6 minute read
Artikel F luegrej til gedderne
Grejtest. For at få succes med store, stærke fisk som denne, kræver det, at man har styr på grejet.
Fluegrej til de skarptandede
I sidste nummer af Sportsfiskeren fokuserede vi på fascinationen ved fluefiskeri efter gedder. Blev du bidt af det, kan du her læse mere om grejet til de store sømkasser.
Af Daniel Holm
Ofte ser man fisken, før den hugger. Alligevel kommer hugget som et chok, fordi det er så hurtigt, kraftfuldt og vildt. Fighten er fuld af action, og det hænder, at gedden går på halen med udspilede gæller, og skæl der blinker i solen.
For mig er geddefiskeri noget af de fedeste fiskeri, vi har herhjemme. Det er tilmed et fiskeri, der er nemt at gå til, da det ikke kræver lange kast eller elegante præsentationer. I denne artikel vil jeg beskrive hvilke grejer, der skal til, for at du nemt og bekvemt kan kaste dig ud i geddefiskeriet.
Kraftfuld og rolig Fluefiskeri efter gedder stiller store krav til stangen. Dette skyldes flere forskellige forhold. For det første fiskes der efter stærke fisk, og ofte fiskes der tæt op af vegetation, hvorfor det er vigtigt, at kunne lægge pres på fisken, og derved undgå, at den drøner 15 meter ind i åkandeskoven. Desuden er fluerne store og kluntede, og det kræver en hvis power at tyre dem af sted.
Som udgangspunkt er stænger i klasse 6, 7 og 8 egnede. Det vil rent faktisk sige, at har man en stang til kystens eller åens havørreder, så behøver man ikke investere i nyt. Det skal dog siges, at en 8’er kaster de store fluer med mindste besvær,
og samtidig har man masser af rygrad til at fighte selv den største gedde.
Vil man ud og købe en stang decideret til geddefiskeri, så vil jeg anbefale stænger med en rolig og langsom aktion. Den langsomme aktion sætter hastigheden ned på selve kastet, hvilket gør det mere harmonisk og behageligt. Derudover er synkeliner behageligere at kaste med og trække fri af vandet med en langsom men kraftfuld stang.
Til mit geddefiskeri bruger jeg, en 10 fod, klasse 8, Sage XP. Grunden til, at jeg har valgt ti fod frem for ni er, at det foruden en roligere aktion samtidig giver mere frihøjde i kastet. Sidstnævnte er en stor hjælp, når man fisker ved siv eller anden bredvegetation. Desuden er den ekstra fod også rar at have, hvis man i ny og næ fisker gedder fra flydering.
Pålideligt hjul Som det er tilfældet med langt det meste af vores hjemlige fluefiskeri, så stiller geddefluefiskeri ikke de helt store krav til hjulet. Det vigtigste er, at det er pålideligt, og at det har en fornuftig bremse. Skal du ud og investere i geddegrej, så vil jeg anbefale, at hjulet er det område, hvor du lægger mindst af din opsparing. Hellere bruge lidt ekstra på en god stang og en passende line eller to.
For tung til stangen Egentlig kan man fiske geddeflue med de fleste liner. Eksempelvis kan man godt
Lang og langsom.
Forfatteren anbefaler en lang og rolig stang til at håndtere de kluntede fluer.
bruge det samme skydehoved, som man bruger på kysten. Fiskeriet bliver dog nemmere og mere behageligt, hvis man vælger en line, der lidt lettere håndterer de store fluer, og den større vindmodstand, de forårsager. Fluerne kastes lettest med en line, der er en smule for tung til stangen. Den tunge line trækker ganske enkelte lettere en stor flue efter sig gennem luften.
Personligt har jeg altid foretrukket WF-liner og gerne med en kort klump. En WF-line er efter min mening mere behagelig at kast med, og det er meget sjældent, at man har brug for at kaste langt, hvilket jo er skydehovedets primære funktion. Skal man vælge en form for line til geddefiskeri, må det helt klart være en flydeline. Selvom jeg fisker mange forskellige vande, vil jeg tro, at 90 % af mit fiske- »
Dæk mere vand. Små, lavvandede søer, som denne, er idéelle til geddeflue, og har man en flydering, kan man uden problemer dække hele søen.
« Fluegrej til de skarptandede
ri forgår med flydende line. Ofte foregår fiskeriet i lavvandede søer og moser, og her er der ingen grund til at andet en flydeline. Desuden vil de højtfiskede fluer give flere spektakulære hug og et mere visuelt fiskeri.
Når det er sagt, så har jeg dog haft meget glæde af en 200 grains synkeline. Den kaster fremragende og synker hurtigt og effektivt. Denne line bruges, når der skal fiskes dybt og langsomt. Derudover er den også perfekt til vinterfiskeriet efter strømvandsgedderne eksempelvis i Gudenåen.
Den yderste meter eller to Forfanget har to funktioner – det skal præsentere fluen, og så skal det kunne modstå geddens skarpe tænder. Jeg fisker normalt med omkring 1,5 meter 0.45-0.40 monofil-line, som jeg med forlænger med 40- 50 cm stålforfang. Overgangen mellem linen og stålforfanget laves via en løkke-tilløkke. Til dette bruges en Perfection Loop knude. Taperingen på forfanget er meget lidt væsentligt, dog kan et alt for kort forfang få fluen til at „slå“ underligt i kastet. Et for langt forfang, vil derimod også give problemer, da det vil have svært ved at holde de store, tunge fluer flyvende.
Jeg fisker altid med stålforfang. Der findes en masse gode stålforfangsmaterialer, som det er muligt at binde knuder med. Savage Gear Softflex Wire samt soft wire fra Korsholm, er to gode geddeforfangsmaterialer. Mange bruger også en kraftig fluorocarbon, men jeg har set selv 0.90 bidt over, og det er en ærgerlig fornemmelse. Desuden er det ikke mit indtryk at gedderne er synderligt forfangssky.
Jeg fisker generelt aldrig med polyleaders af nogen art, da de øger linens samlede vægt unødigt. Desuden foretrækker
Simpelt. Bruges wire som forfang er en blinkknude som denne enkel og effektiv når en flue eller hægte skal monteres. Alternativt kan man også binde fluen fast i en løkke.
jeg at have få samlinger fra linen til fluen. Skal der fiskes dybt, bruger jeg hellere synkeliner eller hoveder, da det giver et mere harmonisk kast og en mere effektiv fiskesituation.
Knuder af stål Når man binder knuder med stålforfang, har det en tendens til at blive lidt krøllet, når knuden strammes til, men dette er uden betydning. Samtidig er det vigtigt, at man ikke tørner for mange gange, når knuden bindes, for ellers kan den ganske enkelt ikke strammes til.
For at forsimple flueskift bruger jeg en hægte mellem forfang og flue. Eneste krav her til er næsten, at den er stærk og ikke åbnes i geddens gab under en fight. Jeg har med held anvendt Savage gear egg snaps str M. Den ser lidt voldsom ud i pakken, men den kan stå distancen.
De øvrige hjælpemidler Til geddefluefiskerens basaludrustning hører også et par andre småting. Polaroid-briller til at spotte følgere og til at beskytte øjnene. Målebånd, kamera og even
Fangstglæde. At fange en storgedde på fluegrejet kan bringe smilet frem hos de fleste.
tuelt en vægt til at dokumenterer fangst. En lang tang eller peang er et must. Gedden er glubsk og har munden plastret fuld af potentielle håndskader.
Nu har du styr på grejet, så i næste nummer af Sportsfiskeren fokuserer jeg på det sidste element imellem dig og gedderne – nemlig fluerne, og hvordan de skal fiskes. n
Sikkerhed. Når der fiskes gedder, er det en god idé at tænke lidt på sikkerheden. En lang tang bør for eksempel aldrig mangle i udrustningen.
HER FÅR DU AL den viden om fi skeri, som du har brug for. Kalenderdel, oplysninger om fredningstider, højvandstabel og nye artikler om hav-, sø- og å-fi skeri.
LYSTFISKERENS LOMMEBOG 2012
Køb den hos din boghandler
Alle sider af livet · Siden 1770