Laks under lup ARTIKEL

Budbringer. Gennem de seneste år har biologerne gennemført en række forsøg med radiomærkede fisk ved Storå, hvilket har givet ny og spændende viden om laksens adfærd.

Laksen under lup

Der er meget fokus på de danske laks, men hvad ved vi egentlig om dem? Sportsfiskeren præsenterer her den nyeste viden, der findes om de danske laksebestande.

Af Bjarke Dehli og Daniel Lindvig

I løbet af de seneste år er der foretaget en række undersøgelser af laks i de vestjyske åer. Særligt Storå er sat under lup, og i det følgende kan du læse om nogle af undersøgelsernes spændende resultater.

En prop i vandløbssystemet Af den estimerede opgang på 1390 laks i 2010 passerede 7,7% af laksene omløbsstryget ved Holstebro Vandkraftværk. Flere af laksene blev dog genfanget nedstrøms Vandkraftværket inden gydningen, og potentielt er det op mod 60 % af laksene, der vandrer nedstrøms uden at få gydt på de øvre stræk. Det svarer til, at 3,3 % af den samlede lakseopgang i 2010 brugte gydepladser opstrøms Holstebro Vandkraftværk. Det vurderes, at to tredjedele af Storås samlede gyde- og opvækstområder befinder sig opstrøms Vandkraftværket – et enormt uudnyttet potentiale.

Flergangsgydere overlever Baseret på radiomærkede laks fra Storå tyder alt på, at en betydelig andel af laksene overlever gydningen og efterfølgende vandrer i fjorden. Undersøgelsen i Storå viste, at cirka halvdelen af de mærkede laks vandrede i fjorden i perioden fra januar til april. Hvor mange der rent faktisk overlever turen gennem fjorden, op i Nordatlanten og tilbage igen vides ikke. Skælaflæsninger tyder på, at andelen af tilbagevendende flergangsgydere udgør 10-15 % af opgangen.

Hver tredje fanges på stang I Danmark foregår der regelmæssig monitering af de vestjyske lakseåer. Det gøres for at følge bestandenes udvikling og dermed sikre, at der igen kommer sunde laksebestande i vandløbene. Tidligere regnede man med, at lystfiskerne fangede 10-20% af opgangen, men som følge af større bestande og et øget fisketryk, er tallet blevet revurderet.

På baggrund af bestandsestimaterne fra Storå 2010 og Skjern Å 2008 og 2011, så fanger lystfiskerne cirka en tredjedel af den samlede lakseopgang. Under forudsætning af at fisketrykket har været på et konstant niveau i de seneste år, giver denne viden mulighed for at lave et estimat af lakseopgangen i de år, hvor vandløbet ikke moniteres.

Tilsyneladende lærer laksen af sine fejl, i hvert fald har en norsk undersøgelse vist, at laks kun sjældent fanges igen efter en genudsætning. Som følge af laksekvoten bliver hovedparten af laksene i de vestjyske vandløb genudsat, og de kan dermed viderebringe deres gener.

Alderssammensætningen af laks Alderssammensætningen i en lakseopgang kan naturligvis variere meget fra år til år, som følge af fødetilgængelighed i havet, temperatur, overlevelse af yngel med mere. Generelt forholder det sig sådan, at den overvejende del af grilsen er hanner, hvor

imod hunlaksene oftest vender tilbage efter 2-3 år i havet, som mellem- og storlaks. Blandt mellemlaksene findes dog også en del hanner. Endvidere er de få laks, der trækker op i åerne med 4 havår, og dermed større end 110 cm, næsten udelukkende hanlaks.

Laksens standpladser Når laksen trækker op i åen, finder den en standplads, hvor den opholder sig indtil gydningen. Sådan er den gængse opfattelse af laksens adfærd under gydevandringen i hvert fald. De seneste undersøgelser af danske laks tyder på, at der ikke findes nogen stereotyp adfærd hos danske laks. Nogle laks bevæger sig ekstremt meget rundt i vandløbs-systemet, hvorimod andre laks stort set kun opholder sig på en lokalitet, og så er der de laks, der gør et eller andet midt i mellem. Fra undersøgelsen i Storå i 2010 var der eksempelvis en forårslaks, som forlod åen i løbet af foråret, for senere at vende tilbage til åen igen i løbet af sommeren. Man fristes til at sige, at kun fantasien sætter grænser for laksens færd.

Ny viden på vej I de kommende år bliver vi endnu klogere på laksen. Når de vestjyske lakseåer i fremtiden undersøges, vil det nemlig være muligt, at få et præcist overblik over forholdet mellem vilde og udsatte laks i opgangen. Dette skyldes, at udsatte laksesmolt – i årene op til undersøgelserne – er mærket ved klipning af fedtfinnen.

Der findes ikke præcis viden om, til hvilke dele af Nordatlanten de danske laks vandrer, når de forlader vandløbet som smolt eller nedfaldslaks. Det forsøger man nu at kortlægge ved hjælp af såkaldte PSAT-mærker. Mærkerne sættes på vestjyske nedfaldslaks og kan via satellitforbindelse give informationer om dybde og vandtemperatur, der hvor laksen opholder sig og ligeledes om vandringsruterne mod opvækstområderne. n

Længdeintervaller for laks fra Storå 2010

Antal laks

30 3 havår

25 2 havår

20

15 1 havår Han Hun

10

5

0 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140

Længde (cm)

Folketælling. Som en del af undersøgelserne ved Storå blev der registeret 522 laks. Alle laks blev kønsbestemt og målt inden genudsætningen.