med kraftigt fald egner sig derfor ikke umiddelbart som gydeområde, medmindre de er brudt op i kortere strækninger med varierende faldforhold. Det er ofte fejlagtigt antaget, at jo mere fald des bedre er strækningen egnet til grusudlægning.

Vandføring Det er vigtigt at kende vandløbets vandføringsforhold. På grund af dræninger og befæstede arealer (byområder, parkeringspladser m.m.) har mange vandløb en meget svingende vandføring. Hvad der ligner en rislende bæk kan i perioder med nedbør ligne en rivende flod. Kombinationen af stort fald og stor vandføring kan skyl le de udlagte grusbankervæk. Forholdene bør vurderes i hvert tilfælde.

Grus skal udlægges på grus Tilfældig placering af grusudlægning er hovedløs gerning, og ligger langt fra ønsket om at genskabe naturlignende forhold . Potentielle vandløbsstrækninger for grusudlægning er områder, hvor der i forvejen

Uregulerede vandløb finder selv grus og sten i brinkerne.

Skolebørn fra Vester Vamdrup Skole lægger gydegrus lægges ud i Vamdrup Å.

findes større el ler mindre grusforekomster. Grusbunden indikerer, at der er egnede fald- og vandføringsforhold på strækningen. Udlægning af grus og sten på blød, tørveagtig eller sandet bund har vi fravalgt. Udlægning her virker unaturlig og stor sandforekomst er uforene lig med ve lfungerende gydeom råder. Vi mener, at de bedste resultater opnås ved, at forbedre de gyde- og opvækstområder der allerede findes.

Gruskvalitet Gydegrusets lagtykkelse og graden af sandindlejring har afgørende betydning for ørredens valg af gydeområde. I forbindelse med opmåling og kvalitetsbedømmelse af grusområder i de to vandsystemer har vi observeret, at ørreden fravælger områder med stor sandind lejring og ringe Iagtykkelse. Det er derfor vigtigt, at der ikke spares på gruset. Lagtykkelsen af det udlagte grus bør ikke være under 20 cm og gerne op til 60 cm. Ved man på forhånd, at der er problemer med sandvandring, bør der også anlægges sandfang opstrøms projektområderne.

Udlægning af lange grustæpper eller korte grusbanker Det er vores erfaring at udlægning af gydegrus i korte banker eller længere grustæpper bør afgøres af faldforholdene. Vandløb med ringe faldforhold får ved udlægning af korte grusbanker ofte lange opstuvede strækninger og antallet af grusbanker bliver fåtalligt, når der skal tages hensyn til bankernes gensidige opstuvning. I Bastrup Bæk (fald 2 0/00) i Kongeåsysternet har elbefiskninger vist, at tætheden af ørreder er stor på de udlagte grusbanker, men reduceres væsentl igt på de opstuvede strækninger. I samrne vand løb blev der udlagt grus over en længere strækning og her var ørredtætheden på hele strækningen stor. Forskellen består i at ørreden foretrækker, at opholde sig på stenet og gruset bund og ikke på de opstuvede strækninger, med en sandet/ blød bund. Elfiskeresultater,

faldforhold og udlægningsmetode i en række vandløb er vist i tabel 1. På strækninger med ringe fald har vi set den største ørredproduktion, hvor der er udlagt lange grustæpper. Årsagen er at produktionen begrænses af, hvorvidt der findes ynge lopvækstområder i tiiknytning ti l gydeområderne. Vi anbefaler derfor, at udlægning af gydegrus i vand løb med ringe faldforhold bør foretages over længere strækninger og ikke i form af korte banker. I værste fald kan man ved udlægning af korte grusbanker i vand løb med ringe faldforhold nedsætte ørred produktionen i forhold til tidligere. Udlægning af gydegrus i form af korte banker mener vi især har deres berettigelse på strækninger med lav vanddybde, gode faldforhold og groft bundsubstrat. Ofte ser man ingen fisk gyde på st rækninger med> 8- 100/00 fald. Strækningerne er dog fortrinlige opvækstområder og en udlægning af korte banker kan give den fornødne produktion af ørreder. De gode faldforhold gør, at der kan ud lægges ganske mange banker uden at de opstuvede strækninger bliver så dominerende. Bankerne danner variation på strækningen og ørreden foretrækker at gyde på forkanten af bankerne. Hvor den øvre grænse fo r faldet i promille går for ud lægning af grusbanker (for at undgå at gruset skyller væk) afhænger blandt andet af vandløbets maksimale vandføring. I nogle tilfælde kan det blive nødvendig at sikre de udlagte grusbanker med større sten. Stenene lægges ud som forlængelse af grusbanken. Det bør vurderes i hvert tilfælde.

Udskiftning af bundmateriale Et alternativ til ud lægning af korte banker el ler lange tæpper er en udskiftn ing af vandløbsbunden over en længere strækning. Metoden kan med fordel anvendes når der ikke i vand løbsregulativet er plads til grussupplering . Et godt eksempel på udskiftning af bunden er et projekt udført af Grenaa Kommune i Lillemølle Å i Grenåens

vandsystem. Her blev den gamle vand løbsbund udskiftet på en 400 meter lang strækning med ringe faldforhold (3,6 0/00) /4/. Dette projekt resulterede i en særdeles god ørredtæthed i forhold til tidligere (se afsnit om effektundersøgelse).

Udlægning af "opvækstblanding" I forbindelse med udlægning af lange grustæpper har vi savnet en ekstra grusblanding med større sten. Vi har valgt at kalde dette for en opvækstblanding. Formålet er at øge variationen i vandløbsbunden og dermed antallet af standpladserne for ørredyngelen. Vi forestiller os, at der kan veksles mellem udlægning af gydegrus og opvækstblanding og derved skabes både gyde- og opvækstforhold . Vi har endnu ikke afprøvet ,opvækstblandingen" i et projekt, så vi er endnu ikke helt klar over, i hvilke tilfælde det giver gode resultater.

Udlægning af grus i større vandløb I forbindelse med grusudlægninger i vandløb med en vandløbsbredde større end cirka 3 meter er det nødvendigt, at der skabes lavvandede kantnære opvækstområder i tilknytning til gydebankerne. Ellers vil produktionen af ørredyngel blive begrænset. Jo større områder med lavt vand og jo flere meter kantlængde, der er til råd ighed, jo flere ørreder vil der erfaringsmæssigt komme ud af det. Disse forhold kan opnås ved at anlægge øer og ikke mindst udlægge gruset som lange grustæpper.

Udnyttelse af fald ved nedlæggelse af opstemninger I projekter med etablering af stryg ved opstemninger bør der arbejdes på, at der ikke bare skabes passage, men at faldet udnyttes til nye gyde- og opvækstområder i stryget. Eksempelvis kan en opstemning på 1 meter i et mindre vandløb omdannes til mindst 200 meter gyde- og opvækstområde. Man bør altså ikke nøjes med et stejlt stenstryg. I Grenåen har Århus Amt 11

Vandløb

Vandløbsbredde

Bastrup Bæk

meter

Korte banker Ørreder per 100m2 Fald i promille Lange tæpper Yngel Ældre

Afløb fra Gammelmose Bastrup Bæk Skodborg Bæk Vejen

Hedemosegrøften

Lange

124

126

3,5

Lange

307

30 31

1,2

1,4

Korte

169

8,5

Korte

1,2

3,4

Korte

D Projektstræknioe: II Alle

~ 'æ>

50 45 40 35 30

...»~

1997

1998

1999

2000

2001

År

Tabel 1. Elfiskeresultater efter grusudlægning i flere vandløb.

på glimrende vis udnyttet faldet ved anlæggelse af et stryg omkring Fannerup Dambrug i Ørum Å. I stedet for at anlægge en kort passage er der skabt et længere omløbsstryg med et egnet gydeareal på cirka 300 m2. I omløbsstryget kan der hver vinter tælles 15 til 30 gydegravninger.

Samarbejde med entreprenør Et tæt samarbejde med entreprenør og/ eller kommune er væsentligt for at få et godt resultat. Ofte mangler der erfaring med grusprojekter og projekterne bliver sjældent lavet om, hvis gruset først er lagt !-Id. Vi har ved flere lejligheder oplevet, hvor vigtigt det er, at størrelsesfordelingen af gruset kontrolleres før levering.

Lovgivning for grusudlægninger Såvel vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven er inde i billedet når der skal udlægges grus og sten. Danmarks Sportsfiskerforbunds Vandplejehåndbog belyser udmærket regler og sagsbehandlingsgange / 5/. Har man et vandløbsregulativ med længdeprofil og bundkoter er det til stor hjælp når man skal udvælge projektområder. Af regulativet fremgår det, hvor faldforholdene er egnede, og hvor der eventuelt er plads til grusudlægning i forhold til den fastsatte bundkote. Er der plads i regulativet til grus udlægning kan projektet som regel gennemføres uden videre. Findes der derimod ikke et regulativ for vandløbet, kan sagsbehandlingen blive omstændig. En neutral afvandingsmæssig løsning kan da være at udskifte den gamle vandløbsbund. Fremgangsmåden må nøje vurderes i det enkelte projekt. Er der enighed om projektet mellem lodsejere, vandløbsmyndigheder og interresseorganisationer, kan projekterne gennemføres helt uden eller med minimal sagsbehandling. Er der modsat ikke enighed, bliver projekterne ofte ikke til noget, fordi vandløbsmyndigheden ikke ønsker konflikter med lodsejere/ landbrugsorganisationer.

Effektundersøgelser For at belyse værdien af og ikke mindst bli-

ve klogere på grusudlægning skal der laves undersøgelser før og efter projektet. Elfiskeri bør foretages 2-3 år i træk, ikke bare den første gydesæson efter at projektet er afsluttet. Udsætning bør stoppes, så et reelt billede af ørredbestanden kan ses. Information som gydebankeoptælling og beregning af gydetæthed pr. tilgængeligt gydeareal er også værdifulde data. Anvendelse af gydebankeoptællinger suppleret med elbefiskninger giver et godt billede at effekten . Som eksempel kan nævnes en effektundersøgeise i Lillemølle Å i Grenåens vandsystem . I et tilløb til Lillemølle Å blev bunden på eh cirka 400 meter lang strækning udskiftet med et gruslag på 30 50 cm . s tykkelse. Projektet blev udført af Grenaa Komune i 1998. Gydearealet blev udvidet fra 20 'til 300 m2. I forbindelse med kortlægning af grusom råder og registrering af havørredens gydning i Grenåens Vandsystem /6/ blev der optalt gydebanker før projektet i 1997 og 1998. Der blev også af Århus Amt gennemført en enkelt elbefiskning i 1994. Efter projektet blev undersøgelserne gentaget. Grusudlægningen havde medført, at antallet af gydegravninger på strækningen steg med en faktor 2 - 3 de efterfølgende gydesæsoner (figur 1). Ørredbestanden steg fra 9 ørreder (1994) til 337 (1999) ørreder pr. 100 m2 /7/. Effektundersøgelsen viste, at der omgående fremkom en effekt. I den første gydesæson (1999) medførte det endda, at ørrederne fravalgte andre let tilgængelige gydestrækninger i vandløbet. Det tyder på at fiskene har ,snuset" lidt omkring og vurderet på gruskvaliteten i bækken. Udover ovennævnte metode til effektundersøgelse er det en god ide at besigtige vandløbet flere gange om året. Derved kan udlægningen vurderes under forskellige forhold.

Figur 1. Antal gydegravninger på projektstrækningen og i hele Liliemølie A 1997 til 2001.

størst mulig ørredproduktion er det ikke uvæsentligt, om der udlægges korte gydebanker, lange grustæpper eller om vandløbsbunden helt udskiftes. Udlægningsmetoden skal derfor vurderes på bagg~und af fald- og vandføringsforhold . Projekter kan med succes udføres på vandløbsstrækninger med faldforhold helt ned til 2 promille, hvis der er en begrænset sandtransport. Man bør kun udlægge grus og sten hvor der i forvejen er en naturlige forekomst af disse materialer. Er der en væsentlig sandtransport i vandløbene bør der etableres sandfang opstrøms projektstrækningerne. I forbindelse med gydeområder skal der være tilstrækkeligt med velegnede opvækstområder. Eventuelt kan man genskabe opvækstområder med en særlig, opvækstblanding". Kontrol af entreprenøren og de leverede grusstørrelser er væsentlig og bør gennemføres hver gang der bruges entreprenører, som er ,uerfarne" på området. Effektundersøgelser er vigtige for at vi kan blive bedre. De skal gennemføres mindst en gang før og mere end en gang efter prOjektet er afsluttet. Vi håber denne artikel kan være til hjælp i arbejdet med at øge den naturlige ørredproduktion i de danske vandløb, og at andre vil bidrage med deres erfaringer efterhånden som flere sten- og grusprojekter gennemføres. D

REFERENCER .- - - - - - , 1.

Deacon , M. Registrering af gydebanke. Miljø og vandpleje nr. 15, juni 1996.

Deacon , M. & Sørensen, F. Handlingsplan for Kongeåen. Miljø og vandpleje nr. 22, maj 1999.

Miljøstyrelsen, Vandløbene-ti år med den nye vandløbslov, Miljønyt nr. 10, 1994.

Oplysninger fra Jens Rasmussen, Grenaa Kommune, Teknisk Forvaltning.

Danmarks Sportsfiskerforbunds Vandpleje håndbog.

Sørensen F. & Christensen C.O. Grus- og gyderegistrering i Grenåen vandsystem 1995 - 2001 (under udarbejdelse).

Oplysninger fra Peter Holm, Århus Amt Natur og Miljø.

Opsamling og anbefalinger Det er vores erfaring, at udlægninger af grus og sten kan gøres bedre og mere i overensstemmelse med de naturgivne forhold, hvis man i forvejen sikrer en grundig kortlægning af vandsystemet. For at opnå

VANDLØBSFORBEDRINGER . og Agenda 21 AGENDA 21 GIVER LYSTFISKERNE EN HELT ENESTÅENDE CHANCE FOR AT SÆTTE SKUB I REETABLERINGEN AF DE ØDELAGTE VANDLØB. I FREDERICIA HAR LYSTFISKERE VIA AGENDA 21 FÅET SÅ MEGET GANG I RESTAURERINGSARBEJDET, AT DE KOMMUNALE VANDLØB DER GÅR EN MEGET LYS FREMTID I MØDE. LYSTFISKERE OVER HELE LANDET BØR GRIBE CHANCEN NU, MENS DEN ER DER!

. Af Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

er burde faktisk ikke være ørreder i hovedparten af de danske vandløb. Opgravning, regulering, dræning, rørlægning, opstemning, forurening ... Listen med overgreb på vandløbene er alenlang, og bare et enkelt af slagsen er nok til at smadre balancen i et vandløb og udrydde invertebrater og fisk. Derfor er bestanden af vilde, selvreproducerende ørreder i dag kun en lille brøkdel af, hvad vandløbene tidligere gav ophav til. Det kan derfor lyde paradoksalt, at ørredfiskeriet i disse år - både i ferskog saltvand - er det bedste i mands minde. Men fiskeriet, og de trods alt mange vandløb med ørreder, er frem for alt et resultat af store og mere udbytterige ørredudsætninger samt en mere restriktiv garnpolitik i saltvand. Lystfiskere over hele landet har dog erkendt, at udsætninger ikke er det endelige svar på lystfiskerdrømmene. Forskning har nemlig entydigt vist, at vilde ørreder, der er født og opvokset i vandløbene, altid klarer sig bedre end ørreder, der er født i dambrug og siden sat ud i naturen. En stor undersøgelse i de vandløb, der løber til Vadehavet, har med al ønskelig tydelighed vist, hvor meget mere de vilde fisk er værd. En vild ørredsmolt - vurderet ud fra fiskens evne til at overleve i havet og siden vende tilbage til føde- eller udsætningsvandløbet er 37 gange mere værd end smolt fra et dambrug. Undersøgelsen - som bare er et eksempel ud af mange - fortæller os, at en god bestand af vildfisk spredt ud over hele landet vil give ophav til mere stabilt fiskeri.

Denne nye viden har været med til, at lystfiskerne generelt og Danmarks Sportsfiskerforbund i særdeleshed ikke længeres primært satser på udsætninger men nu i højere grad fokuserer på, hvordan vandløbenesproduktionspotentiale kan blive opfyldt gennem vandløbsforbedringer.

Lokal Agenda 21 - nøglen til bedre vandløb I mange af de større vandløb er problemerne så voldsomme, at der ofte skal meget store investeringer til, for at forbedringer får gunstig indvirkning på fiskebestanden. I de mindre vandløb derimod kan vi for relativt begrænsede midler gøre vandløbene til perfekte levesteder for ørred og dermed for praktisk taget alle rentvands-indikatorarter. Det sidste nævnes for at pointere, at selv om lystfiskernes primære mål er at gavne fiskebestandene, så hjælper vandløbsforbedringer alle de organismer - både dyr og planter - der stiller store krav til vandløbskvaliteten . Og netop den kendsgerning er nøglen til finansiering af en masse fremtidige restaureringsprojekter. Det magiske ord er Agenda 21. Begrebet dækker politikernes og miljøorganisationernes ønske om , at vi det 21. århundrede skal forvalte ressourcerne på en bæredygtig måde. Hvordan dette ambitiøse ønske skal føres ud i livet i er blandt andet op til kommuner og amter. I den forbindelse er der visse formelle krav, de skal leve op til. Kravene kan læses i kapitel 6, § 33 a og b i

Lov om planlægning: § 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegøre'Jse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal AgentJa 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling· og byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21arbejde og 5) fremme af et samspil mellem beslutnin geme vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæs sige, kulturelle og økonomiske forhold. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og energiministeren. § 33 b. Miljø- og energiministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

Som en gave fra himlen Kapitel 6 siger altså, at både amter og kommuner har pligt til at lave en handlingsplan, der tage r de 5 indsatsområder alvorligt. Det er et krav, at redegørelsen skal offentliggøres og samtidig sendes til miljø- og energiministeren inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. Det betyder, at redegørelsen skal foreligge inden november 2003. Det er altså inden for de næste par år, vi skal på banen, hvis vi øns. ker at påvirke myndighederne. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at vandløbsrestaurering dækker mindst 3 ud af de 5 ovenstående indsatsområder. For det første er det indlysende, at restaurering fremmer den biologiske mangfoldighed i og omkring vandløbene. Hermed er indsatsom-råde nr. 3 opfyldt. Indsatsområde 1 er mindskelse af miljøbelastningen, og det krav lever vandløbsforbedringer også op til, for et sundt vandløb med stor fysisk variation har en bedre selvrensende effekt end en død k?nal. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor stor effekten er, men at den bliver taget alvorligt, vidner Skjern Å projektet til '/4 milliard om. Det var nemlig ønsket om en bedre selvrensende effekt i åen, der var hovedargumentet for investeringen. Hvis ideen til et projekt fostres - og måske oven i købet planlægges og udføres - af lokale lystfiskere, er det et perfekt eksempel på, at befolkningen inddrages i det lokale Agenda 21 arbejde, og hermed er indsatsområde 4 også med . Hvis de lokale lystfiskere oven i købet danner en Agenda 21-gruppeog på den måde deltager i vurderingen af, hvilke andre initiativer, der skal til for at kommunen kan leve op til målsætningerne, er område 5

opfyldt. Budskabet bør nu være tydeligt for enhver: Vandløbsrestaurering er som en gave fra himlen til kommuner og amter i deres bestræbelser på at leve op til indsatsområderne i det lokale Agenda 21 arbejde! Og den kendsgerning bør lystfiskere over hele landet være rede til at drage nytte af.

Succeshistorie fra Fredericia Kommune I Fredericia gjorde en flok lokale lystfiskere forsøget. De ønskede at restaurere Egum Møllebæk, som er et mindre vandløb i kommunen, og skrev derfor til afdelingen for teknik og miljø. Vandløbet har et godt fald på dets cirka 3 km lange løb og vandet er så rent, at der sagtens kan leve ørreder i det. Men kanalisering, sandvandring, en impassabel rørunderføring samt mangel på gydegrus og skjul betyder,. at fiskebestanden er forsvindende lille. Lystfiskerne havde gjort forarbejdet godt: De havde travet hele vandløbet igennem og beskrevet problemerne. Dernæst havde de sammen med en repræsentant fra Danmarks Sportsfiskerforbund vurderet forskellige løsninger på problemerne i vandløbet og så skrevet et oplæg til en handlingsplan. Kommunen tog imod projektet med kyshånd. På et møde, hvor blandt andre Dorte Falk, akademiingeniør og medarbejder i afdeling for teknik og miljø, repræsenterede kommunen, blev der hurtigt lagt en strategi. Lystfiskerne skulle lave en beregning på materialeudgifterne til sten og kreaturvandingssteder, Hedeselskabet skulle lave et projekt for rørunderføringen, og Fredericia Kommune skulle kontakte lodsejerne og stå for sagsbehand-

lingen. I dag, to måneder efter det første møde, har Dorte Falk bekræftet, at restaureringen gennemføres i 2001. Det er vel at mærke et projekt, der- fordi alle problemer løses på en gang og løses optimalt - koster cirka 80.000 kroner alene i materialeudgifter. Men fordi det fremmer den biologiske mangfoldighed, fordi det er planlagt af borgere i kommunen, og fordi borgerne selv - i samarbejde med lokale skoler - står for en del af udlægningen af sten, lader det sig gøre!

Lystfiskere som katalysator Dorte Falk og Fredericia Kommune sætter stor pris på lystfiskernes initiativ. Manglen på ansatte i. afdelingen for teknik og miljø med specifik viden om restaurering af vandløb havde indtil lystfiskernes ankomst betydet, at der ikke skete meget på det område i kommunen. Dorte Falk er ikke i tvivl om, at lystfiskernes henvendelse var den katalysator, der skulle til for, at projektet kunne blive en realitet. Kommunens forventninger til investeringen er selvfølgelig, at vandløbet fremover kan leve op til sin B1 målsætning. Men Dorte Falk håber især på, at den forhåbentlige positive omtale af projektet og den øgede mængde dyr og planter i og omkring vandløbet vil åbne både de lokale beboeres men også politikernes øjne for, at investeringen er alle pengene værd. Det er således hendes håb, at projektet vil starte en positiv spiral, som først slutter, når alle de kommunale vandløb er restaureret. At hendes ønske ikke er helt hen i skoven . vidner følgende hændelse om. Da det kom en af lodsejerne ved Egum Møllebæk for øre, at vandløbet skulle restaureres på de

nederste 3 km, ringede han til Dorte Falk og spurgte, om hans rørlagte, øverste del af åen kunne komme med i projektet og blive frilagt l

Vær velforberedt Vi skal selvfølgelig ikke regne med, at kommunernes pengekasser fremover står åbne for ethvert vandløbsprojekt. Det er en meget vigtig forudsætning, at lystfiskerne gør deres forarbejde ordentligt. AI tilgængelig materiale om vandløbet skal fremskaffes herunder udsætningsplaner, beskrivelse af nuværende faunaklasse og målsætning samt, hvis vandløbet ikke er privat, regulativet. Alle problemer i vandløbet skal beskrives, og siden skal der laves en samlet vurdering af, hvilke tiltag der er nødvendige for, at vandløbet atter kan blive en god biotop for vandløbsorganismer. En god og positiv dialog med både lodsejere samt kommune og amt er dog den vigtigste forudsætning for et godt resultat.

Med esset i ærmet Har du lyst til at restaurere vandløb, men er usikker på hvordan det skal gribes an, er du velkommen til at ringe til Kaare Manniche Ebert på Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat på telefon 75 82 06 99 lokal 17. Husk, at Danmarks Sportsfiskerforbund hvert år afholder kurser i vandløbsrestaurering. Kur-serne giver alle forudsætninger for at kunne håndtere restaureringsprojekter. Det kan de tidligere kursister fra Fredericia - dem med Egum Møllebæk snakke med om. Og med esset - Agenda 21 - i ærmet, har vi næppe set den sidste succeshistorie. D

ORIENTERING . . .... ... . . .. . .. . . . . .... .. . . ... . .. . .. .. . ....... . .. ... . .. Vandløbsfiskenes verden Denne bog af Jan Nielsen er allerede en klassiker blandt miljøinteresserede lystfiskere, I et letforståeligt sprog og med talrige fotos giver bogen en fomem gennemgang af fiskenes krav til vandløbet, hvilke problemer der findes og hvordan vi kan være med til at løse dem, Bogen bruges som lærebog til Danmarks Sportsfiskerforbunds vandmiljøkurser, Paperback, 202 sider med fotos og illustrationer, Format 16,5 x 23,5 cm, Førpris: 269, Tilbudspris til medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund 99,- kronerinklusiv forsendelse, Bogen kan købes gennem Danmarks Sportsfiskerforbund ,

PLANTER I VANDLØB Danmarks Miljøundersøgelser har udgivet endnu en temarapport, denne gang om planter i vandløb, Rapporten tegner et dystert billede af, hvordan plantesamfundene har udviklet sig i de danske vandløb, Mange planter er helt forsvundet, mens andre er gået stærkt tilbage, Den væsentligste årsag til dette er den vandløbsvedligeholdelse, der især har taget fart op gennem det 20, århundrede, efterhånden som landbruget begyndte at dyrke de ånære arealer, Opgørelser har vist, at der stadig foretages vedligeholdelse langs mange vandløb, hvor de land brugsmæssige interesser siden er forsvundet, og forfatteren opfordrer på den baggrund til, at vedligeholdelsen standses på sådanne strækninger, til gavn for planter, fisk og smådyr, Rapporten er meget læsevenlig og rigt illustreret med smukke fotos, Den henvender sig til alle med interesse for vandløb, Annette Baatrup-Pedersen, 2000, Planter i vandløb - fortid, nutid og fremtid, Tema-rapport fra DMU nr, 34/2000, -Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Kan købes i Miljøbutikken, tlf, 33-954000, Pris 40 kr" Rapporten kan endvidere downloades på DMU's hjemmeside: www.dmu.dk.

KURSER I LANDSUDVALGET FOR MILJØ- OG VANDPLEJE 2001 24 - 26. august: Vandløbsrestaureringskursus (Jylland) 28 - 30. september: Vandløbsrestaureringskursus (Sjælland) 26. - 28. oktober: Søkursus. Økologi og sørestaurering