8 minute read
Krog flere havørreder
Under kystfiskeri efter havørred er der relativt mange kontakter, der ikke resulterer i fisk på land. Ved at udnytte de såkaldte hugpunkter, er det muligt at ændre på dette.
Af Thomas Mosgaard
Havørreder hugger ikke et tilfældigt sted på en byttefisk. Ørreden bruger ofte et bestemt punkt til at hugge efter. Eksempelvis er det ofte byttefiskenes øje, der bruges som hugpunkt. Ved at bruge denne viden, kan man som sportsfisker øge fangsterne betydeligt. Dette gøres ganske enkelt ved at placere hugpunktet tæt på krogen.
Sigter efter øjnene Det er ikke tilfældigt, at havørrederne ofte bruger byttedyrets øje som hugpunkt. Dette skyldes, at et angreb på hovedregi
Flere på land. At eksperimentere med hugpunkter giver ikke nødvendigvis flere hug, men det forøger antallet af landede fisk betydeligt.
onen vil have større succesrate end et udfald et hvilket som helst andet sted på byttedyret. At fisk hugger efter øjet på deres byttedyr er anerkendt viden hos forskere, der arbejder indenfor feltet. Betydningen af øjet som hugpunkt er så stor, at man endda ser fisk udvikle øjeplet på halefinnen for at narre rovfisk til at angribe her, hvilket giver byttefisken større chance for at undslippe. Dette fænomen ses for eksempel hos brungylte, havkarudse samt nogle kutlinger.
Denne viden ser delvist ud til at være trængt ind hos sportsfiskerne. Det virker til, at de fleste havørredfiskere har hørt om hugpunkter, og mange mener, at det har stor betydning. Mange vil for eksempel gerne have øje på deres blink eller jungle cock på deres åfluer.
Øjne i bagdelen Der er ingen tvivl om, at et hugpunkt har betydning for agnens krogningsegenskaber. Det er dog placeringen af hugpunktet, og ikke om det er til stede eller ej, der har størst betydning. Udover det videnskabelige belæg for dette har jeg noteret, hvilken betydning dette har haft for mit eget fiskeri. Jeg har over flere år noteret alle mine havørredkontakter. På blink er det over tiden blevet til 914 kontakter, hvor jeg har eksperimenteret med hugpunktet. Jeg har fisket med mine kystblink i tre udgaver, en med øjet placeret traditionelt, en hvor øjet er placeret ved krogen og en uden øje.
Ud af dette datasæt fremstod to interessante resultater. For det første oplevede jeg stort set ingen forskel i antallet af hug på de tre forskellige udgaver af blinkene. Om øjnene var placeret forrest på blinket, ved blinkets „hale“ eller om øjnene helt manglede havde altså ingen betydning for fiskens lyst til at tage agnen. Det andet og måske endnu mere interes- »
Øjenoperation. Et lille udvalg af agn, hvor det oprindelige øje er fjernet, og et nyt er påført tæt på krogen.
Testfiskeri. Forfatteren med én af de mange hundrede havørreder der har dannet grundlag for hans test af hugpunkter.
« Krog flere havørreder
sante resultat var, at af de fisk der huggede på blink med øjet placeret forrest, kom halvdelen af fiskene på land. Var øjet derimod flyttet ned til krogen kom 75 % af fiskene på land. Med andre ord betyder dette, at hvis jeg var på fisketur og fik to fisk på land på et blink med øjet placeret det traditionelle sted, ville jeg have fået tre fisk ved at flytte øjet ned bagest på blinket. Dette er en ret stor forskel, og det at flytte øjet ned til krogen har virkelig betydet meget for mine fangster. Krogningsegenskaberne for blinket uden øje var bedre end for blinket med øjet placeret forrest men dårligere, end når øjet var placeret bagerst på blinket.
Med øjet på rette sted I bagklogskabens lys giver ovenstående erfaringer rigtig god mening. Hvis en havørred angriber et byttedyr eller blink, kan den enten nappe det i halen, angribe tilfældigt eller gå efter hugpunktet, som er øjet. Hugger ørreden tilfældigt, er det svært at regne ud, hvor krogen skal være for at kroge optimalt. Napper den i halen, vil det være smartest at have krogen bagerst og endelig, hugger den efter øjet, skal øjet være placeret, hvor krogen er.
En anden interessant observation er, når jeg fisker med tobislignende fluer, hvor krogen er placeret forrest ved øjet, kroger disse relativt fint. Nogle af de fisk, jeg får på disse fluer, har taget fluen fra siden og er blevet kroget fint. Hvis en fisk derimod hugger fra siden forrest på et blink, vil denne fisk blive kroget udefra og ind. Dette skyldes, at når man giver tilslag, trækkes blinket tværs igennem munden på fisken. Jeg har endnu aldrig fået en fisk på land, der var kroget på denne måde. Jeg tolker det som, at det er umuligt at kroge en fisk ordentligt, der tager blinket på denne måde. Dette er endnu et argument for via hugpunktet at prøve at få fiskene til at hugge tæt på krogen.
Ikke kun på kysten Hugpunktets placering i forhold til krogen er også noget, åfiskeren burde reflektere over. Det er meget normalt, at krogen er placeret alleryderst ved vingespidsen på en havørredflue, men at øjnene, i form af jungle cock fjer, er placeret foran på fluen. Dette betyder igen, at krog og hugpunkt er langt fra hinanden. Her plejer jeg at fjerne jungle cock fjerene og i stedet lave en butt, der gør det ud for et hugpunkt. For mig giver det kun mening at bruge jungle cock fjer på laksefluer, hvor krogen er placeret langt fremme på fluen, eller på havørred
Ikke kun blink. Hugpunkter er også relevante ved fluefiskeri. På fluen til venstre er hugpunktet – i form af fjer fra jungle cock – placeret uhensigtsmæssigt langt væk fra krogen. På fluen til højre er disse fjer undladt, og i stedet har fluen fået en sort butt tæt på krogen.
fluer der er så små, at krog og hugpunkt praktisk taget er det samme sted.
50 % flere landede fisk At placere hugpunktet hvor krogen er, er kommet for at blive i mit fiskeri efter havørred. Jeg får ganske enkelt 50 % flere fisk på land, når jeg fisker med blink. Dette er en forskel der er til at tage og føle på og gør, at jeg altid bestræber mig på at have hugpunktet så tæt på krogen som muligt.
Slutteligt skal det nævnes, at det langt fra kun er havørreder, der udnytter hugpunkter. Med dette i baghovedet åbner det op for en forbedring af en lang række agn indenfor en lang række fiskegenre. n Sådan flytter du hugpunktet
Det første, der skal gøres, når man vil flytte hugpunktet på blinket, er at fjerne det oprindelige øje. På nogle blink kan man skrabe øjet af med en kniv, så blinket beholder den underliggende farve. Er dette ikke muligt, males øjet over med terpentinbasseret maling i nogenlunde samme farve som blinket. De nye øjne placeres så tæt på krogen som muligt. Jeg maler nye øjne med sort maling på begge sider af blinket eller pålimer øjne af den type, der bruges til fluebinding. De nye øjne laves lidt store, så de er nemme at se. På mine gennemløbsblink nøjes jeg med at fjerne det oprindelige øje uden at påføre nye øjne, da perlerne mellem blink og krog virker som hugpunkt. Jeg har ikke personligt fundet nogen sammenhæng mellem farven på øjnene og mine fangster, men ved en undersøgelse fortaget med regnbueørreder fandt man, at agn med røde hugpunkter fangede større fisk end agn, der havde hugpunkter med en hver anden farve, så her er der rig mulighed for at eksperimentere.
FISK & FANG store mærker til små penge MÅNEDENS TILBUD
Kom og se et kæmpe udvalg af både i Lunderskov eller på www.boges.dk
Man - Fre 9.00–17.00 Lørdag 10.00–14.00 Søndag lukket 1. Søndag i måneden 12.00–16.00
Vejl. pris. 29,95,-
NU KUN 5,- ABU DROPPEN Klassiker inde for spinner til Put & take, sø eller å fiskeri.
MAX: 3 STK PER KUNDE
www.fiskogfang.dk
NYHED Den svenske tægefjerner TRIX kan nu købes i Danmark. Hele tægen kommer ud ved den nye lasso-teknik Gå ind på www.birdnet.dk og se filmen eller bestil.
Sportsfiskernyheder når du har tid
Side 630
Skal din rubrikannoce stå her? Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag Telefon: 40 38 94 69 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk
REERSØ v/SJÆLLANDS VESTKYST Idyllisk feriebolig med 8 sovepladser udlejes –Indrettet til lystfiskere Ring og hør nærmere på 40131688 Eller gå ind på www.bjerregaardshaveservice.dk
SURFCASTING
Pris: 249,- for medlemmer af Danmarks Sportsfiskeforbund (299,- for ikke medlemmer)
Bogen kan købes igennem Danmarks Sportsfiskeforbund Beløbet + 50,- til fragt overføres til konto: 7700 1079078 Ved indbetaling bedes du angive navn og adresse.
sportsfiskercaps
Kasketterne fra Danmarks Sportsfiskerforbund er alle fremstillede i slidstærke materialer, så de både kan holde til efterårets lunefulde vejr og flere sæsoners aktiv brug.
Kasketterne kan bestilles via Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. Prisen er 99,- inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 199,- for ikke medlemmer.
Vigtigt: Beløbet bedes indbetalt via PC Bank 7700-0001079078 Når indbetalingen er registreret, sender vi din cap.
Jeg ønsker Cap 1 Cap 2 Cap 3
Medlemsnr.
Navn
Adresse Sådan gør du Vælg din cap. Kryds af og udfyld kuponen og send den til: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten
Postnr/by
Cap 1
Cap 2
Cap 3