MILJØ OG POLITIK
Budbringer. Gennem de seneste år har biologerne gennemført en række forsøg med radiomærkede fisk ved Storå, hvilket har givet ny og spændende viden om laksens adfærd.
Laksen under lup Der er meget fokus på de danske laks, men hvad ved vi egentlig om dem? Sportsfiskeren præsenterer her den nyeste viden, der findes om de danske laksebestande. Af Bjarke Dehli og Daniel Lindvig
I løbet af de seneste år er der foretaget en række undersøgelser af laks i de vestjyske åer. Særligt Storå er sat under lup, og i det følgende kan du læse om nogle af undersøgelsernes spændende resultater. En prop i vandløbssystemet
Af den estimerede opgang på 1390 laks i 2010 passerede 7,7 % af laksene omløbsstryget ved Holstebro Vandkraftværk. Flere af laksene blev dog genfanget nedstrøms Vandkraftværket inden gydningen, og potentielt er det op mod 60 % af laksene, der vandrer nedstrøms uden at få gydt på de øvre stræk. Det svarer til, at 3,3 % af den samlede lakseopgang i 2010 brugte gydepladser opstrøms Holstebro Vandkraftværk. Det vurderes, at to tredjedele af Storås samlede gyde- og opvækstområder befinder sig opstrøms Vandkraftværket – et enormt uudnyttet potentiale.
34 Sportsfiskeren
Hver tredje fanges på stang
På baggrund af bestandsestimaterne fra Storå 2010 og Skjern Å 2008 og 2011, så fanger lystfiskerne cirka en tredjedel af den samlede lakseopgang. Under forudsætning af at fisketrykket har været på et konstant niveau i de seneste år, giver denne viden mulighed for at lave et estimat af lakseopgangen i de år, hvor vandløbet ikke moniteres. Tilsyneladende lærer laksen af sine fejl, i hvert fald har en norsk undersøgelse vist, at laks kun sjældent fanges igen efter en genudsætning. Som følge af laksekvoten bliver hovedparten af laksene i de vestjyske vandløb genudsat, og de kan dermed viderebringe deres gener.
I Danmark foregår der regelmæssig monitering af de vestjyske lakseåer. Det gøres for at følge bestandenes udvikling og dermed sikre, at der igen kommer sunde laksebestande i vandløbene. Tidligere regnede man med, at lystfiskerne fangede 10-20 % af opgangen, men som følge af større bestande og et øget fisketryk, er tallet blevet revurderet.
Alderssammensætningen i en lakseopgang kan naturligvis variere meget fra år til år, som følge af fødetilgængelighed i havet, temperatur, overlevelse af yngel med mere. Generelt forholder det sig sådan, at den overvejende del af grilsen er hanner, hvor-
Flergangsgydere overlever
Baseret på radiomærkede laks fra Storå tyder alt på, at en betydelig andel af laksene overlever gydningen og efterfølgende vandrer i fjorden. Undersøgelsen i Storå viste, at cirka halvdelen af de mærkede laks vandrede i fjorden i perioden fra januar til april. Hvor mange der rent faktisk overlever turen gennem fjorden, op i Nordatlanten og tilbage igen vides ikke. Skælaflæsninger tyder på, at andelen af tilbagevendende flergangsgydere udgør 10-15 % af opgangen.
Alderssammensætningen af laks
3 // April 2012
