Fas t U nder overfladen

En meget sær rekordfisk

Marko Takala fra Göteborg var forberedt på lidt af hver, da han 2. september fiskede på Klosterfjorden i Sverige. Ekkoloddet viste, at der var 370 meter til bunden, og ... – På så dybt vand ved man aldrig, hvad man kan fange, som Marko Takala bemærkede over for skipper Bo Hall næsten i samme sekund, som han mærkede et træk i linen, der var firet til bunds med en makrelfilet på krogen. Vel oppe i båden viste fangsten sig at være noget så usædvanligt som en skolæst. Den 91 centimeter lange fisk, der blot vejede 1,22 kg, er nu godkendt som ny svensk rekord for skolæst. Skolæsten er en dybhavsfisk, som normalt træffes på dybder mellem 400 og 1200 meter, hvor den jager i store stimer. Den største registrerede fisk af arten er ifølge fishbase.org på 1,69 kg.

Norske lodsejere: Dræb ikke vores fisk

En gruppe på 100 lodsejere ved den norske elv Driva prøver nu at stoppe en plan om at behandle elven med plantegiften rotenon for at bekæmpe lakseparasitten Gyrodactylus salaris. Rotenon er i en årrække blevet brugt for at bekæmpe parasitten i en lang række af de norske lakseelve, hvor den findes. Men metoden har to store ulemper: Dels slår den alt – inkl. laks, ørred og insekter – ihjel og dels har det vist sig, at parasitten som regel vender tilbage til elven nogle år efter behandlingen. Lodsejerne ved Driva har skrevet til både det norske miljøministerium og kommunen for at protester mod planen, som de kalder for et „fatalt fejlgreb“ og et „gigantisk sløseri med penge“. De frygter, at planen vil ramme både erhvervslivet i området og den lokale trivsel. De gør samtidig opmærksom på, at der ikke er lavet en vurdering af, om giftbehandlingen overhovedet vil virke. Lodsejerne mener i øvrigt, at der er tegn på, at laksestammen i Driva er ved at blive modstandsdygtig over for parasitten. De henviser til erfaringer fra Drammenselven, hvor laksen er i fremgang trods parasitten, og hvor fangsterne i år – trods parasitten – nåede over 16 tons laks. Det menes, at Gyrodactylus salaris kom til Norge fra Sverige i 1970'erne. I Sverige er parasitten naturligt forekommende, og laksen er i stort omfang modstandsdygtige over for den. Det samme menes at være tilfældet i Danmark, hvor parasitten er fundet flere steder.

Spanske fiskere lænser EU for milliarder

Den spanske fiskeflåde har siden 2000 modtaget 45 milliarder kroner i offentlig støtte med henblik på at udvide kapaciteten og evnen til at fiske langt fra hjemlandet. Men støtten er givet på trods af udbredt snyd og direkte lovbrud, viser data fra en gruppe af undersøgende journalister, International Consortium of Investigative Journalists. Ifølge rapporten er det den offentlige støtte, der holder de spanske fiskere flydende: Næsten en tredjedel af omsætningen i erhvervet stammer fra støttekroner, hvoraf en stor del stammer fra EU. Af rapporten fremgår det også, at: • Over 80 procent af de spanske fiskere, der har fået bøder for at fiske i beskyttede områder eller hjemtage undermålere, fik lov at beholde deres offentlige støtte. • En spansk fiskeskipper fik over 50 millioner i støtte, mens hans firma og dets partnere var anklaget for over 40 tilfælde af ulovligt fiskeri. • Den spanske fiskeindustri har modtaget en tredjedel af den støtte, som EU har givet til erhvervet siden 2000 – det er langt mere end noget andet land.

Blinde hulefisk har lange dage

I to millioner år har en fiskeart overlevet i mørke huler under Somalias ørken. Fiskene har mistet skæl, øjne og pigment, men sært nok har artens medlemmer stadig en døgnrytme. Det skriver Ingeniørens netavis, ing.dk, på baggrund af forskning fra Karlsruhes tekniske institut. Til gengæld er døgnrytmen hos de somaliske hulefisk Phreatichthys andruzzii - gået ned i langsomt tempo: Fiskenes døgn er på hele 48 timer. Forskerne prøvede at udsætte fiskene for lys, men det fik dem ikke til at ændre adfærd. Fodring kunne påvirke hulefiskenes rytme – men så snart fodringen stoppede, faldt de tilbage i deres gamle rytme. Ifølge ing.dk kom de tyske forskere frem til, at fiskene stadig havde de gener, der normalt regulerer skabningers indre ur. Til gengæld havde arten mutationer i to fotoreceptorer, som er identificeret som afgørende for reguleringen af døgnrytmen hos andre arter.

Her er verden største kunstagn

Stor agn – stor fisk, siger man. Men agnen på billedet er nok alligevel en tand overdrevet... Vi ved ikke helt, om monstrummet skal kategoriseres som en wobbler eller en pirk – men i hvert fald måler den 330 cm og vejer 161 kg og er netop blevet anerkendt som verdens største kunstagn af Guiness World Records. Agnen er bygget af Mark Davis fra grejbutikken S.S. Spitfire Mercantile i Florida, hvor den i dag hænger som blikfang. – Det er helt utroligt, siger butikkens ejer, Mary Ellen Davis, til petethomasoutdoors.com. Hun troede mest, at det var noget for børnene, men: – Det er mest voksne mænd, som hænger på den, tager billeder og bogstaveligt talt krammer den.

Burlaks truer canadiske vildlaks

Tidligere var laksebrug stort set ukendte i det nordvestlige hjørne af USA og Canada. Floderne var fulde af laks til glæde for bjørne og lystfiskere, og på havet kunne erhvervsfiskerne høste af overskuddet og sende deres fangster verden rundt. Men kutternes fiskeri er presset af konkurrencen fra effektive dambrug, og i dag er havbrug blevet et almindeligt syn på kysten i British Columbia og Washington, hvor der tilsammen er 130 havbrug. De fleste af dem opdrætter atlanterhavslaks – og det bekymrer en gruppe forskere fra Stanford University, der netop har offentliggjort en undersøgelse af havbrugene i tidsskriftet Environment. De seneste 10 år er der undsluppet en million laks – primært atlanterhavslaks – fra havbrugene, og i dag er der opgang af opdrætslaks i en række floder i området. I en pressemeddelelse peger forskergruppen på deres bekymringer, som i stort omfang er de samme, som kendes fra havbrugene i Norge: Havlus, forurening med foder og medicin i sårbare områder og faunaforurening, hvor atlanterhavslaksen konkurrerer med de lokale arter om gydebanker og føde.

Færre laks i de spanske floder

Opgangen af laks er de seneste 10 år raslet ned i de tre nordspanske floder Narcea, Sella og Cares. Det fremgår af en undersøgelse, som biologer ved universitetet i Oviedo i Spanien har offentliggjort. Ifølge de spanske forskere er årsagen den samme blanding af overfiskeri og stigende temperaturer, der også har ramt laksebestanden i Frankrig og den sydlige del af De Britiske Øer. Den begrænsede opgang af laks har tilsyneladende ikke taget modet fra de spanske lystfiskere. I hvert fald er der ifølge rapporten lige så mange fiskere langs floderne som for 10 år siden. Tidligere har man ikke haft officiel statistik over fangsterne i de nordspanske laksefloder, men lederen af undersøgelsen, Eva García Vázquezm peger på, at det er nødvendigt at overvåge og beskytte bestanden bedre, hvis den skal på fode igen.

I USA tager børn og kvinder på fisketur

Børn er de ivrigste sportsfiskere i USA, hvor næsten 22 % af børn over seks år fisker. Det fremgår af en rapport fra Recreational Boating & Fishing Foundation, der netop er offentliggjort. Rapporten viser – ikke overraskende – at antallet af lystfiskere falder en anelse. Til gengæld kommer der rigtig mange nye fiskere til, og det opvejer næsten frafaldet, der især sker i de ældre aldersgrupper. Blandt de nye sportsfiskere er 41 % kvinder. Rapporten har også forsøgt at spore sig ind på, hvad der afholder folk fra at fiske. Undskyldning nummer et er: Det er for varmt/koldt/dårligt vejr. Nummer to er mangel på ferie. Og nummer tre er, at arbejdet sluger for meget tid. Og så afslører undersøgelsen også, at der slet ikke er så mange fluefiskere, som man af og til kunne forledes til at tro. Blot 3,5 % af USA’s 45 millioner lystfiskere er „fly only“. Rapporten kan læses på rbff.org.