12 minute read

Artikel A lpeflue

Alpeflue

Alperne er som feriedestination meget andet end sne og ski. Følg med her, og se hvad du kan opleve, hvis du skubber vinterferien til sommerhalvåret, og bytter skiudstyret ud med fluegrej.

Af Niels Åge Skovbo

Morgenfiskeriet havde været fantastisk med mange og flotte fisk. Festlighederne var dog stoppet i takt med, at solen og den medfølgende varme havde fået de store ørreder til at holde en lang siesta. Ventetiden var blevet brugt på at spejde efter fisk i det spritklare vand. Sine steder kunne man se ørrederne stå ved bunden af floden på to favne vand – ubevægelige bortset fra den svajende hale. I ny og næ kunne der spottes en fisk, som tog for sig af drivende nymfer og andet føde, som drev langs bunden. Men de fleste fisk ventede. Ventede på aftens helt store forestilling i knaldgult, med den lille Isoperla gramatica i hovedrollen. Der var ikke andet at gøre, end at væbne sig med tålmodighed.

I takt med at lyset langsomt forsvinder over dalen begynder de første små, gule klækninger. Kort efter er der gult overalt. Som med et trylleslag, beslutter mængder af gule insekter at stige til overfladen, og forellerne er ikke sene til at tage for sig af retterne. Det er nu, det gælder!

Pladsen er nøje udvalgt. Her findes en jævn strømrende ved modsatte bred. Vandet løber en kende tungt og lige foran en flad sten står vandet momentvist stille, inden det klukker videre ned ad floden. Det er det perfekte vindue for ørreden til at sippe insekter. Det er da også præcis her, at fisken bryder overfladen. Uanseligt tager den de små gule insekter, som på fluesfiskersprog hedder Yellow Sally. Hvis man ikke vidste det, ville man slet ikke opdage, at der vitterlig stod en fisk og slet ikke størrelsen på den. Efter et par kast, hvor fluen ikke ligger helt rigtigt, driver den nu mod fiskens vindue. I et vidunderligt øjeblik af slowmotion, bliver den suget ind i ørredens mund. Et let løft med håndledet og tyngden på fisken forplanter sig gennem den spinkle fluestang som noget tungt og stærkt. Et blankt glimt med lidt lyserødt krydderi anes i vandet, før fisken drøner nedover.

Et hav af floder Ovenstående beretning stammer fra en tur til den tyske flod Traun, som løber i den sydøstlige del af tyskland, tæt på den østrigske grænse. Det kunne for så vidt have været mange andre floder på disse kanter. I det sydtyske, østrigske og schweiziske trekantsområde, findes et hav af fine floder, som har et fænomenalt fiskeri efter ørreder. Eksempelvis er Østrig især kendt for mange fine floder, som det er relativt let at få fiskekort til. Det gælder Murz, Ager, Gmundner Traun og Salza, men en hurtig søgning på internettet vil afsløre massevis af andre og mindre kendte vande.

Typisk er der både bæk- og regnbueørreder i floderne. Stallinger er her også, men ligesom i Danmark er de desværre meget pressede på grund af skarven. Størrelsen på ørrederne er rigtig god, og der fanges mange fisk over kiloet. Bestandene er desuden store, så for en dansk fluefisker med hang til tørflue og nymfe er det et super godt område.

Fælles for de mange alpefloder er, at der passes særdeles godt på fiskene. Det er oftest reglen, at man kun må fiske med flue og udelukkende med modhageløse kroge.

Kort og logi Prisen for fiskeriet varierer oftest fra et par hundrede til sekshundrede kroner pr. dag, og sine steder kan man kun få fiskekort, hvis man også bor på den lokale gasthoff. I Tyskland skal man også have et fisketegn. Det fås på det lokale rådhus, og man skal i den forbindelse huske at medbringe to styk pasfoto.

Overnatning i alperne er generelt billigt. Typisk femhundrede kroner for et dobbeltværelse inklusiv morgenmad. En gang wienerschnitzel med en stor fadøl til aftensmaden koster under hundrede kroner og serveres i rustikke krostuer af servitricer i ternede skørter.

Nok om alt det praktiske, lad os så se nærmere på, hvilke oplevelser der venter i alpelandet.

Bjergtaget af bjergene Det er fiskeri i vidunderlig natur, der kendetegner fluefiskeriet i alperne. Oftest bliver man helt bjergtaget af sceneriet, og blot det at vade forsigtigt op gennem en klarvandet flod og kunne spotte fiskene i det spritklare vand er en oplevelse i sig selv. Det kan oftest svare sig at kigge efter strømrender med moderat dybde og ikke for hurtigt vand. Typisk vil de lidt tunge stræk af floden, med gode skjul helt tæt på bredden, være steder, hvor man finder fiskene.

Hundrede meter fight Når fisken har hugget, tager den ofte flugten i voldsomme udløb. Den tunge strøm og det faktum, at det er stærke fisk, får selv mindre fisk til at give en god fight. Er der tale om de helt store fisk – og der bliver taget mange over tre kg i bjergstrømmene – kan man godt sætte bentøjet i gang og løbe efter sin fisk. Er det tale om rigtigt store fisk, er det ikke udsædvanligt, at man må et par hundrede meter nedstrøms, før den kan landes.

Ned på alle fire I det spritklare vand, havde fiskene det meste af dagen opført sig hysterisk sky. Blot det, at man blindkastede til dem, var nok til at de forsvandt nedstrøms. Så denne fisk blev virkelig overlistet på indianer-manér: Krybe, kravle på alle fire. Forsigtige og bløde kast langt opstrøms fisken og en lille bitte klækkende døgnflue hængende i overfladefilmen var, hvad der skulle til. Uundværlige tørfluer Tørfluerne fra de hjemlige vande fungerer normalt rigtig godt til alpeørrederne. Døgnfluer, bundet med faldskærms-hackle samt CDC-fluer, er gode valg, men også en stribe vårflueimitationer skal med. Super-puppen, elkhair caddis, CDC-caddis er alle gode fluer. Og så skal man heller ikke glemme slørvingerne. CDC udgave af en Yellow Sally i str. 14 er sikker først på sommeren, når sværme af disse gule slørvinger klækkes ved aftenstid.

Gyldne stunder Alpeudgaven af bækørred er helt fantastisk smukke fisk. Ofte ser man individer med ekstrem store finner, og farverne på dem er markant mere lyse og gule, end vi ser i vore hjemlige vande, hvor bækørreden lever på mørk bund og derfor er mørkere.

Udsatte muskelbundter Der findes både bækørreder og regnbueørreder i alpestrømmene. De sidstnævnte er fortrinsvis udsatte fisk, men de klarer sig godt i vandløbene og vokser ekstremt. De bliver ofte til rene muskelbundter og stiller store krav til grejet, når de buldrer ned ad floden. Især skal man være påpasselig med knuderne på det tynde forfang. Det er ikke usædvanligt at fange fisk op til tre kg, og hvis det er på en 0,13 spids, er knuderne kritiske.

Sladrehank af polygarn Ens for fiskeriet med nymferne er, at man i vanddybde over 50 cm har meget svært ved at se, når ens flue bliver taget. Derfor er strikeindikatorer uundværlige. En god måde at lave en „flytbar“ strikeindikator er ved at benytte Mustads Fly Snap eller lignende. Med solid tråd bindes et bundt polygarn på hægten, knuden gives lidt lim, og man har en indikator, der flyder højt og længe. Indikatoren kan man tage på og af sit forfang, blot man benytter en lille „forfangsring“. Længden på forfanget fra indikator til fluen afgøres af vanddybden, der fiskes på. Som udgangspunkt skal forfangslængden være det dobbelte af dybden. Er der en meter dybt, der hvor man fisker, skal forfanget således være to meter.

Dansk alpegrej Klassisk dansk tørfluegrej er perfekt til alperne. 8-9 fods stænger i klasse 4-5 og en flydeline er helt fint. Vandet er ofte ekstremt klart, og derfor er lange, tynde forfang ofte nøglen til succes. Det er sjældent, at der fiskes med en forfangsspids over 0,16 mm. En spids af fluorocarbon har ved flere lejligheder vist sig nyttig i det klare vand. Denne fluefisker kaster til en ringende fisk, der står helt oppe ad modsatte bred. Det kræver lidt øvelse at kunne fiske sin flue uden at den „streamer“ i strømmen, og ofte er et meget langt og tyndt forfang løsningen på problemet.

Tyngde gør det lettere Selv når der ikke klækkes insekter på overfladen, spiser ørrederne lystigt, og mængden af insekter, der bliver indtaget ved bunden, er ekstrem. Fritsvømmende vårfluer i tan og grøn fisker næsten altid godt. Mindre døgnfluenymfer som eksempelvis Pheasent Tail samt nogle tangloppeimitationer er ligeledes vigtige fluer og bør ikke mangle i æsken. Fælles for nymferne er, at de skal være tunge – meget tunge. Ellers når de ganske enkelt ikke ned.

Morgendagens flue Fiskeriet forsætter et pænt stykke efter aftensmaden, men nu ved fluestikket. Den observerende fluefisker har i løbet af dagen fået nye ideer til lige den flue, som mangler i æsken. Faktisk har det medbragte bindegrej ofte været udslagsgivende for et godt fiskeri. Heldigvis er de små gasthaus vant til til tossede fluefiskere, og det er derfor helt ok, at værelserne ved aftenstide bliver fyldt med fjer og uldtotter.

XL-slørvinger I forsommeren klækkes nogle gigantiske store slørvinger. Når det sker, stiger selv de største af flodens ørreder til overfladen. Denne fisk tog en imitation, hvor vingespændet var mere end fem centimeter. Selve fluen har samme størrelse som en stor guldsmed og kan lokke selv meget sky fisk til overfladen. Den store slørvinger må ikke fiskes „deaddrift“, men skal fiskes tværstrøms med klare og markante plask i overfladen. Fisket ret nedstrøms, hvor fluen streamer og laver kølstriber, har også givet spektakulære hug.

Med på en kigger Modsat fiskeriet i Danmark, er det i alperne meget visuelt. Ofte kan man ved forsigtig færden langs træerne på bredden se store, flotte fisk, der står foran stenene. Det giver gode muligheder for interessante observationer af fiskenes adfærd. Man kan i det klare vand se, når fisken gør udfald mod de drivende nymfer på bunden, og man kan også se, hvordan de stiger til overfladeinsekter. Dette er vigtig viden, når man senere skal forsøge at overliste fisken.

C r i s p A c t i o n / D a m J e r k b a i t s æ t

CrispAction Jerkinkl. Dam QuickAHEAD 200 LH. Med dette sæterdu klartil attage kampen op med de heltstore ferske rovfisk. Før: 3197,- Nu kun: 999,- S t e e l d i v e r p i r k e - R e s t s a l g R Vælg imellem 30 500 el 0 . , 6 4 0 0 0 0 g , . E S T S En af A L markedets G h k d u e e rtigst til at n. e n p å irbunP 6 r. stk. stk: 5 1 9,- 99,-

Kunnan 4-delthavsæt RESTSALG

Sætteterbestående afen Kunnan Diamond Boat i 7,6´ 20 el. 30 lb samt etOkuma Pro CLX 302 med lineføre og kraftigthåndtag. Vejl: 1598,- Nu kun: 499,-

R E S T S A L G

Fireline Bulk1800m Vi harryddetop og sælger derfordisse til oprydningspris. God flettetline til såvel fastspole- som multihjul. Vælg mellem farven Smoke ellerCrystal i 0,12- 0,15 - 0,17 el. 0,20 mm.. Vejl: 3199,- Nu: 999,-

TroutMania fiskesæt-S upertil prisen! Erheltunik ke fiskesættil prisen. De erspecieltudviklettil letTá 1 sæt: 599,- TILBUD C H O K P R I S ! V æ l g m e l l e m h j u l e n e : O k u m a S a f i n a P r o 1 8 , 2 5 tere e l . 3 0 fisk F D eri sås ern o e m p er er ut&take-, kyst- ellersøfiskeri. Stængbyggetpå tynde hurtige kulfiberklingog leveres i stofpose. Hjuletermed aluspole, titanium spolekant samt3 kuglelejerog étrulleleje. V æ l g m e l l e m s t æ n g e r n e : 8 , 2 ´ 7 - 2 5 g . s p i n , 9 ´ 7 - 2 5 g . B u n d m e d e e l . 1 0 ´ 7 - 2 8 g . B o m b a r d a Ellertá 2 sætforkun 999,-

Dette erkun etlille udplukafvores udvalg. Søgerdu en speciel model så givos etring.

Luksus havsæt TILBUD

Flexi pirke

6-kantetrørpirk. Vælg mellem 300, 400 el. 500g. Ass. farver. TILBUD 10 stk: Pr. stk: 39,- 199,- Kinetic flydering V-formetkvalitets flydering. 2 luftkamre for ekstra sikkerhed. Kraftigtyderstof. Vejl. 1549,-

Tilbehør: Nu: 599,- Pumpe: 149,- Svømmefødder: 299,-

W a v e c r u i s e r X 2 G o o d s p e e d T I L B U D

l e v e r e s i t r a n s p o r t r ø r

V æ l g m e l l e m 7 ´ 2 0 - 3 0 / 3 0 - 5 0 l b s . e l . 8 ´ 2 0 - 3 0 / 3 0 - 5 0 l b s . Bestående afGreys Excursion havstang i 5 dele, som fylderminimalt. Hjuleteret AbuAmb. 7500 med lineføre. Dermedfølger3 pk. ophængere. Vejl: 2998,- Nu: 1299,- Hunters House Fiskeri, fluegrej og jagt H.C Ørsteds Vej 7B, 1879, Frb. C Tlf.: 33 222 333 Hunters House Fiskeri, havog mede H.C Ørsteds Vej 52A, 1879, Frb C Tlf.: 35 36 66 66

This article is from: