5 minute read
Grej & Gadget NOTER
1 4
2 6
1. GODT KABEL
Lige meget hvor man fisker, er det altid vigtigt, at grejet er toptunet. Sufix 832 er et godt eksempel på en line, som kommer til at være her lang tid fremover. Den meget tætflettede struktur, giver en hård og meget rund overflade. Det vil sige, at linen holder længere, da den er tættere flettet. Den runde struktur giver desuden mindre friktion under kast og indspinning og derved kan du kaste længere end ved andre flade fletliner. Sufix 832 findes i tre farver og op til 39 kg i brudstyrke. Pris: 249,- www.normark.dk
2. 4-DELT SVÆRVÆGTER
Penn Rampage Boat stang kan dække de fleste behov under bådfiskeri. Fra lettere småbådsfiskeri til krævende situationer ude på det store hav. Stangen er lavet i 24T karbon, som gør det muligt at lave stænger, der er stærke, tynde og lette. O-Fuji øjer giver kontrol og ruster ikke under de barske forhold ude på havet. Det korte håndtag giver kontrol under fiskeriet og gør dig i stand til at presse fiskene maksimalt. Pris: 899,- www.purefishing.dk
3. FISKEMASKINEN
Det er lige præcis, hvad dette er – en ægte fiskemaskine. Ocean Kayaks Prowler 15 Trident Angler har alt hvad man har brug for, hvis man er seriøs med kajakfiskeri. Det er en såkaldt Sit-on-top kajak. Foran har den elastiksnor til diverse fiskegrej, og har man brug for at sejle på længere ture, kan du købe en motor. Den er klargjort til ekkolod med vandtæt rum til batteriet. Den er 480 cm lang, vejer 27 kg og kan bære 250 kg. Pris: 9.995,- www.kajak.dk
4. LYS I DYBET
En flashbait er en lille enhed, som udsender lys, når den kommer i kontakt med vand. Når den rammer vandet, får de to elektroder forbindelse til hinanden gennem det strømførende vand, og derved begynder den at udsende små lysglimt. Flashbait bruges for det meste på meget dybt vand, hvor lyset ikke trænger ned. Derved kan fiskene nemmere finde din madding. Desuden kan den også være med til at fremprovokere til hug. Da en flashbait indeholder et lille batteri, skal den efter brug afleveres som farligt affald. Derfor er det også en god ide at montere den, så man ikke risikere at miste den. Pris: 49,- www.fbj-sport.dk
5. SIKKERHED TIL SØS
På verdensplan er fiskeri en af de farligste sportgrene at dyrke. Ikke fordi vi brækker nakken i modhugget, men fordi mange falder overbord. Baltic Winner 150 er en oppustelig svømmevest, som er designet til inshore sejlads. Den har en CO2-patron, som puster luft i vesten, når den kommer i kontakt med saltvand. Foruden at holde dig flydende, hvis uheldet er ude, så er den også praktisk under selve fiskeriet, da den ikke fylder meget og giver god bevægelsesfrihed. Pris: 999,- www.kajak.dk
6. KLARHED UNDER VANDET
Raymarines laver ekkolodder til lystfiskere verden over. Deres nyeste ekkolod er skabt til den seriøse lystfisker og hedder Dragonfly. Den har den nyeste CHIRP DownVision teknologi, hvilket gør det muligt at se fiskene tydeligt, men den giver også et meget detaljeret billede af bundstrukturen. Skærmen kan deles i to, så du både kan bruge din FishFinder og se helt præcise bundforhold. Den indbyggede 50 signals GPS finder gør, at man altid kan finde GPS signal og er derved meget præcis. Pris: 5.995,- www.raymarine.dk
7
10
8 11
12
9
7. BIDSK SALTVANDSHJUL
Dette hjul er intet mindre end brutalt. Med et bremsetryk på 30 kg, er der ikke meget, der svømmer i havet, som Dogfight ikke kan stoppe. Hjulet har 14 kuglelejer, som giver en let indspinning. Den har Air Rotor, som består af karbon, hvilket gør den lettere og stærkere. Selve hjulet er konstrueret i Hard Bodyz aluminium og er vandtæt, så det holder længere. Det store greb giver dig kontrol under kampen med fisken og mindsker mængden af vabler i hånden efter en lang fiskedag. Pris: 9.999,- www.daiwa.com
8. KOM TIL BUNDS
Uni Troll 5 ST fra Cannon har mange fede fordele for trollingfiskeren. Det er et uundværligt stykke værktøj, når laks og havørreder skal graves frem fra dybet. Downriggerens hastighedsgearing hæver loddet 50 % hurtigere end tidligere, hvilket både sparer tid og kræfter under fiskeriet. Den 3-cifrede dybdemåler, giver nøjagtig position af loddet, og så er den enhåndsbetjent. Den leveres med 61 m stålkabel, som kan holde til 68 kg. Pris: 2.599,- www.normark.dk
9. REFLEKTERENDE ROMSØ
På Romsøpirken er der ikke sparet på detaljerne. Øjnene er mere markante end på andre pirke, og det giver en meget livagtig 3D-effekt, som sikkert kan resultere i en ekstra fisk. Kroppen er dækket i holografisk design. Den specielle form gør, at pirken fungerer fint som kastepirk i de lavere vægtklasser og som almindelig levende pirk i de tungere. Alle springringe er lavet i rustfrit stål. Vægte 65-310 g. Pris: 69,- www.kineticfishing.com
10. HÆGT DIG FAST
Alle dele af ens udrustning skal holde maksimalt, når de store fisk bider på krogen. Selv den mindste del skal være af høj kvalitet, for udrustningen er ikke stærkere end det svageste led. Owners kuglelejesvirvel er et glimrende eksempel på en svirvel, som holder til alt, hvad man kan blive udsat for i Danmark. Den er lavet i rustfrit stål og har et indbygget kugleleje. Svejsede ringe gør både svirvlen lettere og stærkere end almindelig springringe. Den største model har en brudstyrke på hele 52 kg. Pris: 59,- www.2biz.dk
11. HUSK SKUMMET
De fleste molefiskere, surfcastere og kystfiskere har prøvet det før. Dagen er ovre, og forfangene bliver kastet ned i grejæsken til næste gang, hvor man skal bruge en kvart fiskedag på at filtre forfang ud. Det kan nemt undgås, hvis man er forberedt hjemmefra. Med en forfangsomvikler, kan du hurtigt smide forfanget omkring skummet, så det er klar til næste fisketur. De passer perfekt til fladfiskeforfang, sildeforfang eller gedderigs. Pris: 10,- www.spro.de
12. 3-LAGS RAPALA
Den nye 3-lags jakke fra Rapala passer til det hårde vejr langs de danske kyster. Den er vandtæt, så den beskytter dig mod vind og vejr, samt åndbar så du aktivt kan fiske hele dagen – uden at ende som en dampet laks. Jakken har 2-vejs justerbar hætte, så den kan tilpasses til dine behov under fiskeriet. De vandafvisende napoloens-lommer giver dig nem adgang til grejæsken eller mobilen. Den findes fra str. S-XXL. Pris: 1.600,- www.normark.dk