M&V 9 1989 by Danmarks Sportsfiskerforbund

· ----

----_

_ _ _ _ _

•

.. •

.. .

--. _

..-..

.........- ... _ ............ I

._,~_ " ' - _ ... _

_-.

...

-..

•

• • • • • • •

____

•

................... ~

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie Nr. 9 - april 1989

Den danske laks af Niels Erik Espersen medlem af LandsudvaJget for Miljø og Vandpleje

Ovenfor ses de fleste lystfiskeres drøm. Desværre er laksene fanget i Norge, men hvorfor skulle det ikke igen kunne blive dansk virkelighed? Danske lystfiskere har igennem tiderne udført et stort arbejde for at bevare og styrke de danske laksebestande . Allerede for 90 år siden blev den gamle Frøjk Fiskepark ved Holstebro etableret. Der blev produceret helt-, havørred- og lakseyngel. Man havde allerede dengang indset, at det var nødvendigt med udsætninger - selv i datidens relativt uspolerede vandløb. I dag er Frøjk Fiskepark genoplivet, men nu som et moderne recirkuleret anlæg få hundrede meter fra det sted hvor det oprindelige klækkeri lå.

Frøjk Fiskepark ved Storåen er sammen med Vestjysk Fiskepark

ved Skjern å og et mindre klækkeri ved Varde å de eneste anlæg som i et vist omfang arbejder med strygning af moderlaks samt klækning og opfostring af lakseyngel. De sidste mange års elektrofiskeri i de tre nævnte å-systemer har årligt givet mellem Oog 5 laks pr. vandløbssystem - dog med den glædelige udvikling i Skjern å, at der her de sidste 2 år er fanget helt op til IS stk. moderfisk. Hver for sig og bedømt i sin helhed er avlsmaterialet nok utilstrækkeligt til at undgå indavl,

men andre mul ug heder for at ophjælpe den vestjyske laks findes ikke, og man må håbe at de værste skadevirkninger undgås i det lange løb. Et uformelt samarbejde mellem de 3 klækkerier i tæt kontakt med Veterinærdirektoratet har sikret muligheden for udveksling af sæd i de situationer, hvor man kun har fanget rognfisk i et af vandsystemerne.

Nye tiltag: l. Limfjordscentrets model. Limfjordscentret i Nykøbing Mors har lavet et oplæg til »Genopbygning og sikring af danske laksestammer«. Ideen er, at oparbejde rogn fra laks fanget i danske vandløb - herunder Skjern å, Storå, Varde å, Gels å, Kongeå m.fl. for på den måde at skabe det bredest mulige genetiske grundlag for e n ægproduktion. Æggene skulle klækkes og yngelen opdrættes under optimale forhold. Nået smoltificeringsstadiet skulle fiskene overføres til saltvandsbassiner, hvor de efter l - 2 år bliver kønsmodne og kan danne grundlag for en produktion af store mængder æg (ca. 1 mill. stykker).

2. Brusgårdsmodellen. En anden model for etablering af en dansk lakse stamme står det nye lakse klække ri Brusgård i Randers for. Med henblik på at genetablere en Gudenå-laks skal dette nye store klækkeri opdrætte ca. 250.000 smolt om året. Æggene hertil importeres fra Sverige og Irland, og der er sikret en meget stor genetisk spredning, som efter forlydende omfat-

ter en skøn blanding af vinterlaks og sommerlaks. Tanken er, når laksene efterhånden vender tilbage til Gudenåen for at gyde, at der udvælges avlsfisk blandt disse, som så vidt muligt svarer til beskrivelserne af de oprindelige laks af llGudenå stammen((. Gudenåen bliver måske på denne måde Danmarks svar på Mørums elven - hertil bidrager også de særlige lovregler for fiskeriet i Randers fjord, som her har elimineret de problemer med garn og ruser, der andre steder i landet gør udsætningsarbejdet til en tvivlsom affære.

3. Samarbejdet om den vestjyske laks. På foranledning af fiskeriministeriet har der været afholdt en række møder med repræsentanter for de store vestjyske å-systemer's vandplejefolk, repræsentanter fra Ringkøbing-, Ribe- og Sønderjyllands amtskommuner, Veterinær direktoratet, Limfjordscentret og Ferskvandsfiskerilaboratoriet. Arbejdet med lakseudsætninger diskuteres og koordineres. Skjern å har en vild laksestamme,

Opdræt og udsætning af laks Udsætningen skal måske foretages umiddelbart efter, at fredningstiden for ørreder e r trådt i kraft Man forstår efterhånden, at det kan blive nødvend igt også for Danmark, at foretage en meget kraftigere udsætning af lakseyngel og unglaks. At opfostre laks til den størrelse, hvor de er blanke og udgangsmodne, er ikke nogen let sag . Endvidere er det ikke tilfældet, som man ellers skulle tro om et hold lakseyngel af samme alder, at laksene skulle blive blanke og udgangsmodne noget nær samtidigt. Tværtimod er det almindeligt, at de første blanke findes allerede efter 5-6 måneders fodring i dammene, og derefter vil tilgangen af udgangsmodne laks være jævnt stigende indtil 18 måneders alderen, selvfølgelig under normal fodring og gode rene vandforhold (kraftig tilførsel af vand med temperatur under 18 0 celsius). Laks er af så vild en natur, at den er meget vanskelig at fodre i damme. Det tager lang tid, inden de bliver så tamme, at man kan se dem tage foderet. En del af kunsten ved at fodre laks ligger vel netop i at fodre dem, så de får

lige det, de kan tåle. Hvis de får for meget, vil det snart blive tydeligt at se. Et andet problem ved at opdrætte laks er, at efterhånden som de bliver blanke og udgangsmodne, vil de netop ud nedad. Man ser det ved udfiskningen af en dam . Så snart risten og et par skodder er trukket, befinder laksen sig straks ude i fangekassen . Er dæmningerne for lave, vil laksene springe op på disse, og går de i bassiner med rigelig vanddybde, vil laksene snart forsvinde over bassinets kant. Det er klart, at en unglaks med en sådan udlængsel i sig ikke trives så længe denne udlængsel vedvarer, og det kan også føre til alvorlig dødelighed. Nu melder spørgsmålet sig, om ikke det var bedre at udsætte 'h års laks eller de laks, der kan klare de 9 cm og derover? Man skulle så udsætte disse laks i de dertil egnede vandløb umiddelbart efter, at fredningstiden for ørreder er trådt i kraft, så ville ormkrogene ikke fange nogen. Desuden er alle vandløb ved denne tid skyllet rene

der kan avles på, mens laksene i de øvrige vandløb i dag hovedsageligt er baseret på laksestammer fra dambrug, og de moderfisk, der indfanges i de enkelte vandsystemer. Der er et stort udækket behov for llrigtig(( lakserogn, og arbejdet i Storå, Ribe å og Kongeå vil blive baseret på hjemvendende laks. De 400.000 kr., der stilles til rådighed af statsmidlerne, er blevet fordelt af de koordineringsgruppe, der er vokset ud af møderne. Det giver naturligvis et tilskud til de enkelte klækkeriers haltende økonomi, men der er fortsat et meget stort spring til de norske afregningspriser, der hvis de blev lagt til grund for afregningen for kvalitetsfisk herhjemme virkelig ville give opdrætsanlæggene basis for et målbevidst avlsarbejde. På den måde llLaksesammenslutningen(( i dag har disponeret, får den danske laks desværre ikke det løft, som er nødvendigt - faren for indavl er overhængende og selv med de mange penge, er der ikke skabt mulighed for mere rogn af den nødvendige kvalitet.

•

af Ferskvandsfiskeribladet 1975.

af efterårsreqnen. På denne årstid er de større fisk i vore vandløb da også mindre grådige. Jeg er sikker på, at på den måde vil disse unglaks i løbet af vinter og forår finde deres vej og føle sig som rigtige naturfisk (vildfisk) og gå ud, når deres natur påbyder dem det! Noget andet er, at disse laks, efter det længere ophold i åens vand, vil forlade dette med skærpet instinkt, som muligvis vil gøre sig gældende, når laksen som gydemoden skal finde sin hjemstavn. S. N i s s e n J ø k e r.

UDSÆTNINGSSTRATEGI ....... Udsætningsstrategi Igennem årene har opdrættere, fiskeribiologer, vore vandplejefolk m.fl. opsamlet en del erfaringer omkrig udsætning fisk. I det efterfølgende videregives til inspiration nogle af de iagttagelser, der er gjort. Måske er det på tide, at der mere systematisk indsamles viden og udarbejdes en egentlig vejledning?

Udsætning af laks. af Niels Erik Espersen

I de sidste 7 år er der klækket og produceret lakseyngel på Frøjk Fiskepark i Holstebro. I det recirkulerede anlæg kan temperatur, fødemængde m.m. kontrolleres. En laksesmolt kan sagtens produceres på 12 måneder og i mange tilfælde kan det gøres på 8-9 måneder. Det har imidlertid vist sig, at laksene fra et kuld slet ikke vokser lige hurtigt op - uanset om alle får rigeligt med plads og føde. Allerede efter 3 måneders fodring er der nogle fisk, der er dobbelt så store som andre, og efter 6-8 måneder afslører de første smolt sig ved at vende og følge vandstrømmens retning. Nye smolt dannes succesivt indtil foråret indtræffer med en massiv smoltificering.

Smoltificeringen er kritisk idet vandretrangen medfører, at de smoltificerede laks klumpes sammen ved udløbsristen og mange går til grunde, som følge af stress. For lakseunger, der skal smoltificere, har »foråret •• intet med kalenderen at gøre, men fremkaldes af temperaturstigninger. I Frøjk har vi på denne måde oplevet at miste omkring halvdelen af vores l års laks i forbindelse med en temperaturstigning på blot nogle få grader. Blandt andet disse iagttagelser har givet os den opfattelse, at laksene skal udsættes så tidligt som overhovedet muligt. Udsætningsplanen for laks bør udfyldes fra den »nedre ende •• - d.v.s. først blommeyngel og dernæst V2-årS fisk.

Skal der udsættes større fisk ( 12 cm) bør det ske om efteråret. Laksene har på den måde mulighed for at trække til havs, når vandretrangen melder sig. Vi tror desuden, at laksene på den måde får en mere sikker prægning på udsætningsvandløbet, og at mulighederne for at de senere vender tilbage til samme vandløb derved øges. Disse formodninger støttes af vore erhvervsfiskere fra Nissum fjord, som melder om fangst i bundgarn af laksemolt hele efteråret indtil bundgarnene tages op. Særlig stort nedtræk af smolt konstateres - uafhængig af vandstand og vandføring i åen - omkring august måned. De erfaringer, der er høstet i Frøjk, falder fint i tråd med ældre iagttagelser, som er beskrevet af dambruger S. Nissen Jøker. •

MILJØ OG VANDPLEJE optager gerne stof der kan have interesse for en bredere kreds. Hvis du ligger inde med et materiale af denne type, bedes du venligst fremsende det til redaktionen, så høre du fra os.

Havø....edbiologi g ..undlaget Io.. valg al udsætningsst..ategi af Allan Jensen

Allan Jensen, som er kendt af mange som en dygtig forbundsinstruktør, har som afslutning på sit biologistudium lavet en undersøgelse over havørreden i Hjortvad å, som er en del af Ribe å-systemet. Her bringes i oversættelse udvalgte afsnit af den engelsksprogede specialraport, der bl.a. beskriver sammenhængen mellem alder, vækst, smoltificering og gydning. Fisk der gyder første gang efter kun %års ophold i havet.

GYDNING

o~~~~~~__~~~~ 3. III I Ihlllll II II oL--~-L----'-----'-----'----'-----""'-~ 4.

~--"--------,-ILLJ.ill1IIil illltlUl_'

GYDNING

I f

GYDNING

L--L---'---

tabel l).

Det herværende arbejde og upubliceret materiale fra Ribe å-system viser, at maximumstørrelsen efter 5 gydninger sjældent overstiger 80 cm.

Første gydning efter l Vz år i havet

~~_ _~_ _- L_ _-LI-LI LL _ ~

202 fisk (40,8% af materialet) påbegyndte deres første gydning efter l V2 års havophold (fig.2 og

216 fisk (43,3% af undersøgelsesmaterialet) gydede første gang efter V2 år i havet (fig. l og tabel l).

Første gydning efter % år i havet 3.

Første gydning efter 1% års havophold:

GYDNING

I II 1111 IIIlUlllIlII

~ ':~ ~ Jl l LlIl JL I.l l.l l lIJMl il l L_L_ -L-

GYDNING

'l1,I,II,IIIIIIIIJIII,III,l1hll

20 15

10 SMOLT

LÆNGDE I CM

LÆNGDE I CM Fig. 1: Vækst og størreJsesfordeJing for havørred, der gyder for første gang efter JIZ års havophoJd.

Tilbagekalkulering af skælprøverne viste at 84% af alle smolt ) 22 cm havde et havophold på kun V2 år før den første gydevandring. I modsætning til smolt 14 cm, hvor kun 24% havde haft så kort et havophold. Tilvæksten hos postsmolten (be-

Fig. 2: Vækst og størreJsesfordeJing for havørred, der gyder for første gang efter JJIZ års havophoJd.

sen, idet store smolt har en mindre tilvækst i havet end små smolt

Første gydning efter 2% års havophold:

(tabel 2).

69 fisk (13,9%) påbegyndte deres første gydevandring efter 2V2 års havophold (fig. 3 og tabel l). Upublicerede data fra Ribe å viser at de kan nå en maximal størrelse på 85-90 cm efter 4-5 gydninger.

Maximumstørrelsen for fisk der gyder første gang efter Vz år i havet er efter 5 gydevandringer 60-65 cm. •

nævnelse af smolten efter udvandring til havet) er omvendt

proportional med smoltstørrel4

Første gydning efter 2% år i havet

GYDNING

OLF__- L__- L__~__~__~__~__-JILI~I~L-_ t

oE l i 5

GYDNING 1

GYDNING EFTER

IIIIUJI~

2~ ÅRS---11----1-1 HAVOPHOLD IIIIIIIII o~-----1-.-L-1 ---LI.LL.1 1 IWllllllllillil.LLLJ....lI.1...1.-111 _

10~

:L,I.IIIIIIIIIIL,,:~,~I~ ", ' o

I,,,

",," I","", d"" I"" I"" I" "I, '" 1

5 10 15 20 25 .30 .35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 LÆNGDE I CM

Fig. 3: Vækst og størrelsesfordeling for havørred, der gyder for første gang efter års havophold.

FØRSTE GYDNING EFTER ÅRS HAVOPHOLD

Overspringer

I 1

216

ANTAL

1~+1~

202

8 1,6 %

PROCENT

43,6 %

40,8 %

13,9 %

SMOLTALDER GNS.

2,00 år

1,84 år

1,82 år

GNS. 3,23 år

4,29 åi:

5,17 år

ALDER

SMOLTSTØRRELSE * 20 cm 95 % COINF.GRÆNSE 19,4-20,6 ANTAL FISK FØRSTE HAVÅR

170 GYDNING

33 cm STØRRELSE GNS. 95 % COINF.GRÆNSE 32,S-33,S ANTAL FISK ANDET HAVÅR

42 GYDNING

44 cm STØRRELSE GNS. 95 % COINF.GRÆNSE 42,8-45,2 ANTAL FISK TREDIE HAVÅR

16 cm 15,5-16,5

* 202 35 cm 34,2-35,8 134 GYDNING 48 cm 46,6-49,4 49 GYDNING

4 GYDNING

50 cm STØRRELSE GNS. 95 % COINF.GRÆNSE 42,4-57,1

56 cm 54,0-58,0 15 GYDNING

ANTAL FISK FJERDE HAVÅR

66 cm 62,4-70,4

STØRRELSE GNS. 95 % COINF.GRÆNSE

16 cm 13,9-18,4

* 69

* 8

35 cm 33,6-36,4

* 69 53 cm 51,1-54,9 51 GYDNING 64 cm 61,S-64,S 13 GYDNING 76 cm 72,9-78,6

31 cm 27,2-34,3

* 8 52 cm 47,5-57,3

* 8 72 cm 65,1-78,1 4 GYDNING 77 cm 71,4-82,1

4 GYDNING

5 GYDNING

3 GYDNING

73 cm 64,7-81,8

73 cm 67,8-78,6

83 cm 72,7-95,3

ANTAL FISK FEMTE HAVÅR STØRRELS GNS. 95 % COINF.GRÆNSE

17 cm 16,2-17,8

ANTAL FISK SJETTE HAVÅR

GYDNING 90 cm

STØRELSE GNS. 95 % COINF.GRÆNSE

Tabel l: Tabellen viser hyppighed, gennemsnitlig smoItalder, total alder, smoItstørrelse og gennemsnitlig størrelse i de forskellige hav-års klasser for havørred, der gyder for før1*, havår og for »overspringere« som gyder efter l og ste gang efter henholdsvis 1* havår. * angiver at længden er beregnet ved tilbagekalkulering af skælprøver.

Coinfidens grænser er et statistisk mål for variationen på målingerne - 95% af målingerne ligger indenfor grænseværdierne (red. anmærkning).

FØRSTE GYDNING EFTER \ ÅR'S HAVOPHOLD

Tilvækst før første gydning

5-10 cm

11-15 cm

16-20 cm

21-26 cm

Smoltstørrelse gennemsnit

23,1 cm

19,6 cm

17,3 cm

13,4 cm

Smoltalder gennemsnit

2,12 år

2,06 år

2,08 år

1,39 år

Antal

122

Tabel 2: Antal, smoltalder, smoltstørrelse og vækstrate for havørred, der gyder efter ~ års havophold.

»Overspringer«: 8 (l, 6%) af havørrederne fra Hjortvad å-system, som har gydt første gang efter l V2 års havophold, springer den følgende gydning over (Overspringer). Anden gydningen fandt således sted 2 år efter første gydnfng. Efter anden gydning gydes hvert år (tabel 7). De største fisk i denne undersøgelse har fulgt denne gydevandrings strategi. Denne undersøgelse og upublicerede data fra Ribe å viser, at efter 4-5 gydevandringer nås en maximalstørrelse på 90-97 cm (lO - 13,7 kg.).

Udsætning af dambrugsopdrættet ørred: Følgende tabel er fra en artikel af Allan Jensen, der bliver offentliggjort i »SPORTSFISKEREN« april 1989. Han fortæller heri om sine undersøgelser over mundingsudsatte dambrugsfisk. Tabellen viser resultaterne fra mærkningsforsøg ved mundings-

Den største part af disse fisk er hanner, idet 7 af 8 fisk der fulgte denne vandringsstrategi var hanner.

Konklusioner:

gydevandring og gydning er stor (65-75%), således at kun få fisk overlever 2-3 gydevandringer (max. 5 gydevandringer). Havørreden har kun en ringe tilvækst mellem to gydevandringer

Havørredens maximale alder er i Danmark 7-8 år, almindeligvis 4-5 år. Set ud fra dette er det logisk at en hurtigvoksende smolt med lav smoltalder har den største mulighed for at blive til en stor fisk, da den kan opholde sig en længere periode af sin levetid i havet, end en fisk med en høj smoltalder. Dødeligheden i forbindelse med

(l0-50% af tilvæksten før første gydevandring).

udsætning af ialt 20.000 / l års og 7.500/2 års dambrugsfisk i Ribe å, april 1986 og 1987. Mærkning (finneklip) og udsætning foregik i samarbejde med Ribe Sportsfiskerforening . Det vil ses af tabellen, at de udsatte dambrugsørreder med hensyn til vandringsmønster ligner havørreden i Hjortvad å, idet store udsætningsfisk (2-års fisk) har tilbøjelighed til et kort havophold

(yz år) før første gydevandring, medens de mindre fisk (l-års fisk) er mere tilbøjelige til l V2 eller 2 V2 år i havet før første gydevandring. Skælanalyser har yderligere godtgjort, at de udsatte l-års fisk, der gik på gydevandring efter kun V2 års havophold alle hørte til de største af de udsatte fisk

Kun havørreder der opholder sig lang tid i havet (mindst l yz år) før første gydevandring bliver »store fisk«. Kun overspringe re og fisk der tidligst indleder gydevandringen efter 2V2 år i havet opnår en størrelse som vi kalder »Rekordfisk«.

•

(l8-20 cm).

1--------------1--------____ 1_________________________ ----------1-------------_________ 1 GR0NLÆNDER! l hav~r 2 hav~r I I--------------I-- __________ !___________ I___________ !_----------I-----------!----------I 12 ARS ØRREDER! :t. :; ! t:;:t.:t. :; ! 22-35 cm, ! 27-35 C11\, ! 35-43 cm, ! 45-50 cm, ! 37-42 cm, ! ! (27 Clrl, ) ! (30 cm,) ! (37 cm,) ! (48 cm,) (40 cm,) !--------------!------------!-----------!---:-------!----------- -----------!----------! Il ARS ØRREDER * : t . t. :t. :t. 12-20 cm, ! 30-33 cm, ! 41-52 C1'11 , I 55-75 C1'11 , 30-42 cm, ! 43-61 cm,! (16 cm,) I (32 cm,) I (45 cm,) I (63 cm,) (34 cm,) ! (48 Clrl,) I I--------------!------------!--_________ I___________ I_----------!-----------!- _________ I !

! BÆK0RREDER ! I

FØRSTE GYDEVANDRING EFTER

~ hav~r

1~ hav~r

2~ hav~r

* :; *

Tabellen viser resultatet ved mundingsudsætning af l og Z års darnbrugsørreder. Længden på største fisk og mindste fisk, er angivet i cm og parenteserne angiver gennemsnitsstørrelsen. Vandringsmønsteret er vist med 1-3 stjerner, en stjerne betyder at kun 1-5% af de fangne fisk fulgte dette mønster. To stjerner betyder at 6-30% fulgte dette mønster og tre stjerner betyder at 31-100% af de genfangne fisk fulgte dette vandringsmønster.

På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderer og sammenfatter Allan Jensen artiklen i «Sportsfiskeren« i fire punkter at:

udvandre til saltvand. Udsætningstidspunktet er fra sidst i marts til sidst i april og ikke senere.

l. Udsætningstidspunktet er meget vigtigt, hvis fiskene udsættes for sent desmoJtificere de, d. v.s. de mister det blanke udseende og taber evnen til at

2. Det bedste og billigste udsætningsmateriale er fuldt smoJtificerede (sølvblanke) l års ørreder på 13-16 cm.

Er udsætningsplanerne for ufleksible? af Jens Hadrup, miljømedarbejder Danmarks Sportsfiskerforbund.

Udsætningsplanerne fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser foreskriver, at yngel, l-års, 2-års samt mundingsudsætninger skal foretages i april og, at V2 års fisk udsættes i oktober. Terminerne er bindende, men dugfriske erfaringer fra nogle opdrætsanlæg rejser spørgsmålet om mere fleksible regler.

Ferskvandsfiskerilaboratoriet i Silkeborg - allerede udsat halvdelen af l-års fiskene. Den anden halvdel holdes tilbage i opdrætsanlægget, hvor man kan se dem med strømmen rundt og springende op af vandet. Fiskene er tydeligvis stressede, og vil i den situation let blive udsat for infektioner.

Frederikshavnerne har haft problemer:

Frøjk Fiskepark har også haft problemer:

Ved Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegns klækkeri har man oplevet, at ørrederne sidst i februar - nået en størrelse på ca. 16 cm - fik blanke skæl nedenfor rygfinnen og tydeligvis smoltificerede. Foreningen har - i forståelse med

Frøjk Fiskepark kan tegne et tilsvarende billede med den tilføjelse, at laksene klarer situationen dårligere end havørrederne. Omkring 150 laks er døde - og her drejer det sig om de største eksemplarer.

3. Mundingsudsætning af l års dambrugsørreder større end 18 cm kan ikke anbefales, da en del af hanfiskene går på gydevandring efter kun få måneders ophold i havet. 4. Mundingsudsætning af 2 års dambrugsørreder kan under ingen omstændighed anbefales.•

Både Frederikshavnerne og Frøjkfolkene peger på den milde vinter som årsag til den tidlige smoltificering - fiskenes ernæ. ringstilstand er sammen med temperatur- og lysforhold afgørende for smoltificeringen. Skal man drage konsekvensen af klækkeriernes erfaringer, bør der nok åbnes mulighed for en større fleksibilitet med hensyn til udsætningstidspunkterne - om ikke overalt så for de vandsystemer, hvor der drives klækkerier, der arbejder med vandløbenes vild fisk. Niels Erik Espersen foreslog i sin artikel at større fisk ( 12 cm) udsættes om efteråret. Bjarne Petersen fra Frederikshavn støtter synspunktet, idet det i »deres« vandløb er helt almindeligt med smoltnedtræk i oktober - november måned. •

SÅDAN GØR MAN I VARDE! afJan Porsgård

I 1981 gav Varde kommune lov til at Varde Sportsfiskerforening kunne bruge en tidligere svinestald ved ejendommen Ndr.Boulevard 102 til klækkeri. Bestyrelsesmedlem Kim Petersen lagde en masse arbejde i starten af projektet, og VSF investerede ca. 35.000 kr. i forskelligt udstyr. I efteråret 1981 elfiskede VSF 9 havørredhunner og 4 hanner i Linding å - og man var igang. Siden er klækkeriet kørt hvert år med rimelig succes. Klækkeriet er indrettet i et rum på ca. 10 x 8 meter. I den ene ende er opsat 2 klækkerender på 4 m x 35 cm x 15 cm. Derefter har vi 3 bassiner på 4 m x l m x

60 cm. Disse er forbundet med rør ml diameter 5 mm, til et swimmingpoolssandfilter som pumper vandet rundt og som er eneste rensningsanlæg i systemet.

i H

• 7

3 BO"Sslne......

Hvad angår arbejdskraft, har vi arrangeret det sådan, at vi er 5 eller 6 mand der skiftes til at have vagt i 3 dage af gangen. En vagt tager ca. V2 - l time afhængig af bl.a. årstiden. Den l. lørdag i hver måned kl. 10.00 afholder klækkeriarbejderne et møde på klækkeriet, og der er iøvrigt åbent hus samtidig. Vi der passer klækkeriet er frivillig arbejdskraft fra foreningen, dog får alle et gratis fiskekort. Herefter en del praktiske oplysninger om det, at have med klækning og opdræt af fisk at gøre. Noget er hentet fra Dansk Sportsfisker Leksikon og noget fra en norsk bog, som vi har indkøbt, og som er rar at have. Den hedder:

Akvakultur, opdrett av laksefisk, Oscar Ingebrigtsen (red.), NKS Forlaget Oslo 1982. En del er også egne erfaringer gjort gennem årene. Havørredens ægantal er ca. 1500 pr. kg. fiskevægt. Der kan vel være op til ca. 10.000 æg i en meget stor hun, men mere almindeligt er 3000 - 4000 æg pr. hun. Havørredhunnerne er modne til afstrygning på forskellig tid, fra sidst i november til først i januar. Hannerne er ofte modne i en længere periode, men det er af flere årsager uklogt kun at have få hanner på klække riet til afstrygning. Vi oplever ofte, at de store hanner på omkring 80 cm har nogle sår, og det kan være en angrebs-

mulighed for at få skimmel på klækkeriet. Jens Ole Frier har fortalt, at det kan lade sig gøre at afstryge sådanne hanner ude ved åen, ned i et glas, og så gemme sæden i op til 3 uger ved ca. 5° C. Jeg har ikke prøvet. Ved afstrygning af mange store fisk, er det rart at de er bedøvet, det er faktisk ret hårdt at holde flere store fisk, og det er sket for mig, at jeg har tabt en på gulvet, hvilket naturligvis ikke er godt. Iøvrigt er et par stofhandsker gode, når man skal have et godt greb om fisken . Moderfiskene kan godt tåle at være oppe af vandet i op mod 10 minutter.

Når æggene optager vand er de meget sårbare overfor stød. Resultatet forringes hvis afstrygningen foregår i frostvejr eller i stærkt dagslys. Vinduerne bør kunne blændes, da æggene ikke har godt af ultraviolet lys under klækningen. De skades også af violet/blåt lys, så benyt ikke lysstofrør. Vandet skal naturligvis være så rent som muligt. Vi bruger kun vandværksvand indtil øjenægstadiet, det forhindre sygdomssmitte fra moderfiskene.

Klækningen og hele udviklingen kan fremskyndes, hvis man kan opvarme sit vand til 10° højest 12° C. Forsøg har godtgjort, at der til klækning af en million ørredæg faktisk kun behøves en tilførsel af vand på ca. V2 liter / sek., forudsat naturligvis, at det er iltrigt vand d. v .s. mindst 70% mættet med ilt. Den nyklækkede yngels iltforbrug er derimod ca. 10 gange større. Bedste klækketemperatur 7° - 12° C. Under 5° C vil det tage længere tid, og ved over 13° C tager æggene let skade. S

Vi har erfaring med at klækketiden på vore havørreder er 420 graddage, d.v.s. 60 dage x 7° = 420 eller 42 dage x 10° = 420. Ca. halvvejs i klækkeperioden (ca. 22 dage ved JO O) er æggene blevet til øjenæg. De tåler nu en del rystelser og tiden er nu inde til at frasortere de døde æg, hvilket vi kun har gjort meget lidt inden øjenægstadiet. Det gøres med pincet. Vi frasortere kun æg før øjenægstadiet hvis vi kan se tydelige tegn på skimmelsvampe angreb. ...

For at hindre angreb af skimmelsvampe, behandler vi æggene, og iøvrigt også moderfiskene, med desinfektionsmidlet malakitgrønt ca. hver 3. dag. Vi bruger ca. 4 gr. malakit opløst i en flaske vand til vort anlæg som vel rummer ca. 12 m 3 vand. Iøvrigt har jeg set og hørt forskellige angivelser af blandingsforholdet. Således har Jon From fra forsøgsdambruget i Brøns sagt, at forholdet skal være l: 1.000.000, og det er ikke ret meget! I løbet af ca. et døgn er den blå farve forsvundet igen. Efter ca. 350 daggrader tager vi æggene op, og målerr dem i et litermål for beregning af antal. Jeg bruger da en tabel fra den føromtalte norske bog. Det er dog vor erfaring, at vi bør fratrække 10 20%. Når yngelen kommer, skal man fjerne tomme æggeskaller, så de ikke stopper bakkens afløbsrist. Fiskene bliver i klække bakkerne en tid, det letter bl.a. rengøring og de kommer ikke til at ligge på bunden af klækkerenden, hvor der evt. kan samles noget snavs, ikke mindst når man begynder at fodre. Dette gør vi med noget meget fint »flyde start foder« som strøes ud med hånden, hellere for tidlig, før blommesækken er helt væk (efter ca. 30 daggrader), end for sent, og sådan at alle fisk får mulighed for at tage af foderet. Gerne tit - men lidt. Tilsætning af nyt vand øges når der fodres. Efter en tid går vi

over til lidt mindre fint foder. Fiskene hældes nu ud i klækkerenden og der opsættes foderautomater. Der bruger vi nogle små maskiner, der kan købes i akvariehandlen under mærket »RENA D 50«. Vi er i VSF noget uenige om hvormeget eller hvor lidt lys fiskene bør have i denne fase. Man kunne jo evt. tænde lys om natten når nu foderautomaten aktiveres f.eks. hver 3. time. Der bør nok ikke være flere end ca. 30.000 fisk pr. rende. Dermed har jeg sagt at vort klækkeri højest kan tage ca. 60.000 fisk. Vort mål er at lave 20.000 - 30.000 stk. forfodret yngel i april og gemme resten og derudaf få 10.000 20.000 stk. V2 års havørreder på ca. 14 cm. Så er der god chance for, at fisken allerede vil udvandre til havet efter l år, og dermed altså kun optage plads i vandløbet i ca. V2 år! Vort største problem her iVSF's klækkeri er, at vi kun må bruge 2800 m 3 nyt vand om året. Kommunen vil ikke give os lov at bruge mere. Det er en af hovedårsagerne til at vi altid, når ynglen er begyndt at spise og ser ud til at være kommet godt igang, får bakteriel gælle infektion, og der dør ofte temmelig mange i april/maj måned. Vi har prøvet at bekæmpe det med cloramin (ca. l gr. tillOD l vand), men i de seneste par år har vi oftere brugt kobbersulfat (blåsten). Man blander nogle få

gr. i 10 liter vand og tilsætter en lille smule - til fiskene reagere. Vi prøver altid, om vi kan få disse stoffer ud af systemet ret hurtigt. Det er besværligt i et recirkuleret system, da man er nødt til at tømme alt vandet ud og påfylde nyt. Man bør naturligvis ikke lade cloramin eller kobbersulfat komme i et evt. biofilter eller sandfilter. Ammoniak koncentrationen kan være højest ved høj PH. PH værdien skal være mellem 4,5-9, bedst 6-8.0 2 mætning skal være på mindst 60%. Optimal temperatur for ørreder er ca. 14° - 16° C, d.v.s. den temperatur ved hvilken det maximale stofskifte indtræffer. Havørreder befinder sig dog udmærket ved temperatur på 8° - 18° C. Fodring bør nok stoppes ved lavere temperatur end 4 ° C og højere temperatur end 22° C. Fiskene bør vokse ca. l cm pr. md. - det kan give fisk på 12-15 cm i september/oktober måned, hvor vi sætter dem ud, i håbet om, at de vil gå i havet det følgende år i april/maj måned. Klækkeriet holder pause i en måneds tid, men i november måned er vi klar til at drage ud på el-fiskeri igen - og så begynder det forfra. Ja, sådan gør vi altså i Varde Sportsfiskerforening - vi håber det kan tjene til inspiration for andre. •

Kæmpelaks med væksthormon For tre år siden opdagede Edward Donaldson i Canada, at laks vokser hurtigere, hvis man giver dem indsprøjtninger af hønseelIer kvægvæksthormon, fremstillet i gensplejsede bakterier. Fiskene , der hver uge fik fem mikro gram pr. gram laks, var efter seks uger halvanden gang så store som deres kolleger, der ikke havde været på sprøjten. I år er det lykkedes at opnå en endnu hurtigere vækst ved at ændre på væksthormonet fra kvæg, så det er bedre tilpasset

laksene. Virkningen er den samme som før, selvom man anvender ni gange så lidt hormon. Man arbejder nu på at kunne tilføre hormonet ved hjælp af foder, idet det er ulige nemmere at fodre laks end at indfange dem hver uge og give dem et hormonfix. Det interessante er herefter, om også mennesker reagerer på hormonet. Jeg mener vi er vel ligeså forskellige fra køer som laks er, og laksene virker det altså på. Man afventer også med interesse 9

resultaterne, når kæmpelaks slippes ud i floderne i Canada. Det kan jo være en lystfisker får en overraskelse og må en tur i vandet. Og ingen vil selvfølgelig tro hans/hendes senere beretning om kampen med kæmpefisken. Og dog er det bare moderne genteknologi i praksis. (Bild der Wissenschaft, nr. 9, 1988).

•

Udgivelser fra Miljøstyrelsen De publikationer, der omtales her, kan købes hos Statens Informationstjeneste (01 92 92 28 ml. 10-14)

Sprøjtefri randzoner i kornmarker Miljøprojekt Nr. 103 1988 209 s. - 150 kr.

Under og efter anvendelsen indsamles og genbruges årligt 10.000-12.000 tons bly, hvoraf størstedelen eksporteres. Endelig bliver de resterende 3.800-9.500 tons af forbruget deponeret eller frigivet til omgivelserne. Benzinadditiver er den væsentligste kilde til udslip til luften og udgør 75%. Blyhagl, lodder fra fiskeudstyr, kabelkapper og kommunalt spildevand forårsager udslip til vand. Udslip til jord domineres af blyhagl og kabel kapper samt tab ved skrotpladser .

Baggrunden for projektet er primært det manglende vurderingsgrundlag for bekæmpelsesmidlers økologiske effekter på det vilde planteVor fælles fremtid og dyreliv i agerlandet. - Regeringens handlingsplan Gennem feltforsøg i årene for miljø og udvikling 1985, 1986 og 1987 på Statsministeriet, Stevns og Djursland blev ef- . Miljøministeriet og fekten på planter og hvirUdenrigsministeriet velløse dyr undersøgt, når December 1988 de yderste 6 m af marken 129 s. 60 kr. (randzonen) lå usprøjtet Regeringens handlingsplan hen. De opnåede resultater for miljø og udvikling rekan danne grundlag for en degør for, hvorledes Danvurdering af anvendelighemark kan følge op på releden af et sådant tiltag i vante anbefalinger i rappormarkdriften. Resultaterne ten "Vor fælles fremtid" fra vurderes såvel økologisk Verdenskommissionen for . som økonomisk i relation miljø og udvikling (Brundttil praktisk, moderne landlandskommissionen). FN's brugsdrift. miljøperspektiv til år 2000 og andre rapporter om samForbrug af og forurening me emnekreds. med bly i Danmark Handlingsplanel!, der er et Materialestrømsanalyse første skridt i en lang og Miljøprojekt vanskelig proces hen mod Nr. 105 1989 en bæredygtig udvikling, 132 s.:.. 100 kr. omfatter en lang række iniI Danmark forbruges årligt tiativer, som skal udføres i 21.000-25.000 tons bly. For- Danmark såvel som i interbruget svarer til en import nationale sammenhænge. af bly som metal, i kemiske Kan købes hos Statens Inforbindelser og i varer på formationstjeneste. 34.000-40.000 tons/år samt en eksport af varer på 13.000-15.000 tons/år. Af forbruget anvendes ca. 50% til blyakkumulatorer, 16% i byggeriet, 10% til kabelkapper, 4% til ammunition og 4% til køle på skibe. Der ophobes årligt 3.3008.000 tons bly i Danmark, og det skønnes, at der er ophobet 100.000-200~000 tons bly i varer og produkter. 10

Fosfor - kilder og virkning Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1988 120 s. - 60 kr. Vandmiljøplanens og recipientkvalitetsplanernes krav om spildevandsrensning m.v. vil give en væsentlig reduktion af fosfortilførslen til vandmiljøet. Undersøgelser har vist, at forsfortilførslen fra landbrugsarealer yil være større end forudsat, idet markbidraget er betydeligt større end hidtil antaget. Fosforreduktionen fra bl.a. gårdbidrag og spildevand vil således ikke altid give den forventede forbedring af miljøkvaliteten. Derfor vil søer i landbrugsoplande fortsat være mere eutrofierede, end naturen betinger.

Svovlbrintedannelse og kan· trol i trykledninger Miljøprojekt Nr. 961988 112 s. - 120 kr.

Etablering af gydepladser i vandløb Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg 75 s. 90 kr. Rapporten giver en grundlæggende viden om de fysiske forhold på gydepladser og anvisninger på, hvordan man etablerer gydepladser ved at udlægge grus i vandløb. Rapporten er resultatet af et projektsamarbejde mellem Laboratoriet for Geomorfologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Sønderjyllands amtskommune og Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg (en del af Danmarks Miljøundersøgelser).

Det europæiske miljøsamarbejde Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1988 97 s. - 90 kr.

Redegørelsen indeholder en oversIgt og en gennemgang af det organiserede europæiSvovlbrintedannelse i fuldske samarbejde om bekæmløbende spildevandsledninpelse af grænseoverskridenger er gennem de senere år de forurening, hvori Danblevet et væsentligt problem mark deltager. For de enkelfor mange kommuner. Brute samarbejdsorganer, aftaler gen af trykledninger i foreller konventioner gennembindelse med bl.a. centralisegås: formål, virkemåde, rering af spildevandsrensninsultater og den danske poligen har medvirket afgørentik. I et særligt kapitel disde til denne udvikling. kuteres Danmarks muligheDet foreliggende miljøproder og begrænsninger i dette jekt beskriver bl.a. en mosamarbejde. del for simulering af svovlbrintedanneIse i trykledninger samt medtodik for dose- Godkendelse af husdyrbrug ring af bekæmpelsesmidler Vejledning fra Miljøstyrelsen og konstruktive tiltag for Nr. 4 1988 reduktion af svovlbrintege52 s. - 55 kr. ner. Med henblik på rimelig ensartet sagsbehandling i kommunerne i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, har Miljøstyrelsen med denne vejledning udarbejdet retningslinjer for lokalisering, lugt- og støjforhold samt opstillet en række standardvilkår for godkendelse.

eksemplificerer lovens bestemmelser om, hvordan kommunerne fremover skal opkræve betaling for spildevandsanlæg. Standardvedtægten er et konkret eksempel på, hvordan en vedtægt kan Publikationen indeholder udformes. lov nr. 863 af 23. december Loven bygger på et prin1987 om betalingsregler for cip om 100% brugerfinansiespildevandsanlæg, Miljøring. Opkrævning foretages styrelsens vejledning nr ?? af som et engangsbidrag for 30. juni 1988 om udformtilslutning til den offentlige ning af betalingsregler for kloakforsyning samt dårlige spildevandsanlæg samt Milbidrag til anlæg og drift. jøstyrelsens standardvedtægLoven indeholder regler om ter for kommunale betaopkrævning fra såvel boliger lingsordninger. som erhvervsejendomme. • Vejledningen uddyber og

Betalingsvedtægter for spildevandsanlæg Lovinformation fra . Miljøstyrelsen. Nr. 1 1988 25 s. - 40 kr.

Renere teknologi til strandengene, fra byen til i fiskeindustrien agerlandet . Overvågningen Miljøprojekt af insekter, fugle, padder, Nr. 97 1988 pattedyr og fisk fortæller 32 s. - 60 kr. om dyrenes livsbetingelser. I projektet er undersøgt i Overvågningsprogrammet alt 9 fiskeindustriers proer sat i gang, fordi iagttagelduktionsforhold mht. vand- sen af dyrene og deres leveforbrug og forurening. Der steder og af de de enkelte er lagt vægt på at undersøge naturområder giver os en klar viden om de miljømæsdel processernes bidrag til det totale udledningsniveau. sige ændringer, mennesket Man har k;unnet udpege tilstår over for. tag til forureningsbegrænsUndersøgelserne af de ning, der direkte kan igang- samme områder, dyr og sættes/indføres samt nogle, planter gentages år efter år, der vil kræve udvikling og så man på den møde nøje videre undersøgelser. Af dis- kan følge udviklingen i den se kan nævnes: bortfjernelse danske natur. af sildens involde ved vacuKonklusionen af den staum, tørtransport af affald, tus, der gives i NATUREN separering af organisk mate- I DANMARK er, at de vigriale fra vand så tæt ved kil- tigste trusler i dag er ændringerne i landbruget samt den som muligt og opbygning af mindre vandforbruvand- og luftforureningen. gende filet maskiner. Der lægges i bogen op til, at der skal ske en holdNaturen i Danmark ningsændring for at sikre Status og udviklingstendenser naturens bevarelse. Det kan Skov- og NaturstyreIsen kun ske ved en miljøbevidst 88 s. - 60 kr. produktionsstyring, sådan at Skov- og NaturstyreIsen har naturhensynene indarbejdes som en selvfølgelig del af taget temperatur på udviklingen i den danske natur. I industriproduktionen, i landbrugsdriften og ved 1987 indledte styrelsen et større anlægsarbejder. stort overvågningsprogram

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREBENVISNING Miljøministeriet: Miljøbeskyttelsesloven (generelt) samt lov om miljø og genteknologi:

* 16.09.88

Bek. nr. 545 om Vurdering af sikkerheden i forbindelse med rlsikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

* 22.09.88

Bek. nr. 563 om Pelsdyrfarme.

* 22.09.88

Bek. nr. 568 om Hwsdyrgøclning og ensilage m.m.

Miljøbeskyttelsesloven (særligt om beskyttelse af overfladevand):

* 11.07.88

Cirkulærer vedr.futsætteløe af udlederkrav til kommunale reJUJDingsanlæg.

* 22.07.88

Vejledning om begræJUJDing af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet med spildevand fra indlUltrielle virksomheder m.v. (Vandmiljøplanen).

Miljøstøtteordninger.

* 01.09.88

for dyr og planter og forskellige naturområder. Tilstanden af næsten alle naturtyper beskrives - fra havet

Cirkulære om regnskaber over og revision af adm. af lov om støtte til miljøforbedrende

investeringer i mindre landbrug m.v.

DSF forsøger at holde jer a'jour med lovgivningen ... ... men for jeres egen skyld bør i anskaffe de love og bekendtgørelser der vedrører vores interesseområde. 11

DSF's FREMTIDSMÅL...

Områder som dette bør være PRODUKTIONSSTEDER

..Miljø- &: Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Wor:sAesgade l, 7100 Vejle TIl. OS 82 06 99 Redaktion: Jens Hadrup, Miljøafdelinf/en Landsudvalget l. Vandple]e og Miljø: Kurt Haurbæk, Mogens Nielsen, Niels Erik Esper:sen Tryk og sats: Dalum Offset, 09127712 »Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet. Udgiver:

DSF - april 1989