Under kystfiskeri efter havørred er der relativt mange kontakter, der ikke resulterer i fisk på land. Ved at udnytte de såkaldte hugpunkter, er det muligt at ændre på dette. Af Thomas Mosgaard
Havørreder hugger ikke et tilfældigt sted på en byttefisk. Ørreden bruger ofte et bestemt punkt til at hugge efter. Eksempelvis er det ofte byttefiskenes øje, der bruges som hugpunkt. Ved at bruge denne viden, kan man som sportsfisker øge fang-
sterne betydeligt. Dette gøres ganske enkelt ved at placere hugpunktet tæt på krogen. Sigter efter øjnene
Det er ikke tilfældigt, at havørrederne ofte bruger byttedyrets øje som hugpunkt. Dette skyldes, at et angreb på hovedregi-
onen vil have større succesrate end et udfald et hvilket som helst andet sted på byttedyret. At fisk hugger efter øjet på deres byttedyr er anerkendt viden hos forskere, der arbejder indenfor feltet. Betydningen af øjet som hugpunkt er så stor, at man endda ser fisk udvikle øjeplet på halefinnen for at narre rovfisk til at angribe her, hvilket giver byttefisken større chance for at undslippe. Dette fænomen ses for eksempel hos brungylte, havkarudse samt nogle kutlinger. Denne viden ser delvist ud til at være trængt ind hos sportsfiskerne. Det virker til, at de fleste havørredfiskere har hørt om hugpunkter, og mange mener, at det har stor betydning. Mange vil for eksempel gerne have øje på deres blink eller jungle cock på deres åfluer. Øjne i bagdelen
Flere på land. At eksperimentere med hugpunkter giver ikke nødvendigvis flere hug, men det forøger antallet af landede fisk betydeligt.
30 Sportsfiskeren
Der er ingen tvivl om, at et hugpunkt har betydning for agnens krogningsegenskaber. Det er dog placeringen af hugpunktet, og ikke om det er til stede eller ej, der har størst betydning. Udover det videnskabelige belæg for dette har jeg noteret, hvilken betydning dette har haft for mit eget fiskeri. Jeg har over flere år noteret alle mine havørredkontakter. På blink er det over tiden blevet til 914 kontakter, hvor jeg har eksperimenteret med hugpunktet. Jeg har fisket med mine kystblink i tre udgaver, en med øjet placeret traditionelt, en hvor øjet er placeret ved krogen og en uden øje. Ud af dette datasæt fremstod to interessante resultater. For det første oplevede jeg stort set ingen forskel i antallet af hug på de tre forskellige udgaver af blinkene. Om øjnene var placeret forrest på blinket, ved blinkets „hale“ eller om øjnene helt manglede havde altså ingen betydning for fiskens lyst til at tage agnen. Det andet og måske endnu mere interes- » 09 // November 2011
N
