M&V 2 1983 by Danmarks Sportsfiskerforbund

---

2/'83

'~'NI)I)I.J~.JI~

& )111.,.

ORIENTERING FRA HOVEDBESTYRELSEN FORORD-! Vi har vel alle specielt hæftet os ved den ny vandløbslovs muligheder for vandløbsrestaurering og grødebegrænsning ved hjælp af bredbeplantning. Flere gange har vi set de kendte skitser i artikler og som dias ved foredrag - og vi er alle klar over, at her er en gevaldig hjælp til vore strømvande. Hovedbestyrelsens miljøgruppe har diskuteret emnet. I erkendelse af emnets omfang har vi besluttet at lave et specielt katalog - omfattende restaurering og beplantning. Der vil altså ikke i dette nunmer af "Vandpleje & Miljø" være stof vedr. dette område. Vi vil i stedet forsøge at få en trykt vejledning ud sidst på året. .

LOVE 00 BEKENO~ELSER v/Børge Christensen OPFØLGNlf\Kl AF æN NYE VtoNOLØBSLOV

Den 9. juni 1982 stadfæstede Dronningen Lov nr. 302 "Lov om vandløb". Forhistorien om selve lovens tilblivelse lidt af en gyser. Som bekendt nedsatte den daværende miljøminister - ikke mindst på forbundets initiativ - et udvalg der for det føste skulle gennemgå den. lovgivning, der forudsætter landvæsensretsinstituttets medvirken, samt fremkomme med en indstilling omen fortsat anvendelse af vandløbsretterne, og/eller ophævelse af Lov om landvæsensretter. Desuden skulle udvalget udarbejde forslag til ændring af Vandløbsloven. Dette skete i december 76. Første delen af udvalgets arbejde konkluderedes i en anbefaling af, at vandløbsretterne, i fremtiden, kun skulle beskæftige sig med sager af økonomisk (erstatningsretslig karakter), hvilket bl.a. betyder at landvæsensnævnene bortfalder. Denne minimerede lov overgår nu fra miljø.;. minister'iets regie til justitsministeriet.

I december 19~ afgav udvalget betænkning om revision afVandløbsloven. Det bemær- . kes herunder, at de foreslåede ændringer· var så omfattende at de hensigtsmæssigt ikke kan indarbejdes i den eksisterende Vandløbslov, og der på denne baggrund foreslås udarbejdet en helt ny Vandløbslov. Af økonomiske hensyn (porto + tryk) er Forbundet havde sæde i udvalget (ved under';' "Vandpleje & Miljø" kun blevet sendt til tegnede). Opgaven her bestod vel først og kredsbestyrelser og kredsvandplejeudvalg. fremmest i; at få landbrugsorganisationerMange foreninger har ~idlertid ytret ne (det var jo lykkedes at holde Hedeselønske om også at få det tilsendt. Derfor skabet ude af udvalget) så langt med, som sender vi dette nummer til alle forbundets overhovedet muligt på fiskeri og miljøforeninger. linjen. Dette lykkedes meget langt. Foreninger, som fremover ønsker at modtage "Vandpleje & Miljø" bedes inden l. oktober Lovforslaget, som blev fremsat i Folkefremsende vedlagte kupon til sekretariatet. tinget under den 21. januar 1982,' havde ·altså støtte fra ' landbrugsorganisationerne så kommer det-automatisk. (ikke fra landbrugsministeriet), og det \var på denne baggrund her opfattelsen: at Jørgen Overgaard ' lovforslaget ville få en. r~elig gang genMogens Nielsen nem Folketinget. såden kom det desværre Kurt Haurbæk

ikke til at forløbe; idet landbrugsorgani- Som eksempel kan nævnes et tilfælde fra sationerne op til lovens 2. behandling Sønderjyllands Amt, hvor udkørsel af gyl"løb" fra deres underskrift i betænkningen, le på en mark medførte total fiskedød i en bæk. Det blev besluttet ikke at rejse anhvilket politisk betød: at man måtte modsætte sig Vandløbslovensgennemførelse. klage mod skadevolderen, da denne tilbød Dette fik afgørende betydning for lovforat erstatte det opståede tab. Først en slagets videre gang i Folketinget. indgriben fra Danmarks Sportsfiskerforbund fik anklagemyndigheden t i l at rejse Forbundet kunne selvfølgelig ikke roiigt sag. se på, at et af vore vigtigste flagskibe Der kendes mange eksempler på, at anklagepå denne måde led skibbrud. Det lykkedes myndigheden ved klare tilfælde af lovoverat få rettet kursen op, og ved den endetrædelser ikke har rejst nogen sag. Der må Hge konfirmering blev Vandløbsloven vedderfor kræves en betydelig stramning på taget med et overvældende flertal. dette område, og samtidig skal bødetaksterTrængsiernes tid var ~idlertid ikke forne sættes op, så det ikke kan betale sig at forurene. bi. Ved regeringsskiftet i efteråret 1982 fik de mere negative interesser på miljøområdet igen kraftig vind i sejlene. VandFISKEOØOE LIGHED-SPILDEVAND68E LASTNING løbsloven skulle s~pelthen skrottes, og/ eller udsættes på ubestemt tid (samtidig Der er gennem det seneste årti konvar der andre forslag på miljøområdet, som stateret et stigende eutrofieringsniveau hvis disse var blevet gennemført ville be- i de kystnære dele af søterritoriet. Dentyde, at alle de senere års forbedrede lov- ne sekundære effekt skyldes først og fremgivninger var blevet nedklassificeret). Det mest udledning/tilledningen af næringsstoflykkedes igen for forbundet, at få stablet fer stammende fra industri- og byspildevand et flertal sammen i Folketinget, som besamt fra mere eller mindre diffuse kilder tød - at man tvang ministeren til at fast- i landbrugssektoren. Sammen med de store holde Vandløbsloven på de præmisser, som tilledninger af organisk stof, som er iltFolketinget havde godkendt og vedtaget. forbrugende, er der nu etableret udløsnings Miljøministerne har på denne baggrund nu mekanismer, som kan forårsage enorme mængde bestemt, at den nye Vandløbslov skal træde af planktonalger . Disse planktonalger syni kraft den 15. september 1983. ker til bunds, hvor så størstepa~n nedbrydes bakterielt, hvilket sker under et meget stort ilforbrug. Sammenholdt med eutrofieringen i øvrigt betyder forholdet, at for isærfjorde og andre, ofte dårligt ventilerede mere beskyttede kystområder, kan MILJØKC1\ISULENTEN forholdet udløse betydelig fiskedød •

•

MILJØPOLITI Ø\lSKES! ! Vejle Amtskommune har rejst miljøsag mod 70 dambrug - disse sager har amtet nu truk.k et tilbage til nærmere undersøgelse. Efter forbundets mening 'er der al t fo'r uklare forhold omkring dambrug, deres vand indtag , deres vandudledning og deres afgivelse af friVand. Samfundet har skabt renere vand i vore vandløb, og dette har ført til forøget produktion i dambrugene med deraf følgende forøget forureningsbelastning. Der er stadig alvorlige problemer m.h.t. afgivelse af frivand ved dambrug, og det må erkendes, at dambrug stad.ig tørlægger værdifulde dele af 'f orskellige åsystemer. Der er et stigende behov for oprettelse af et egentligt miljøpoliti, da de nuværende anklagemyndigheder ikke på tilstrækkelig energisk måde forfølger lovovertrædere .

Ved passende meteorologiske forhold, her også henset til de hydrografiske forhold, (hvor man under disse forhold må konstatere naturlige lave iltkoncentrationer) bliver den menneskeskabte belastnina selvfølgelig langt mere kritisk; idet der så "naturligt" ikke er den fornødne iltrTængde til stede for nedbrydning af de tilførte stoffer. Denne problematik kompliceres nu yderlige~ re af: at man på det seneste har konstateret betydelige planktonopblomstring af stærkt toxiske alger. Disse algeforekomster kan også udløse fiskedød. Desuden indgår disse alger også i skaldyrs fødevalg f.eks. muslinger. Muslingerne tager ikke skade af disse alger, men omdanner - og akkumulerer - føden til mytlotoxin. Dette g~ftstof er i forbindelse med konsumering af muslinger ganske alvorligt . Det kan i,øvrigt nævnes, at muslinger f.eks. er i stand til at akkumulere enorme mængder af cadmil.m - uden dyret tager den mindste skade.

De store mængder af udledt organisk mate'riale giver også en optimal grobund for mikrooganismer, som kan angribe f.isk og fiskeæg . Visse giftstoffer, her kan nævnes metaller, PCP, fenoler, detergenter, herbicider, lncekticider, olie, H2S, NH 3 , etc. etc., er også giftige for fisk og kan afhængig af den udledte koncentration resultere i fiskesygdom, og/eller ~ød, herunder massedød . Fisk udviser undvigelsesmanøvre ("avoidance reactions") og kan .: erunder - afhængig af vind og strøm mm. - undgå visse områder; idet fisk selv ved små koncentrationer 'bpdager" giftstofferne. Her forudsat, at forsvarsberedskabet ikke er nedsat. Men fiskene benytter sig af egne kemiske stoffer for at kunne kommunikere mellem sig. Disse kemiske stoffer, forbindelser kaldet pheromoner, og disse stoffer kan af fiskene opfattes i så små koncentrationer, at det er meget vanskeligt at udskille og isolere stofferne fra havvand. ,Udledningen af fremmede kemiske stoffer kan maskere og forårsage forstyreIser i fiskenes naturlige opførsel. Det kan formentlig også tænkes: at man ved sådanne udledninger kan afspore-riskenes vandringsveje.

Yder l ig ere har Send et al. (1977) vist, at fisk besidder, som pattedyr, mixed function pxygenasen , som kan metabolisere organiske forureningsbestanddele og dermed forårsage afkobling af cellestofskiftet dermed forårsage afkobling af cellestofskiftet hermed en eventuel cancerudvikling. Couch og LeeCourtney (1977) har hos rejer ført det endelige bevis for at organiske forureningsbestanddele, der kan metabQliseres af P-450 systemet, giver anledning til øget følsomhed for virusinfektion. Danmarks Sportsfiskerforbund må således konkludere; at man besidder en ganske sikker viden om, at diverse kemikalier ved belastninger af det marine økosystem vil medføre nedsat modstandsdygtighed af de marine organisker over for disse bakterier, svampe og viresygdomme (Som på baggrund af det stigende eutrofieringsniveau nu er i stand til at reproducere sig selv), samt prædisponere til udvikling af kræftsygdomme. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det ikke bevist: at "et fiskeritryk" skulle have årsagssammenhæng med den stigende fiskesygelighed.

•

VANDPLEJE OG MILJØ Visse smitsoffer kan altså reproduceres i v/Kurt Haurbæk det marine miljø, her henset til forureningsstoffets tilstedeværelse, og .man kan f.eks. nævne udledning fra sukkerfabrikker, NY VANDLØBS LOV - NYE REGULATIVER gærfabrikker m.v. Aktuelle smitstoffer er I tidsskriftet "Stads- og her Aer6monas og Vibrio, men også proble. Havneingeniøren" nr. 5 1983 har biologen mer kan vise sig i denne problemstilling. Jesper Ansbæk skrevet en artikel om den Den førhen ellers skarpe adskillelse melnye vandløbslov og nye regulativer. Jeslem "kemisk-toxikologiske fiskesygdomme og infektiøse fiskesygdomme" lader sig ikke per Ansbæk er kendt fra "Sportsfiskeren", og mange i kreds 4 kender ham fra "Naturmere opretholde. De udledte kemiske stofforvaltningsprojektet" i Sønderjyllands fer kan nedsætte fiskenes resistens, og baner herved vejen for udbrud af infektiøs;' amt, hvor han er ansat. fiskesygdom. "Vandpleje 8. Miljø" har af forfatteren Generelt kan om konsekve~serne af, at virkfået lov til at gengive artiklen, som efsomheder, der belaster det marine miljø ter vor opfattelse indeholder de ting, som med kemiske stoffer, . udtales at jo mere vi skal til at arbejde med efter 15. sept. belastet fiskemiljøet bliver, jo større 1983. er risici for udbrud af fiskesygdomme. 'Brown et al. (1977) har således påvist, at incidensen af otte forskellige fiskesygdomme: columnarsygdommen (skyldes in~ fektion med Chondro coccus, en bakterie), haemoragisk septikæmi (skyldes Aeoromonas Qakterier), Deesygdommen (skyldes Coryne bakterier), Saprolegnia (skyldes svampen phycocyceles), sort-plet sygdommen (skyldes svampen pasthodiplotonom), og CCVDvirussygdommen, lymfocytis virus-sygdom" samt endvidere kræftsygdomme - alle forekommer signifikant hyppigere i forurenede recipienter end i et uforurenet miljø.

•

Ny vandløbslov -ny~ r

Iver

Af Jesper Ansbæk

- Karpefiskevand. vil i de fleste vandløb effektivt forDisse 3 målsætninger, især de 2 hindre at fiskevandsmålsætningen Artiklen er en bearbejdet udgave første, er udgangspunktet for denne kan opfyldes. af et foredrag som forfatteren artikel. Hvis recipientkvalitetsplanlægholdt på et tag møde i Dansk Miljøbeskyttelsesloven er ikke til- ningen skal have nogen mening, må Amtsvandingeniørforening i strækkelig til at sikre overholdelsen de nuværende regulativer ændres ,januar 83. Fagmødets emne var af fiskevandsmålsætningerne. For- for alle vandløb med en fiskevandsden-nye vandløbslov, og udsætningen for at der kan leve fisk i målsætning. foredragets titel var: Hvilke vandløbene er foruden rent vand, at forhold skal tages i betragtning der er vand nok, plus en vis fysisk Fisk nok.. variation og planteliv. ved udarbejdelse af nye For at kunne håndtere fiskevandsMiljøbeskyttelsesloven, vandfor- målsætningerne er man nødt til at vandløbsJegulativer - en biologs syningsloven og vandløbsloven må kunne vurdere, hvornår målsætninsynspunkter. altså koordineres for at målsætnin - gerne er opfyldt, d. v.s. besvare gerne kan opfyldes. spørgsmålet: hvornår er der fisk nok Med den nye vandforsyningslov af i vandløbene? 8/6/78 (trådt i kraft 1/4/80), og den For laksefiskevandsmålsætninnye vandløbslov af 24/5/82 (endnu gerne drejer det sig først og fremmest Med udgangspunkt i miljøbeskyttel- ikke trådt i kraft) er der åbnet op for om hav- og bækørred (SaImo trutta). seslovens § 61 og 62 er der lavet en denne koordination. Fiskeriministeriets ferskvandsfiplanlægning for kvaliteten af de Det centrale instrument til sty- skerilaboratorium har i forbindelse ring af vandløbenes fysiske forhold med sine udsætningsplaner lavet et danske vandløb. Centralt i denne planlægning står og plantevækst er regulativerne. boniteringssystem for vandløbene recipientkvalitetsmålsætningerne (i Med de nuværende regulativer til- som levested for ørreder . det følgende kaldet målsætninger- stræbes det at sikre vandløbenes Systemet opdeler vandløbene i 6 ne). Af målsætningerne er de 3 så- vandføringsevne, dels via nogle krav klasser. Klasse O angiver, at vandløkaldte fiskevandsmålsætninger de til profiler og bundkote, og dels via . bet ikke er egnet som levested for ørnogle terminer for skæring af plan- reder. Klasse 1 er et vandløb , hvor mest anvendte: - Gyde- og yngelopvækstområde for tevæksten. der kan leve ørreder, men hvor livsEn vedligeholdelse som bringer betingelserne er dårlige. Klasse 3 laksefisk. vandløbene i regulativmæssig stand, angiver et middelgodt ørredvandløb - Laksefiskevand.

Ved fastlæggelsen af nye regulativer bør man planlægge på basis af vandløbssystemer. Indgreb mod sandvandring og sikring at fri passage for ørreder kan kun udføres hensigtsmæssigt for hele vandløbssystemer. Forbedring af passagen opstrøms denne gamle møfleopstemning har ikke megen mening. før forholdene her er bragt i orden .

126

Også i ' regulerede vandløb kan man få en god vandløbskvalitet og en god fiskebestand, hvis vandløbet hold" fri tor forurening, og vedligeholdelsen udføres på en skånsom måde.

1• . Stads-

og havneingeniøren 5 . 1963

med en del muligheder for skjul og en god vandkvalitet . Kategori 5 karakteriserer de optimale forhold for ørreder, d.v.s. rent vand, god strøm, vekslende strækninger med grusbund og dybe partier, skjul for ørreder i form afklumpet grøde plus dybe

partier, underskårne brinker, t rødder m.v. Sammenhængen mellem vandløbsklassen og den ørredtæthed man kan forvente om foråret , er vist i tabel l:

Vandløbskl asse Fisken es alder og størrelse

Yngel ca. 4 cm

120

160

200

1 års fisk, ca. 11 cm

2 års fisk (ca. 16 cm), og ældre

Tabel 1: Sammenhæng mellem vandløbskvalitet og forventet ørredtæthed om foråret og forsommeren. Den forventede ørredtæthed er angivet i antal pr. 100 m' vandløbsbund.

I løbet af sommeren vil tætheden af yngelen tage en del af, mens dødeligheden for de større ørreder hovedsagelig sker om vinteren. Dette system kan de recipientansvarlige myndigheder anvende til at vurdere, i hvilken grad målsætningen er opfyldt. N år man skal vurdere om fisketætheden i et vandløb, der f.eks. er målsat som ørredvandløb, klasse 3, må man veje tæthederne af de forskellige størrelsesklasser. Målsætninger for dette vandløb er f.eks. opfyldt, hvis man konstaterer 20 stk,' yngel, 8 stk. lårs ørreder og 2 stk. 2 års ørreder pr. 100 m 2 vandløbsbund. Hvis tætheden af ørreder i et vandløb ikke svarer til målsætningen for det pågældende vandløb, kan det have en række årsager: - vandet er permanent forurenet,

- vandløbet udsættes for regelmæssige, akutte forureninger, - vandføringen er i perioder for ringe, - de fysiske forhold i vandløbet er for dårlige (for få s~ulesteder), - der mangler gydepladser for ørreder, - adgangen for gydefisk forhindres af spærringer. De tre sidste punkter skal bringes i orden i forbindelse med de nye regulativer. Hvis der foretages systematiske udsætninger efter en godkendt udsætningsplan, vil de to sidste "mangler« ved vandløbet maskeres. For at få et vandløb målsat som "karpefiskevand«, skal man på anden vis vurdere om målsætningen er overholdt. Den fiskeart som her spiller den største rolle - økonomisk set - er ålen. Hvis åle tætheden er

Betonstryg i vandløb, som kunne ombygges til et naturstryg med gydemuligheder for ørred. således at man genskaber noget af den vandløbskvalitet. der gik tabt ved reguleringen .

15 . Stads- og havneingeniøren 5 . 1963

' (1

stk. ~r. IO m 2 vandløbsden oe ..t..gnes som tilfreds-

stll1enu~.

Vandføringsevnen. Selv i de vandløb hvor fisketætheden svarer til vandløbets målsætning, vil det være relevant at ændre regulativet, da det vil medvirke til en yderligere forbedring af vandløbskvaliteten. En af de vigtigste ændringer i den nye vandløbslov er indførelsen af et nyt begreb. I lovens § 12 står der om regulativet at det skal indeholde bestemmelser om ~vandløbets skikkelse eller vandførings.evne«. Det vil sige at man kan erstatte de nuværende miljøødelæggende krav til vandløbets bundkoter, profil og grødeskæringsterminer med krav til vandløbets evne til at aflede vand, udtrykt som en sammenhæng mellem vandføring og vandstand. Jo færre indgreb man foretager i et vandløb i form af grødeskæring, opgravning af bundmateriale, afslåning afbredvegation og afstikning af brinker, desto bedre vil forholdene for fiskene være. Det vil derfor være afgørende at myndighederne først går igang med disse indgreb, når hensynet til vandføringsevnen dikterer det, i stedet for som nu at foretage dem efter faste terminer. Behovet for indgreb kan reduceres ved f.eks. at plante en skyggende bred vegetation langs vandløbet til .begrænsning af grødemængden, eller ved at kontrollere sandvandringen ved sikring afbrinker og etablering af sandfang. Sådanne metoder til at reducere

Betonstyrt. der er anlagt i foroindelse med en vandløbsregulering. Etablering a1 et stryg med gydegNI nedstrøms 'styrtet kunne genskabe noget af den vandløbskvalitet, der gik tabt ved reguleringen.

127

Kr ' 28 Om

210m

260m

---.l.1.Q.m .-------'

-----~~~.

SI "00

I /./ /'

~------------7-'--._._. .. . /

----------~ Bonitering.

Figur 1: Nivellering og opmåling af vandløbet Surbæk i Sønderjylland viser at profilet er udvidet, så bundbredden er 4 m t stedet for de regulativmæssigt fastsatte 2,5 m. Desuden er bunden sænket 0.25-0,5 m i forhold til regulativmaessigt fastsatte bundkoter. Målingerviser at den forbedring af vandføringsevnen , som det forsænkede og udvidede profil repræsenterer, ligger i samme størrelsesorden, som grødens forringelse af vandføringsevnen ved grødens maximale udvikling .

behovet for indgreb i vandløbene bør indgå i de nye regulativer.

- en registrering af fiskebestand og fisketætheder . Kendskabet til vandføringen, speAkiuel vandløbsti1stand. cielt hvor hyppigt og hvornår de Udgangspunktet for fastlæggelsen store vandføringer optræder, skal af nye regulativer -er et grundigt bruges ved fastlæggelsen af kravene kendskab til vandløbets nuværende til vandføringsevnen. I mange tilfælde vil de aktuelle tilstand. Kortlægningen bør indeholde føl- profiler og de aktuelle bundkoter afgende elementer: vige væsentligt fra de regulativ- vandføringen og dennes variation mæssige. Det skyldes at en årrækkes gennem året, opgravninger har sænket vandløbs- vandløbets bundkoter og profil bunden og udvidet profllet. Her er (som afgør vandføringsevnen), der på den ene side åbnet mulighed - grødens indvirkning på vandfø- for en vandløbsrestaurering, mens ringsevnen, det på den anden side kan være hensigtmæssigt at skærpe kravene til - sandtransporten, - en biologisk vurdering af vand- vandføringsevnen i forhold til det løbskvaliteten, der er fastsat i det nuværende re guLlrngdeoprofil

lat; \ .._ .~ærpninge L af kr avene kan ske hvor landmændene har indrettet deres driftsform på den for bedrede vandføringsevne . Grødens og skråningsvegetationens indflydelse på vandføringsevnen, ved den nuværende vedligeholdelsespraksis, skal ligeledes bruges ved fastsættelse af kravene til vandføringsevnen, samt ved fastlæggelse af en vedligeholsespraksis når disse krav overskrides. Målingerne af sand vandringen skal bruges til at skønne over, hvor det er relevant at foretage indgreb, der skal reducere materialetransporten, herunder at vUrdere hvor i systemet eventuelle sandfang skal placeres. En grundig biologisk vurdering af vandløbskvaliteten, herunder en bonitering af vandløbet som levested. for laksefisk, skal bruges til en række formål i forbindelse med de nye regulativer. Den skal bruges som udgangspunkt for forslag til en skyggegivende beplantning langs vandløbet, til fastlæggelse af en vedligeholdelsespraksis når kravene til vandføringsevnen ikke er overholdt, til fastlæggelse af en eventuel vandløbsrestaurering, som udgangspunkt for fastsættelse af regler og indgreb til sikring af fiskenes passage ved spærringer, til et skøn over sandvandringens eventuelle skadelige indflydelse på vandløbskvalite.ten, samt til at vurdere hvor der mest hensigtsmæssigt kan placeres sandfang m.m. Registreringen af fiskebestanden i vandløbssystemet skal sammenholdes med boniteringen af vandløbene som fiskevand. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem ørred.tætheden og boniteringen, bør man overveje hvilke ændringer i vandløbets tilstand der er nødvendig (f.eks. etable-

f.r indgreob

Figur 2: Ved mange styrt og rørlægninger i forbindelse med vejovertøringer er passagemulighederne for il og ørred d6.rtige. Stemmes vandet op umiddelbart nedenfor spærringen ved anlæggelse af et stryg med gydegrus. kan man sikre paasagen og samtidig skabe en ny gydeplads for vandløbets ørreder uden at forringe vandføringsevnen . Tegninger: Arne Søgaard Andersen.

128

16· Stads- og navneingeniørenS . 1983

Sådan bør vandløbsvedligeholdelse ikke foretages.

ring af gyd~pladser). Det samme gælder selvfølgelig hvis vandløbets tilstand er vurderet lavere end målsætningen angiver.

2·trins raket. Kun en del af de nævnte data foreligger, og indsamlingen af dem er en tids- og ressourcekrævende proces. På den anden side haster det med at fa afskaffet den dyre og unødvendigt ødelæggende vandløbsvedligeholdelse, som udføres i henhold til ' nuværende regulativer. Ændringer af regulativerne bør derfor gennemføres i to tempi. De nuværende regulativmæssige krav til vandløbets dimensioner, kan uden problemer omregnes til en vandføringsevne, der gælder i vinterperioden hvor grødemængden i de fleste vandløb er ringe. Samtidig kan man, med udgangspunkt i et skøn over grødemængden i vandløbene om sommeren ved de nuværende vedligeholdelsesterminer, stille krav til vandføringsevnen om sommeren. 1. trin .i ændringen af regulativerne består altså i, at omsætte de nuværende krav til vandløbets dimenSioner og grødeskæringsterminer, til krav til vandløbet vandføringsevne. Disse krav til vandføringsevnen indføres i et foreløbigt regulativ, der skal sikre at vandløbet kun vedligeholdes, når det er nødvendigt. De nye regulativer. 2. trin: de mere permanente nye re17 . Stads- og havneingeniøren 5 . 1983

gulativer, ka n først udarbejdes efter at den grundige kortlægning af vandløbene er udført. De nye regulativer bør foruden detaljer ede krav til vandløbenes vandføringsevne, og kontrollen af denne, indeholde: - anvisning af hvilke vedligeholdel-

:, oder der Lal anvendes når k:a ;e,-te til vandføringsevnen overskrides, herunder bredden af de grødebræmmer der skal efterlades langs bredderne osv., nogle fysiske rammer indenfor hvilke vandløbet selv kan bestemme sit forløb. F ørst når disse rammer over skrides sættes der ind med indgreb, der skal forhindre vandløbet i at skabe et helt naturligt forløb, en plan for en eventuel beplantning langs vandløbet plus regler for vedligeholdelse af beplantningen, en plan for en eventuel kontrol af sandvandring i form af sandfang med videre, en plan for sikring af passage for ål og ørred ved de spærringer, der er registreret i vandløbene, en plan for en eventuel restaurering. Vandløbsrestaurering, med undtagelse af etablering af gydepladser for ørred, bør dog kun gennemføres i absolut nødstilfælde. I de fleste tilfælde er det nok at lade vandløbet være i fred så det kan restaurere sig selv.

NORDENS FØRENDE FAGMESSE FOR DIG DERARBEJDER FOR STAT OG KOMMUNE Fagmessen Kommunalteknik er lige noget for dig der køber ind, planlægger eller på anden måde er med i udviklingen og arbejdet inden for den offentlige sektor. Du får samtidig lejlighed til at se fagmessen Kommunal Fritid og blomster- og havemessen Flora & Pomona, som afholdes på samme tid . Sideløbende med messen gennemføres et omfattende konferenceprogram - for tilmelding m. v. ring venligst Svenska kommunfOrbundet, tel. +46-8 24 85 00. Beslut dig til at besøge Kommunalteknik '83 i dag - lejligheden byder sig kun hvert tredje år. Kommunalteknik '83 omfatter ca. 200 udstillere inden for følgende varegrupper: • Broer. Edb. Entreprenørvirksomhed, udstyr, maskiner og tilbehør, skurvogne. Ejendomsadministration. Køretejer • Gade- og vejbygningsteknik • ~teknilc • Havne. Udstyr til handicappede. Bygningsmateriale, maskiner og udstyr. Information og service. Elevatorer og stilladser, kraner. Litteratur . Måleteknik • Natur- og miljøbeskyttelse. Parker og parkers vedligeholdelse, offentligt milje • Renovation og affaldshåndtering. Beskyttelsesudstyr . Byplanlzgning • Teknisk kontorudstyr • Telekommunikation. Trafikteknik, skilte, signaler etc . • Transport og materialehåndtering. VVS og energiteknik. Vand og spildevand • Værkt1lli og tilbehør. Anden kommunalteknisk virksomhed.

KOMMUNALTEKMIK 83 29 aug -1 sept 1983 ~V'-'" Stockholmsmassan, Xlvsjo ~ Arrangltrer: Stockholmsmessen i samarbejde med SVeJl$ka kommunfOrbundet og Svenska Kommunal-Tekniska Foreningen. Kun adgang for fagfolk . Gratis enue. 9 minuner med tog fra Stockholm C.

129.

SELVRENSNING

I mange filfælde hører man, når der er tale om forurening, at det skal naturen nok selv klare. Ja, det er også rigtigt, såfremt vi mennesker ikke har en tendens til at overdrive yore gerninger. De naturlige ting i naturens husholdning, såsom døde dyr, planter og dyreekskrementer nedbrydes til uskadelige stoffer eller i visse tilfælde nyttige uorganiske stoffer. Nedbrydningen foregår ved bakteriers virksomhed og resulterer i flere forskellige kemiske processer. Fælles for disse er, at bakterierne behøver ilt til deres virksomhed. Ilt findes under nonmale forhold opløst i vandet, optaget fra luften eller produceret af vandplanter og forbruges af fisk og andre dyr, der lever i vandet. Der skal således være en balance mellem il tproduktion og forbruget, ligesom der skal være ilt til bakteriel nedbrydning af organisk materiale. Dette sker i det naturlige vandløb, hvor vi ikke forstyrrer balancen med vore indgreb. Men sker der, i et vandløb der f.eks. er klasseficeret til forureningsgrad 2, og der pludselig tilledes spildevandsudledning fra nogle ejendomme??

--/I.T(ea)

IW'l'Ionlll ~

' spildevand sprojekte r, som vi bliver præsenteret for skal vi stå. fast ved ,at såfremt det ledes til vandløb, søer eller fjorde, bør udover mekanisk-biologisk rensning desuden have fjernet nitrat og/eller fosfat. Uden for byområderne vil vi støde på problemer med økonomi i forbindelse med store fællesanlæg. Dette er naturligt på grund af de meget spredte bebyggelser, som medfører lange ledningsstræk og små vandmængder. Her må der så kræves, at hver ejendom selv , etablerer eget "renseanlæg". Dette kan ske ved hjælp af septictank, som er. en form for bundfældnings- og rådnetank, med et efterfølgende nedsivningsanlæg, såfremt jordbunden er egnet. Er man tvunget til at lede til et vandløb, bør dette ske via et sandfilter, som tilbageholder svæveslam og 'fedtpartikler. OpTlærksomheden henledes på, at et sådant anlæg, sige såvel som et rigtigt renseanlæg, skal passes. Dette vil sige, at det skal slamsuges med passende mellemrum, således at volumet i tanken ikke optages af "dødt" slam. Opmærksomheden skal også henledes på, at det kan være en fordel at lede vaske- og bade-vand direkte til sivebrønden, da især sulfopræparater kan ødelægge mikroorganismerne i septictanken. Når vi skal give agt på disse anlæg, så er det fordi at mange af disse småudledere, som de rettelig er, forekommer ved vore yngelpossisioner og summationer af disse udledninger kan ikke klares af vandløbets selvrensende evne. Princip af simpelt afløbssystem

~/M"'1NII'!t -

PdlN:lnm~".

Ovenstående figurer viser skematisk nogle ændringer i et åløb, forårsaget af spildevands-udledning. Forholdene i åløbet før spildevandsudledningen er markeret til venstre for punktet A . Punktet A markerer spildevandsudledningen. Til højre for punktet A vises forholdene i åløbet efter Udledningen. 'Det ses, · at efterhånden som man kommer væk fra udledningsstedet, bliver'forholdene 'de samme, som de var før udledningen: Der er sket ~n biologisk selvrensning i åen. Nu skal man ikke få den opfattelse, at vore ~andløb, som i forvejen mange steder er ude af balance, kan klare selv de mindste udledninger. Begrebet "selvrensning" skal vi nok i dag bruge som en sikkerhedsventil for evt. uheld, som vi stadig oplever. Ved alle

a.;.~ø.I'~

""'N:$. .,1,1

@o/I~

j. ,: ..........

fIGUR l. 'p ·ld. ...'.... 'iI ~'" .. , • • ~. ' _ _ _ i . . - . 3 : _ _ _ _ .... , _

• _ ....- . 2 ' ........- . _ ..... "' . - - . " "

Uddrag fra: Spildevandsrensning - Anvendt mikrobiologi.

af sp_ldevandsr,oængden i de pågældende l edPRINCIPPER FOR KLOAKERING ninge r og særl ig til recipi entens størrelse og kvalitet. Lige fra gamle dage, hvor vi mennesker slog os ned i samlet bebyggelse, har FÆLLESSYSTEM, vi haft problemer med vore affaldsprodukter. Alle kender sikkert billeder fra danske byer fra middelalderen, hvor natpotten -blev tømt ud af døren lige ud på gaden. Rendestenen var dengang væsentlig det sted, hvor datidens flydende affald skulle transporteres væk fra byen. Udviklingen er heldigvis gået fremad. I dag transporteres alt kloakvand i nedgra0perlø vede rørsystemer med en dim. fra 10-60 cm Til I~~ rensningsanlæg ~(;' og speciel t i store byområder, kan man se dim. på op til 200 cm. I disse nedgravede Recipi ~ n . j_ ledninger føres alt spildevand. Dette er Vi har set eksempler på, a t der Oliver husspildevand, industrispildevand, drænkrævet et såkaldt forsinkelsesbassin indvand samt nedbør fra asfalterede områder rettet • . Et sådant virker på den måde, at samt regn fra tagnedløb. overskudsvandet opbevares heri, indtil Denne til tider store vandmængde gør, at vandføringen i hovedledningen falder. Derder må udføres store dim. efterhånden, som efter løber bassinets indhold lige så stilman får flere og flere tilslutninger. le ud i ledningen igen og ned til rense anNo er der en grænse for, hvor .store ledlægget. Vi har derved undgået et overløb til en måske sårbar recipient. ninger,man vil grave ned for at transportere byens spildevand til det lokale rense- Efterhånden har man mange steder villet anlæg . undgå de store spildevandsledninger. Man Ved kraftige regnskyl eller pludselig ophar derfor udført et såkaldt separatsystem. Dette består af 2 ledningsstrenge. I den stående tøbrud, kan der komme så store ene løber der udelukkende spildevand. Hervandmængder, at det er økonomisk uforsvarligt at nedlæg§e ledninger med en rørdimen.,.. ved kan man ved beregninger over antal husstande finde den helt nøjagrige vandmængde, sion, der skal kunne aflede denne store og derved undgår man at overdimensionere vandmængde i en forholdsvis kort nogle få sine kloakledninger. gange om året. Hvad gør man så? En yderligere fordel er, at ~an på renseMan indskyder på hoved ledningen et såkaldt anlægget kører en jævn drift med "rent" overløbsbygværk. kloakspildevand og derved slippper for de . Dæ!csel i ve 1.. ~_'" kraftige stød, som et tordenskyl vil medføre. , . . - - - -_ _ _.....J ____ • __ Hvor bliver så tag- og overfladevand så af? Dette føres i en separat ledning (deraf navnet på systemet) til nærmeste recipient uden at man har spekuleret noget videre over forureningsgraden af det udledte vand. Til rec ent man er dog nu blevet klar over , at der i dette vand er en betydelig mængde forurenende stoffer. Indholdet består i flere tilfælde af forskellige tungmetaller og minePrincipsKitse af alm. overløbsralolier, ligesom store mængder sand strømbYgTlllrk. mer gennem ledningerne ud i åerne . · Dette virker på den måde, at når vandstanden når op til et forud bestemt punkt, så SEPARA TSYST.r:M. løber overskudE:t simpelthen ud "til højre" over en kant og via en grov rist til den nænmeste recipient. Nu er dette regnvand jo på færden gennem ledningen blevet blandet op med spildevand og vi må derfor altid fastholde at dette er den rigtige betegnelse. ' Vi vil se denne løsning Pd alle vore fæl~ , lessystemer (spilde- og regnvand i samme ledning), men i de senere år er man blevet opmærksom på problemet. Dette giver sig udslag i, at amtskommunerne i de lokale kommuners spildevandsplaner stiller krav til hyppigheden af sådanne udslip.

-ff;/.

Desuden skal også her angives ulovlige tilslutninger af sanitære installationer, ligesom mange mennesker har den opfattelse, at rendestensbrønde er beregnet til bortskaffelse af kemikalieaffald. Der må al t.så ske en form for rensning af dette vand. Det kan ske ved at etablere bundfældningsbassiner med indbygget olieog skumfang. Anlæg med sådant tilbehør kan allerede ses ved flere af vore nye motorveje og har et par gange virket efter hensigten, så olieforurening af vandløb blev udngået. MåsKe kunne der også i disse kunstige søer etableres en form for fiskeri (medefiskeri). Set ud fra et økonomisk synspunkt vil det fremover ikke blive billigt at slippe af med sit regnvand fra befæstede områder, når der vil blive stillet krav om rensning. Fører man alt vand fra et stort byområde via afskærende ledninger til centralrenseanlæg, så kan der opstå en ikke ubetydelig vandmangel i små vandløb, såfremt disse findes i et kloakeret område. Vi skal derfor fastholde, at den nedbør, som falder i et bestemt område, skal via en rensning - tilledes den recipient, hvor den .naturligt ville være løbet hen.

35 tons olie ud kloaken

•

Selvom autobranchen altid udleder olieholdigt spildevand gennem olieudskillere, så slipper der alligevel store oliemængd~r ud i det offentlige kloaknet. Det drejer sig skØnsmæssigt om ialt 35 tons på årsbasis fra undervognsbehandling, autovaskemaskiner og afvoksningsanlæg for nye biler viser en undersØgelse udfØrt af Kemiteknik for Teknologirådet. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en ny bekendtgØrelse vedrØrende miljØkrav til autoværksteder m.v. I udkastet er den maksimale mængde olie i spildevandet fastsat t~l 20 mg pr. liter vand, og det vil ikke give problemer for autoværksteder. Derimod vil autovaskemaskiner ifølge undersØgelsen ligge lige på grænsen, medens undervognsbehandlingsanlæg og afvoksningsanlæg vil overskride denne grænse betydeligt.

Fra disse anlæg er der målt typiske olieindhold, som ligger 5-25 gange højere end Miljøstyrelsens forslag. Det skal nævnes, at myndighederne hidtil typisk har tilladt oliekoncentrationer på 10-50 mg/l, og til sammenligning kan oplyses, at den hØjst tilladelige oliekoncentration i drikkevand er 0,01 mg/l. Olieholdigt spildevand renses traditionelt i såkaldte olieudskillere, der fungerer efter gravit~ tionsprincippet . Når spildevandet passerer et større rum vil den tilstedeværende olie normalt stige op til overfladen, hvorfra den tømmed med passende mellemrum og afleveres til Kommunekemi. To forhold begrænser imidlertid effekten af disse olieudskillere. For det første vil en for hurtig vandgennemstrømning medfØre en utilstrækkelig olieudskillelse, og for det andet vil opløst (emulgeret) olie kun udskilles i begræn.s et omfang i takt med at emulsionen når at blive nedbrudt under opholdet i olieudskilleren . I Danmark vil man typisk have en gennemsnitsopholdstid i olieudskillere på 3-10 minutter, og det er alt for kort tid til, at man kan opnå en effektiv olieudskillelse på spildevand fra autobranchen, hvor der i de fleste tilfælde vil være emulgeringsmidler i vandet. Det er bl.a. forklaringen på, at man i , de andre nordiske lande forlanger opholdstider på 1-2 timer. UnderSØgelsesrapporten anbefaler derfor, at man fremover dimensionerer olieudskillere med væsentlig længere opholdstid end i dag, og at man i videst muligt omfang anvender såkaldte "selvspaltende" emulgeringsmidler inden for autoområdet.

•

"Elsam"

Dagbladet "Licitation"

.......

KABVP U IDIIUIDe

Svovlrensning for 4 mia. kr.

Karup Turt.uorening ar

~jder ll1jebUkket med pla-

ner om at etablere en kuB-

.u. !lUe. til MlWdt put.

&Dd-tue-tJaldDc.

. Der Hal .... C

bl.&. ørreder I cleø åuuapi fIå_ oa lysttlabre kaa å. efter at ban lndI..t et dertil Indrettet ftabkort, fA.,

Det vil koste over 4 milliarder kroner .og en årlig driftsudgift på ca 1 milliard.hvis de danske kraftværker skal rense røggasseme for svovldioxyd. fremgår det af en rapport fra ELSAMs Kraftværksafdeling ,

lov at .......... 1 . . . . 'l'w18tIDrel'i1npa vU nu

. p at ldarlagp mullJbe. ' dema for etab1ertDc af eJI ; lIldan • I eamarbejde med kommunen. der l -.te omgane Hal foraøp at ud- ' pep et omridr, lrfor der , ltan p-avu et bul at en aa-

Gennem de danske kraftværkers skorstene sendes der årligt mange tusinde tons svovl op i luften. Svovlet vender senere tilbage til jorden med r.egnvandet. og det giver især forureningsproblemer i de kalkfattige søområder i Norge og Sverige. Men svovlforureningen kommer langvejs fra. De mest koncentrerede svovlkilder findes i ,England. Vesttyskland. Østtysk· land. Tjekkoslovakiet. Polen, Sovjetunionen og Norditalien_ Det er beregnet. at Danmark bidrager med ca_ 4 pct. af det samlede nedfald af svovl i Sverige, I ELSA M-rapporten gennemgås tre forskellige former for svovlrensning: 1) affaldsproces. 2) gipsproces. 3) regenerativ proces. Det oplyses. at et nyt kraftværk vil' koste ca, 20 pet. mere og driften ca. 14 pet. mere. hvis der indføres svovl rensning : '

"Jyllands-Posten"

Grøde fra vandiøb" ;~ kan gøde skove -, .-.' : -~ I-mange ir er grøde-skårftit ~ vandløb-blevet betragtet som affald; men nu viser et forø,.

i SønderjYlland, jlt gr~s.: bar en betydeUc P<iDinC.'

sværd!. I samar~jde med Hedeset. skabet har 'Sønderjy'uaIK~ amts

naturtorvaltDingapro-

jekt gennemtørt et f med udlælDinl alll'Øde. Det · faldt Bt heldict ud, at al ~ grøde, der i ir skæres i. ~

sønderjyske vandløb, 'vil biiJ ve lagt ud som ,ødning l ' skovbunden - fremfor at bli-'

ve kørt til lossepladser:

Projektet skaber nye ~ .' bejdspladser og i8dnin,_: sværdien anslla W mellem '. halv og en hel million lU. ~ regnes med, at 2.000 tons gre. de vil blive brugt ._. - ' ( ~

-...,;;.

.. _ .lO(.

ø.._~

aeel~ st.relM.

Typisk indstil-ling hos nogle kommunale teknik.

~lCt!!~~.i::?J '· f.eb. UD .......... et

..!It -' "

"J Ylland s-Posten .

Nitrat l-drikkevand kan fj~rne~ ved omvendt" osmose De'Ito,e IDIeIlIder' Ditra~ 80IIl i den leDeate tid bar foru· renet difkkev~et flere steder i landet, kan fjernes, Ol ..VirtaOmheda De Danske Sukkerfabrikker i NalWrov vil i

,~~(., efteliret ~ 'et to........ Ol demonstratfoD.An. læ,i JyUancl. . , '~ Planerne er kommet l stand efter-eo række benvendelIer fra !ar v~ vllDdvarker. 10m er Interesseret t at ltomiDe den omfatteQde forureDfng af drikkev~et'W 'opl;.er iDteDi8r Ole J~ ·01se:D. 'De Danske SUkker..

nv..

fab~er.

NAr vandet I.ber punelll anJæ~et, fjernee deD ~ ,del.af Ditraten. o, Ole Jeutrup O n ansllr. at det vW k0ste eo busstand med fire perIODe!' 1000 kroner ekRra om

'Aret at fA drikkevand udeD Ditrat. '. -- . . . , Virksomheden producerer i dal den lJap anlæc fortriDJ· ~' WeDPort. 1

, ." .' " -" ~ . 'J'ekni1tieo bedder omveDdt OSIDOIe, Ol hvis den akal bru-jet Pi ,et vandværk, der forsyner 3000 buastaode, bliver , p~o omkl'inC 3,2 m1l11oaer kroner for et aolæc. ' ' .< • Vi ved der er IDteteue bIaDdt vandværkerne, men vi Wcl ogå. at .konomieD er alprende. BI.&. det '~ . . . det nye fonøpanlæ, afklare liIer Ole Jatoft 6J.sen. ~. ·1dal IDA der hlljst være 50 mg Ditrat i en Uter drikkevand, , men underse,e1ser l foråret viste, at der fl~ steder var op til 300 mg Ditrat pr. Uter:Enkelte borinter bl~ lukket, eftel' at mlpl k~terede et Ditratindbold, der lA laqt over det ~

(RØ)"

Bøder i vandmiljøsager Onder ove~kriften -Fogedinstitution i miljøsager? kan man på side 20 i Danmarks amtsråd af 11. februar 1983 bl.a. læse: -Der bliver spekuleret i overtrædelse a! miljølovgivningen, hvor bødeniveauet generelt er ca. 150 kr.For at modvirke sådan spekulation har der i nogle år været bestræbelser i gang for at få hævet bødeniveauet. Da oplysningen om det nævllte kronebeløb måske kunne være til skade for disse bestræbelser, skal det ikke forblive ufortalt, at for vandmiljøets vedkommende er ingen enkeltbøde af den størrelse set siden miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den l. oktober 1974, og man skal helt tilbage til be-

gyndelsen af 1950'erne for at fmde et så lavt bødegennemsnit. Efter de oplysninger Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium har modta· get j henhold til Miljøstyrelsens Vej. ledning nr. 4/1981 »vedr. bekæmpelse a! ulovlige forureninger a! vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet-, er der i 1982 faldet 69 bøder (ankede sager er kun talt med een gang) hvoraf en pli 300 kr. og en på 100.000 kr., mens de resterende 67 lå på et gennemsnit a! 4.287 kr. (Tages også næsthøjeste og næstlaveste bøder fra, bliver gennem· snittet 3.443 kr., hvilket immervæk er mere end 150 kr., uden dermed at angive et rimeligt højt bødeniveau), Det er i stigende grad blevet skik, at amtsrådenes direkte undersøgelsesudgifter pålægges lovbryderne som sagsomkostninger. Men d,e r er stadig en del skadeserstatninger og retableringsudgifter, som ikke dækkes af

skad e\ 'i derne . Na. der er :.ale om klare lov brud, er d ls~ e beløb Ikke no· get alternativ til bøderne, men et su pplement W dem. Da det nuværen.de bødeniveau ikke i alle tilfælde motiverer W en sådan ansvarlighed og påpasselighed, at lovlydighed kan betale sig, må .lov- og ordensudvalgets- *) betænkning imødeses med forventning. TheodoT AndeTsen, afdelingsLeder, MiljøstYTeLsen.s FerskvancLslaboratoTium SilkeboTg 0) Udvalget om håndhævelse af bygge· og miljølovgivningen, som miljøministeren 0&

boligministeren nedsatte i

1981.

UDSENDT TI L KREDSVANDPLEJEUDVALGENE :

Notat vedr. Kalundborg Fjord. Cirkulære om gennemførelse af besparelse på spildevandsområdet. Artikler .vedr. flyveaske ved Vestsjælland. Beplantningsplan til Nivåens søndre bred. Koncept til brev til amtsråd vedr. sektorplanlægning . Bekendtgøresle om procedure m.v. for regionsplanarbejdet. Cirkulære nr. 20m fredningsplanlægning. løvrigt henvises til ref. fra NSU kongres i Ulstrup 1983.