M&V 8 1988 by Danmarks Sportsfiskerforbund

-- --_. . .-I

"!'

....... .

. ..--

... . . . . ... .. ,. --IIIII ......... ........ - .. ----...

-...-----~~

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie

Nr.8/0ktober 1988

Start dit eget klækkeri! Egon Knudsen er biolog og har været ansat ved Vesteregnens Naturfaglige Produktionshøjskole ved Skærbæk i Sønderjylland. Han har skrevet om klækkerier og arbejdet med opdræt affisk.

U dsætningspolitik/ opdræt. af Egon Knudsen I man ge a f vore vandløbssystemer er vandløbskvaliteten så då rlig, at der ikke er tilstrækkeligt med velegnede gydebanker til, at der kan ske en selvreproduktion af (hav)ørreder. Derfor benytter man sig mange steder af udsætninger af fisk, ifølge en af eksperter udarbejdet udsæ tningsplan .

Der ligger nogle store udfordringer for foreningerne, idet det vil være en fornuftig disposition hvis alle med interesse i det enkelte vandløbssystem går sammen og opbygger klækkerier og opdrætssystemer, der er dimensioneret til netop den kapacitet, som kræves for at opfylde den aktuelle udsætningsplan .

r mange år var det op til de enkelte foreninger hvor mange fisk der blev udsat, idet det var den enkelte forenings økonomi, der var afgørende for mængden af ørreder. Ofte var det en side af foreningsarbejdet, der blev forsømt, idet først yngelkvoten skulle opfyldes, derefter halvårs osv., derfor kunne der ikke spores en umiddelbar effekt. Mange gange var det svært at rejse de nødvendige midler i foreningskasserne, og der blev ofte fokuseret på prisen, og set mindre på kvaliteten. Derfor ses der mange steder at selv massive udsætninger har givet et meget ringe resultat.

Dette opdræt kan eventuelt foregå i bygninger i umiddelbar nærhed af vandløbssystemet, så der sker en direkte udnyttelse af vandløbets vand. Dermed er prægningen til det oprindelige vandsystem sikret. MEN vandløbskvaliteten må være god nok.

I dag er økonomien lettet noget (statstilskud) og dermed er det måske på tide at de enkelte foreningerlkredse bliver mere bevidste omkring kvaliteten af de udsatte fisk . Her må man i første omgang tænke på, om der ønskes en stor bestand af »standfisk«, bækørreder, eller ønskes der en bestand af vandrefisk, havørreder.

Har foreningerne først opbygget klække- og opdrætsfaciliteter , og har de samtidig mulighed for at styre opfiskningen af moderfisk, kan der ad åre opbygges den havørredbestand der ønskes i det pågældende vandløbssystem .

Ønsker man at de udsatte fisk skal blive i åen, kan man udmærket fortsætte med at købe udsætningsfisk, der er baseret på dambrugenes ferskvandsopdrættede moderfi sk, med stabil produktion. /

Ønsker man en havørredbestand er problematikken en anden , idet nogle hævder, at udsætningsørreder produceret på baggrund af ferskvandsopdrættede moder fisk smolti ficerer og vandrer til havs, men der er set eksempler på, at denne type udsatte smoltificerende havørreder forbliver i åen i måneder, hvor der er stor chance fo r, at mange bliver fanget - og dermed skadet med døden til følge. Ønsker foreningerne en havørredbestand, der er tilpasset netop deres vandløb, er der kun en sikker vej, nemlig at basere den fremtidige produktion på de moderfisk der allerede findes i vandløbssystemet.

Er der ikke adgang til de nødvendige faciliteter ved vandløbet, er der mulighed for at opbygge et recirkuleret anlæg. Der er i dag udviklet systemer, der fungerer udmærket, og det giver mulighed for opdræt overalt, hvor der er lokaler. De recirkulerede anlæg er nok at foretrække, idet de giver langt større kontrol- og styringsmuligheder .

Forinden foreningerne nu kaster sig ud i opdrætseventyr må det sikres, at den nødvendige arbejdskraft er tilstede. r perioder er det en ret arbejdskrævende proces at opdrætte ørreder, og det stiller store krav til viden om havørredens biologi m.m. Der er i perioder også problemer med sygdomme, dette skyldes måske at kvaliteten af moderfisk og dermed ægkvaliteten er meget svingende fra år til år, men også fra individ til individ. Har foreningerne først besluttet at tage denne udfordring op, kan jeg love, at der venter en meget interessant og spændende opgave med mange glæder, men, vær også • forberedt på skuffelser.

Udsætningsplaneme skal følges! Udsætningsplanerne skal følges - ikke kun fordi det er nedfældet i loven (lov omjerskvandsjiskeri) at man skal - men også fordi, det er sund fornuft. Det kan man overbevise sig om ved at studere nedenstående figur, der er fra en artikel i Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratoriums årsrapport 1986, »Hvor mange ørreder kan der produceres i et vandløb?« Figur A: Tætheden af yngel afgør dødeligheden. Figur B: Ørredyngel på forskelligt substrat. Det betaler sig - igen begrundet i ørredens territoriale adfærd - at sprede yngelen ved udsætningen, idet udsat yngel kun i ringe grad fjerner sig fra udsætningslokaliteten, og da hovedsagelig i nedstrøms retning.

....al

;; 0.35 E m 0.30 a.

<Il

-g o

cro

-82

-77

-S1

0.25

-74

0.20 Q

-S4 -S3

E 0.15 rJJ

!\!a.

78 3

80·

-75 0.10

-ro

0.05

Fig. A: Starttætheden af yngel og yngelens daglige dødsrate fra klækning til juli/august i Bisballe bæk 1974-86.

Yngel (antal per m 2 )

Man ser af figuren at tætheden af nyklækket yngel afgør dødeligheden de enkelte år (tallene i figurene henviser til de enkelte årstal). Det hænger sammen med, at ørreden er et territorialt dyr. Når ørrederne ser hinanden kæmper de om pladsen. De fisk, der ikke har et territorium, jages fra sted til sted og dør tilsidst af stress.

Fig. C: Starttætheden af årets yngel og det resulterende antal af to-årige præsmalt i Bisballe bæk 1974-84.

Figur C: Er fra samme artikel i Ferskvandslaboratoriets årsskrift. Man ser, at den tæthedsafhængige dødelighed iBisballe bæk, hvor de refererede undersøgelser er foretaget, resulterer i en maksimal rekrutering på ca. 0,3 præsmolt pr. m 2 ved starttætheder på 7-9 stk. yngel pr. m 2 , og at der ved større tætheder ikke sker nogen stigning i antallet af præsmolt. Ferskvandsfiskerilaboratoriets udsætningsplaner er udarbejdet efter en forudgående bonitering af vandløbene flere ørreder opnås ikke ved at overskride planerne, men ved at sørge for en ordentlig vandløbskvalitet med optimale livsbetingelser for fiskene!

Flg. B: Fordeling og tæthed af lakseyngel i to strømakvarier med forskellige bundforhold. I det øverste akvarium med en ensartet grusbund er territorierne i gennemsnit 9,2 dm 2, hvori· mod de kun er ca. halvt så store (4,5 dm 2) i det nederste akvari· . um, hvor bunden ved hjælp af sten er gjort mere varieret (fra Kalleberg, 1958).

Kongeå klækkeriet kontakt: Erik Herlev Hostrupvej 13 6600 Vejen 05 363985

Oversigt over Klækkerier Herefter følger en oversigt over klækkerier og opdrætsanlæg. Hvis man har fået blod på tanden, bør man trække på de erfaringer, der allerede er indhøstet. Esrum Å-Laug kontakt: Erik Thorsen Hillerødvej 87 3480 Fredensborg 02283220

Klækkeriet ved Drostrup traditionelt gennemstrømningsanlæg baseret på indvinding af vand fra artetisk boring. Desuden klækkeri på Vest kraft baseret på gennemstrømmende vandværksvand. Laks af norsk afstamning. Stalling. Havørred; avler på fisk med tidlig opgang. Udsætning af fisk på stryg i hovedløbet og de store tilløb. Kapacitet: 60.000 laks, 60.000 havørred, 50.000 stalling.

Recirkuleret anlæg med totalrensning og biogasanlæg. Under udbygning. Producerer havørred og sø-ørred baseret på vildfisk. Kapacitet: 2 tons pr. år.

Vejle Sportsfiskerforenings klækkeri kontakt: Kurt Jørgensen Ømkulevej 33 7100 Vejle 05 8244 08

Tuse å sammenslutningen kontakt: Peter W. Henriksen Minkemarkvej 18 4300 Holbæk 03 46 1485

Traditionelt gennemstrømningsanlæg. Havørred. Laks på forsøgsbasis. Planlægger opdræt af l-års havørred i jorddam. Kapacitet: 70 - 80.000 stk. havørred, 10 - 12.000 stk. laks.

Traditionelt gennemstrømningsanlæg. Prøver at etablere egen vandløbsstamme. Selektiv avl på sene gydere. Kapacitet: 100.000 stk. æg og yngel.

Brusgård lakseri kontakt: Fiskernester Gert Holdengaard Brusgård produktionshøjskole Brusgårdvej 25 8900 Randers 06447288

Miljø- og Naturskolen

kontakt: Finn Colmorn Miljø- og Naturskolen Hyldegårdsvej Il 4100 Ringsted 03619545

Recirkuleret anlæg. Retablering af en laksestamme i Gudenå. Klækning af æg importeret fra egnede udenlandske laksestammer. Massiv udsætning af smolt. Udvælgelse af moderfisk af »Gudenå-type« når de udsatte fisk vender tilbage.

Recirkuleret anlæg. Under oprettelse. I samarbejde med Suså-fonden udvælges moderfisk fra Susåen med henblik på at opformere en »Suså-stamme« af havørred. Kapacitet: 20.000 stk yngel.

Kapacitet: 250.000 stk. smolt.

Odense Laksefisk kontakt: Ole Mathiassen Odense Produktionsskole Sanderum vej 117, Sanderum 5250 Odense SV 09 170843

»Skibelund« - Gudenå-ørredfondens klækkeri kontakt: Niels Kjeldsen Linåbakken 7, Linå 8600 Silkeborg 0684 15 60

Recirkuleret anlæg. Havørred til udsætning i Fyns amt. Avl baseret på stammer af ørred fra Morrums åen. Klækning af materiale fra fynske åer. Opformering af en hovedstamme fra Stamperenden. Kapacitet: 1 million æg. l ton fisk - efter endt udbygning 4 ton.

Traditionelt gennemstrømningsanlæg. Helt nyt klækkehus på 200 m' er taget i brug, forberedt for recirkulering. Produktion af havørred til opfyldelse af udsætningsplanerne for Gudenå. Kapacitet: 700.000 stk. yngel + Y2 års, l års og 2 års fisk.

Vestegnens Naturfaglige Produktionshøjskole,Skærbæk

Vestjysk fiskepark kontakt: Bjarne Dyrberg Drosselvej 30 6880 Tarm 07 37 1878

kontakt: Åbenråvej 147 øster-Gasse 6780 Skærbæk 04752600 Recirkuleret anlæg. Kommunalt beskæftigelsesprojekt. Stalling, Snæbel, Ørred, Guldfisk og Karper.

Erhvervsdrivende fond der på non-profit basis arbejder for ophjælpning af vildfiskebestanden i Skjern å - vandsystemet.

Kapacitet: 70.000 stk. yngel, 23.000 stk. Yz års.

Traditionelt gennemstrømsanlæg miljøgodkendt til 20 ton. Nuværende produktion: 5 mil!. æg, 350.000 stk. yngel, 50.000 stk. Y2 års, 50.000 stk. lårs, 200.000 stk. smolt og ca. 5 ton 2-4 års.

Lystfiskerforeningen f.Frederikshavn og Omegns klækkeri

kontakt: Bjarne B. Pedersen Saltebakken 34 9900 Frederikshavn 08428689 Recirkuleret anlæg. Havørred. Avlsfisk udvælges efter forudgående analyse af skælprøver. Til avl udvælges fisk med l år i åen inden udvandring og mindst l år + en sommer i havet inden gydevandring. Kapacitet: 40.000 stk . yngel, 13.000 stk. Y2 års og 5-10.000 stk . smolt. Limfjordscentret kontakt: Limfjordscentret Postbox 83 Teglgårdsvej 28 7900 Nykøbing Mors 0772 22 66 Oprettet af amter og kommuner omkring Limfjorden med henblik på ophjælpning af Limfjordens fiskebestand. Recirkuleret ferskvand til klækkeri. Opdræt i recirkuleret saltvand. Forsøgs- og udviklingsprojekter. Laks, ørred, helt, gedder, ål og fladfisk. Salg af udsætningsfisk baseret på vildfiskestammer af de nævnte fiskearter. Rådgivning vedrørende klækning og opdræt og oprettelse af klækkerier. Kapacitet meget stor, mange forskellige opgaver kan løses.

Produktionen af laks, havørred og bækørred er baseret på Skjern å - vandsystemets vildfisk. Salg af æg og fisk til lystfiskerforeninger og -sammenslutninger fortrinsvis ved Skjern å - vandsystemet m.v . Kapacitet: 500.000 stk. smolt. Frøjk fiskepark

kontakt: Fiskemester Niels Jørgen Sørensen Frøjk fiskepark Banetoften 74 7500 Holstebro 07 41 38 51 Selvejende institution. Recirkuleret anlæg. Helt, bækørred, havørred, laks . Kun til udsætning i Storå-systemet. Arbejder på genetablering af en Storå laks. Kapacitet: »Klækkehuset« -Lystfiskerforeningen f.Skive og Omegn

kontakt: Børge Quist Olesen Grønningen 16 7800 Skive 07520134 Recirkuleret anlæg. Havørred fra Karup å. Stryger kun fisk på 60 cm eller derover. Planlægger at lave l års fisk i jorddamme.

Gode resultater med selektiv avl Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn har igennem snart 10 år drevet et klækker;' Fra starten har man kørt efter den målsætning, at kun fisk med kort ophold i åen inden smoltificering og mindst l år og l sommer i havet inden gyde vandringen kommer til at indgå i avlsmaterialet.

Foreningens vandplejeudvalgsformand Bjarne Madsen har ført statistik over fisk indfanget ved elektrofiskeri. Man ser tydeligt på figurene, at der sker en forskydning mod typer med kort ferskvandsophold og længere havophold, og at vandløbenes ørreder generelt er blevet større. Avlsfiskenes ferskvandsophold inden første udvandring i 1981-1985

pct.

40 30 20 . 10

60 50

1981

2 år

3 år

1 år

Il! 4 år

4848

• ~

%,: 19

E •3 1983 ~~ 1982

19 89

I~~

1984

t~~

1985

Fangstår

Fig. 1:Baseret på skælanalyser fra alle fisk fanget ved elektrofiskeri. Ørred med 4 år i ferskvand elimineres efter 1982. Fisk med 3 år i åen spiller efter de første 2 år kun en underordnet rolle, medens fisk med kort ferskvands ophold inden udvandringen udgør en større og større del af materialet.

I Fig. 2:Skælanalyserne viser her, at havørred med længere hav-

ophold inden gydevandring efterhånden fortrænger dem med kun en sommer i havet inden gydning.

Det hurtige resultat er opnået ved en konsekvent gennemført analysering af avlsfiskenes vandringsmønster ved aflæsning af skælprøver inden strygningen.

Eksempel: Ønsket

Livshistorien for en »0nskefisk«, der får lov til at indgå som avlsfisk efter foreningens kriterium, er nedenfor sammenlignet med en, der ikke »Kommer gennem nåleøjet« .

1980 1981

Årstal Måned

1982 1984

Eksempel: Uønsket Årstal Måned 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986

december maj oktober april april dee-april aug-dee dee-april aug-dee dee-april aug-dee

Alder l md. 1/2 år l år 2 år 31/2 år 4 1/2 år 51/2 år

Betegnelse

1985

Længde

december maj oktober april aug-dee dee-april aug-dee

Alder l md . 1/2 år l år 3 1/2 år 4 1/2 år

Betegnelse æg yngel 1/2 års fisk smolt opgangs fisk nedgænger opgangs fisk

Længde 5 mm 3 cm

Il cm cm cm cm cm

17 65-70 65-70 70-75

5 mm æg yngel 3 cm 6-10 cm 1/2 års fisk 10-15 cm l års fisk 15-22 cm smolt »grønlændr.« 35-43 cm opgangs fisk 47-55 cm nedgænger 47-55 cm opgangs fisk 52-60 cm nedgænger 52-60 cm opgangs fisk 57-65 cm

Fig. 3:Det fremgår, at de ørreder, der fanges under elektrofiske-

riet, generelt er blevet større frem gennem perioden - både de mindste og de største fisk - men også beregnet som gennemsnit.

Pas på indavl! Det følgende er sammenskrevet fra - og er oversatte uddrag af det svenske lakseforskn ingsinstitu t 's meddelelser nr. 4, 1987: »Genetiska aspekter på odling af lax og havsoring for utplantering: Riktslinjer for avelsmetodik och fiskevård« af Lennart Nymann og Lars Normann.

Først et uddrag med nogle principielle betragtninger: »Generelle forslag til metodik ved opformering af laks og havørred

sigtet må opretholdes i et 200 årigt perspektiv . For at kunne opfylde dette mål må der være flere end 6 individer i den effektive population.

Indenfor den relativt nye videnskab bevaringsbiologi arbejdes ofte med målsætninger som gælder bevarelse af udrydningstruede arter i zoologiske haver.

Når man vil undgå alt for store indavlsproblemer i en population foreslår man hårdere krav, enten til niveau 2(),1o, eller l (),1o når det gælder den maximalt tilladelige indavlsforøgelse pr. generation .

Man anlægger ofte det ambitionsniveau, at mindst 90(),1o af den genetiske variation i udgangspopulationen lang-

at-

Det sidstnævnte niveau har fået stor gennemslagskraft internationalt. Det opfyldes, hvis man går ud fra en effektiv population på mindst 50 individer. Dette anses for at være et minimumsniveau for en kortsigtet bevarelse, men kan bruges indenfor avlsarbejdet også i et langsigtet perspektiv, eftersom vi antagelig kan regne med indkrydsning af naturligt reproduceret fisk i de vandløb hvor udsætningen sker, eller gennem fejlvandrende fisk fra nærtbeliggende elve .... «

at-

Rapportens anbefalinger til en udsætningspolitik, der tager hensyn til grundlæggende genetiske forhold er opstillet i følgende 12 punkter, der yderligere forudsætter, at der indfanges avlsfisk hvert år, dvs . at moderfiskene hentes fra havselekteret materiale (selektion == naturlig udvælgelse).

l. 2. 3. 4.

,5.

7. 8. 9.' JO.

ll. 12.

Brug vandløbssystemernes egne stammer. Moderfiskene bør omfatte hele den naturlige gydevandringsperiode. Mindst 25 par forældredyr, tilfældigt udvalgt, benyttes ved hver opformering. Hvis, der ikke kan skaffes 25 af hvert køn, bør man overrepræsentere det, der findes i størst antal. l fisk af anden herkomst bør, i visse tilfælde, indkrydses når der bruges mindst 50 forældredyr. Der bør ske en udligning af avlsmaterialet, så alle par bidrager lige meget hvis der er 25 eller færre forældrepar. Afkommet fra samtlige par blandes. Spred udsætningerne over flere år af hver årsklasses smolt. Mærk alle udsatte smolt med et vandløbsspecifikt mærke.

Situationen i danske vandløb vil vel ofte være den, at ørredbestanden er mere eller mindre præ get af mange års udsætninger, hvor genetiske hensyn har været lavt prioriteret - dambrugstilpassede bæ kørreder udgjorde mange steder udsætningsmaterialet. Efterhånden som tilstanden i vore vandløb gennem ny vedligeholdelsespraksis og ved egentlige vandløbsrestaureringer gøres egnede dertil, kan egentlige havørredstammer med karaktaristika tilpasset det enkelte vandløbssystem opbygges efter retningslinier svarende til de beskrevne 12 punkter i den svenske rapport og følgende oversatte afsnit:

»Etablering af avlsstammer Mange stammer af først og fremmest laks har gennem årtierne været næsten helt henvist til kunstig opformering for at overleve. Forskellige derivater (afledninger) kan findes spredte til flere kulturer, men visse selvreproducerende rester kan også forekomme i oprindelsesvandløbet. For at en sådan stamme skal kunne op formeres i større skala og endog reddes for efterverdenen som selvreproducerende enhed, er der i princippet kun en vej at gå. Hensigten må være at bibeholde størst mulig genetisk variation for stammen som helhed, og fra denne basis så hurtigt som muligt forøge stammen til et stort antal forældredyr, som kan udgøre basen for både avl og genetablering inaturmiljøet.

I u-udbyggede vandløb (vandløb der ikke udnyttes til vandkraft) bør der ikke foretages udsætninger. Potentielt lakse- eller havørredførende vandløb bør bruges som gen-banker. Ved kontrol af tilhørsforhold til vandløbsstammer og evaluering af avlsmetodik bør der bruges populationsgenetiske markører (måles ved elektroforese - genetiske forskelle kommer til udtryk ved blodprøvers forskellige evne til at vandre gennem et substrat i et elektrisk spændingsfelt).

Dette er dog ikke så enkelt som det kan lyde. Det er givetvis yderst vigtigt, at det avlsmateriale som benyttes beviseligt stammer fra den urpopulation som skal bevares og op formeres - indblanding med fremmed materiale kan ikke tillades. Det samme gælder de eventuelle naturproducerede rester som kan forekomme .. .. « »Den optimale metode indebærer, at samtlige kendte derivater af stammen krydses sammen, så at hele den genetiske variabilitet som endnu er tilbage i stammen bibeholdes. Deres afkom bør siden fordeles på flere opdræt for at forøge risikospredningen, og hovedmålet med stammens fortsatte anvendelse må være, at mindst en selvreproducerende bestand etableres med så stor fremtidig gy• depopulation som muligt«.

Blandt begrundelserne for de 12 rekomendationer nævner den svenske rapport blandt andet: at- der er risiko for bestandsudslettelse hvis gydevandringen koncentreres i tiden - alt for lille risikospredning. at-

forøge den genetiske vanatIon indenfor stammen ved - i overensstemmelse med den vilde laks og ørreds komplekse livscyklus at lade generationerne overlappe hinanden også hos de fisk, man opformerer til kompenserende udsætninger. sikre de enkelte stammers særkender gennem vandløbsspecifik mærkning af udsætningssmolten. Dette punkt kan synes modstridende mod bestræbelserne iøvrigt på at sprede avlsmaterialet genetisk set. Problemstillingen er dog nærmest modsat - de øvrige tiltag skal sikre vandløbstilpassede stammer tilstrækkelig genetisk spredning til , at de også fremov er kan bestå som særlige enheder.

det er vigtigt at undgå indavl, dels for at mindske risikoen for uønskede genetiske forandringer af populationen, dels for at sikre den arvelige tilpasningsevne til det naturlige miljø. l mange vandløb kan det være nødvendigt at afvige fra princippet om det tilfældige udvalg af moderfisk, da fisk med et uheldigt vandringsmønster er overrepræsenterede som følge af hårdt fisketryk i kombination med de gældende mindstemål.

ledes løbende tilsyn i badesæsonen kan foretages ud fra de statistisk bearbejdede analyseresultater.

Affaldsudvalgets betænkning mark deltager. Fo r de enkel&tænkning fra Miljøstyrelsen te samarbejdsorganer, aftaler Nr. 11988 117 s. - 90,00 kr. eller ko nventioner gennemgås : fo rm ål, virkem åde, reUdvalget foreslår bl.a. en sultater og den danske poliændring af lov nr. 262 af 8. . . 982 k ·k l· f tik. I et særligt kapitel disJum 1 om eml a lea k I' h kuteres Danmar s mu Ig ef ldsd H d h ad l epoter· eru ovedr ar der og begrænsninger i dette u va get vurd eret, om en ' b 'd . d e ret l·Ige regu lesamar ej e. e k slsteren ring af affaldsbortskaffelsen er tilstrækkelig og hensigts- Bundfaunaundersøgelser som redskab til overvågning mæsslg. Miljøprojekt Nr. 95 1988 Betalingsvedtægter for 117 s. - 11 O kr. spildevandsanlæg Lovinformation fra Bundfaunaundersøgelser indMiljøstyrelsen. går regelmæssigt i overvågNr. 1 1988 ningen af tilstanden i mari25 s. - 40 kr. ne områder. Formålet med den foreligPublikationen indeholder gende undersøgelse har vælov nr. 863 af 23. december ret at vurdere de eksisteren1987 om betalingsregler for de metoder til tolkning af spildevandsanlæg, Miljødisse, og specielt at udpege styrelsens vejledning nr ?? af metoder, hvormed resulta30. juni 1988 om udformterne kan sammenfattes på ning af betalingsregler for biologisk grundlag, og herspildevandsanlæg samt Milmed øge den information, jøstyrelsens standardvedtægder kan uddrages af disse ter for kommunale betaundersøgelser. Det er rapIingsordninger. portens hovedkonklusion, at Vejledningen uddyber og faktoranalyse er en velegnet eksemplificerer lovens bemetode til systematisk og stemmelser om, hvordan overskueligt at behandle og kommunerne fremover skal tolke bundfaunaundersøgelopkræve betaling for spildeser på grundlag af viden om vandsanlæg. Standardvedtægbunddyrenes biologi. ten er et konkret eksempel på, hvordan en vedtægt kan Fælleskommunale affaldsudformes. selskaber Loven bygger på et prinOrientenng fra Miljøstyrelsen cip om 100% brugerfinansieNr. 3 1988 ring. Opkrævning foretages 41s. -45kr. som et engangsbidrag for tilslutning til den offentlige Flere og flere kommuner kloakforsyning samt dårlige samarbejder om affaldsbebidrag til anlæg og drift. handling, og landet over Loven indeholder regler om dannes fælleskommunale afopkrævning fra såvel boliger faldsselskaber, hvor kommusom erhvervsejendomme. ner i fælleskab driver lossepladser, forbrændingsanlæg og indsamler til genanvendelse. Det europæiske miljø"Fælleskommunale afsamarbejde Redegørelse fra Miljøstyrelsen faldsselskaber" giver en oversigt over igangværende Nr. l 1988 og planlagte aktiviteter i sel97 s. - 90 kr. skaberne og en gennemgang Redegø relsen indeho lder en af de fo rhold, man skal tage o versigt og en gennemgang højde for ved dannelse af et af det o rganiserede euro pæi- selskab. Desuden behandles ske samarbejde o m bekæm- selskabernes muligheder for pelse af grænseove rskriden- selv at sælge, oparbejde og de fo rurening, hvo ri Danproducere genbrugsvarer.

Flyvepladser og lufthavne Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1988 52 s. - 45 kr. Den kan være god læsning for naboer til flyvepladser og lufthavne, flyvepladser, flyveklubber - og andre, der interesserer sig for stø j (flystøj). Foruden at fortælle om de vejledende støjgrænser, oplyser vejledningen om, hvordan flyvepladser og lufthavne godkendes, og hvordan miljømyndigheder skal føre tilsyn. Man kan læse, hvordan man klager og læse om de mange særregler, der er for almenflyvning, faldskærmsudspring, De publikationer, der omta- svæveflyvning, skoleflyvning les her, kan købes hos Sta- osv. osv. tens Informationstjeneste Selve beregningen af støj (01 92 92..21l ml. 10-14) fra flyvepladser er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1982. Badevand (Badevandskort 1988) CFCforbrugsmønster Orientering fra Miljøstyrelsen i Danmark Nr. 2 1988 40,00 kr. Miljøprojekt nr. 92 1988 En oversigt udarbejdet af 110,00 kr. Miljøstyrelsen på grundlag Brugen af chlorfluorcarboaf oplysninger fra amtskomner (CFC) og beslægtede munerne/Hovedstadsrådet. stoffer (haloner) udgør en Badevandstallene er analyserisiko for atmosfærens beresultater fra 1987. Vedr. skyttende ozonlag. baggrunden for kvalitetsvurderingen henvises til: VejCFC og haloner bruges til: ledning fra Miljøstyrelsen - fremstilling af skumgumnr. 2 1985, Kontrol med mi badevand. - fremstilling af visse former for hård skumplast - kølemiddel.i køleskabe Kontrol med badevand og frysere samt andre Vejledning fra Miljøstyrelsen køle- og klimaanlæg Nr. 2 1985 38 s. - 38,00 kr. - rensemiddel til textilrensVejledningen indeholder mng metoder til statistisk be- affedtning af elektronik handling af de badevandsda- - drivgas i spraydåser og ta, der indsamles landet tågehorn over igennem hele badesæ- brandslukningsmiddel i kontor- og industribygsonen. Hermed sikres en ninger entydig vurdering af de indsamlede data samt metode Nærværende rapport giver til fastsættelse af det fremti- en oversigt over brugen af dige prøveantal. Endvidere CFC og haloner i Dangives en anvisning på, hvor- mark.

Udgivelser fra Miljøstyrelsen

Mikrobiel nedbrydning af miljøfremmede stoffer i grundvandet Miljøprojekt Nr. 93 1988 61 s. - 85 kr.

Rapporten formidler en del af den viden, man i dag har om mikroorganismerne i den uforurenede grundvandszone, og behandler to problemstillinger: - lave stofkoncentrationers indflydelse på nedbrydninggen . - iltforholdenes betydning for samme. Den sidsnævnte problemstilling belyses med kortkædede, klorerede alifater og klorerede monoaromater som eksemp'el. I denne forbindelse fremhæves specielt forsøg, som er udført med grundvands bakterier. Genanvendelse af madaffald fra storkøkkener i Køben· havn Miljøprojekt Nr. 94 1988 51 s. - 50 kr.

Genanvendelsesrådets årsberetning 1987 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1988 64 5. - 40 kr.

Gl:n:tnvendclsesrådet har i 1987 beh andlet 128 an søgninger om tilskud til genanve ndelse sprojektn. Heraf er 81 ansøge re til sa mmen bevil get t il skud på ca. 63 mio. kr. l bcrctninbcn o mtales nohk af dl' støttede projckter, informationsprojekter og etablering af indsamlingsordninger og oparbejdningsanlæg. Desuden omtales udviklingsprogrammet for renere teknologi, hvor der er beviliget ca. 22 mio . kr. til projekter inden for udvalgte brancher. Endelig indeholder beretningen datablade over afsluttede projekter.

Som led i etablering af en indsamlingsordning for madaffald fra storkøkkener i Københavns og Frederiksberg kommuer er der gennemført en potentialeundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget ved interview- og spørgeskemabesvarelser fra 143 køkkener inden for institutionsområdet og restaurationssektoren. Der er beregnet enhedsmængder for de forskellige køkkemyper. Undersøgelsen viste, at der er ret stor spredning på enhedsmængderne . Komrolvejninger anbefales.

§ §

Love Cirkulærer Bekendtgørelser LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING Miljøministeriet: Miljøbeskyttelsesloven (generelt) samt lo v om milj ø og genteknologi: • 05.04.88

Bek. nr. 119 om ÆNDRING AJo' BEKENDTGØRELSE AF REGLEMENT OM MILJØBESKYTTELSE (se bekendtgørelse nr, 664 af

16.2.82 af reglement om mi/jøbeskYllelse) Miljøbeskyttelsesloven (særligt om beskylleise af overfladevand): • 10.12.87

• 10.12.87

Bek. nr. 784 om BEGRÆNSNING AF UDLEDNING AF KV ÆLSTOF OG FOSFOR TIL VANDLØB, SØER OG HAVET MED SPILDEVAND FRA INDUSTRIELLE VIRKSOMHEDER M.V . Bek. nr . 928 om GRÆNSEVÆRDIER FOR UDLEDNING AF VISSE FARLIGE STOFFER I VANDMILJØET.

• 23.12.87

Lov nr. 863 om BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG.

• 11.01.88

Vejledning om GRÆNSEVÆRDIER FOR VISSE STOFFER VED UDLEDNINGER TIL VANDLØB, SØER ELLER HAVET FOR KOMMUNALE SPILDEVANDSANLÆG.

»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver_o Danmarks Sportsfiskerforbund Worsåesgade J, 7100 Vejle T/f- 05 82 06 99

Redaktion:

Jens Hadrup, Miljøafdelingen Landsudvalget f Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen Niels Erik Espersen

»Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet. DSF - oktober 1988

Tryk og sats:

Dalum Offset, 09 12 77 12