5 minute read

Hygge og havnetorsk

Next Article
Lokalrapporter

Lokalrapporter

Hygge med

De lune sensommeraftener byder på spændende torskefiskeri på havne, moler og høfder. Grib fiskestangen og gummidyrene, og tag på torskerov på din lokale havn.

Af Tue Rasmussen og Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskeren.dk

Stængerne bliver stille og roligt rigget til med bløde, livlige gummidyr. Den rette medicin til torskene, der skjuler sig helt nede mellem stenene. De skrigende måger omkring os giver gummidyret et sidste sultent blik, inden de flaksende bliver sendt ud over det mørke dyb. Med små nyk med stangen bliver jiggen stille fisket hen over den kuperede havbund. Indimellem nipper småtorsk i jiggens forførende hale uden at hænge fast. Men

En stor overraskelse. Indimellem småtorskene kan man få sig en stor overraskelse – og torsk op til fem kilo landes fra tid til anden.

som aftenen bliver mørkere, kommer storebrødrene frem, og inden aftenen er omme, har vi en god håndfuld stegetorsk i spanden. Det er nu blevet mørkt, og med storbyens lys i ryggen vakler vi henover stensætningens store, ujævne sten. Den store viser fortæller os, at det snart er midnat og sengetid. Endnu en sjov og hyggelig aften på torskerov i de sene timer. Ikke vildt eller jomfrueligt fiskeri – men hyggeligt helt ind til benene.

Byens overraskelser Fiskeriet efter torsk i de danske havne har været ringe i mange år, men i takt med at vandmiljøet i havnene er blevet betydelig bedre, er fiskeriet blevet ligedan. I byer som Aarhus, Grenå, Ebeltoft, Hanstholm og Hvide Sande kan der bedrives et godt torskefiskeri, og der er også fornuftige

Ikke vildt eller jomfrueligt fiskeri – men hyggeligt helt ind til benene

meldinger fra Nordsjælland og andre dele af landet. Så det er bare med at prøve sig frem, måske er det lige nøjagtigt din lokale havn, som byder på godt torskefiskeri?

På havne, moler og høfder med dybt vand er chancerne størst. Inderst i havnebassinet er sjældent et hotspot. Gå istedet efter de yderste moler og høfder, det betaler sig at gå lidt længere ud. Her er der større vandudskiftning og ofte ikke ligeså mange lystfiskere.

Den gyldne time Når mørket falder på, kommer torsken ud fra sit dagsskjul mellem sten og tang. Her går den på jagt hovedsageligt ved bunden, men det er ikke unormalt, at den jager frit i hele vandsøjlen. Mange gange vil man opleve en time eller to, hvor torskene virkelig er i hugget. Det er tit lige, når det sidste lys er sluppet op. Det er selvfølgelig »

havnetorsk

Tilbage i baljen. Selv helt små torsk inhalere jiggen uden problemer, så medbring en tang, så de kan få friheden hurtigst muligt.

Rent vand og flere fisk. Store torsk er ikke hverdagskost fra land, men i takt med vandmiljøet i havnene er blevet forbedret, er fiskeriet opadgående.

muligt at fange torsk hele aftenen og natten, men det er tydeligt, at her er en hugperiode.

Torskens menukort er stort, da den stort set er altædende. Det er ikke unormalt at fange en torsk, der gylper aftensmaden op – som for eksempelvis kan være småfisk, krabber, børsteorm og søstjerner.

Sikker med gummi Torsken kan fanges på et hav af agn – både på naturlig agn og kunstagn. Naturlig agn såsom sildestykker, rejer, børsteorm og sandorm er alle gode agn, men her vil man ofte fange rigtig mange helt små torsk. Vil man mindske fangsten af de helt små torsk, er jigs og shads vejen frem.

Det er en opsøgende og ekstrem effektiv fiskemetode. Her fisker man helt nede på bunden, og på samme tid kan man affiske en masse vand. Der findes et hav af gummidyr på markedet, men det er ikke vores overbevisning, at en bestemt er storfanger. Alle jigs og shads kan fange, og man skal ikke være bange for at smide en stor jig eller shad på. Den skæggede fisk er grådig.

Brug en størrelse jighoved, så du har god kontakt med bunden. Er man ny i fiskeriet, kan lidt tungere jighoveder være nemmere at styre, da de nemt holder bunden. Er der strøm, kan tungere hoveder selvfølgelig også være en nødvendighed. Men brug så lette hoveder som muligt, de giver jiggen en bedre gang i vandet, og torsken kan tage jiggen fra bunden ubesværet. Det er ikke vigtigt at kaste specielt langt, torskene står ofte tæt på land. Jighoveder fra 10-30 g kan klare de fleste situationer.

Monter et stykke nylonline på 50-80 cm i 0.35-0.40 mm som slagline foran jiggen. Herved undgår man at beskadige ens hovedline på skarpe sten, og ved landingen kan mindre torsk løftes op i linen.

Når man fisker med jig, er det en kæmpe fordel at fiske med tynde fletliner. De giver en bedre føling med agnen, og du mærker selv de mindste hug. Liner fra 0.06-0.12 er perfekte.

En helt normalt spinnestang på 7-9 fod monteret med et spinnehjul er fint til jigfiskeriet.

Hygge i fokus Torskefiskeriet er en yderst hyggelig form for fiskeri, hvor alle kan være med. Fiskeriet er mærkbart bedre i aftentimerne, så en aftentur til havnen er ideelt som udflugtsmål. Tag familien med på torsketur, og der vil være mulighed for fangst til alle.

Det kræver ingen særlig erfaring at tage hul på torskefiskeriet. Det er ligetil, især hvis man starter ud med naturlig agn, såsom børsteorm, på et helt klassisk bundforfang. At sidde og kigge på en sitrende stangspids i dagens sidste lyse timer er ren terapi for sjælen og en perfekt måde at give børnene succes på turen.

Fiske- og arbejdsplads Selv om havnen er en fiskeplads for mange, er det også vigtigt at vide, at det er en arbejdsplads. Derfor er det vigtigt at vise respekt og følge reglerne.

I mange større havne gælder regler for adgang og fiskeri. Derfor er det vigtigt at undersøge disse, inden man går i gang med at fiske. I de mindre havne, marinaer og lystbådehavne kan fiskeri være forbudt. Spørg eventuelt i den lokale grejbutik, hvordan reglerne forholder sig i den pågældende havn. n

MINDSTEMÅL PÅ TORSK

Mindstemålet er 38 cm – dog kun 35 cm i Nordsøen og 30 cm i Skagerrak og Kattegat

This article is from: