8 minute read
Efterårslaks
Laksesæsonen synger så småt på sidste vers. Den sidste del af sæsonen byder dog på et intenst fiskeri, hvor man aldrig ved, hvad der hugger, og hvor det hugger.
Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk og Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
Stien langs åen er trampet godt ned. Af klove. For det er ikke et spor, som er lavet af lystfiskere. Faktisk er der ikke et eneste fodaftryk – kun spor fra kreaturer. Jeg er ved Skjern Å langt ude i engene. Men det kunne have været et hvilket som helst andet dansk laksevand. Og selv hvis jeg brugte kikkert, kunne jeg ikke få øje på en anden lystfisker. Åen er blæst for folk. Ironisk, for det er netop nu, at der er allerflest fisk i åen. Og allerflest standpladser.
Jeg nærmer mig en rigtig god plads. I foråret var åen bare en stor, brun kanal på dette sted, men nu er grøden skudt op, og vandet bliver presset over til modsatte kant, så der er dannet den mest perfekte lakseplads. Mens jeg løsner spinneren, kigger jeg mig igen over skulderen. Jeg kan næsten ikke tro, at jeg har kilo
Jeg kan næsten ikke tro, at jeg har kilometervis af vand helt for mig selv
metervis af vand helt for mig selv. I foråret gik folk i række og geled i jagten på forårssølv, men nu er de væk. Når spinneren rammer vandet helt ovre på den anden side af det brede vandløb og svinger lokkende over strømmen, vil det være første gang, at den nystegne grilse – som helt sikkert står på pladsen – ser sådan en ting. Det er næsten som et straffespark uden målmand.
Masser af plads – og pladser September er en forrygende laksemåned. Fiskene kommer trillende i et jævnt tempo, og der er masser af plads og pladser at fiske på. Sommerens grødevækst betyder nemlig, at vandet stuves op og danner pladser, hvor der i foråret var bar bund. Det giver den opmærksomme laksefisker mange flere kort på hånden.
De allerbedste standpladser er optaget af gnavne storlaks, der er ved at få farve, men så snart friske fisk trækker op, kommer der uro i geledderne. Standfisk bliver aggressive og kan lokkes til hug. De mindre laks og grilsen stiller sig på de mindre gode pladser. Ofte såkaldte „tag-pladser“, altså steder hvor de stiller sig for en kort stund og uroligt venter
Regn giver mulighed Hvis september måned er regnfuld, giver det laksefiskeren endnu flere muligheder, for så vover laksene sig langt op i hovedløbet og i tilløbene. I takt med at spærringer fjernes, bliver der mere og mere tilgængeligt vand for den eventyrlystne laksefisker. Ofte vil man opleve at have kilometervis af fedt laksevand helt for sig selv, for mange laksefiskere tusser stædigt rundt ved de pladser, hvor de fiskede I foråret. De pladser holder naturligvis stadig fisk. Men hvad vil du helst: Fiske på en sikker plads, som er blevet affisket af fem mand før dig på en formiddag, eller smide din agn lige I hovedet på en friskoptrukken sølvbombe, som uroligt står og tænker på at trække videre og aldrig i sit liv har set en kunstagn?
Det kan godt være, at man skal trave nogle kilometer for at finde de helt oplagte laksepladser, men hvad gør det, når det er dig selv, der tramper stien? Der er noget ultimativt fedt ved at være den første, der maser sig gennem mandshøje siv på opdagelse efter hugvillige laks.
Ryk, når det rykker Laksen kaldes solskinsfisken, og det er ikke uden grund. Den kan fanges i magsvejr. Men i september er vejret tit omskifteligt, og det kan fiskene godt lide. En god gammeldags
Splask. Det gælder om at fighte laksen kontant, hvis den skal genudsættes. Og derfor er det ikke ualmindeligt, at laksen slutter showet af med et par akrobatiske spring på nærdistancen.
vestenhyler er altid godt fiskevejr, for så rykker fiskene rundt på standplads-kabalen og bliver aggressive. Ikke mindst fordi vestenvind presser vand, og dermed laks, ind i fjordene – og de fræser op i åen.
Når vinden rigtigt rykker, er det skægt at fiske på de alleryderste stræk af åen. Når du kaster spinneren ud i strømrenderne mellem grøden, er du velkomstkomité for de helt
friske fisk, som har huginstinktet i højeste beredskab. På det yderste af de vestvendte vandløb kan det dog være svært at komme til vandet, men det betaler sig at okse gennem sivene. Tre kast på en oplagt plads – og videre til næste. Det er ambush-laksefiskeri af fineste slags. »
Vær parat. Efteråret er den del af sæsonen, hvor der er flest fisk i åen, og det er også nu, at man ser flest fisk. Derfor er det altid en god ide at være klar til at kaste, hvis en fisk skulle vise sig.
Vild wobler. En wobler der fiskes i agressive ryk hen over standpladsen kan få selv den sløveste laks til at sitrer med finnerne – og måske klaske kæberne sammen om den.
Wobblertricks Når man fisker på de mere ukendte pladser, kan man have masser af vand for sig selv – og det giver mulighed for eksperimenter. Der er ingen grund til at fiske, som om du gik på „laksemotorvejen“ i foråret, hvor fiskeriet bliver nødt til at være reguleret, således at alle mand lægger et kast nedstrøms, tager fem skridt og så videre.
Tværtimod har du mulighed for at lege og eksperimentere og fiske på præcist den måde, der giver mest mening i forhold til standpladsen, du affisker. Og ofte er det nødvendigt at være kreativ i sin affiskning, for mange steder er der brede grødekanter langs egen bred. Men et velrettet opstrøms kast til strømrenden i modsatte side, kan sagtens lade sig gøre. En spinner eller et blink, der kommer flaksende ned gennem en strømrende, er noget af det mest dødbringende for en frisk laks. Men man kan selvfølgelig også fiske på de pladser, man har fisket på hele året og som helt sikkert holder fisk. Det kan være standfisk, som har stået der i lang tid. Forestil dig lige, hvor mange helt traditionelle fluer den har set i løbet af sæsonen. Under alle former for fiskeri gælder det om at aflæse vandet, men sandelig også dine medfiskere. For hvis der allerede har været fem mand over din yndlingsstrækning,
Det er næsten som et straffespark uden målmand
så skal man have stor tro på sig selv for at gå ned over som den sjette mand med samme metode.
Man skal under alle omstændigheder tænke over, hvordan man kan præsentere sin agn på en anderledes måde, som kan lokke fiskene til hug. Det kan for eksempel være ved at speede sit fiskeri markant op. Aggressivt fiskeri på de rette pladser kan rykke på standfiskene. Særligt grilsen elsker fart.
Fluemuligheder Hvis sommeren nægter at gå på pension, og regnen lader vente på sig, kan septemberfiskeriet blive svært. Så har den dygtige fluefisker gode chancer. For han kan nemlig finde flydelinen og det lange monofil- eller fluorocarbonforfang frem og binde den mindste flue på, han har i æsken.
Man forundres over, hvor små fluer man kan fange laks på. Rørfluer helt ned til en halv centimeter kan være ekstremt
Plads til at lege
effektive i sensommerlunt vand. Men igen
For lang. I efteråret kan kvoten med store laks være opfisket, og så skal laksen være under 75 cm, før den må hjemtages. 77 cm betyder tak for kampen og på gensyn.
handler det om at fiske hurtigt og frækt, frem for langsomt og kedeligt. Når man fisker med flydeline og langt forfang, ser man tydeligt, når man rejser en fisk. Ofte kan det være svært at lokke fisken til at tage, men det er et superspændende fiskeri, som samtidig giver dig en masse informationer om, hvor fiskene står i åen. Den viden kan udnyttes på et andet tidspunkt, hvis der kommer regn eller rusk, som kan motivere fiskene til at trække.
Vadning tilrådes Vadning og laksefiskeri hører ikke sammen i Danske åer. Og det er rigtigt nok. I foråret kan det være direkte farligt, ikke fordi åen er kold, men fordi man risikerer øretæver fra medfiskere. Men på de brede, lave stræk af åerne, især Skjern Å og Varde Å, kan det være helt på sin plads. Hvis man er så heldig at have en strækning af åen for sig selv, kan forsigtig vadning være nøglen til affiskning af pladser ingen andre kan nå og dermed jomfruelige laks. Men tænk på dine medfiskere og vad ikke, hvis det kan genere andre – eller dit eget fiskeri.
Som nævnt er der nemlig mange steder brede grødebælter langs egen bred. Hvis man vader med yderste forsigtighed, kan du således snige dig ind på fisk, som du ellers ikke kan dække fra bredden. Det kan også foregå i kombination med opstrømsfiskeri, eksempelvis med en spinner. n
Vildbasse. Øjeblikket hvor laksen glider tilbage i strømmen er mindst lige så intenst som hugget, fighten, rul og spring.
Vildmark. Selv om laksefiskeriet i de danske åer er belvet utroligt populært, så kan man stadig finde pladser, hvor man skal møvre sig frem. Og gør man det, så kan belønningen være lige om hjørnet.
LAKSEKVOTER
Med undtagelse af Gudenåen, så er laksefiskeriet i Danmark reguleret med fastsatte kvoter. Man skal derfor undersøge, om man må hjemtage laks, inden man påbegynder sit fiskeri. Kvoterne er fordelt på laks under 75 cm og laks over 75 cm – så man skal altså også være opmærksom på, om kvoten for store laks er opfisket. Laks som ikke må hjemtages skal genudsættes så hurtigt og skånsomt som muligt.
Storåen – www.svstoraa.dk Skjern Å – www.skjernaasam.dk Varde Å – www.varde-sportsfiskerforening.dk Sneum Å – www.sydvestjydsk.dk Kongeåen – www.sydvestjydsk.dk Ribe Å – www.ribesportsfisker.dk Brede Å – www.brede-aa.dk Vidåen – www.vidaa.dk GODE RÅD TIL GENUDSÆTNING
Fanger man en laks, som man ikke vil eller må hjemtage, så skal den straks genudsættes. Du kan læse meget mere om laks, lakseregler og hvordan man genudsætter laks og ørreder på www.sportsfiskeren.dk/danskelaksoghavørreder eller se filmen på www.youtu.be/rM3gmN84lvc