3 minute read
Vildlaksen er truet
Laksedræber. Norske havdambrug er både en stor miljøbelastning i Norge men også en gigantisk trussel mod atlanterhavslaks i hele verden. Faktisk er problemet så stort, at BBC udarbejdede en dokumentar om konsekvenserne i efteråret 2011.
Lakseopdræt truer atlanterhavslaksen
Verdens vilde laksebestande er stærkt truede på grund af lakseopdræt. Men har det nogen betydning for de danske vildlaks?
Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
For år tilbage troede man, at opdrætslaksen var vildlaksens redning. I dag ved man, at det er dens værste fjende. Det tragiske eventyr startede i Norge, hvor gigantiske havdambrug skød frem i et utal af fjorde.
Havdambrugene er i dag en belastning for miljøet i fjordene, da udledningen af næringsstoffer og medicin er massivt. Herudover virker opdrætsanlæggene som magneter på havlus og andre parasitter. Havlusen findes i så store mængder, at det er dødeligt for de udvandrende smolt. Herudover undslipper et utal af laks fra burene. De undslupne laks vandrer herefter op i elvene, hvor de blander sig med de vilde laks – med en genetisk forurening og kamp om gydebankerne til følge.
Som om skaderne ikke var store nok i Norge, så gik det norske opdrætserhverv for år tilbage i offensiven og startede anlæg op uden for landets grænser. I dag findes de samme store problemer både i Chile og i Canada.
De danske vildlaks Der er ingen tvivl om, at flere af verdens vilde laksestammer er hårdt pressede på grund af havdambrugene. Men hvordan forholder det sig i Danmark, hvor laksebestandene generelt er i fremgang, og hvor der ikke er et tilsvarende antal havdambrug?
Hvert år fanges der undslupne burlaks i de danske lakseåer, som reelt har muligheden for at formere sig med de unikke, danske laksestammer. –Vi kender ikke det præcise omfang af, hvor mange burlaks der vandrer op i åerne, men nogle år er det ret så mange. I 2006 var omkring 10 % af opgangen i Skjern Å norske burlaks, og dermed er der altså risiko for, at de kan blande sig med den vilde bestand, siger Søren Larsen, der er fiskemester på Danmarks Center for Vildlaks.
Da mange af burlaksene er sluppet ud som smolt, er de svære at skelne fra de vilde laks, hvorfor man ofte er nødt til at genteste fiskene for at få et korrekt svar.
Søren Larsen vurderer desuden, at andelen af burlaks, der trækker op i Skjern Å, ligger omkring 2-3 % i disse år. Risikoen for genetisk forurening er dermed mindre end tidligere, men han fastslår, at man stadig skal være meget opmærksom på problemet.
Luskede lus Der er derimod mistanke om, at de havlus, der sidder på laksene, kan have en negativ indvirkning. I maj 2011 startede indsamlingen af lakselus fra danske laks og havørreder. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Skjern Å Sammenslutningen, Danmarks Center for Vildlaks og Københavns Universitet. I fællesskab vil de undersøge, hvorvidt havlusene er mellemvært for en microsporidie, der hedder P. Theridion. En microsporidie er en encellet, sporedannende snylte. Sporidien kan overføres til laks og ørred og menes at være væksthæmmende – i værste fald dødelig for laksene. – Vi har fået undersøgt 20 laks fra Skjern Å, og det viser sig til vores store overraskelse, at alle laksene er smittede med microsporidien. Nogle af dem endda i alvorlig grad, siger Søren Larsen.
Præcis hvilke konsekvenser det har for de danske laks er endnu usikkert, og derfor fortsætter arbejdet med at indsamle havlus. – Vi fortsætter med at indsamle havlus, så vi kan få afklaret, hvor lusene stammer fra, og hvor og hvornår de angriber de danske laks. Teorien går på, at lusene udveksles i laksens opvækstområder, hvor de norske burlaks og de danske laks mødes, siger Søren Larsen. n
Indsend dine havlus
Du kan bakke op om undersøgelsen ved at indlevere havlus fra laks og havørreder fanget i Skjern Å. Lusene skal være friske og kan indleveres hos Danmarks Center for Vildlaks og Korsholm i Skjern.
Vil du vide mere
Få viden om opdrætserhvervets påvirkning på miljøet og laksene.
