M&V 4 1985 by Danmarks Sportsfiskerforbund

- , ----....---.-.----.-. - - - . - - . .---. .. -_.._....... . . ..... .- ----_ - - - ...... - ..., --..-.-. ..--- -., _._ ., .......

---.. . Orientering fra Landsudvalget for Miljø- Vandpleie ---~ ~ ~

••••

••

.......

. - - - .

nr. 4-85

Ny struktur Den gamle miljøgruppe under hovedo p.styrelsen, vil gerne lykønske forbund e t med den nye struktur. En speciel lykønskning skal være til for bundets nye formand Mogens Jørgensen, Ode nse, som VI har bedt om at skriv e lidt om sine tanker vedr. DSF I s fr e mt i d på vandpleje- og miljøområdet. !

---0000000---

Jeg er glad for at få lejlighed til at fremsætte nag le tanker og betragtn inger i dette første nummer af "Mi Ijø - & Vandpleje" efter repræsentantskabsmødet. Der er for mig ingen tvivl om, at den linie der hidtil har kendetegnet DSF' s van d og m i Ij øp o I i t i k sk a I f o r t sæ t t e . Vi har indtil nu formået, at få gehør og effekt af mange af vore synspunkter, gennem en sober og troværdig argumentation. Jeg mener ikke, at det ikke kan gøres bedre, men en større effektivitet opnås i alle ti Ifælde ikke via en "poppolitik" som ikke står for en nærmere prøvel se. Der hvor vi kan s ætte ind, er ved a t i n vo I vere f I ere i n teresserede personer lokal arbejdet, og ikke mindst s ørge for at de får nogle meningsfyldte opgaver at bruge deres kræfter på. Netop på dette område tror jeg den nye struktur kan hjæl pe os. Det er m i n overbev i sning, at den ' ''geografiske afstand" mange tilfælde har afho ldt mange medlemmer fra at deltage aktivt i kredsenes vandplejearbejde, det har været for uvedkommende. Derfor tror j eg, a t det lokale amtskred s arb e jde vi I vi rke me re t i I trækkende . Mi Ijøog vandplejearbejde er desuden et spørgsmå I om v i den, og på dette område kan jeg love j e r en større aktivitet. Der vil blive lagt øget vægt på de uddannelsesog kursusti Ibud som DSF vil igangsætte - dette selvfølgelig i for bindelse med den vægt, som vi fremover vil lægge på kvaliteten af vore forslag og argumentation.

Som al l erede nævnt, sætter jeg personlig stor lid til den fremtidige struktur og dens muligheder for at inddrage flere personer i arbejdet - men jeg vi I all igevel løfte "en advarende pegefi nger": Pas på med jeres udtalelser i DSF's navn hvis ikke er 100% s ikre på forbunde t s sti lling. Der ka;l opstå, for a ll e parter, ubehagelige situationer hvis udta l e l serne er for divergerende. Jeg tænker her specie lt på de "landsdækkende" problemer og ikke så meget p å de lokalprægede. Jeg v i I gerne s i ge ve I kommen t i I arbej det og g I æder m i g tiI at se og høre om gode resultater. Mogens Jørgensen

Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie Ovennævnte er et nyt begreb, som blev indført med vedtage l sen af den nye DSFs truktur på repræsentantskabsmødet apri I 1985. Udvalgets opgave vi I være at varetage forbundets overordnede og koord inerende v a ndpleje- og mi Ijøarbejde. En anden væsentlig ændring er, at forbundets 7 kredse nu er udv i det t i I 14, fø l gende de gældende amtsgrænser. Vi s er i denne ændring en stor fordel det lokale arbejdes effektivitet. Der v i I de kommende år ske så meget på vandpleje- og mi Ijøarbejdet s område, så der bliver ikke tid til at slappe af. Som a II e s i kkert ved, får DSF anke- og påtaleret i flere og flere love på vando g miljøområdet ..... Det

forpligter

"~I

Mange af de t i ng, som vi heri gennem kommer kontakt med, starter ved de lokale myndigheder . Dette vi I si ge din lokale kommune e ller amt. Det er derfor det er så vigtigt, at vi fik indført den nye kredsinddeling. Nu s kal der, iflg. DSF's lov og kredsvedtægter, nedsættes et vandp l ejeudvalg i hver amtskreds. Erfaringen viser nemlig

at kontakten ti I de lokale myndigheder, af lokale folk, g i ver de bedste resu I tater.

Derfor er det op ti I de eksisterende vandplejeudvalg at hjælpe de nye amtskredsudvalg igang hurtig s t muligt. Nu sk a I i k k e t ro , stikken med arbejdet.

lades

Love

helt

Cirkulærer

Til de store og helt principielle sager, vi I vor mi Ijøk onsu lent Børge Christensen helt se l vfø lgelig intervenere som hidtil. Dett e v i I sige fortsat kontakt ti I det politi ske liv, ministerier, s t y relser m.m., ligesom de store sager iflg. miljøloven vil blive behandlet af ham.

Bekendtgørelser MILJØMINISTERIET. Lov nr. 642 af 19. d ec . 1984. om midlertidige foransta ltninger "Lov til begrænsning af okkerforurening".

De l oka l e opgaver, og her tænke s spec ielt på vand løb sloven og de nye r egu lativer, vil derimod bli ve 100 % kredsarbej de.

Miljøminist eriets

Miljøministeriets

bekendtgørelse

nr.

2iTl]-:-Tebr-.-T98S-.-------------------------

"Regler om behandling af sager om ændring af og tillæg til spildevandsplaner" Miljøministeriets

bekendtgørelse

nr.

2iT1S-:-Tebr-.-T9-8-S-.-------------------------

"Kla ss ifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb".

MI UØSTYRELSEN. Miljøstyrelsens

cirkulærer

10.

okt.

I984~--------------------------------------

"Cirkulære ning".

recipientk valitetsp lanlæg-

Det koster penge .....

FISKERIMINISTERIET.

dette!

57g-ajO)O-.--novb-:-1984-.--------------------

Vi har dog valgt denne gang, at sende Miljø- og Vandpl eje til a ll e foreninger og vandplejeudva l g, i det h åb at flere vil finde interesse i at modtage denne DSF -orientering fremover.

"B ekendtgørel se om et udvidet fredningsbælte ved Voer å I s udløb l Kattegat".

udsende

et blad som

Hvis I ønsker at modtage d ette blad fremover skal I indsende vedlagte brevkort - så kommer bladet 3-4 gange om året, ude n direkte udgift for j e r. . LANDSUDVALGET

"B eken dt gøre l se om anve ndel se af fodertyper ved op dræt af fisk i fersk- og saltvan d".

Når v i nu har fået 14 kredsvandplejeudva lg, så er det også på sin plads, at gøre opmærksom på vor forretn i ng sga ng. Alle henvendelser ti I forbundsledelsen ska I ske v ia amtskredsbestyrel sen. Det kan således ikke nytte, at alle foreninger skr iver og ringer til sekretariat eller miljøkonsulent, for så vil der helt s i kkert opstå prob I emer. Tænk bare på hvad der kan ske, hvis f.eks. 4-ugers ankefristen bli ve r glemt.

Kurt Haurbæk

nr.

~ __ ?§..:_j~_n_.__~~~:..

Her er det amtskredsene og dere s foren inger, som har loka I kendskabe t , så derfor er det op lagt, at I se l v ska l klare disse opgaver. Hvis der opstår problemer og tvivl er forbundet se lvfølgelig behjælpelig med råd og dåd.

Vi vi I håbe, at de regionale vandplejeudvalg hurtigt må komme i arbejdstøjet" der er nok at gå igang med !.

bekendtgørelse

-1-----------------------------------------

Fiskeriministeriets

bekendtgørelse

nr.

I~=~~?j~=J~=~~=I2~~~----------------------

LANDBRUGSMINISTERIET.

"B eken dtgør e lse om b ekæmp else af smitsomme sygdomme ho s ferskvandsfisk".

AlEPAS Fra å lens gydep lads Sargassohavet i Atlanterhavets vesti ige del transporteres de spæde ålelarver med de store havstrømme til Europa, hvor de i en alder af ca. 3 år og ca. 7 cm lange glasål, trækker op i vore ferske vande for der at vokse sig store. de danske vandløb er der imidlertid et stort anta I spærri nger f. eks. stemmeværker, styrt, møller, engvandingsanlæg og rørunderføri nger, som de små å I ikke kan forcere, med mindre der er opsat ålepas. De traditionelle ålepas er netrør fyldt med lyng, hvori gennem å len kan vandre. ferskvandsfiskeri loven er det bestemt, at det er ejeren af "forh i ndri ngen" der skal bekoste opsættelsen og vedl igeholdeisen af dem. Ålepassene skal være opsat den 15. april og være I funktion til den 30. september. Tilsynet med, at bestemmel sen i loven overhol des, har F i skeri kontrol I en.

tiI sig noget mere for at interessere optræk af glasål. Der er jo en tendens t i I en spredn i ng af f i sker i i n teresserne , så her er en god c hance for at øge inrekreative ålefiskerL. teressen for det Foren i ngens vandp I ejeudva I g bør gennemgå deres område og registrere de mindre spærringer. Som nævnt er der nok ikke prob lemer ved de store stemmeværker, hvor Fiskerikontrollen skal komme hvert år. Vi tænker mere på de mange rørgennemføringer, som bliver lavet ved spec. vejforlægninger, markoverkørsler m.m .• En niveauforskel på bare 20 cm er nok til, at ålepassage er umuliggjort. Placering af ålepas på disse steder v i I i allerhøjeste grad bidrage t i I en forøgeise af åletætheden.

Det har v i st si g, a t mange eks isterende ålepas fungerer dårligt, hvis de det hele taget fungerer. nogle landsdele er det således vanskeligt at skaffe lyng, som traditionelt har været anvendt i ålepas. Mange steder anvender man halm eller træuld, men det har vist sig, at disse materialer ikke er fuldt virkningsdygtige i hele den lovbefalede periode. Materialet begynder at rådne og synke sammen, hvilket bevirker, at ålene ikke kan forcere spærri ngen. på I ngeniørskolen Horsens er man nu igang med at løse dette problem. Under ledelse af ing. Niels Lonnebjerg, som jo er kendt fra fisketrappeprojekterne, er 2 studerende igang med at udføre nogle forsøg med nye materialer til ålepas. Sætteå I på 8-10 cm længde fandt på få dage ud af, at de kunne komme videre op igennem et "laboratorieålepas" som bestod af et nylon måttevæv, der hedder "Enkamat" .

Ved bassinet, hvor der gøres forsøg med nye materialer til ålepas, ses fra venstre lederen af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelsers ferskvandslaboratorium i Silkeborg Jørgen Dahl, sa mmen med ingeniørstuderende Jan Gilling Timmermann og projektleder ingeniør Niels Lonneberg. Gennem de tre rør for enden af bassinet vandrer de små ål til beholderne. Allerede efter 10 dages forsøg havde man tydeligt svar på, hvil ket materiale ålene foretrak.

Materialet har mange år været brugt til at lægge p~ jordskråninger for at h indre erossion, inden græsvæksten kUr)ne binde. Det har den fordel at det ikke forgår og derved skal det ikke udskiftes. Vi

skal

hermed

opfordre

vore

foreninger

h-ed" ing.5s ,yreLsen

Kvælstof -.Fosfor Organ isk stof - og vore omgivelser Vore omgivelser ændres Kvælstof, fosfor og organiske stoffer hører hjemme i naturen. Kvælstof og fosfor er blandt de vigtigste næringsstoffer - eller gødningsstofferfor planterne. Uden en tilstrækkelig forsyning trives planterne dårligt. Organiske stoffer er et fællesnavn for hovedparten af de levende organismers bestanddele. De findes i både planter og dyr. Kvælstof, fosfor og de organiske stoffer anvendes i vort samfund, og det strømmer herfra ud i vore omgivelser. Det kommer fra landbrug, fra husholdninger og virksomheder. Hvor det kommer ud i for store mængder; kan det ændre miljøet i uheldig retning. Kvælstof og fosfor kan således helt ændre forholdene i søer og fjorde: De mikroskopiske alger vil formere sig stærkt. Der bliver så mange af dem, at vandet bliver grønt og uklart, og lyset lukkes ude fra de dybere vandlag. Der vil blive iltmangel, især ved bunden, og der kan komme et råddent mudderlag med giftige luftarter. Fisk og smådyr kan helt forsvinde når de giftige luftarter i den rådne bund bobler op. Sådanne bundvendinger; som de kaldes, er blevet hyppigere i vore farvande i de senere år. De organiske stoffer virker på den måde ' at de bruger ilten i vandet. Hvor de kommer ud i for store mængder. kan der opstå iltmangel. Det kan især gå ud over vandløb, søer og mindre fjorde.

Hvor kommer det fra? Der findes ikke et simpelt svar på det ~pørgsmål. De tre stoffer er vigtige både I naturen og vort samfund. I naturen indgår de i et kredsløb, hvor der sker et effektivt genbrug. Næsten intet tabes til omgivelserne. Anderledes i vort samfund: Her kan tabet til omgivelserne blive meget stort. Det er grunden til, at der kan opstå miljøskader. Ud fra de undersøgelser; der nu er lavet, synes landbrugsdriften at være årsag til de største problemer: Herfra strømmer der først og fremmest store mængder kvælstof ud i omgivelserne.

Men også fra andre kilder strømmer der stoffer ud, der kan give problemer.

Marker

Spildevand Den største del af spildevandet fra huse og industrier renses. På denne måde skånes omgivelserne for store tilførsler af ødelæggende organisk stof. Det har bl.a. betydet, at mange vandløb er blevet renere. Dog er der stadig mange små vandløb, der ødelægges af organisk stof i spildevandet. Er mærkbart problem er septictanke, der ikke holdes i orden. Men der tilføres stadig kvælstof og fosfor, og det ødelægger mange søer og fjorde.

Fra de dyrkede marker strømmer kvælstof i store mængder ud i vandløbene og

< <

Dambrug

Marker Landbrugsejendomme

Spildevand

< Dambrug ned i grundvandet. Selvom man kun gøder med den mængde, planterne skal bruge, strømmer der alligevel meget ud. Det hænger sammen med de økologiske forhold i den dyrkede jord. På marker er der særlig stor udstrømning, når jorden ligger bar. Så er der ingen planter til at optage kvælstoffet. Det kvælstof, der strømmer ud fra markerne, kommer både fra naturgødning og fra kunstgødnng. Nogle landbrugsbedrifter har så stort et dyrehold at gødningsmængden fra dyrene e~ større end planterne på marken kan optage. ' Her kan der tilføres markerne meget mere, end der er brug for; og overskuddet kan medføre, at særligt store mængder af kvælstof ender i grundvandet og i vandløbene.

landbrugsejendomme Ved mange landbrug opbevares naturgødningen i simple møddinger. Herfra kan møddingvand strømme ud til omgivelserne. Både kvælstoffet, fosfor og det organiske stof heri kan medføre skader. Særligt går det ud over mange små vandløb, hvor det organiske stof bruger ilten. Mange steder tager søer skade af den fosfor, der kommer med møddingsvandet.

Ved mange åer er der indrettet dambrug. Her opdrættes ørreder. Fra åen ledes rent vand ind til ørrederne, mens det vand, der sendes ud igen, kan være forurenet. Fosfo~ heri kan gøre skade i søer og organiske stoffer kan bruge ilten i åen. Selvom udledningen fra dambrugene ikke tæller meget i det samlede regnskab, kan der lokalt være betydelige forureningsproblemer.

Hvad kan man gøre? Når man skal overveje, hvad der skal gøres ~or at stoppe de skader; de(opstår, er det Ikke nok at se på, hvor der strømmer mest ud, og så sætte ind der. Man må se på, hvorfor skaderne sker. E~ stor mængde af et stof kan gøre mindre skade end en lille mængde af et andet stof. Det må nøje vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Marker Problemerne her er i overvejende grad knyttet til anvendelsen af naturgødning. • Der er ~o~le marker; der får for meget. Man ma finde en ordning, så gødningen fra de landbrug, der har for meget, kan udnyttes, hvor der er for lidt. • Gødningen optages kun i planternes ~æk.stsæson . Det bør derfor tilføres på arstider; hvor der er den største mu lighed for en effektiv optagelse. • Fra stejle marker kan der strømme gødning til vandløbene. Man må derfor undlade at køre det ud, hvor denne fare eksisterer.

Landbrugsejendomme

-Også grundvandet

Også her er hovedproblemet naturgødning, især i forbindelse med opbevaring.

Overalt under vore fødder er der grundvand. Det er kommet fra den regn, der siver ned gennem jorden.

• Møddingerne skal omgives med fast væg og bund, og møddingsvandet skal samles i en beholder.

Vi får næsten alt vort drikkevand fra grundvandet. Ikke mange steder i verden findes det bedre. Det er rent og køligt.

• Regnvand fra tage og gårdspladser skal ledes uden om møddingen.

Spildevand Selvom der nu er renset store dele af det organiske stof fra, er der stadig store problemer mange steder; overvejende med kvælstof og fosfor. • Hvor kvælstof og fosfor giver forurening, skal der laves ekstra rensning af spildevandet, så det stof, der er årsag til problemet, fjernes.

Konklusion

Nitrat i grundvandet, målt i tusindedele gram pr. liter mg NOJ/I

1J.3

10.2 10 8.2

- Der forekommer bundvendinger og fiskedød i fjorde. - Søerne ødelægges af algevækst.

Dambrug

• Bundfældningsbassiner før udløbet skal begrænse udledningen fra dambrug . • Hvor vandet ender i søer, må indholdet af fosfor bringes ned på så lave værdier; at forholdene forbedres, så der igen kommer klart vand. Oven i de meget store beløb, der indtil nu er ofret på at sikre vore omgivelser; kommer nye udgifter. Det er nødvendigt, hvis de skader; der er omtalt her; skal stoppes. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at vi kan komme langt for små forbedringer; ja blot ved en rimelig omtanke vil mange problemer forsvinde. Det gælder ikke mindst mange af de forhold, der er knyttet til landbruget.

Der er gennem de senere år ofret meget på beskyttelsen af miljøet. Det meste er anvendt på rensning af hus- og industrispiidevand. Alligevel er der problemer og nogle er stigende . - Der er stigende indhold af nitrat i drikkevandet.

• De da'll'lbrug, der endnu fodrer med hakket fisk, må skifte over til tørfoder.

8 % af vore vandværker leverer i dag vand, hvor indholdet af nitrat overskrider de 50 tusindedele gram pr. liter; der anses for at være den sundhedsfarlige grænse.

Men der er ved at ske noget med kvaliteten: Flere og flere steder alarmeres befolkningen, fordi der er for meget nitrat i vandet.

• De mange små spildevandsudløb må bringes i orden, f.eks. ved en regelmæssig tømning af septictanke.

Enkelte steder er dambrugene årsag til forurening, der kan være meget mærkbar.

De målinger; der er vist her; omfatter langt størsteparten af det danske grundvand. De viste værdier er gennemsnitsværdier. Visse steder er de højere, andre steder lavere. Før 1960 var den gennemsnitlige koncentration ca. 4 tusindedele gram pr. liter. Siden er den tredoblet - og stigningen fortsætter.

- Vandløb ødelægges af udløb fra møddinger.

1980

Vort grundvand og drikkevand analyseres regelmæssigt for nitrat-indholdet.

For at løse problemerne må vi kende årsagerne. Der foreligger nu resultater af et længere undersøgelsesarbejde. Nu ved vi, hvor de ødelæggende stoffer kommer fra, og vi ved, hvor meget der kommer. Nu kan vi begynde at se på, hvilke løsninger. der er på problemerne. Denne lille publikation fra miljøstyrelsen fortæller i hovedtræk om problemstillingerne. Den giver eksempler på, hvor de ødelæggende stoffer kommer fra, og der peges på nogle af de veje, vi skal følge for at komme problemerne til livs.

" "tlI8t1!t8et .' Miljø SKALLESUGNING - ET MILJØPROBLEM. af Erik Frausing, miljøudvalget. Det formodes at de over IO meter tykke banker af østersskaller i Roskilde Fjord aflejredes for mellem 4.000 og 10.000 år siden. D isse banker er fra et naturvidenskabeligt synspunkt meget interessante, idet de kan give oplysninger om klima-, tidevands- og strøm forhold i dannelsesperioden. Igennem de sidste 50 år er østersskallerne blevet hentet op og forarbejdet til tilskudskalk for høns. Dette for at gøre æggeskallerne kraftigere. Optagelsen og forarbejdningen foretages af 3 virksomheder, der tilsammen beskæftiger 30-40 mand. 80-90% af de forarbejdede skaller ekspor teres. Der er nu tre områder udlagt til skallegra vning: Et nord for og et syd for Kronprins Frederiks Bro samt et ved Kølholm, men der er tidligere gravet mere eller mindre systematisk mange andre steder i fjorden. Skallerne suges op gennem et rØr med en diameter på omkring 50 cm. Det betyder, at der i bunden dannes dybe huller og render (sine steder på over IO meter) med helt lodrette sider. I disse huller vil der efterhånden ophobes et tykt lag slam af rådnende organisk materiale. Man vil således kunne finde månelandskaber af 30 år gamle huller med metertykke slamlag. På grund af dårlige iltforhold ved denne forrådnelse vil der dannes og frigives svovlbrinte, som er en stærk ift for de fleste levende organismer.

Ombord på skalleskibet sigtes det opsugede materiale, således at materiale på mindre end 8 mm skylles ud igen. Det vil sige skaldele, småsten, mudder og kalkslam. Man kan, når skibene suger, se en flere km. lang slamfane efter dem. Når dette bundfælder vil det dække bunddyr og planter, hvorved mange givetvis dør. Endvidere er de nåleformede partikler fra kalkslammet generende for dyr, der lever af at opsamle eller frafiltrere partikler i vandet.

april 1985.

Endvidere generer skallesugningen også erhvervsfiskerne på fjorden, som klager over at skallesugningen ændrer strømforholdene i f jorden, så de har sværere ved at holde deres redskaber ved bunden. Dette betyder at de må investere mere uden at kunne imødese en større indtjening. Desuden hævder de at gode fiskesteder er blevet ødelagt af skallegravning. A t Roskilde Fjord er blevet belastet med meget andet gennem de seneste år, gør det vanskeligt at· gennemskue de økologiske effekter af skallesugning. Et er dog sikkert, det er et af de strå der vælter læsset og det skulle være mærkeligt om der ikke kunne findes andre kilder til hønsenes tilskudskalk. Danmarks Naturfredningsforening har i løbet af 1984 lavet en videofilm på 45 min. om dette emne. Da vi fra miljøudvalget har hjulpet til med undervandsoptagelserne, håber vi at kunne skaffe et par eksemplarer til udlån til klubberne, for' derved at vise en rolle sportsdYkkerr!e~k~a~n~s~p~il~l,;e_....._.L.___- - -__....------~... . miljøarbejde.

.-...-J' ~

. ; -

Advokat:

Strenge krav til llløddinger skal ikke tages nøje "sakset" fra Morgenavisen JYLLANDSPOSTEN

I brevet henviser kommunen Landmænd med mindre og til de lokale sundhedsvedtægældre husdyrbrug behøver ter fra 1968 og når frem til, at ikke længere frygte endsige møddingen ikke er ulovligt anfølge kommunernes strenge lagt, fordi den er anlagt i påbud, når det gælder ændring 1930'erne, men at møddingen af møddinger. overskrider vedtægternes regDenne konklusion drager ler for afløb. Samtidig mener forsvarsadvokat Henrik Feldt- kommunen, at møddingen Rasmussen af en dom fra ret- medfører uhygiejniske forhold ten i Kjellerup kommune ved og derfor er i strid med en bekendtgørelse fra 1982. Viborg. Landmanden, der var tiltalt Retten i Kjellerup giver i sin for at have overtrådt miljøloven, skulle i følge anklageren afgørelse forsvareren medbetale en bøde, ligesom han hold: Møddingen er lovligt anskulle tvinges til at bringe for- lagt og kan derfor ikke gøres til holdende i overensstemmelse genstand for en anklage efter med de gældende regler. Dette kapitel fem i bekendtgørelsen nægtede landmanden, fordi for miljøbeskyttelse. Kapitel han mente, at møddingen er fem omhandler møddinger, som var ulovlige før miljøloven fuldt lovlig anlagt. Kjellerup kommunes tekni- blev vedtaget i 1974 eller etabske udvalg undersøgte forhol- leret ulovligt senere. Derimod dene på gården og fandt, at der kan der kræves ændringer efvar fare for forurening. Tek- ter kapitel Il men kun i det nisk udvalg gav herefter land- omfang, der er tale om uhygimanden et påbud, idet man ejniske forhold. Hvert enkelt henviste til en bekendtgørelse tilfælde beror på et skøn men fra 1974. Udvalgets besøg fandt kan ikke føre til krav, som gælsted i oktober 1981. I marts 1984 der for nye eller ulovligt etabskrev kommunen til politiet i lerede møddinger. Viborg og bad om, at der blev Forsvarer Henrik Feldt-Rasrejst tiltale mod landmanden, mussen forudser, at kommuder gentagne gange havde nerne rundt omkring i landet nægtet at følge kommunens må opgive flere hundrede ligpåbud. nende sager.

Af Carsten Boldt

Okker kan true vore vandløb Carsten Runding, laboratorieforstander, cand. scient.,

Med velvi 11 ig t i 11adel se fra redaktøren af Hedeselskabets t idsskri It "Vækst" og af laboratori e for s t ander , cand. scient. Car s ten Hunding, Mi lj østyre l s en s f er skvands labora torium, ha r vi f ået lov at geng ive artikl en "Okk er kan tru e v ore vandl øb".

M iljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium Både planter, smådyr og fisk er meget følsomme over for okker i vandet.

Okker dannes når ferro-jem fra jorden kommer ud i vandløbene og bliver iltet. Okkeren indeholder iltede og udfældede jernforbindelser , mest ferrihydroxider. Ferro-jem fmdes opløst i vandet, mens det iltede ferrijern ved pH-surhedsgrader over ca . 4 fælder ud som okker. Okkerens fysiske skadevirkninger Okkerudfældningen sker dels som ganske små partikler, der holdes svævende i vandet, og dels som overuæk på overfladen af planter og sten. Vandet bliver uklart af de opslemmede okkerpartikler og hindrer sollyset i at trænge ned til planterne ·på vandløbs bunden. Det nedsætter væksten og fotosyntesen af både større planter og alger. Okkeroveruækket på planter og sten har samme virkning. De små mikroskopiske alger, der vokser på vandløbets sten, sand- og gruspartikler og på de større planter, er føde for mange smådyr, f.eks . snegle, biller og vårfluer. Disse dyr kan ikke eksistere, når deres føde forsvinder. Antallet af algeædere nedsættes ved selvet meget lille jernindhold. I danske vandløb ses nedgangen i antallet af algeskrabende smådyr · allerede ved den begyndende okkerudfældning, der sker ved et ferrojern indhold på ca. 0,3 mg!l (Skriver, 1984). Okkeren udfylder hulrummene mellem sand- og gruspartiklerne og kan danne tætte slarnlag på vandløbets bund. Derved forsinkes vandfornyelsen i bundmaterialet. Det beryder også, at ilttransporten bliver hæmmet. Så forsvinder levestederne for vandløbets smådyr, og Ørredens æg og larver hæmmes i dens udvikling. I værste fald ødelægges ørredens gyde- og opvækstområde. Ørredens æg og larver udvikles nemlig i en grovkornet grusbund og kræver et højt iltindhold. Endelig kan okker udfældes på vandløbets smådyr og fisk. Særlig skadelig er udfældningen, når den sker på de organer, hvor ilten optages hos smådyrene og på fiskenes gæller. Derved forhindrer okkeren iltoptagelsen, og dyrene bliver kvalt af ilonangel.

Udfældningen af okker nedsætter altså planternes evne til at udnytte sollyset og danner en barriere for transponen af biologisk vigtige stoffer til vandløbets planter og dyr. Skadevirkningen er fysisk betinget. Det opløste jems skadevirkninger Giftvirkningen af jernforbindelser formodes derimod især at være knyttet til ferro-jernet. Udledningen af ferrojern fra jorden til vandløbet er imidlenid normalt også fulgt af en udledning af stærkt surt vand. Det skyldes, at en del danske jorder især indeholder svovljernforbindelsen pyrit. Ved forvitring og iltning af pyrit dannes svovlsyre - foruden ferrojernet. Det kan være vanskeligt at skelne mellem den giftvirkning, som skyldes surhedsgraden, og giftvirkningen fra ferro-jernet. I vandløbene bliver billedet yderligere forsryrret af, at den forøgede surhedsgrad bringer andre stof-

fer i opløsning. Det gælder f.eks . aluminium, der er en kraftig fiskegift. Virkningen er særlig stærk ved pH-værdier omkring 5,5. En række nye undersøgelser, der er gennemføn i forbindelse med Miljøsryrelsens redegørelse om okker (1984), omfatter vandløb med surt til svagt surt vand. . Sammenholdes disse undersøgelser med tilsvarende undersøgelser fra vandløb med mere basisk vand (Markmann & Jensen, 1982; Rasmussen, 1982) viser det sig, at det først og fremmest er ferro-jernet og i anden række pH, der har berydning for udviklingen af smådyr- og fiskefaunaen (Skriver, 1984). Fiskene Surhedsgraden har dog også berydning for vandløbets dyr. Således er kombinationen af surhedsgrad og ferro-jem indhold afgørende for, om de ørreder, der

JERN INDHOLD mg/I terro-jern

1.5

1.0

0.5

8 pH

Figur l. Vandets jernindhold og surhedsgrad afgør, lJTn en ørredbestand kan opretholdes, når der løbende sker en udsæming af fisk i vandløbet (skematisk efter data fra Geertz-Hansen et al., 1984). .

udsættes i vandløbene, kan oprethtllde en bestand (figur l). I pH-intervallet 6,5-7,0 skal ferro-jem indholdet således normalt være mindre end l,S mgfl for at bestanden kan opretholdes, mens der skal være mindre end O,S mg/l ved pH under 6,0 (Geertz-Hansen el al. , 1984). Hvis vandløbet skal indeholde en selvfornyende ørredbestand, er det nødvendigt, at ørreden kan gennemføre hele sin livscyklus fra æg til voksent individ. Det betyder, at indholdet af ferro-jem ikke må være større end 0,5-0,7 mg/l. Ved et større indhold nedsættes såvel klækningen af æg som udviklingen af fiskelarver (Geertz-Hansen el al., 1984). Når der ikke rekrutteres et tilstrækkeligt antal nye individer, vil ørredbestanden efterhånden uddø.

Smådyrene Vandløbenes smådyr er føde for fiskene. Derfor er fiskebestandene og deres størrelse afhængig af mængden af sammensætningen af smådyrfaunaen. Er fødemængden ikke tilstrækkelig stor, forsvinder fiskene fra vandløbene, selvom de øvrige forhold ikke giver alvorlige skader på voksne fisk (Dannis0e el al., 1984). I vandløb med et ferro-jem indhold på O, 1-0,2 mg/l fand tes i vin terperioden 300-3000 individer af smådyr pr. prøveenhed. Ved et ferro-jern indhold på 0,41,0 mg!l var der 100-2000 individer , mens der ved mere end 1,7 mg/l kun var 4-100. De gennemsnitlige antal af forskellige dyr var 25-45 ved et ferro-jem

JERNINDHOLD mg/I ferro-jern

indhold på 0,2 mg/l, mens der kun var halvt så mange ved 4 mgfl (Skriver, 1984). . Går vi fra vandløb med et lavt feITo-jem indhold til vandløb med højere indhold, bliver der altså både færre individer og færre arter. Mest følsomme over for jernpåvirkningen er de algeskrabende smadyr, døgnfluer og slørvinger (figur 2). Et af de vigtigste fødedyr for fiskene er ferskvandstangloppen. Dens fonneringsevne bliver stærkt nedsat, når ferrojem indholdet er større end 0,7 mgfl i sommerperioden. (Mortensen, 1983). De smådyr, som kun fmdes i uforurenede vandløb, kan ikke gennemføre deres livscyklus ved et ferro-jem indhold, der er større end O,S mg/l. Mange af disse rentvandsaner optræder i vandløbene i vinterperioden. Nogle fuldender deres livscyklus i denne periode, mens andre skal bruge både vinter og sommer. Ferro-jern indholdet er typisk størst l vinterperioden. Det betyder, at det er ferro-jern indholdet om vinteren, da afgør, om rentvandsarterne kan eksistere eller .ej. Når ferro-jem indholdet i vinterperioden bliver større end O,S mgfl, aftager antallet af rentvandsdyr.

2.0

Vandløb, hvor ferro-jern indholdet om vinteren er større end 1,0 mg/I, har nonnalt kun få smådyr om vinteren , mens faunaen om sommeren er domineret af dansemyg og kvægmyg. De er i stand til at have 2 eller flere generationer i løbet af sommerperioden.

1.5

Sammenfatning Vandløbenes plante- og dyreliv forarmes i takt med mængden af tilførte jernforbindeIser. Såvel antallet af individer som rigdommen på arter bliver nedsat. Jernforbindelserne har dels en fysisk virkning, dels en giftvirkning.

1.0

Udfældet okker hindrer sollyset i at na ned til vandløbets planter og nedsætter fiskenes og smådyren~ evne til at optage ilt. Ved høje jem belastninger kvæles dyrene af iltmangel. Giftvirkningen tilskri ves først og fremmest det opløste ferrojem, men surhedsgraden påvirker også vandløbenes planter og dyr.

ferskvands-tangloppen kan ikke formere sig

0.5

slørvinger og døgnfluer forsvinder der bliver færre algeskrabere

Eksistensen af et alsidigt plante- og dyreliv og et tilstrækkeligt fødegrundlag for vandløbenes fiskebestand er betinget af, at ferro-jem indholdet i vandet ikke overstiger O,S mg/l.

Figur 2. Forekomsten af vandløbels smådyr ved forskelligt ferrojern -indlwld (skemalisk efter data fra Skriver, 1984).

Marginaljord Marginaljorde er et vandløb og søer.

begreb,

der mere og mere fremkommer i debatten omkring vore

Ordet "Marginal" (Jatin) betyder: Det som ligger på randen, grænsen, {yder}kanten. Ifølge Landbrugets Arealkontor er ca. som marginaljord.

25 Ufo af Danmarks landbrugsjord, at betegne

Disse arealer kan ikke uden kunstvanding, dræning,' kraftig gødskning eller skovplantning, give et fornuftigt afkast. I denne opgørelse er medregnet ca. 6 Ufo, som udgør engarealerne langs vore vandløb, søer og moser. Det er her sportsfiskernes interesser findes. Debatten har her på det sidste været ført både i landbrugskredse og hos naturbrugerne. Sidst har "Friluftsrådet" afholdt en konference om emnet, med deltagelse af bl. a. ovennævnte. Af debatten fremgik det, at de nævnte arealer vil få en ringere betydning for landbruget fremover, og at det derfor på nuværende tidspunkt kunne være hensigtsmæssigt at indlede et samarbejde for at påvirke denne udvikling. Man var desuden enige om, at man gennem samarbejde sikrer, at der ikke udvikles marginaljordsreservater. Sluttelig konkluderede man, at man i forbindelse med anvendelsen af de marginale jorde, i samarbejde bør undersøge mulighederne for at genetablere naturværdier. Konferencen gav ingen løsning på de rejste problemer, men der viste sig helt klart en øget forståelse for hinandens interesser og flere nye veje frem, for udbygningen af et samarbejde om den fremtidige anvendelse af de marginale jorder. Nu er der jo som nævnt mange interesser at tage hensyn til ved vore vandløb. Ingen vil nok undsige os, hvis vi mest interesserer os for selve vandområdet. Derfor mener vi, at efterfølgende artikel af mag.scient. Bent Lauge Madsen, Miljøstyrelsen, helt klart fremhæver de tanker og intentioner vi måtte have til fremtidens behandling af vore vandløb og søer.

Vandløbene og deres omgivelser Af mag. scient. Bent Lauge Madsen, Miljøstyrelsen En smal, udyrket bræmme langs vandløb vil på en enkel og billig måde give en bedre vandløbskvalitet: Bredderne stabiliseres, og der opnås en hvis beskyttelse overfor de nærmeste omgivelser. J artiklen foreslås, at man overvejer at gå endnu videre: Ved at undlade intensiv dyrkning af de lave, våde arealer langs vandløbene kan der (gen)skabes en bufferzone mellem agerjorden og vandløbet, der utvivlsomt vil rumme en betydelig rensningskapacitet over for de stoffer, der ødelægger vore vandløb, søer og fjorde.

Indledning Det er jo desværre en hyppig erfaring, at forbedringerne i vore vandområders kvalitet ikke står mål med indsatsen mod forureningen. Dårlige forhold, der stadig registreres især i søer og kystnære områder, behøver ikke alene at skyldes, at der tilføres en større mængde af forurenende stoffer. Det kan også skyldes, at den natur, der skal være »recipient« (undskyld!), ikke længere har de egenskaber, den havde før.

til begrænsning af grødevæksten (l). I tilgift får man en række kvaliteter tilbage til vandløbene: - Nødvendige levesteder for vandløbets voksne insekter. Fig. 1. Vandløbsbredden er en vigtig del af vandløbskvaliteten. Vandløbsinsekterne, der - Tilskud af fødedyr til fiskene. - Stabile bredder p.g.a. rodsystemerne. er en vigtig indikator for vandkvaliteten, sral også have de rigtige vandløbsomgivelser for - Skjulesteder for fiskene. de voksne, flyvende stadier. En plantevækst - Lavere sommertemperaturer i vanpå bredden er et minimumskrav. det. Den lavere sommertemperatur betyder, at der kommer bedre iltforhold: Det køligere vand kan have et større iltindlangs van dløbet. Det er mit indtryk fra hold og fiskenes iltforbrug er lavere. En etablering af et bælte med vilde selvsyn og fra møder landet over, at planter langs vandløbsbredden er et en- pløjningen til kanten er blevet mere udkelt og billigt skridt på vej mod et bedre bredt: De moderne plove gør det lettere vandløb. Det er med held og uden pro- at gå tæt på vandløbskanten. Denne praksis har meget uheldige virkninger: blemer genindført flere steder (2). Mange steder ødelægges vandløbs- Fi skenes skjulesteder ødelægges, og der bredderne fordi der pløjes for tæt på . føres jord ud i vandløbet. Der bør gøres en hurtig indsats for at vandløbet. Det sker til trods for, at der ofte er faste bestemmelser om, hvor tæt få stoppet denne uvane. Det er næppe på kanten, der må dyrkes, helt svarende svært at få landbruget med til det. Den ekstra strimmel, der vindes ind, er hurtil forholdene langs vejene. Efter vandløbslovens § 69 kan der tigt tabt igen: Regn, strøm og traktorindføres bestemmelser i regulativet om tryk i fællesskab har snart skubb@t det at der skal være en dyrknings fri zone indvundne agerjord ned i åen.

- Vandløbenes selvrensningsevne er blevet ringere. Sten, sving, stryg og afvekslende grødebanker, der kunne befordre geniltningen fra atmosfærens uudtømmelige lager af ilt, er fjernet gennem vedligeholdelse og regulering. - De våde og sure strækninger, der førhen omgav mange åer og søer, omdannes til drænede agerrnarker . Rensningseffekten overfor nitrat, fosfor og organisk stof er væk. Der er fri adgang fra den dyrkede mark til vandløbet.

Vandløbenes nænneste omgivelser I vandløbsloven er der flere bestemmelser, der har med vandløbenes nærmeste omgivelser at gøre. Således foreslås det, at man kan undlade at slå bredplanteme. Der er først og fremmest tænkt på dette som en metode

Fig. 2. Man pløjer for tæt på vandløbsbredden. Der bliver fri adgang fra marken ud i vand· løbet, og der kan ikke udvikles skjulesteder i bredderne for fiskene.

". ~

Tilførsel fra jordowrfladen l den sammenfatning, der under navnet »NPO-rapporten« (3) rummer en opgørelse over, hvad der tilføres af kvælstof fosfor og organisk stof til vore vand~ områder, er der for markbidragets vedkommende overvejende fokuseret på, hvad der tilføres opløst i bl. a. drænvand. Heri er der betydelige koncentrationer af nitrat, mens der kun er ubetydelige koncentrationer af fosfor, som normalt er det begrænsende næringssalt i ferskvand. Hvor det tilføres fra punktkilder (dambrug, rensningsanlæg, møddinger) kan der opstå betydelige miljøproblemer. De små koncentrationer, der måles i drænvandet, hænger sammen med, at fosfor bindes til jordpartiklerne. Der er imidlertid grund til at være opmærksom på et andet »markbidrag«, der kan vise sig "at være betydeligt, og som man både kan og bør gøre noget ved. Det er den fosfortilførsel, der kommer med jordpartikler ud i vandløbene, hvad enten det er jord, der skylles derud eller det tilføres med blæsten . Den fo sfo r, der er partikelbundet, er først tilgængelig som plantenæringssalt, når den er frigjort (4). Hastigheden, hvormed dette sker, er afhængig af temperaturen - endnu et argument for beskygning- og redox-forholdene. Dette sidste kan få særlig stor betydning, hvis partiklerne ender i søers eller fjordes dybe, iltfrie dele. Der findes en række udenlandske undersøgeiser, der belyser denne overfladiske fosfortilførsel. Således er der gennemført en undersøgelse i et landbrugsområde i Nordtyskland (5), der angiver, at fosfortilførslen til en sø er fordelt med 4070 fra atmosfæren, 0,1 %(1) fra drænvandet og 95 % fra den overfladiske afstrømning. Målt i mængder tilføres der

Fig. 4. De bare marker med den forringede jordstruktur baner vejen for jorderosion.

hver kvadratmeter af søen 1,69 g P, hvor 0,33 g P er nok til at gi ve så stor en alQ.evækst, at bundvandet' bliver ilt frit. Når der tilføres denne mængde pr. m' søoverflade, hvad kan det da ikke blive til i vandløb, der har helt anderledes forhold mellem bredlængde og overflade! 1 USA er der gennem en årrække gjort opmærksom på det samme problem. Her skal kun citeres (4), der rummer en lang ræ kke referencer. Også herhjemme er problemet nævnt (6, 7). Der er i det udskyllede materiale utvivlsomt en overflod af de makro- og mikro-plantenæringsstoffer , der får algevæksten til at løbe løbsk. Måske er her en af de oversete kilder til problemer i søer og fjorde? Åen og dalen Selv en metersmal udyrket bræmme vil være en berigelse for vore vandløb . Men

hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud! Betragte vore ådale som hørende til vandløbene. »We must, in faet, not divorce the stream from its valley in our thougts any time. It we do lose touch with reality« sagde H . B. N. Hynes, vandløbsbiologiens nestor, i 1975 ved åbningen af den int ernationale fersk vandsbiologiske kongres (8). Ved kongressen i 1983 hed indledningsforedraget »Beyond the shoreline: A watershed approach« (9), vel frem for noget en erkendelse af, at hvad der sker i landskabet afspejles i vandløbet. Vil vi styre vandløbet skal oplandet inddrages. Det er ikke tilstrækkeligt kun at styre det, der løber i rør! Til belysning heraf skal fremdrages et interessant eksempel. Boreprofiler i den norditalienske sø Lago di Monterosi (10) viste, at søen havde været næringsfattig i de nederste 20.000 års aflejringer. Så

' .. .., ......., J",

Flg. 3. Der bliver fokuseret meget på nitrat i f . eks. drænvand. Men ved ubeskyttede vandløbsbredder kan der føres jord ud med bl. 8. fosfat.

Fig. 5. De smalle enge i dalene beskytter bækkene mod de intensivt dyrkede marker.

pludselig ændrer den status. Der er spor af kraftig algevækst. Det falder sammen med, at romerne for ca. 2200 år siden lavede et stort vej byggeri i området. Utvivlsomt er der kommet en stærk forøget tilførsel af næringssalte, da man fældede skov og anlagde vej. Vore vandløb er i dag ikke blot påvirket af spildevands- og regnvandsledninger . De er påvirket af den måde, landskabet behandles på. Næringssalte og sediment føres til fra omgivelserne. Samtidig er varidløbenes robusthed nedsat. Selvrensningsevner er blevet ringere p.g.a. regulering, og vedligeholdelse: Strukturer som sten, stryg, sving og andet, der kan sikre geniltninger er fjernet. Det er forhold, der måske kan komme på plads gennem den nye vandløbslov . Men også vandløbenes nærmeste omgivelser er ændret. Vi havde et afvekslende mønster i de dyrkede marker, og ind imellem var der våde pletter med siv og tagrør og andet godt, ikke mindst i de våde strækninger langs vandløbene på nudansk: Der var rodzoneanlæg ved vandet, ' naturen havde en robusthed overfor de stoffer, der blev tilført . De kunne omsættes. Skal vi løse de problemer, der er åbenbaret i vore vandområder , er det ikke nok med forbedring af møddingspladser og lignende tiltag, om end de også er nødvendige.

Fig. 6. De våde, udyrkede enge kan være et meget effektivt filter for plantenæringsstoffer. Der sker bl. a. en betydelig denitrifikation af nitrat.

en nydræning, der sandsynligvis vil ligge under de bestående vandløb. Nu sidst har vi set det ved Skjernå-dalen.

En bufferzone langs vandløbene Det er værd at overveje, om ikke man skulle standse opdyrkningen af de marginale arealer langs vandløbene og så koncentrere indsatsen for en forøget landbrugsproduktion på de højere og sikrere jorder. De omkostninger, der måtte være knyttet til den alternative anvendelse, først og fremmest kompensation til landbruget, skal dels stilles op mod, hvad der på anden måde spares, dels sammenlignes med de rniljøforbedringer, der kan opnås. Hvis vi kan få (gen)etableret en bufferzone langs vandløbene vil vi her ikke blot få nogle værdifulde naturområder tilbage. Der vil sandsynligvis også ske mærkbare forbedringer i vandområVi skal give naturen noget af sin roderne. busthed tilbage. Her skal vi nok rette opDet ville være tiltalende, om man kunmærksomheden ind på driften af vandne bevare arealerne som de afgræssede løbenes omgivelser. enge, vi kender, med kvier, engkabbelejer og viber. Men det har trange udEn følge af de ændringer, der i disse år sigter med den landbrugspolitik, der føsker i landbruget er inddragelse af marres i vor del af verden. ginaljorderne langs vandløbene i den inEn anden mulighed er at lade dem gro tensive drift. Her, hvor der før var græs, til. Hvor man vil tage særlige naturhenskal der nu være korn og raps. Engene syn, kan der laves plejeforanstaltninger . wundforbedres, de tørres ud og pløjes En sådan tilgroet bufferzone vil udpp. De afgrøder, der skal dyrkes her, vikle en betydelig rensningskapacitet. ~an ikke tåle oversvømmelserne, der høOrganisk stof vil blive nedbrudt, fosfat rer til nat urens orden i sådanne områder. blive bundet og nitrat enten bundet i træDet medfører øgede krav om regulering og effektiv vedligeholdelse, som ødelæger og buske eller det vil blive omdannet til luftens kvælstof (denitrifikation). I ger vandløbskvaliteten. Intensiv dyrk(11 og 12) er der refereret undersøgelser ning af de marginale arealer langs vandfra et Georgia (USA) vandløbsopland, løbene kan i både samfunds- og privathvor der bibeholdes udyrkede zoner økonomisk henseende være en tvivlsom langs vandløbene. De har vist sig at være affære. meget effektive filtre for næringssalte. De offentlige udgifter er knyttet til grundforbedringen, okkerbekæmpelsen, . Den nitrat, vi har så store bekymringer med herhjemme, tilbageholdes i denne forøget vedligeholdelse, hvortil kommer zone. Godt 50 kg N pr. ha kommer ind i mere eller mindre let gennemskuelige tilzoner om året, heraf godt IO kg ved en skud. Vi har også et tilstrækkeligt erfanaturlig kvælstof-fiksering i de organisringsmateriale der viser, at grundforbedmer, der har den evne (el, porse m .v .) ringer af sådanne arealer kun er korttidsDenitrifikationen er 31,5 kg pr. ha pr. løsninger. Der sker i de førhen våde enge år, og i veddet kan bindes betydelige en »sætning« af jorden, så der skal laves mængder. (13).

Det er efter den økologiske teori om succession og modning af økosystemer at forvente, at der kommer en mætning af næringssaltoptagelsen, hvilket vil nedsætte filtervirkningen . En »foryngelse«, f. eks. ved en periodisk fjernelse af buske og træer vil reetablere optagelseskapaciteten (14). En bufferzone vil også være et særdeles effektivt værn mod udskylning af jord. Her må indskydes, at en betydelig tilførsel er vindbåret. Måske kan en tilpas bred zone reducere delme tilførsel, men de egentlige indgreb skal ske ved selve kilden: Den intensivt dyrkede agerjord. l det industrialiserede landbrug er bort transport en af muld større end mulddannelsen (15). Etablering af en bufferzone vil også gengive vandløbene den fysiske variation, der er så vigtig en del af vandløbskvaliteten. Det vil gøre dem robuste overfor tilledninger. Erosion og sedimenttransport vil nedsættes, og de vil atter blive gode levesteder for fisk, for slet ikke at tale om de levesteder for fugle, der vil kunne udvikles i selve bufferzonen. Af ikke uvæsentlig interesse er også, at man i sådanne områder igen kan acceptere oversvømmelser. Man kan betragte vandløbet og engen som et vandtransportsystem, hvor engen fungerer som overløbs kanal ved de store vandføringer. Bufferzonen kan tåle dem, og vandløbet skånes for den voldsomme og unaturlige påvirkning der sker, når de store vandføringer forsøges presset gennem vandløbet. Ved oversvøIT'Jllelser omsættes og aflejres der opløste og suspenderede stoffer til gavn for plantevæksten i engen, og søer og fjorde skånes. En gennemtænkt, ændret drift af vore vandløbsomgivelser kan måske også vise sine gavnlige spor derude l løvngt var det jo oversvømmelserne, der gjorde engene til det uundværlige led i »gamle dages« landbrugsøkologi.

(6)

(7)

(8)

(9)

(IO)

Fig. 7. De udyrkede enge kan tåle oversvømmelser. (11)

Afslutning Naturligvis er der mange uafklarede punkter i de ideer, der her er skitseret. De alvorligste har med økonomien at gøre. Hvor skal pengene til landbrugets kompensation konune fra? Et par kilder er nævnt, men det rækker næppe. Men når man ser på, hvad samfundet iøvrigter villig til at ofre på sikring af kvaliteten i vore omgivelser, så skulle der vel nok kunne findes en løsning. Kan det tænkes, at der også kan konune et bidrag fra jagttegn og et fremtidigt fisketegn? For begge grupper vil i særlig grad få glæde af planen. Hvad kan der ikke spares alene på vedligeholdelses kontoen , når oversvømmelser i de lave områder ikke længere er et problem? Alt dette og mere til må analyseres nærmere. Af andre uafklarede punkter er f. eks. , hvorledes vandet fra markerne bevæger sig i forhold til engens »filter«. Man må også afklare, hvilke områder der kan konune på tale. Udstrækningen går fra de smalle enge langs vore mindste vandløb til Skjernå-engene. Det ville være nærliggende at begynde med de små. Det er billigere, og det er virkningsfuldt, thi det er her vi har den tætte kontakt mellem vandløb og landskab. Det gælder om at konune i gang, før vi konuner fo~ langt med inddragelsen af engene til agerjord. At vente kan blive dyrt for både naturen og samfundet. a

CITERET LITTERATUR (l)

Kern-Han sen, U. m. n . 1980. Vedli gehol· d else af vandløb . . Miljøprojekter nr. 30. Miljøst yre lsen. (2) Michel sen , J. 1985: Såda n gør vi i Nørager kommune. Vand og Miljø, 2. årg. nr. l. (3) Tilførsel af kvælstof, fo s for og organisk stof til grundvand, fersk og marint overnad eva nd. Miljøsty rel sen. 1984 . (4) Karr, J. R. and Schlosser, l. J. 1978: Water ressources and the la nd-water inte rface. Sci ence vol. 201, p. 299 -234.

(5)

Ohle, W. 1982 : Nahrstoffzufuhren des Grebiner Sees durch at mo sphari sc he Niederschlage und Obernachenabsc hwemmung d es Einzugsgebietes. Arch. f. Hydrobiol. vo l. 95, p. 331 -363 .

(12)

(13)

(14)

(15)

And ersen, J. M. 1984: Vandområdernes tilfør se l af næringssalte. Tolvmandsbladet nr. 4, p. 121 - 127. Madsen, B. Lauge 1984: Vandløbenes omgivel ser. Ugeskrift for jordbrug, vol, 129, p. 823 -826. Hynes, H . B. N. 1975: The st ream and its valley. Verh. Internat. Verein . Limnol. vol. 19, p. 1-15. Likens, G. E. 1984 : Beyond the shoreline: A watershed approa ch. Samme, vo l. 22, p. 122. Hutchinson, G. E. m. n. 1970: lanila: an acco unt of the hi story and development of the Lago di Monterosi. Tran s. Amer. Phil. Soc. vol. 60, p. 1-178. Lowrance, R. R. m . n. 1983: Waterborne nutri ent budgets for th e riparian zone of an agri c ultural watershed. Agriculture, Ecosyste ms, and Environment vo l. 10, p. 37 1384. Lowrance, R. m. n. 1984: Riparian fore sts as nutrient filter s in agricultural watersheds. Bioscience vol. 34, p. 374-377. Ryan, D. F. & Bormann, F . H. 1982: Nutrient resorpt ion in northern hardwood fo re sts. Bioscience, vol. 32, p. 29-32. Omernik, J. M. m. n. 1981: Stream nutrient levcl s and procimity of agricultural and forest land to ~ treams: Some relationships. J. Soil Water Conserv . vol. 36, p. 227-231. Soil erosion: Quiet crisis in the world economy. World Watch in stitute, Washington DC , 1984 .

Fig _ 8. Den våde eng med tuer: Et godt levested for vade- og svømmefugle.

Saltvandsfiskerilovens afstandsregler for garn ved kysten

:Evnd9o~n.

1 m/n.

10017'1.

'S::lf

~-~

••

Ovenstående afstande er m i ndsteafstand. Det

der nok

100 m.

fra

interesserer sportsfiskerne mest er lavvandslinien er gældende fra

Hvis man observere gør følgende:

OBS Det placerede.

ulovligt

placerede

garn,

reglen april

nedgarns placering.

tilL

hvilket

september . desværre

gør

Kontakt den sted lige Fiskerikontrol med opgivelse af sted og t i dspunk t for observa t ionen.

Anmod

strafbart

Fiskeri-kontrollen om

selv

fjerne

eller

skride

ødelægge

meget

tit,

så

ind.

garn,

se l vom

ulovligt

Miljøbeskyttelsesloven i Iimdsbyerne. Vejledning om miljøbeskyttelseslovens anvendelse

Litteratur

Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, København 1980. 22s. Vejledning 1/1980. ISBN 87-503-3208-2. 5,10 kr. Sigtet med denne vejledning er at sikre . at der i tilfælde af miljømæssige gener fra beståend~ landbrug og andre erhvervsvirksomheder i landsbyerne tages hensyn ul en række særlige forhold i forbindelse med anvendelsen af lovens bestemmelser, idet det så vidt muligt tilstræbes, at normal erhvervsudøvelse bliver respekteret. Art nr 6132042.

Miljølovgivning og erstatning. Betænkning afgivet af det af miljøministeriet nedsatte udvalg Miljøministeriet, København 1976.42 s. ISBN 87-503-2091-2 . 12,75 kr. Denne betænkning er resultatet af udvalgets undersøgelser i forbindelse med en eventuel indførelse af adgang til at yde erstatrung for økonomiske tab som følge af krav fremsat med hjemmel i lov om miljøbeskyttelse. Specielt i sådanne tilfælde, hvor grundlaget for i øvrigt lovligt etablerede virksomheder m.v. fjernes. Art nr 6132636.

Kommunale rensningsanlæg. Miljøstyrelsens redegørelse om driftsproblemer i kommunale rensningsanlæg Miljøstyrelsen. Miljøministeriet, København 1984 . 78 s. ISBN 87-503-4893-0. 40 ,00 kr. Drift af rensningsanlæg kan give anledning til problemer, især p.g.a. den meget varierende spildevandsmængde og de mange forskellige stoffer, . der afledes men også i nogle tilfælde p.g.a. manglende pasning og vedli geholdelse. Denne redegørelse prøve r at udrede , hvor prpblemerne ligger og hvorda n de kan løses. Art nr 6132407.

Spildevand. Vejledende bestemmelser for udledning af spildevand Miljøstyrelsen, København 1974. 40 s. Vejledning 6/ 1974. ISBN 87-5031-614-1. 5,35 kr. Denne vejledning er tænkt som en støtte såvel for offentlige myndigheder som for virksomheder og kommuner, der skal henholdsvis udstede og indhente tilladelse til udledning af spildevand. Herved er det muligt allerede på projekteringsstadiet at skønne over hvilke principper, der vil blive lagt til grund for sagsbehandlingen. Art nr 6132037.

Vejledning vedr. bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritor Miljøstyrelsen. Miljøministeriet, København 1981. 47 s. Vejledning 4/ 1981. ISBN 87-503-3940-0. 10,00 kr. Denne vejledning besk river hvorledes opsporing og rapportering omkring de nævnte forureninger rent praktisk kan tilrettelægges, og omhandler først og fremmest forurening , der stammer fra land . Forurening fra skibe er dog kort nævnt, hvor det er skønnet praktisk, f.eks i forbindelse med tilt alerejsning og ansvar. Art nr 6132125_

Miljøhensyn ved planlægning (lov om miljøbeskyttelse m.fl.) Miljøstyrelsen , Miljøministeriet , København 1974. 48 s. Vejledning 211974. ISBN 87-5031-586-2.10,60 kr. Miljøbeskyttelsesloven tilstræber bl.a. at inddrage miljømæssige hensyn og forebygge forurening i de n fysiske planlægning, og denne vejledning beskriver en række af de hensy n. der bør lægges vægt på . såvel ved udarbejdelsen af de i lovens paragraf 61 omtalte oversigter, som ved anden planlægning: spildevand , vandforsyning. a ffald , etc. Art nr 6132041.

Lov om vandforsyning m. v. Schultz. Købe nhavn 1983 . Udgave 2. 75 s. Lovbibliotek 80. ISBN 87-569-1441-5. 25,00 kr. Pjecen indeholder lov om vandforsyning m.v. samt en række bekendtgøre lse r vedrørende opgaver og beføjelser for miljøstyrelsen , kvalite tskrav og tilsyn, ekspropriation , udførelse af boringer efter grundvand, planlægning af vandindvinding og vandforsyning, samt behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, sØer, m.v. Art nr 6280310.

Forsuringsudvalget: Miljø og energi Miljøst yrelsen. Miljømini steriet. København 1984 . 159 s. [SBN 87-503-4909 -0 . 65,00 kr. [ 1982 blev det såkaldte fo rsuringsudvalg nedsat med henblik på at belyse miljømæssige problemer i forbindelse med energiproduktion med kul og olie. Denne rapport behandler problematikken omkring forurenin g fra svovldioxid- og kvælstofoxid-emissioncr fra kul- og olieanvendeise, samt mulighederne for disponering af flyveaske m.m. Art nr 6132402.

Art nr_: Er Byggecentrums Litteraturtjeneste AjS UOK-nummer og kan anvendes ved bes tillin g Tl f . 01-12 70 70

EFTERLYSNING Det bliver mere og vandpleje.

mere

aktuelt

få

fremskaffet

Ved gennemgang af f.eks. vandlkøbsloven er det af stor værdi, løbende kan vises billeder, som illustrerer lovens bogstav. Redaktionen af "Miljø- & Vandpleje" skal derfor efter i jeres di ask asser , om der er bi lieder som ti I dette formål.

at der si de-

bede alle læsere om at se kan undværes og anvendes

Vi vil så forsøge at lave færdige "kasser" med et medfølgende teksthefte, kredse og foreninger. så man har grundlaget for en orienteringsaften Vi tænker f.eks. på billeder af regulerede vandløb, naturlige vandløb, grødeproblemer, oprensning, stemmeværker, ålepas, engområder, dyrkede arealer tæt ved vandløb, billeder af vandinsekter o.lign •• Billeder

med

eller

Fremsendes t i I:

uden

rammer

modtages

meget

gerne

med

stor

tak.

Kurt Haurbæk Tarupvej 12 5210 Odense NV

(09)

16 37 09 DALUM OFFSfr 09 121712