Mærkning af laks Hvor store er de naturlige laksebestande? Og hvilke udsætningsfisk er mest velegnede? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret i et nyt, omfattende mærkningsprojekt.
Af Søren Larsen og Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks
DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks udfører i disse år et omfattende mærkningsprogram for de vestjyske laks. Laksene udsættes i Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. Formål
Formålet med undersøgelsen er at følge udviklingen for den naturlige reproduktion – de vilde laksebestande – og at se, hvilke udsætninger (½- eller 1-års fisk) der giver det bedste udbytte. De seneste år er der gjort en lang række tiltag i de forskellige vandsystemer for at forbedre forholdene for fiskebestandene. Det drejer sig om fjernelse af spærringer, genslyngning og udlægning af gydegrus. Det kan imidlertid være svært at se, om de laks, som opholder sig i et specifikt område, stammer fra naturlig gydning, eller om der er tale om udsætningsfisk fra bestandsophjælpende arbejde. Udsætningsfisk og vilde fisk har samme præferencer for opvækstområder af god vandløbskvalitet – det vil sige områder med god strøm, grus, sten, vandplanter og masser af føde. Når de udsatte fisk er mærket, er de nemme at kende. I de efterfølgende år kan man derfor vurdere, om en laksebestand måske er stand til at klare sig selv i det pågældende vandløb eller på en bestemt strækning.
Pelle finneløs. Både ½-års og 1-års laks får afklippet fedtfinnen, mens det kun er 1-års laksene, der får et CWT-mærke skudt i næsen.
½- og 1-års udsætninger
For at optimere arbejdet omkring udsætningerne, er det vigtigt at vide, hvilke ud-
sætningstyper der giver det bedste udbytte. Derfor er fiskene mærket forskelligt, så-
Mærkningsprogram for udsatte laks Vandløb
Årstal Antal ½-års laks (sep.-okt.) Antal 1-års laks (april) Tilbagevending
Storå 2009 til 2013 16.000 stk
37.000 stk
2011-2018
Skjern Å 2010 til 2014 75.000 stk
82.450 stk
2012-2019
Varde Å 2012 til 2016 41.600 stk
29.000 stk
2014-2021
Ribe Å 2008 til 2012 40.000 stk
40.000 stk
2010-2017
Forskydning. Af hensyn til det praktiske arbejde med at mærke store mængder fisk, er der et til to års forskydning mellem programmerne for de forskellige vandsystemer.
12 Sportsfiskeren
ledes at ½-års laksene har fået fedtfinnen fjernet, mens 1-års laksene ud over manglende fedtfinne også får et lille CWT-mærke – mikrotynd, kodet wire på cirka 1 mm – i næsen. Lystfiskeren har ikke mulighed for at afgøre, om en mærket fisk stammer fra ½- eller 1-årsudsætning (med mindre man har en metaldetektor), men kan uden problemer se, om det er en udsætningsfisk eller en vildfisk. Moniteringen af de forskellige udsætningsklasser sker derfor udelukkende ved undersøgelser og indfangning af gydelaks. Det praktiske arbejde
Mærkning af de 5-8 cm lange ½-års laks udføres i september. Det er præcisionsar-
3 // April 2013