M&V 37 2013

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

M IL J Ø - & VAN DPLE J E

::

NR. 37

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

Januar 2013

Vandløbsrestaurering og værdien af fisk Tekst : : Daniel Lindvig, Biolog og redaktør, Miljø- & Vandpleje

I denne udgave af Miljø- og Vandpleje kan du læse om, hvordan vandløbsrestaurering kan skabe en velfungerende natur, der kan give ophav til et økonomisk værdifuldt lystfiskeri i vandløbene og langs de danske kyststrækninger. Hvorfor endnu en gang tage fat på dette emne? Svaret er, at allerede i 2013 påbegynder implementeringen af vandplanerne i Danmark som led i at skabe et forbedret dansk vandmiljø og herunder god økologisk tilstand i de danske vandløb. Miljømålet for vandløbene er i dag fastlagt ud fra smådyrsfaunaen. For at vandløbene kan opnå god økologisk tilstand, skal de indeholde et varieret smådyrsliv, der stiller høje krav til de fysiske og kemiske forhold i de strømmende vande. Set fra Danmarks Sportsfiskerforbunds synspunkt er det selvfølgelig positivt, at der skal investeres i vandløbene, men problemet er, at forbedringerne ikke nødvendigvis kommer fiskene til gavn. De stiller nemlig større krav end smådyrsfaunaen til vandløbenes kontinuitet, bundsubstrat og fysiske variation.

Da fiskene efter vedholdende pres fra blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund med stor sandsynlighed kommer til at blive et måleparameter på lige fod med smådyrene fra 2016, vil det være spild af ressourcer kun at restaurere vandløbene med det ene formål at få en mere varieret sammensætning af smådyrsfaunaen. Det gælder derfor om at sikre sig, at sportsfiskere, lodsejere, kommuner samt statslige myndigheder ved, hvad der skal til for at skabe helhedsorienterede projekter, der gør vandløbene til gode levesteder for både smådyr og fisk. De gode argumenter for at inddrage fiskenes ve og vel i arbejdet allerede nu er væsentlige, og i den forbindelse vejer de økonomiske argumenter tungt. Dette nummer af Miljø- og Vandpleje sætter derfor dels fokus på, hvordan vi får genskabt gode, naturlige vandløb, der kan huse sunde bestande af vildfisk og dels, hvor meget fiskeriet efter havørreder er værd.

For Danmarks Sportsfiskerforbunds er det meget vigtigt at få sikret, at den bedst tilgængelige viden benyttes i arbejdet med at få vandløbene til at blive velfungerende levesteder for fiskene. De danske fisketegnsløsere bidrager nemlig i 2012 og

2013 med i alt 20 millioner kroner, som sammen med EU-midler og skattekroner ender i en pulje på næsten 160 millioner kroner. Puljen på de 160 millioner kroner skal primært bruges til gavn for fiskene, og for at sikre den bedst mulige anvendelse af det store beløb er viden om fiskenes biologi et nøgleord.

Siden 1980’erne er der udført restaureringsprojekter i de danske vandløb, men først i de senere år er der for alvor kommet gang i forbedringerne.

Ikke mindst sportsfiskerne har bidraget med masser af småprojekter, der har forbedret de fysiske forhold og øget passagemulighederne for vandrefiskene. Der findes derfor en masse erfaringer, både gode og dårlige, som imidlertid aldrig er blevet fordøjet og samlet. Det råder DTU Aquas fiskeplejekonsulenter bod på med artiklen ABC i vandløbsrestaurering. Med et spændende indblik i fiskenes krav til vandløbene gives en minutiøs gennemgang af, hvorledes man laver de bedste og mest langtidsholdbare restaureringsprojekter, som genskaber naturen og hjælper de vilde fisk. Mange års værdifuld erfaring og gode råd fra utallige restaureringsprojekter videregives og i forlængelse heraf beskrives mulighederne for at få rådgivning og finansiering. I artiklen Effekten af at fjerne en opstemning i et stort vandløb af Jan Nielsen, DTU Aqua, beskrives et veldokumenteret eksempel på, hvordan fjernelse af en stor spærring bør gennemføres, så man genskaber et naturligt vandløb og sikrer vandløbsfaunaen optimale forhold.

Ved at tænke fiskene med i projekterne giver vi samfundet mest miljø for pengene, men fiskene giver også samfundet flest penge for miljøet. Havørred Fyn beskriver i artiklen Sølv er guld værd i de fynske vandløb den enestående historie om, hvordan et samarbejde mellem politikere, kommuner, private virksomheder og sportsfiskere kan resultere i en årlig meromsætning på mere end 38 millioner kroner som følge af fisketurisme. De to sidste artikler, som er skrevet af henholdsvis medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening og Vandpleje Bornholm, giver et nyttigt indblik i, hvorledes et frugtbart samarbejde mellem kommunerne og sportsfiskerne kan virke til gavn for begge parter. God læselyst!

02 M&V : : TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

02

Leder: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk ABC i vandløbsrestaurering

04 30

DTU Aquas fiskeplejekonsulenter for tæller her om fiskenes miljøkrav og giver gode råd om, hvordan man genskaber vandløbene med vildfisk de steder, hvor naturen er blevet forringet eller ødelagt.

Vandpleje i Vejle Sportsfiskerforening Spor tsfiskerne ved Vejle Å har i snar t mange år arbejdet med vandløbsrestaurering. Og med succes, for siden 2010 har der ikke længere været behov for at sætte fisk ud.

Sølv er guld værd i de f ynske vandløb

34

F y n har bevæget sig fr a at være øen med de f ine ørred vandlø b, blot uden ørreder, til at være en ’must- go destination’ for havørredelskere. F iskeriet er i dag lø f tet til et meget højt niveau.

F ra gr æsrodsbevægelse til succesfuld vandplejeforening

40

Lyst f iskere og andre naturinteresserede har for mået at danne et net værk, der på for bil ledlig vis over våger og rest aurerer de bor nholmske vandlø b og søer i tæt dialog med Regi onskommunen.

Effekten af at fjerne en opstemning i et stort vandløb

44

Ved at trække opstemningen i bund ved Vilholt Mølle f ik Gudenåen sit frie lø b tilbage – og sammen med det en spændende og varieret gr usbund. Konsek vensen for de vilde ørreder er både spændende og veldokumenteret.

Foto: Kaare Manniche Ebert

Lystfiskeriet bidrager med store værdier til det danske samfund. Derfor er inverstering i vandløbene guld værd.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

03

ABC i vandløbsrestaurering Tekst : :

Mange fisk gyder i vandløb, og en god naturlig fiskebestand er tegn på, at

DTU Aquas fiske -

vandmiljøet har det godt. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter for tæller her om

plejekonsulenter Jan Nielsen og Finn

fiskenes miljøkrav og giver gode råd om, hvordan man genskaber vandløbene

Sivebæk

med vildfisk de steder, hvor naturen er blevet forringet eller ødelagt.

w w w.fiskepleje.dk

Indholdsfortegnelse Del 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6

1: Fiskenes krav til vandløb Vandkvalitet Vandføring Vandtemperatur Vandløbets kontakt med de ånære arealer Faldets og str ygenes betydning Vandløbsprofil, bundmateriale og vanddybder

s. s. s. s. s. s.

07 07 07 08 08 09

Del 2: Sådan bør man restaurere vandløb 2.1 Typiske problemer for fisk i vandløb 2.2 Opstemninger er et særligt problem 2.3 Genskab det naturlige fald og den naturlige vandføring 2.4 ABC i at anlægge gydestr yg 2.5 Skjulesten 2.6 Rørlægninger 2.7 Styr t 2.8 Vandplanter 2.9 Træer 2.10 Sandtranspor t 2.11 Vedligeholdelse og regulativer 2.12 Konflikter med anden natur

s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s.

10 10 13 15 17 17 17 19 19 20 21 22

Del 3: Vådområder

s. 23

Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m.

4.1 Finansiering af vandløbsrestaurering 4.2 Spor tsfisker foreningernes vandplejefolk 4.3 Fiskerikontrollen 4.4 DTU Aqua

Litteratur 04 M&V : : TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

s. s. s. s.

24 24 25 25

s. 26

Gudenåen ved Vilholt Mølle. Ø verste billede før f jer nelsen af op stemningen. Nederste billede ef ter f jer nelsen af opstemningen.

Boks 1 Uddr ag af ”Bekend t g ørelse om tilskud til kommunale projek ter vedrørende vand lø bsrest aurering” og kaldet BEK nr. 1019 af 29/10/2012, se Fødevareministeriet (2012). § 1. NaturEr hver vst y relsen kan i 2012 og 2013 inden for de afsat te bevillingsmæs sige r ammer give tilsagn om tilskud til kommunale projek ter vedrørende vand lø bsrest aurering, der skal for bedre leve steder ne for d y re - og planteliv i vandlø b, her under vandrende ar ters g ydepladser og vandringsveje, samtidig med at vand miljøet for bedres. § 3. Ved vandlø bsrest aurering forst ås i denne bekend t g ørelse for anst altninger til genopretning af vandlø b ved udlægning af sten og g ydegr us, bear bejdning af brinker og prof il, åbning af rørlag te vandlø b og f jer nelse af spær ringer i vandlø b, her un der et ablering af f aunapassager.

Tilskudsordningen vedr. vandlø bsrest au rering er nær mere beskrevet i NaturErhver vst y relsen & Naturst y relsen (2012).

Bekend t g ørelsen, der lig ger til gr und for kriterier ne, er beskrevet i Miljøministeriet (2012). Vandplaner ne er beskrevet af Na turst y relsen (2012a).

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

05

Ørreden f indes over hele landet og kræver en varieret og god natur i vandlø bene. Hvis der er en stor naturlig ørred best and i et vandlø b, er der rent vand og en varieret natur med mange ar ter. Der for er ørreden en god miljøindikator i de vandlø b, hvor den naturlig t hører hjemme, d vs.stor t set alle danske vandlø b med et vist fald.

Mange fisk gyder i vandløb og er fuldstændig afhængige af gode miljøforhold her. Det gælder f.eks. ørred, laks, stalling, snæbel, smerling, pigsmerling, elritse, havlampret, flodlampret og bæklampret. En god naturlig fiskebestand er et direkte tegn på, at vandmiljøet har det godt.

Man kan sige, at fiskene er vandløbenes ”miljøvagt”, for fiskene forsvinder som regel før andre organismer, hvis der sker en kritisk menneskelig påvirkning af vandløbet.

EU’s Vandrammedirektiv kræver bl.a., at der er et godt liv af smådyr i vandløbene, altså en god ”faunaklasse” (Naturstyrelsen 2012a). Direktivet kræver også vandplanter og naturlige bestande af fisk i mange vandløb - og det skal der arbejdes meget med i de kommende år (se boks 1). Det handler ikke kun om at skabe gode fiskebestande – det handler om at skabe god dansk natur, hvor fiskene er en god miljøindikator.

Vi har stadig gode fiskebestande i en del vandløb, som er relativt upåvirket af menneskelig aktivitet. Men de fleste danske vandløb er så påvirkede af mennesket, at det har forringet de naturlige fiskebestande. Det er typisk sket via ødelæggelse af gyde- og opvækstmuligheder, eller fordi fiskene ikke kan finde forbi menneskeskabte spærringer ved vejunderføringer, vandmøller, dambrug, turbineanlæg m.m. Heldigvis kan man ofte genskabe naturlige fiskebestande, hvis man genskaber naturlige eller naturlignende forhold ved vandløbsrestaurering og vandløbspleje. Det vil også sikre gode forhold for andre dyr og vandplanter.

Hvis fiskene havde kunnet tale, ville de have fortalt os, at en del af de restaureringer, der er lavet frem til 2012, kunne have været lavet anderledes og bedre for fiskene. De ville have undret sig over, at der i så høj grad er taget hensyn til menneskets interesser frem for fiskenes, f.eks. ved at bevare opstemninger og anlægge omløb med et for danske vandløb unaturligt stejlt fald og en vandløbsbund, hvor sammensætningen af sten og grus er unaturlig.

Det er værd at bemærke, at det i den nye tilskudsordning til vandløbsrestaurering fremhæves, at man generelt bør fjerne spærringer og tilpasse faldet på den nye vandløbsbund til vandløbets naturlige fald og de lokale fiskebestande. Det vil skabe fri op- og nedstrøms passage samt genskabe gydemuligheder for fisk.

Vi vil gerne med denne ABC tage udgangspunkt i fiskenes krav til vandløbene og give en række gode råd om, hvordan man bedst muligt genskaber en god dansk natur med vildfisk.

Det vil give samfundet og fiskene mest miljø for pengene og forhindre, at projekterne skal laves om senere.

Del 1: Fiskenes krav til vandløb Vi har haft stor succes med dansk vandløbsrestaurering gennem de seneste årtier men også betalt dyre lærepenge ved fejlslagne projekter - så lad os lære af det og undgå fejlinvesteringer i det kommende arbejde. Det kræver blot, at man grundlæg-

06 M&V : : TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

gende forstår og indtænker fiskenes miljøkrav i projekterne - lige fra den store fisks muligheder for at kunne vandre frit og gyde til den spæde yngels krav om at kunne overleve.

Set fra naturens og fiskenes side er det bedste råd omkring restaurering og pleje af vandløb, at man genskaber de oprindelige forhold. Der må ikke være unaturlige forhold, der skaber store og utilsigtede dødeligheder, som f.eks. at der er for dybt vand og mangel på egnede levesteder for nyklækket yngel i nærheden af gydebankerne, eller at man mister en stor del af de unge ørreder og laks på deres vandring gennem menneskeskabte søer og opstuvningszoner i vandløb.

Hvis man er i tvivl om, hvordan et naturligt og godt vandløb ser ud, kan man studere naturlige vandløb i nærheden, hvor forholdene er i orden.

Man kan og bør også søge råd hos eksperter, f.eks. hos DTU Aqua eller andre med forstand på fiskeøkologi. Et godt råd er at spørge i starten af projekteringen, inden der måske er brugt mange penge på at projektere en uhensigtsmæssig løsning eller lavet bindende aftaler med lodsejere etc.

Dette afsnit beskriver en række forhold, som skal være i orden, for at fiskene kan gennemføre deres livscyclus og klare sig selv i vandløbene. Hvis der er blot et enkelt væsentligt problem for fiskene efter en ”restaurering”, er det meget sandsynligt, at projektet vil slå fejl. Jo mere naturligt, vandløbet bliver, jo større er chancen for, at der kommer et naturligt varieret liv af smådyr, vandplanter og fisk.

1.1 Vandkvalitet Smådyr og fisk er afhængige af gode iltforhold og forsvinder, hvis der bliver udledt for mange iltforbrugende stoffer som f.eks. spildevand, gylle, ensilagesaft etc. Fiskene dør som regel før smådyr og vandplanter ved en forurening, så kravet til faunaklassen kan f.eks. godt være opfyldt, selv om alle fiskene er døde ved en kortvarig, akut forurening.

Der kan også være andre problemer som f.eks. okkerforurening, hvor vandet bliver forurenet med jern, svovlsyre m.m., specielt i drænede områder.

1.2 Vandføring Vandløbene bør have en naturlig vandføring, så enhver ændring af den naturlige vandføring bør undgås. En unaturligt lille eller periodevis unaturlig stor vandføring skaber ustabile økologiske forhold og reducerer antallet af arter. En lille vandføring kan f.eks. skyldes oppumpning af grundvand, bortledning af vand fra vandløbet til dambrug, turbinedrift etc..

Mange fisk går tabt, hvis der bortledes vand, idet de følger vandstrømmene væk fra vandløbet.

Det gælder både for opstrøms som for nedstrøms vandrende fisk. En stor vandføring kan skyldes udledning af overfladevand fra byområder etc. i forbindelse med stor nedbør. Problemet er forværret af klimaændringer, hvor der nu er mere voldsomme nedbørshændelser end tidligere.

1.3 Vandtemperatur Klimaændringerne er skyld i, at vi får stigende temperaturer, også i vandløbene. Det kan være til skade for de organismer, der er tilpasset et liv i relativt koldt vand, herunder fisk. Andre forhold kan også betyde noget, f.eks. indeholder varmt vand mindre ilt end koldt vand. Et andet problem kan f.eks. være, at vandrende ungfisk af ørred og laks, såkaldte smolt, vandrer nedstrøms mod havet ved visse temperaturer og stopper deres vandringer, hvis de kommer ind i en sø med varmere vand. I foråret og om sommeren er søvand varmere end åvand.

Hvis man vil sikre bestande af vildfisk i vandløbene, kan problemet med stigende vandtemperaturer mindskes ved at sikre en naturlig vandføring i vandløbene, at sørge for beskygning fra træer langs bredderne etc. – samt ved at undlade at etablere søer direkte i vandløb.

Naturlige vandlø b lig ger så højt i terrænet, at de kan oversvømme de omkringlig gende arealer i p erioder med stor vandføring.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

07

De upåvirkede vandlø b har et varieret dy re - og planteliv på de naturlige str yg, der f indes med jævne mellemr um. S tr y gene er strækninger med et særlig t stor t fald på bunden, frisk vandstrøm og en stenet /gr uset bund, hvor mudder og sand er sk yllet væk. Her g yder ørreden.

1.4 Vandløbets kontakt med de ånære arealer Naturlige vandløb slynger sig gennem landskabet og ligger så højt i terrænet, at de kan oversvømme de omkringliggende arealer i perioder med stor vandføring. Herved aflejres sand og næringsstoffer omsættes, hvilket er naturligt og godt for naturen.

Det er dog ikke hensigtsmæssigt for landbrugets dyrkningsinteresser i ådalene, og derfor er mange vandløb uddybet kraftigt og ligger så dybt nede i terrænet, at de ikke kan ”gå over deres bredder” ved stor vandføring.

Regulerede vandløb kan evt. genslynges og lægges højt i terræn. Men ofte har terrænet ”sat sig” i drænede områder, så der f.eks. kan opstå ”unaturlige” permanente søer, hvis regulerede vandløb bliver lagt tilbage i det oprindelige løb. Det kan være til stor skade for vandrefisk, der har svært ved at finde igennem søer på deres vandringer mellem vandløbene og havet (Koed 2011).

1.5 Faldets og str ygenes betydning Mange vandløb har deres udspring i bakker, og alt vand løber nedad. Derfor løber alle vandløb mod

havet. Der løber som regel mange små vandløb sammen inden udløbet i havet.

På det første forløb efter udspringet er hældningen på vandløbets bund (”faldet”) størst. Terrænet i de brede ådale er fladere end i bakkerne, og derfor er faldet f.eks. mindst i de større vandløb i ådalene. Til gengæld løber der mere vand, og det giver i sig selv de store vandløb mange kræfter til at flytte bundmateriale og andet.

De upåvirkede vandløb har et varieret dyreog planteliv på de naturlige stryg, der findes med jævne mellemrum. Strygene er strækninger med et særligt stort fald på bunden, frisk vandstrøm og en stenet/gruset bund, hvor mudder og sand er skyllet væk. Strygene er ikke så stejle i store vandløb som i små, og det skal man respektere, når man restaurerer. Menneskeskabte stryg bør således have en for området naturlig hældning på vandløbets bund, dvs. ikke for stejl. Ellers skaber man ikke naturlige forhold for de lokale vandplanter, dyr og fisk, og en konsekvens kan være, at strygene skyller væk.

8 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Det er uhy re vig tig t at sikre str yg med lav t vand ved bredder ne, hvor f iskey ngel kan f inde vig tige skjul. Ny klækket ørredy ngel kan kun overleve, hvis der er lav t vand under 20 cm og gode skjul ved bredden.

Danske vandløb er typiske lavlandsvandløb med en meget mindre hældning end eksempelvis elvene i Norge og Sverige. F.eks. udspringer den 20 km lange Villestrup Å kun 22 m over havet og den 51 km lange Odense Å kun 31 m over havet.

I lavlandsvandløb er der en naturlig begrænsning på antallet af stryg, da stryg kræver et vist fald over vandløbets bund fra start til slut af stryget.

Hvis man skal tilgodese det naturlige liv i vandløbet, må man genskabe de naturlige forhold i vandløbene. Det ubetinget bedste er at fjerne opstemningerne, så vandets kræfter igen får lov at arbejde i hele vandløbet, lige fra udspringet til udløbet i havet.

En forståelse af faldets betydning og de få meters faldhøjde fra vandløbenes udspring til udløbet i havet er afgørende vigtigt, når man skal planlægge og vurdere projekter for vandløbsrestaurering.

En manglende indsigt heri er ofte skyld i fejlslagne restaureringsprojekter, hvor plante- og dyrelivet ikke ”trives”, og pengene er helt eller delvist spildt.

Man skal arbejde med vandets kræfter - ikke imod dem. Man skal udnytte vandløbets fald til at genskabe stryg med naturlig hældning, ikke udligne faldet vha. stryg med unaturlig stor hældning.

1.6 Vandløbsprofil, bundmateriale og vanddybder Upåvirkede vandløb har et naturligt slynget og varieret vandløbsprofil med stor variation i bred

den og dybden. Det er f.eks. naturligt, at der i vandløb med et vist fald stedvist er lavvandede stryg med en gruset/stenet bund og friskstrømmende vand, hvor mange fisk gyder, og sjældne vandløbsinsekter og vandplanter lever. Så hvor vandløbene kan kaldes for naturens blodårer, der binder naturen sammen, er strygene vandløbenes ”lunger”, hvor vandet iltes, og der er et rigt og varieret liv af de mest krævende smådyr, fisk m.m.

Bunden i de naturlige stryg består primært af småsten på størrelse med valnødder, såkaldt ”gydegrus”. Det er sten med mindste diameter fra ca. 16 mm og op til ca. 64 mm, og hovedparten er 16-32 mm. Laksefisk m.m. kan flytte gydegruset, når de gyder og graver æggene ned i grusbunden. Her ligger æggene beskyttet i hulrummene mellem de små sten. Vandhastigheden over stryget er så tilpas høj, at æggene får tilført frisk vand, men ikke så stor, at æg og gydegrus skyller væk. Vandhastigheden er bestemt af hældningen på vandløbsbunden (faldet), som ikke må være for stejl. Hvis den er det, vil vandet løbe så hurtigt, at strygene og æggene skyller væk.

De naturlige vandløb har lavt vand ved bredderne, hvor fiskeyngel kan finde vigtige skjul, samt en slynget dyb strømrende, hvor det meste vand kan løbe og de større fisk finder skjul. Ørredens yngel kræver f.eks. store områder langs

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

9

bredderne med gode skjul og vanddybder under 20 cm i perioden april-juni, hvor den spæde yngel opholder sig i det brednære område nær gydepladsen. Ellers dør mange af dem. Det er derfor uhyre vigtigt at sikre, at der i det brednære område er mindst 20 % af det samlede vandløbsareal med vanddybder under 20 cm (Bangsgaard 1995, Nielsen 1995, Bangsgaard & Sivebæk 1996, Søholm & Jensen 2003, Sivebæk 2008, Sivebæk & Nielsen 2012).

I lavvandede vandløb med stryg og gode gyde- og opvækstområder kan der være op til 6-8 ørreder pr. m vandløb uanset vandløbets bredde og man bør altid kunne finde mindst en ørred pr m vandløb, selv i de ”dårligste” år. Dette skal ses i relation til, at mange tusind km vandløb er eller kan blive egnede for ørred, og at andre arter også vil nyde godt af gode miljøforhold, både af fisk, smådyr, vandplanter m.m. (Nielsen 1997a).

Potentialet for at skabe en god natur og et godt fiskeri er enormt og kræver kun nogle engangsinvesteringer i vandløbsrestaurering, så fiskene får glæde af det rene vand.

Del 2: Sådan bør man restaurere vandløb 2.1 Typiske problemer for fisk i vandløb Fisk kræver relativt rent vand, og for overskuelighedens skyld er det her forudsat, at vandkvaliteten er i orden, og det er den som regel. Vi vil derfor kun beskrive de problemer, der kan løses via vandløbsrestaurering og forbedring af de fysiske forhold i vandløb. For fiskene vil det være en styrke, hvis man også tager udgangspunkt i fiskenes miljøkrav, herunder krav til vanddybder m.m., i vandløb, hvor vedligeholdelsen skal ændres.

Danske vandløb er fra naturens hånd højproduktive mht. fisk, og derfor er der store fiskebestande i mange af de vandløb, der er relativt upåvirkede af mennesket. En af årsagerne er, at der ikke er naturlige spærringer for fiskenes vandringer, bortset fra på Bornholm, hvor der er klipper og vandfald.

En lang årrække med undersøgelser af danske vandløb og restaureringsprojekter m.m. har entydigt vist, at de væsentligste problemer for naturlige fiskebestande i vores vandløb i dag skyldes menneskeskabte problemer vedr. fiskenes: • gydning • opvækst • u naturligt høje dødeligheder under fiskenes vandringer mellem egnede gyde- og opvækstområder

Mange egnede gyde- og opvækstområder er forsvundet i takt med, at vandløbene er blevet reguleret og vedligeholdt med maskiner. De kan ofte reetableres ved udlægning af gydegrus og sten, kombineret med en ændret vedligeholdelse, så de lavvandede stryg genopstår. Men fiskene har særlige problemer de steder, hvor de skal passere opstemninger og opstuvningszoner på vandringerne gennem vandløb. Årsagen til fejlslagne projekter er generelt, at man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til fiskenes basale miljøkrav. Der bliver ganske vist ”restaureret”, men det er til en anden type natur, som heller ikke er naturlig. Men alligevel kaldes det, at man ”restaurerer”, og at man ”fjerner spærringen”.

Der er særligt store problemer for fiskene ved opstemninger i de store vandløb, hvor den negative effekt af en unaturlig løsning er meget stor for hele det opstrøms beliggende vandsystem.

I de senere år er der også udført en del vådområdeprojekter til rensning af næringsstoffer, og flere skal etableres. Vådområderne ligger typisk langt nede i vandsystemerne, og de kan have stor positiv eller negativ indflydelse på vandløbenes bestande af vildfisk. Vi har derfor medtaget et afsnit om vådområder (del 3), selv om etablering af vådområder traditionelt ikke kaldes for vandløbsrestaurering. Mange af principperne fra denne ABC kan dog anvendes ved etablering af vådområder, så de forbedrer forholdene for fisk i stedet for evt. at skade dem.

2.2 Opstemninger er et særligt problem Opstemninger er ofte en væsentlig årsag til, at fiskene ikke kan klare sig i et vandsystem. Engang troede man, at man kunne skabe fiskepassage ved opstemninger ved at bygge fisketrapper. Men nu ved vi, at fisketrapper ikke er gode til at skabe fiskepassage, og at der er mange andre miljøproblemer forbundet med opstemninger (Aarestrup m. fl. 2006a,b,c, Faunapassageudvalget 2004a,b, Nielsen m.fl. 2010). Det skyldes: • at opstemningerne spærrer for fiskenes opog nedstrøms vandringer til og fra de enkelte vandløb. Derfor mister man ofte en stor del af vandrefiskene ved en opstemning • at mange af fiskenes bedste gyde- og opvækstområder på strygene er forsvundet i den del af vandløbet, der er påvirket af den hævede vandstand. Denne del af vandløbet kaldes opstuvningszonen, og her er der unaturligt dybt vand og langsom vandhastighed (se figur 1 på side 12).

10 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Figur 1 viser, at opstuvningszonerne er meget lange i store vandløb, og at effekten af opstuvning kan strække sig over flere kilometer ved en enkelt opstemning.

Opstemningerne ligger ofte ved de store vandløb, hvor store dele af vandsystemet med mange sideløb ligger opstrøms opstemningerne. En enkelt opstemning kan derfor forhindre passage af fisk til og fra mange km vandløb.

En lang række undersøgelser (Aarestrup m. fl. 2006a,b,c, Faunapassageudvalget 2004a,b, Nielsen m.fl. 2010, Boel & Koed under trykning, Kristensen 2012, Kristensen & Koed under trykning), har vist: • at mange opstrøms vandrende fisk ikke kan finde forbi opstemninger

• at der i gennemsnit forsvinder ca. 30 % af smoltene ved hver mølleopstemning • at tabet af smolt i gennemsnit er 82 % ved vandkraftværker • at tabet af smolt ved gammeldags dambrug med stort vandindtag og dårlig afgitring i forhold til kravene i dag var på gns. 42 % – mens der er eksempler på, at ørredsmolt passerer frit forbi et ombygget dambrug, hvor åen er genskabt med fuld vandføring og uden opstemning • at der kan være et meget stort smolttab i søer, såkaldte vådområder, der anlægges direkte i vandløb for at rense for kvælstof. Det gennemsnitlige smolttab i Egå Engsø er 83 % og tabet i Årslev Engsø er 61 %.

Ø verst: Tv. Opstemningen og møllesøen i Gudenåen ved Vilholt Mølle før f jer nelsen i 20 08.

Th Gudenåens str yg og åens naturlige fald blev genskabt i den tidligere møllesø. Nu er der fri op - og nedstrøms pas sage og ørreden g yder ørreden med stor succes på en f lere km lang strækning. Best anden blev f lerdoblet allerede det første år. L æs ar tiklen om projek tet fr a side 4 4. (Nielsen 20 09).

Nederst: Tv. Et nyet ableret stenstr yg med unaturlig t fald og bundmateriale ved en bevaret opstemning i Villestr up Å ved Oue Mølle Dambr ug i 1999. S tr yget blev allerede f jer net i 20 05 for at genskabe faldet i åen og den frie passage. Heref ter blev havørredbest anden hur tig t 4 - doblet (Olesen 20 07).

Th. S tenstr yg i Odense å ved en opstemning ved Dalum Mølle. Opstemningen påvirker åen med opstuvning på en 3,6 km lang strækning, hvor ørreder ne ikke kan g yde i det dy be, rolig t f lydende vand. De kan heller ikke g yde på str yget p ga. det stejle fald. Det anbefales at f jer ne opstemningen og genskabe åens naturlige fald (Sivebæk m.f l. 2010).

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

11

Figur 1.

Skematisk tegning over et teoretisk vandlø bs fald og ef fek ten af opstemninger. Der er to opstemninger (A og B) med samme højde indlag t forskellige steder i vandlø bet. S trækningen, der påvirkes af en opstemning (opstuvningszonen), er længere, jo længere ned i vandlø bet, man kommer, fordi faldet er lavere. De to vandret te linier angiver opstuvnings zonens længde, som kan være på f lere kilometer i et stor t vandlø b. F igur fr a Aarestr up m.f l. 20 0 6a.

Mange smolt skal passere mere end en enkelt menneskeskabt forhindring. Derfor vil kun få smolt nå havet, hvis smoltene f.eks.skal passere to væsentlige forhindringer (figur 2).

Det skal fremhæves, at hver enkelt smolt kun vandrer i få uger, og at et evt. tab som følge af forsinkelser ikke er medregnet i den akkumulerede effekt ved smoltens forsøg på at passere to spærringer. I dette tilfælde kan det reelle tab være større end vist på figuren, hvilket kun gør problemet større.

Det fremgår tydeligt, at spærringer i store vandløb og nederst i et vandsystem, hvor mange fisk skal passere, er fatale for bestandene. Det gælder specielt ved vandkraftsøer og vådområder, hvor der er anlagt søer direkte i vandløbene, som alle fisk skal passere. Her forsvinder de fleste smolt på et tidspunkt af deres liv, hvor de har overvundet store farer og er tæt på at skulle indgå i gydebestanden og et evt. fiskeri. Det er ikke hensigtsmæssigt med et så stort tab, hverken ud fra en fiskebiologisk eller en samfundsmæssig vurdering. Desuden må det som tidligere nævnt fremhæves, at gyde- og opvækstmulighederne i vandløbene

også er ødelagt, hvis der er opstuvningszoner, vandkraftsøer og vådområder direkte i vandløb.

De største problemer ved restaureringsprojekter, hvor man ikke har opnået den ønskede effekt på fiskebestanden, findes i forbindelse med opstemninger, hvor man helt eller delvist bevarer den unaturlige opstuvning og anlægger et stejlt stenstryg til ”faunapassage”. Det kan give så store vandhastigheder, at visse fiskearter ikke kan svømme opstrøms. Desuden kan op- og nedstrøms vandrende fisk fare vild, hvis kun en del af åens vandføring løber gennem stryget i en samlet vandstrøm. Det gælder f.eks. ved stryg med sålkaldte overløbskanter som i Odense Å, hvor nedstrøms vandrende smolt følger med vandet ind i en række møllesøer, uden om stenstryget, og derved ikke finder forbi overløbskanten eller den udskæring, der er lavet, for at nedstrøms vandrende fisk skal passere videre (Sivebæk m.fl. 2010).

Den biologiske konklusion, både nationalt og internationalt, er, at opstemninger i store vandløb har en meget skadelig påvirkning på fiskebestandene, og den skadelige effekt bedst

12 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Figur 2.

G ennemsnitlig t, akkumuleret smolt t ab ved smoltens forsøg på at passere forskellige t yp er menneskeskabte spærringer i vandlø b. En tilsvarende problematik gælder for opstrøms vandrende f isk.

Dat a fr a Aarestr up m.f l. (20 0 6c) og K ristensen & Koed (under tr y kning).

og mest sikkert elimineres ved at genskabe egenskaberne af det naturlige vandområde, dvs. at fjerne opstemningen, opstuvningszonen og bortledningen af vand (Cowx & Welcomme 1998, Lucas & Baras 2001, Faunapassageudvalget 2004a,b, Aarestrup m. fl. 2006 a,b,c, Jepsen 2009, Nielsen 2009, Nielsen m.fl.

2010).

Det nævnes derfor også i vandplanerne, at der ved fjernelse af spærringer skal ses på, om vandplanernes kriterier til sikring af kontinuitet samt faunapassageudvalget anbefalinger generelt er fulgt (NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Et uddrag af kriterierne til sikring af kontinuitet er vist i boks 2.

Såfremt helt særlige nationale kulturhistoriske interesser eller andet hindrer en fjernelse af opstemningerne, bør det som anbefalet af bl.a. Faunapassageudvalget tilstræbes at gennemføre andre naturlignende løsning som f.eks. en forlægning af vandløbet uden om opstemningen med et naturligt fald, naturlig vandføring, naturlige bundforhold, naturligt profil etc. Det vil som regel være noget dyrere end at fjerne opstemningen.

2.3 Genskab det naturlige fald og den naturlige vandføring Man bør altid satse på at udnytte hver eneste cm fald på vandløbsbunden til at genskabe en naturlig bund på vandløbet inkl. stryg med naturlige faldforhold. Faldet kan kun ”bruges” en gang. Vi ser alt for ofte, at man ved ”restaurering” ved opstemninger og styrt bevarer opstuvningszoner og anlægger unaturligt stejle vandløb eller stenstryg

Boks 2 Uddr ag af Naturst y relsens vejledning vedr. vandlø b og vandplaner nes kr av om kontinuitet (Naturst y relsen 2012b) Manglende kontinuitet bevirker en fr ag mentering af f lor a - og f aunaelementernes levesteder og kan medføre, at hele vandlø bssystemet påvir kes. Kontinuite ten br ydes især ved opstemning, st y r t, f jer nelse af vand fr a vandlø bet (samlet kaldet spær ringer) og rørlægning, men også i nogle tilfælde ved udledning af for urenende stof fer. Opstemninger kan føre til væsentlige f ysiske for andrin ger i vandlø bet og kan her med påvirke vandlø bets egnethed som levested for f lor a og f auna, ligesom f aunaens op - og nedstrøms vandring påvirkes.

Opmærksomheden henledes specielt på vig tigheden af også at sikre nedstrøms vandring – herunder gennem opstem mede vandløbsstrækninger - som stadig er et væsentlig t og overset problem i forbindelse med etablering af kontinuitet.

Som udgangspunk t bør vandløbet frem stå så tæt på den naturgivne tilstand som mulig t. Vandløbsbunden bør således være ubrudt uden menneskeskabte ni veauspring (st yr t m.v.) og med et fald så tæt på det naturlige i vandløbet som mu lig t. Eventuelle opstemninger eller st yr t bør således som udgangspunk t f jernes.

Traditionelle fisketrapper opf ylder som udgangspunk t ikke målet om kontinuitet.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

13

uden gydemuligheder, selv om man havde muligheden for at genskabe god dansk natur. Menneskeskabte stenstryg med unaturligt stejlt fald og manglende gydemuligheder ”låser” den smule fald, der kunne have skabt en naturlig fiskebestand

Boks 3 Uddrag af den nye ” Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering” (NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012) Ved fjernelse af spærringer må faldet på stenstryg ikke overstige 10 ‰. Dette gælder både i forbindelse med fjernelse af selve spærringen og hvis der etableres en faunapassage. Faldet bør generelt tilpasses vandløbets naturlige fald og de lokale fiskebestande. Forundersøgelsen skal så vidt muligt beskrive vandløbets naturlige fald før og efter spærringen samt redegøre for vandløbets oprindelige naturlige forløb.

Ved udlægning af sten- og gydegrus vurderes, om DTU-Aquas vejledning ”Sådan laver man en gydebanke rigtigt” generelt er fulgt (Sivebæk & Nielsen 2012), og at der bliver etableret skjulesteder i form af skjulesten.

Ved åbning af rørlagte vandløbsstrækninger ses på dimension og bundforhold i den nye vandløbsstrækning, og ved fjernelse af spærringer ses på, om vandplanernes kriterier til sikring af kontinuitet samt faunapassageudvalgets anbefalinger generelt er fulgt (Faunapassageudvalget 2004a)

Vandplejefolk fr a spor tsf isker foreninger, som er i gang med at ud læg ge g ydegr us i et vandlø b. De følger vejledningen fr a DTU Aqua, idet de udlæg ger g ydegr us med den rig tige kor nst ørrelse og an læg ger g ydebanken med den ret te hældning på 5 promille i små vandlø b ned til 2 promille i store vandlø b. Målepinden er et vig tig t redskab til at sikre den ønskede hældning.

fra gydning og gode forhold for vores naturlige vandplanter, dyr og andre fisk.

Gad vidst hvor mange naturlige stryg, vi har tilbage i vores vandløb? Man skal her tænke på, at de fleste danske vandløb har deres udspring kun 20-60 m over havets overflade og løber mange kilometer, før de ender i havet. En stor del af faldet og strygene er ødelagt af opstemninger eller bortgravning af de naturlige stryg.

Derfor bør det alvorligt overvejes, hvordan vi får strygene tilbage i vores vandløb. I vandløb kan blot 5 cm fald på vandløbets bund f.eks. udnyttes til at genskabe 10 m gydebanke i en bæk eller 25 m gydebanke i en å.

Set i lyset af: • at vores vandløb udspringer få meter over havet, • at opstemninger i større vandløb ofte spærrer for fiskenes op- og nedstrøms vandringer til og fra store dele af vandsystemet, • at en opstuvningszone kan være flere kilometer lang i et stort vandløb • at Vandrammedirektivet indeholder krav om naturlige fiskebestande i vandløbene bør der specielt i store vandløb lægges afgørende vægt på at genskabe de naturlige forhold ved at fjerne opstemningerne og deres opstuvende effekt . Ellers er der risiko for, at kravene om vandrefisk i Vandrammedirektivet ikke kan opfyldes.

Der er flere gode eksempler på effekten af at fjerne opstemninger, f.eks. i Omme Å. Her er der nu kommet mange ørreder og stallinger fra gydning på en 25 km strækning, hvor der tidligere lå 7 opstemninger (Iversen 2009, 2010, Vejle Kommune 2011). Tilsvarende er set i Gudenåen ved Vilholt Mølle, hvor der nu i alle fire år efter fjernelsen af opstemningen har været mange ørreder fra gydning på et genskabt naturligt stryg opstrøms møllen (Nielsen 2009, se også artiklen side 44). Naturstyrelsen er også i gang med at fjerne opstemninger og genskabe de naturlige stryg ved Villestrup Å (Naturstyrelsen 2012c) – og andre projekter kunne også nævnes.

Uddrag af den nye vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering kan ses i boks 3. Vi vil ligesom NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen kraftigt opfordre til, at man anlægger/genskaber strygene i vores vandløb med et naturligt fald på vandløbets bund. Erfaringen har desværre vist, at det hidtil kun er sket i begrænset omfang. Vi gætter på, at man ikke har forstået den biologiske betydning af at genskabe naturlige forhold, når man restaurerer og håber, at det nu er fortid.

14 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

2.4 ABC i at anlæg ge gydestr yg Det er meget vigtigt at tænke over valget af materiale og hældningen på gydebanken ved udlægning af gydegrus i vandløb. Der er desværre mange eksempler på, at det bliver gjort forkert, herunder med forkert kornstørrelse, forkert fald, for høj vandhastighed og for korte gydebanker.

Det bør være fortid, for det er ret nemt at skabe et godt resultat.

En del steder er der krav i vandplanerne om, at de fysiske forhold i vandløb skal forsøges forbedret ved udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en god faunaklasse. Det anbefales, at der samtidig etableres gydemuligheder for laksefisk, lampretter m.fl.. Det sker ved at udlægge grus af en type og en størrelse, som findes naturligt i vores upåvirkede vandløb med naturlige faldforhold, og som er velegnet til gydning. Dette vil alt andet lige også være det bedste for det lokale, naturlige liv af smådyr, vandplanter m.m.

For at sikre korrekt anlæg af gydebanker med optimal udnyttelse af faldet i forskellige størrelser vandløb har DTU Aqua udarbejdet en manual i, hvordan man rent praktisk laver en gydebanke ved valg af det rette materiale, hældning og dybde (Sivebæk & Nielsen 2012). NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen (2012) fremhæver, at man ved udlægning af sten- og gydegrus skal vurdere, om DTU Aquas vejledning er fulgt.

Den anbefalede sammensætning af gydegrus er baseret på målinger af naturlige forhold i danske vandløb og praktisk erfaring (tabel 1): Det er vigtigt at anvende den rette kornstørrelse og at udlægge sten og grus, der er så tæt på det naturlige for vandløbet som muligt. Ellers sker der en uønsket geologisk ”forurening”, og det er uvist, om fiskene vil kunne gyde med succes. Derfor er det bedst at få sten og grus fra nærtliggende områder.

Skarpkantet flint kan være skadeligt for de gydende fisk, så det frarådes generelt at udlægge gydegrus med et højt indhold af flint. I visse landsdele er der dog meget flint i jorden og derfor også naturligt i vandløbene. Her kan det være svært at købe gydegrus uden flint, men man skal så vidt muligt sikre sig, at flinten ikke er blevet skadet i grusgraven, så den er blevet skarp.

Vandløbets størrelse

Det anbefalede g ydegr us til vandlø bsrest aurering er småsten på st ørrelse med valnødder, hvor ca. 75 % er sten i st ørrelsen 16 - 32 mm og 25 % er 3 3 - 6 4 mm.

Hvis der bliver udlagt for groft grus, kan mindre fisk ikke flytte det. Hvis store fisk alligevel gyder i det, vil der være risiko for, at æggene skyller ud af de store hulrum. Der er også eksempler på, at der bliver brugt finkornet perlegrus, hvor hulrummene mellem de enkelte sten er for lille til, at der kan være æg, og vandgennemstrømningen er for lille til, at æggene kan overleve.

Der er også eksempler på, at man har anvendt strandsten, ærtesten, kalkbats (hårde kalkklumper iblandet flint) og andet materiale, der ikke er naturligt for vores vandløb.

Strandsten er slebet mere runde end naturligt gydegrus, og kalkbats er særdeles unaturlige. Begge typer giver geologisk forurening af vandløbet, og man kan frygte, at æg og yngel tager skade eller skyller ud af gydebankerne, hvis fiskene skulle finde på at gyde i dem.

Desuden er det sandsynligt, at det unaturlige materiale er dårligere at leve på for de mange smådyr, der normalt lever på sten.

Gydebankerne bør anlægges med et fald på ca. 3 promille i vandløb, der er bredere end ca.

3 m (evt. ned til ca. 2 promille i de store vandløb over ca. 8 m) og med et fald på ca. 5 promille i mindre vandløb. Gydebankerne bliver ustabile, hvis de anlægges med stejlere fald.

Længden af gydebanken bør være mindst 10 m og gerne længere, ellers skyller den nemt væk.

Det er vigtigt at sikre, at gydegruset udlægges med det fald, der er naturligt for gydeban-

Kornstørrelse 16-32 mm

Kornstørrelse 33-64 mm

Op til ca. 1 m’s bredde

85 %

15 %

Bredere end 1 meter

75 %

25 %

Ta bel 1 // DTU Aquas anbefaling af kor nst ørrelsen ved et ablering af g ydebanker i vandlø b (Si vebæk & Nielsen 2012). Andelen af sten på 3 3 - 6 4 mm kan ev t. være lidt st ørre i store vandlø b.

Naturlige g ydebanker indeholder også mindre sten, gr us og sand, men pr ak tisk er faring viser, at det er unød vendig t at medt age det i det udlag te g ydegr us.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

15

ker i vandløb, dvs. 5 promille i små vandløb og ned til 2 promille i store vandløb. Hvis vandløbet generelt har et større fald, må man finde delstrækninger, hvor man kan anlægge gydebankerne. Ellers vil de skylle væk. I sådanne vandløb er de naturlige gydebanker ikke ret lange, måske kun få meter.

Med de anbefalede hældninger på gydebanker kan et fald på vandløbets bund på blot 5 cm udnyttes til (boks 4) • 10 m gydebanke i mindre vandløb under 3 m’s bredde • 15-20 m gydebanke i vandløb på 3-8 m • 25 m gydebanke større vandløb En optimal udnyttelse af selv det mindste fald kan altså få stor betydning for fiskebestandene i vandløbet, hvis det udnyttes til at etablere gydemuligheder. Det vil samtidig gavne vandløbenes smådyr og kan forbedre faunaklassen. Den optimale udnyttelse af hver eneste cm fald er særligt vigtig i vandløb med ringe fald.

Gydebanker virker ofte i mange år, hvis de bliver anlagt rigtigt, og der ikke er for stor sandtransport. Et godt eksempel er fra den lille Kvak Møllebæk ved Vejle, hvor der i 1991 blev udlagt gydegrus ved en genslyngning af bækken uden om en mølleruin. Den naturlige produktion af ørreder fra gydning er undersøgt 11 gange siden 1992, og der har hver gang været mellem 2 og 7 ørreder pr. m vandløb. En landsdækkende dataanalyse af bestandsudviklingen ved 71 nyanlagte gydestryg har ligeledes vist en pæn fremgang for bestandene med en næsten tredobling af yngelbestanden (Mortensen 2010).

Boks 4 Betydningen af at anlægge og genskabe stryg med et naturligt fald.

Vandløbets fald måles normalt i promille, så et fald på 5 promille betyder, at vandløbets bund falder 5 cm på 10 m (10 m = 1.000 cm). Naturlige gydestryg i små vandløb har typisk et fald på 5 promille, mens de kun har et fald på ca. 2 promille i store vandløb.

Man skal udnytte denne viden, når man vil genskabe gode forhold ved vandløbsrestaurering. Et stryg med et fald på 5 promille vil f.eks. skylle væk i et stort vandløb, hvis man bruger gydegrus, dvs. sten på størrelse med valnødder.

Det ses desværre tit, at der ved ”restaurering” bevares opstemninger og/eller anlægges stenstryg med et unaturligt stort fald på 5-10 promille eller mere. Faldet er så stort, at der udlægges sten i stedet for gydegrus, så stryget ikke skyller væk. Men resultatet er, at stryget ikke kan bruges til gydning, og det er rigtig ærgerligt. Hvis man f.eks. har et fald på 50 cm til rådighed til anlæg af et stryg i et stort vandløb, kan man anlægge et 250 m langt stryg med et naturligt fald på 2 promille og skabe gode gydemuligheder i åens fulde bredde. Dvs. at man skaber et stryg på 2.000 m 2, hvor laksefisk, lampretter m.m. kan gyde og leve, og hvor der vil være optimale betingelser for et varieret liv af planter, dyr og andre fisk. Hvis man i stedet anlægger et stejlt stenstryg på f.eks.

5 promille, får man et unaturligt stejlt stryg på 100 m uden gydemuligheder for vores naturlige fisk og med unaturlige levesteder for vores flora og fauna.

Mange smådy r foretrækker at sidde på sten, der er st ørre end g ydegr us, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre f isk. Ved udlægning af skjulesten skal man sør ge for at udlæg ge sten i forskellig st ørrelse og på en ”rodet” måde, så det ser naturlig t ud.

16 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Vandst anden i det te rør skulle hæves 15 cm for at skabe bedre opstrøms faunapassage. Der for blev der anlag t 3 g ydebanker nedstrøms røret, hvor den første g ydebanke stuver 15 cm i røret og de to næste lig ger 10 cm hhv. 5 cm lavere. Hver g ydebanke er 10 m lang og har det anbefalede fald på 5 promille, så den ikke sk yller væk. G ydebanker ne lig ger som en slags ”tr app etrin” adskilt af strækninger med dy bere vand, så der samtidig er genskabt et vandlø b med stor f ysisk variation. Se mere om metoden i Sivebæk & Nielsen (2012).

2.5 Skjulesten Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Ørreden er territoriehævdende, så der er plads til flest ørreder i et vandløb med mange skjul. Stenene er særligt vigtige i vandløb uden vandplanter, dvs. på strækninger i skove og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder.

I de vandløb, hvor de naturlige sten er blevet fjernet, er der behov for at udlægge skjulesten for at genskabe variation. Stenene bør udlægges ”rodet” i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold.

Der er stor variation i den naturlige forekomst af større sten i vandløbene. Nogle steder er der naturligt mange sten, mens der andre steder naturligt er få eller ingen sten. Det skal man tage højde for, når man udlægger skjulesten. Vandløbet skal se ud som et naturligt vandløb efter restaureringen, dvs. som vandløbet oprindeligt ville have set ud.

Et passende antal skjulesten uden for selve gydebankerne er generelt ca. 2 håndsten pr. m2. I små vandløb vil det være naturligt

med sten i størrelsen 10-20 cm (flest små sten), mens der også kan være større sten i større vandløb. Men det afhænger som nævnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedømme ved at se på jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandløb, hvor stenene ikke er blevet fjernet.

Man skal ikke udlægge så mange sten på selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave æggene ned ved gydningen.

2.6 Rørlægninger Vandplanerne beskriver mange rørlagte strækninger af vandløb, hvoraf en del skal frilægges. Også her anbefales det at genskabe vandløbene med et naturligt fald og at udlægge sten og gydegrus som tidligere beskrevet. Mange fisk kan ikke passere opstrøms, hvis vandhastigheden er over 20-30 cm/s (Faunapassageudvalget 2004b). Det er svært at sikre en lav vandhastighed i glatte rør, hvor vandstanden evt. også er lav.

Ved nyanlæg eller udskiftning af vejunderføringer må det kraftigt anbefales at sikre en naturligt stenet og varieret bund i underføringen med et lavt,

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

17

naturligt fald, hvilket f.eks. kan ske ved at bruge en såkaldt ”hvalmave” af stål. Man kan alternativt anvende så store rør, at mindst en tredjedel af røret er neddykket i vand, og at røret ligger vandret, så vandhastigheden er lav. Der må ikke være styrt ved udløbsenden, idet fisk og smådyr altid skal kunne

svømme direkte ind og gennem røret i opstrøms retning.

Hvis rørene skal bevares, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte være nødvendigt at skabe passage ved en hævning af vandstanden i røret, så opstrøms passerende

Rør under vej, hvor der tidligere var et st y r t.

Vandst anden er hævet ca. 30 cm for at skabe passage, men det er sket med håndsten. Hvis Rørst y r t under mark vej, hvor f isk og fauna ikke

der i stedet havde været anvendt g ydestr yg til

kan passere opstrøms p ga. et st y r t ved udlø -

at stuve vandet op, kunne man have anlag t 6

bet og for lav t vand i røret.

g ydebanker på hver 10 m.

Tidligere reguleringsst y r t, hvor vandlø bets fald var af tr app et med små st y r t over en kor t stræk ning. Der var dårlig faunapassage og ingen g ydemuligheder. Nu er faldet udny t tet til at genska be g ydebanker med naturlig t fald, og der er kommet meget ørredy ngel. Hver t fald på 5 cm kan udny t tes til at anlæg ge 10 m g ydebanke i små vandlø b og op til 25 m i store vandlø b

18 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

fauna kan gennemsvømme røret. I sådanne situationer har man tidligere stuvet vandet op med stejle stenstryg eller små styrt uden gydemuligheder, men her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I små vandløb kan man f.eks. skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm opstuvning. Hvis vandstanden f.eks. skal hæves 15 cm, kan man udlægge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandløbet falder 5 cm ved hver gydebanke (Sivebæk & Nielsen 2012).

Der bør anvendes gydegrus til at opstuve og hæve vandstanden i røret, ikke sten. Det er vigtigt at starte opstuvningen og stryget nogle meter nedstrøms rørets udløbsende, så vandet fra røret taber sin kraft i det dybe vand, der opstår mellem røret og stryget. Ellers risikerer man, at gydegruset skyller væk. Det dybe område vil samtidig blive til et godt levested for større fisk og give skjul for de store ørreder, der gyder på gydebanken.

2.7 Styr t De fleste af vores vandløb er regulerede og løber et andet sted end det oprindelige. Det snoede vandløb er blevet rettet ud, så det er blevet kortere. Derfor er faldet på vandløbsbunden også blevet unaturligt stejlt, og det har givet vandet ekstra kræfter til at erodere, dvs. at slide sand og jord løs fra brinkerne etc. For at undgå erosion er der ofte anlagt reguleringsstyrt i vandløbene, der kan sammenlignes med små opstemninger. Formålet er udelukkende at tæmme vandets kræfter, så vandet f.eks. falder lodret 20-50 cm på et kontrolleret sted, ved styrtet, uden risiko for erosion i stedet for at erodere på en længere strækning af vandløbet. Men styrtene virker bl.a. som faunaspærringer for opstrøms vandrende fisk og smådyr.

Nogle steder kan man udnytte faldet ved styrtene til at anlægge gydebanker (afsnit 2.4). Men det regulerede vandløb kan være så stejlt, at styrtet ikke kan udlignes med gydegrus (det vil skylle væk). Her kan det anbefales at genslynge vandløbet, så faldet bringes tilbage til det oprindelige eller reduceres så meget, at der kan anlægges stabile gydestryg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan det være nødvendigt at udligne styrtet med et stryg, hvor man anvender håndsten. Man bør her efterligne forholdene i de vandløb, hvor vi har et stort naturligt fald, og indbygge en slags ”trappetrin” med håndsten og små bassiner. Det bør dog altid forsøges at udnytte noget af faldet til at anlægge korte gydestryg på delstrækninger med mindre fald, som tidligere beskrevet.

2.8 Vandplanter Vandrammedirektivet kræver, at der er et varieret liv af vandplanter i vandløbene, og et miljømål for det ønskede vandplantesamfund er på vej.

Vandplanter skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Jo mere variation og jo flere arter af vandplanter, jo flere levesteder for smådyr og fisk. Derfor indeholder vandplanerne krav om, at vedligeholdelsen af vandløb skal ændres, hvis det vurderes, at vedligeholdelsen forringer variationen i vandløbet for meget.

Der er eksempler på, at man har genindført vandplanter i vandløb, hvor de er forsvundet pga. tidligere tiders forurening, vedligeholdelse etc. Det kan være en god idé, hvis man ”genudsætter” arter, der hører hjemme i vandløbet, idet det kan tage rigtig mange år, før de kommer igen naturligt. Der kan dog være forskellige væsentlige problemer ved udplantning af vandplanter: • Vandplanterne skal hentes i det samme vandsystem og man bør kun udplante arter, der hører hjemme i vandløbet, ellers introducerer man en ”floraforurening” • Mange smådyr, snegle etc. lever på vandplanterne og vil flytte med ved en flytning af vandplanter. Det giver en uønsket faunaforurening • Fiskesygdomme kan også blive overført fra det ene vandsystem til det andet ved overflytning af vandplanter Man skal altid spørge kommunen, om det er i orden at udplante vandplanter.

2.9 Træer Det er naturligt, at der vokser træer langs vandløbene, f.eks. elletræer og ask. Træerne giver skygge, hvilket er med til at begrænse grødevækst og holde vandtemperaturen nede.

Elletræer har et godt rodnet og kan tåle at stå ”med fødderne i vand”. Rødderne holder på brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er en vigtig fødekilde for mange smådyr i vandløbet.

Nedfaldne grene, trærødder etc. skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Mange smådyr finder også gode levesteder under barken på grenene. Derfor bør man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandløbet, hvis de ikke forhindrer den nødvendige afstrømning. Man kan også med fordel udlægge grene, træstubbe etc. i vandløb for at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk.

Det kan være en fordel at plante elletræer omkring gydestrygene, så de sikrer brinkerne, skaber fiskeskjul og med deres skygge sikrer, at stryget ikke gror til i vandplanter og gør det svært for fiskene at gyde (det er naturligt med træer langs vandløbene). Man skal dog

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

19

Elletræer skaber variation, giver gode f iskeskjul og st abiliserer vandlø bets bredder mod erosion. Desuden er bla dene en vig tig fødekilde for mange smådy r.

være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke må være træer langs vandløbene.

Kommunen ved besked om dette.

Det kan ikke anbefales at plante pil langs vandløbene, da de gror voldsomt og ukontrolleret. Pil har ikke så godt et rodnet som elletræet i forhold til at sikre brinkerne og er svære at fjerne igen, hvis man fortryder.

2.10 Sandtranspor t Der kan være en unaturligt stor sandvandring, specielt i regulerede vandløb. Sandet aflejrer sig nemt i gydestrygene og fylder hulrummene mellem stenene, så æg og yngel dør. Det gælder også på stryg med et relativt kraftigt fald, idet der er strømlæ for sandskornene mellem sten og gydegrus. Nedlæggelse af opstemninger, genslyngninger af vandløb etc. sætter også gang i en stor sandtransport i en periode, indtil vandløbet har stabiliseret sig.

Aflejring af sand kan forringe vandløbets variation og miljøtilstand, bl.a. ved at ødelægge gydebanker for laksefisk. Sandet kan

også hæve vandløbets bund, så den ligger for højt i forhold til de regulativmæssige krav.

Det går bl.a. ud over vandløbets evne til at aflede vand, dvs. afvandingsinteresserne. Hvis bunden bliver for høj i forhold til den regulativmæssige bund, skal sandet graves væk. Det kan være dyrt, og det kan være vanskeligt at undgå at grave for dybt i vandløbet.

En del steder har man haft succes med at anlægge sandfang. Det er dybe områder i vandløbene, hvor vandhastigheden falder, og sandet aflejres. Sandfangene anlægges på steder, hvor det er nemt og billigt at grave sandet op og sprede det på de omkringliggende arealer. Man får samtidig et indblik i, hvor stor sandtransporten er. Anlæg af sandfang som midlertidige anlæg til afhjælpning af problemet med sandtransporten i et vandløb/vandsystem kan anbefales, indtil man får stoppet udledningen af sand eller stabiliseret vandløbet.

Erfaringen viser, at små sandfang hurtigt fyldes op med sand og holder op med at virke, sandsynligvis på grund af at vandet og sandet

20 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Bæk med stor sandtr anspor t. Billeder ne viser et sandfang og bækken op - og nedstrøms sandfanget, som holder g y degr uset rent for sand.

løber for hurtigt igennem sandfangene ved stor vandføring. Et godt råd er derfor at anlægge store sandfang med en tilpas lav vandhastighed, selv ved store vandføringer, så sandet altid kan bundfælde. De kræver heller ikke tømning ret tit.

Anlæg af sandfang skal lige som restaureringstiltag bl.a. have en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. Man skal dog være klar over, at man ikke altid kan få tilladelse til at anlægge sandfang, og at sandfang generelt skal betragtes som en midlertidig løsning (boks 5).

2.11 Vedligeholdelse og regulativer Kommunerne er vandløbsmyndighed for alle vandløb og skal generelt sørge for en god miljøtilstand i vandløbene, herunder ved at sikre en miljøvenlig vedligeholdelse Kommunen har ansvaret for at vedligeholde de såkaldte offentlige vandløb, mens lodsejerne skal vedligeholde de private vandløb. Kommunen har ansvaret for, at vedligeholdelsen af begge typer vandløb finder sted, så miljømålene for vandløbet kan opfyldes.

Der er udarbejdet såkaldte regulativer for alle offentlige vandløb, som beskriver, hvordan vedligeholdelsen skal finde sted. Mange regulativer kan findes på kommunernes hjemmesider, ellers kan man spørge efter dem på kommunens forvaltning.

Der er ikke regulativer for de ”private” vandløb, som lodsejerne selv skal vedligeholde, og som typisk er ret små.

Det er kommunens opgave at revidere regulativerne, så vedligeholdelsen f.eks. ikke hindrer en opfyldelse af miljømålene om et varieret dyre- og planteliv. Derfor skal mange regulativer revideres i de kommende år.

Ved en restaurering er det vigtigt at kende faldet på vandløbets bund. Her kan man ud

nytte, at bunden i alle offentlige vandløb er målt op, og at fald, bundbredde m.m. er beskrevet i et regulativ. Regulativerne er således vigtige redskaber ved restaurering.

2.12 Konflikter med anden natur Den nye vejledning i vandløbsrestaurering (Natur Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012) udtrykker meget klart, at: • hvis et projekt vedrørende vandløbsrestaurering ligger i eller ved et Natura 2000-område, skal det vurderes, om projektet kan medføre skade på de arter eller naturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for eller være i modstrid med Natura 2000-planen for området.

• der ikke er tale om en samlet vurdering, hvor tilbagegang i en habitat kan opvejes af fremgang i en anden habitat. Det er den enkelte habitat eller art i udpegningsområdet, der ikke må skades.

• Endvidere må projektet ikke medføre skade på dyre- og plantearter, der er omfattet af bilag 3 og bilag 5 i lov om naturbeskyttelse.

Det er værd at bemærke, at der er tale om beskyttelse af navngivne, sjældne arter af planter og dyr, hvoraf en del lever på land. Det kan undersøges, om de er til stede i forbindelse med planlægning af et projekt. Hvis de ikke findes i projektområdet, kan man altså godt få tilladelse til et restaureringsprojekt, der vil tilgodese en genskabelse af bedre miljøforhold i vandsystemet.

Naturbeskyttelseslovens § 3 virker som en generel beskyttelse af vores natur og siger, at der ikke må foretages ændringer i naturen. § 65 siger dog samtidig, at kommunen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3. I konkrete sager om vandløbsre-

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

21

staurering bliver der ofte givet tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til at udføre projekter for vandløbsrestaurering, når det ikke skader dyre- og plantearter, der er omfattet af lovens bilag 3 og bilag 5.

Det sker dog ind imellem, at kommunerne ikke vil give tilladelse til projekter for fjernelse af opstemninger m.m., hvis fjernelsen medfører risiko for påvirkning af naturområder, der er beskyttet efter § 3. Vi vil gerne opfordre til, at alle kommuner fremover ser helhedsorienteret på at sikre gode løsninger (f.eks. fjernelse af opstemninger) og gode forhold i vandsystemerne, selv om det måske kan gå ud over et § 3 område uden de ovenfor nævnte sjældne arter.

Mange § 3-områder er udpeget rent administrativt på et tidspunkt, hvor man generelt ville beskytte vores natur, men ikke kendte de lokale forhold. Det har aldrig været meningen, at

beskyttelsen skulle stå i vejen for projekter, der som helhed vil være til stor gavn for naturen.

Boks 5 Uddrag af 5 afg ørelser fra Naturklage nævnet vedr. sandfang i vandløb (Naturklagenævnet 2008).

Etablering af sandfang er en regulering af vandløb, som vil indebære en ændring af vandløbets tilstand. Det kræver en dispensation fra naturbesk y t telseslo vens § 3.

I hovedpar ten af de danske vandløb er natur tilstanden forarmet på grund af udretninger og mange års hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, så som oprens ning af sand/sediment og grødeskæring.

De f ysiske forhold i vandløbene er i dag hovedårsagen til, at målsætningen i mange af vandløbene ikke er opf yldt Nævnet er enig i, at problemer med sandvandring så vidt mulig t bør løses ved kilden – men at det te bl.a. af økono miske grunde of te vil have lange udsigter.

Nævnet f inder, at der som udgangspunk t ikke bør meddeles dispensation til etab lering af sandfang i vandløb, hvor mål sætningen er opf yldt eller til sandfang, hvis eneste positive ef fek t er at friholde en umiddelbar t nedstrømslig gende g yde banke for sand.

Vådomr åder, hvor åen er hævet i terræn ved hjælp at en række nyanlag te str yg, så åen p eriodevist kan oversvømme de omkringlig gende arealer og rense vandet for k vælstof. I Omme Å (ø verst) er 7 opstemninger ved dam br ug f jer net, og str ygene anlag t med naturlig t fald vha. g ydegr us med naturlig kor nst ørrelse for danske str yg. Ørreder og st allinger g yder nu med stor succes (Iversen 20 09, Vejle Kom mune 2011). I Odense Å (nederst) er str ygene anlag t med unaturlig t stejlt fald, så det har været nød vendig t primær t at br uge håndsten, der ikke sk yller væk. Der er sted vist udlag t t vær bånd af g ydegr us, men det er uvist, om

Nævnet gav tilladelse til anlæg gelse af sandfang i tre sager, hvor målsætningen for vandløbene ikke var opf yldt. Sand fangene kunne forbedre miljø forholdene i vandløbene ved at st ørre mængder sand undgås på bunden over en læn gere strækning, og ved at sandfangene erstat tede den hidtidige vandløbsoprens ning, der var foregået over en længere strækning. Sandfangene ville således have en væsentlig positiv ef fek t på vand løbene, der kunne medvirke til en kom mende opf yldelse af målsætningen for vandløbene.

Nævnet ophævede tilladelserne til sand fang i to sager, hvor målsætningen for vandløbene var opf yldt, og hvor det ikke var forudsat, at der skulle være g yde områder for laksefisk på de pågældende områder i vandløbene.

det er br ug t til g ydning.

22 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Del 3: Vådområder Det er bl.a. i forbindelse med ”Grøn Vækst” (Miljøministeriet 2009, Naturstyrelsen 2012d) besluttet, at der frem mod 2015 skal etableres nye vådområder i Danmark for godt en milliard kroner.

Formålet er at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til sårbare fjorde, kyster og søer, da store mængder af disse næringsstoffer skaber iltsvind og skader vandmiljø, dyr og planter. For at fjerne henholdsvis kvælstof (N) og fosfor (P), er der brug for to forskellige typer vådområder: Kvælstof-vådområder, der er placeret tæt ved kysterne for at mindske udledningen af kvælstof til det marine miljø, og fosfor-vådområder, der er placeret opstrøms søer for at mindske fosforudledningen til søer. I kvælstof-vådområderne er der regnet med en kvælstofreduktion på 113 kg N/ha, og det kræver etablering af 10.000 ha. vådområder frem til 2015.

Nogle af vådområderne kan have en særdeles stor positiv eller negativ indvirkning på fiskebestandene. Kvælstofområderne etableres ofte i de større ådale, hvor vandrefisk som laks, ørred, ål, lampretter m.fl. skal passere på deres vandringer mellem de små vandløb og havet. En skadelig effekt kan være i direkte modstrid med Vandrammedirektivets krav om naturlige fiskebestande, og derfor er der her givet en vurdering af, hvordan man kan tage mest muligt hensyn til fiskene ved etableringen af vådområder.

En del steder har man hævet vandstanden med stryg direkte i vandløb, så vandløbet i perioder oversvømmer de ånære arealer. I Omme Å har man gjort meget for at sikre naturlige fiskebestande ved anlæg af vådområder, idet

man har anlagt strygene med et naturligt fald og med en naturlig kornstørrelse på grus og sten. Det har skabt gode gyde- og opvækstmuligheder for fisk og et varieret liv af smådyr og vandplanter (Vejle Kommune 2011). Der er allerede registreret en stor ørredbestand fra gydning på de nye stryg (Iversen 2009, 2010).

Der er desværre også eksempler på, at faldet er udlignet med unaturligt korte og stejle stenstryg uden væsentlige gydemuligheder (Odense Å, se evt. Naturstyrelsen 2012 d).

Det har i en årrække været almindeligt kendt, at der er en stor dødelighed af vandrefisk i søer og ved opstemninger (Nielsen 1997b og Aarestrup m.fl. 2006 a,c). På trods heraf er der flere eksempler på vådområdeprojekter, hvor man har anlagt unaturlige søer direkte i vandløb, som er direkte skadelige for bestandene af vildfisk i vandløb. Man undersøger sjældent vådområdernes betydning for fiskebestandene efter anlæggelsen, men det er sket i enkelte tilfælde. Her er der som forventet konstateret store problemer for vandløbsfiskene i vådområder, hvor alt vandet løber ind i søen, nemlig 61 % tab i Årslev Engsø (Boel & Koed, under trykning) og 78-90 % tab i Egå Engsø (Kristensen 2012, Kristensen & Koed, under trykning). Der er ikke fundet problemer, hvis kun en mindre delvandmængde løber ind, så fiskene naturligt finder uden om søen.

Det bør altid overvejes, hvordan man undgår at påvirke vandrefiskene negativt og om muligt forbedrer forholdene for dem, men det er ikke altid sket. Årsagen er ofte, at der er en indbygget konflikt med kravet om at rense

E gå Engsø på 110 ha blev anlag t som et vådomr åde direk te i E gå i 20 0 6. Tabet af ørredsmolt, der prø ver at f inde gennem søen, var 78 - 9 0 % i p erioden 20 07-2011. Før søen blev anlag t var der ikke t ab af smolt (K ristensen 2012, K ristensen & Koed, under tr y kning).

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

23

113 kg N pr. ha, så man er nødt til at lede en stor del af vandet ind i nyanlagte store søer.

Men de virker som fælder for vandrefiskene og giver store dødeligheder.

Vi kan anbefale, at de naturlige vandstandssvingninger i vandløbene og vandløbenes naturlige kontakt med ådalen genskabes ved anlæggelse af gydestryg som i Omme Å. Strygene skal have naturligt fald, lav vandstand og naturlig kornstørrelse til gydning. Det skaber en god naturtilstand, og det renser for vandets indhold af næringsstoffer m.m.

Vandrefiskenes overlevelse kan f.eks. sikres ved kun at lede drænvand gennem vådområderne eller ved kun at lede en mindre del af vandløbenes vandføring ind gennem vådområdet. Sidstnævnte løsning er f.eks. gennemført i Vejle Ådal ved Skibet, hvor der blev etableret en sø med en vandgennemstrømning på 8 % af medianminimum i Vejle Å. Ud over at rense for kvælstof har søen nu et rigt fugleliv, og tabet af ørredsmolt i søen er ubetydeligt (under 1 %), idet fiskene følger hovedvandføringen i åen og vandrer uden om søen.

Hvis man genskaber naturlige søer, der er blevet drænet bort, bør det bl.a. overvejes, om der bliver tale om unaturligt store søer. Det kan f.eks. ske, hvis jorden har sat sig i ådalene efter dræningen. Hvis det er tilfældet, kan det medføre et unaturligt stort tab af de vandrefisk, der skal vandre gennem søerne på trækket til og fra havet. Bestandene er som regel noget mindre end de oprindelige bestande, fra før vandløbene blev påvirket af mennesket, så store tab i nye vådområder kan betyde, at bestandene ikke længere kan klare sig i det pågældende vandsystem.

Derfor bør effekten på vandløbenes fiskebestande altid vurderes nøje før beslutning om anlæg af vådområder, hvilket ikke altid er sket. Men det kan som nævnt give store problemer for vandløbenes bestande af naturligt forekommende vandrefisk og dermed også skabe problemer, når Vandrammedirektivets krav om naturlige fiskebestande skal opfyldes.

Ved vurderingen af vådområdernes påvirkning af fiskebestandene er der bl.a. krav i fiskeriloven om, at projekterne skal sendes i høring ved Fiskerikontrollen (se afsnit 4.3).

Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m.

I den nye vejledning til vandløbsrestaurering er det nøje beskrevet, hvordan kommunerne kan få tilskud til vandløbsrestaurering ved det kommende vandplanarbejde (Natur

Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Men andre parter og finansieringsformer kan også være involverede, bl.a. vandplejefolk fra sportsfiskerorganisationer, Fiskerikontrollen og DTU Aqua.

Derfor er der her udarbejdet et mere generelt afsnit om væsentlige forhold vedr. vandløb og hvordan de forskellige interessegrupper kan bruge hinanden mest konstruktivt.

4.1 Finansiering af vandløbsrestaurering Den nye bekendtgørelse om tilskud til vandløbsrestaurering åbner kun mulighed for, at kommunen kan få penge til at løse de problemer, der er udpeget i Naturstyrelsens vandplaner fra 2011. Det er vigtigt at holde sig dette for øje, idet vandplanerne ikke rummer konkrete krav om gode fiskebestande Vandplanerne stiller krav om at sikre ”kontinuitet” ved mange spærringer, dvs. fri passage ved spærringer, herunder for fisk. Kommunerne kan få penge til at løse problemerne ved de spærringer, der er udpeget. Det er dog ikke alle spærringer, der er medtaget i den første vandplan, men flere forventes medtaget i en senere vandplan (næste vandplan skal gælde fra 2016).

Vandplanerne indeholder politisk vedtagne krav om et bestemt indhold af smådyr i de enkelte vandløb, dvs. en god faunaklasse. Vandplanernes krav om, og finansiering af, udlægning af sten og grus i vandløb med en dårlig faunaklasse skyldes derfor, at der mangler bestemte smådyr, der er tilknyttet sten og grus.

Her er det naturligt at anvende grus, som fisk kan gyde i, så her kan man altså gøre noget for fiskene i den første vandplanperiode.

Vandrammedirektivet kræver overordnet, at der skal være gode, naturlige fiskebestande i vandløbene, og det forventes, at der udmøntes konkrete krav om fisk i en række vandløb i den næste vandplan. Hvis det sker, vil der også komme krav om at forbedre forholdene i vandløb med for dårlige fiskebestande, f.eks. ved udlægning af gydegrus, hvis der mangler gydemuligheder. Men i den første vandplanperiode frem til 2016 kan man IKKE få finansieret grus og sten fra vandplanpuljen, hvis faunaklassen lever op til det fastsatte miljømål for vandløbet. Så må man finde pengene et andet sted, f.eks. i den såkaldte ”gruspulje” under fisketegnsordningen, som kan søges af sportsfiskernes vandplejefolk. Der er også en række andre finansieringsmuligheder – link.

4.2 Sportsfiskerforeningernes vandplejefolk Vandplejefolkene er vigtige samarbejdspartnere for kommunerne, idet de dels har et godt lokalkendskab og kender mange lodsejere, dels

24 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Foto: Kaare Manniche Ebert

har en stor faglig viden om fiskene og fiskenes krav til vandløb. Mange sportsfiskere har været på kursus i vandløbsrestaurering og lært at lave gydebanker, udlægge skjulesten, sanere små spærringer m.m., se f.eks. DTU Aquas hjemmeside – www.fiskepleje.dk.

Omvendt har vandplejefolkene også brug for at skabe et godt samarbejde med kommunen, idet kommunen er krumtap og drivkraft for alle projekterne vedr. vandplaner, herunder alle de store og betydende projekter ved opstemninger. Desuden er kommunen vandløbsmyndighed for alle vandløb og skal bl.a. godkende alle projekter for vandløbsrestaurering efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven.

4.3 Fiskerikontrollen Det er værd at bemærke, at Fiskerikontrollen iflg.

Fiskerilovens § 81 skal høres i sager, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna i ferskvand (Fødevareministeriet 2008). Derfor er Fiskerikontrollen en vigtig samarbejdspartner, der bør høres tidligt i forløbet, så evt. gode ideer kan indgå i valg af projektforslag. Fiskerikontrollen har forskellige afdelinger – link.

4.4 DTU Aqua Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser, som nu hedder DTU Aqua, er en forskningsinstitution under Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aqua fungerer bl.a. som fiskebiologisk rådgiver for NaturErhvervstyrelsen og § 7-udvalget under Fiskeriloven. Det kan dels være i enkeltsager som f.eks. ved rådgivning af Fiskerikontrollen i § 81 sager under Fiskeriloven, dels i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning.

Ud over at forske i fiskebiologi undersøger DTU Aqua bl.a. flere hundrede danske vandløb årligt og udsender planer for, hvordan fiskebestandene kan plejes i de enkelte vandløb.

DTU Aquas fiskeplejekonsulenter (forfatterne til denne artikel) afholder årligt flere kurser i vandløbsrestaurering og rådgiver dagligt kommuner, konsulentfirmaer, vandplejefolk etc. om, hvordan man bedst muligt kan indarbejde fiskenes miljøkrav i valget af løsninger ved vandløbsrestaurering. Der tages her udgangspunkt i den nyeste fiskebiologiske viden på området, som er erhvervet fra forskningen og fra DTU Aquas eksterne samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt. Et uddrag af denne viden kan ses på www.fiskepleje.dk, hvor man bl.a. kan tilmelde sig et nyhedsbrev – link.

F iskerikontrollen ar bejder ikke kun med kontrol af f iskeriet. De er også høringspar t i vandlø bsprojek ter.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

25

Fotos:

Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebæk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen, Niels Åge Skovbo og Jonas Høholt.

Litteratur: (En del referencer kan downloades ved at klikke på linket)

Bangsgaard, L. (1995): Habitatvalg hos ørredyngel (Salmo trutta L.) på kunstige og naturlige gydebanker. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet, 99 sider.

Bangsgaard, L. & F. Sivebæk (1996): Hvilke levesteder foretrækker ørredyngel. Vand og Jord 3 (1), s. 8-11.

Boel, M. & A. Koed (under trykning): Smolttab i Årslev Engsø; en sammenligning af den nydannede og den etablerede engsø.

DTU-rapport fra DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi.

Cowx, I.G. & R.L. Welcomme (1998) eds.: Rehabilitation of rivers for fish. FAO håndbog, udgivet af Fishing News Books, 260 sider (ISBN 0-85238-247-2).

Faunapassageudvalget (2004a): Samlerapport. Sammenfatning af delrapport 1 til 4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Udarbejdet af Allan R. Jensen, Ove Kann, Jan Nielsen, Peter Kaarup, Thorsten Møller Olesen, Morten Østergaard, Bodil Beck, Lisbeth Jess Petersen, Thorsten Ostenfeld, Paul Landsfeldt og Per Søby Jensen. 57 sider.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_%20samlerapport.pdf Faunapassageudvalget (2004b): Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. Faunapassageudvalgets delrapport 1, udarbejdet af Jan Nielsen, 96 sider.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdf Fødevareministeriet (2008): Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven). (BEK nr. 978 af 26/09/2008) Link: www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218 Fødevareministeriet (2012): Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (BEK nr. 1019 af 29/10/2012).

Link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707 Iversen, K. (2009): Fiskeundersøgelser i Omme Å - effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 -.

Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning til Vejle Kommune, 13 sider.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf Iversen, K. (2010): Stallingundersøgelse i Omme Å – Bestandsundersøgelse i Omme Å, Vejle Kommune – 2010. Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning til Vejle Kommune, 9 sider.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf Jepsen, N. (2009): Store opstemninger – store udfordringer. Miljø- & Vandpleje nr. 34, side 12-15, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Link: www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34 Koed, A., G. Rasmussen & S. Berg (2003): Oversvømmede enge og lavvandede søer.

Link: www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspx Koed, A. (2011): Indskudte søer – en udfordring for vandrefiskene Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdf Kristensen, M. (2012): Dødelighed hos havørredsmolt (Salmo trutta) i forbindelse med passage af Egå Engsø. Specialerapport fra Danmarks Tekniske Universitet – DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, Silkeborg. 74 sider.

Kristensen, M. & A. Koed (under trykning): Dødelighed hos havørredsmolt (Salmo trutta) i forbindelse med passage af Egå Engsø. DTU-rapport fra DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi.

26 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Lucas, M., & E. Baras (2001): Migration of Freshwater Fishes. Blackwell Science, ISBN 0632-05754-8.

Miljøministeriet (2009): Grøn Vækst.

Link: www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/ Miljøministeriet (2012): Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (BEK nr.1022 af 30/10/2012).

Link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308 Mortensen, A. K. (2010): Restaurering i danske vandløb – effekt af udlagt gydegrus på bestanden af ørreder (Salmo trutta) (2. udg).

Specialerapport. Biologisk Institut. Syddansk Universitet.

Link: http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC} NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen (2012): Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering.

Link: http://2.naturerhverv.fvm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556 Naturklagenævnet (2008): Afgørelse nr. 438 vedr. anlæggelse af sandfang i beskyttet vandløb.

Link: http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/ nko_438.htm Naturstyrelsen (2012a): Vandplaner.

Link: www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/ Naturstyrelsen (2012b): Bilag 9 Vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb. Vejledning vedrørende vandindvindingens påvirkning af vandløb.

Link: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pdf Naturstyrelsen (2012 c): Naturgenopretning af 7 dambrug i Villestrup ådal.

Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/ Naturstyrelsen (2012 d): Odense Å og Ulvebækken - genslyngning og vådområder Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/ Naturstyrelsen (2012d): Den kommunale vådområdeindsats.

Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/ Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt nr. 293 fra Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 129 sider.

Link: http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pdf/87-7810-354-1.PDF Nielsen, J. (1997a): Ørreden som miljøindikator. Miljønyt nr. 24 fra Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 53 sider.

Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf Nielsen, J. (1997b): Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) i vandløb og søer som arbejdsgrundlag for Skjern å Naturprojektet. Notat til Miljøministeriet og COWI, 38 sider.

Nielsen, J. (2009): Ørredrekord i Gudenåen. Miljø- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Link: www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34 Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassageløsninger – en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde. Notat fra DTU Aqua til Miljøstyrelsen, 35 sider.

Link: www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010. pdf

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

27

Olesen, T.M. (2007): Undersøgelse af havørredbestanden i Villestrup Å. Faglig rapport fra Miljøministeriet, Miljøcenter Ålborg, 42 sider.

Link: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.html Sivebæk, F. (2008): Ørredyngel lever ved bredden Link: http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx Sivebæk, F., J. Nielsen, K. Aarestrup & A. Koed m.fl. 2010). Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Notat fra DTU Aqua til Odense Kommune, 15 sider.

Link: http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/filer/20110405111110/Bilag_6_fra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pdf Sivebæk, F. & J. Nielsen (2012): Sådan laver man en gydebanke rigtigt. Vejledning fra DTU Aqua, Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_ laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdf Søholm, M.K. & B.H. Jensen (2003): Ørredens (Salmo trutta L.) krav til de fysiske forhold i store vandløb med speciel vægt på yngelstadiet. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet (SDU), 170 sider.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger – forarmelse af vandløbene. Fisk & Hav, s. 38-43.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006b): Opstrøms vandring og opstemninger.

Fisk & Hav, s. 44-53.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdf Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006c): Nedstrøms vandring og opstemninger.

Fisk & Hav, s. 54-62.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdf Vejle Kommune (2011): Omme Ådal. Beskrivelse af vådområdeprojekter.

Link: www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspx

28 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

TEMA: Vandløbsrestaurering og vÌrdien af fisk : : M&V

29

Vandpleje i Vejle Sportsfiskerforening Tekst : :

Sportsfiskerne ved Vejle Å har i snart mange år arbejdet med vandløbsrestaurering.

Brian Petrowski,

Og med succes, for siden 2010 har der ikke længere været behov for at sætte fisk ud

formand for forenin -

i hele åsystemet. De vilde ørreder klarer det simpelthen selv. God planlægning er en

gens å-udvalg og Niels Risak, forenin -

del af suceshistorien, som her kan læses til inspriration for alle.

Foto: Kaare Manniche Ebert

gens næstformand

Tillø bene til Vejle Å besidder stor t set alle et kæmp e potentiale. Men der har været problemer med spærringer og mangel på g ydegr us. Det har Vejle Spor tsf isker forening r ådet bod på - og udsætningner ne er g jor t over f lødige.

30 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Vejle Å blev i 2010 erklæret selvreproducerende.

Det flotte resultat er opnået ved spil på flere heste og et forbilledligt samarbejde mellem foreningens ildsjæle på vandplejeområdet, teknikerne i Vejle Kommune og i DTU Aqua.

I mange år havde foreningen et mindre klækkeri, som fra den oprindelige havørredstamme forsynede åen med udsætningsfisk i henhold til den givne udsætningsplan. Det var det ene ben, vi arbejdede på. Det andet var at lave vandløbsforbedringer samt udlægge gydegrus i en række velegnede små tilløbsbække. Det betød, at vi ikke længere behøvede at sætte yngel ud. Og det betyder også, at vi nu ikke længere har vores klækkeri, men er i stand til at lægge ALLE kræfterne i at forbedre gyde- og opvækstmulighederne endnu mere. Det er nemlig sådan, at selvom Vejle Å er et vandløb, hvor der hvert år bliver fanget mange havørreder, så vurderes produktionspotentialet til at være 3-4 gange større end bestanden i dag – så vi fortsætter.

Organisering Vejle Sportsfiskerforening er en relativ stor forening med ca. 800 medlemmer. Derfor er foreningsarbejdet i vid udstrækning delegeret ud på forskellige udvalg. Og et af de helt centrale udvalg er Å-udvalget, som tager sig af vandplejearbejdet, restaureringsprojekter, udlægning af gydegrus, oprensnings- og tilgængelighedsprojekter m.v.

Til orientering arbejder de 4 foreninger, der har fiskevand langs Vejle Å, i disse år seriøst på at danne en Vejle Å-sammenslutning særligt med henblik på at koordinere en fælles indsats om vandløbsrestaureringer og kontakt til myndigheder. Vi forventer os meget af dette initiativ.

Grundlaget for projekterne Å-udvalget har gennemgået hele åsystemet fra de mindste bække til udløbet. Her er noteret, hvilke spærringer der udgør barrierer, og hvilke strækninger der udgør potentielle muligheder for forbedringer, der muliggør gydning, og som kan sikre gode opvækstbetingelser for yngelen.

På baggrund af denne besigtigelse, og på baggrund af de observationer, som kommunens biologer har gjort sig, bliver der sammen med biologerne snakket om hvilke bække, det vil være hensigtsmæssigt at tage fat på inden for det kommende år eller to. Å-udvalget træffer så ud fra, hvilke mandskabsressourcer der er til rådighed, beslutning om den prioriterede projektrækkefølge for det kommende år. Rækkefølgen bliver koordineret med kommunens kommende indsats på området.

Som hovedregel tages projekterne fra udløbet og opefter, og som regel tages de lavthængende

frugter først. Det vil sige, hvor får vi ved mindst muligt arbejde den største effekt af vores indsats.

Forberedelse af et projekt Inden et restaureringsprojekt - f.eks udlægning af gydegrus – påbegyndes, tages allerførst en underhåndskontakt til kommunen, så der er enighed om, hvad projektet skal indeholde, og så vi er sikre på at kunne få en projektgodkendelse hos kommunen.

Ofte foretages en fælles besigtigelse af projektområdet. Er vi enige om hvilken gydebæk, er vi enige om placering af de nye grusbanker, er vi enige om udlægning af større skjulestens placering, er vi enig om opstuvninger, vandstandsniveauer osv.

Det samme gælder med DTU Aqua. En underhåndskontakt er guld værd. En kontakt, som i øvrigt også indeholder spørgsmålet om, hvorvidt DTU kunne tænke sig at lægge et af deres vandplejekurser i nærheden - og bruge vores restaureringslokalitet som kursusprojekt.

I denne fase kommer der ofte fra de to instanser gode råd til det endelige projekts indhold, hvilket også sikrer stor faglighed i projekterne, Det er også her i forberedelsesfasen vigtigt, at vi ved, om der er mandskab nok til at gennemføre projektet i den pågældende weekend. Enten ved hjælp af DTU`s kursister eller ved eget indkaldt (via hjemmesiden) mandskab.

Til forberedelsen hører også, at der indsendes ansøgning om tilladelse til projektet, og her er fælles besigtigelser og diverse underhåndssnakke med kommunen og DTU af stor betydning, fordi vi så ved præcis, hvilke tilladelser der skal søges og hvornår. Strækningen opmåles, og der udarbejdes kort (ortokort) over projektområderne, og forholdene op- og nedstrøms beskrives i ansøgningen.

Sammen med ansøgningen hører også underskrevne lodsejertilladelser, som Å-udvalget forinden har indhentet hos de berørte lodsejere.

Samtidig med at kommunen ansøges, ansøges der hos DTU om tilskud til projektet fra ”gruspuljen” i Fisketegnsmidlerne.

Desuden søges forskellige andre fonde om tilskud. Blandt andet yder Saltvandsfiskeren i Vejle ofte tilskud til restaureringsprojekterne, da ethvert restaureringsprojekt i åen er til gavn for de fiskere, som primært har Vejle Fjord som fiskevand.

Projektets gennemførelse Efter at projektet er sendt til godkendelse fås som hovedregel en meget hurtig godkendelse, fordi de samme kommunalt ansatte biologer, som vi hele tiden har haft kontakt med, foretaget besigtigelser

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

31

sammen med, har spurgt fagligt til råds og i øvrigt har ført en tæt dialog med, ofte er de samme, som skal godkende projekterne.

Projektgodkendelserne gives som regel hurtigt med betingelse om, at projektet ikke må påbegyndes før efter klagefristens udløb (henholdsvis 4 og 8 uger som afhænger af, om bækkens forløb skal ændres eller, om restaureringen foregår i samme forløb) Inden klagefristen er udløbet, går Å-udvalget i gang med den nøjere planlægning af det konkrete projekt. Det er vigtigt, at der på dagen er mandskab nok til gennemførelsen. Der skal bestilles materialer (Vejle Kommune stiller ofte gydegrus til rådighed for projekterne), der skal lejes maskiner til afgravning og transport af materialer, der skal bestilles pressedækning, der skal organiseres køreplader, skovle, spande, motorsave og andet grej fra klubhuset. Med andre ord forestår et større logistisk arbejde på selve dagen, og ikke mindst er mad og drikke til projektarbejderne helt afgørende.

Hvis projektarbejdet foregår alene i foreningens regi, kan der tillades en vis margen for præcisionen i gennemførelsen. Men ofte foregår projektarbejdet som led i den praktiske del af et kursusforløb i DTU AQUA`s regi, og så stiller det lidt større krav til, at tingene sker lige efter en snor.

Det giver både kommunens ansatte teknikere og foreningens vandplejeildsjæle et godt rygstød til arbejdet, for arbejdet værdsættes i allerhøjeste grad hos politikerne.

Det har også været med til at så respekt om vores frivillige vandplejearbejde, at det jævnligt omtales i den lokale dagpresse.

Det har ligeledes været et meget positivt initiativ, at vi har lavet grusudlægningsprojekter sammen med skoleklasser. Som en del af Natur/ Teknik-timerne har lærerne brugt projekterne i undervisningen, og når en hel klasse på en formiddag har flyttet 10 ton gydegrus i håndspande, er det nøje regnet ud, hvor mange kilo, hver elev har bidraget med. Og eleverne ved også hvorfor, gydegruset bliver lagt ud netop på den lokalitet.

Netop dette med at få ophjælpningsarbejdet ud over rampen, så politikere, lodsejere og borgere får et godt kendskab til det store frivillige arbejde, er med til at skaffe den store goodwill, der også er nødvendig for at realisere projekterne.

Det er god signalværdi, at Vejle Sportsfiskerforening stiller op hver gang, kommunen har fortælleprojekter på bedding – når skoler beder om hjælp til Naturens dag og lignende oplysningsevents.

Nogle gange kan man jo samtidig reklamere lidt for fiskeriet og klubben, og i hvertfald giver det point hos kommunens politikere og embedsmænd.

Opfølgning på restaureringsprojekter Sammen med Vejle Kommune og DTU Aqua foretages løbende opfølgninger på, om bestræbelserne har båret frugt. Og det er næsten hver gang en stor fornøjelse at elektrofiske projektstrækningerstrækninger for at finde ud af, at bestanden af yngel er mangedoblet i forhold til før projektets gennemførelse. Det er af stor betydning, at det fra projekt til projekt aftales, hvor tit der skal føres opfølgende tilsyn og bestandsanalyser, og hvem der skal udføre opgaverne.

I flere af Vejle Ås tilløb er der i over 20 år årligt på samme strækninger udført elektrofiskeri for kontrol af yngelbestanden. Og det er en stor glæde at se tallene fra disse referencevandløb, som blev restaureret som nogle af landets første for 20-25 år siden. Det holder de fleste steder endnu.

Og det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med, om de gydebanker, vi har etableret nu også fungerer. Hvis de ikke gør, er det ofte kun ganske få ting, der skal rettes, for at de kommer til det. Det er ofte en ganske lille indsats, der skal til.

Samarbejde, samarbejde og samarbejde Når vi sådan lidt kort her gennemgår, hvorledes vi arbejder med vandløbspleje i Vejle Sportsfiskerforening, så ses det forhåbentlig tydeligt, at nøglen er samarbejde. Det er vores erfaring, at et godt og tæt samarbejde med lodsejere og de overordnede myndigheder er alfa og omega – og i den sammenhæng er det godt at skabe sig personlige kontakter i kommunen.

Vi har meget brug for deres ekspertise og deres velvillighed. Og omvendt er vi overbevist om, at selvom vi nogle gange bider dem i haserne og presser dem vel rigeligt, så er de vilde med os ildsjæle, der brænder for sagen og yder en masse frivillige arbejdstimer, som det offentlige ikke lige har råd til.

Politisk bevågenhed og of fentlighedens inddragelse I Vejle Sportsfiskerforening har der været tradition for at bestyrelsen med jævne mellemrum mødes med kommunens politikere, navnlig fra Udvalget for Natur og Miljø.

32 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Foto: Kaare Manniche Ebert

Der fanges hver t år mindst cirka 10 0 0 havørreder i Vejle Å – f lere af dem op imod 10 k g. De vilde f isk giver et vildt f iskeri!

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

33

Sølv er guld værd i de fynske vandløb Tekst : :

Erhvervs- og miljøprojektet Havørred Fyn er på vej mod sølvbryllupsalderen og ’still

Mar tin Lerkenfeld

going strong’. Gennem to årtier har Fyn og øer bevæget sig fra at være landsdelen

Jensen og Jan Hald Kjeldsen, Havørred

med de fine ørredvandløb, blot uden ørreder, til at være en ’must-go destination’ for

Fyn.

havørredelskere fra både ind- og udland. Havørredfiskeriet er i dag løftet til et niveau, der har givet genklang i Europas sportsfiskerkredse. Et samarbejde mellem politikere,

Foto: Kaare Manniche Ebert

kommuner, private virksomheder og dedikerede sportsfiskere har vist vejen frem.

En lyst f isker fanget havørred har en værdi af 4.30 0 kr for det danske samfund. Kælenavnet »sølv t øj« giver mening.

34 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Nye job, natur- og miljøforbedringer, et bedre rekreativt fiskeri, flere turister, bæredygtighed og et reelt økonomisk afkast? Det lyder usandsynligt, som en ”lystfiskerhistorie”, men det er rigtigt nok – på Fyn og øer har man omsat vision til praksis.

Det handler om vandpleje og sølvtøj, altså havørreder, som er i centrum for Danmarks nationalfiskeri. Som i resten af Danmark har ørrederne i de mange vandløb på Fyn og øer længe haft det svært. Menneskeskabte spærringer, udretning af vandløb og forurening har længe gjort livet vanskeligt for ørrederne. Endda så vanskeligt at de næsten forsvandt. Indtil at man en dag besluttede, at det skulle være anderledes. I dag rejser sportsfiskere fra sydeuropa til Fyn for at fiske, for nu kan de opleve noget af Europas bedste havørredfiskeri på eventyrøen.

Det gode fiskeri er ikke en tilfældighed. Det er et resultat. Resultatet er et bevis for, at det helt bogstaveligt betaler sig godt, når kommunerne vælger at restaurere de danske vandløb. Det lyder som en udgift, men det er faktisk en god forretning.

Det gælder vandløbsrestaureringer Havørred Fyn er et samarbejde mellem de 10 kommuner på Fyn og øer, som alle bidrager økonomisk til Havørred Fyn proportionalt ifht. indbyggertal.

Projektet har tre ben: Vandløbsforbedringer og – restaureringer, opdræt og udsætning af havørred­ smolt samt markedsføring af det rekreative fiskeri.

Vandløbsrestaureringer styres af en vandløbsprojektgruppe med et medlem fra hver kommune.

Oftest er medlemmerne fra kommunernes naturog miljøafdelinger som har overblikket over kvaliteten af vandløbene, deres faunaklasser, forureningsgrad, biologisk vandkvalitet, spærringer osv.

Vandløbenes udfordringer bliver løbende hierarkiserede jf. målsætninger og DVFI, og midlerne bliver fordelt til specifikke forbedringsprojekter.

Gruppen mødes to gange årligt og fordeler de fælles midler til de projekter, der har størst potentiale for en bæredygtig bestand af havørreder. Antallet af projekter varierer alt efter deres omfang. Eks gennemførtes i perioden 2007-2010 i alt 36 projekter til en samlet værdi af 7,75 mio. kr.

Ørreden som indikator I vandløbene er ørreden ofte en velegnet indikator for, hvorvidt tilstanden i vandsystemet er tilfredsstillende eller ej. Med en viden om, hvor stor en bestand af ørreder der kan være i et vandløb af højeste kvalitet, kan man ud fra den reelle undersøgte ørredtæthed vurdere vandløbets tilstand.

Parametre som vanddybde, ørredtype, ørredernes alder og tæthed pr. 100 m 2 er tilsammen en værdifuld målestok for den aktuelle tilstand – og fremtidspotentialet.

Fri passage for f iskene i Bogense B y bæk for første gang i mange hundrede år. F iskene k vit terede med det samme og indtog strækninger ne opstrøms.

Havørred Fyn har nu fjernet mere end 200 spærringer i vandløb på Fyn og øer. Det har åbnet op for mere end 500 km vandløb, som før var utilgængelige for havørreden. Men fri passage er ikke nok alene. De biologiske kvalitetselementer (BKE) er bredspektrede, og rent vand samt gode fysiske forhold i åerne er også vigtige faktorer. Tiltag som strækvise vandløbsrestaureringer med naturlig mæandrering, bundhældning og -materiale, rensning af spildevand og miljøvenlige vedligeholdelsesformer vejer tungt blandt prioriteringerne af restaureringsprojekter.

Fra spærret bybæk til frit vandløb Et konkret eksempel på et vandløbsprojekt, gennemført med støtte fra Havørred Fyn, er Bogense Bybæk på Nordfyn. Det nedre af Bybækken har i århundrede været spærret af en mølle.

Neder Mølle har, sammen med den tilhørende mølledam, udgjort en fuldkommen vandløbsspærring med et fald på 3,5 m. Opstrøms møllen har Bybækken en faunaklasse på 5-6, og er altså et sundt vandsystem – men uden mulighed for passage for fisk og smådyr. Den havde også potentiale til at være en væsentlig gydeplads for de fynske ørreder. Nordfyns Kommune udførte i 2008 en række forbedringer af strækningen nedstrøms møllen og havde et ønske om at åbne adgangen for de særligt attraktive gyde- og opvækstbetingelser opstrøms møllen. Den kunstige spærring på 3,5 meters fald er nu strakt ud over et 550 meter nyt vandløb, som er lagt udenom møllen og mølledammen. Ved at lede vandløbet uden om mølledammen er der sikret fuld passage for nedtrækkende smolt.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

35

andre vandløbsstationer, så placerer Bogense Bybæk sig helt i top blandt landsdelens vandløb. Og det er vel at mærke på ganske få år. Projektet forbinder to strækninger af vandløbet, som har været isoleret fra hinanden i mere end 500 år. Det er både en fiske- og faunapassage men også mere end en halv kilometer ny, grøn natur nær byen til glæde for alle.

Mange bække små ...

S trækninger med godt fald er en mangelvare i danske vandlø b. Det gælder der for om at genskabe den naturlige vandlø bsbund, når op stemninger ne f jer nes.

I dag er der skabt en ny vandløbsstrækning med fri passage for ørreder på gydetræk, gode faldforhold og gydegrus – og efterfølgende et frit udtræk for de mange smolt, som i dag har deres yngelopvækstområde opstrøms møllen. I samme ombæring har makro-invertebrater ligeledes fri passage op og ned i vandsystemet.

Resultatet af arbejdet er blevet undersøgt årligt (før, under og efter projektet), fra 2008 til 2012 af biolog Bent Nielsen ved Nordfyns Kommune. Undersøgelserne viser, at allerede et år efter etableringen af omløbsstryget kunne der konstateres en naturlig fordobling af havørred-gydegravninger opstrøms den tidligere spærring. Med den øgede udvandring af smolt ventes effekten af projektet at slå fuldt igennem i år. På omløbsstryget var bestandene af mindre ørreder så tætte, at når dette sammenlignes med 290

Projekter som Bogense Bybæk er talrige rundt om på Fyn og øer. Kvalificeret restaureringsarbejde bliver støttet af målrettet bestandspleje med el-fiskeri, opdræt og udsætninger af ørreder. Havørred Fyn arbejder sammen med bl.a. DTU Aqua, Sportsfiskerforbundet, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk. Sidstnævnte foretager avlsarbejdet og bibeholder de fynske stammer af ørreder. Her foregår et omhyggeligt arbejde med at el-fiske det enkelte vandløb, opdrætte ørrederne og returnere dem som smolt netop dér, hvor deres øvrige familie hører hjemme. Udsætningsarbejdet er fortløbende under udvikling, efterhånden som vandløbene bliver bedre, og ørrederne selv klarer en stadig større del af avlsarbejdet. Gradvist bliver ørredbestandene – og dermed fiskeriet efter fynske ørreder – mere og mere bæredygtigt.

Og restaureringsindsatsen bærer frugt. I en undersøgelse af udviklingen fra 1998 til 2008 viser det sig, at antallet af ørredyngel er fordoblet eller endda tredoblet i de vandløb, hvor Havørred Fyn har gjort en indsats. Undersøgelsen viser, at sort set alle vandløbssystemer på Fyn har oplevet en betragtelig fremgang i ørredyngel. En af største fremgange ses i Puge Mølle Å, hvor yngeltætheden opstrøms et nyt omløb ved møllen, er steget med ikke mindre end 531 %.

Den entydige konklusion er, at når der sikres adgang for havørrederne til gydepladser i vandløbene, så kvitterer de hurtigt med en markant familieforøgelse.

Organiserede og lokale sportsfiskere fylder en stor del i det fynske arbejde med ørreder. Mange ørredfiskere investerer deres fritid i andet end det rene fiskeri og bruger tid på at udlægge gydegrus, skjulesten, hjælpe til med el-fiskeri og udsætninger og med at organisere det store frivillige arbejde. Vandpleje Fyn og den tilhørende Grusbande er en frivillig sammenslutning af 27 foreninger og fynske ørredelskere. I foråret modtog de ca. 80 frivillige i Grusbanden således Årets Miljøpris af Sportsfiskerforbundet.

Ildsjælene modtog prisen for deres mange restaureringsprojekter, som de selv udfører, når kommunerne og øvrige samarbejdspartnere har givet deres accept.

For nyligt modtog de også – fra en privat virksomhed – en større donation, som ejerne ønskede at Vandpleje Fyn skulle bruge i fynske Stavis Å, som netop har fået genslynget ca. 8 km af sit løb. Således udfører borgere frivilligt en god del restaureringsprojekter i den fynske natur. Et godt samarbejde mellem Danmarks Sportfiskerforbund og sportfiskerforeninger sikrer, at de frivillige har modtaget undervisning og

36 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

praktiske kurser i vandløbsrestaurering, således at, arbejdet som udføres, altid er af høj kvalitet.

Vægten værd i sølv Havørrederne kan roligt kaldes sølvtøj i mere end én forstand. Sportsfiskeriet efter laksefisk i Danmark udgør en milliardomsætning. Regner man lidt på samfundsøkonomien i det rekreative havørredfiskeri, så viser det sig, at værdien af en dansk havørred kryber op i nærheden af prisen for ét kilo sølv.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet laver løbende undersøgelser af de mange aspekter i dansk fiskeri. Sammenholder man tallene i undersøgelserne vil man se, at hver eneste af de ca. 316.000 havørreder der hvert år fanges og hjemtages af sportsfiskere i Danmark, har en værdi på ikke mindre end 4300 kr pr. styk. Når en gennemsnitlig havørred, som hjemtages af en sportsfisker, har en snitvægt på 1,7 kg. så udgør havørreden en kilo-værdi på ca. 2500 kr. Det er ikke så lidt, og det gælder både havørreder, der er udklækket i vandløbene og de smolt, som udsættes landet over.

Plus på flere bundlinjer Samarbejdet i Havørred Fyn genererer årligt en ekstra omsætning på min. 38 mio kr. fra de udenlandske

sportsfiskerturister. Det er en lokal omsætning på Fyn og øer, hvoraf en del af pengene derfor går tilbage til de deltagende kommuner via skatter. De beløb investerer kommunerne proportionalt i Havørred Fyn igen. Pengene bruges til at restaurere og forbedre vandløbene og at hjælpe havørreden med at reproducere sig. Dét giver flere fynske ørreder, et bedre fiskeri og atter flere ressourcer til at værne om naturen. Det er på moderne dansk en win-win situation både for naturen, sportsfiskerne, lodsejere, turister, kommunerne, erhvervet og den lokale jobskabelse.

Værdien og selve afkastet af, at sportsfiskere efterstræber havørreder er derfor enorm. Det rekreative fiskeri efter den uofficielle nationalfisk giver med andre ord et samfundsøkonomisk udbytte, som er markant større end andre måder at forvalte ørreden på – og især hvis man helt undlader at gøre noget.

Fra 2016 kommer fiskene ligeledes til at være en del af vurderingen af miljøtilstanden i vandsystemer (jf.

EU’s Vandrammedirektiv). Budskabet fra Havørred Fyn er derfor klart: Idet kommunerne skal opfylde vandplanerne, så bør der tænkes fisk og rekreativt fiskeri ind i processen – så betaler arbejdet for sig selv.

Havørred Fyn genererer årligt mere end 64.000 ekstra turisme-overnatninger på Fyn og øer, skaber en lokal meromsætning på min. 38 mio. kr. og har foreløbigt affødt ekstra 28 fuldtidsstillinger.

Havørred - g ydegr avning. Tusind vis af æg lig ger begr avet i gr usbunden og kan - hvis for holdene er optimale - give ophav til l hundred vis af blanke havørreder langs k yster ne.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

37

Havørred F y n, en fremr agende suc ceshistorie, der forenener miljøarbejde og en bæredyg tig udny t telse af naturen - og som genererer store værdier til F y n og øer ne i omr ådet.

 H avørred Fyn begyndte for mere end 20 år siden i det daværende Fyns Amt som et kombineret erhvervs- og miljøprojekt. De fynske kommuner overtog Havørred Fyn i 2007, som er politisk forankret i et borgmesterforum, hvor alle fynske kommuner deltager. Havørred Fyn styres af en styregruppe med repræsentanter fra de 10 kommuner, og det daglige arbejde gøres af et sekretariat i Odense.  F ormålet er at forbedre natur- og miljøgrundlaget, således at havørredbestanden bliver selvreproducerende, samt at sikre et godt fiskeri efter havørred langs kysterne og forbedre turisterhvervets økonomi.  H vert år bidrager Havørred Fyn med et beløb på ca. 3 mio. kr. til kommuneskatterne.  A f kommunernes investering går ca. 41 % går til vandløbsforbedringer, de 45 % til fiskeudsætninger og de sidste 14 % til marketing i ind- og udland.  H avørred Fyn har foreløbigt fjernet mere end 200 spærringer og åbet op for mere end 500 km vandløb.  H avørred Fyn er flere gange blevet evalueret undervejs, hvorfor der i dag findes et solidt kendskab til projektets konkrete resultater.  P rojektet har vundet en international pris i en konkurrence for innovative projekter, der demonstrer bæredygtighed og miljøbevidsthed, og som har en positiv effekt på lokalsamfundet og miljøet: FN’s Environmentally Sustainable Project Awards i USA.  E n vandløbsprojektgruppe fordeler de fælles midler til forbedring og restaurering af åer og vandløb, og der samarbejdes med bl.a. Vandpleje Fyn om eks. restaureringer.  D er samarbejdes med et netværk af virksomheder, som har services målrettet havørredfiskere og -turister.  P rojektet succes skyldes bl.a., at de 10 kommuner på Fyn og øer står sammen i en stærk op bakning til sagen. Kommunernes bidrag til projektet betales efter antal indbyggere.  D øren hos Havørred Fyn er åben, og der kommer ofte besøg af interesserede, udenlandske gæster, fiskejournalister og organisationer, som selv kan se den gode idé i at forbedre deres egne vandløb og fiskeri. Ønsker du, din forening, virksomhed eller kommune at vide mere om de erfaringer, som Havørred Fyn har g jort sig, så kan kontaktoplysninger findes på www.seatrout.dk

38 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

TEMA: Vandløbsrestaurering og vÌrdien af fisk : : M&V

39

Fra græsrodsbevægelse til succesfuld vandplejeforening Tekst og foto : :

Lystfiskere og andre naturinteresserede har formået at danne et netværk, der på for-

Miljøkoordinator og

billedlig vis overvåger og restaurerer de bornholmske vandløb og søer i tæt dialog med

bestyrelsesmedlem i Vandpleje Born -

Regionskommunen.

holm, Erik Thorsen.

Græsrødder, der blev til en velfungerende og samment ømret vandplejeforening – i selskab med biolog fr a DTU Aqua, der lavede best andsanalyser i de bor nholmske vandlø b i sensommeren 2012.

40 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Efter DSFs omstrukturering for år tilbage, hvor regionsbestyrelserne blev nedlagt, og dermed også vandplejeudvalgene, opstod der efterhånden et tomrum på Bornholm, hvor ingen rigtig tog sig af vandplejen og vel især koordineringen deraf.

Efter en længere periode med snakken frem og tilbage om emnet, tog en lille gruppe ildsjæle initiativet til dannelse af en forening til fremme af vandplejen på Bornholm.

I februar i 2012 blev den stiftende generalforsamling afholdt med godt fremmøde. Bestyrelsen blev sammensat, og som formand valgtes Leif Nielsen.

Samtlige Bornholmske sportsfiskerforeninger og andre naturinteresserede bakkede op om den nydannede forening og blev samtidig medlem.

Det er ikke tilfældig t, at det er havørreden, der er på foreningens logo. Bor nholm er kendt

Målrettet indsats

for sine vilde ørreder, der giver ophav til et

Foreningen har mange og høje ambitioner, og straks blev der planlagt fjernelse af spærringer, udlægning af gydegrus og skjulesten samt oprettelse af et overvågningskorps, der skulle patruljere jævnligt ved vore vande.

Regionskommunen blev også inddraget, hvor vi ønskede at etablere en møderække med Teknik & Miljø. Fra starten blev vi rigtig godt modtaget, og vi fik hurtigt en meget konstruktiv dialog i gang. I bund og grund har vi jo samme grundlæggende interesser.

Også i forbindelse med vandhandleplanerne, har vi været involveret, og har på bedste vis sparret sammen med regionskommunen for at opnå det bedste resultat.

unik t f iskeri langs øens k yster.

Grus og sten Gydebanker skal have grus og opvækstområderne skal have skjulesten. Det er jo ingen hemmelighed, men hvor skal tingene komme fra?

Her har vi fået sponsoreret en større mængde grus fra NCC, og sten har vi fået fra forskellige landmænd, der har samlet op fra deres marker.

I bund og grund skulle der jo gerne være rigeligt med sten og grus på Bornholm. Vi er faktisk blevet vel modtaget, de steder hvor vi har spurgt om grus og sten. Vi har for nylig udlagt henholdsvis 13 og 30 tons grus.

Der skal også hænder til Nu kommer hverken grus eller sten ned i vandløbende af sig selv, så mange af vore frivillige ”Åmænd” har gjort en meget stor indsats i forbindelse med transport og udlægning. Der har flere gange været virkelig sved på panden, når flere tons grus og sten skulle på plads. Det er tanken efterfølgende at monitere med elfiskeri på de steder, hvor der er udlagt gydegrus, så vi kan måle

effekten af indsatsen. Her har to fra foreningens bestyrelse været på kursus i vandpleje og elfiskeri. Nu mangler foreningen blot et elfiskeapparat til formålet.

Fiskenes forhindringer I de Bornholmske vandløb findes flere former for forhindringer for fiskenes fri passage. Det gælder både for gydefiskene og for smolten. Gamle fysiske, menneskeskabte forhindringer findes stadig.

Nogle har en vis kulturhistorisk værdi, så som vandmølleopstemninger, og er derfor vanskelige at gøre noget ved, men her kommer så kreativiteten på prøve. Andre forhindringer har vi allerede fået fjernet ved Regionskommunens og andres hjælp, og flere er indeholdt i handleplanerne. Mange steder opstår der forhindringer i forbindelse med voldsomme regnskyl, hvor træer, grene og buske skylles med, for derefter at kile sig fast mellem sten og brinker. Her kommer vores overvågningskorps, Å-mændene, ind i billedet. De færdes jævnligt ved vandløbene, og kan derfor melde ind om diverse uregelmæssigheder, som vi så må tage hånd om.

Sommerudtørring af vandløbene er også til tider et problem for større fisk, der bliver fanget i vandpytter, der i sommervarmen bliver mindre og mindre. Det problem er dog ikke umiddelbart til at løse, men er de betingelser, vi har på Bornholm.

Ting koster altså penge Her må vi så forsøge at appellere til folks godgørenhed. For at kunne udføre vores opgave, må vi have redskaber og materialer. Trillebøre, river, grebe, spande, GPSer til at fastslå præcise punkter og en enkelt sodavand i ny og næ til de svedende fri-

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

41

Lyst f iskere og den lokale t v - kanal fulg te interessedede med, da der i sensommeren 2012 blev lavet best andsanaly ser i de bor nholmske vandlø b for første gang i det te år tusinde. D er blev br ag t f lere T V- indslag om elek trof iskeriet, som afr appor teres i for året 2013.

villige, må der til. Vores største ønske er i øjeblikket en lukket trailer til transport og opbevaring af redskaber.

Et af bestyrelsens medlemmer har som opgave, at søge fonde og andre om midler til vores arbejde.

Her har vi allerede fået tilsagn fra et par lokale fonde og firmaer, så vi har kunnet begynde at udlægge grus og skjulesten. Der skal konstant søges forskellige steder, for at det skal kunne løbe rundt, især her i startfasen, hvor der skal anskaffes materiel.

steder blev vi godt modtaget af lodsejerne, der også syntes, at det tjente et godt formål.

Signalkrebs Signalkrebsen er desværre blevet set i et af vore vandløb samt i en mindre sø. Da den jo er en invasiv art, der kan bære på en smitte, som kan udrydde vore naturlige bastand af flodkrebs, skal vi nu til at fiske efter signalkrebsen i nogle af vore vandløb og søer. Her er det også Vandpleje Bornholm, der trækker det store læs.

Bestandanalyse 2012 Foreningen har her i sensommeren bistået DTU Aqua med bestandanalysen i de Bornholmske vandløb. Hver dag var der to hold ude at assistere. Det var for mange en rigtig god oplevelse, der nok gav blod på tanden til at fortsætte med at yde noget for vandmiljøet. Under elfiskeriet blev der fundet ganske pæne bestande af ørredyngel. Desuden blev der fundet bæklampretter i et par vandløb. Stort set alle

Naturlig reproduktion af havørreder Det er, hvad vi i bund og grund arbejder for i vore vandløb. Her på Bornholm har det allerede været sådant i et stykke tid. Vi udsætter ikke fisk, men forsøger derimod at forbedre deres muligheder for at kunne reproducere sig, vokse op og svømme ud i havet, hvor de kan blive til store havørreder.

42 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

På Bornholms 588 km² er der målsætning for ca. 986 km vandløb samt 12 søer.

Generelt har vandløbene på Bornholm god kvalitet, fordi de fleste vandløb har et naturligt forløb. Det største problem er sommerudtørring.

Den udbredte forekomst af hårde bjergarter på Bornholm betyder, at nedbøren kun tilbageholdes i begrænset omfang i undergrunden.

Sammen med de små vandløbs oplande og vandløbenes store fald medfører dette, at nedbøren hurtigt strømmer af. Vandmængden i vandløbene følger derfor generelt nedbørsmængden.

Det betyder, at vandløbene typisk har en meget stor vintervandføring og en meget lille sommervandføring, og mange vandløb tørrer helt eller delvist ud i sommerperioden. Kildeudspring fra grundvandsmagasinerne leder vand til vandløbene i nogle områder, hvorved udtørringsrisikoen for disse vandløb mindskes.

Vandløbsstrækningerne omfatter samtlige åbne vandløbsstrækninger foruden visse rørlagte strækninger.

Størstedelen af vandløbene er private.

Offentlige vandløb udgør ca. 8 km (1%), de resterende (99 %) er private vandløb.

D er f indes også passageproblemer i de bor nhlmske vandlø b – bland t andet i for m af opstemninger ved vandmøller eller som her ved et stemmeværk i den yderste del af et st ør re vandlø b. Sammen med kommunen har Vandpleje Bor nholm nu skabt fri passage.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

43

Effekten af at fjerne en opstemning i et stort vandløb Tekst : :

Ved at trække opstemningen i bund ved Vilholt Mølle fik Gudenåen sit frie løb tilbage

DTU Aquas fiske -

– og sammen med det en spændende og varieret grusbund. Konsekvensen for de vilde

plejekonsulent Jan Nielsen

ørreder er både spændende og veldokumenteret. Vilholt Mølle bør danne skole for

w w w.fiskepleje.dk

fremtidige projekter ved opstemninger.

Opstemningen og møllesøen ved Vilholt Mølle i 20 02.

F jer nelsen af opstemningen og det genskabte str yg i den tidligere møllesø i 20 08 -20 09.

44 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Det kan anbefales at gennemføre tilsvarende projekter andre steder, hvor opstemninger hindrer selvreproducerende fiskebestande. Det er specielt vigtigt i store vandløb, hvor opstemninger spærrer for fiskenes vandring og påvirker store dele af vandsystemet. Etablering af unaturligt stejle omløb med bevarelse af opstemninger og opstuvningszoner vil i bedste fald kun forbedre faunapassagen. Det vil ikke genskabe gode gydeforhold.

Interesserede kan se en videofilm om fiskeundersøgelsen på YouTube (Nielsen 2012). Titlen på filmen er Da ørrederne kom tilbage til Gudenåen omkring Vilholt Mølle, og der er indsat et link til filmen i referencelisten sidst i notatet.

Voervadsbro

Sammendrag Ørredbestanden i Gudenåen er blevet langt større på en flere kilometer lang strækning omkring Vilholt Mølle siden 2008, hvor Naturstyrelsen fjernede opstemningen. Det skabte fri op- og nedstrøms faunapassage og genskabte Gudenåens naturlige og hurtigt strømmende løb med gode gydemuligheder for bl.a. ørred i den tidligere opstuvningszone (fra Vilholt Mølle til et stykke opstrøms Voervadsbro).

Søørreden fra Mossø fandt allerede gydepladserne det første år, og der har lige siden været en stor ørredbestand i området. Det gælder både ved Voervadsbro, hvor der tidligere var meget få ørreder, og nedstrøms forbi Vilholt Mølle til strygene ved Møldruphus. Her var der tidligere en del ørreder, men bestanden er nu 2-3 doblet.

Bestanden i området er generelt øget med mindst 4 ørreder for hver meter af Gudenåen, siden opstemningen blev fjernet. Det interessante er, at det også er sket nedstrøms møllen. Fremgangen skyldes en større yngelproduktion end tidligere pga. et større antal gydefisk.

Det øgede antal gydefisk skyldes en kombination af en øget overlevelse af vandrende ørred ungfisk (smolt), der nu uhindret kan passere forbi møllen på trækket mod Mossø, samt at de første fisk fra de nye store årgange allerede har gydt.

Resultatet viser betydningen af at fjerne opstemninger og genskabe fri op- og nedstrøms passage samtidig med, at man genskaber naturligt lavvandede gyde- og opvækstområder med frisk strøm i de unaturligt dybe og langsomt flydende opstuvningszoner.

Fiskebestanden er undersøgt i syv år om efteråret (august-oktober) på den samme 160 m lange strækning i 1997-2012 (figur 1). Frem til 2008 blev der stort set ikke fundet ørredyngel, dvs. i den periode, hvor opstemningen ved Vilholt Mølle spærrede for søørredens gydevandringer fra Mossø, og vandet stod unaturligt højt i opstuvningszonen fra møllen til et stykke opstrøms Voervadsbro. Der var så dybt, at der ikke blev fundet yngel af bækørred (ynglen kræver lavt vand for at kunne overleve). Gydebankerne havde sandsynligvis ikke produceret yngel i den tid, dæmningen lå der, dvs. i 142 år.

Fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle i 2008 sænkede vandstanden og skabte en frisk vandstrøm hen over de naturlige gydebanker ved Voervadsbro. Bestanden af ørred udviklede sig

F iskeundersøgelse i Gudenåen på det lav vandede str yg ved Voervadsbro Teltplads.

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

45

eksplosivt. Allerede i 2009 blev der fundet over 10 ørreder pr. m vandløb, hvilket er en ualmindelig stor tæthed. Hovedparten var yngel. I løbet af de følgende år er ørredbestanden stabiliseret til at rumme flere årgange med et niveau på ca.

4 ørreder pr. m vandløb. Det er stadig en stor bestand, idet man normalt regner med et maksimum på 7-8 ørreder pr m vandløb i en bestand med flere årgange (Nielsen 2007).

Figur 1. Beregnet naturlig ørredbest and ved Voer vadsbro Telt- plads (ant al ørreder pr. m vandlø b).

Der bliver ikke sat ørreder ud på strækningen. Best anden er be regnet med meget stor sikker hed ud fr a den såkaldte fangst- gen fangstmetode.

Ørredy ngel fr a Gudenåen ved Voer vadsbro

Strygene ved Møldruphus nedstrøms Vilholt Mølle Strygene er landskendte for de fine fysiske forløb, og der er bl.a. lavet en grundig undersøgelse af ørredens krav til levesteder på disse stryg (Søholm & Jensen 2003). Frem til 1992 kunne søørreden fra Mossø ikke gyde på strækningen, idet der var opstemninger ved Riværket og Kloster Mølle. Ørredbestanden skyldtes således gydning af bækørred. Men i 1992 blev der bygget et omløb ved Riværket og en fisketrappe ved Kloster Mølle, og der har herefter været opgang af søørreder, der gyder på strækningen.

Det vides ikke, hvor effektive passagerne er ved Riværket og Kloster Mølle, men der er fanget en del søørreder ved Vilholt siden 1992.

Fiskebestanden på den samme 600 m strækning er undersøgt 13 gange i perioden 1984-2012 (figur 2).

Der var typisk 1-2 ørreder pr. m vandløb frem til 1992, hvor forekomsten af yngel skyldtes gydning af bækørred. Efter søørredens første gydning var der lidt mere yngel i 1993. Det var der ikke i 1994, hvor der i marts var et dæmningsbrud ved Vilholt Mølle. Her skyllede store mængder sand og slam ned og dækkede de brugte gydepladser, så ørredens æg i gydebankerne døde.

I 1999 og 2009 var der ca. 2 ørreder pr. m vandløb. I 2011 og 2012 var bestanden på ca.

6 ørreder pr. m vandløb, altså en 2-3 dobling af det hidtil bedste i de 28 år, bestanden har været undersøgt.

Den øgede yngeltæthed i 2011-2012 tilskrives, at der tidligere har været mangel på gydemodne ørreder, og at flere ørreder end tidligere har gydt siden 2010. Et større antal gydefisk skyldes formentlig en kombination af følgende: • en bedre overlevelse af smolt fra Gudenåen opstrøms Vilholt Mølle under trækket gennem den tidligere møllesø ved Vilholt Mølle, idet tabet gns. er på 30 % i møllesøer og 82 % i vandkraftsøer (Aarestrup m.fl.

2004, Nielsen m.fl. 2010).

• at en del ørreder fra den store 2009-årgang og de senere store årgange har gydt fra og med 2010.

F iskeundersøgelse på str yg nedstrøms Vilholt Søørred fr a Gudenåen.

Mølle ( Vilholtstr yget ved Møldr uphus).

46 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

Figur 2. Beregnet ørredbest and på Vilholt- str yget nedstrøms Vilholt Mølle (ant al ørreder pr. m vandlø b). Der bliver ikke sat ørreder ud på strækningen Best anden er beregnet med meget stor sikker hed ud fr a den såkaldte fangst- genfangstmetode

Det vurderes, at åen nu stort set er fuldt besat med ungfisk af ørred, og at der kan forventes flere større ørreder i fremtiden, med mindre fisketrykket i Gudenåen, Mossø og evt. andre søer stiger, eller en større del af ørrederne end hidtil bliver ædt af rovdyr som rovfisk, odder, skarv m.fl.

Antallet af ungfisk på strækningen kan ikke forventes at stige væsentligt, idet de fleste egnede standpladser for yngel vurderes at være besat.

Derimod kan antallet af større fisk øges i takt med, at overlevende fisk fra de store årgange øges.

Det skal til slut nævnes, at der ikke er foretaget en egentlig bestandsanalyse af den genskabte Gudenå i det område, der tidligere var mølledam.

Det skyldes, at det blev valgt at udføre effektundersøgelserne på de strækninger, der havde været undersøgt tidligere. Men ørredbestanden på strækningen ved den tidligere mølledam forventes at være relativt stor, idet restaureringen har genskabt et varieret og fint ørredvandløb med gode gyde- og opvækstmuligheder. Nu fanges der således en del ørreder ved lystfiskeri, og elektrofiskeri på en kort strækning langs Gudenåens vestlige bred i oktober 2011 viste, at der bl.a. var en del årsyngel af ørred på 11-16 cm.

De øvrige opstemninger i Gudenåens hovedløb og deres betydning for fiskebestanden beskrives ikke i denne artikel, men er bl.a. beskrevet i Nielsen (2004, 2009).

Konklusion Mossø er den sø i Danmark, der har de fleste fiskearter. Bl.a. findes den sjældne søørred i søen, og den er afhængig af at kunne gyde i tilløbene, f.eks. i Gudenåens hovedløb.

Fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle i

2008 har genskabt Gudenåens naturligt varierede forløb på en kilometerlang strækning med fri opog nedstrøms passage ved møllen. Ørredbestanden er nu blevet meget stor i området, og projektet har således været en ubetinget succes for ørrederne. Det samme gælder formentlig for en lang række andre arter af planter, dyr og fisk.

Projektet ved Vilholt har vist, at der manglede gydefisk i området, og at store vandløb kan producere mange ørreder, hvis man genskaber gode forhold med fri op- og nedstrøms passage samt gode gyde- og opvækstforhold.

Det kan derfor anbefales at gennemføre tilsvarende projekter med fjernelse af opstemninger andre steder. Det gælder specielt i store vandløb, hvor opstemninger påvirker lange strækninger. Herved kan der skabes fuldstændig fri op- og nedstrøms faunapassage til og fra store vandområder samtidig med, at der genskabes gode gyde- og opvækstmuligheder på kilometerlange strækninger af hovedløbet i de dele af vandløbet, der er påvirket af opstuvning.

Interesserede kan se en videofilm om fiskeundersøgelsen på YouTube (Nielsen 2012).

Der findes også stalling i Gudenåen, og denne bestand er lige som bestandene i resten af landet gået tilbage siden årtusindskiftet. Det er sandsynligt, at skarv og andre fiskeædende rovdyr er årsag til dette. Den øgede ørredbestand i området omkring Vilholt vurderes ikke at være årsag til stallingens tilbagegang, idet der bl.a. var en del stallinger i 2012.

En vurdering af bestandstæthederne af stalling frem til 2004 kan findes i Nielsen (1994 & 2004). Status for bestanden i Gudenåen og andre vandløb i 2011 og 2012 kan findes i Jepsen (2012).

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk : : M&V

47

Fotos Alle fotos er taget af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk undtagen det nederste foto på forsiden, der er taget af Niels Åge Skovbo.

Referencer, som kan findes på internet (se links) Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger – forarmelse af vandløbene. Fisk & Hav, s. 38-43.

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf Jepsen, N. (2012): Status for stallingen (2012).

Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202012/nyheder%20november/notat_stallingen_2012.pdf Nielsen, J. (1994): Laksefiskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø. Rapport fra Vejle Amt, Teknik og Miljø, 37 sider.

Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/1994_laksefiskene_og_ kanosejladsen_i_gudenaaen_opstroems_mossoe.pdf Nielsen, J. (1997): Ørreden som miljøindikator. Miljønyt nr. 24 fra Miljøstyrelsen, 53 sider.

Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf Nielsen, J. (2004): Fiskene i Gudenåens vandløb. Statusrapport 2004. Gudenåkomiteens rapport nr. 23.

Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fiskene_i_gudenaaens_ vandloeb.pdf Nielsen, J. (2009): Ørredrekord i Gudenåen. Miljø- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Link: http://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34 Nielsen, J. (2012): Da ørrederne kom tilbage til Gudenåen omkring Vilholt Mølle. 10 minutters videofilm.

Link: http://www.youtube.com/watch?v=ayE9pqfb1SQ Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassageløsninger – en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde. Notat fra DTU Aqua til Miljøstyrelsen, 35 sider.

Link: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf Søholm, M. K. & B. H. Jensen (2003). Ørredens (Salmo trutta L.) krav til de fysiske forhold i store vandløb med speciel vægt på yngelstadiet. – Habitatsundersøgelse, sammenfatning af eksisterende viden og anbefalinger til forbedring af ørredbestande på udvalgte åstrækninger. Specialerapport, 2. version. Biologisk Institut. Odense Universitet (SDU).

Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

48 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

TEMA: Vandløbsrestaurering og vÌrdien af fisk : : M&V

49

MILJØ- & VANDPLEJE M&V :: Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk en til to gange årligt.

Redaktører: Daniel Lindvig dl@spor tsfisker forbundet.dk Kaare Manniche Eber t kme@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout: Søren Astrup Jørgensen Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 4 – Vingsted – 7182 Bredsten Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk Forsidefoto: Vandløbsrestaurering i Blykobbe Å.

Kaare Manniche Ebert

50 M&V : : TEMA:Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

MIL J Ø - & VAN DPLE J E

::

NR. 37

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

Januar 2013