M&V 34 2009 by Danmarks Sportsfiskerforbund

TEMA: Vejen mod bedre vandløb

M IL J Ø - & VAN DPLE J E

NR. 34

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

december 2009

Selvreproducerende vandløb i 2018 Tekst : : Klaus Balleby, Fiskebiolog, Dan marks Spor tsfisker forbund

Danske vandløb skal være selvreproducerende i 2018. Så klar er Danmarks Sportsfiskerforbunds udmelding for vandløbenes fremtid. Umiddelbart en stor mundfuld, men de første skridt er allerede taget i den rigtige retning. Kommunerne er ved at komme i omdrejninger, og overalt i landet er aktive sportsfiskere dybt involverede i restaureringsarbejdet i småbækkene. Fisketegnsmidlerne bliver også i endnu højere grad anvendt på projekter og forskning, der fremmer de vilde bestandes reproduktion. På forbundets foranledning er der for eksempel ansat endnu en fiskeplejekonsulent, hvis primære område er vandløbsforbedringer, og der udbydes gratis kurser i vandløbsrestaurering til sportsfiskere. Danmarks Sportsfiskeforbund kæmper desuden en daglig kamp for at komme to af de helt store problemer i danske vandløb til livs – nemlig de mange opstemninger og manglen på fysisk variation. Opstemningerne opstuver vandet langt opstrøms og nogle af de allerbedste gyde -og opvækstområder forsvinder derved i mudder og slam. Samtidig forhindrer de fiskenes livsnødvendige vandring op og ned i vandløbssystemet. Heldigvis er myndighederne begyndt at være opmærksomme på opstemningernes store negative effekt på vandløbene. Der er en tendens til, at myndighederne begynder at vælge den rigtige løsning og fuldstændigt fjerner opstemningerne til stor gavn for fisk og smådyr. At det nytter, er fjernelsen af Vilholt Mølle i Gudenåens hovedløb, som du kan læse om på side 4, et skoleeksempel på. Så mere fra den skuffe i fremtiden, tak! Manglen på fysisk variation i vandløbene kan en ændret vedligeholdelsespraksis lave meget om på, men der er i høj grad også brug for at tilføre vandløbene fysisk variation i form af stenmaterialer i varierende størrelser. Derudover ligger der en stor udfordring i at få genskabt den naturlige dynamik mellem å og ådal, da den er helt essentiel for et velfungerende vandmiljø.

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

I dette nummer af Miljø- og Vandpleje fremgår det tydeligt, at der er både rekreativ værdi og god økonomi i at vælge de rigtige løsninger. Og den socioøkonomiske rapport, der beskriver værdien af det rekreative fiskeri i Danmark, som Fødevareministeriet offentliggør først i 2010, vil uden tvivl pege i samme retning og understrege vigtigheden af et velfungerende vandmiljø, der kan danne basis for et bæredygtigt, rekreativt fiskeri – som netop er en af Danmarks Sportsfiskerforbunds mærkesager. Med andre ord kan det slet ikke betale sig ikke at genskabe naturlige vandløb, så de igen kan rumme sunde, selvreproducerende fiskebestande. Vandplanerne er lige om hjørnet, og forhåbentligt kan de medvirke til at give de hårdt trængte vandløb det nødvendige løft. Hvis vi skal komme helt i mål, kræver det en velkoordineret indsats og en økonomisk prioritering fra såvel myndigheder som sportsfiskere. Danmarks Sportsfiskerforbund vil - sammen med medlemsforeningerne - tage sin del af slæbet og gå forrest i kampen. Hvis myndighederne gør det samme, går vandløbene, fiskebestandene og fiskeriet med stang og snøre en spændende fremtid i møde.

02 04 12

Leder: Selvreproducerende vandløb

Dansk ørredrekord i Gudenåen Gudenåen er genoplivet ved Vilholt Mølle. Spærringen er fuldstændig t f jer net, og naturen har k vit teret med et rekordstor t ant al ørreder.

Store opstemninger – store udfordringer USA viser vejen, når det gælder optimale løsninger ved de helt store opstemninger i vandlø bene.

Varierede vandløb vinder

I to kunstige vandlø b – et godt og et dårlig t – har man undersøg t ørredens reak tion på reduceret vandføring, som eksemp elvis opst år ved gr und vandsind vinding.

Vester Nebel å genopstår

22 28

Mange års målret tet ar bejde har skabt fri passage for bi Fer up Sø og Har teværket i Vester Nebel Å . L æs om en målret tet plan, som blev en ubetinget succes.

Borgerne vil betale for god natur To værdisætningsundersøgelser dokumenterer at vandlø bsrest aurerning ikke kun er for lyst f iskere.

Guld i sølvbl anke havørreder og god natur

38 mio. i omsætning, 28 årsværk og 2- 3 mio. skat tekroner, det er blot nogle af de interessante t al, som viser at Havørred F y n er en succes.

Genslyngning kontra ophør af vedligeholdelse

36 40 46 50 54

På bag gr und af 19 års ørreddat a og en habit atmodel sammenlignes et gensly nget st y kke af G els Å med en reguleret, men ikke vedlige holdt, strekning.

Sand i vandløb – er sandfang en løsning Ar tiklen giver en gr undig gennemgang af de problemer vandrende sand for årsager.

Den sandfri gydebanke Et ny t projek t giver håb i sandplagede vandlø b.

F iskeple je .dk – viden og r ådgivning om fiskebestande En inter netbaseret håndbog i f iskepleje, der r ummer alt fr a hardcore f iskebiologi og genetik til g ydegr us og udsætningsplaner.

F ri passage i Bogense Bybæk I Bogense B y bæk på F y n er der skabt fri passage for bi en mølleop stemning samtidig med, at lodsejerens ønsker er ef terkommet.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og er farne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne havde i 21 år fremhævet vigtigheden af at fjerne opstemningen ved Vilholt Mølle og genskabe en del af Gudenåens unikke natur - men sagen gik i hårdknude og en løsning trak ud. Nu har ørrederne vist, at Skov- & Naturstyrelsen valgte rigtigt, da man fjernede opstemningen i 2008. Den havde i 142 år spærret for fiskenes vandringer og for vandlet Gudenåens hur tigt strømmende gydestr yg til en stillestående møllesø. Gudenåen er genoplivet på en del af hovedløbet - men der er stadig problemer ved bl.a. Vestbirk og Tange.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev f jer net den 30. ok tober 20 08.

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Gudenåen er Danmarks længste vandløb og får sit vand fra et område på størrelse med Fyn (13 % af Danmarks areal). Fiskebestanden er meget artsrig fra naturens hånd, bl.a. pga. de mange søer. Men pga. menneskelig påvirkning har kun ca. 20 % af Gudenåens ørredvandløb en god naturlig ørredbestand /1/, og den før så berømte stamme af Gudenålaks er uddød. Indtil for ca. 50 år siden var det danske samfund afhængigt af at skaffe energi fra vandmøller og vandkraft, og vandet måtte ikke løbe i havet uden at gøre gavn. For at udnytte vandets energi bedst muligt blev opstemningerne anlagt de steder, hvor faldet er kraftigst. Det er desværre også de strækninger, som bl.a. laksefiskene er afhængige af til gydning og opvækst af ynglen. I dag er naturen og fiskebestandene meget påvirket af nogle enkelte opstemninger ved vandmøller og vandkraftanlæg, som ud over at forringe mulighederne for fiskenes opog nedstrøms vandringer også har bundet ca. en tredjedel af Gudenåens samlede fald i opstuvningszonerne. Det har ødelagt gydeog opvækstmulighederne for bl.a. laksefiskene på de bedste strækninger af Gudenåen/2/, /3/, /4/. Der har været meget debat om Tange Sø, hvor laksen inden etableringen af Gudenåcentralens dæmning i 1920’erne havde sine vigtigste gydeområder i den nuværende sø og i nogle tilløb. Man valgte dengang at ignorere problemet med den konsekvens, at laksen uddøde, og bestanden af havørreder næsten blev halveret. Det skete som følge af, at fiskene ikke kunne passere dæmningen, og at de lavvandede gydestryg blev omdannet til en 13 km lang sø. Ud over, at mange gydeområder forsvandt på bunden af søen, er søen svær at passere for vandrefiskene som f.eks. ørredungfisk (smolt), hvor de fleste forsvinder i søen på vandringerne mod havet /1/, /4/, /5/. Nu har tiderne ændret sig med udvikling af andre energikilder og øget fokus på et godt vandmiljø frem for en i dag lille og ubetydelig energiproduktion fra vandkraft. Denne artikel handler om effekten af et nyskabende miljøtiltag i Gudenåen ved Vilholt, hvor Skov & Naturstyrelsen i 2008 fjernede en opstemning til fordel for vandmiljøet.

Rekordårgangen af ørredyngel fra Voer vadsbro. Foto: F inn Sivebæk

den er blot ikke nær så stor, som den har været oprindelig. I 1992 blev der etableret fiskepassager i Gudenåen ved Kloster Mølle og Riværket nær Mossø (figur 1), og en del søørreder vandrede samme år op i Gudenåen for første gang i ca. 900 år /7/. Her fandt de straks de fine gydestryg nedstrøms Vilholt Mølle, og der har lige siden været meget mere ørredyngel end set tidligere /1/, /8/, /9/. Men ørrederne kunne ikke passere dæmningen ved Vilholt Mølle, som ligger ca. seks km fra Mossø. Den 30. oktober 2008 blev en historisk dag for Gudenåen syd for Mossø. Efter 142 års brug af vandkraften ved Vilholt Mølle blev opstemnin-

Tekst : : Jan Nielsen, fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg

Søørreden i Mossø Mossø er landets mest fiskeartsrige sø og har nogle fine små tilløb med gydemuligheder for ørred /1/. Munkene byggede i 1100-tallet en vandmølle ved Kloster Mølle nær Mossø, som helt frem til 1992 spærrede for fiskenes vandringer fra Mossø til Gudenåen /6/. Der er også dårlige passagemuligheder i tilløbet Tåning Å ved Fuldbro Mølle, der afvander Skanderborg Søerne (modstrøms fisketrappe, som erfaringsmæssigt ikke virker ret godt). Mossø har dog altid haft en bestand af de sjældne søørreder,

F igur 1 // Det undersøg te omr åde i Gudenåen før udlø bet i Mossø.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

gen og møllesøen nemlig fjernet, så Gudenåen fik genskabt sit naturlige fald på op til 3-5 promille (35 m pr. km) /10/. Det er et særdeles kraftigt fald i et stort vandløb. Vandstanden faldt til det oprindelige niveau på 15-20 cm vand på store områder. Vandet begyndte straks at strømme hurtigt hen over de tidligere grusog stenstryg opstrøms mølledæmningen, der var dækket af sand og mudder. Strygene blev hurtigt skyllet rene for 20.000 m3 sand, der blev fjernet i et sandfang nedstrøms møllen. Det perfekte gydeog opvækstvand for ørreder og andre laksefisk var nu genopstået fra møllen og et par km opstrøms forbi Voervadsbro /11/,/12/,/ 13/, /14/, /15/. Spørgsmålet var så, om søørreden kunne genetablere sig på de gydepladser, der havde været dækket af sand og mudder i 142 år og havde været utilgængelige i 900 år. Denne artikel fokuserer på, hvad der kom ud af søørredens første gydning i området i 900 år. Undersøgelsen er lavet af DTU Aqua i Silkeborg som beskrevet i /7/ med praktisk hjælp til feltarbejdet fra Skov- & Naturstyrelsen (Søhøjlandet), Horsens Kommune, Miljøcenter Århus og det projekterende rådgivningsfirma Orbicon.

For fat teren elek trof isker på det lav vandede str yg ved Voer vadsbro sammen med Tony B yg balle (Horsens Kommune) og L ars Bo Chri stensen (Or bicon), sept. 20 09. Foto: F inn Sivebæk.

Voer vadsbro – fra elendighed til national ørredrekord Siden 1997 er produktionen af ørredyngel fra gydning undersøgt fire gange på den samme strækning af Gudenåen ud for kanoteltpladsen ved Voervadsbro Kro. Inden fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle var der langt færre ørreder end andre steder i Gudenåens hovedløb syd for Mossø, og der var stort set ikke ørredyngel på strækningen (også påvist ved tre andre fiskeundersøgelser om foråret 1983-1985 /1/). Men i 2009 var der pludselig en enorm yngelårgang fra søørredens gydning i vinteren 2008-2009 (figur 2). Der var ca. 1.650 stk. halvårsørreder på

12,0

Beregnet antal ørreder pr. m vandløb

10,0

en blodprop i Gudenåen i 142 år.

den 160 m lange undersøgte strækning, hvor der ikke plejede at være yngel. Omregnet var der ca.10 stk. i størrelsen 7-14 cm for hver eneste meter vandløb (figur 1), svarende til ca. 68 stk. pr. 100 m 2 . Det er den højeste ørredtæthed, der nogensinde er registreret i et stort dansk vandløb (ca. 15 m bredt) og ca. tre gange så mange som den højeste tæthed på strygene nedstrøms Vilholt Mølle, der hidtil har været anset for optimalt besat.

Vilholt-str yget – fordoblet ørredbestand siden 1992 Ældre Yngel

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0 1997

1999

2008

2009

F igur 2 // Beregnede ørredtætheder i Gudenåen ved Voer vadsbro om ef ter året, hvor y nglen er ca. ½ år gammel. S trækningen er 160 m lang og har en gennemsnitsbredde på ca. 15 m.

Opstemningen ved Vilholt Mølle, der lå som

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Siden 1984 er bestandstæthederne af ørredyngel fra gydning i Gudenåen undersøgt 11 gange på strygene nedstrøms Vilholt Mølle (figur 3). Det kan overordnet konkluderes, at etableringen af fiskepassager for søørreden i 1992 (ved Kloster Mølle og Riværket) omtrent fordoblede produktionen af ørredyngel nedstrøms Vilholt Mølle. Et dæmningsbrud med sandvandring ned over gydebankerne i vinteren 1993 ødelagde årets yngelårgang, men det var et forbigående fænomen. Det var frygtet, at fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle midlertidigt ville have en negativ effekt på ørredens gydesucces, idet der på trods af fjernelsen af en masse sand var en ret stor sandflugt ned forbi de naturlige gydebanker. Men i 2009 var der

Mangedobling af ørredbestanden Restaureringen har med et slag genoplivet ca. to km af Gudenåen fra Vilholt Mølle og opstrøms forbi Voervadsbro. Her er der nu et unikt gydeog opvækstområde for ørreder, hvor en lang række andre fiskearter, bæklampretter, smådyr og vandplanter også har fået bedre livsbetingelser. Det kan via en grov beregning antages, at ørredbestanden i området fra Vilholt til Voervadsbro allerede det første år blev øget med 10-20.000 halvårsfisk (årsyngel i september), hvilket er en mangedobling af ørredbestanden i området. Hertil kommer de evt. øgninger i fiskebestanden længere opstrøms, der ikke er undersøgt. Halvårsfiskene var så store, at en del af dem formentlig vil vandre nedstrøms som etårsfisk til Mossø og de øvrige Silkeborg-søer i 2010 og de sidste i 2011. De kaldes for ”smolt” under deres nedstrøms vandringer, der foregår om foråret, inden sommeren sætter ind. Mærkningsforsøg har vist, at de fleste bliver i søerne som søørreder, der må formodes at vende tilbage for at gyde i Gudenåen (de fleste fra 2012-13 og i årene frem). Det er kun ganske få smolt, der finder vej gennem søerne og når Randers Fjord /1/. Smoltene fra den øvre del af Gudenåsystemet har (lige som kanosejlerne) fået meget nemmere ved at finde forbi Vilholt Mølle, når de skal ud i Mossø. Det betyder øget smoltoverlevelse, så man også af denne årsag kan forvente en væsentlig forøget opgang af gydemodne søørreder i Gudenåen opstrøms Vilholt. Ud over at gyde på strygene i Gudenåens hovedløb vil en del af fiskene sandsynligvis vandre op i åens tilløb. Det kan forhåbentlig befolke mange af de strækninger, der i dag har unaturligt små ørredbestande pga. manglende gydefisk.

4,0 Beregnet antal ørreder pr. m vandløb

alligevel lidt mere ørredyngel end i det hidtidige rekordår i 1999, nemlig ca. 3,5 ørreder pr. m (lidt over 20 ørreder pr. 100 m 2 ). En særlig grundig undersøgelse på en delstrækning i 2000 (hvor der dengang var 4,3 ørreder pr. m vandløb) bekræftede, at strækningen er enestående efter danske forhold /15/. Det blev endnu en gang forudsagt, at man ville få en strækning af Gudenåen med overordentlig stor national betydning, hvis opstemningen ved Vilholt blev fjernet. Undersøgelserne i 2009 viste, at alle forudsigelser holdt stik.

3,5

Ældre

3,0

Yngel

2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1984

F igur 3 //

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1999

2009

Beregnede ørredtætheder på str yget nedstrøms Vilholt

Mølle om ef ter året 198 4 -20 09. S trækningen er 4 40 m lang og har en gennemsnitsbredde på 17,5 m. Søørreden fr a Mossø kunne g yde på strækningen fr a 1992, og y ngelår gangen var unor malt lille i 1994 p ga. et dæmningsbr ud ved Vilholt Mølle med stor sandtr anspor t vin teren før.

undersøgelserne omkring Vilholt viser imidlertid, at sådanne strækninger med et godt fald, lavt og hurtigt strømmende vand samt gruset/stenet bund er særdeles værdifulde i store vandløb. En afgørende forudsætning for succesen har været den naturligt lave vanddybde og den gode vandstrøm hen over den oprindelige grusbund med et rigt og varieret liv af vandplanter. Den spæde ørredyngel kan ikke klare sig om foråret, hvis vanddybden er over ca. 30 cm, og dette krav er opfyldt på det meste af stryget. Opstemningen ved Vilholt Mølle blev bl.a. fjernet for at opfylde miljømålene i EU´s Vandrammedirektiv. Der blev genskabt fri passage og et vandløb med stort fald, varierede fysiske forhold samt gode gydeog opvækstområder for fisk, bl.a. ørred. Desuden har de mange rentvandskrævende smådyr (døgnfluer, slørvinger, vårfluer m.m.) i om-

Hvor for gik det så godt? Ved fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Mølle fik Gudenåen genskabt sit store fald på op til 3-5 promille (gns. 1,6 promille fra Voervadsbro til Vilholt Mølle /22/). Det er en sjælden naturtype i store danske vandløb efter etableringen af de mange opstemninger gennem århundreder. Fiske

Søørredhun fr a Gudenåen ved Vilholt.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

Her lå opstemningen frem til 20 08. Nu er Gudenåen genoplivet med sit unikke forlø b.

rådet fået langt bedre livsbetingelser. Det vurderes, at alle målene om en god miljøtilstand er opfyldt i lokalområdet.

Spærringene i Gydenåen Træerne vokser ikke ind i himlen. Sørrederne fra Mossø skal kun svømme ca. seks kilometer opstrøms forbi Voervadsbro, før de får problemer med at passere forbi Vestbirk Vandkraftværk (figur 4). Foruden at være et arbejdende museum med en meget høj kulturhistorisk værdi bruger kraftværket det meste af Gudenåens vand til elproduktion. Produktionen er ikke ret stor, idet man kun kan forsyne ca. 500 husstande med strøm /19/. Der er en række alvorlige problemer for bl.a. vandløbsfiskene omkring Vestbirk Vandkraftværk:

F igur 4 // Omr ådet omkring Vestbirk Vandkr af t værk

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

• Undersøgelser af ørredsmoltens vandringer fra den øvre del af Gudenåen har vist, at 70-90 % af smoltene forsvinder i Vestbirk-søerne på deres nedstrøms vandringer /1/, og det samme må antages at gælde for andre vandrende fiskearter. • Mange af søørrederne og de andre opstrøms vandrende fisk forventes at stoppe op eller forsinkes ved turbinerne, idet bl.a. ørrederne vandrer efter hovedvandføringen/5/, /23/, /24/ . Herved finder en del af fiskene ikke forbi kraftværket på deres gydevandringer og finder heller ikke det omløb, der ligger to km opstrøms ved spærredæmningen ved Bredvad Sø. En sikring af gode passageforhold vil blive til gavn for de ca. 100 km ørredvandløb, der ligger opstrøms kraftværket /25/. • Gudenåens oprindelige løb nedstrøms Bredvad Sø (uden om kraftværket) har et helt enestående forløb. Åen falder ca. tre meter på den ca. to km lange strækning, hvor den oprindelige sten- og grusbund aldrig har været rørt af menneskehånd på lange strækninger. Åbunden er stadig fyldt med mange store sten, hvilket er helt unikt. Gudenåen har sandsynligvis set lige sådan ud mellem Silkeborg og Tange, inden der blev fjernet en del sten i 1850’erne (se boks 1). Man kan sandsynligvis ikke i dag finde et tilsvarende uberørt stort vandløb i Danmark - men strækningen lider som sagt under en unaturligt lille vandføring. • Gudenåens oprindelige løb i Bredvad Sø falder også tre meter på de to km fra Bredvad Mølle til spærredæmningen i Bredvad Sø. Åløbet er sandsynligvis lige så unikt som nedstrøms Bredvad Sø -men det ligger gemt på bunden af søens sandbund.

Der bør findes en miljømæssigt bedre løsning ved Vestbirk end det relativt lille omløb, der blev etableret i 1992, og som har vist sig at være utilstrækkeligt. En løsning af miljøproblemerne vil betyde, at det meste vand skal tilbageføres til Gudenåen, hvilket vil betyde en reduktion i elproduktionen. Men man bør finde en løsning, hvor værket kan bevares med mulighed for demonstrationsdrift og sikring af de kulturhistoriske værdier. Desuden skal man bl.a. sikre muligheden for en problemfri kanosejlads uden om det stenfyldte åløb, dvs. gennem søerne som hidtil. Et tilsvarende projekt med sikring af de kulturhistoriske værdier og de rekreative interesser er gennemført ved Harteværket i 2007 /20/. Her har man med en relativt lille investering bevaret Harteværket uberørt, flerdoblet fiskebestanden i Vester Nebel Å og skabt et stort netværk af natur og vand med mulighed for oplevelse og fordybelse i Kolding Ådal. Læs mer om det på side 22. Det kunne være spændende med et tilsvarende projekt omkring Vestbirk, hvor man inddrager de lokale beboere og kanosejlerne i at finde en god løsning. Det er f.eks. teknisk muligt at genskabe Gudenåens oprindelige løb fra Bredvad Mølle til spærredæmningen i Bredvad Sø (inkl. fri faunapassage) samtidig med, at man kan sejle i kano som hidtil (gennem en bevarelse af en del af Bredvad Sø ved den østlige bred). Der kan også henvises til Gudenåen ved Tange, som har været kraftigt debatteret i de senere 15 år, og hvor der er udarbejdet en række løsningsforslag /21/. Der er også opstemninger med fiskepassager (stryg) ved Silkeborg og Ry, som regulerer vandstanden i en række søer m.m., og hvor det er urealistisk at forestille sig en fjernelse. Det bør dog overvejes, om der fortsat skal være uændret elproduktion og drift af ålekiste ved Ry i stedet for at bruge vandet til fiskepassage. Endelig er der en mindre opstemning i Gudenåens hovedløb ved Hammer Mølle nær udspringet, hvor en bedre løsning end den nuværende fisketrappe bør overvejes.

Boks 1 // en gudenå f y ldt med s ten Uddr ag af Vandinsp ek t ør C. Carlsens skrif tlige redeg ørelse fr a 1861, hvor han beskrev en del af Gudenåens hovedlø b i sin ”Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkebor g og Tange udførte Reguleringsar beider”. P ar tiet mellem Silkeborg og Tange har også op rindelig t kunnet bef are s, alene ef ter Bor tr ydnin gen af en deel Steen, men kun med Vanskelig hed, og af lidet dybt gaaende Far t øier. D en naturlige Dybde kan ved lave ste Vandstand synke til 1-1½ fod (komment ar: 30 - 4 5 cm), især på saa danne Steder, hvor Aaen har udbredt sig over stenet Terr ain. D en st ør ste Dybde foref andte s derho s oprindelig kun i en smal Rende, of te saa smal, at en Pr am neppe havde Plads til at pas se re, og denne Rende bug tede sig under tiden fr a den ene Aabred til den anden. Aaen var især på Str ækningen mellem Sminge Sø og Tange opf yldt med store Steen, som tildeels r agede frem over Vandfladen. P aa nogle Steder have Stenene, før nogen opr ydning var foretagen, lig get saa tæt, at de aldele s spærrede P as sagen. D e P ar tier af den omhandlede Aastr ækning, hvor Løbet er rectif iceret ved Udgr avning, ere i alt 49, hvis samlede L ængde udg jør 15.341 Alen ( komment ar: svarer til 9 km). Fremdele s er paa for skjellige Steder af Aaløbet optaget ikke min dre end 2 til 30 0 Steen af 4 til 6 Fods Diameter (kommentar: 1,2 – 1,8 m) samt et bet ydelig t An tal af mindre Dimensioner ”. Carlsen beskriver ligeledes, at der er f jernet for skellige menne ske skabte forhindringer på 26 af de 49 par tier, hvilket kan tolkes i retning af, at man har udd y bet mindst 23 str yg (ikke undersøg t nær mere). ”Strømningshastigheden er mellem Br aarup og Ans ikke lang t fr a det Maximum, hvoved en min dre Flod ophører at være hensig tsmæ s sig som vandvej”. D et kan her til bemærkes, at Br år up lig ger lige nedstrøms Kongensbro, og at strækningen med det store f ald i dag er ret langsomt-

Behov for landsdækkende debat

f lydende p ga. opstemningsef fek ten fr a Tange -

Naturgenopretningen ved Vilholt har vist, at det er en god idé at fjerne opstemninger og genskabe de naturlige gydeområder i stedet for at bevare opstemningerne og kun bygge fiskepassager. Tilsvarende resultater er set i andre danske vandløb, bl.a. i Grejs Å ved Vejle /16/. Naturen kan hurtigt genskabe gode miljøforhold på de strækninger, som tidligere var påvirket af opstuvning og stillestående vand opstrøms opstemningen. Det vil oven i købet ofte være billigere i anlægsudgifter end at grave nye vandløb (omløb) til erstatning for de vandløbsstrækninger, der i dag ligger på bunden af de opstemmede søer, og som bør udformes som

værkets dæmning.

Carlsen skriver også om andre problemer for pr amf ar ten, bl.a. f iskenes g ydning: ”Ligelede s kunne Fiskene, hvad der neppe skul de formode s, men er bekr æf tet af Er f aringen, frembringe Uregelmæ s sigheder i Aaleiet. Ørre derne kunne saalede s i meget kor t Tid danne Forhøininger, de saakaldte Ørredbanker, over hvilke Pr ammene ikke kunne flyde”. Carlsen skriver kun om ør reder, men en del af f iskene har sandsy nlig vis været laks.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

det oprindelige vandløb. Hertil kommer de meget betydelige samfundsmæssige interesser i at mangedoble fiskebestandene og genskabe de naturlige levesteder for mange andre dyr og planter. Projektet ved Vilholt har uhyre stor lokal betydning men viser også vejen frem i tilsvarende sager. Det bør give stof til eftertanke hos de politikere og teknikere, der i de kommende år skal vælge løsningsforslag ved de mange andre opstemningsanlæg, som hindrer opfyldelsen af kravet om en god økologisk tilstand i EU’s Vandrammedirektiv. Man har alt for ofte set valg af løsningsforslag med rene passageløsninger, hvor man ikke genskaber vandløbenes naturlige fald og forløb. Flere undersøgelser fra bl.a. Skjern Å og Fyn har vist, at det betaler sig samfundsmæssigt at restaurere vandløbene og forbedre fiskebestandene /17/, /18/. Hvis der ikke er væsentlige samfundsmæssige interesser (som f.eks. unik kulturhistorie), der berettiger en bevarelse af opstemningerne, bør man undlade lappeløsninger. Man bør i stedet sikre en bæredygtig løsning, hvor man skaber fri pas-

sage ved at fjerne opstemningerne og genskaber de naturlige gydeog opvækstmuligheder for dyr og planter. Tiden er kommet til at vælge, om man vil have kulturpåvirkede vandløb med en dårlig naturværdi eller vandløb med en høj naturværdi for alle de dyr og planter, der lever i vores vandløb, herunder en stor produktion af vildfisk. Problemstillingen er særligt aktuel i hovedløbet af vandløbene, der også er landevej for fiskenes vandringer til hele vandsystemet. Man kan populært kalde opstemningerne for blodpropper i vandløbene. Det anbefales, at politikere og embedsmænd m.fl., som står overfor valg af løsningsforslag ved opstemninger i større vandløb, tager en studietur til Gudenåen ved Vilholt, og at man her ser på eller gennemsejler hele strækningen fra Voervadsbro til Vilholt. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter står gerne til rådighed med gode råd om, hvordan eventuelle restaureringstiltag bør planlægges. Se mere herom på www.fiskepleje.dk/

Gudenåens oprindelige lø b uden om Vestbirk Vandkr af t værk lig ger uberør t hen, men har en unaturlig t lille vandføring. Det bet yder bl.a. også dårlige passagemuligheder for søørredens opstrøms vandringer til ca. 10 0 km ørred vandlø b og en stor dødelighed for de smolt, der passerer ind i søer ne på de nedstrøms vandringer.

010

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Referenc er (henvist til links, hvis der er blå)

/15/ Sø holm, M.K . & B.H. Jensen, 20 03:

/1/ Nielsen, J., 20 0 4: F iskene i Gudenåens

Ør redens (S almo trut ta L .) kr av til de

vandlø b 20 04. Gudenåkomitéen, r ap -

f ysiske for hold i store vandlø b med

por t nr. 23, 10 6 sider.

sp eciel væg t på y ngelst adiet. Sp ecia -

/2/ A arestr up, K ., A . Koed & T.M. Olesen, 20 0 6: Opstemninger – for ar melse af vandlø bene. F isk & Hav, nr. 60, s. 3 8 4 3.

ler app or t, Biologisk Institut, Odense Universitet (SDU), 170 sider. /16/ Fr andsen, S.B., 1998: F lere ør reder i G rejs Å . Vand & Jord, 5 (4), s. 14 0 -

/3/ A arestr up, K ., A . Koed & T.M. Olesen, 20 0 6: Opstrøms vandring og opstem ninger. F isk & Hav, nr. 60, s. 4 4 - 53.

14 3. /17/ Dubgaard,

A .,

M.F.

K allesøe,

M.L .Petersen & J. L adenbur g 20 01:

/4/ A arestr up, K ., A . Koed & T.M. Olesen,

Velfærdsø konomiske beregninger ved -

20 0 6: Nedstrøms vandring og opstem -

rørende de f lersidede samfundsmæs -

ninger. F isk & Hav, nr. 60, s. 5 4 - 62.

sige costs og benef its ved det gen -

/5/ Poulsen, E.M., 1935: Nye undersøgel -

nemfør te natur genopretningsprojek t i

ser over Gudenaaens L akse - og Havør-

Sk jer nå - dalen.

redbest and. Beretning til Ministeriet

Veterinær- og L andbohøjskole, 3 3 si -

for L andbr ug og F iskeri fr a D en Dan ske Biologiske S t ation XL, K ø benhav n, s. 9 - 36.

Rapp or t fr a D en K gl.

der. /18/ Saabye, S tendr up & Par tners, 20 0 8: Nøglet alsanalyse.

/6/ Historien om Voer. ht tp://w w w.voerla degaard.dk /historien.htm

havør redf iskeres

beskæf tigelsesmæssige

/7/ Nielsen, J., 1994: Vandlø bsf iskenes Verden – med biologen på ar bejde. G ads F orlag, 202 sider.

over nat ten -

ø konomiske

bet ydning

20 08. Evaluering af Havør red F y n. Bi lagsr app or t W P3. /19/ Vest birk Vandkr af t værk (hjemmeside)

/8/ Nielsen, J., 1994: L aksef iskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø. Rappor t fr a Vejle A mt, Teknik og Miljø, 37 sider.

/20/ G enopretning af Vester Nebel Å (hjem meside) /21/ Miljøministeriet og F ødevareministe riet, 20 02: Gudenåens passage ved

/9/ Nielsen, J., 1999: Vurdering af be st andene af laksef isk i Gudenåens hovedlø b 1999. Not at fr a Vejle A mt, Teknik og Miljø, 3 sider.

Tangeværket. Sammenf atning af skitseprojek t. /22/ Regulativ for Gudenåen Mat tr up Å – Mossø. Vejle A mtsr åd, 1. november

/10/ Skov - & Naturst y relsen 20 09: Diverse links vedr. genopretning af Gudenåen ved Vilholt Mølle.

198 8. /23/ Faunapassageud valget, 20 04: Sam ler app or t.

/11/ Bangsgaard, L ., 1995: Habit at valg

/24/ Faunapassageud valget, 20 04: D elr ap -

hos ør red y ngel (S almo trut ta L .) på

p or t 1, F iskenes kr av til passageløs -

kunstige

naturlige

Sp ecialer appor t,

g ydebanker.

Biologisk

Institut,

Odense Universitet, 99 sider. /12/ Bangsgaard, L . & F. Sivebæk, 1996: Hvilke levesteder foretrækker ør re d y ngel. Vand og Jord 3 (1), s. 8 -11. /13/ Nielsen, J., 1995: F iskenes kr av til vandlø benes f ysiske for hold. Miljø - &

ninger i vandlø b med dambr ug. /25/ Udsætningsplan for Gudenå (1:3), del omr åde 1, Gudenå fr a udspringet til Mossø. Danmarks F iskeriundersøgel ser (DTU Aqua) 20 02. /26/ Carlsen, C., 1861: Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkebor g og Tan ge udfør te Reguleringsar beider.

Ener giministeriet, Miljøst y relsen, Mil jøprojek t nr. 293, 129 sider. /14/ Nielsen, J., 1998: Gudenåens hoved lø b som g yde - og y ngelopvækstomr å de for laks og havør red. Gudenåkomi téen, r appor t nr. 19, 4 0 sider.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

011

Store opstemninger – store udfordringer Tekst : :

Store opstemninger i store vandløb giver altid massive problemer i forhold til

Niels Jepsen,

fiskenes frie passage. Det er der for meget vigtigt at fokusere på at få løst

senior forsker, DTU Aqua

passageproblemerne her. I Danmark har vi arbejdet med problemet i mange år og har også opnået visse resultater – men der er endnu lang vej! Hvad bliver der g jor t i andre lande med samme problemer? I Europa venter man på hvordan opstemninger kan forenes med Vandrammedirektivet, men i USA sker der ting og sager!

Hovedlø bene er f iskenes landevej til hele vandsystemet. Og opstemningerne her er of te livstruende for vandref iskene.

012

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

For små midler er det muligt i specielt mindre danske vandløb markant at forbedre forholdene og ofte opnå selvreproducerende bestande af laks og havørred – men kun i de tilfælde, hvor der er (fri) passage til havet! Desværre er der i de fleste af vore vigtigste vandløb stadig betydelige problemer med opstemninger, der spærrer for fiskenes frie vandring. I åer som Villestrup, Kolding og nu også Varde, er der dog efter lang tids tovtrækkeri fundet løsninger, så de største spærringer nu er fjernede. Erfaringen har vist, at store opstemninger, som Tangeværket og Holstebro vandkraftværk, er svære at fjerne, selvom det kan være endog meget svært at argumentere for samfundsnytten af disse. Man hører ofte argumentet om at sådanne projekter er store og alt for dyre at gennemføre. Det ser jo også voldsomt ud når man i avisen f.eks. kan læse, at det vil koste 125 millioner at løse passageproblemet ved Tangeværket i Gudenåen. Så for at perspektivere sagen kan det være nyttigt at kaste et blik rundt i verden og se, hvordan man løser problemerne der!

Tvivlsomme europæiske fiskepassager I Europa er der med Vandrammedirektivet kommet et stort pres på diverse vandkraftværker for at få løst passageproblemerne, især efter at vandkvalitetsforbedring og udsætninger af laks og havørred har gjort problemet mere tydeligt for offentlighed og politikere. Til den anden side trækker så en fælles EU satsning på CO2-neutral energiudnyttelse, herunder vandkraft. Der er således lige nu hundredvis af nye store og små vandkraftprojekter i planlægnings- eller udførelsesfasen i blandt andet Skotland, Frankrig, Polen, Finland og Slovenien. Indenfor EU er det stadig mest ingeniører, der arbejder for at finde bedre tekniske løsninger, men biologer/fiskeforskere inddrages i stigende grad. Et godt eksempel er EIFAC arbejdsgruppen (European Inland Fisheries Advisory Council), der arbejder for at koordinere indsatsen for bedre tekniske fiskepassager ved opstemninger. Før var der mest fokus på laks, men efterhånden har især ål, men også ørred, lampret, stavsild og andre fiskearters passageproblemer fået en del opmærksomhed. Der findes desværre ikke overbevisende dokumentation for at én eneste af de europæiske fiskepassager virker tilfredsstillende, og arbejdet i gruppen går meget langsomt pga. alt for få forskningsresurser. Desuden er næsten al forskning betalt af vandkraft-interesser, og man kan derfor ofte stille spørgsmålstegn ved kvaliteten. I den sammenhæng kan man slå fast, at vi i Danmark er foran, når det gælder at undersøge og dokumentere problemer med fiskepassage. I de fleste andre EU-lande er man først nu begyndt at finde ud af, at der måske også kan være problemer for de nedstrøms vandrende fisk!

Vandkr af t værket og Vandkr af tsøen i Holstebro g ør 2/3 af S tor åens vand system

utilgænge -

lig for åens vandre f isk.

Foto:

K laus

Balleby.

USA viser vejen Der er altså generelt ikke megen hjælp at hente i EU, når det gælder fiskepassager. I USA er der derimod opbygget et helt forskningsmiljø omkring dette emne, og specielt i den mægtige Columbia River er der blevet brugt meget store beløb for at sikre fiskenes opog nedstrøms passage forbi de 11 kæmpestore vandkraftværker, der ligger i hovedløbet. Columbia River var en af verdens mest lakserige floder med en årlig opgang af 5-10 millioner laks, før de i alt 400 vandkraftanlæg, der nu er i systemet, blev bygget. Læs mere på www.ccrh. org/comm/river/dintro.htm Den samlede elproduktion i Columbia River-systemet er nu omkring 16.500 megawatt (svarende til 9-10 mio. husstande). Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der her har været brugt store summer (50-100 mio. USD/år) på at sikre fiskene fri passage i floden. Og hvad er der så opnået? I starten byggede man både kammer- og modstrømstrapper i stor stil og mente, at problemet så var løst! Da opgangen af laks blev stadig mindre i takt med at antallet af dæmninger steg, byggede man utallige opdrætsanlæg, der årligt producerede mange millioner smolt til udsætning, og så var problemet nok løst! Det viste sig så, at selvom en del af de udsatte fisk faktisk overlevede og vendte tilbage som voksne, gik bestanden af vilde fisk stadig ned. Derefter fulgte en periode med forsøg med såkaldte ”tekniske løsninger”, der omfattede bedre ”guidning” af både opog nedstøms vandrende fisk, smoltopsamlingsinstallationer, ændring af vandindtag, nedstrøms transport af vilde smolt i tankbiler og pramme, øget afgivelse af frivand under smoltperioden og bedre afskærmning af turbineindtag. Disse tiltag kostede mange penge og gav i kombination også en forbedret fiskepassage, men stadig ikke god nok til at sikre laksebestande i de øvre dele af floden, der er omfattede af ”endangered TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

013

Bor tsprængningen af Mar mot Dam i Sand y River, der er en del af det mæg tige C olumbia River system i USA .

species act” (den amerikanske lov om beskyttelse af truede dyrearter). I takt med den stigende frustration over, at problemerne ikke blev løst, er det politiske pres vokset, og flere og flere steder tager man konsekvensen og nedlægger vandkraftværk. I hele USA er der over 50.000 større dæmninger, men i de seneste år er der nedlagt langt flere end der bygges, og de sidste 10 år er der årligt fjernet 20 – 50 dæmninger.

Marmot Dam - et skoleeksempel Et aktuelt eksempel er Marmot Dam i Sandy River, en fin sideflod til Columbia River, der udspringer i sneen på vulkanen Mount Hood, som står som vartegn over Oregons største by, Portland. Sandy River munder ud i Columbia River nedstrøms den første spærring, og der er således fri passage til Stillehavet. Marmot Dam blev opført I 1906, den var 14,3 meter høj og 50 meter bred. I 2002 blev det besluttet at fjerne dæmningen, men først i juli 2007 var

man klar til at fjerne betonen. I alt 750.000 kubikmeter sand havde samlet sig opstrøms og blev nu skyllet ud gennem systemet. Netop dette problem havde været diskuteret meget, og det var forbavsende for alle eksperter, at floden faktisk rensede sig selv i løbet af få måneder! Fjernelsen af opstemningen blev billigere end forudset, de negative følger udeblev og allerede nu – to år efter – er der gode tegn på, at laksene i Sandy er i fremgang, så det ligner en ren succeshistorie! Læs mere om Sandy-projektet på www.agiweb.org/geotimes/mar08/article.html?id=feature_ dams.html Se video fra fjernelsen af Marmot Dam på www.youtube.com/watch?v=FNKlcMr90SA Det næste store projekt er så frigivelsen af hele Klamath River, der ligger i det sydlige Oregon og nordlige Californien. Her skal adskillige rigtig store opstemninger fjernes. Dette projekt er vedtaget i november 2008 og kommer til at koste 450 mio. USD. Til gengæld håber man så på, at floden igen

Økonomi, kulturhis torie og fri pa s sage I Danmark er man ef ter hånden ved at indse, at man ikke kan have vandkr af t og gode f i skebest ande i samme vandlø b. D en samlede elproduk tion fr a vandkr af t er så lille, at den kan dækkes af nogle f å vindmøller. D er for drejer diskussionen sig først og fremmest om økonomien for vandkr af t anlæg gets ejer, der næst om hvordan man kan stopp e for drif ten af vandkr af t anlæg get uden at ødelæg ge kultur historiske mindesmærker. D et har f.eks. kunnet lade sig g øre ved Kolding Å i 20 08, hvor Har tevær ket nu f ungerer som museum. Ligeledes er K arlsgårde - værket i Varde Å - systemet ved at blive nedlag t. Vilholt Mølle ved Gudenåen blev f jer net i 20 08, og en række anlæg i G rejs Å ved Vejle og ved Har aldskær Fabrik i Vejle Å er gået samme vej i 199 0’er ne. D et er vig tig t at vide, at en erst atning for af givelse af ret tigheden til elproduk tion er skat tefri for ejeren, idet der er t ale om for hold, der kan eks proprieres væk.

014

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Fem k æmpe s tore demninger fjerne s D et er netop i Fr ankrig beslut tet at f jerne to kæmp estore dæmninger i f loder ne S élunde og S ée, der lig ger i Nor man diet. D et bet yder, at f iskene inden for en overskuelig fremtid igen – ef ter mere end 70 år – f år mulighed for at svøm me frit i S élunde og S ée. I Spanien er det ligeledes beslut tet fuldstændig t at f jer ne opstemninger ne ved tre kæmp e store vandkr af t værker – et i Jalon f loden (tillø b til Ebro), et i S erpis f loden (tillø b til Juc ar) og et i Guadalentin f loden. Så enkelte steder i Europa beg y nder p olitikker ne at indse nød vendigheden – og værdien i – at f jer ne de store opstemninger f uldstændig t.

L aksebest anden i Sandy River er i fremgang ef ter f jer nelsen af Mar mot Dam. På billedet ses for fat teren med en sølvlaks og en stribe steelheads fr a Sandy River.

vil få lakseopgange på op til 500.000 fisk, som der var inden vandkraftværkerne blev bygget! Et andet stort projekt bliver formentlig fjernelsen af de fire ”Lower Snake River dams”. Snake River bidrager med halvdelen af vandet i Columbia River og vandkraftværkerne her blev først bygget i 60’erne. Da ideen om at fjerne disse fire opstemninger første gang blev luftet for ti år siden, var der ikke nogen, der for alvor troede, at det nogensinde ville blive vedtaget, men med skiftet til Obamaadministrationen, bliver der nu talt alvorligt om det i Washington. Det er og bliver dog en politisk diskussion, der i høj grad involverer retssalene, og hvor der er lagt op til et langvarigt tovtrækkeri. Se bl.a.: http://crosscut.com/2009/05/29/animalswildlife/19026/

ENGELSK dom s tol: SPÆRRINGER FORURENER En engelsk domstol har netop slået f ast, ”at opførelse af spærringer i vandløb er en forurenede ak tivitet, hvilket i henhold til EU - principper medfører, at bygherren og dermed forureneren selv skal betale for genopretning af de skader, ak tiviteten for år sager og selv skal betale for de nød vendige af værgefor anstaltninger, der skal følge af den skadelige ak tivitet.”

Vandkraf t og sunde fiskebestande uforeneligt

Af g ørelsen er tr uf fet på bag gr und af, at

Det er således klart, at ligesom man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid, kan det ikke lade sig gøre at have vandkraft og sunde fiskebestande i samme vandløb. Det er ligeledes klart, at der kan være meget vigtige samfundsmæssige grunde til at udnytte vandkraft eller på anden måde regulere vandløb. Derfor er det også op til de fagkyndige eksperter at sikre at beslutningstagerne ikke tror, at man bare kan skrive under på bindende aftaler som habitats- og vandrammedirektivet og derefter ikke gøre den indsats der skal til for faktisk at opfylde disse aftaler.

en række nye vandkr af t værker i engel -

et vandkr af tselskab ønskede at byg ge ske f loder. Tilladelsen fr a my ndighe der ne blev givet, men engelske NGOer indbr ag te my ndigheder nes tilladelse for en domstol, som slog f ast, at hvis vand kr af t værker ne ønskede at udny t te tilla delsen, skulle de selv bet ale for et able ring af de nød vendige f aunapassager ved vandkr af t værker ne. I konsek vens her af har vandkr af t værker ne i første omgang valg t at skrinlæg ge deres byg geplaner.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

015

Varierede vandløb vinder Dårlige f ysiske forhold er med til at forringe levevilkårene for ørreder i mange danske vandløb, og behovet for restaureringer er der for stor t. Det er dog ikke den eneste trussel for fiskene i vores vandløb. Behovet for grundvandsindvinding i Danmark medfører reduceret vandføring mange steder og i ekstreme tilfælde sommerudtørring. Denne ar tikel beskriver, hvordan restaureringer, der skaber gode f ysiske forhold, kan være med til at begrænse de negative konsekvenser af reduceret vandføring i vandløb. Tekst : : Jens K. Davids, Mark W. Holm & Mar tin Olsen, Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Stig Pedersen, DTU -Aqua Esben Astrup Kristensen, Danmarks Miljøun dersøgelser, Afd. for Ferskvandsøko logi, Århus Univer-

Foto: Kaare M. Eber t

sitet.

016

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Danske vandløb har været udsat for massive påvirkninger gennem tiderne. En af de mest alvorlige direkte påvirkninger er udretning og ensartning, bl.a. i forbindelse med ønsket om større landbrugsareal. Dette har medført forringede fysiske forhold i mange vandløb, da man ved kanalisering, opgravning og grødeskæring har fjernet mange levesteder for vandløbsorganismerne. I de senere år er de fysiske forhold nogle steder blevet forbedret ved restaurering, men der findes dog stadig rigtig mange vandløb med dårlige og ensartede fysiske forhold /1/. Mange danske vandløb er desuden påvirket af grundvandsindvinding, der sænker vandstanden og vandføringen i vandløbene. Særlig slemt er det omkring storbyer som f.eks. København, Odense og Århus, hvor behovet for drikkevand langt overstiger den bæredygtige tilgængelige drikkevandsressource /2/. Dette har yderligere forringet vandløbenes kvalitet og artsdiversitet /3/. Når der sker en reduktion af vandføringen i et vandløb, reduceres vanddybde og strømhastighed også. Dette kan have stor betydning for vandløbets dyreliv, da der dermed er færre opholdssteder for bl.a. fisk og insekter. Vand er essentielt for at opretholde og udvikle levestandarden i Danmark, og det er derfor nødvendigt at opretholde og måske endda forøge indvindingen i takt med et stigende befolkningstal. Alt indvundet vand i Danmark kommer fra grundvandet. Derfor er der ingen tvivl om, at livet i en lan række vandløb vil blive udsat for stigende stress som følge af reduceret vandføring i de kommende år. Ændringer i nedbørsmængden og nedbørsmønstret som følge af klimaændringer, vil kunne reducere vandføringen yderligere i sensommeren og

efteråret og forstærke denne påvirkning. Vi har derfor et behov for at forøge vores viden om, hvordan reduceret vandføring påvirker livet i vandløbene, samt undersøge hvordan de fysiske forhold i vandløb, der er påvirket af vandindvinding, kan være med til enten at forstærke eller formindske de negative påvirkninger af reduceret vandføring. Med andre ord: Kan restaureringer være med til at formindske de negative konsekvenser af reduceret vandføring i vandløb?

Forsøg i kunstige vandløb For at undersøge sammenhængen mellem de fysiske forhold og reduceret vandføring nærmere udførte vi et forsøg med ørreder i kunstige vandløb, hvor vandføringen kunne reguleres og effekterne af reduceret vandføring derfor undersøges. Kunstige vandløb har mange fordele i videnskabelige undersøgelser frem for rigtige vandløb. I disse er det nemlig muligt at skabe næsten naturlige forhold, men samtidig udelukke forstyrrende faktorer, der ikke ønskes undersøgt. Der blev i alt benyttet seks kunstige vandløb, hver med en længde på 11 m og en bredde på 60 cm. Vandløbene stod hævet en meter over jorden således, at det var muligt at observere ørrederne fra siden gennem plexiglas, der dog under forsøget var dækket til så fiskene ikke blev forstyrret udefra (Figur 1). Tre af renderne blev opbygget med ensartede dårlige fysiske forhold svarende til dem, der kan findes i et udrettet vandløb. I disse render bestod bunden udelukkende af sand, og der var næsten ingen variation i dybde. De tre resterende render blev opbygget med gode fysiske forhold, dvs. med varierede bundforhold. Disse naturlignende render blev opbygget af stryg, høl og

F igur 1 // De kunstige vandlø b ved DMU’s forsøgsopstilling i Lemming.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

017

F igur 2 // Skitse af vandlø b med varierede og ensar tede f ysiske for hold (henholdsvis 1 og 2). 1a og 2a viser op byg ningen af de kunstige vandlø b, med indlø b, udlø b og strømretning. 1b viser placeringen af sten i skif tevis højre og venstre side i de gode vandlø b og 2b illustrere dy bden i de ensar tede vandlø b. Det mørke omr åde er det dy beste og de lyse omr åder de laveste. 1c og 2c viser udfor mningen af bunden i længderetningen i de to t yp er vandlø b.

F igur 3 // Ørred og mikrochip. Chipp en indføres i bughulen på ørreden og dens position kan der med følges.

018

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

run (overgangen mellem stryg og høl) og med sten i størrelsen 10-15 cm placeret skiftevis i højre og venstre side ned gennem renderne (Figur 2).

350

300

Høj vandføring Lav vandføring

250

Ørreders adfærd kan fortælle os meget om, hvordan de har det. For at følge ørredernes adfærd i de gode og de dårlige, kunstige vandløb blev der udsat ørreder med mikrochip, magen til dem man mærker hunde med. Disse mikrochip (også kaldet PIT-mærker. Se figur 3) gør det muligt at følge hver enkelt fisk, da hver mikrochip udsender et unikt signal. Dette signal kan opfanges vha. en detektor, og ørredernes habitatvalg og adfærd kan således undersøges uden, at man forstyrrer dem. Det var altså muligt at følge ørredernes position i de gode og de dårlige vandløb under både normal og reduceret vandføring.

Meter

Ørredens adfærd følges med mikrochip

200

150

100

0 Varieret

Ensartet

F igur 4 // Ørreder nes gennemsnitlige tilbagelag te svømmelængde for hele p erioden ved de to vandføringer i vandlø b med varierede og ensar tede bundfor hold. 35% Høj vandføring

Dårlige forhold øger svømmelængden Registreringen af ørredernes position gennem forsøget gjorde det muligt at udregne, hvor langt de enkelte fisk som minimum havde svømmet i løbet af forsøgsperioden. Ørrederne, der havde ensartede fysiske forhold, svømmede signifikant længere ved både høj og lav vandføring end ørrederne, der havde varierede fysiske forhold. (Figur 4). Dette skyldes antageligt, at fiskene i denne type vandløb manglede standpladser. Ørreders valg af habitat afhænger især af faktorer som vanddybde, strømhastighed, substratsammensætning og forekomsten af skjul. For at minimere energiomkostningerne vælger ørrederne standpladser med lav strømhastighed, men samtidig i nærheden af større strømhastigheder, hvor tilførslen af føde er størst. For ørrederne i renderne med de ensartede fysiske forhold var det ikke muligt at finde sådanne standpladser, hvilket medførte konstant søgen, og dermed svømmede de længere. På længere sigt vil konstant søgen nødvendigvis føre til et højere energiforbrug og dermed lavere vækst for fiskene. I de kunstige vandløb med ensartede forhold svømmede fiskene en smule mindre ved reduceret vandføring, mens ørrederne med de gode fysiske forhold svømmede lige langt ved begge vandføringer (Figur 4). Visuelle observationer af fiskene under reduceret vandføring peger på, at ørrederne, der havde dårlige fysiske forhold, i denne periode primært opholdt sig i nogle få områder med en smule større vanddybde end i resten af vandløbet. Forholdene i resten af vandløbet var ved reduceret vandføring muligvis blevet så dårligt, at ørrederne ikke længere afsøgte det for egnede standpladser.

Dårlige forhold og reduceret vandføring giver stressede fisk Resultaterne fra mikrochippene blev suppleret med visuelle observationer af ørrederne, da vi der

30%

Lav vandføring

25%

20%

15%

10%

0% Varieret vandløb

Ensartet vandløb

F igur 5 // Ørreder nes gennemsnitlige ak tivitetsniveau i vandlø b med varierede og ensar tede bundfor hold ved høj og lav vandføring. Det gennemsnitlige ak tivitetsniveau er udregnet som den andel af de samlede obser vationer (á 10 minut ters varighed), hvor ørrederne er bestemt til at have ak tiv adfærd.

ved kunne undersøge, om der var forskel i typer af adfærd mellem fiskene i de to typer vandløb. Fiskene i vandløbene med ensartede forhold udviste en signifikant højere grad af aktiv adfærd (svømmende, fødesøgende eller anden adfærd) end fiskene i vandløbene med varierede forhold (Figur 5). Endvidere var den aktive adfærd i vandløbene med ensartede fysiske forhold højest ved reduceret vandføring. Disse resultater viser, ligesom resultaterne for hvor langt ørrederne svømmede, at ørrederne, der havde ensartede fysiske forhold, var mere stressede end ørrederne, der havde varierede fysiske forhold. Kombinationen af en nedsat svømmelængde og en stigning i aktiv adfærd for ørrederne i de ensartede vandløb under reduceret vandføring er særligt interessant. Ørrederne var tydeligvis pressede, de stod tættere sammen og var mere urolige, alt sammen observationer, der antyder, at ørrederne var stressede. Ørrederne i vandløb med dårlige fysiske forhold havde også tendens til en mere aggressiv adfærd end artsfællerne i TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

019

vandløb med gode fysiske forhold. Ørreder er normalt meget territorielle, og hvis de har oprettet et territorium, vil de forsøge at jage enhver, der trænger ind på deres område, væk. Den længere svømmelængde samt en tendens til et højere aggressivitetsniveau, som ørrederne med ensartede fysiske forhold udviste, indikerer, at disse ørreder var mere stressede end ørrederne med de varierede fysiske forhold. Dette betyder, at der er mindre energi til rådighed til vækst. Dermed er ørrederne længere om at nå en størrelse, hvor de kan smoltificere eller blive kønsmodne som bækørred og vil derfor være udsat for en højere dødelighed end større artsfæller. Ydermere er mindre fisk generelt mere udsatte for prædation end større fisk, så nedsat vækst og stress kan derfor have fatale konsekvenser for ørrederne.

Variation skal redde vandløbene Grundvandsindvinding reducerer vandføringen i mange danske vandløb. Denne undersøgelse peger på, at ørreder i vandløb med dårlige fysiske forhold er mest påvirkelige overfor en reduktion i vandføring. Ørreder, der havde dårlige fysiske forhold, viste flere tegn på stress, både når vandføringen var normal, og når den blev reduceret end ørreder, der havde gode fysiske forhold. Reduktion i vandføring medførte, at ørrederne i vandløbene med dårlige fysiske forhold blev trængt sammen på mindre områder og opførte sig uroligt. Mangel på større sten og anden fysisk variation i vandløbene med dårlige fysiske forhold betød, at ørrederne søgte de dybeste steder, da dybde til en vis grad fungerer som skjul for ørreder. I vandløb med gode fysiske forhold kompenserede tilstedeværelsen af

Referencer /1/ Hansen & Baatr up - Pedersen, 20 0 6. A new develop ment: S tream resto r ation, kapitel 11 i, Sand -Jensen et al. (red.) Running Waters. /2/ Henriksen & Sonnenbor g, 20 03 (eds). F ersk vandets kredslø b. NO VA 20 03 temar app or t, 230 pp /3/

Sønder gaard,

M.,

K ronvang,

B.,

Pejr up, M., Sand -Jensen, K . (red.), 20 0 6. Vand og vejr om 10 0 år. K limafor andringer og det danske vandmilj ø. Hovedland. 14 4 s.

store sten til en vis grad for den reducerede vandføring, og ørrederne var ikke tvunget til at klumpe sig sammen i de dybeste partier. Denne undersøgelse understreger betydningen af fysisk variation og skjul i vandløb, og at restaurering af de fysiske forhold til en vis grad kan modvirke negative konsekvenser af reduceret vandføring. Undersøgelsen peger desuden på, at der bør nytænkes i forhold til måden, hvorpå tilladelser til vandindvinding gives. Der findes i dag meget begrænset viden om de økologiske konsekvenser af reduceret vandføring i vandløb. Med fremtidens øgede behov for vand og klimamodellernes forudsigelser om ændrede nedbørsforhold er det mere relevant end nogensinde at blive i stand til at sætte grænser for, hvor meget vandføringen kan reduceres, før det får fatale konsekvenser for livet i vandløbene.

Behovet for drikkevand er stor t omkring stor byer ne, og det bevirker i nogle omr åder, at vandlø bene har en meget ringe vandføring om sommeren og i værste fald helt t ørrer ud.

020

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Ørreder i vandlø b med god f ysisk variation er mindre stressede ved lav vandføring end ørreder i vandlø b med ringe f ysisk variation. Foto: K aare M. Eber t.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

021

Vester Nebel Å genopstår Da vandet i Vester Nebel Å i sommeren 2008 blev ledt udenom Ferup Sø og dermed Har teværket var det kulminationen på mange års målrettet arbejde med at skabe fri passage i Vester Nebel Å. Med projektet blev der skabt passage til mere end 40 km højt målsatte vandløb, og optrækkende havørreder har øjeblikkeligt taget de ”nye” vandløb i brug. Der kan således konstateres en 5 -10 - dobling af ørredbestanden i vandløbene opstrøms det nye str yg. Pro jektet er blot ét blandt mange, der skal forbedre natur- og miljøforhold i hele oplandet til Kolding Inder fjord. Tekst : : Hans- Mar tin Olsen, biolog, Kolding Kommune.

Vandet slipp es fri i de nye sly ngninger. Foto: Kaare M. Eber t

022

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Vester Nebel Å er det største tilløb til Kolding Å og gennemstrømmer både Kolding og Vejle Kommuner. Vandløbssystemets placering fremgår af figur 1. Vandløbene i Kolding Å’s vandsystem er karakteriseret ved, at de generelt har et godt fald, og at de overvejende er uregulerede. Derfor er der gode fysiske forhold, og der er en rig forekomst af grusog stenbund, der kan fungere som gode levesteder for fisk og smådyr samt som velegnet gydesubstrat for ørreder.

Før

Etablering af Har teværket Opstemningen af Vester Nebel Å og Almind Å ved Ferup Sø blev etableret i 1918-1920 for at skaffe vand til elproduktion på Harteværket nær Kolding By. Det var et omfattende arbejde for de 350 børster (arbejdere), men resultatet var et vandkraftværk med 26 meters fald til turbinerne – det største i Danmark. Vandkraftværket stod i de første år for op mod halvdelen af den nødvendige strømforsyning til Kolding By og oplandet. Med tiden er betydningen af strømproduktionen imidlertid faldet, og umiddelbart før omlægningen af Vester Nebel Å ved Ferup Sø udgjorde strømproduktionen på værket, hvad der svarer til strømforbruget i 450-500 husstande. Det er ikke mere end en moderne vindmølle kan producere. Etableringen af Harteværket medførte, at fisk og smådyr ikke længere kunne trække op i Vester Nebel Å og Almind Å, og muligheden for nedstrøms passage gennem systemerne var ligeledes i praksis afskåret. Dermed blev Vester Nebel Å og Almind Å til isolerede enheder uden forbindelse til den øvrige del af åsystemet.

Ef ter

F igur // 1 Ø verst er vist, hvad der var tilgængelig t før, der blev fri passage for bi Har teværket. Nederst er vist, hvad der er tilgænge lig t ef ter passagen. De utilgængelige oplande er vist med gult.

Etablering af lille str yg

Ar bejdet med et ablering af Har teværket og de tilhørende vandsystemer blev udfør t af 350 børster. Foto: Kolding S t adsarkiv.

Vejle Amt indså tidligt, at den manglende adgang til Vester Nebel Å og Kolding Å ikke var foreneligt med de miljømål, der var opstillet for vandløbene i regionplanen. Amtet indledte derfor en dialog med Harteværket, og det førte i 1993 til, at der blev etableret et lille stryg fra Ferup Sø til Vester Nebel Å. Stryget fik tildelt en fast vandmængde på 150 TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

023

Film om Vester Nebel Å D er er lavet en f ilm om projek tet ved F e r up Sø. F ilmen er tilgængelig på inter nettet og kan ses her: w w w.kolding.dk /da t a/0 05 8657.asp?sid =19732&uid = 47957

Smolten trækker typisk overfladenært og er mindre mobil, hvorfor den er et let bytte for eksempelvis gedde, sandart og skarv. På baggrund af disse fakta er det let at forstå, hvorfor det lille stryg aldrig blev nogen succes. Etableringen af stryget ændrede således ikke på ørredbestandens størrelse i Kolding Å-systemet.

På vej mod bedre faunapassage l/s. I forhold til tidligere, hvor der ingen adgang var til systemerne, var stryget naturligvis et fremskridt. Men stryget førte kun en begrænset del af vandføringen i Vester Nebel Å, og så skulle fisk og smådyr stadig igennem Ferup-søerne for at passere opog nedstrøms.

Problemer med faunapassage Der er i Danmark lavet talrige undersøgelser af opog nedtræk af ørreder gennem søer i vandløb. Disse undersøgelser viser, at man godt kan forvente et vist optræk af eksempelvis havørreder på gydevandring. Antallet vil blandt andet afhænge af, hvor stor en del af vandføringen, der løber gennem stryget, og hvordan stryget i øvrigt er konstrueret. Derimod skal man ikke forvente, at nedtrækkende smolt finder ud gennem søerne. Selv mindre søer kan betyde væsentlige forsinkelser i udtrækket, og det er veldokumenteret, at mange smolt når at afsmoltificere, inden de når gennem søen og derved ikke fuldfører udtrækket. Endvidere vil der være problemer med prædation fra fisk og fugle.

F ly foto af Vester Nebel Å udenom Fer up Sø.

024

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Det var selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Både Vejle Amt og Kolding Sportsfiskerforening ønskede en bedre løsning, men det stod hurtigt klart, at det ikke kunne realiseres uden, at der skete afgørende ændringer af driften på Harteværket. Problemet var således ikke at udtænke et projekt. Den første og største udfordring var at finde frem til, hvordan man kunne ændre driften på Harteværket, så Vester Nebel Å fik sin fulde vandføring tilbage. Efter adskillige års forhandlinger med deltagelse af Vejle Amt, Skov- og Naturstyrelsen, Kolding Kommune og Tre-For (ejeren af Harteværket) fandt man frem til, at Harteværket skulle fortsætte i en selvejende fondsdannelse. Fondens opgave er at udvikle Harteværket til et arbejdende museum. Det hidtidige formål med at sikre en rentabel drift på Harteværket, baseret på elproduktion, bortfaldt. Herved blev der åbnet mulighed for at føre hele Vester Nebel Å udenom Ferup Sø. Til gengæld blev det aftalt, at man fortsat har den fulde vandføring fra Almind Å til rådighed til drift af Harteværket. Dermed blev den tilgængelige vandmængde for Harteværket reduceret til ca. 1/3 i forhold til tidligere.

Etablering af ny faunapassage

anlægsarbejderne ca. 4,2 mio. kr. og finansieringen skete med bidrag fra Skov- og Naturstyrelsen, det tidligere Vejle Amt, Kolding Kommune og Kolding Sportsfiskerforening. Efter godt et halvt år blev anlægsarbejderne afsluttet, og en solbeskinnet eftermiddag i juli 2008 blev vandet atter ledt udenom Ferup Sø. Dette blev overværet af flere hundrede mennesker, der var mødt op for at fejre det nye stryg. Skov- og Naturstyrelsen erhvervede før anlægsarbejdet arealerne, hvor stryget er etableret, og der er planer om at gøre området ved det nye stryg til et formidlingsmæssigt knudepunkt i Kolding Ådal. Der er således ved at blive etableret nye stier, shelter og bålplads, og Kolding Kommune vil i 2010 gøre fiskeriet i Ferup Sø frit for alle.

I november 2007 blev det første spadestik til et omfattende anlægsarbejde taget. Der blev etableret et godt 1000 meter langt nyt forløb af Vester Nebel Å vest og sydvest om Ferup Sø. Det består af 325 meter stryg opstrøms den tidligere Troldhedebane og 660 meter grusog stenstryg nedstrøms den tidligere Troldhedebane. Stryget er ført under den tidligere Troldhedebane i en 30 meter lang stålrørstunnel. Projektet er udformet, så det sikrer fri faunapassage, samtidig med at de kulturhistoriske interesser bevares. Stryget er etableret med skiftevis stenstrækninger med 10 ‰ fald og grusstrækninger med 3-4 ‰ fald. Langs den vestlige kant af Ferup Sø er der etableret en 40 meter lang overfaldskant, der fremtidigt skal sikre vandstanden i søen. Hvis man af en eller anden grund en gang i fremtiden skulle opgive fortsat drift af Harteværket er kanten indrettet således, at der meget simpelt kan skabes passage op til Almind Å. Der blev i forbindelse med projektet flyttet rundt på 35.000 m³ jord og anvendt mere end 2.500 m³ sten- og grusmaterialer til stryget. Alt i alt kostede

Projektet er lykkedes I vinteren 2008-09 travede en lokal ildsjæl de mere end 40 kilometer vandløb igennem, der ligger opstrøms Ferup Sø. Han gennemgik vandløbene systematisk og registrerede alle gydegravninger, der havde fundet sted samme vinter. Optællingen viste, at der var foretaget 386 gydegravninger, Ændring, yngeltæthed (%)

St. nr.

Yngel 2008 (antal /100 m²)

Yngel 2009 (antal /100 m²)

I omløbs-stryg

Ikke etableret

”

614

”

1633

”

617

”

873

”

176

3520

”

194

843

”

825

165

423

”

144

”

400

”

187

”

760

203

226

”

101

297

”

Jordrup Skovbæk

Tilløb til Vester Nebel Å

249

859

Tilløb til Vester Nebel Å

66a

178

659

Vandløb Vester Nebel Å, hovedløb

Borlev Bæk

Bølling Bæk

Tilløb, Bølling Bæk

Tabel 1 // O versig t over tætheder af ørredy ngel i vandlø bene opstrøms Fer up Sø før og ef ter et ablering af faunapassagen. Vandlø bet Jordr up Skov bæk var udt ørret i sommeren 20 09.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

025

Det nye str yg ved Hvilested Dambr ug i Vester Nebel Å .

som på baggrund af gydegravningernes størrelse vurderedes at være lavet af havørreder. Det skønnes på den baggrund, at mere end 300 havørreder har været oppe for at gyde på de hidtil utilgængelige strækninger allerede den første vinter efter faunapassagens etablering /1/. Kolding og Vejle Kommuner har på baggrund af disse resultater foretaget elfiskeri på en række lokaliteter i vandløbene opstrøms Ferup Sø. Undersøgelserne er foretaget i efteråret 2009. Loka026

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

liteterne er de samme som blev undersøgt af DTU Aqua i 2008 i forbindelse med revision af udsætningsplanen for Kolding Å’s vandsystem. Af tabel 1 fremgår, at der generelt er sket en markant forøgelse af tæthederne af ørredyngel i forhold til tidligere. Den gennemsnitlige forøgelse er således ca. 850 %. Denne forøgelse er en direkte effekt af en succesfuld gydning for de optrækkende havørreder og svarer meget godt til den effekt, man tidligere har set ved lignende tiltag.

Flere projekter i Vester Nebel Å I Vester Nebel Å, nedstrøms Ferup Sø, findes to dambrug, Pælebro Dambrug og Hvilested Dambrug. Kolding Kommune er i samarbejde med ejeren af Pælebro Dambrug i færd med at finde en løsning, hvor dambrugsdriften stoppes og opstemningen fjernes. Arbejdet med fjernelsen af det hidtidige dambrug forventes iværksat i november 2009. På Hvilested Dambrug er der netop etableret et stryg til afløsning af det tidligere stemmeværk. Vandindtaget er optimeret, så strømmen nu løber langs vandindtaget i stedet for direkte imod det, og der er reduceret på den vandmængde, der indtages til dambruget. Det skulle gerne medføre væsentlig bedre muligheder for opog nedstrøms passage ved Hvilested Dambrug. Samlet set må det forventes, at projekterne ved dambrugene vil betyde endnu flere optrækkende havørreder i systemet og ikke mindst bedre muligheder for nedtrækkende smolt.

Del af en helhed Projektet ved Ferup Sø er ét af mange projekter i oplandet til Kolding Inderfjord. Kolding Kommune arbejder således med en helhedsplan for Kolding Ådal, hvor der arbejdes med helhedsløsninger for både overfladevand, grundvand og natur (se boks 1). Helhedsplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem kommunen, Skov- og Naturstyrelsen, den lokale landboforening og øvrige interessenter via Kolding Grønne Råd. At det ikke bare er tom tale ses af, at der indtil videre er igangsat og gennemført projekter for omkring 30 mio. kr. (se boks 2), hvoraf langt den største del er eksternt finansieret. Således er der som led i den Særlige Vand- og Natur Indsats (miljømilliarden) bevilget 17,5 mio. kr. fra Skov- og Naturstyrelsen til Kolding Ådalsprojektet. Gennemførelsen af disse delprojekter sker ved, at Kolding Kommune som konsulent for Skov- og Naturstyrelsen forestår gennemførelsen af projekterne og dialogen med lodsejerne. Arbejdsformen har vist sig særdeles god. Vi møder lodsejerne med det lokalkendskab, vi har som kommune, og samtidig kommunikerer vi med det lokale statsskovdistrikt, der så forestår kommunikationen med den centrale Skov- og Naturstyrelse. Alle projekter er dialogbaserede. Vi ser således dialogen med lodsejerne som den vigtigste forudsætning for at få gennemført projekter til glæde for alle parter. Men også det tætte samarbejde med interessenterne nævnt ovenfor er vigtigt. Ikke mindst har det været vigtigt med et tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, da de som ovenfor nævnt står for en stor del af finansieringen. Kolding Kommune har på baggrund af de gode erfaringer fra helhedsplanen for Kolding Ådal påbegyndt arbejdet med at få beskrevet en tilsvarende helhedsplan for oplandet til Hejls Nor.

Boks 1 // oplevel ser og fordybel se i Kolding Ådal Kolding Ådal og inder f jord er et stor t net værk af vand og natur med mulighed for oplevelser og ford y belse. I Kolding Ådal projek tet ar bejdes der for at... • F or bedre naturen ved natur genopretning • Øge for midlingen af natur, miljø og kul tur • F or bedre muligheder ne for naturople velser, adgang og sundhed • G ennem lokal for ankring og medejerskab skabe forst åelse for besk y t telse af natur og milj ø samt underst ø t te hen sig tsmæssig adfærd • Sammentænke forskellige

besk y t tel -

ses - og beny t telsesinteresser inden for over f ladevand, gr und vand, natur og fri luf tsliv. Du kan læse meget mere om Kolding Ådal projek tet på w w w.koldingaadal.dk

Boks 2 // projekter i Kolding Ådal • Bevilling fr a milj ømilliarden til Kolding Ådal projek tet · Kolding Å med vådomr åder og Vester · Nebel Å , her under passage ved dam br ug – 6,5 mio. kr. · Åkær Å med vådomr åder – 10 mio. kr. · Borgerinddragelse og formidling – 1 mio. kr. • Omlægning Vester Nebel Å , inkl. area ler hver velser – 8,3 mio. kr. • Bj ør neklo - indsats og naturpleje Kolding Ådal – c a. 50 0.0 0 0 kr. pr. år i 20 08 og 20 09 • Seest Mølleå faunapassage – 370.000 kr. • Dalby Mølle faunapassage – 2,6 mio. kr. • A nsæt telse af natur vejleder for Kolding Ådal og Har teværket • ”Å ben Ådal” – græsningsprojek t langs Vester Nebel Å og Tr uds Å – 1,13 mio. kr

Referen cer /1/ S tor gård, K ., og Kolding Kommune, 20 09: Undersøgelse af havør redop gangen i Vester Nebel Å i vinteren 20 08 -20 09 ef ter et ableringen af det store omlø bsstr yg ved F er up Sø. 27 sider. Rapp or ten kan downloades på

w w w.kolding.dk /dat a/0 0 624 07.

asp?sid =19732&uid = 47957

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

027

Borgerne vil betale for god natur Tekst : :

Er der økonomisk opbakning til de mange genopretningsprojekter blandt den

Jacob Ladenburg,

almene borger, eller er vandløbsgenopretning kun for lystfiskere? Heldigvis

ph.d., Senior forsker, AKF, Anvendt

for vores vandløb og fiskene viser resultaterne fra to værdisætningsundersø -

Kommunal Forsk-

gelser, at den almene borger, som ikke fisker, er villig til at betale for at få

ning. Foto: Kaare M. Eber t

genoprettet både bynære såvel som mindre bynære vandløb. Resultaterne viser også, at betalingsviljen for eksempelvis genetableringen af bynære vand løb kan være betinget af, at vandløbene får et helt naturligt forløb. Borgerne

Foto: Kaare M. Eber t

vil således ikke betale for at få en kanaliseret å med flisekanter.

028

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Set med en lystfiskers øjne kan det være svært at finde argumenter for, hvorfor de danske søer og vandløb ikke skal restaureres og føres tilbage til en mere naturlig tilstand. Men hvordan ser den almene borger på disse projekter? Hvis han/hun ikke fisker, kan det måske være svært at finde tilsvarende gode argumenter for at investere private såvel som kommunale/statslige midler i at gennemføre genopretningsprojekter – pengene kan jo sagtens bruges på andre tiltag, der vil gavne borgeren… I denne artikel er det hensigten at stille lidt skarpere på, om vandløbsgenopretning kun er for lystfiskere, eller om vandløbsgenopretning også giver den almene borger glæde og i så fald, hvilke og hvor stærke præferencer borgerne har for vandløbsgenopretningen.

Vandløb som et gode Vandløb indgår i dag som et (mere eller mindre) naturligt element i mange bynære, rekreative områder, hvor der færdes forskellige typer brugere. I den forstand er vandløb med til at sætte rammen for de rekreative oplevelser, borgeren har. Men vandløb er også i skarp konkurrence med andre elementer i de rekreative områder, såsom søer, græsarealer, boldbaner, gamle træer, bænke, grillog bålpladser mv. Som nævnt er der jo nok ikke den store tvivl om, hvilken prioritering en lystfisker vil give et fiskbart vandløb eller genopretningen af et vandløb i forhold til de andre rekreative elementer. Men hvad med den generelle borger? Hvilken nytte får han/hun af, at et vandløb bliver genoprettet, når han/hun ikke bruger det til at fiske i? Er vand ikke bare vand?

Overordnet set giver vandløb borgeren nytte, hvis borgeren først og fremmest sætter pris på, at der løber vand igennem den lokale park eller midtby. Det vil sige, at borgeren har en positiv nytte/ glæde af at kunne se og høre vandet og fornemme vandløbets rolle i det omkringliggende landskab. Hvis denne glæde også afhænger af åens fysiske egenskaber og vandets kvalitet, vil borgeren alt andet lige foretrække naturlige, snoede vandløb frem for lige kanaler. Eller sagt med andre ord, så vil borgeren ligesom lystfiskeren have præferencer for, at der bliver genoprettet vandløb. I dag er det for mange vandløb kommunerne, der fører tilsyn, og som derfor har det overordnede ansvar for vandløbenes kvalitet. Ud fra en kommunal planlægningssynsvinkel er det interessante spørgsmål, hvor meget denne nytte er udtrykt i kroner og øre. Kan gevinsterne for borgerne ved eksempelvis at genoprette et vandløb stå mål med de faktiske omkostninger til at gennemføre et vandløbsgenopretningsprojekt? I de to nedenstående afsnit vil to værdisætningsstudier (se boks 1), der har fokus på genopretning af bynære vandløb, blive præsenteret og diskuteret i forhold til værdien af den bynære vandløbsgenopretning.

Frilægning af Lygte Å Lygte Å er et rørlagt vandløb, der har sit forløb igennem det nordvestlige København, så i dag er der ikke mange af de besøgende i Lersøparken, som får gavn af vandløbet, se figur 1. Men, som beskrevet tidligere, er det jo ikke et udtryk for, at det ikke samfundsøkonomisk vil

F igur 1 // Det overordnede vandkredslø b i K ø benhavns Kommune.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

029

kunne være en gevinst at genoprette vandløbet, også selv om man nok ikke vil tillade fiskeri. For at få belyst disse potentielle gevinster gennemførte Fødevareøkonomisk Institut en værdisætningsundersøgelse for Københavns Kommune i året 20052006 /1, 2/. Set i forhold til meget af den vandløbsgenopretning, der i dag gennemføres rundt omkring i landet, og som har indflydelse på åens reproduktionsevne, fokuserer værdisætningsstudiet for Lygte Å interessant nok ikke blot på selve genopretningen (hvorvidt åen skal genetableres eller ej), men også på, hvilke fysiske egenskaber åen skal have. Mere konkret blev respondenterne bedt om at vælge mellem forskellige, fysiske udformninger af åen, varierende i forhold til åens vandmængde, om den

var slynget eller ej, og om der skulle være naturlige græskanter eller flisekanter. I 2005 blev der i alt sendt 1200 spørgeskemaer ud til tilfældigt udvalgte personer med bopæl i bydelene Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Ydre Østerbro. 58 % af modtagerne returnerede spørgeskemaet. Overordnet set viser undersøgelsens resultater, at beboerne vurderer frilægningen af åen som en positiv, rekreativ gevinst, også selv om det ikke ville være tilladt at fiske i åen. Desuden er præferencerne for at få genetableret åen afhængige af åens endelige udformning. Mere konkret viser resulta terne, at de borgere, der har svaret på undersøgelsen, kun er villige til at betale for genetableringen af åen, hvis den har en naturlig fremtoning. Det vil sige, at åen skal have et snoet forløb med græseller stenkanter, og hvor der er vandføring året rundt. Hvis åen ”blot” er et kanaliseret vandløb med flisekanter, og som udtørrer om sommeren, er borgerne i gennemsnit ligeglade med, hvorvidt åen genoprettes eller forbliver rørlagt. Dette er inter essant, da det ret entydigt peger på, at beboerne ikke er interesseret i en kedelig kanal med flisesider gennem Lersøparken. Udtrykt i kroner og øre ville borgerne betale 103 kr. pr. år for at sikre, at der altid løber vand i åen, frem for at den tørrer ud om sommeren. De vil også betale 163 kr. for et snoet forløb frem for lige forløb og 150 kr. for græs- eller stenkanter frem for

Lyst f isker ne værdsæt ter god natur. Men det g ør bor ger ne rent fak tisk også, og de vil tilmed ger ne bet ale ekstr a for at få den. Foto: K laus Balleby.

030

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

betonkanter. Samlet set giver det en gennemsnitlig betalingsvilje på omkring 375 kr. pr. husstand pr. år for en frilægning af Lygte Å med snoet forløb og græs- eller stenkanter og konstant vandføring. Derudover viser undersøgelsens resultater også, at folk, som besøger Lersøparken ofte, har stærkere præferencer for at genetablere Lygte Å i forhold til folk, som besøger parken mindre hyppigt. Disse resultater er vigtige, da de indikerer, at vandløb i hyppigt besøgte bynære rekreative områder alt andet lige vil have en større værdi at genoprette i forhold til tilsvarende vandløb i mindre besøgte områder.

Boks 1 // Værdisætning af mil jøgoder D en rekreative værdi af grønne omr åder kan udledes ved br ug af forskellige værdisætningsmetoder. Kor t for t alt er der ud viklet en række metoder til at sæt te pris på de miljøgoder, som omgiver os, men som man ikke har en markedsbase ret ø konomisk pris på. En af disse me toder er ”valghandlingse ksp erim ent er”. I

”valghandlingseksp erimenter”

bliver

svarp ersoner ne præsenteret for to eller f lere alter nat iv er, der beskriver miljøgo -

Genopretning af Odense Å

det. Hver t alter nativ er kar ak teriseret

Resultaterne fra Lygte Å-undersøgelsen er til dels gengivet i en større værdiundersøgelse af borgernes præferencer for at genoprette Odense Å gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Undersøgelsen blev igangsat 2008 og inkluderede et udsnit af de borgere, som boede inden for 100 km fra Odense Å. Af dem, der valgte at svare, var de 17 % lystfiskere. Det vil sige, at en stor del af respondenterne ikke er fiskere. Det er vigtigt at holde sig for øje, når resultaterne præsenteres nedenfor. I alt fik man svar fra 382 respondenter. Gennemsnitligt viste undersøgelsen, at respondenterne havde de stærkeste præferencer for at forbedre vandkvaliteten i åen i åens nedre del, dvs. i relativ nærhed til Odense by, og at de var villige til at betale mellem ca. 400-800 kr./år. for at få genoprettet åen i de nedre dele af vandløbet, så vandkvaliteten er så god, at den har en naturlig fiskebestand, og man kan svømme og bade i den. Betalingsviljen for de øvre dele af vandløbet er væsentlig mindre. En anden interessant ting ved den undersøgelse er, at man også spurgte til, hvor vigtig det var at have adgang til åen. Det viste sig at være en meget vigtig egenskab ved Odense Å. Respondenterne var således villige til i gennemsnit at ville betale næsten 300 kr./år for at have adgang til åen via et stisystem /3/.

ved et ant al relevante egenskaber for go det, her under en pris. Ud fr a folks valg af alter nativ kan man udlede, hvor meget folk vil bet ale for milj øgodet og dets sp e cif ikke egenskaber, for mere infor mation se Dubgaard og L adenbur g /4/. Valg h and lingseksp erimenter blev br ug t i beg ge studier præsenteret i denne ar tikel.

Referen cer /1/ Nielsen, R.C.F., L adenbur g, J., Olsen S.B. & Dubgaard A ., 20 0 6. Frilæg ning af Lyg te Å – En ø kon om isk værdisætning udfør t ved anvendelse af Choice E xp eriments - metoden. Rap p or t nr. 18 3, F ødev areø konomisk In stitut, den Kongelige Veterinær- og L andbohøjskole. /2/ L adenbur g, J. & Olsen, S.B., 20 07. Hvad

grønne

omr åder

værd?

Vækst, 128(2), 3 4 - 35. /3/ K at aria, M., Hasler, B., Christensen, T., Mar tinsen, L ., Nissen, C., Levin, G., Dubgaard, A ., L adenb ur g, J., Ba -

Vandløb for lystfiskere og borgere

teman, I. & Hime, S., 20 09. S cena -

Er vandløbsgenopretning kun for lystfiskere, eller kan kommunale såvel som nationale politikere finde bredere økonomisk opbakning blandt den almene borger? Indeværende artikel peger i retningen af, at det sidste faktisk er tilfældet. Baseret på resultaterne fra to værdisætningsstudier har den almene borger nytte af at genetablere vandløb eller genoprette eksisterende vand. Studierne viser dog, at denne almene borgergevinst nok må forventes at være størst ved genopretning af vandløb i bynære områder. Samlet set er resultaterne positive for både vandløb og lystfiskere, da de indikerer, at det samfundsøkonomisk vil være en gevinst at genoprette mange af vores vandløb, hvis omkostningerne kan holdes på et relativt lavt niveau.

rio realism and welf are estimates in

Choice E xp eriments evidence from a stud y on implement ation of the Europ ean Water Fr amework Direc tive in D enmark. Pap er presented at the E AERE 17th A nnual Conferen ce, S ession: S t ated Preferences 5, 24 - 27 June 20 09, A msterdam, the Netherlands. /4/ Dubgaard, A . & L adenbur g, J., 20 07. Værdisætning af Miljøgoder. I: A n dersen, P. et al. (red.): Milj ø v urde ring på Økonomisk Vis. DJØF. 32735 4.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

031

Guld i sølvbl anke havørreder og god natur Evalueringen af Havørred Fyn-projektet i 2008 dokumenterer, at projektet årligt skaber min. 38 mio. kr. i omsætning, 28 årsværk og 2-3 mio. skattekroner til kommunerne. Et eventyr fra H. C. Andersens ø? Nej, den er god nok. I ar tiklen ser vi på mulige synergier mellem fisketurisme, vandløbsgenopretning og fiskeudsætninger samt vigtigheden af at dokumentere sine indsatser.

Tekst : : Peter Saabye Simonsen, turisme rådgiver, Saabye, Stendrup & Par tners.

Populært sagt er offentlige bevillinger en følelsesmæssig konkurrence, hvor f.eks. fisk, gydegrus og fisketrapper ofte taber til vuggestuer, skoler og ældrepleje. Hvilken politiker stiller sig op på torvet og siger, at han hellere vil give penge til ørredyngel og gravemaskiner nede i engen end til en børnehaveplads til Susanne og Terkels dreng på fire år eller en plejehjemsplads til Vibekes syge far på 85 år? Vejen til de offentlige kasser går igennem politikernes hjerte og i den konkurrence taber vandløbsgenopretning til sager, som vejer følelsesmæssigt tungere. Dette indså man i Fyns Amt tilbage i starten af 1990’erne og etablerede Havørred Fyn-projektet, som taler både til politikernes hjerte og tegnebog. I dag er Havørred Fyn et verdenskendt brand hos lystfiskere og alene i evalueringen i 2008 interviewede vi 12 forskellige nationaliteter (ud af i alt 52 interviews!), som kom for at fiske på Fyn /1/.

Havørred Fyn-projektet – en introduktion Man har koncentreret sig om at udvikle og markedsføre havørredfiskeriet langs Fyns mere end 1000 km kyst af flere grunde: • Havørreden er en attraktiv fisk at fange, ligesom laksen. • Kysterne har plads til mange lystfiskere. • Man kan fiske året rundt, men fiskeriet er især godt september-november og marts-maj, dvs. udenfor den almindelige turismesæson. • Man kan altid finde en læ-kyst på Fyn, dvs. fiskerne bliver på Fyn. • Naturen er robust langs kysterne og tåler flere fiskere end de sårbare vandløb. • Det er mere effektivt at markedsføre én slags fiskeri (fokus) end flere slags fiskeri. 032

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Havørred Fyn skal være bæredygtigt, dvs. fisketurismen skal være til at leve af og leve med.

Økonomisk bæredygtighed Turismens bæredygtighed Socio-kulturel bæredygtighed

Miljømæssig bæredygtighed

F igur 1 // Bæredyg tig turismeud vikling

Derfor arbejder man med tre hovedindsatsområder: • Opdræt af ørreder, som sikrer fynske ørreder i fynske vandløb. • Udvikling af lystfiskervenlige faciliteter og markedsføring af Fyn overfor fisketurister. • Fjernelse af spærringer i vandløb, etablering af fiskepassager og re-etablering af vandløb. Havørreder er attraktive fisk at fange for lystfiskere fra det meste af verden, men lystfiskerne kommer kun (igen), hvis der er noget at fange. Et vigtigt led i projektet er derfor at sætte fisk ud i vandløbene, som kan vokse og trække ud i havet for at æde og måske blive fanget af fisketurister eller lokale lystfiskere. På sigt skal havørredbestanden kunne overleve uden fiskeudsætninger.

F y nsk sk ønhed værdsæt tes af de mange f isketurister som besøger F y n. Foto: Terkel Christensen.

Næste led i projektet er at gøre vandløbene sunde, så havørrederne kan gyde i dem og derved sikre fiskestammens egen overlevelse. Mange vandløb har spærringer, f.eks. opstemninger ved gamle vandmøller og rør, som ørrederne ikke kan komme forbi, når de skal i havet eller tilbage til gydepladserne. De skal fjernes, og den indsats har Havørred Fyn haft særlig fokus på.

Projekter som disse koster penge. Ved at udvikle fiskeriet og markedsføre det overfor lystfiskere tiltrækker Havørred Fyn turister, der lægger penge hos bl.a. feriehusudlejere, købmænd, fiskegrejsforhandlere. Endvidere betaler turismevirksomheder og medarbejdere skat, som kommunerne kan investere i projekter. Dette giver en cirkel med tre indsatser, som forstærker hinanden.

Fynske fisk i fynske vande (udsætninger)

Erhvervs- og turistfremme

Miljø- og vandløbsforbedringer

Det bet aler sig at rest aurere vandlø b. Her er det Tange Å på F y n. Foto: Terkel Christensen.

F igur 2 // Havørred F y n st år på tre ben.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

033

Nøgletal på turismen Havørred Fyn blev evalueret i 1998 /2/ og igen i 2008, hvor de turismemæssige effekter er belyst i tre rapporter /3/: • Interviewundersøgelse med havørredfiskende turister langs de fynske kyster. • Interviews med interessenter, bl.a. borgmestre, campingpladser, fiskeguider. • Regional-økonomiske analyse. På www.seatrout.dk kan du finde rapporterne. Her gengiver vi hovedresultaterne og de kolde tal, som din kommunalbestyrelse gerne vil se. De 10 fynske kommuner bidrager årligt med ca. 3,5 mio.kr. til markedsføring, fiskeudsætning og vandløbsgenopretning, heraf udgør markedsføringsbidraget til Havørred Fyn 0,5 mio. kr. Havørredfiskernes samlede antal overnatninger

Min. 64.400

Fisketuristens gennemsnitlige forbrug på ferien

4.790 kr.

Forbrug pr. fisketurist pr. dag

597 kr.

Samlet omsætning (overnattende turister)

2-3 mio. kr.

Statens skatte- og afgiftsindtægt

6-7 mio. kr. 28,3 årsværk *

Tabel 1 // Nøgletal på Havørred Fyn 20 08. Erhver vsmæssige ef fek ter. (* Den samlede beskæftigelseseffekt er optalt som årsværk. Et fuldtidsjob = et årsværk. To halvdagsjob = et årsværk. I praksis betyder det, at antallet af beskæftigede er langt større end antallet af årsværk).

Tabellen viser at; • Kommunernes årlige markedsføringsinvestering på 0,5 mio. er en fornuftig forretning, da kommunerne får 2-3 mio. kr. igen fra fisketuristerne. • En havørredfiskende turist bruger 597 kr. pr. døgn i gennemsnit. Til sammenligning bruger en gennemsnitlig turist i Danmark ca. 400 kr. pr. dag /4/. Det skyldes, at hver havørredfiskende turist bruger 209 kr. pr. døgn alene på selve fiskeriet, især fiskegrej.

Bosætnings politik

Landdistrikts udvikling

Nøgletal på vandløbsindsatsen

»På Fyn fisker vi på en bæredygtig bestand. Det betyder meget for tyskere, at økologien er i orden.«

Min. 38 mio. kr.

Kommunernes skatteindtægt

Beskæftigelseseffekt

Mange ved desuden ikke, at turismesektoren, især hoteller, er den mest arbejdsintensive sektor, dvs. en mio. kr. i turismesektoren skaber flere jobs end en mio. kr. i andre sektorer. Ved din borgmester det? Udover effekterne, nævnt i tabellen, bør det også fremhæves, at fisketurismeprojektet stimulerer kommunernes bosætningspolitik, jobskabelse i landdistrikterne og off-season turisme /5/. Det er værd at nævne, at effektmåling i sig selv ikke er svært. Det svære er at overbevise politikerne om, at dine tal er indsamlet og bearbejdet habilt og troværdigt. Overvej derfor om du er den rette til at lave analysen, eller om f.eks. universitetet eller en rådgiver er det rigtige valg.

Citat af redaktør på tysk fiskemagasin

Fyn har en sund fiskebestand og fortæller det til fisketuristerne, som går op i at vide noget om den natur, de bevæger sig i. Alle, der arbejder med fisketurisme, bør derfor nøgternt fortælle om indsatserne i forhold til fiskeudsætninger, naturgenopretning osv. På Fyn var der oprindeligt 219 spærringer i de tidligere amtsvandløb og ca. 1000 potentielle spærringer i de mindre vandløb. Status på indsatsen fremgår af tabel 2. /7/ På 10 år er der brugt ca. 40 mio. kr. på at fjerne 53 spærringer, hvortil kommer 135 spærringer, der blev fjernet fra 1990 til 1998. Mange store spærringer er fjernet, især i Odense Å. Samlet har Havørred Fyn projektet investeret ca. 8 mio. kr. og kommunerne ca. 10 mio. kr. Lidt forenklet er disse 18 mio. kr. finansieret via skatteindtægter, som kommunerne har fra turismeerhvervets indtægter fra fisketurister. Det regnestykke er interessant for alle politikere.

Off season

Det handler også om natur. Foto: Terkel Chri F igur 3 // Ø vrige ef fek ter af f isketurismen

034

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

stensen

Periode

Antal spærringer fjernet i tidl. amtsvandløb

Økonomi

1990-1998

135

1999-2006

22 mio. kr. Fyns Amt 13,2 mio. kr. Havørred Fyn 6 mio. kr. Andre 2,8 mio. kr.

2007-2008

2,5 mio. kr. Havørred Fyn 1,5 mio. kr. Kommunerne 0,7 mio. kr.

2007-2008

1 Munkemose, Odense

I alt

189

Donorer ?

15 mio. kr. Skov & naturstyrelsen 7 mio. kr. Odense Kommune 7 mio. kr. Havørred Fyn 300.000 kr. Fyns Fiske Fond 32.000 kr. Sv SaabyeKomiteen 20.000 39,5 mio. kr

Tabel 2 // F jer nelse af spærringer i f y nske vandlø b.

Perspektivering og anbefalinger Havørred Fyn er unikt i Danmark og udlandet. I udlandet arbejdes der målrettet på fisketurisme kombineret med naturgenoprettelse, f.eks. i Skotland, Canada, Sverige, hvor man ligeledes arbejder på at dokumentere effekten af det, man gør /8/. Der kan du også hente inspiration. Arbejdet betyder dog også, at konkurrencen forøges om turisternes gunst. Inden du går i gang med at udvikle fisketurismen, er der nogle ting du bør overveje: • Hvordan sikrer du en bundsolid politisk opbakning, gerne tværkommunalt. • Hvordan sikrer du, at de lokale lystfiskere og borgere bakker din idé op. • Hvordan får du turismeerhvervet, detailhandlen og andre kommercielle interessenter til at engagere sig.

• Tåler dine fiskebestande et hårdere fisketryk end det tryk, bestandene er udsat for nu. • Tænk i værdiskabelse: Hvem får noget ud af det vi laver, og hvordan, hvornår sker det. • Hav fokus på seriøs dokumentation og effektberegning; Hvor meget kommer der ud af det, du laver. • Kommuniker nytteværdien og effekterne af projektet på en interessant og forståelig måde. • Tal med fagfolk, som har prøvet det før. Når det er sagt, så er der stadig værdier og effekter vi ikke kender, som med fordel kan afdækkes i dit projekt, bl.a. jobskabelses-effekt ved vandløbsgenopretning. De værdier kan også være vigtige, hvis man vil vinde konkurrencen om politikernes penge. God fornøjelse!

Referencer

/6/ Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred F y n

/1/ Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havør red F y n

1999 -20 08. Bilagsr appor t W P 2. Lyst f isker turi -

ster ne tilfredshed med Havørred F y n. Havørred

ster ne tilfredshed med Havør red F y n. Havør red

F y n, 20 08. /7/ Bangsgaard, L: Havør red F y n. Vandlø bsrest aure -

F y n, 20 08.

ring – st atus for indsatsen i p erioden 1999 -20 08.

/2/ Jepp esen, T., A ndersen, B.: Evaluering af Havør re -

Havør red F y n, 20 09.

deldor ado F y ns A mt 199 0 -1998. D en F y nske F ond

/8/ Norling, I.: Sp or tsf iskets bet ydelse og sam for Er hver vsøkonomisk Forskning på F y n, 1998. /3/ Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred Fyn hällsny t te, Sahlgrenska universitetssjukhuset, 1999 -20 08. Bilagsrappor t W P1. Interessenternes G ötebor g 20 03. tilfredshed med Havørred Fyn. Havørred Fyn, 20 08.

Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havør red F y n

ational f isheries in the Nordic countries. Tema -

1999 -20 08. Bilagsr appor t W P 2. Lyst f isker turi ster ne tilfredshed med Havør red F y n. Havør red

Toivonen, A - L . m.f l.: Economic value of recre nord F isheries, 20 0 0:604.

Fr anzén, F.: Fritidsf iskets sociala och ekonomiska

F y n, 20 08.

värden. Vad bet yder torskens nedgång för Västk y -

Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havør red F y n

stens fritidsf iskare. F ör G öte Bor gströms fond for

1999 -20 08. Bilagsr appor t W P3. Nøglet alsanaly se. D e over nat tende havør redf iskeres ø konomi -

f iskeriforskning, 20 07. European Anglers Alliance: Social and Economic

ske og beskæf tigelsesmæssige bet ydning for F y n

Value of Recreational F ishing. Nor thern and Cen -

20 08. Havør red F y n, 20 08.

tr al Europe. European Anglers Alliance, 20 01.

/4/ VisitD enmark: Turismens økonomiske bet ydning

Saabye Simonsen, P.: Værd at Vide om f isketuris -

for Danmar k 20 0 6. VisitD enmark, 20 09. /5/ Hjalager, A: Sea Trout Funen. Case study of the NICe

me i Danmark. Danmarks Turistr åd, 1999.

study on Innovation Systems in Tourism. 20 07.

Saabye Simonsen, P: Ak tiv ferie alliancen. Desk re search. Danmarks Turistr åd, 20 02.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

035

Genslyngning kontra ophør af vedligeholdelse Genslyngning af vandløb har gennem de seneste 25 år været brugt som virke middel til at skabe bedre f ysiske forhold og dermed bedre levevilkår for fisk i vandløbene. Genslyngning er uden tvivl en effektiv metode til at genskabe vandløbets naturlige forløb, men det er også meget dyr t. Det er der for urealistisk, at samtlige kanaliserede vandløb, der trænger til forbedringer, kan genslynges. I denne ar tikel sammenlignes genslyngning med ophør af ved ligehold igennem forekomsten og kvaliteten af levesteder for ørreder i den sønderjyske Gelså.

Til venstre ses den gensly ngede (ak tiv t rest aurerede) strækning af G els Å ved Bev tof t i maj 20 08. Til højre den kanaliserede strækning uden vedligehold (passiv t rest aurerede) opstrøms Bev tof t i maj 20 08. Tekst : : Esben Astrup Kristen sen og Hans Thodsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Århus Universitet

036

Der er næppe megen tvivl om, at de fysiske forhold i tusindvis af kilometer danske vandløb trænger til forbedringer, hvilket dette temanummer fint bekræfter. Det seneste århundredes massive påvirkninger af vandløbene gennem kanalisering, opgravninger og hårdhændet vedligeholdelse har efterladt forringede levevilkår for flora og fauna. Forbedringer i vandløbenes fysiske forhold og samspillet med ådale eller randzoner er derfor afgørende for, om målsætningerne i de kommende Vand- og Naturplaner kan opfyldes. Men hvordan sikrer vi os, at vi benytter de mest velegnede restaureringsmetoder og dermed får mest miljø for pengene? Genslyngninger er ofte brugt og er uden tvivl en effektiv metode til at bringe vandløbet tilbage til en oprindelig planform og skabe mere sammen-

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

hæng mellem vandløb og de omkringliggende arealer, men det er også meget dyrt. Genslyngning af samtlige kanaliserede vandløbsstrækninger i Danmark er derfor urealistisk. Ophør af vedligehold er et meget billigere alternativ til genslyngning, ja faktisk tjener man penge ved ikke at vedligeholde (Tabel 1). Men får man også forbedret levevilkårene for fiskene i vandløbene? Vandløbsrestaurering er ikke et nyt fænomen i Danmark. Lige siden den ”nye” vandløbslov blev vedtaget i 1982 og åbnede muligheden for restaureringer, er der udført tusindvis af små og store projekter i danske vandløb. På trods af dette, er der kun i begrænset omfang udført opfølgninger og vurderinger af, om de enkelte restaureringer har opfyldt deres formål. Ofte er det nødvendigt at monitere

effekterne i en lang årrække efter restaureringen, før man kan konkludere, om det har været en succes, da både de fysiske forhold og plante- og dyreliv tager tid om at tilpasse sig de nye forhold /1/. Dette gør sig særligt gældende, hvis man benytter passive restaureringsmetoder uden brug af gravemaskiner, hvor vandløbet ved egen kraft forbedrer de fysiske forhold. Der findes dog få eksempler på langvarig effektmonitering, og disse datasæt er meget værdifulde, og resultaterne herfra kan bruges til at øge vores viden omkring restaureringsprojekter og til at sammenligne forskellige restaureringstyper. I denne artikel udnytter vi et sådant unikt datasæt fra Gelsåen i Sønderjylland til en sammenligning af de fysiske forhold og ørredbestand på en aktiv restaureret strækning (genslyngning) og en passiv restaureret strækning (ophør af vedligehold).

Kanal kontra slyngninger i Gelså Gelså, der er en del af Ribe Å systemet, blev i 1952 kanaliseret ved landsbyen Bevtoft. Der var brug for bedre afvanding af de ånære arealer, så de kunne indgå i en effektiv landbrugsproduktion. Der varede dog ikke mere end cirka 35 år, før behovet for landbrugsjord havde ændret sig, og i 1989 var der ikke meget, der forhindrede en genslyngning af omkring 1300 meter af åen ved Bevtoft. Genslyngningen var en af de første i Danmark og havde overordnet to formål: Et rekreativt sigte drevet af et ønske om en smuk og slynget ådal samt et miljømæssigt sigte, hvor forbedringer i levevilkårene for flora og fauna var centralt /2/. I forhold til det sidste formål var der nemlig på dette tidspunkt ikke overensstemmelse mellem åens målsætning og den faktiske tilstand, altså meget lig den problemstilling vi står overfor mange andre steder i dagens Danmark. Projektet kostede 1.5 millioner kr. (i 1989) og de 1300 meter kanaliserede vandløb blev til cirka 1800 meter slynget vandløb. I forbindelse med genslyngningen blev der udlagt en del gydegrus (Tabel 2 og Figur 1). Et år efter genslyngningen ved Bevtoft besluttede vandløbsmyndighederne at ophøre med vedligehold i åen. Ikke kun på den genslyngede strækning men hele åen og dermed også på stadig kanaliserede strækninger af åen. Der ligger en sådan strækning lige opstrøms for Bevtoft, så beslutningen om at ophøre al vedligehold betød, at det var muligt at sammenligne de to typer af restaureringer: Den aktive (genslyngning) med den passive (ophør af vedligehold). Den kanaliserede strækning ligger umiddelbart opstrøms den genslyngede strækning hvilket gør sammenligningen let, da der ikke er forskelle i de klimatiske forhold, vandføring, geologi osv.

Monitering over 19 år Restaureringen ved Bevtoft er unik, da der er foretaget monitering gennem en 19 år lang periode.

Type

Pris

Genslyngning af små vandløb

125.000-250.000 kr./km.

Genslyngning af mellemstore vandløb

250.000-500.000 kr./km.

Genslyngning af store vandløb

500.000-1.000.000 kr./km.

Ophør af vedligehold (passiv restaurering)

Der spares ca. 10.000 kr./km. per år

Tabel 1 // G ennemsnitlige priser for gensly ngning af forskellige t y p er af vandlø b samt pris for vedligehold (grødeskæring). Priser ne er kun for selve anlægsar bejdet og inkluderer ikke udgif ter til k ø b af arealer, projek tering o.a.

Før genslyngningen

Efter genslyngningen

Længde (m)

1340

1800

Hældning (‰)

0,65

0,8

Vandløbsbredde (m)

9-12

6-8

Bundbredde (m)

5-6,5

1,7-5,5

Antal mæanderbuer

Antal gydebanker

Få

18 (3500 m2)

Tabel 2 // F ysiske dat a fr a før og ef ter gensly ngningen af G elsåen ved Bev tof t.

F igur 1 // Kor t der viser det oprindelige forlø b, det kanaliserede forlø b og det gensly ngede forlø b af G elsåen ved Bev tof t.

Før genslyngningen blev der indsamlet fisk og smådyr. Fiskene blev indsamlet ved at tælle samtlige fisk, der var tilbage i det afsnørede kanaliserede åløb, inden de blev dækket til. Efter genslyngningen er der blevet indsamlet fysiske og biologiske data i 1990, 1991, 1993, 1995, 1997 og 2008. Det samme indsamlingsdesign er blevet brugt i alle årene, og der er indsamlet data fra fem faste stationer på den genslyngede (aktive restaurering) og fra to faste stationer på den kanaliserede uden vedligeTEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

037

F igur 2 // Placering af stationer (gule markeringer) på den ak tiv t restaurerede og den passiv t restaurerede strækning.

hold (passive restaurering, Figur 2). Der er primært blevet udført el-befiskninger om foråret (april-maj) så fiskedata indeholder ikke oplysninger om ørredyngel, men kun ørreder ældre end 1 år.

Passiv restaurering et godt alternativ Der er ingen tvivl om, at genslyngningen ved Bevtoft har opfyldt det ene af de opstillede formål. Den genslyngede å er blevet et attraktivt udflugtsmål og beboerne i byen er meget tilfredse. Men har miljøet

20 18 Før restaureringen

Antal ørreder/100 kvadratmeter

Aktiv 14

Passiv

12 10 8 6 4 2 0 1989

1990

1991

1997

2008

F igur 3 // For årstætheder af ørreder på den ak tiv t rest aurerede og den passiv t rest aurerede strækning af G elsåen ved Bev tof t samt på den kanaliserede strækning før gensly ngning.

038

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

i åen fået det bedre? Ørrederne i Gelsåen var hurtige til at genetablere sig på den genslyngede strækning efter den store forstyrrelse, som gravemaskinerne skabte (Figur 3). Der var dog stadig flest ørreder før genslyngningen, men dette skyldes formodentligt, at indsamlingen før restaureringen var en total indsamling af alle fisk og ikke en beregning ud fra el-befiskninger. Generelt var tætheden af ørreder meget ens på den aktivt og den passivt restaurerede strækning med en lille overvægt til den passive side (Figur 3). Der er altså ikke noget der tyder på, at genslyngningen har betydet flere ørreder end ophør af vedligehold, nærmest tværtimod. Ét er, hvor mange ørreder der findes på en vandløbsstrækning, noget andet er, hvor god kvaliteten af levestederne er. Antallet af ørreder er bestemt af mange faktorer, og bl.a. lystfiskeri og andre former for fjernelse af fisk påvirker tætheden. En vurdering af levestedernes kvalitet er derfor en brugbar måde at opgøre en vandløbsstræknings potentiale som ørredvand og kan gøres vha. en såkaldt habitatmodel (Se Boks 1 for forklaring). Opstilling af en habitatmodel for de to vandløbsstrækninger i Gelsåen gav et klart billede af bedre habitatforhold for ørreder ældre end 1 år på den passivt restaurerede strækning (Figur 4). Der er simpelthen flere gode levesteder for ørreder af denne aldersgruppe på denne strækning, primært pga. flere vandplanter og dermed mere skjul for ørrederne. Sammen

80 70

Aktiv Passiv

50 40 30 20 10 0 Meget lav

Lav

Medium

Høj

Meget høj

F igur 4 // G ennemsnitlig forekomst af fem forskellige af k valitets klasser for levesteder for ørreder (>1 år) på den ak tiv t rest aurerede og den passiv t rest aurerede strækning af G elsåen ved Bev tof t.

Boks 1 // Habitatmodellering Habit atmodellering best år af tre elemen ter: Først skal man vide, hvilke forhold ørrederne foretrækker. Det te g øres ved at måle dy bde, vandhastighed, bundforhold og dækning af vandplanter, der hvor ørrederne foretrækker at opholde sig. Dis se oplysninger bruges til at fremstille så kaldte præferencekur ver. Dernæst opmå -

med resultaterne fra el-befiskningerne giver det et samlet billede af, at den passivt restaureret strækning ikke kun havde flest ørreder, men også havde de bedste levesteder. Er der så nogle gevinster ved at genslynge og bruge en masse penge på gravemaskiner? Ja, for man skal huske, at denne undersøgelse kun har beskæftiget sig med ørrederne samt forholdene nede i vandløbet. Der er andre organismer i vandløbene, og et vandløbs biodiversitet er tæt knyttet til de omgivende arealer og især vandplanterne – og til en vis grad også smådyrene – påvirkes af, hvor god forbindelse der er mellem land og vand. På den genslyngede strækning har man hævet vandløbsbunden, mens der stadig er høje og stejle brinker på den passivt restaurerede strækning. Dermed er der bedre forbindelse mellem land og vand på den aktivt restaurerede strækning og arter, der lever i denne overgangszonen, får meget bedre vilkår. Passive restaureringer kan derfor ikke erstatte gravemaskinerne, disse er stadig nødvendige for at genskabe naturlige ådale, men de kan være et alternativ. Kombineret med mindre aktive indgreb, f.eks. udjævning af brinkerne og udlæggelse af korridor på hver side af vandløbet, hvor vandløbet frit kan brede sig, kunne det være en god, holdbar og billigere løsning, der kunne bruges som alternativ til genslyngning af kanaliserede vandløbsstrækninger.

ler man den vandlø bsstrækning, hvor man gerne vil opstille modellen. Denne opmå ling er en det aljeret registrering af dy bde, vandhastighed, bundforhold og dækning af vandplanter i k vadr ater af t ypisk 1 x1 meter. Man får der ved en registrering af de f ysiske forhold på hele strækningen. Til sidst indsæt tes oplysningerne fr a præ ferencekur verne og feltopmålingerne i en model, der udregner en habit atsk valitet for hver k vadr at af strækningen. Den sam lede fordeling af forskellige habit atklas ser (dårlig, mellem, god) kan der ved be regnes.

Referencer /1/ Madsen, S. & D ebois, P., 20 0 6. Vandlø bsrest aurering

Danmar k

– 24 eksempler. S torstrøms A mt, Teknik- og Milj ø for valtningen. /2/ Friber g, N., K ronvang, B., Hansen, H.O.

Svendsen,

L .M.,

1998.

Long - ter m,

habit at- sp ecif ic

sp onse

macroinver tebr ate

re -

communit y

river

restor ation.

Aquatic Conser vation: Marine and Freshwater Ecoystems 8, 87- 99.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

039

Sand i vandløb – er sandfang en løsning? Sand i vandløbene har stor betydning både for gydningen og tilgængeligheden

Tekst : : Stig Pedersen,

af passende habitater hos ørred og laks samt for vandløbets inver tebrater.

biolog, DTU -Aqua,

Sand forekommer naturligt i danske vandløb, men omfanget af sandtranspor t

Silkeborg.

er øget betydeligt som følge af menneskets påvirkning af vandløbene og de vandløbsnære arealer. Den bedste løsning på stor erosion og sandtranspor t vil altid være at søge at standse erosionen ved kilden. Anlæggelse af sandfang til besky ttelse af udvalgte strækninger må betragtes som en nødløsning, der kun undtagelsesvis anvendes. Virkningen af sandfang er of te en forøget erosion nedstrøms dette, og længden af den strækning nedstrøms der besky ttes mod sand er afhængig af hvor kraf tigt vandløbet eroderer i bund og brinker.

Kvælersand. Sand i unaturlig t store mængder, læg ger sig som et k vælende lag på vandløbsbunden og for trænger alt liv. Foto: K aare M. Eber t.

040

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Fint materiale, der transporteres og aflejres i vandløb vil påvirke både vandløbets fysiske udformning og dets kemi. Når materialet aflejres, udgør det den fysiske vandløbsbund. Når denne består af fint materiale, der fortløbende aflejres, bliver vandløbsbunden løs og ustabil. Det aflejrede sediment ændrer også vandløbenes dybde, der mindskes i områder, hvor der foregår en netto-aflejring af sediment. Aflejret finkornet materiale påvirker også leveforholdene i bunden. Hvis hulrummene mellem mere groft materiale fyldes, bliver gennemstrømningen af friskt vand i bunden nedsat, og dermed nedsættes den tilgængelige mængde ilt. I de danske vandløb er det naturligt, at der sker en erosion og transport af materiale, men omfanget af erosionen er forøget ved menneskelig påvirkning af både vandløb og omgivende arealer.

Regulerede vandløb i ubalance De danske vandløb har igennem tiderne og især de sidste 100 år gennemgået store forandringer. Hvor vandløbene tidligere bugtede sig uberørt i landskabet, er ca. 98 % af de danske vandløb på et tidspunkt blevet reguleret (rettet ud) og ofte /1/. Denne fysiske behandling af vandløbene er foretaget med henblik på at sikre en hurtig afvanding fra landbrugsarealerne. For at fastholde vandløbenes evne til effektivt at aflede vand, har det generelt været nødvendigt at vedligeholde vandløbene hyppigt. Vedligeholdelsen har ofte været hårdhændet med maskinel oprensning og hyppig grødeslåning.

Ud over selve vandløbene er omgivelserne omkring vandløbet ofte ændret. Dræning og grøftning af de ånære arealer betyder, at der blandt andet sker en hurtigere og dermed mere punktvis kraftig afstrømning. De senere årtiers forøgelse af befæstede arealer virker i samme retning. Erosion og transport af materiale øges meget kraftigt ved stor afstrømning. Når vandløbet rettes ud, ændres løbet, så det løber gennem jordbund, hvor bundmaterialet ikke i samme omfang som den oprindelige vandløbsbund er modstandsdygtigt overfor erosion. Det betyder at vandet vil vaske finkornede partikler væk og dermed erodere vandløbsbunden og brinkerne. Ved udretningen er der i de fleste tilfælde også stejlt skrånende brinker ned til vandløbet, der ligger langt under det omgivende terræn. De høje skråninger er ekstra udsat for erosion, især ved store afstrømninger. Alt i alt betyder ovenstående, at størstedelen af de danske vandløb i dag befinder sig i en ubalance, hvor den naturlige hydraulik er påvirket af mennesket. Dette har øget omfanget af sandvandring i vandløbene og udgør et grundlæggende og omfattende problem i de danske vandløb /2-4/. Mængden, der bliver transporteret, kan være overordentlig stor. Således blev det i 1981 beregnet, at den årlige sandtransport i den nedre del af Karup Å udgjorde ca. 14.000 tons, svarende til gennemsnitligt 38 tons pr dag (Pers.comm. Rolf Christiansen, Viborg Kommune).

Cirka 98 % af de danske vandlø b er på et tidspunk t blevet ret tet ud. Foto: K aare M. Eber t.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

041

Problemet er også internationalt anerkendt som et stort problem, om end der kan være tale om forskellige kornstørrelser af det aflejrede sediment. I USA, hvor man har haft mere fokus på disse problemstillinger end tilfældet har været herhjemme, anføres finkornet sediment af nogle som værende den største kilde til vandløbsforurening /5/.

Naturlige vandløb I et naturligt slynget vandløb vil vandet erodere brinkerne, og meget af det eroderede sediment bliver aflejret nedstrøms i de næste sving – en proces, der skaber naturlige slyngninger på vandløbene. Mængden af sediment, der transporteres, vil være mindre end i det regulerede vandløb.

Sedimentsammensætning og oprindelse Vandløbet transporterer et bredt spektrum af materialestørrelser enten som partikler i selve vandfasen eller som partikler, der flyttes hen over bunden.

2 Udvaskning fra omgivende arealer (dyrkede marker), evt. ved vinderosion. 3 Udvaskning gennem drænledninger. 4 Udvaskning fra byområder og vejanlæg. Den vigtigste kilde til unaturligt høj sedimentbelastning af de danske vandløb er erosion fra brinkerne /6, 7/, mens udvaskning gennem drænrør lokalt kan være betydelig. Erosionen fra vandløbsbrinkerne er vist at være større i sandede områder, sammenlignet med områder med lerjord, og større jo stejlere brinken er. Erosionen fra brinkerne forøges også, når brinkerne trædes ned, og når der dyrkes (køres) for tæt ved bredden. Fra dyrket mark kan materiale blive udvasket ved kraftig nedbør og ved vinderosion. Erosion ved udvaskning fra dyrket mark vil afhænge af jordbehandlingen (f.eks. pløjeretning i forhold til markernes hældning) og hældningsforholdene i området. Udvaskningen fra byområder og vejanlæg kan være betydelig, og betydningen af befæstede arealer er meget stor, da afstrømningen herfra foregår hurtigt. Dermed forøges vandmængden i vandløbene hurtigt og i tilknytning hertil vandløbenes eroderende kraft meget betydeligt.

F oto: K a ar e M. E b er t

Geografisk variation

Sedimentet kan inddeles i st ør relses fr ak tioner (diameter) ef ter den såkald te Went wor th skala: Ler < 0,0 04 mm Silt 0,0 04 – 0,0 625 mm Sand 0,0 625 – 2 mm

Der er stor geografisk forskel på omfanget af materialetransporten i vandløbene. I områder, hvor undergrunden har et stort indhold af sten- og grusmateriale, er vandløbene normalt kun påvirket i begrænset omfang, hvorimod vandløb, der løber på hedesletter med et stort indhold af sand i undergrunden, er påvirkede i betydeligt omfang. Generelt har sandvandringen et stort omfang i Nordjylland og vandløbene vest for den jyske højderyg, men også på både Fyn og Sjælland kan der forekomme en betydelig sandvandring.

Gr anulat 2 – 6 4 mm S ten 6 4 -256 mm

Mere nedbør øger erosion

K amp esten 256 -

Med stadigt stigende nedbørsmængder gennem de senere år, hvor nedbøren i stigende omfang kommer i kraftige byger, vil hyppigheden af kraftige afstrømningshændelser også øges. En meget væsentlig faktor for erosionen og transporten af partikler i vandløbene er vandføringen, idet materialetransporten forøges kraftigt ved stigende vandføring. Udsigterne for fremtiden, hvor der de fleste steder i Danmark forventes endnu mere regn i takt med ændringer af klimaet, peger i retning af endnu større erosions- og sedimentationsproblemer.

Fr ak tionen gr anulat betegnes her hjemme of test gr us.

Grænsen for, hvornår materiale transporteres opslemmet i vandet eller langs bunden, varierer med strømhastigheden og partikelstørrelsen / densitet. Jo kraftigere strømhastighed, jo større partikler kan transporteres i selve vandfasen. Med de strømhastigheder, der generelt forekommer i danske vandløb, er det de fleste steder sand, der dækker hovedparten af vandløbsbunden. Sedimentet i de danske vandløb kommer fra: 1 Erosion fra brinker og vandløbsbund. 042

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Betydning for fiskene I mange vandløb er der så meget sand, at levestederne forringes for både fisk og smådyr. Fiskebestandene, og især laksefisk som ørred og laks, kan være påvirket i et omfang så de i mange vandløb

F iskene i vandlø bene – og i særdeleshed ørreden – lider under den for ar melse af f ysisk varia tion, som sandet medfører. Foto: K aare M. Eber t.

ikke kan opretholde selvreproducerende bestande. I nogle områder har vandløbsmyndighederne vurderet, at op til 80 % af vandløbene ikke opfylder målsætningen pga. dårlige eller forringede fysiske forhold. Her er sandvandringen ofte den væsentligste årsag til manglende opfyldelse af målsætningen. DTU-Aqua undersøger hvert år ca. 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb, fordelt over hele Danmark. Tilsanding af gydeområder er i mange tilfælde den primære årsag til, at ørredbestandene ikke er selvreproducerende, og den største fremgang i ørredbestande er konstateret i de vandløb, hvor der er fjernet spærringer, og hvor omfanget af sandvandring er lille. I Danmark er der gennemsnitligt den største vandføring i vinterhalvåret, og da transporten af materiale i vandløbet øges betydeligt, når vandføringen stiger, betyder det, at sandvandringen er størst i de måneder, hvor blandt andet laks- og ørredæg er begravet i gydebankerne. Stor sandvandring betyder tilsanding af de gydebanker, hvor laksefiskene har nedgravet deres befrugtede æg. Hvis der indlejres sand i gydebanker med ørred- og lakseæg nedsættes overlevelsen, og i nogle tilfælde overlever slet ingen æg. Årsagen til dette er mangel på ilt, som kvæler æg og larver. Med en given andel af sand i sedimentet, overlever æggene ned til en vis dybde, mens æg, der ligger dybere nede

i sedimentet, ikke overlever overhovedet /4, 8, 9/. I vandløb med stor sandvandring vil det, hvis æggene overhovedet overlever, kun være de æg, der er begravet få cm nede i vandløbsbunden, som har en reel chance for at overleve. Fiskelarverne, der befinder sig i gruset, kan også blive fysisk forhindret i at vandre op igennem gydegruset og op til vandfasen, når de har opbrugt deres blommesæk og skal op fra hulrummene i gruset. Mange arter af fisk er ikke kun påvirket af sandvandring i æg og larvestadiet. Når forholdene i vandløbet bliver mere homogene bliver antallet af tilgængelige territorier, hvor ørrederne i vandløbet ikke kan se hinanden, også mindre. Antallet af fisk, der kan eksistere inden for et givet areal, er dermed direkte bestemt af vandløbsbundens fysiske struktur /10/. Hvor bunden består af ensartet fint sediment, er strømforholdene mere homogene end i vandløb med en naturligt varieret bundstruktur. Det betyder, at udbuddet af habitater vil være mere snævert i et vandløb med stort indhold af sand i bunden. De naturligt forekommende høller kan være fyldt op med fint sand. I mange mindre vandløb er der ofte mangel på dybe partier, hvor de større fisk kan skjule sig. For ældre (større) ørred er kombinationen af tilstrækkeligt lav strømhastighed (helst i nærheden af hurtigere strømmende vand), tilstrækkelig dybde og tilstedeværelsen af skjul vigtig for, om fiskene kan trives og overleve. TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

043

Imødegåelse af problemet Den eneste holdbare løsning på langt sigt er at forhindre unaturligt kraftig erosion i vandløbet og omgivelserne til vandløbet. I den henseende er de vigtigste elementer at: • Bevare eller genskabe vandløb, der har et naturligt mæandrerende forløb, hvor faldet på vandløbet ikke er unaturligt kraftigt; • Sikre at brinkerne er stabile og ikke har for stejlt anlæg, og at de er dækket af vegetation hele året; • Sikre at materiale, der eroderes eller udvaskes i omgivelserne, hindres i at nå frem til vandløbet; • Sikre at vandløbet ikke udsættes for unaturligt store afstrømningshændelser – bedst ved at nedbør efter kraftig regn forsinkes i terrænet omkring vandløbet (våde enge mv.) og alternativt ved, at der er tilstrækkeligt med forsinkelsesbassiner i tilknytning til befæstede arealer.

Sandfang – sådan virker de Hvis sedimentet først er havnet i vandløbet, kan en løsning bestå i at fange og opsamle dette i sandfang, der graves i selve vandløbet. Etableringen af sandfang har mange steder været en populær måde at beskytte både naturligt og udlagt gydegrus på. Sandfang virker ved, at strømhastigheden nedsættes så meget, at vandet ikke længere transporterer materiale opslemmet i vandfasen og som et depot for det materiale, der transporteres langs bunden. I

praksis er det kun materiale med en vis kornstørrelse, der kan tilbageholdes i sandfang, idet meget fint materiale, der transporteres i vandfasen, kun vil udfældes i meget store sandfang eller i egentlige søer. Dimensioneringen af sandfang i et vandløb bestemmes af den mængde sand/sediment, som vandløbet transporterer, og hvilken kornstørrelse sediment, man ønsker at fjerne. Den præcise dimension af et sandfang, der kan tilbageholde bestemte størrelser materiale kan beregnes, men som en grov tommelfingerregel for dimensioneringen regner man med, at vandløbet i sandfanget udvides til ca. 3 gange bredden i en længde af ca. 10 gange vandløbsbredden.

For og imod sandfang Hvis der anlægges sandfang skal man være opmærksom på, at de skal tømmes inden de er helt fyldt (ellers virker de ikke og begynder at ”lække” sand igen). De kan blive fyldt meget hurtigt i perioder med stor vandføring – oftest i vinterhalvåret. Det vil være nødvendigt at blive ved med at tømme dem, indtil problemet med menneskeskabt tilførsel af ekstra sand til vandløbet bliver løst. I praksis har det vist sig, at sandfangene ikke bliver tømt ofte nok. Ved stor vandføring bliver de hurtigt fyldt, og det kan være svært at tilrettelægge tømning i rette tid. Erfaringer fra et antal sandfang, hvor DTU Aqua har fulgt forholdene gennem en periode, viste også, at sandfangene ofte blev tømt for sjældent.

Sandfang skal kun beny t tes som en nødløsning til at f jer ne sandet. Det bedste er at stopp e sandet ved kilden. Foto: K aare M. Eber t.

044

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Sandfangene skal også være store nok til at sikre, at opslemmet materiale faktisk udfældes, når der er stor afstrømning. Også dette har i praksis vist sig at være et problem flere steder. Nedstrøms sandfangene vil vandløbets evne til at erodere og transportere sediment være forøget /11-13/. Det betyder, at vandløbet, afhængig af hvor modstandsdygtig bund og brinker er overfor erosion, vil erodere kraftigere end ellers, indtil der igen er balance mellem vandløbets kræfter og den mængde materiale, der transporteres. Derfor bør anlæggelse kombineres med sikring af brinkerne mod forøget erosion nedstrøms for sandfanget. Også det øvre indløb i sandfanget bør sikres mod erosion. Korrekt anlagt og udformet kan sandfang lokalt betyde, at værdifulde og højt målsatte vandløbsstrækninger, som for eksempel gyde og opvækstområder for yngel, kan bevares i en kvalitativt høj tilstand. Endvidere kan sandfang sikre nedstrøms beliggende strækninger mod kraftigt indgribende vedligeholdelsestiltag som gentagen oprensning med maskine.

Referencer /1/ Brookes, A ., Channelized River s . Per spective s for Environmental Management. 199 0: John Wi ley & Sons. /2/ S chult z,

K .E.,

S andvandring

vandløbene.

S t ads - og Hav neingeniøren, 1980. 9: p. 3273 30. /3/ Sivebæk, F. and A .R. Jensen, Laksef iskene og f iskeriet i vadehavsomr ådet - Supplerende un der søgelser. S amarbejdsprojek t mellem Dan marks Fiskeriunder søgelser, Ribe Amt og Søn derjyllands Amt. DFU - r appor t nr. 40b - 97. 1997. /4/ Henriksen, P.W. and N. B., Sedimentindlejring i g ydebanker og overlevelse af ørredens æg /yn gel Gudenå, Holtum Å , Vejle Å og Bygholm Å . Projek t udfør t for Vejle Amt af Limno Consult. 20 04. /5/ Waters, T.F., Sediment in streams . Source s, bi ologic al ef fects, and control. Vol. Monogr aph 7, 255 pp. 1995: A meric an F isheries Societ y, Monogr aph 7, 255 pp. 251 pp. /6/ Bar thold y, J., B. Hasholt, and M. Pejr up, Sedi ment tr anspor t in the dr ainage area of Ribe Å .

Andre alternativer Hvis først sandet er endt i vandløbet, er der i princippet to strategier for at forbedre forholdene. Enten at det transporteres videre nedstrøms eller at fjerne det fra vandløbet. Videre transport nedstrøms sørger naturen nogle gange for: ved meget høj vandføring kan strækninger med grus, hvor der er indlejret sand blive skyllet mere eller mindre rene. Dette er dog en uforudsigelig proces, der kræver, at der ikke opstrøms mobiliseres lige så meget sand, som der skylles ud. Nogle steder har man i efterårsmånederne ”luftet” gydebankerne, så de ikke ved starten af gydesæsonen er fyldt med sand. Ved hjælp af strømkoncentratorer, der lokalt øger strømhastigheden, kan det lade sig gøre at friholde begrænsede områder for tildækning med sand /5, 14/. Det er dog ikke givet, at man kan friholde gruset i hele dets dybde, og også her transporteres sandet videre nedstrøms. I Danmark er der på forsøgsbasis udviklet en metode til at beskytte nyanlagte gydebanker, ved at bygge rør ind under gydebanken. Ideen er, at det sand, der transporteres langs bunden, føres forbi gydebanken uden at påvirke denne (se www.gydebanker.dk/ – se også artiklen på side 46). I USA, hvor man i længere tid har erkendt, at finkornet materiale i vandløb er et problem, er der udviklet flere metoder til at fjerne i hvert fald det sand, der transporteres langs bunden af vandløbene, og også metoder til aktivt at rense udvalgte strækninger. Se www.streamsidesystems.com.

G eogr af isk Tidsskrif t, 1991. 91: p. 1-10. /7/ Rebsdor f, A ., et al., Ånære arealer s samspil med vandløb, in Miljøprojek t, 275. 1994. p. 14 0. /8/ Nielsen, B., S andf angs bet ydning for sedimentindlejring, ilt forhold og overlevelse af ørredyn gel (S almo trut ta L .) i g ydegr avninger, in Spe cialer appor t, Biologisk Institut. 20 03, Sp ecial er app or t, Odense Universitet (SDU). p. 87. /9/ Soulsby, C., et al., Fine sediment influence on salmonid spawning habitat in a lowland agri cultur al stream: a preliminar y as se s sment. The S cience of The Tot al Environment, 20 01. 265: p. 295 - 307. /10/ K alleber g, H., Obser vations in a stream tank of territorialit y and competition in juvenile salmon and trout (S almo salar L . and S . trut ta L .). Rep. Inst. Fresw. Res. Drot tingholm, 195 8. 39: p. 55 - 98. /11/ Donnelly, T.W., Impoundment of River s - Sedi ment Regime and Its Ef fect on Bentho s . Aquatic Conser vation - Marine and Freshwater Ecosys tems, 1993. 3(4): p. 3 31- 3 42. /12/ G r ant, G.E., J.C. S chmid t, and S.L . Lewis, A Ge ologic al Fr amework for Interpreting Downstream Ef fects of Dams on River s . A Unique River Water S cience and Applic ation 7, 20 03. /13/ Kondolf, G.M., Hungr y water: Ef fects of dams and gr avel mining on river channels . Environ ment al Management, 1997. 21(4): p. 53 3 - 551. /14/ Bar thold y, J., et al., S andvandring i Hjor t vad Å , Rappor t til Ribe Amt,. 20 02, G eogr af isk Insti tut, K ø benhav ns Universitet.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

045

Den sandfri gydebanke Sand i gydebanken kvæler alt liv og er én af de væsentligste årsager til, at laksefiskenes gydning mislykkes. Et spændende projekt fra Nordjylland giver håb i alle de mange vandløb, hvor kvælersand er et problem.

Henning L arsen ved rør g ydebanken, der blev anlag t i Voer å i 20 08.

Den hyppigste årsag til mislykket gydning er uden tvivl sand. I en lang række vandløb – især de regufiskeplejekonsulent, lerede og dem, som løber langt under terræn eller i DTU Aqua, og Kaare områder med sandet jord – har kvælersandet været en uoverstigelig hindring i forsøget på at genskabe Manniche Eber t, vilde bestande. Et nyt og spændende projekt fra fiskebiolog, Nordjylland kan måske bidrage til, at fiskene i selv Danmarks Spor tsde mest sandplagede vandløb fremover får en god fisker forbund. chance for at forplante sig med succes. Tekst : :

Jan Nielsen,

Ti meter langt sugerør Henning Larsen, sportsfisker og dygtig åmand i Frederikshavn Kommune, var i flere år frustreret over, at udlægning af gydegrus i de lokale vandløb 046

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

kun havde en kortvarig effekt. Gydegruset sandede simpelthen til, og arbejdet viste sig forgæves. I stedet for at give op udtænkte Henning en smart løsning: Inden gydegruset lægges ud i vandløbet, placeres et langt ”pvc-sugerør” på bunden. Røret placeres sådan, at det begynder lidt før det sted, hvor gruset skal udlægges, og det udmunder lidt efter den kunstigt anlagte gydebanke. Røret skal suge sandet væk fra bunden og lede det ud nedstrøms den kunstige gydebanke. Det, der i princippet lød simpelt, skulle dog i praksis vise sig, at være lidt mere kompliceret. Ved de første forsøg sandede gydegruset nemlig alligevel til, fordi rørets sugeevne i kombination med gydegrusets stuvende effekt ikke

formåede at lede det vandrende sand ind gennem røret. Efter flere forsøg er det nu lykkedes Henning at komme frem til en prototype, der øjensynligt virker under normale forhold. Sandet aflejres ikke i det udlagte grus, men bliver via røret sendt nedstrøms. Læs om gydebankens udformning her: www.gydebanker.dk

Stor t potentiale I september 2009 undersøgte vi fiskebestanden på en af rør-gydebankerne og umiddelbart nedstrøms. Den udlagte gydebanke befinder sig i Voerå-systemet, hvor rørene blev placeret i en eksisterende gydebanke i 2008. Befiskningerne viste ørredtætheder på cirka 200 ørreder per 100 m 2 – en meget fin tæthed i et næsten fem meter bredt vandløb. Der bliver ikke udsat ørreder på strækningen. Til sammenligning fandt DTU Aqua i 2004 18 ørreder per 100 m 2 på en station cirka en km nedstrøms, som havde fået bonitetskarakteren 4 og dermed havde potentiale til meget mere. Men den voldsomme sandtransport på strækningen havde spoleret muligheden for at opnå høje tætheder dér. Gydebanken havde med andre ord bevist sit værd i dette konkrete tilfælde. Følgende regnestykke viser, at rørgydebankerne virkelig kan gøre en forskel i et åsystem som Voerå. Etablering af eksempelvis ti lige så velfungerende gydebanker på en i alt fem km lang strækning i Voerå vil kunne bidrage med en havørredopgang på 1000-2000 vilde havørreder. Og hvorfor nøjes med ti gydebanker og 2000 havørreder – der er jo plads til mange flere…?

Kritisk vurdering nødvendig Men inden man lader sig rive med og foreslår etablering af rørgydebanker overalt, er det dog vigtigt at forholde sig kritisk til ideen. Følgende problemstillinger bør overvejes: 1. Sandvandring bør altid som udgangspunkt løses ved kilden. Alt andet er symptombehandling. 2. Udformningen af rørgydebanken med stenvolde for og bag, der holder på gydegruset, ser unaturlig ud. Styrtet i rørgydebankens nedstrøms ende bør i stedet udnyttes til at skabe en længere og mere stabil gydebanke med mere gydeareal. 3. Hvis gydebanker er for små, vil de kræve påfyldning af grus, når ørrederne har flyttet rundt på det ved gydning. Det gælder alle gydebanker, også rørgydebanken. 4. Hvor produktiv vil en rørgydebanke være i en sandørken? Kan ynglen i det hele taget overleve andre steder end på selve gydebanken. Hvis det ikke er tilfældet, kan det vise sig, at gydebanken ikke giver det forventede input til bestanden.

Rørgydebanke eller sandfang på 80 meter Ad 1. I det konkrete tilfælde fra Voer Å havde Frederikshavn Kommune opsporet og bremset kilder til sandvandringen og sikret, at bræmmer, hegning, drikkesteder med videre levede op til lovens krav. Det havde dog ikke løst problemet, og derfor overvejede kommunen at etablere et cirka 80 meter langt og 10 meter bredt sandfang for at sikre de allerede udlagte gydebanker. De valgte dog det væsentligt mindre indgreb – at etablere rørgydebanken.

Hvad er mest naturligt? Ad 2. Det er nødvendigt at etablere en tærskel foran gydegruset for at sikre, at vandhastigheden sænkes så meget at sandet transporteres ind gennem røret. Højden af volden afhænger helt af vandhastigheden på strækningen, men indtil videre tyder det på, at det er nødvendigt at lave en tærskel på cirka 40 cm’s højde. Derfor kan metoden måske kun anvendes i vandløb, hvor en opstuvning af den størrelse er mulig. Den nødvendige stuvningshøjde bør dog undersøges nærmere, da mange sandplagede vandløb i Vestjylland ikke har så stort et fald, at det vil være muligt at stuve så meget op. Forsøgsgydebankerne i Nordjylland er designet med en stenvold i gydebankens nedstrøms ende, så gydegruset ikke skyller væk. Der er lige frem et lille styrt (hydraulisk spring) hen over denne stenvold. Det ville være bedre at udnytte styrtet/faldet til at forlænge gydebanken, så styrtet afvikles som et forlænget gydestryg i stedet for et trappetrin. Et styrt på 10 cm kan udnyttes til en gydebanke på ca. 30 m ! Hvis vandløbet slynger sig så meget, at det ikke er muligt at lave så lang en gydebanke, kan man måske lave en ny gydebanke lidt læn-

S tenvolden nederst på g ydebanken kan eventuelt erst at tes med g ydegr us for at udny t te faldet til en længere g ydebanke og give banken et mere naturlig t udseende. Et st y r t på 10 cm kan udny ttes til en g ydebanke på ca. 30 m!

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

047

Vandindt aget til g ydebanken. Bemærk de to pvc - rør på bunden af åen. Det har ef ter følgende været nød vendig t at ju stere på rørene.

gere nedstrøms, som stuver op til den første gydebanke. På denne måde vil alt fald kunne udnyttes til gydeog opvækstareal. Hvis projektet anskues ud fra kriterier som ”naturlig” eller ”unaturlig”, er det vigtigt at inddrage et andet aspekt end det rent æstetiske. Alternativet i de sandplagede vandløb er jo, at de lokale sportsfiskere skal opfiske moderfisk og herefter udvælge de individer, som skal parres med hinanden – det kaldes tvangsægteskab, hvis noget lignende foregår blandt Homo sapiens. Herefter skal fiskenes afkom opholde sig mindst seks måneder i en kunstig dam, før de kan udsættes. Det er dokumenteret, at det ophold skader ynglens muligheder for at klare sig ude i den vilde natur. Vi vil derfor ikke tøve med at kalde rørgydebanken for et klart fremskridt og absolut mere naturligt end avlsarbejde. Det vil også være nemt at fjerne røret igen den dag, hvor man har fået styr på sandtransporten.

Lang banke – mindre vedligeholdelse Ad 3. Hvis banken laves relativt lang – mindst 1015 meter – og gruslaget bliver tykt nok (30-40 cm), skal der næppe suppleres med gydegrus hyppigere 048

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

end hvert 5.- 10. år. Jo mere grus, der udlægges med det samme, jo mindre behov for supplering.

Overlever ynglen i en ørken? Ad 4. Det er meget vigtigt, at projektet udføres på vandløbsstrækninger, der byder på de rette forhold. Det vil sige, at der skal være lavvandede partier under 20-30 cm og gode skjulesteder i umiddelbar nærhed. Derfor skal etablering af gydebanker – også de ”normale” – altid kobles sammen med en vurdering af opvækstforholdene. Hvis de er mangelfulde, bør der rettes op på det. Selv i sandplagede vandløb er det muligt at skabe god fysiske variation; primært ved hjælp af nænsom eller ingen vedligeholdelse, sekundært ved udlægning af stenmaterialer. Vi mener, at dette forhold bør undersøges og har derfor iværksat en undersøgelse af rørgydebankens produktionspotentiale i et mindre nordjysk vandløb. Yngeltætheden blev i oktober 2009 undersøgt på to stationer mellem 150 og 300 meter nedstrøms rørgydebanken, på selve gydebanken og 150 meter opstrøms. Når der bliver konstateret gydning på lokaliteten vil vi gentage befisknin-

Afslutningen på g ydebankens nedstrøms ende (med rør og stenvold).

gerne på de samme stationer det efterfølgende år i oktober og derved få et indtryk af gydebankernes potentiale i sandfyldte vandløb.

Stadig på forsøgsstadiet Det er vigtigt at pointere, at den sandfri gydebanke endnu kun er på projektstadiet. Vi mangler nemlig stadig at kunne dokumentere effekten på yngeltætheden, og Henning (opfinderen), bliver til stadighed nødt til at justere på rør og stenvolde for at opnå det optimale sug i rørene. Vi vurderer dog, at der bør arbejdes videre med ideen, for alternativet – avlsarbejde – bør ikke være den eneste mulighed i de mange vandløb, hvor kvælersandet dræber æggene i gydebankerne. Rørgydebankerne bør selvfølgelig ikke blive en sovepude for myndighederne; der skal stadig arbejdes seriøst med at stoppe problemet ved kilden. Men der kan gå mange år, før de har genslynget vandløbene, stoppet drænene og løftet de nedgravede vandløb op til overfladen. Indtil da kan Hennings idé blive årsagen til, at de vilde bestande overlever og er klar til at indtage de perfekte vandløb, når den tid kommer.

Noget for dig? Hvis du kunne tænke dig at arbejde videre med ideen i dit vandløb, så søg inspiration på www.gydebanke.dk. Du bør også kontakte Henning for at høre om hans erfaringer. Vi vil samtidig bede dig om, at kontakte én af forfatterne til denne artikel eller biolog Stig Pedersen fra DTU Aqua i Silkeborg, der vil gå ind i arbejdet med at undersøge rørgydebankerne systematisk. Vi vil nemlig indsamle erfaringer fra de forskellige projekter, så vi forhåbentligt på et tidspunkt vil kunne give en fyldestgørende vurdering af den sandfri gydebankes svagheder og styrker.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

049

Fiskepleje.dk – viden og rådgivning om fiskebestande Fiskepleje.dk samler den nyeste viden om fiskepleje og rummer således alt fra hardcore fiskebiologi og genetik til gydegrus og udsætningsplaner. Sitet giver dig det nødvendige grundlag, hvis du vil i gang med at genskabe og bevare naturlige fiskebestande i vandløb og søer.

Tilmeld ny hedsbrev. Viderebring ar tikler Tekst : :

gr atis i foreningsblade

Fiskeplejekonsulent

og på web - sites.

Finn Sivebæk, DTU Aqua

Vejledning og ansøgnings skemaer for udsætning af f isk i vandlø b og søer. K lik her.

Den danske f iskepleje fokuserer på tre indsatsomr åder: For bedre levesteder ne for f isk, udsæt te f isk og for valte f iskeriet.

050

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Fiskepleje.dk informerer stort set om alt relevant for dem, der ønsker at genskabe og bevare naturlige fiskebestande i vandløb og søer. Det er forskere og andre, som leverer information til dette meget populære web-site. Den nyeste viden bliver derved formidlet til både lyst- og fritidsfiskere, fiskeopdrættere, ansatte ved miljømyndighederne samt personer og organisationer med interesse for fisk og miljø. En af årsagerne til, at web-sitet er blevet så populært, er, at man kan finde oplysninger om stort set alt det, man skal vide for at kunne arbejde med fiskepleje. Foreninger har herved mulighed for at få information om, hvordan de kan deltage og bidrage til, at der bliver udført optimal fiskepleje i deres fiskevand. Altså information om hvad man skal gøre lige fra idé til det færdige projekt. Efter i mange år at have fokuseret på udsætninger af fisk, har man også indset, at man skal arbejde med at forbedre levestederne – da det oftest er den primære begrænsende faktor for større fiskebestande især i vandløb. Optimal fiskepleje er for de fleste former for fiskeri en forudsætning for, at man har et godt fiskeri. Fisketegnet giver mulighed for, at der er ressourcer til at forske i, hvordan man genskaber og opretholder store og stærke fiskebestande i vandløb og søer. Det har været en styrke, at forskning kan være målrettet til at give viden om de forhold, der begrænser bestandene. Derved har vi nu dokumentation for, hvordan man bør gøre, for at vi på sigt kan bevare og i mange tilfælde øge bestandene hos de fiskearter, som blandt andet har lystfiskernes store interesse. Fiskeplejens rådgivning tager derfor primært udgangspunkt i den forskning, der løbende bliver leveret af forskere ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer. Der er forskning, som har fokus på en bæredygtig forvaltning og pleje af fiskebestande i vandløb og søer. Web-sitet www.fiskepleje.dk bidrager væsentligt til, at resultaterne fra forskningen bliver formidlet ud til rådgivere, myndigheder, erhverv og borgere samt de mange hundredetusinde mennesker, som årligt driver fiskeri i Danmark. Naturligvis ønsker lystfiskerne, at man i fremtiden har mulighed for at fiske på store og stærke bestande. I den sammenhæng vil det naturligvis være en stor styrke, at man som lystfisker også har kendskab til, hvordan man udfører fiskepleje, så bestanden har det godt. Derfor opfordrer DTU

Aqua til, at foreningerne gør en indsats for at udbrede kendskabet til vores web-site, som har samlet den nyeste viden om fiskepleje. Større og selvreproducerende bestande opnår man ene og alene ved at fokusere på tre områder: forbedre levesteder for fisk, udsætte fisk og forvalte fiskeriet. Alle tre indsatsområder er omdrejningspunktet på web-sitet www.fiskepleje.dk. For at information på fiskepleje.dk kommer ud til så mange som muligt, bliver der jævnligt udsendt nyhedsbreve til de mange, som har tilmeldt sig det gratis nyhedsbrev på fiskepleje.dk. Alle foreninger med interesse for fisk er meget velkomne til at viderebringe artiklerne fra fiskepleje.dk i deres foreningsblad og lignende. Derved kan vi få udbredt kendskabet til en fiskepleje, som gavner bestandene og dermed fiskeriet. Konkrete eksempler er: • Sådan udlægger man gydegrus og skjulesten • Sådan genskaber man større fiskebestande • Udsætning af fisk og krebs i vandløb og søer • Fredningstider og mindstemål • Registrering af fangster langs kyster og i fjorde • Populationsgenetik i fiskebestande • Hvad gør du, hvis du fanger en mærket fisk? • Gratis kurser i vandløbsrestaurering og i elektrofiskeri • Søg penge til at genskabe levesteder for fisk

Fi skeple jekon sulenterne

F inn Sivebæk Jan Nielsen Ønsker du r ådgiv ning om f iskepleje herunder vandpleje, op dræt og udsætning af f isk kan du kont ak te de to f iskeplejekon sulenter F inn Sivebæk og Jan Nielsen på DTU Aqua.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

051

Rappor ter og bøger om hvordan man genskaber st ør re f iskebest ande. K lik her.

Download udsætningsplaner for alle danske vandlø b. K lik her.

052

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Kort om Fiskeple je .dk F iskepleje.dk er en inter net baseret hånd bog i f iskepleje, der beskriver, hvordan man bevarer og genskaber naturlige f i skebest ande i vandlø b, søer og k ystnære omr åder. D et er forskere ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Ak vatiske Res sourcer, der leverer lang t de f leste af de forskningsresult ater, som danner gr und L æs om f iskens spændende

lag for den viden og de infor mationer, du

biologi og den nyeste forsk-

f inder på F iskepleje.dk.

ning. K lik her.

Infor mationen på f iskepleje.dk skal inspi rere foreninger ne til at være ak tive om kring f iskepleje, da selv en beskeden ind sats kan bidr age til at øge f iskebest an dene i lyst f isker nes lokale omr åde. Tilmeld dig ny hedsbrevet om f iskepleje. K lik her.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

053

Fri passage i Bogense Bybæk Tekst : :

Faunapassagerne i danske vandløb er frem til i dag primær t blevet etable -

Bent Nielsen,

ret ved indgåelse af kompromisser omkring vandfordeling, især i forbindelse

biolog ved Nordf yns Kommune

med tidligere mølleopstemninger. Kompromisser, der sjældent har været til

Peter B. Adamsen,

glæde for faunapassagens egentlige formål – nemlig at skabe fri passage

chefkonsulent ved Rambøll Danmark

både op - og nedstrøms i vandløbet. Specielt nedtrækkende smolt har haf t

A/S

problemer med »blindgyder og døde åstrækninger«. I Bogense Bybæk ved Ne der Mølle på Fyn er der etableret en faunapassage, der tilgodeser faunaens fuldstændige frie bevægelse i både op - og nedstrøms retning. Der er skabt en ny vandløbsstrækning med variable faldforhold, samtidig med at lodseje rens ønsker er ef terkommet. Læs her om de tekniske over vejelser bag pro jektet.

054

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Nordfyns Kommune foretog i efteråret 2008 en række fysiske forbedringer af strækningen i Bogense Bybæk nedstrøms for Neder Mølle og havde et ønske om at få åbnet for et særdeles velegnet gydeog opvækstområde opstrøms for Neder Mølle. Lodsejer havde ønske om oprensning af den tilgroede mølledam ved Neder Mølle, og det syntes derfor som det rigtige tidspunkt at igangsætte et projekt på netop denne strækning. Nordfyns Kommune og lodsejer fik således udarbejdet et skitseforslag til en faunapassage, som udelukkede risikoen for smolttab. Rambøll udarbejdede som rådgiver et projektforslag, der adskilte sig fra skitseforslaget ved at indeholde forslag til et nyt og mere synligt forløb af Bogense Bybæk på engen vest for mølledammen. Det primære formål for projektet var at skabe en passage for opog nedtrækkende vandløbsfauna og fisk og at øge den naturmæssige og rekreative værdi i forbindelse hermed. Ved at etablere et nyt forløb opstod der bedre mulighed for at skabe samspil mellem vandløb og de ånære arealer. Samtidig blev forløbet nu synligt for offentligheden, blindgyder blev undgået, og man kunne imødekomme lodsejers ønske om at bibeholde mølledammen. Løsningen gav samtidig reducerede entreprenørudgifter, da anlægsarbejder med et nyt stryg gennem mølledammen

Bogen se by bæk og neder mølle Bogense B y bæk er et naturlig t vandlø b med udlø b i K at tegat gennem det gamle hav nebassin i Bogense. Vandlø bet har et top ogr af isk opland på 19,16 km 2 og best år af tillø bet Bogense Vestre Enges L andkanal, med et oplandsareal på 10,9 0 km 2 , og hovedlø bet Bogense B y bæk, med et oplandsareal på 8,26 km 2 . Tillø bet fr a landkanalen sker helt nedstrøms, umiddelbar t inden udlø bet i hav nen. Hovedlø bet er ifølge regulativet 5.80 0 meter lang t og har sit udspring ved F jederlø kke. Vandlø bet har et samlet f ald på 17,1 meter, svarende til en gennemsnitlig bundhældning på 2,9 ‰. Ved Neder Mølle ud g jorde den tidligere mølleopstemning en f uldstændig spær ring for vandlø bets f auna med en et samlet vandsp ejlsf ald på ca. f ire m. Neder Mølle og mølledammen er en middelalderlig mølle, der er næv nt allerede i 1517. Møllen er et ableret omkring den gamle k ystlinje, som på den tid gik længere inde i landet, end tilfæl det er i dag. Placeringen g jorde det mulig t at skaf fe tilstrækkelig t f ald og vand til mølledrif ten ved at byg ge en dæmning langs mølledammens nordlige og vestlige side, mens den na turlige k ystlinje - skr åning udg jorde mølledammens østlige afgrænsning. Mølleanlæg get har stor kultur historisk interesse og udg ør i sammenhæng med O ver Mølle ved Har ritslev G ård og k ø bst a den Bogense en sammenhængende helhed, som går tilbage til kronens ejendom i højmiddelalderen.

j slevve Harrit

r æk n i n g 1 De l s t

00 25 60

2540

ing bygn

2620

Erosionssikring mod Møllebygning

lle Mø

2580

t ræ 1 ng

2600

De l s

i kn

2480 2479

Ny terræn kurve Kote 3.5

Vadested ls

k n i ng 2 t ræ

2640

Afløb fra Mølledam kote 5.5 5.8

5.5

4.8

2700

2660

3.9

Boring 1

4.3

Oprenset Mølledam

ej ev ns de

2.100

2740

Note:

De l s t rækn i n g

Koter er i DVR90. Ubenævnte mål er i meter. Vedr. snit se tegn.nr. 9.100

B 3

Projektområde

t r æk n i n ls g e

5.7

Signaturer:

5.8

træ kn ing

2760

27 80

De ls

3012

Boring 2

Areal for udplaning af materiale fra Mølledammen

Kote 4.5 2800 20

28 80

n i ng 4

Matrikelgrænser Nyt Å-forløb

æk rt

kn in g

De l

træ

Vandflade af oprenset Mølledam Bogense Bybæk 2980

Nyt dige

3040

2840

2820

De ls

Kote 6.0

Areal for byggeplads

00 29

3020

00 30

2940

Opfyldning af eksisterende Å-forløb 2860

Boring

29 60

Geoteknisk boring

3060 3080 3084

Kote 6.0 Rev.

Dato

Konst./Tegn.

Kontrol.

Godk.

2009-06-22

Peba/Cjm

Jkb

Peba

Projektnr.

8727101

Mål

1:500

Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Tlf. +45 65 42 58 00 Fax +45 65 42 59 99

Situationsplan, projekt

Tegning nr.

Rev.

CJM

www.ramboll.dk Nordfyns Kommune Etablering af faunapassage i Bogense Bybæk v. Neder Mølle

2.100 2009-07-03 13:43:23

Q:\2008\08727101\Cad\Infra\Tegn\T2.100.dwg

F igur 1 // Ny t forlø b af Bogense B y bæk – projek t forslag mod Odensevej og vest om mølledam .

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

055

ville være noget mere omkostningstungt end et nyt stryg udenom mølledammen. Projektforslaget er udformet således, at det opfylder de opsatte dimensioneringskriterier – se faktaboks side 58.

Udformning af faunapassagen Det nye forløb af Bogense Bybæk på engen mod vest deler området op i vandløb og mølledam hver for sig. Se figur 1. Dette opfylder forudsætningen om optimale betingelser for den opog nedtrækkende vandløbsfauna i Bogense Bybæk. Samtidig forbedres muligheden for en mølledam med god vandkvalitet, da adskillelsen medfører, at der ikke længere sker konstant tilførsel af næringsrigt vandløbsvand til mølledammen.

F igur 2 // Ø verst: Tilgroet mølledam. Nederst: Det nyet ablerede str yg udenom en oprenset mølledam. Indlø b til mølledam sker i stenfaskine via drænrør.

056

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Den nye faunapassage er anlagt som et stryg med varierende hældninger med tre indlagte mindre hvilebassiner, hvor det eksisterende fald på ca. fire m udlignes gennem fire delpassager med varierende vandspejlsfald. Der er ikke udlignet noget fald over de indlagte hvilebassiner. Der er i faktabokse sidst i artiklen givet en mere uddybende teknisk beskrivelse af de enkelte delstrækninger. Bogense Bybæk havde i den sydligste del af projektområdet et kanaliseret forløb ind til en tilgroet mølledam og en askeskov mellem Bybækken og Odensevej. Se figur 2. I den sydligste del af projektområdet er vandløbet ført gennem en askeskov, hvor der er skabt et slynget forløb med varierende faldforhold. Vandløbet er lagt forholdsvist højt i terræn, således der kan forekomme oversvømmelser af askeskoven ved ekstreme afstrømninger, hvilket vil give en reduceret udvaskning af næringsstoffer til det nære havmiljø. Se figur 5. Strækningen gennem askeskoven er ført over mod Odensevej og gennemskærer det gamle dige til mølledammen i et såkaldt trippel-profil. På denne delstrækning udlignes et større fald på en kortere strækning. Ved at anlægge et »trippel-profil« (større bundbredde) er der blevet åbnet mere op, og gennemskæringen synes ikke så markant. Denne del af den nye faunapassage er placeret meget tæt ved Odensevej og en mindre vige-/rasteplads. Adgangen til selve projektområdet vil i fremtiden være begrænset, men ved at etablere den nye faunapassage tæt ved rastepladsen giver man offentligheden gode muligheder for at se passagen. På rastepladsen vil der blive opsat en informationstavle om projektet. Af figur 3 og 4 ses det udførte trippel-profil. Bunden af den slyngede strømrende er opbygget af gydegrus i størrelsen 32-64 mm, der giver mulighed for etablering af thalweg. I 90% af tiden vil vandet i Bogense Bybæk løbe i den slyngede strømrende, mens stryget vil være vandførende i hele profilets bundbredde på fire m de resterende 10%. Strømhastigheden vil ikke forøges, når stryget bliver vandførende i hele bredden. Opbygningen giver et æstetisk bedre udtryk, end hvis profilet var etableret på almindelig vis. Vest for den eksisterende tilgroede mølledam var der et stort engareal, der af lodsejeren blev benyttet til afgræsning af heste. Engen ligger meget synlig i forhold til den meget trafikerede Odensevej. Der blev derfor på denne forholdsvise lange strækning af den nye faunapassage valgt et stryg med et relativt lille fald og tæt ved eksisterende terræn for at skabe øget synlighed af faunapassagen. Stryget er anlagt med et slynget forløb gennem den laveste del af engen, således der opnås mulighed for, at engen kan oversvømmes i begrænsede perioder ved

8.4

7,0m 6,0m

4.0

5,70 Anlæg 1:1,5

5,0m

4,25

4,08

4,0m

a=1,5 0.6

F igur 3 // Principsnit el - prof il Tværsnitaf- tripp station 2840,

1:100

Anlæg 1:1,5

F igur 4 // “ Tripp el - prof il” på delstrækning 3 med st ørst terrænforskel – foto t v. viser nor mal vandføring. Foto th. viser Strømrende, 1m b median maks. Vandføring.

ekstreme afstrømninger i Bogense Bybæk. Dette giver ligeledes mulighed for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til det nære havmiljø. For at undgå oversvømmelser af de omkringliggende veje blev der foretaget mindre terrænhæv-

2009-04-24 10:19:25

ninger langs veje. Engarealet afgræsses også efter projektet af lodsejers heste. Udover at etablere en faunapassage og et varieret naturlandskab havde lodsejer et ønske om, at der igen blev skabt en møllesø.

Q:\2008\08727101\Cad\Infra\Tegn\T2300.dwg

F igur 5 // Det nye forlø b gennem askeskoven.

TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

057

7,0m

6,50

3.8

5,50

6,0m 5,0m

0.8 200 mm lag (75% 15-32 mm) (25% 32-64 mm)

Vandspejl mølledam 5,50

5,79

200-500 mm lag stenstørrelse 32-64 mm

"Afproppet" dræn - sikring

Princip indtag til mølledam - station 3030, 1:100

Signaturer:

F igur 6 // Indlø b til mølledam i 2 niveauer med »anti« - dræn.

Terrænoverflade Projektoverflade Vandspejl For at undgå at mølledammen kom til at virke som blindgyde for til den nedtrækkende havørredGydegrus og sten foring af strømrende

Dimen sioneringskriterier

smolt, blev der etableret en fuldstændig adskil• S tr yget udfor mes med varierende f ald, Intakte aflejring af sand og ler lelse mellem Bogense Bybæk og den oprensede ger ne med strækninger på 7- 8‰, dog mølledam. Dette blev gjort ved at anlægge to stk. maksimalt 15‰ »anti«-dræn langs overgangen mellem den eksi• I et vilkårlig t snit i str yget skal det til sterende Bogense Bybæk og den nye faunapassage stræbes, at middelvandhastigheden i (askeskoven). I figur 6 er der vist en principskitse ”den over vejende del af tiden” er min af indløbet. dre end 1 m/s Indløbet til mølledammen er etableret ved et • I et vilkårlig t snit i str yget skal det til ”lukket” er indløb og med et langsgående Ø145 mm stræbes, at st ørste vandd y bde ved ”den Sten i strømrende gydegrus. drænrør med et tilhørende Ø145 mm drænrør vinnor male sommer vandføring” er mindst kelret ind i mølledammen. 10 cm. Stenene placeres efter endt arbejde med strømrenden. Drænet ierstr. placeret i en grus-/stenfaskine ved • S tr yget udfor mes med så stor variation Strømsten 100-200mm. starten af det nye stryg. Denne udformning sikrer, og ”naturlig vandlø bsfor m” som mulig t, at nedtrækkende smolt ikke tilgår mølledammen. samt med en t ydelig markeret og om Placeringen langs den første strækning af det nye mulig t snoet strømrende. stryg gør endvidere, at vandhastigheden øges, og • S Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. tr yget sikrer steder med strømlæ og risiko for tilsanding af drænrøret reduceres 2009-04-14 Peba/Lfm Pebatil et Peba sk jul for f isk samt indlæg gelse af hvile minimum. bassin.

1m bred

Note:

Mål 1:100 08727101 Projektets perspektiver

Der har fra starten været klart fokus på, at der skulle etableres en faunapassage, der i første række ville tilgodese faunaens frie bevægelse og i anden række projektets øvrige interesser – eksempelvis mølledam.

nordfyns kommune • S tr yget stensikres til niveau Faunapassage ved Nedermølle - Bogense Bybæk maksimale 10 års hændelse« 058

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

Tværsnit - princip for trippelprofil

for »den

Tegning nr.

Bilag 7

Rev.

LFM

Projektnr.

Englandsgade 25 • O ver gange mellem eksisterende og nye DK-5100 Odense C prof iler skal være jæv ne og +45 65 42 58 00 Tlf.glidende. • A nlæg get skal være st abilt og kunne 65 42 59 99 Fax +45 www.ramboll.dk modst å erosion.

F igur 7 // Delstrækning 2 lig ger højt i terræn med mulighed for oversvømmelser.

tekni sk be skrivel se af Del s tr ækning 1 , 2 og 4

store sten, der er for ankret i str yg bunden og f ungerer

Delstrækning 1

som strømlæ for f aunaen.

D elstrækning 1 udg øres af den eksisterende Bogense B y bæk fr a st ation 2.479 og op til st ation 2.519 umid -

D elstrækning 2 er op byg get med naturlig t str yg - høl

delbar t nedstrøms for møllebygningen. D er er over en

sek venser og med en mæandrerende thalweg. D et te

4 0 m lang strækning udlignet et vandsp ejlsf ald på c a.

bet yder, at vandlø bet ikke er f uldstændig t ”f astlåst”

0,4 m, svarende til en bundhældning på 10 ‰. D el -

ved stensikring af sider ne. D er er i begrænset omf ang

strækningen er op byg get med en ca. 0,8 m bred strøm -

stensikret i st ødsider for ikke at skabe for store be -

rende, og bunden i strømrenden er op byg get primær t

vægelser, inden der er opnået bevoksning på skr ånin -

af g ydegr us, suppleret med 15 -20 cm store sten, der

ger ne. D et te giver mulighed for, at vandlø bet hur tige -

er for ankret i str yg bunden og fungerer som strømlæ

re kan f å et naturlig t d y namisk forlø b. Da vandlø bet

for f aunaen.

er anlag t relativ t tæt ved ter ræn, kan der forekomme oversvømmelse af den nederste del af engen ved eks tremhændelser, eksemp elvis ved 10 års maksimum.

Delstrækning 2 D elstrækning 2 forlø ber henover en af græsset eng mod vest og er anlag t med en relativ t lille hældning og med

Delstrækning 4

en d y bde under ter ræn svarende til det eksisterende

D elstrækning 4 forlø ber gennem en eksisterende aske -

ud tr y k nedstrøms for møllebygningen. D elstrækningen

skov, hvor der i mindst mulig t omf ang er foret aget

er anlag t, så det følger den naturlige lav ning i ter rænet

fældning af træer. D elstrækningen fremst år således

længst mod vest mod Odensevej. D et te er g jor t for at

i dag med væsentlig t sk yg geef fek t fr a de bevarede

st y r ke det æstetiske ud tr y k ved indf aldsvejen til selve

asketræer. D er er over en c a. 139 m lang strækning

Bogense.

udlignet et vandsp ejlsf ald på c a. 1,0 m, svarende til en bundhældning på c a. 7‰.

D er er over en c a. 225 m lang strækning udlignet et vandsp ejlsf ald på ca. 0,75 m, svarende til en bund -

D elstrækningen er op byg get med en c a. 0,8 m bund -

hældning på c a. 3‰, og delstrækningen er op byg get

bredde, og anlæg 1:1,5 til sider ne ind til ter ræn træf -

med en c a. 1 m bred bund, og anlæg 1:1,5 til sider ne

fes og lig ger tæt ved ter ræn, således der kan fore -

ind til ter ræn er tr uf fet. Bunden er op byg get af sten og

komme oversvømmelser af askeskoven. Bunden er

gr us, som er udlag t med en variation, der skaber gode

op byg get af g ydegr us, suppleret med 15 -20 cm store

g yde - og opvækst for hold for laksef isk. Bunden er op -

sten, der er for ankret i str yg bunden og f ungerer som

byg get primær t af g ydegr us, suppleret med 15 -20 cm

strømlæ for f aunaen i vandlø bet.

Netop dette projekt havde potentialet til at skabe en naturmæssig helhed i projektområdet – at det rent faktisk lykkedes, skal ses som et resultat af, at bygherre og rådgiver i samspil med lodsejer hele tiden har tilstræbt at udnytte potentialet med afsæt i forudsætningen om optimale betingelser for den vandrende fauna. Med andre ord – vandspejlsfaldet er udnyttet, ikke afviklet. Det er derfor egentlig misvisende at kalde projektområdet for en faunapassage. Faldforholdene i vandløbet er variable i lighed med dem, der fin

des opog nedstrøms herfor. Projektet er derfor et stykke ny natur, som på naturlig vis forbinder to vandløbsstrækninger, der har været isoleret fra hinanden i over 500 år. En god og tidlig dialog med lodsejer omkring hensigten med faunapassagen og en visualisering af mulighederne for lodsejer ved ikke kun at skabe en fiskepassage, men i høj grad også ny natur er projektets perspektiv i forhold til kommende løsninger i Nordfyns Kommune og forhåbentligt også andre kommuner. TEMA: Vejen mod bedre vandløb : : M&V

059

Anl ægs tal for projek tet

tekni sk be skrivel se af Trippelprofil , del s tr ækning 3

• D er er udlignet og udny t tet et samlet

Hovedstr yg – ”1 . profil”

vandsp ejlsf ald på ca. 4 m ved et able -

Alle vandføringer i Bogense B y bæk kan af ledes gennem str yget.

ring af et ca. 550 m lang t str yg med del -

D en st ørste vandførende bredde udg øres af hovedstr yget, som

strækninger med varierende f ald.

er den ”kasse” det sly ngede tr acé lø ber i. S e f igur 3 og 4.

• D er er et ableret 3 hvilebassiner af va rierende længde. Bassiner ne er anlag t

S tr yget er anlag t med en bundbredde på 4 meter, et anlæg på

mellem str ygets delstrækninger. • D er er udgr avet ca. 1.80 0 m 3 r åjord i forbindelse med anlæg gelse af den nye f au -

1:1,5 og et f ald på 19 ‰. S tr yget har en længde på 65 meter.

napassage.

S tr yget er designet, så det er strømførende i hele bundbredden (4 m) ved vandføringer over 10 procents - fr ak tilen. D et te bet yder, at str yget er t ør t udenfor strømrenden i 9 0 procent af tiden.

• D er er op gr avet ca. 2.50 0 m 3 sediment fr a mølledammen, og den færdige vand over f lade

mølledammen

udg ør

ca.

2.30 0 m 2 • D er er udlag t c a. 20 0 m 3 stenforingsma terialer i st ør relsen 6 4 -125 mm. D er er

Slynget strømrende – ”2 . profil” I str yget er anlag t en slynget strømrende, som afleder den samlede vandføring i 90 procent af tiden. Strømrenden er anlag t med et trapezformet tværprofil med en gennemsnitlig bundbredde på 0,6 me ter og en gennemsnitsdybde på 20 cm.

udlag t c a. 125 m 3 g ydegr us i st ør relsen 32- 6 4 mm, mens der er beny t tet ca. 25

S trømrendens forlø b bug ter sig fr a side til side i bunden af ho -

m3 strømsten i st ør relsen 10 0 -20 0 mm.

vedstr yget, hvor ved den samlede strømningslængde bliver væ -

•D er er ikke bor tk ør t jord fr a projek tom -

sentlig t længere end længden af hovedstr yget. S trømrenden er

r ådet. D en op gr avede jord er anvend t

anlag t med sly ngningsgr ad på c a. 1,4, således at den samlede

til mindre ter rænhæv ninger af hensy n

længde er c a. 9 0 meter. Faldet gennem strømrenden, og der med

til besk y t telse mod oversvømmelser af

vandsp ejlsf aldet i 9 0 procent af tiden, bliver således reduceret

Odensevej og Har ritslev vej.

til 14‰. Ved at reducere vandsp ejlsf aldet opnås lavere strøm -

• Entreprenør ar bejdet er udfør t af MT Høj gaard A /S.

ningshastigheder end ved at beny t te f aldet af hovedstr yget. D et sly ngede forlø b giver desuden mulighed for at skabe væsentlig

• D en samlede anlægssum har været ca.

st ør re strømningsvariationer i selve strømrenden, således at

kr. 70 0.0 0 0 ekskl. moms eller ca. kr.

der både optræder omr åder med hur tig tstrømmende og lang -

1.270 pr. lø bende meter ny t vandlø b.

somtstrømmende vand indenfor kor te afst ande.

Projek tet har opnået tilskud fr a Ministe -

S trømrendens brinker er stensikret i hele højden, d vs. gennem -

riet for F ødevareer hver v og fr a Havør red

snitlig t 20 cm. L ag t y kkelsen er mellem 15 og 20 cm, og strøm -

F y n.

rendens anlæg er 1:1,5. Udenfor strømrenden i str ygets bredde af 4 m er der foret aget en banketsikring med foringssten i st ørrelsen 6 4 -125 mm. Mæandrende thalweg – ”3. profil” I naturlig t sly ngede vandlø b optræder der t y pisk et mæandrende strømningsforlø b nede i selve vandlø bet, som med et vandlø bs mor fologisk ud tr y k kaldes for thalweg. I thalwegen optræder de st ørste strømningshastigheder og tur bulensintensiteter og dermed også de maksimale komp etencer for f ly tning af sediment. Bunden af den sly ngende strømrende er der for anlag t med va rierende dy bder og en indre dy bere 20 cm bred rende mellem st ødsider. Her med skabes for hold som sikrer, at der opst år en thalweg i str ygets strømrende. Det vig tigste element er variatio nen i vandlø bets planfor m, som er sikret med sly ngningsgr aden på ca. 1,4. Her med t vinges strømningen af centrifugalkr af ten til at følge sly ngenes forlø b, således at omr åder med højere strøm ningshastighed optræder langs ydersiden af svingene, og omr å der med lavere strømningshastighed optræder langs indersiden af svingene. For at forstærke forlægningen af thalwegen er der udlag t 15 -20 cm store sten på indersiden (st ødsiden) i den op strøms del af svingene. Det te skaber øget tur bulens og t vinger strømningen til at kr ydse strømrendens centerlinje.

060

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

F oto: K a ar e M. E b er t

TEMA: Vejen mod bedre vandlĂ¸b : : M&V

061

MILJØ- & VANDPLEJE M&V :: Danmarks Spor tsfisker forbunds miljømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk to gange årligt. Abonner gratis på Miljø - og Vand pleje ved at sende en mail til kb@spor tsfisker forbundet.dk Redaktør: Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout og dtp: Jørn Rasmussen Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 4 - Vingsted - 7182 Bredsten Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk

NATUR- OG MILJØPOLITISK UDVALG Jørgen H. Poulsen (formand) jhp@spor tsfisker forbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen sln@spor tsfisker forbundet.dk Jens K. Thygesen jkt@spor tsfisker forbundet.dk Kaare Manniche Ebert kme@spor tsfisker forbundet.dk Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk

062

M&V : : TEMA: Vejen mod bedre vandløb

M IL J Ø - & VAN DPLE J E

NR. 34

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

december 2009