Laksetips – Flue

Interview med en fluefisker

Torben Thinggaard Forårsfiskeriet står for døren, og inden længe går det løs langs de danske laksevande. Torben Thinggaard er en af de skarpeste kroge i flueæsken, og her giver han en række gode råd til succes i årets første laksemåned.

Af Rasmus Bohnensach rb@sportsfiskeren.dk Fotos: Torben Thinggaard og Rasmus Bohnensach

Torben er født lige midt i den vestjyske Bermuda-trekant, og med omtrent lige langt til Skjern Å, Storå og Karup Å, var det vel næsten uundgåeligt, at der skulle stå fiskenørd på CV´et. Både Torbens far samt hans ældre brødre var lystfiskere, så lærdommen skulle han ikke lede langt efter, og allerede som fireårig, kom den første fisk på land.

Siden den gang har Torben ikke set sig tilbage, og blot 12 år gammel var Torben godt i gang med fluefiskeriet og med at binde sine egne fluer.

I dag er Torben medlem af en række forskellige foreninger som for eksempel Lystfiskerforeningen af 1926, Holstebro og Omegns Fiskeriforening samt Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn. Torben har i flere år bundet fluer på bestilling og er desuden medlem af Silkeborg Fluebinderlaug. Udover at have guidet en del gennem de senere år, ved specielt Skjern Å og Karup Å, har Torben deltaget aktivt i vand- og fiskeplejen, samt i jagten på ulovlige garn i Ringkøbing Fjord.

Du er vild med at fiske laks, Torben – fortæl hvorfor?

– Der er slet ingen tvivl om, at jeg er total hooked på laksefiskeri i Vestjylland, og det er der egentlig mange grunde til. Faktisk syntes jeg, at det fedeste er, at være en del af den triumf som den vestjyske laks er.

Jeg kan huske et år i første halvdel af 1980´erne, hvor der i Skjern Å kun blev indrapporteret fire stangfangede samt to elektrofiskede laks. Opgangen dengang var formodentlig omkring 50 laks. Det var tæt på grænsen til indavl, og var der ikke blevet sat kraftigt ind dengang, hvem ved så, om vi havde haft et godt laksefiskeri i dag?

Jeg kan stadig huske, at jeg dengang – som en lille purk – donerede alle mine sparepenge til „Red Skjern Å Laksen“, og selv om jeg sikkert ikke alene gjorde nogen forskel, så føltes det bare rigtig godt. Hver eneste gang jeg tager hul på en ny fiskedag efter laks, tænker jeg på alle dem, der var med fra starten, og som er en stor del af, at vi stadig fisker efter laks.

Blå bog – Torben Thinggaard

Navn: Torben Thinggaard Sportsfiskeren Alder: 37 år Bopæl: Eksil-vestjyde, der er flyttet til Aarhus Hjemmevand: Skjern Å og Storåen Erfaring: Har fisket Skjern Å siden femårs alderen. In tensivt efter laks siden 2005 Største premierelaks: Forårslaks på 6,7 kg Bedste premiereoplevelse: At have en meget stor forårslaks på krogen i Skjern Å og siden miste fisken efter en fuldstændig vanvittig fight. Læs Torbens egen og opsigtsvækkende beretning på www.sportsfiskeren.dk

Hvad er det, der fascinerer dig ved lige præcis premierefiskeriet?

– Det tidlige forårsfiskeri er til tider lidt af en barsk naturoplevelse. Men jeg er opvokset med den altid friske vind, og jeg elsker de rå landskabsflader, man finder i det vestjyske. Når de store vestjyske laks slutter deres rejse tilbage ved udgangspunktet, har nogle af dem svømmet op mod 4000 kilometer. Sådan har de på ukueligvis gjort det i mere en 10.000 år, og det er faktisk en tanke, der bevæger mig dybt. Vi skal passe på vores laks, men det kan vi sagtens gøre ved at fiske på dem, bare vi gør det med omtanke. »

1. Medbring altid vandtermome- ter, og mål vandets temperatur. Afpas dit line- og fluevalg herefter.

2. Kig grundigt på vandstanden og ikke mindst graden af vandets gennemsigtighed. Afpas dit lineog fluevalg efter dette.

3. Vælg altid den rette line, og dermed den rette fiskedybde. Jo koldere og jo mere uklart vandet er, desto dybere kan der med for- del fiskes. Omkring premieren, vil det næste altid sige så tæt på bunden som muligt.

4. Vælg den rette flue, og fisk fluen så effektivt som muligt. Jo koldere og jo mere uklart vandet er, desto kraftigere farver samt større fluer kan med fordel an- vendes. Eksempelvis er vandet al- tid mere uklart i Storåen end det er tilfældet i Skjern Å i starten af sæsonen. Fluens hastighed kan være afgø- rende vigtig. Jo varmere og lavere vandet er, jo hurtigere skal fluen generelt fiskes. Det kan derfor un- der givne forhold være vigtigt at tænke over sine kaste- og fiske- teknikker. Der kan kastes meget tværstrøms samtidigt med at der mendes for at skabe mere fart. Der kan tages line ind under flu- ens drev, hvis ikke strømmen i sig selv giver fluen nok liv. Tit følger laksen blot fluen, for derefter at hugge hidsigt hvis farten speedes lidt op. Andre gange kan det be- tale sig at lade fluen ”hænge” lidt ved egen side efter svinget over åen.

5. Lær åens topografi og hydro- grafi at kende. Find ud af, hvor åen er dyb, og hvor den er lav. Prøv at identificere alkunder, sten og andre ting på bunden af åen, der kan tænkes at holde på laksen. Det er ligeledes vigtigt at iagtta- ge strømmen grundigt. Laksen yn- der at stå steder med relativ frisk strøm, men hvor der dog er kan- ter eller render, hvor den for en stund kan søge læ. Husk altid på, at det overfladen afspejler, ikke al- tid stemmer overens med det der findes under overfladen.

Vandgang. Torben Thinggaard er en fisker, der vil gå langt for en laks. Og i foråret 2007 tabte han kampen til en af de helt store –læs mere om den oplevelse på www.sportsfiskeren.dk

« Det tidlige forårsfiskeri byder jo på chancen for den helt store, blanke laks, og alene det kan vel give enhver laksefisker hjertebanken. Jeg kan ikke tænke på et sted, hvor chancen for at fange en kæmpe atlanterhavslaks i april måned er større end i Vestjylland. Selv om jeg for nogle år siden kunne være lidt skeptisk, tror

Vandet er som en bog, hvis man springer hver anden linje over, får man ikke hele handlingen med

jeg ikke længere, at der er så lang vej til, at Dinesens gamle rekord en dag bliver slået. Billeder af den gamle baretklædte mand, er jo lystfiskerens svar på Mona Lisa. Billedet er ikke blot beviset på en stor, flot rekord, billedet er også et symbol på noget endnu større – nemlig mulighederne i vores laksevande. Sidst men ikke mindst betyder premierefiskeriet et glædeligt gensyn med gamle fiskekammerater, samt selvfølgelig muligheden for at møde nye.

Du er meget seriøs i forbindelse med dit laksefiskeri – det kunne være interessant at høre om dine tanker i den forbindelse?

– I mit fiskeri kredser mine tanker konstant omkring, hvordan jeg kan eksponere min flue bedst muligt på det sted, jeg tror, der holder en hugvillig laks. For mig handler det om at bruge alle mine sanser og hele tiden iagttage åen så godt så muligt.

Vandet er som en bog, der skal læses, og hvis man springer hver anden linje over, får man bare ikke hele handlingen med. Det kan endda godt betale sig at læse bogen igen, for at handlingen sætter sig grundigt i hukommelsen. Med denne tilgang til mit fiskeri, har jeg fået et grundigt indblik i, hvor laksene står under givne forhold, samt hvordan jeg mest effektiv prøver at få den til hugget.

Under forårsfiskeriet er vandet oftest køligt og uklart, og her gælder det om at skærpe sanserne, og spotte hvor laksen står. Det gælder om, at få fluen så tæt på laksen som muligt, og kan man tilmed fiske fluen, så laksen først opdager den i ellevte time, så er der ikke langt til succes. n

Nu kan jeg da vist snart ikke forlange flere hotte tips fra dig. Hvis du nu alligevel her til slut skulle trække en joker eller to op af ærmet, hvad kunne det så være?

+  Jeg har da helt klart et par ekstra gode fif, som jeg gerne deler med andre, siger Torben. Prøv altid at skabe kontakt til fiskere med lokalkendskab. Med venlighed og åbenhed kommer man altså langt.

+ Lær at kaste under vanskelige forhold, samt accepter dine begrænsninger. Fluefiskeri i de vestjyske lakseåer er tit langt mere krævende end at fiske i fx Norge eller Sverige. I Vestjylland blæser det ofte, samtidigt er der typisk en del vegetation langs bredderne samt ude i åen, hvilet alt sammen kan besværliggøre kast og præsentation. Sørg derfor altid for at koncentrere dit fiskeri på pladser, hvor et effektivt fiskeri er muligt, i stedet for at bakse rundt på umulige pladser, og aldrig få fluen fisket ordentlig over standpladsen.

Bonustippet

Ildsjæl. Torben Thinggaard er ikke alene en ihærdig laksefisker, han interesserer sig også meget for vandløbsrestaurering og giver gerne en hånd med i det vigtige arbejde.

Torben har et bredt udvalg af forskellige flueliner, så han kan dække alle situationer. Til det tidlige fiskeri benyttes alt fra synke 8 til synke 4. På enkelte pladser bruger han synke 2. Skal han fiske ekstra dybt, belaster han typisk også fluerne lidt.

1. Hidsig Beiss

Torben bruger ofte Beiss flue eller varianter af denne. Til koldt og uklart vand skruer han godt op for farverne på vinge samt hacklet. Han fisker fluerne helt nede ved bunden, og kun hvis vandet er meget koldt –4-6 grader –fisker han fluen i et adstadigt tempo.

2. Bette Brunos Bette Bror

Dette er en rigtig fin flue, når vandet begynder at klare op. Torben fisker denne flue præcis som Beiss fluerne –dybt, og ikke for langsomt.

3. Gylden Gjalbæk

Torbens klare favoritflue til klart vand. Han fisker typisk fluen temmelig højt i vandet, men ligesom de andre fluer, må denne flue også gerne stå og danse lidt på udvalgte pladser.

Fotos: Jakob Sørensen