3/'84
'~'NI)I)I..I~.II~ ORIENTERING FRA FORORD
& )111...10
HOVEDBESTYRELSEN MILJØTEKNIK
RODZONEANLÆG - ET BILLIGT OG EFFEKTIVT Dette nummer af "Vandpleje- og Miljø" RENSNINGSANLÆG vi l indeholde forholdsvis meget om de såkaldte rodzoneanlæg. Miljøgruppen er af den opfattelse, at emnet er så interessant og nyt, at det I de seneste år har man i stigende helt givet har mange af vore miljøfolks grad interesseret sig for den spredte bevågenhed. til ledning af organisk stof og næringsDer stilles i øjeblikket meget store for- salte til vandløb og søer. ventninger til rodzonemetoden som alter- Denne interesse har bevirket, at mange nativ til konventionel spildevandsrenskommuner er begyndt at forlange en bedning. Debatten har været ført på dette re rensning af spildevand. grundlag og den har i højere grad afDette har givet problemer for landmænd spejlet holdninger end facts. og mindre bysamfund, da traditionelle Specielt for rodzonemetoden henvises der tekniske rensningsanlæg i lille målesom regel til et bestemt anlæg ved Ortstok er dyre og svære at styre, hvilket fressen i Harzen. Dette anlæg har været resulterer i en dårlig rensning. i drift i snart 10 år og der refereres En ny type rensningsanlæg ser imidlertid ofte rensningseffekter på 98% for orgaud til at kunne løse disse problemer efnisk stof (BI5)' 92% for kvælstof og 99% fektivt . for fosfor. Disse nye anlæg kaldes rodzoneanlæg og Forskellige geologiske og arealmæssige består principielt af en tagrørsskov. forhold gør imidlertid, at man ikke Tagrør har luftfyldte stængler og rødder. umiddelbart kan overføre dette på danske Dette bevirker at den vandfyldte jord forhold. nær rødderne får tilført ilt. Derved opstår en mosaik af jord, der får tilRodzonemetoden har et stort potentiel. Isæt for de mange mindre kommuner i land- ført ilt, og jord, der ikke får tilført områder, hvor man i "§21-spildevandsilt. planerne" opererer med centraliserede Spildevandet tilføres i den ene ende af løsninger. Rodzoneanlæggene behøver blot tagrørsskoven. Derefter løber det langat kunne leve op til en del af de aktuel- somt under jorden gennem hulrum dannet le forventninger for at der vil være tale af døde og nedbrudte planterødder. om en god og billig lokal rensning, som på siderne af disse hulrum sidder bakbåde fjerner organisk stof og næringsterier og andre microorganismer, og det salte. er dem der renser spildevandet. Mange kommuner foretager netop nu reviNår spildevandet løber geru1em anlægget sion af §21-planerne og tager denned be- bliver det udsat for både i l tfde og slutning om flere års rensningsstrategi. iltholdige forhold. Derfor bliver det For at kunne inddrage rodzoneanlæg som også renset under begge forhold, hvilket et realistisk alternativer der et akut resulterer i en hurtig og effektiv rensdokumentationsbehov. ning. Det organiske stof i spildevandet De allerede igangsatte initiativer vil bliver nedbrudt til kuldioxid og frit afklare mange væsentlige spørgsmål, men kvælstof, der som luftbobler damper af langt fra alle og med en vis tidshorisont . og vand der løber i udløbet. De mængder Det er med spænding, vi afventer resulta- af fosfat og tungmetaller der findes, ter fra de første pilotanlæg, hvoraf et bindes til jordpartikler og sværtnedligger i Ringsted kommune. Det støttes af brydelige organiske molekyler. Miljøstyrelsen og har VKI som konsulenEt korrekt dimensioneret og konstrueret ter. rodzone anlægs rensningseffektivitet er KURT HAURBÆK op til 98% for organisk stof, 92% for kvælstof, 99% for tilførte bakterier. NB! Se "Sportsfiskeren" nr. 5/84.
Denne effektivitet falder med 15-200/0 under stærk frost, hvilket der tages hensyn til ved dimensioneringen. Planternes rodnet er fuldt opbygget efer ca. 3 år, men omkring 75% af den før omtalte rensningseffektivitet forventes nået allerede efter det første år. Foruden den overordentlig høje rensningsgrad, som ellers kun opnåes af traditionelle rensningsanlæg med kemisk fældning, besidder rodzoneanlæggene flere andre stærke sider. Anlægget er overordentlig robust, idet det bl.a. kan omsætte ensilagesaft, gylle og afløb fra mødding. Ligeledes kan mindre mængder insektgift og plantemidler omsættes. Vedligeholdelsen af anlægget indsknænker sig til at efterse at ind- og afløb ikke gror til. Luftgenerne er minimale, idet spildevandet løber under jordoverfladen. Da der ikke fjernes organisk stof, hæver jordoverfladen sig med 1-2 mm om året, hvorfor levetiden anslåes til over 100 år. Med hensyn til den miljømæssige side af sagen ma man ikke glemme, at der er tale om et rensningsanlæg, og ikke nogen almindelige tagrørsskov. Derfor må det ikke betragtes som et reservat, og forsøg på at tiltnække f.eks. fugle og padder kan ikke tilrådes. Til gengæld må man se det som en fordel, at der er styr på tungmetallerne, og at de ikke spredes over et større areal via slam, hvorefter de er uden for enhver kontrol. Arealbehovet er ringe, idet der er tale om 2-5 m2 /person. Prisen for et rodzoneanlæg er meget afhængig af de lokale fornold. Især har det betydning, om der findes et lerlag, der kan betegnes som tæt. Hvis dette ikke er tilfældet, er det nødvendigt at fore med plastmembran for at hindre utilstnækkeligt renset spildevand i at for urene grundvand, åløb eller sø.
~ )risen
på et rodzone anlæg afhænger som før sagt af jordbunden, em et anlæg, der kan dække et enkelt landbrug med husholdning og gårdspladser tilkoblet, skal have et areal på omkring 150 m2 , og vil koste 25-30.000 kr., hvoraf omkring 7.000 kr. går til membran til bunden. Et anlæg til en by på 1000 personer vil koste 1-1,5 millo kr. Som det ses, er priserne små i forhold til traditionelle rensningsanlæg. I Danmark er der allerede bygget flere anlæg af forskellig størrelse, og en del er under projektering. Det største af disse skal rense spildevandet fra en by på 6000 personer. I Tyskland, Holland, Østrig, Frankrig og USA har der i en årnække fungeret en del rodzoneanlæg. Enkelte af disse har virket i over 10 år, og har i denne periode fremvist ove rordentlig gode rensningsresultater. Herhjemme håber vi på, at rodzoneprincippet vil få en stor udbredelse, da anlæggene er billige, særdeles effektive og desuden falder godt ind i det danske landskab. Sammenfaldende med den nye vandløbslov har firmaet engageret sig i vandløbsrestaurering. Derfor har vi kontaktet fl ere kommuner for at forsøge at få startet projekter dels under beskæftigelsesloven, og dels når projekterne kører, forsøge at få dem til at fortsætte fremover. Vi er derfor åbne for forespørgsler ang. projekter med miljøvenlige vandløbsvedligeholdelse og egentlige restaureringer, ligesom vi også udarbejder nye regulat i ver, idet vi med 13 afdelinger er landsdækkende. biol og Ole Riger-Kusk, A/S Samfundst eknik, Rådg. ingeniører F.R.I., Skolegade 7-9, 7400 Herning -(07) 22 45 44 Af
TAG RIJR (
r
PRINCIPSNIT
ELLER PLAS T'1 S'-1 BRA N
Arhus-fi-rma hævder:
Ny rensemetode kan spare milliarder Men Miljøstyrelsen er endnu ikke overbevist Af Kri$tian Lund
Det danske samfund har gennem de seneste IO år spildt henved 15 mia. kr. på renseanlæg og forureningsbekæmpelse, mener et nyt firma, der har specialiseret sig i de såkaldte rodzone-anlæg - biologisk rensning af spildevand efter nye omdiskuterede metoder. Systemet, der er udviklet i Vesttyskland, koster ikke end gang det halve, og effektiviteten er langt højere, siger firmaet. Ideen bygger på planternes evne til at optage organiske stoffer, og anvende dem til egen vækst. Pril)cippet har landbruget anvendt gennem årtusinder til at slippe af med dyrenes affald - det køres på marken.
Kan bruges til alle former for spildevand Tyske forskere har udviklet princippet til raffinerede rense-systemer - rodzone -anlægder efter deres opfattelse kan anvendes til alle former for spildevand. Planterne kan klare det hele - uanset om vandet kommer fra husholdninger eller fra de mest forurenende industrier. Anlægget, som ligner rørskoven ved en mose, leder spildevandet fra render ind i et tæt rodnet fra høje plantet - f.eks. tagrør eller et blandet udvalg af rørplanter - det afhænger af opgaven. Rødderne optager de farlige stoffer, mens vandet løber forbi, og det resterende rensede - vand samles op i bassiner I den anden ende.
Besparelse på 50-75 procent -Metoden er langt billigere end konventionel rensning. Vi har beregnet besparelserne til 50-75 pct.«, siger direktør cand. agrar Jørgen Løgstrup fra det nye firma , Dansk Rodzone Teknik Aps, Århus, der har eneret på forhandlingen af systemet i Danmark. Tyskerne, der har etableret mindst 30 af disse anlæg, mener, at resultaterne bliver betydeligt bedre end ved de sædvanlige metoder. Rensningen
,
Mosaik af iltfattige og iltrige områder til nedbrydning af kvælstofforbindelser og organisk stof
bliver næsten total, og prisen pr. person i f.eks. en kommune eller en hustand ligger på 5001500 kr. afhængig af vandets grad af forurening. De årlige driftudgifterne andrager ca. 20 kr. pr. person. Konventionelle anlæg koster mindst det dobbelte at etablere, og udgifterne til at drive systemerne er 150-270 kr. pr. person - altså i gennemsnit 20 gange så høje 'som ved rodzonemetoden. Alle beregningerne er foretaget i Vesttyskland af den tyske naturfredningsforening, men det danske rodzone-firma mener, at priserne også holder herhjemme.
Fuld garanti Dansk Rodzone Teknik markedsfører anlæggene med fuld garanti for effektiviteten. -Store tyske forsikringsselskaber har efter indgående analyser af systemet givet tilsagn om at garantere, at det virker. Vores kunder har altså intet at tabe «, siger direktøren fra Århus-firmaet.
50 kommuner har vist interesse Skeptikere har været nervøse for grundvandet - om det forurenes af nedsivet spildevand. Dansk Rodzone Teknik mener ikke, at der grund til usikkerhed på det punkt. Med membraner af plastik eller ler
Binding af nærin9sstoffer (f. eks. fosfatforblndelser) i jorden ved hjælp af kemiskfysiske processer og mikroorganismer
skulle spildevandet kunne holdes helt adskilt fra jordlagene under anlægget. Foreløbig har hellved 50 danske kommuner vist interesse for at anskaffe et rodzone-anlæg - fire af dem vil etablere et indenfor kort tid. Samtidig har flere industri-virksomheder henvendt sig til firmaet for at købe et anlæg. Tilslutningen kunne gå langt hurtigere, mener Dansk Rodzone Teknik, som føler sig forfulgt af Miljøstyrelsen, der i pjecer advarer kommunerne mod at indføre den nye metode.
Embedsmændene tager fejl . Miljøstyrelsen hævder, at systemet ikke er undersøgt nok, men embedsmændene tager fejl. Tyskerne har undersøgt anlæggene til bunds, og alle resultater viser, at rodzone-anlæggene fungerer langt bedre og billigere end alle andre metoder«, siger ingeniør J. A. Pontoppidan, der i årevis har fulgt de tyske eksperimenter. Jydsk Teknologisk Institut har ,præsenieret rensningssystemet ved en høring for næsten 100 danske eksperter fra kommuner, forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Ved høringen redegjorde rodzonemetodens fader, professor Rul-
dolph Kickurth fra universitetet i Kassel, for principperne, der indtil videre er blevet modtaget med skepsis af især de offentlige forskningsinstitutioner.
Lektor ikke overbevist En af modstanderne af rodzone-anlæg, lektor Hans-Henrik Schierup fra Botanisk Institut ved Århus Universitet, sagde efter høringen, at han ikke var overbevist. Efter hans opfattelse er princippet - muligvis - godt, men han frygter, at for mange inkompetente vil prøve at slå sig op på ideen, og det kan blive til ubodelig skade for naturen.
/8.oI.8~
KEMISK RENSNING. KVÆLSTOFFJERNELSE
FORURENING v/Kurt Haurbæk
Et af de væsentlige næringssalte for planter og alger er nitrat. Denne kvælstofforbindelse kan dannes i naturen ud fra alle kvælstofforbindelser og dermed også ud fra atmosfærens frie kvælstof. Den internationale betegnelse for kvælstof er nitrogen, hvoraf den kemiske betegnelse N udledes. I spildevand forekommer kvælstof i følgende forbindelser: 1. opløst frit kvælstof 2. arrmoniak 3. nitrit 4. nitrat 5. organisk bundet kvælstof Fjernelsen sker i praksis enten ved ionbytning, eller ved bakteriel denitrifikation, idet andre forsøgte metoder endnu ikke har givet tilstækkeligt gode resultater til en rimelig pris. Ionbytning kan ske enten af arrmoniak eller af nitrat og nitrit, samtidig med at ionbytterne kan have en absorberingsevne overfor organisk bundet kvælstof. Metoden udemærker sig ved at være lidet pladsknævende og særdeles effektiv. Afblæsning sker ved at bringe spildevandet i kontakt med store mængder luft, hvorved arrmoniakken går over i luftform. Metoden er betinget af, at spildevandets pH-værdi hæves til 10,5 - 11,5, og metoden knæver derfor på det hårde østdanske vand enorme kalkmængder. Endvidere er de geografiske og klimatiske forhold her i landet således, at den afblæste arrmoniak hurtigt regner tilbage til recipienten. Metoden anses derfor for mindre egnet i Danmark. Bakteriel denitrifikation er naturens egen metode og en anarob metode analog med biologisk rensning. Den er baseret på, at visse bakterier til deres livsprocesser kan anvende ilt fra nitrat i stedet for fri ilt, når det mangler. I praksis lader man spildevand, som indeholder nitrat, komme i kontakt med bakterier uden adgang for fri ilt. Bakterierne vil så enten nedbryde tilsat næringsstof eller reservenæringsstof under forbrug af nitratens ilt for at skaffe sig energi, hvorved kvælstoffet frigøres og bobler bort.
NÆRINGSSALTENS BETYDNING FOR ALGEVÆKSTEN s
I miljøer, hvor der er vand, kuldioxid og næringssalte, vil der foregå algevækst. I et vandområde. hvor der er lys nok. er det derfor mængden af næringssalte. derbestemmer antallet af alger. således at mangel på blot eet næringssalt begrænser væksten. Som regel vil det være nitrat eller fosfat. Tilføres det manglende stof, vil begrænsningen ophøre og resultatet bliver en forøgelse af algemængden. (se fig)
1'1~6(}1!
N;T~"I ~ OG.
~
,
\
\
\
\ \
" L \
\
\
,
" ------ ------ .....
~
......
'" ,
.......' " N"TI(~T -L:r 70!:Ft9T ... ~
~ __ ~~~~A _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ ~ ___ ~~~~__
//LJ
~
----
fi~~S
Sammenhængen mellem algevækst og mængden af fosfat og nitrat i vand. I det viste eksempel er fosfat den begrænsende faktor. (figuren viser kun princippet i den nævnte sammenhæng - derfor er der ikke sat talværdier på akserne.)
Disse forhold er årsagen til, at man nu i flere og flere tilfælde stilles overfor krav om fjernelse af i det mindste det ene næringsalt ved revision af spildevandsplanerne Hvad sker der så med vore vådområder, såfremt man undlader dette? Det ses tydeligt på vore søer.
Nedenstående 3 billeder viser skematisk en sø I s undergang.
Et vandløb__L økologisk balance er et vandløb, hvor der også findes br~gvege
•
.tatiolli- _Qil-_hvQI'_~;;jgnnELJ2rec;iY~Rej;Sl~:l9D.Æ..::
J.æ.Len ca. 500& be~l1iD&..
~11M
",,::::J)
Vandløb over 2 meter. Her vil en vegetation af buske eller træer være nødvendig for at opnå den nødvendige skyggevirkning. Plantningen. Plantningen bør så vidt muligt foretages på sydsiden. Det giver den bedste skyggevirkning. Der bør plantes gruppevis - 3-5-7-9 planter. (se i øvrigt "Vedligeholdelse og restaurering af vandløb" udgivet af Miljøministeriets Ferskvandslaboratorium.)
d
~ ~~.""""IIII""lIlIlIlIlIlIlIf Sekund .. , forurening, d.v.s. ~t algev.kst som f.lo_ af naringsuettilf.nel. 1: Ikke forurenet stil. 2: Udledning af biologisk renset spildevand, 3: Nedbrydning.f de d~. a....r.
_ _ _o
Efter situationen på det tredie billede er alt dødt, og nu forestår en kostbar retablering. Om dette kan læses i "PLEJEBOGEN" fra fredningsstyrelsen.
•
MILJ0FORBEDRINGER v/Jørgen Overgaard
PLANTNING AF TRÆER LANGS VORE VANDLØB
•
•
Med hensyn til artsvalg er det meget vigtigt, at man anvender oprindelige danske plantearter. F.eks. rødel - pil - vintereg. Det er endvidere meget vigtigt, at skele til eventuel eksisterende bevoksning, således at beplantningen er i økologisk balance. Altså at samhørigheden er i orden. Det er jo ikke lige meget om man er i Vestjylland eller på Fyn. Det skal endvidere bemærkes, at inden man starter på en beplantning langs et offentligt vandløb, skal man have tilladelse efter naturfredningsloven. Langt de fleste kommuner søger efter egnede opgaver til ledige. Der er endog oprettet naturplejehold mange steder, som hjælper landmændene med skovning, rydning og plantning. Vi tror, at plantning langs vandløbene er en af de første opgaver, man vil tage fat på i Dækken af restaureringsarbejder, som kommer fremover. Det er derfor vigtigt, at foreninger har kendskab til disse ting.
Træer langs vandløb er i dag de fleste steder et særsyn. Grunden til dette er nok de mange reguleringer og udretninger samt vedligeholdelse med maskiner, som vore vandløb har været udsat for gennem tiderne. Et vandløb, som er reguleret og uden bredvegetation - enten i form af urteagtig eller tnæagtig vegetation, er et vandløb ude af balance. Vandplanterne formerer sig uhæmmet, med opstuvninger til følge. ~ :~1; , ,~'- ",: Man er herefter nødt til at skære vandplanterne bort flere gange årligt. Det - favoriserer visse arter af vandplanter, som f.eks. "pindsvineknop" , som gror endSelvom det nu er sommer, så viser dette nu mere uhæmmet jo tiere man grøde skære r vinterbillede klart, at der mangler be.(gnæsplæne-effekt). -~
--
·c
"':"-
...
~ !;~ ~:~~<~~"r·
'1;] antnir~~ .
I åen er der stor sandvandring, så en skånsom grødeskæring ville også hjælpe på dette forhold og samtidig bøde lidt på de "rette linier". Evt. spørgsmål om planlægning af beplantningsplaner kan besvares af miljøgruppen (Jørgen Overgaard - Mogens Nielsen) og vi kan kun anbefale, at man kommer i gang ude i landet. Evt. i samarbejde med jagtorganisationer eller jeres kommune
• LITTERATUR:
PLEJEBOGEN - en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskaber. Udgivet af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen 1984. Pris 100,00 kr. Evt . henvendelse: Fredningsstyrelsen 01-11 95 65 Bogen indeholder korte redegørelser for pleje af de forskellige områder i dansk natur. Af interesse for os, er der især materiale om enge og moser, vandløb og søer . Specielt en kort anvisning om restaurering af søer. Desuden er der til hvert afsnit knyttet en veludbygget relevant li tteraturliste.
Afløbsanlæg på landbrugsejendomme
HAVET OlVlKRING DANMARK
I et brev til samtlige kommunalbestyrelser præciserer Ministreriet for Offentlige Arbejder at følgende arbejder kræver autorisation af det udførende firma:
Med et års forsinkelse har Danmarks Naturfredningsforening (01-87 11 01), udsendt en rapport fra konferencen den 10. april 1983. Bogen indeholder indlæg fra kompetente personer om bl.a. iltsvind, sygelighed hos fisk, giftige alger m.v. Flere af indlæggene er meget sknæmmende og påbyde r helt klart samfundet at intensivere indsatsen på havområdet.
A. Afløb for møddingsvand Gulvafløb og rørledninger fra og med gulvafløbets overkant på møddingsplads til og med rørledningens tilslutning til ajlebeholder. B. Aj leafløb Gulvafløb, slambrønde og rørledninger fra og med gulvafløbets overkant i grebning eller rensegang til og med rørledningens tilslutning til ajlebeholder.
KOMMUNALE RENSNINGSANLÆG
Miljøstyrelsen har udsendt en rapport om kommunale rensningsanlæg. En lang række anlæg fungerer ikke godt nok og kan ikke overholde de gældende C. Afløb for flydende gødning (gylle) udledningstilladelser. Gulvafløb og rørledninger, herunder vakuum-udslusning, fra og med gulvafløbetE Rapporten konstaterer også, at amterne eller rørledningens overkant i gødnings- registrerer overskridelserne, men i mange tilfælde undlader påbud om forbedring kanaler eller gødningskældre til og med og fornyelser. rørledningens tilslutning til gødnings250 millo kr. ville gøre underv.ærker på beholder. de eksisterende anlæg, så de kom i overD. Pumpebrønde ensstemmelse med gældende krav. Dersom rørledningen for ajle eller flyDette er jo i realiteten småpenge i fordende gødning ledes til pumpebrønd, er hold til 1300 millo i årlige driftsudogså selve pumpebrønden omfattet af augifter og en samlet investering på 12 torisationskravet~ milliarder, som er foretaget siden 1972 J E. Almindelige sanitære afløbsinstallationer NOTER: - er naturligvis også omfattet af autorisationskravet. Følgende arbejder knæver ikke autorisaFISKERIMINISTERIETS RÅDGIVENDE MILJØUDVALG tion af det udførende firma: -
Møddingspladser grebninger og rensegange drænede gulve gødningskanaler og gødningskældre ajlebeholdere gødningsbeholdere.
I ovennævnte udvalg er DSF rep~senteret ved miljøkonsulent Børge Christensen. Stedfort~er er hovedbestyrelsesmedlem Mogens Nielsen. Der er rep~sentanter fra DF og H, Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskerforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Dambrugerforening m.fl.