Sportsfiskeren nr 9 2011

Page 62

Alpeflue Alperne er som feriedestination meget andet end sne og ski. Følg med her, og se hvad du kan opleve, hvis

du skubber vinterferien til sommerhalvåret,

og bytter skiudstyret ud med fluegrej.

Af Niels Åge Skovbo

Morgenfiskeriet havde været fantastisk med mange og flotte fisk. Festlighederne var dog stoppet i takt med, at solen og den medfølgende varme havde fået de store ørreder til at holde en lang siesta. Ventetiden var blevet brugt på at spejde efter fisk i det spritklare vand. Sine steder kunne man se ørrederne stå ved bunden af floden på to favne vand – ubevægelige bortset fra den svajende hale. I ny og næ kunne der spottes en fisk, som tog for sig af drivende nymfer og andet føde, som drev langs bunden. Men de fleste fisk ventede. Ventede på aftens helt store forestilling i knaldgult, med

62 Sportsfiskeren

den lille Isoperla gramatica i hovedrollen. Der var ikke andet at gøre, end at væbne sig med tålmodighed. I takt med at lyset langsomt forsvinder over dalen begynder de første små, gule klækninger. Kort efter er der gult overalt. Som med et trylleslag, beslutter mængder af gule insekter at stige til overfladen, og forellerne er ikke sene til at tage for sig af retterne. Det er nu, det gælder! Pladsen er nøje udvalgt. Her findes en jævn strømrende ved modsatte bred. Vandet løber en kende tungt og lige foran en flad sten står vandet momentvist stille, inden det klukker videre ned ad floden. Det er det perfekte vindue for ørreden til at sip-

pe insekter. Det er da også præcis her, at fisken bryder overfladen. Uanseligt tager den de små gule insekter, som på fluesfiskersprog hedder Yellow Sally. Hvis man ikke vidste det, ville man slet ikke opdage, at der vitterlig stod en fisk og slet ikke størrelsen på den. Efter et par kast, hvor fluen ikke ligger helt rigtigt, driver den nu mod fiskens vindue. I et vidunderligt øjeblik af slowmotion, bliver den suget ind i ørredens mund. Et let løft med håndledet og tyngden på fisken forplanter sig gennem den spinkle fluestang som noget tungt og stærkt. Et blankt glimt med lidt lyserødt krydderi anes i vandet, før fisken drøner nedover.

09 // November 2011

N


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.