M&V 31 2005 by Danmarks Sportsfiskerforbund

M V LEDER:

HAVETS FORARMELSE

En rig natur er en natur, som er rig på forskellighed. Diversiteten eller ar tsrigdommen er må den, vi måler til standen af naturen på.

KYSTFODRING PÅVIRKER KYSTENS FAUNA 03 Når den jyske vestkyst fodres med sand, for at fylde op efter havets voldsomme indhug på kysten, påvirker det mængden af børsteorm. Børsteorm er den vigtigste fødekilde for rødspætter og andre fladfisk, og dermed kan kystfodring på langt sigt have en negativ effekt på produktio nen af rødspætter langs vestkysten.

MARIN HABITATRESTAURERING :

HAVETS VIDUNDERMEDICIN

Et habitatrestaureringsprojekt er igangsat i Vej le Fjord i samarbejde mellem forskelli ge of fentlige organisationer og Dansk Ama tør fi sker forening. I projek tet anvendes sæk ke med mus lingeskal ler til at genskabe muslingebanker og øge forekomsten af levesteder for fisk. Konceptet vil kunne anvendes i andre kyst områder af frivillige organisationer.

GENOPRET DET GODE MARINE MILJØ

Danmarks Spor tsfiskerforbund ser med stadig vok sende bekymring på det store og for tsatte tab af egnede gyde- og opvækstområder for marine fiskear ter.

TEMA: MARIN GENOPRETNING

MIL JØ - & VANDPLE JE : : NR. 31 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : DECEMBER 2005

MiljoeVandpleje_nr31.indd 1

15/12/05 14:12:07

LEDER: En rig natur er en natur, som er rig på forskellighed. Diversiteten eller artsrigdommen er måden, vi måler tilstanden af naturen på. Derfor er det næsten ubegribeligt, at stenrevene og hårdbundsområderne i de danske farvande ikke er bedre beskyttet, end tilfældet er. Som man kan læse i

modelberegninger for områdernes optimale biologiske tilstand for ad den vej at ﬁnde de rette mål for arbejdet med at forbedre biotoperne. Samtidig skal det marine overvågningsprogram NOVANA udvides til også at omfatte overvågning af hårdbundsområderne.

HAVETS FORARMEL SE Tekst : : Torben Kaas, Landsudvalget for Miljø - og Vandpleje Foto : : Mark Miller

MiljoeVandpleje_nr31.indd 2

denne udgave af Miljø og Vandpleje, er det netop her, vi finder yngle- og opvækstområder for en meget stor del af havets fauna. Det er nærliggende at tro, at en så omfattende forarmelse af naturen kun har kunnet finde sted, fordi stenrevene ligger ude i vandet gemt af vejen for politikere og borgere. Med Vandrammedirektivet, som er omsat i den danske Miljømålslov, har vi nu fået et håndtag til at gøre noget. Ifølge direktivet skal alle vådområder inden 2015 opnå en god økologisk tilstand. Det gælder også for de kystnære farvande, som altså skal opnå en tilstand, hvor økosystemerne højst er svagt ændrede som følge af menneskelig påvirkning. Stenrevene spiller en afgørende rolle i forhold til mulighederne for at opfylde Vandrammedirektivet for vores marine områder. Det er derfor vigtigt, at der sættes ind på tre fronter for at genskabe revene og deres nøglefunktion i de marine økosystemer: For det første ved vi alt for lidt om revene. Her i bladet er gengivet en væsentlig del af al relevant og publiceret nyere dansk forskning omkring rev, deres funktioner og deres sårbarhed overfor råstofindvinding og kystfodring m.v. Vi er nødt til at have bedre overblik over situationen. Det forudsætter en undersøgelse af de permanente skader på hårdbundsområderne og gennemførelse af

Dernæst er vi nødt til at stoppe ødelæggelserne af revene. Stop for alle andre former for marin råstofindvinding end sandpumpning, stop for klapning med opgravningsmateriale indeholdende skadelige stoffer herunder især tungmetaller, TBT og PAH, stop for ﬁskeri med skrabende redskaber på, og nær revene, og stop for traditionel kystfodring i områder, hvor der er risiko for tilsanding af vigtige biotoper. Slutteligt skal vi for det tredje forvalte stenrevene fornuftigt i fremtiden. Vi skal have en havforvaltning, som inddrager alle instanser og brugere i at skabe en bæredygtig udnyttelse af havressourcerne. Samtidig skal der forskes i, hvordan nødvendige aktiviteter, som f.eks. kystsikring kan ske uden at gøre skade på revene og deres følsomme økologi. Vi har set de første skridt i retning af at erkende revenes vigtighed. Det skete ikke mindst, da det for nylig blev besluttet, at også marin genopretning kan opnå støtte fra naturgenopretningsmidlerne. Men dette er langt fra nok til at opfylde målene i Vandrammedirektivet. Wilhelmudvalget anbefalede at udlægge større havområder som såkaldte forstyrrelsesfrie zoner, hvor den menneskelige påvirkning er reduceret mest muligt. Vi kan kun støtte den anbefaling, som netop vil give mulighed for at etablere referenceområder, vi kan bygge fremtidige mål for det marine genopretningsarbejde på

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:12:09

KYSTFODRING PÅVIRKER KYSTENS FAUNA Når den jyske vestkyst fodres med sand, for at f ylde op ef ter havets voldsomme indhug på kysten, påvirker det mængden af børsteorm. Børsteorm er den vigtigste fødekilde for rødspætter og andre fladfisk, og dermed kan kystfodring på langt sigt have en negativ effekt på produktionen af rødspætter langs vestkysten Den jyske vestkyst, der strækker sig over 500 km fra Skagen i nord, til den tyske grænse i syd, er konstant udsat for bølgernes voldsomme kraft. Havet kan, især under kraftig storm, fjerne store mængder sand fra vestkysten. Erosionen udgør en trussel for samfundene placeret tæt på kysten, herunder både privat beboelse og erhvervsmæssige aktiviteter. Derfor har kystbeskyttelse altid spillet en stor rolle for ﬁskersamfundene ved vestkysten. Allerede fra anden halvdel af 1800-tallet begyndte man med etablering af høfder langs kysten. Siden 1980’erne har kystfodring, hvor der deponeres store mængder sand på kysten, gradvist overtaget rollen som den foretrukne metode til kystbeskyttelse. I stor skala er kystfodring den billigste og mest effektive løsning og bidrager til, at man i dag kan bevare en årlig netto erosionsrate på tæt ved nul på ﬂere kyststrækninger. Kystfodring har også den

fordel, at den ikke øger erosionen på andre kyststrækninger og samtidig er en ﬂeksibel løsning, der løbende kan tilpasses erosionen. Sidst men ikke mindst er kystfodring en mere æstetisk løsning end faste konstruktioner som høfder. Et vigtigt argument i et område med så stor rekreativ betydning som den jyske vestkyst. Ulempen ved metoden er, at fodringerne skal gentages hyppigt for at beskytte kysten effektivt, og det er kolossale mængder af sand, der skal tilføres for at holde trit med erosionen. Siden 1995 er der årligt påfyldt omkring tre millioner kubikmeter sand på vestkysten, og udgifterne til kystbeskyttelsesindsatsen har ligget på omkring 80-120 millioner kroner om året i denne periode. Biologisk kan kystfodring være problematisk. Store sandpåfyldninger kan have negative konsekvenser for bundfauna og ﬁskeliv.

Tekst : : Maria Røj bek, Per Dol mer og Josi an ne Støttrup, Dan marks Fiskeriun dersøgel ser, Charlottenlund. Signe M. Ingvard sen og Christian Laustrup, Kystdirek toratet, Lemvig

Strandnær kystfodring ved A g ger Tange. Sandet indvindes på 20 -25 meter vand, og sejles tæt ind på kysten. Sand og vand pumpes så ud i en bue over skibets stævn ind mod kysten. Resultatet er en hævning af havbunden i det kystfodrede område, hvilket kompenser for det sand, der er forsvundet ved erosion. Bemærk de mange måger, der øjensynlig t tiltrækkes af føde i det tilfør te sand.

TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 3

15/12/05 14:12:12

Fordeling af k yst besk y t telsesindsatsen i p erioden 198 5 -20 01 i

Kystzonen – et vigtigt område

økonomisk målestok. Siden 1980’er ne har k yst fodring gradvist

Kystzonen udgør et opvækstområde for fiskeyngel og er vigtig for fiskebestandenes tilstand. Yngelen opsøger disse områder, fordi der her er mere føde end på det åbne hav, og fordi kysten yder den en vis beskyttelse mod at blive spist af rovdyr. Kyststrækningen fra Horns Rev til Hanstholm er opvækstområde for lidt over halvdelen af den samlede bestand af gydemodne rødspætter på Fiskerbanke. Tilstanden af rødspættebestanden på Fiskerbanke er således vigtig, idet bestanden skønnes at bidrage med omkring 30 % til den samlede ægproduktion i Nordsøen. En forringelse af fiskenes levevilkår på de nordlige kyststrækninger vil således kunne have stor effekt på den samlede rekruttering af rødspætter til fiskeriet i Nordsøen. Bundfaunaen, dvs. børsteorm, muslinger, snegle og krebsdyr, udgør den primære fødekilde for mange fisk, heriblandt rødspætterne. Den er dermed et vigtigt led i den marine fødekæde, og det er vigtigt også at fokusere på denne faunagruppe i en undersøgelse af kystzonens økosystem.

over ta get rollen som den foretr ukne k yst besk y t telsesmetode. D e faste konstr uk tioner som bølgebr ydere og skråningsbesk y t telse, som man anvend te of te før hen, er nu sjældent en del af k yst besk y ttelsesstrategien. ��

��

�

��

Effekt på økosystemet Sammensætningen af rødspæt ters føde viser, at børsteorm udg ør mellem 50 -75 % hos rødspæt ter mellem 5 -25 cm, som er den st ørrelsesgruppe, der er fanget i k yst zonen ved A g ger Tange. ��

��

MiljoeVandpleje_nr31.indd 4

��

En lang række kyststrækninger langs vestkysten kystfodres i dag årligt eller hvert andet år, og der er intet, der tyder på, at omfanget vil mindskes de kommende år. I forbindelse med kystfodring anvendes ofte sediment med en forholdsvis grov kornstørrelse, da det øger effektiviteten og holdbarheden af beskyttelseseffekten. Endvidere kan de store mængder sand, der tilføres et lokalt område tæt på kysten, ændre på kystens hældning, hvilket medfører fysiske forandringer i levestedet for den fauna, der lever i kystzonen. Derfor er det vigtigt at opbygge en viden om effekter af kystfodring på det marine miljø, som kan bruges til at udarbejde anbefalinger for den fremtidige strategi for udførelse af kystfodring, med henblik på at indbygge størst mulige hensyn til kystzonens økosystem, herunder fiskeriets interesse i bæredygtige fiskebestande. En tidligere undersøgelse af fiskebestande i områder, der er påvirket af kystfodring, viser en tendens til en nedgang i fiskefangster efter kystfodringerne blev påbegyndt midt i 1980’erne. Endvidere er rødspættebestandene i den vestlige Limfjord fundet i gradvis tilbagegang i samme periode. Kystdirektoratet har tidligere lavet undersøgelser af de miljømæssige effekter af sandindvinding og kystfodring. Her viste påvirkningen af kystens fauna sig at være kortvarig og begrænset, dog kunne man se en reduktion af bundfauna op til 2½ år efter en kystfodring ved Torsminde. På baggrund af en aktuel nedgang i udbyttet af fiskeriet i Limfjorden ønskede Ringkøbing Amt fodringens indvirkning på fisk og fiskeyngel yderligere undersøgt. Danmarks Fiskeriundersøgelser og Kystdirektoratet gennemførte derfor et projekt med det for-

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:12:15

mål at undersøge effekten af strandnær kystfodring – se hosstående faktaboks – på sediment, bundfauna og ﬁsk. Undersøgelsen blev foretaget ved Agger Tange lige nord for Thyborøn.

FAK TA : Principp et ba g k yst fodring er at tilføre store mængder sand til k ysten for at komp ensere for den naturlige erosion af k ysten. Sandet indvindes fra d y bere områder, transpor teres med et far t øj ind til k ysten, hvor sandet deponeres. D er f indes forskellige meto der til at føre fodringssandet ind på k ysten fra søsiden. Ved strand -

Effekt på bundfauna

fodring føres sandet helt op på stranden gennem en rør føring ud -

De store mængder sand, der deponeres ved kystfodring, tildækker faunaen i området og hovedparten af disse dyr forventes ikke at overleve. Den fauna, man efterfølgende kan forvente at ﬁ nde kort tid efter en kystfodring, består derfor hovedsageligt af dyr, der er indvandret fra omkringliggende områder eller transporteret passivt med strømmen. Faunaen ved Agger Tange består især af krebsdyr og børsteorm, mens muslinger, der er almindelige på andre eksponerede kyster, er stort set fraværende. Krebsdyrene har den største bevægelighed og er derfor i stand til hurtigt at indtage et forstyrret område fra de nærliggende områder. I denne undersøgelse er der fokuseret på børsteorm, da de giver det bedste mål for nykoloniseringen af et område, i og med de ikke bevæger sig lige så meget rundt som krebsdyrene og er mere afhængig af en sæsonbegrænset larveproduktion. Det gør børsteormene anvendelige i vurderingen af de umiddelbare og langsigtede ændringer af kystzonens økosystem som resultat af kystfodring. Undersøgelsen ved Agger Tange viste, at strandnær kystfodring resulterer i en nedgang i antallet af børsteorm ved Agger Tange. Effekten af kystfodring ses også på børsteormenes sæsonmønster. Bundfauna har generelt deres maksimale reproduktion i sommermånederne, og derfor ser man normalt et maksimalt antal individer om sommeren og i det tidlige efterår. Dette sæsonmønster ses til dels i faunaen før strandnær fodring, men udebliver fuldstændigt i de to efterfølgende år. Dette forløb er meget usædvanligt. Da naboområderne også er påvirket af forstyrrelse, er det dog svært entydigt at svare på, om det er en effekt af kystfodringen. Sammenlignet med andre af Nordsøens eksponerede kyststrækninger, der ikke eller kun sjældent bliver kystfodret, er individtætheden af bundfauna ved Agger Tange dog meget lav. Dette er på trods af, at faunaen ved Agger Tange er stærkt domineret af dyr, der er tilpasset hyppige naturlige forstyrrelser og til hurtigt at genetablere bestanden i et område efter f.eks. et kraftigt stormvejr. For at ﬁ nde mulige årsager til den stærkt reducerede bundfauna blev der undersøgt for sammenhænge med sedimentkornstørrelsen og kystens hældning. Der var en klar negativ sammenhæng mellem sedimentets grovhed og individtætheden af børsteorm i 2003, hvor kystfodringen foregik, således at jo grovere et sediment, jo lavere forekomst af børsteorm er der i havbunden. Undersøgelsen viste også en negativ sammenhæng mellem kystens hældning og både antal arter og antal individer af

la g t på hav bunden, og der med hæves stranden (f igur a ) . På k yster, hvor revlen er sva g t udviklet eller fraværende, sejler skibet tæt ind på k ystlinien og pump er sand og vand i en bue over skibets stæv n ind mod land, den såkald te strandnære fodring (f igur b) . På k yster med en veludviklet revle anvendes revlefodring, hvor sandet pla ce res yderst på revlen, enten ved at anvende samme pump emetode som ved strandnær fodring eller ved hjælp af sp ecielle far t øjer, der kan split te på langs, som vist i f igur c.

børsteorm, således at jo stejlere kysten er, jo færre antal arter og individer af børsteorm er der. Disse sammenhænge mellem bundfauna og fysiske forhold er i overensstemmelse med resultater af tidligere undersøgelser fra Australien, Sydafrika, Sydamerika og USA og indikerer, at en ændring til stejlere kysthældning og grovere sediment i forbindelse med kystfodring reducerer forekomsten af børsteorm.

Effekter på fisk Ny viden viser, at bølgepåvirkede kyststrækninger, som vestkysten, har en langt større økologisk betydning for fiskebestande end hidtil antaget. Fiskesamfundet ved disse kyster er domineret af relativt få arter og består primært af juvenile fisk. Fra ældre litteratur ved man, at stimefisk som sild og brisling er arter, der opholder sig en stor del af tiden i kystzonen, og bundlevende arter som fladfisk, fl øjfisk og kutlinger er almindeligt forekommende ved vestkysten. Ved Agger Tange blev der i forbindelse med undersøgelserne fanget mange individer af stimefisk, især på 4-7 meters dybde. Sild, brisling, hvilling, hestemakrel, tobis og tobiskonge var blandt de hyppigste fangede arter af stimefisk, mens der kun blev fanget få makrel og torsk. Der blev også fanget TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 5

15/12/05 14:13:28

Gennemsnitlig individtæthed af børsteorm per m 2 på 1- 4 meters dyb de ved A g ger Tange. Kyst fodringen har en negativ ef fek t på fore komsten af børsteorm. Antallet af børsteorm er reduceret kraf tig t umiddelbar t ef ter k yst fodringen, og året ef ter påvirkningen er indi vidtætheden for tsat lav. Da børsteorm er en vig tig fødekilde for man ge fisk, herunder rødspæt ter, vil en permanent reduk tion af denne faunagruppe forringe k valiteten af A g ger Tange som opvækstområde for fiskebestandene. ��

��

�

��

indikatorart, og dens forekomst er anvendelig i vurderingen af effekten af kystfodring. Efter kystfodringen i både maj og september 2003 fanges der flere rødspætter på fodringslokaliteten end i naboområderne. Dette kan skyldes, at rødspætten tiltrækkes af lettilgængelig føde i form af døde dyr i det tilførte sand. Resultatet er dog ikke entydigt, da et af naboområderne også har mange rødspætter i maj måned. I andre undersøgelser har man fundet, at denne positive effekt er meget kortvarig, og at der efterfølgende er færre rødspætter end normalt. Rødspætterne forsvinder igen, når fødesituationen forringes, fordi den lettilgængelige føde er spist eller opløst, og fordi bundfaunaen endnu ikke har nået at kolonisere området. Det er dog ikke muligt at påvise nogen negativ effekt i dette studie, eftersom der er bemærkelsesværdigt lave forekomster af rødspætter og andre fladfisk i hele området i 2004 – hvilket vil sige året efter kystfodring.

Påvirkningens udbredelse bundlevende fisk som rødspætte, skrubbe, ising og fjæsing, men ikke i så store antal som stimefiskene. På lidt lavere vand (1-4 m) blev der primært fanget arter som tangnål, lille fjæsing, sandkutling, tobis, hvilling og fladfisk som rødspætte, skrubbe, slethvarre og pighvarre. De bundlevende arter er oftest mere jævnt fordelt end de pelagiske arter, og denne gruppe fisk er derfor mest anvendelig i en vurdering af effekten af kystfodring. Af de bundlevende arter er rødspætten den art, der opholder sig længst tid i kystzonen og samtidig forekommer i tilpas store mængder til, at det er muligt at lave statistiske analyser. Rødspætten er derfor en god

Gennemsnitlig individtæthed af rødspæt ter per trawltræk på 1- 4 me ters dybde ved A g ger Tange. Kyst fodringen har en positiv ef fek t på

Undersøgelserne viser, at både forekomsten af børsteorm og visse fiskearter, især fladfisk, er ekstremt lave et år efter kystfodringen, både i det område, hvor der er kystfodret og i naboområderne. Undersøgelserne viser ikke entydigt, at kystfodret sand spredes til naboområder, dog er der en række tilfælde, hvor en reduktion i forekomsten af bundfauna falder sammen med sedimentændringer i området. Disse sedimentændringer falder sammen med kystfodringen og en vindretning, der sandsynliggør, at det tilførte sand har spredt sig til naboområderne. Hvis der sker en omfattende sedimentspredning i de områder, hvor der regelmæssigt fodres, vil de målte påvirkninger på bundfaunaen blive underestimeret, idet effekten af kystfodring sammenlignes med et andet område, der også er påvirket. Det betyder også, at kystfodring påvirker et større område end netop det, hvor sandet deponeres.

forekomsten af rødspæt ter umiddelbar t ef ter k yst fodringen. F iskene tiltrækkes sandsynligvis af let tilgængelig t føde i det tilfør te sand.

Bæredygtig kystfodring

Andre undersøgelser har fundet en nedgang i antallet af rødspæt-

Kystfodring har en væsentlig negativ effekt på antallet af børsteorm i området. Børsteorm er en vigtig fødekilde for mange ﬁsk. For rødspætternes vedkommende udgør de mellem 50 og 75 % af føden for ﬁsk med en længde på 5-25 cm. Hvis kystfodringen permanent reducerer forekomsten af børsteorm vil det på sigt forringe kvaliteten af kysten som opvækstområde for rødspætter, og det kan forventes at have en negativ effekt på produktionen af rødspætter i området. Denne effekt var som sagt ikke målbar i denne undersøgelse pga. den generelt lave forekomst af rødspætter i hele området. Da kystfodring er nødvendig ved vestkysten, er det vigtigt at metodikken og tidspunktet af kystfodringen tilpasses, med henblik på at minimere påvirkningen af faunaen i kystområdet.

ter et st ykke tid ef ter k yst fodringen, men det te er dog ikke målbar t i denne undersøgelse, da forekomsten af rødspæt ter er lav i hele området. ��

��

MiljoeVandpleje_nr31.indd 6

��

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:13:57

Anbefalingerne til tilpasning af fremtidig kystbeskyttelse går på at tilstræbe følgende: Tilføre sediment med samme kornstørrelsesfordeling som det naturlig t er forekommende. Bibeholde en naturlig kysthældning.

Ud fra et biologisk synspunkt kan det derfor være en fordel at ændre fodringsstrategien således, at der fodres meget intensivt hvert tredje eller hvert fjerde år. Fordelen af denne strategi afhænger dog af, at kystproﬁlens hældning ikke ændres markant, og at det ikke medfører en markant øget sedimentspredning

Begrænse kystfodring til perioden fra januar til april. Pauser på to til fire år mellem gentagne kystfodringer.

Sedimentets grovhed Denne undersøgelse viste, at der er en tydelig negativ sammenhæng mellem sedimentets grovhed og individtæthed af børsteorm, det år der fodres. På den baggrund vil det kunne mindske påvirkningen af kystfodring, hvis der kystfodres med et sediment med en kornstørrelsesfordeling, der svarer til den, der naturligt ﬁndes på lokaliteten.

Naturlig kysthældning Undersøgelsen viste desuden, at der er en negativ sammenhæng mellem kystens hældning og artsantallet og individtætheden af børsteorm. Det er derfor vigtig at fastholde en naturlig hældning på kysten i forbindelse med kystfodring for ikke at forringe forholdene for børsteorm i området.

Begrænsning af fodringsperiode Kystfodringstidspunktet er både vigtigt i forhold til, hvor hurtigt bundfaunaen genetableres i området, og til hvilket tidspunkt ﬁskeyngelen anvender strækningen som opvækstområde. Da bundfauna generelt har deres maksimale reproduktionsperiode i sommermånederne, vil en kystfodring i det tidlige forår, før maj måned, forventes at give faunaen mulighed for at genetablere sig i løbet af de efterfølgende måneder. Rødspætteynglen trækker ind i området i maj måned, når vandtemperaturen når op omkring 10-12 grader. På den baggrund kan det anbefales, at kystfodringen ophører når vandtemperaturen kommer over 10 grader og først genoptages den efterfølgende januar måned.

SU PPLERENDE L ÆSNIN G Danmar ks

F iskeriunder søgelser

vil

samar bejde med Kystdirek toratet udgi ve en rapp or t om under søgelsen i ef teråret 20 05. Rapp or ten vil være tilgænge lig på hjemmesiden : w w w.difres.dk. På Kystdirek toratets hjemmeside er der en beskrivelse af k yst besk y t telses metoder, her under k yst fodring. Hjemme siden f indes på w w w.k yst.dk. Brown, A .C & M cL a chlan, A . (199 0 ) :

Pause mellem kystfodringer

Ecolog y of Sand y Shores. F orla g : Elser-

Der sker en vis gendannelse af børsteormsbestanden i naboområdet et år efter kystfodringen, mens der stort set ikke er nogle orm på fodringslokaliteten. Det kunne tyde på, at det tager mere end et år at gendanne bundfaunaen efter kystfodring. Hvis man kystfodrer i området hvert år, er der derfor risiko for, at faunaen bliver kronisk påvirket og ikke når at blive genetableret før næste kystfodring. Økosystemet er dermed ikke bæredygtigt med en fodringsstrategi, der er baseret på meget hyppige fodringer af samme område.

vier S cience Publisher s. Gibson, R.N., Pihl, L . ; Bur rows, M. T. ; Modin, J. ; Wennha ge, H. og Nickell, L . A . (1998 ) : Diel movement of juvenile plaice Pleuronec tes platessa in relation to p redator s, comp etitor s, food availa bilit y and a biotic fa c tor s on a microti dal nur sey ground. Mar. Ecol. Prog. Ser. 165 : 14 5 -159.

TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 7

15/12/05 14:14:01

MARIN HABITATSRESTAURERING :

HAVETS VIDUNDERMEDICIN Et habitatrestaureringsprojekt er igangsat i Vejle Fjord i samarbejde mellem forskellige offentlige organisationer og Dansk Amatør fisker forening. I projektet anvendes sække med muslingeskaller til at genskabe muslingebanker og øge forekomsten af levesteder for fisk. Konceptet vil kunne anvendes i andre kystområder af frivillige organisationer

Tekst : : Per Dol mer, Josian ne Støttrup og Hans Olesen. Dan marks Fiskeriun dersøgel ser, Charlottenlund. Leif Christensen. Dansk Amatørfisker forening, Vejle. Steen Schwær ter. Vejle Amt.

Dyre- og plantelivet i danske kystområder er i dag påvirket af menneskeskabte ændringer af havbundens struktur. Fiskeri med bundslæbende redskaber og opﬁskning af sten har i store områder reduceret forekomsten af sten- og muslingerev og andre strukturer, der er basale for etableringen af et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Da den naturlige gendannelse af havbundens faste strukturer af sten og lignende i de ﬂeste kystområder har et særdeles langt tidsperspektiv, kan det være hensigtsmæssigt at genetablere habitatstrukturer, der er identiske med de fjernede strukturer, eller etablere habitatstrukturer, der fremmer forekomsten af et naturligt forekommende plante- og dyresamfund. Habitatrestaurering med udlægning

af sten eller andre faste strukturer er en genvej til at genetablere naturlige habitatstrukturer, der er fjernet på grund af menneskeskabte ændringer.

Gemmesteder Mange af os har en varm forsommerdag ligget på lavt vand og snorklet. Det første, vi møder, er en stor krabbe. Først stiller den sig i forsvarsposition med truende kløer, og lidt efter tager den ﬂugten og gemmer sig under en stor sten, eller mellem de store tangplanter. Svømmer vi lidt længere ud, møder vi sandkutlinger, der gemmer sig under en sandmuslingeskal og senere møder vi så en stenbider, hvis æg sidder fastklistrede til en sten, og hvor hannen prøver at skræmme os væk.

Også søstjernerne nyder godt af habitatrestaureringstprojektet i Vejle Fjord.

MiljoeVandpleje_nr31.indd 8

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:14:03

Mange dyre- og planteorganismer er afhængige af faste strukturer som sten og muslingeskaller til fasthæftning, til at gemme sig i, og til at ﬁ nde føde ved. De faste strukturer er således vigtige for økosystemets opbygning, for de enkelte arters livsvilkår, og for samspillet mellem arterne. En fjernelse af muslingebanker, stenrev og andre strukturer griber således ind i havets økosystem.

Råstofindvinding og trawlfiskeri Råstofi ndvinding herunder stenfiskeri har utvivlsomt forringet den biologiske værdi af en række stenrev. Der er i dag udlagt 18 områder til stenfiskeri i danske farvande. Fiskeriet efter sten er i dag meget begrænset og kun få af de udlagte områder udnyttes. I forhold til stenfiskeri er det således hovedsageligt tidligere tiders aktiviteter, der i dag er skyld i forringelsen af vores stenrev. Der er i dag udviklet fiskeredskaber, der gør det muligt at trawle på stenrev ved at montere store bobbins på trawlets underkant. Specielt stenfiskeriet, men til dels også trawlfiskeriet, nedbryder stenrev. Tidligere har stenfiskeriet foregået på vanddybder lavere end ti meter og specielt stenrev, hvor stenene lå stablede, var eftertragtede. Disse huledannende rev er i dag sjældne og vil kun kunne gendannes med menneskehjælp. Ud over en decideret nedfiskning af stenrev, vil både stenfiskeri og trawlfiskeri medføre, at stenrev bliver ustabile eller bliver spredt. Dette kan have stor betydning for forekomsten af alger, og kan således reducere revenes biologiske værdi.

Muslingeskrabning I mange danske kystområder er der igennem mange år fisket muslinger. Tidligere har der ikke været dybdegrænser for fiskeriet, og fiskeriet kunne foregå på helt lavt vand. I dag er der indført forskellige dybdegrænser i de fleste områder, og fiskeriet foregår i nogen afstand fra kysten. Blåmuslingerne fiskes med skraber, og der vil ofte være en bifangst af sten og skaller. En del af dette materiale genudlægges ikke, men bringes til land. Fra mange områder er der således fjernet store mængder skaller og sten. Denne fjernelse af materiale har, som for stenrev, effekt på det biologiske liv. Undersøgelser fra Limfjorden har således vist, at blåmuslingebestanden de sidste ti år er halveret. En forklaring på en del af denne reduktion er, at muslingefiskeriets fjernelse af sten og skaller formindsker rekrutteringen af blåmuslingeyngel. Der er målt lavere rekruttering til områder hvor der fiskes, og hvor forekomsten af sten og skal-materiale er lavt. Dette materiale er vigtigt for muslingelarverne, når de går fra en pelagisk til en bundlevende livsform. Eksperimenter har ligeledes vist, at muslingeyngel har en bedre overlevelse på havbund med skaller pga. en reduceret krabbepræ-

Stenrevene kommer ikke tilbage af sig selv, det er nødvendig t med en aktiv indsats, hvis de skal genopbyg ges.

dation. Fiskeriets fjernelse af sten og skaller kan således forringe forekomsten af den ressource, der udnyttes af ﬁskeriet

Hvad er habitatrestaurering I mange år har vi talt om, at næringsstofbelastningen i danske farvande var for høj, og har gennemført vandmiljøplaner med henblik på at reducere udledningerne. Baggrunden for at gennemføre reduktioner i næringsstof-udledningerne er antagelserne om, at de belastede farvande gentager den samme økologiske form og struktur, som var, inden næringsstofbelastningen øgedes. Det antages således implicit, at processen er reversibel: når påvirkningen ophører, bringes økosystemet tilbage til udgangspunktet. Når problemstillingen omhandler stenrev og bortﬁskning af sten er en antagelse om reversibilitet ikke meningsfuld ud fra den tidshorisont, der anvendes i forbindelse med naturforvaltning. Stenrevene kommer ikke tilbage af sig selv, selvom vi er holdt op med at ﬁske sten. Vi må med andre ord aktivt igangsætte en proces for at genopbygge tabte økosystemer. Genopbygningen af ødelagte habitater kaldes habitatrestaurering. Menneskets indgriben i naturens struktur kan føre til et resultat, der adskiller sig fra det der kaldes en naturlig udvikling. Når habitatrestaureringsprojekter gennemføres, er det derfor vigtigt, at de tilpasses til de forhold, der TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 9

15/12/05 14:14:06

Skaludlægning i Chesap eake Bay til habitatrestaurering.

er begyndt at restaurerer østershabitaterne, ved at etablere store tredimensionelle østersbanker. Disse banker har ud over at være levested for østers tiltrukket en rig ﬁskefauna.

Hvad er kunstige rev

oprindeligt har karakteriseret den habitat, der ønskes restaureret. Således vil det ofte være meningsløst at etablere stenrev i områder, hvor der ikke tidligere har været stenrev, idet der er stor sandsynlighed for at revet synker ned i bunden eller sedimenterer til. Det er således mest hensigtsmæssigt at udlægge stenrev, hvor der tidligere har været stenrev, udlægge sten og skaller, hvor der tidligere har været forekomster af sten og skaller, og kun etablere muslingebanker, hvor der tidligere har været muslingebanker. Etableringen af habitatrestaureringen må således udformes, så de sker i overensstemmelse med habitatens fysiske karakter for at være effektiv. Også ud fra et naturbevaringssynspunkt bør etableringen af habitatrestaureringsaktiviteter udformes, så der opnås en genetablering af tidligere tiders habitatstruktur. Det vil således kun kunne opfattes som en ny form for menneskeskabt påvirkning at introducere strukturer i områder, hvor denne form for strukturer ikke tidligere har været etableret. I Danmark har vi i mange år gennemført habitatrestaureringsprojekter i ferskvand med genetablering af gydepladser for lakseﬁsk og på denne måde udbedret de skader, som menneskelig aktivitet har påført ﬁskenes gydepladser. Denne habitatrestaureringsform er succesfuld og i dag et accepteret redskab til at fremme en naturlig laksebestand. I USA har man en lang tradition for at gendanne marinhabitater. I Chesapeake Bay har man i mange år uden held prøvet at genetablere en østersbestand. Dette arbejde er først lykkedes efter, at man

I pilotprojek tet i Vejle F jord er der udla g t netposer med skaller. Po ser ne er enten udla g t enkelt vis eller er stablede med henblik på at øge str uk turens kompleksitet, som vist her.

MiljoeVandpleje_nr31.indd 10

Specielt i forbindelse med at ophjælpe fiskebestande har anvendelsen af kunstige rev været anvendt. En række fiske og skaldyrsarter tiltrækkes til faste strukturer som skibsvrag og undervandsinstallationer og er dermed lettere tilgængelige for fiskeriet. I danske farvande pågår der således et stort fiskeri på skibsvrag både med trawl og garn. I udlandet er mange kunstige rev etableret ved udlægning af primært overskudsprodukter som betonaffald, gamle bildæk, bil og skibsvrag, og disse rev kan lokalt have stor betydning som fiskeplads. I Nordnorge er der igangsat et projekt med udsætning af kunstigt rev, hvor der anvendes specialfremstillede strukturer af rør og beton. Denne form for rev er særdeles dyre at fremstille og udsætte, men har den fordel at strukturerne er mobile, og kan flyttes til andre områder. I Danmark er der ikke udsat kunstige rev. Dog bygges der i disse år en række havvindmøller, hvor møllefundamenterne vil få en kunstig rev effekt. Set fra et fiskerimæssigt synspunkt vil det være hensigtsmæssigt, at udforme disse fundamenter, så en øget fiskeproduktion understøttes.

Habitatrestaurering i Vejle Fjord Danmarks Fiskeriundersøgelser har i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening, Vejle Amt og Vejle Kommune gennemført et habitatrestaureringsprojekt i Vejle Fjord. Projekterne har delvist været fi nansieret af Fiskeplejemidler. Det overordnede formål med undersøgelserne har været at undersøge, om forekomsten af fisk kunne øges ved at genetablere strukturer på bunden. Den inderste del af Vejle Fjord har frem til sidst i 1990’erne været åben for muslingefiskeri, og efter lukningen er der ikke sket en naturlig genetablering af kompakte muslingebanker. Ligeledes har bortfiskning af sten utvivlsomt forringet fjordbundens kompleksitet. Der er etableret et pilotprojekt i 2002, og et fuldskala projekt blev igangsat i 2005. I begge forsøg er der anvendt muslingeskaller, anbragt i netposer eller løst udlagt på bunden. Muslingeskallerne er et overskudsprodukt fra muslingeindustrien. I forbindelse med pilotprojektet er der på fjordens nordside ved Brønsodde etableret tre områder a 25 x 30 m, hvor der er udlagt skaller i forskellige strukturer. Endvidere er der etableret kontrolområder, hvor der ikke er udlagt skaller. Skallerne er enten udlagt løst på bunden eller er pakket i 360 liters poser, der enten er udlagt enkeltvist eller er stablet i mere komplekse strukturer. Højden

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:15:45

af poserne, der er udlagt enkeltvis, er 30-40 cm, og højden af de strukturer, der dannes af de stablede poser, er ca. 60-80 cm. På grund af en svag nedsynkning af strukturerne i havbunden er højden af strukturerne mindsket efter udlægningen i 2002. Projektområdet er i undersøgelsesperioden lukket for adgang. De udlagte skaller udgør bundtyper med stigende kompleksitet med den laveste kompleksitet i kontrol-området og i området med løse skaller og den højeste kompleksitet i området med stablede poser. Kontrolområdet og området med løse skaller forventedes at have en fiskefauna bestående af små fisk, hvorimod de komplekse bundtyper forventedes at tiltrække fisk fra et større størrelsesspektrum. Samlet set kan følgende forventninger til de forskellige bundtyper opstilles: Kontrol Lav habitatkompleksitet. Få inver tebrater og fisk tilkny ttet til habitat. Lille størrelsesspektrum hos fisk. Fødesøgning uden for område. F lad str uk tur med løse skaller Mellem habitatkompleksitet. Flere inver tebrater og fisk tilkny ttet til habitat. Lille størrelsesspektrum hos fisk. Fødesøgning i/uden for område.

Komplekse str uk turer med stablede sække Høj habitatkompleksitet. Mange inver tebrater og fisk tilkny ttet til habitat. Stor t størrelsesspektrum hos fisk. Fødesøgning i område.

Et forsøgsfiskeri med garn og ruser viste ikke entydige effekter af etableringen af de forskellige bundtyper pga. meget stor sæsonvariation. Dykkerundersøgelser dokumenterede en meget hurtig kolonisering af søanemoner, samt at forekomsten af sortkutling er høj i området med stablede sække. Her gemmer sortkutlingen sig under sækkene. I forbindelse med dykningerne er der endvidere observeret store forekomster af fiskeyngel ved sækkene, der tilbyder læ for strømmen og skjulesteder. Tilbagemeldinger fra områdets garnfiskere har endvidere indikeret øgede fangster af fladfisk i området, hvor projektet er gennemført. Det var forventningen, at skalsækkene og de løse skaller ville blive overgroede med muslinger, og på den måde skabe nye muslingebanker, men etableringen af muslinger på substraterne, er kun sket i meget ringe omfang. Dette skyldes muligvis de øgede forekomster af strandkrabbe, der ses i områderne. I foråret 2005 blev der igangsat et fuldskala habitatrestaureringsprojekt ved sydsiden af Vejle Fjord ud for Munkebjerg i et 350 x 500 meter

Søanamoner og sor tkutling forekommer i øgede tætheder i områder, hvor der er udlag t sække med skaller.

TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 11

15/12/05 14:16:58

På sydsiden af Vejle F jord er der i maj 20 05 udsat 78 systemer på hav bunden. Hver t system består af tre 650 - liters netposer og tre plastrør. Poser ne f yldes fra et tår n og udlæg ges fra ar bejdsfar t øj. Til systemer ne er fast g jor t hamp ereb med f lyder for at indsamle muslingey ngel. D enne muslingey ngel f ly t tes i ef teråret 20 05 ned på netposer ne.

stort område. Projektområdet er i undersøgelsesperioden lukket for adgang. 78 systemer, hver bestående af 3 netsække fyldt med omkring 650 l muslingeskaller blev lagt ud på fjordbunden. Imellem de tre sække blev der fastbundet 3 plastrør for at øge systemernes huledannende kapacitet. Det var forventningen, at den valgte konstruktion var så stabil, at den umiddelbart kunne placeres på bunden, uden at vælte. Efterfølgende dykkerundersøgelser har dog vist, at en stor del af systemerne væltede i forbindelse med udlægningen, men er efterfølgende atter rejst.

Velkommen skar v

Forsøgsfiskeri i projek tområdet ved Munkebjerg viser øgede fangster i forhold til to kontrolstationer ved Andkær vig og Sellerup Strand. Data fra Sellerup Strand er i den nederste figur vist med stiplede linier. Den lodret te stiplede linie i den øverste figur indikerer udsætningstidspunk tet for skalsæksystemerne. ��

��

MiljoeVandpleje_nr31.indd 12

��

Det første man ser, når man kommer sejlende til det område, hvor de 78 systemer er udlagt, er de gule krydstopafmærkninger, der viser, at området er lukket for fiskeri og sejlads. Endvidere ses en række bøjer, der holder de hampereb, der opsamler blåmuslinger, fri af bunden. Bøjerne ligger lidt lavt i vandet på grund af muslingernes vægt. I løbet af efteråret vikles hamperebene om skalsækkene, så muslingerne kan etablere sig her. Mellem bøjerne ses ofte en flok skarv, der har fundet ud af, at her er der fisk. Områdets tiltrækning af skarv er således den første indikation af, at der er fisk i området. Lige uden for området er der også mange bøjer. Det er garnfiskernes markering af deres garn. Den store interesse for at fiske på grænserne til området er den anden indikation af, at her er fisk. Det forsøgsfiskeri, der er gennemført i forbindelse med etableringen af området, kan bekræfte både skarvens og garnfiskernes forventninger om gode fangster. Ved Munkebjerg er der efter udlægningen af skalsækkesystemerne gode fangster af skrubber, isinger, pighvarrer og rødspætter. En tilsvarende udvikling ses ikke på to kontrolstationer ved Andkærvig og Sellerup Strand. Området, hvor projektet er gennemført, er lukket for adgang herunder fiskeriaktiviteter. Dette er en meget vigtig forholdsregel, der skal sikre, at der ikke sker en påsejling af skalsæksystemerne. Endvidere er det vigtigt at sikre, at habitatrestaureringen og den øgede forekomst af fisk kun i mindre omfang er tilgængelige for fiskeriet. Det er således ikke meningen, at habitatrestaureringsprojektet direkte skal øge adgangen til fisk for fiskeriet, men at projektet skal øge bestanden af fisk ved etablering af gode fødesøgningssteder og levesteder, og dermed indirekte øge fiskeriets adgang til fisk.

Metoden må gerne kopieres Både pilotprojektet og fuldskala habitatrestaureringseksperimentet er gennemført som frivilligt arbejde af medlemmer af Dansk Amatørﬁskerforening. Sækkene er syet og fyldt af medlemmer, og disse har også deltaget aktivt i udlægningen af systemerne. Endeligt er det medlemmer, der i samar-

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:17:03

Udlægning af skalsækkesystemerne er udfør t som frivillig t arbejde af medlemmer af Dansk Amatør fisker forening.

bejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser, gennemfører forsøgsﬁskeriet i det habitatrestaurerede område og i to kontrolområder. Det udviklede habitatrestaureringskoncept er således forholdsvis billigt at anvende og vil uden problemer kunne bruges i andre fjordområder, hvor frivillige organisationer med interesse for naturbeskyttelse ønsker at igangsætte lignende projekter

SU PPLERENDE L ÆSNIN G D olmer og Hof f mann, 20 0 0. Blåmuslin gef iskeri i Limf jorden – et bæred yg tig t f iskeri? F ISK & HAV nr. 50. D olmer, Dahl, Frederiksen, Ber g gren, Pr üssing, S t ø t tr up og Lundgren, 20 02. Ud valg om Milj øpåvir kninger og f iske ressourcer. D elrapp or t vedrørende ha bi tatpåvir kninger. DF U - rapp or t nr. 112- 02 Dahl, Lundsteen og Helmig : S tenrev – Havets oase, Ga ds F orla g 20 03. S t ø t tr up, 20 0 0. Rev : D e æg te, de kun stige og de v ra gede. F ISK & HAV nr. 50. A r tikler ne i F ISK & HAV og DF U - rapp orten f indes på : w w w.difres.dk

TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 13

15/12/05 14:17:06

GENOPRET DET GODE MARINE MILJØ Danmarks Spor tsfiskerforbund ser med stadig voksende bekymring på det sto re og for tsatte tab af egnede gyde- og opvækstområder for marine fiskear ter Tekst : : Jens K. Thygesen, Danmarks Spor tsfisker forbund

Bekymringen gælder især tab af hårdbundsområder og stenrev, som udgør vigtige biologiske habitater for mange marine arters gydning, opvækst og fouragering. Fravær af hårdbundsområder medfører tab af biodiversitet, herunder bundyrsfauna, og dermed tab af gyde og opvæksthabitat for mange værdifulde fiskearter med bestandstruende effekt som konsekvens. En af de største trusler mod hårdbundshabitater er den fortsatte råstofindvinding af sand, ral og sten fra havbunden samt fiskeri med bundskrabende redskaber. Opgørelser viser, at der årligt indvindes ca. 1 mio. kubikmeter ral og 4-5 mio. kubikmeter sand fra havbunden. Denne indvindingsmængde udgør godt 20 % af det samlede danske forbrug af sand, grus, ral og sten til bygge- og anlægsarbejder. Konsekvenserne heraf er i dag dårligt belyst og undersøgt. Biologiske observationer i marine områder, hvor der har været og stadig udøves ral- og sandindvinding, fiskes med bundskrabende redskaber og foretages andre menneskeskabte påvirkninger af havbunden, konstaterer imidlertid, at tidligere artsrige hårdbundsområder er blevet omdannet til mudrede artsfattige blødbundsområder. Observationer mere end antyder, at indvinding af råstoffer fra havbundsoverfladen har store og negative konsekvenser for dyrelivet. Samlet set er der ved råstofindvinding fra det marine miljø tale om tab af naturkvalitet på følgende områder:

Det gælder primært påvirkningen af vandmiljøet med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, der udledes fra landbrug, industri, byspildevand og spildevand fra spredt bebyggelse samt klapning af opgravet materiale. Ålegræsset spiller en vigtig rolle i de kystnære økosystemer, idet planten kan opbygge stor biomasse, være meget produktiv og medvirke til at regulere næringsstoftransporten fra land til de åbne havområder. Ålegræsbede er samtidig yngel- og opvækstområde for fisk og bunddyr, levested for mange epifytiske arter og medvirker til at stabilisere havbunden. I henhold til Miljømålsloven af 17. december 2003, som tager afsæt i EU’s Vandrammedirektiv 2000/60/EF, skal alle vådområder inden 2015 opnå god økologisk tilstand. Det gælder også for marine vådområder ud til 1 sømil fra basislinien. God økologisk tilstand er defineret som en tilstand, hvor vandøkosystemernes struktur, funktion og biologiske forhold kun er svagt ændrede som følge af menneskelig aktivitet og kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for vandområdet under uberørte forhold. I denne vurdering indgår de biologiske forhold som et afgørende element. For at leve op til kravet om god økologisk tilstand, skal der være gode livsbetingelser for dyr og planter. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor foreslået følgende foranstaltninger til sikring af hårdbundshabitater og dermed vigtige habitater for fisk:

Ved indvinding fra havbundens over flade

Stop for råstofindvinding af sand, grus, ral

fjernes komplekse strukturer, som er leve -

og sten fra det marine miljø, specielt i kyst-

steder, der er afg ørende for hårdbundens

nær t far vand og i internationalt besky ttede

dyre - og planteliv.

områder.

Ved indvinding på vanddybder under 10 me -

Iværksættelse af en undersøgelse over per-

ter skades/fjernes fasthæf tning for hård -

manente skader på hårdbundsområderne

bundsvegetation og dermed fjernes leveste -

som følge af råstofindvinding.

der for den fiskefauna, der er kny ttet til

Gennemførelse af modelberegninger for hård -

disse habitater.

bundshabitater/stenrevenes optimale biolo giske tilstand med henblik på at modellere

Også en række andre menneskeskabte påvirkninger har en negativ indﬂydelse på de vigtige kystnære gyde- og opvækstforhold for værdifulde ﬁskearter. 14

MiljoeVandpleje_nr31.indd 14

en referencetilstand til brug for målsætning af de hårdbundshabitater/stenrev, der er ud pegningsgrundlag for 51 af de 88 danske ma rine habitatområder.

M &V : : TEMA : MARIN GENOPRETNING

15/12/05 14:17:07

Iværksættelse af en indsatsplan for reetab lering af vig tige hårdbundshabitater/sten rev på bag grund af en identifikation af de habitater, der er blevet ramt af årelang rå -

Dansk lovgivning og myndighedsbehandlingen omkring næringsstoftilførslen fra landbrugets side har dog et alt for lavt ambitionsniveau, når det gælder om at sikre bedre forhold i fremtiden.

stofindvinding. Udvidelse af det marine over vågningspro -

Danmarks Spor tsfisker forbund vil der for ar-

gram NOVANA i forbindelse med over våg-

bejde for at det danske mål for reduktionen

ning af de marine habitatområder til også at

af landbrugets næringsstof tilførsel bliver på

omfatte en systematisk registrering af hård -

mindst en halvering af 2004 -niveauet.

bunds faunaens/stenrevenes diversitet i de danske far vande, herunder deres fiskefore -

Fiskeriets påvirkning af havmiljøet

komster.

Danmarks Sportsfiskerforbund ser med stigende bekymring på følgerne af redskabsfiskeriets påvirkning af det marine miljø og artssammensætningen i havets flora og fauna – såvel kvalitativt som kvantitativt. Redskabsfiskeriet påfører således havmiljøet belastninger på følgende områder:

Stop for klapningsaktiviteter i kystnære om råder af opgravningsmateriale, der indehol der miljøskadelige stof fer, som overstiger bag grundsværdier, både hvad angår tungmetaller, TBT og PAH – også uden for de in ternationale besky ttelsesområder. Igangsættelse af forskning i alternative for-

Over fiskning.

mer for kystsikring, hvor hensynet til det

Bundslæbende redskaber.

marine miljøs fiskehabitat vejer tungere end

Bifangst /Udsmid.

de eksisterende kystsikringsmetoder.

Passagehindring for vandrefisk.

Etablering af en integreret hav for valtning, hvor alle instanser og brugere inddrages,

Danmarks Spor tsfisker forbund vil

og som sikrer en bæredyg tig udny ttelse af

arbejde for en bæredyg tig udny ttelse af ha -

havressourcerne, herunder besky ttelse.

vets ressourcer beroende på biologiske vurderinger frem for politiske forhandlinger.

Den første positive respons på forbundets udmeldinger er kommet, idet det er besluttet, at også marin genopretning vil kunne opnå økonomisk støtte fra de såkaldte naturgenopretningsmidler, administreret af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med naturforvaltningsudvalget, hvori forbundet er repræsenteret. På baggrund af kongresbeslutning i 2004 og i forlængelse af den oven for nævnte analyse har Danmarks Sportsﬁskerforbund udarbejdet et notat om forbundets marine satsning:

Den største enkeltfare Vort marine miljø er, på trods af de seneste års vandmiljøplaner, i dag mere belastet end nogensinde tidligere. Næringsstofbelastningen udgør den største enkeltfare og har nået et niveau, som fører til årligt tilbagevendende iltsvind, der lægger store havområder fuldstændig øde. Næringsstoftilførslen skyldes primært udvaskningen fra landbrugsarealerne. Den del af kvælstof- og fosforkredsløbet som omhandler landbrugsarealerne har tilmed indbygget en systembetinget forsinkelse på op til omkring 30 år, så vi vil først opleve toppen af næringsstofudvaskningen fra landbrugsarealerne i løbet af de næste to årtier. Med det nuværende teknologiske stade ﬁndes ingen væsentlige muligheder for at reducere belastningen fra de allerede anvendte kvælstof- og fosformængder, som er under nedsivning og udvaskning.

arbejde for den størst mulige begrænsning af bierhver vsfiskeriet. arbejde for en fuldstændig afskaf felse af ethver t fiskeri i fredningszonerne. arbejde for at den garnfri zone langs Dan marks kyster udvides. arbejde for reduktion af bundskrabende red skaber. tilskynde udviklingen i retning af mere selektive redskaber inden for redskabsfiskeriet.

Forstyrrelsesfrie områder Wilhelm-udvalgets afslutningsrapport anbefaler at der udlægges større områder til havs som forstyrrelsesfrie zoner, hvor den menneskelige påvirkning søges begrænset i videst muligt omfang. Den menneskelige påvirkning skal i denne sammenhæng primært forstås som mekanisk påvirkning som f.eks. råstoﬁndvinding og anvendelse af bundslæbende redskaber, idet disse områder i sagens natur ikke kan friholdes for menneskeskabt forurening. DSF støtter anbefalingen fuldt ud og ser derigennem også muligheden for etablering af referenceområder, der kan tjene som grundlag for udbygningen af den marine politik i Danmark. Danmarks Spor tsfisker forbund vil arbejde for etableringen af mindst tre forstyrrelsesfrie, marine områder i Danmark – heraf mindst ét i Nordsøen, mindst ét i Kattegat/Skagerrak og mindst ét i den indre Østersø.

TEMA : MARIN GENOPRETNING : : M &V

MiljoeVandpleje_nr31.indd 15

15/12/05 14:17:08

M V KOLOFON MILJØ- & VANDPLEJE M &V : : Miljømagasin til foreninger i Danmarks Spor tsfisker forbund samt miljøinstitutio ner i hele Danmark. Dette nummers redaktører : : Hans Mar tin Olsen og Kaare M. Eber t. Layout og dtp : : Tina Rolf. Udgiver : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. Telefon: 75 82 06 99. [M &V kan i begrænset omfang rekvire res på forbundets hovedkontor i Vejle.] Tryk : : Jørn Thomsen A/S. Tr ykt på svanemærket cykluspapir: Cyclus Of fset. Oplag : : 1.500 eksemplarer.

LANDSUDVALGET FOR MILJØ- & VANDPLEJE Verner W. Hansen Oktober vænget 21 · 6000 Kolding Mogens Nielsen Rosenhaven 213 · 2980 Kokkedal Thomas Sørensen Nygårdsterrasserne 245D · 3520 Farum Michael Deacon Frihedsvej 1 · 6630 Rødding Torben Kaas Birkehaven 408 · 2980 Kokkedal

Råstofudvinding Marine livsformer er i høj grad afhængige af varierende bundforhold for at kunne overleve og reproducere sig. Stenrev, hårdbundsområder, planter og ændringer i strukturerne er særligt vigtige. Specielt de store anlægsarbejder op gennem det foregående århundrede medførte en kraftig udnyttelse af de marine ressourcer gennem opﬁskning af store sten og indvinding af sten, grus og ral. Store havområder er i dag således helt uden større sten (»dykkersten«), og selv store stenrev er i dag nærmest slettet af søkortet. Gennem det seneste årti er forståelsen for betydningen af disse strukturer steget og administrationen af udvindingstilladelserne er blevet tilsvarende restriktiv; men bør strammes yderligere. Danmarks Spor tsfisker forbund vil arbejde for et totalt stop for marin råstofudvinding med undtagelse af sandpumpning.

Biotopforbedring Danmarks Sportsfiskerforbund har i en årrække arbejdet med biotopforbedring i de ferske vande – specielt vandløbene. Det er et arbejde, der i høj grad har beroet på frivillig, ulønnet arbejde fra Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger. Biotopforbedringerne giver varige forbedringer af økosystemet og fremmer fiskenes overlevelse og reproduktion. På det marine område er der behov for biotopforbedringer for at afbøde effekten af specielt råstofudvindingen og påvirkningen fra bundskrabende fiskeredskaber. Dette arbejde kan ikke udføres af foreningerne under Danmarks Sportsfiskerforbund, idet opgaverne vil kræve materiel, som kun specialiserede virksomheder disponerer over. Danmarks Spor tsfisker forbund vil arbejde for at der på finansloven afsættes midler til marin biotopforbedring med udgangspunkt i biologiske anbefalinger.

Hans- Martin Olsen Langelandsgade 5 · 8700 Horsens

MIL JØ - & VANDPLE JE : : NR. 31 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : DECEMBER 2005

MiljoeVandpleje_nr31.indd 16

15/12/05 14:17:10