Sportsfiskeren nr 3 2013

Page 20

Succes på

laksepremieren Laksepremieren står for døren, og det gælder om at være klar, når sæsonen skydes i gang. Her får du en række tips, der hjælper dig på vej mod en succesfuld premiere. Af Rasmus Bohnensach rb@sportsfiskeren.dk

Det er højest sandsynligt over fem måneder siden, at ågrejet sidst har været brugt. Snart går det atter løs, og hvis du ikke allerede har tunet grejet ind, er det tid til et grundigt serviceeftersyn. De tidlige premierefisk er ofte de største, og det kræver både godt og velholdt grej at kæmpe med en fisk på 10, 15 eller måske 20 kg. En ting er stang, hjul og line. Det er en selvfølge, at det skal spille maksimalt. Men prøv at forstille dig, at du kroger en enorm fisk, og du er helt alene på pladsen. Hvordan skal den landes? Et stort net, en fangstkrog. Tænk over, hvad der vil fungerer bedst for dig. Og hvad, hvis fisken skal genudsættes. Har du en krogløsertang, et målebånd og dit kamera

lige ved hånden – ellers bliver det hurtigt en besværlig affære. Brug lidt tid hjemmefra på at tænke grej og situationer igennem. Det vil med garanti betale sig før eller siden. Kend dit fiskevand

Lokalkendskab er altid en fordel. Jo bedre man kender sit fiskevand desto bedre er ens chancer for succes som regel også. De senere år har flere åer gennemgået ændringer, der på den ene eller anden måde har påvirket fiskeriet. Ændringer i sæsonenstart og slutning, reetablering af fiskevande samt hårde og lange vintre – alle har indflydelse på fiskeriet. Det gælder dermed om at kende sit fiskevand og sørge for at hænge i, når der sker drastiske ændringer. Jo mere man fisker, og jo mere tid man bruger ved åen, desto bedre vil ens lokalkendskab selvsagt blive.

Tjekliste – spinnefiskeren

En solid laksestang med et passende spinnehjul med en god bremse er et must, og sikkert allerede en del af udrustningen. Husk at fylde hjulet op med en ny og frisk line (din grejbutik kan gøre det perfekt med en spolemaskine). Lige meget om man fisker nylon eller superline, koster en god line ikke alverden, men det er en vigtig del af udrustningen, hvor det er dumt ikke at købe det bedste. Få grejæsken fyldt godt op med dine favoritspinnere, -blink og -woblere, og skift krogene ud med stærke og knivskarpe kvalitetskroge.

Drømmelaks. Det er laks som denne, der får tankerne til at flyve af sted mod den forestående premiere – og folk fra hele landet til at valgfarte til Vestjylland.

20 Sportsfiskeren

3 // April 2013


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.