Under overfladen

Norge får center for jagt og fiskeri

De 118.000 medlemmer af NJFF –det norske forbund for jægere og lystfiskere –har i løbet af vinteren fået deres eget uddannelsescenter, hvor de kan komme på skolebænken for at blive bedre jægere og fiskere. På Jagt- og Fiskesenteret i Flå nordvest for Oslo findes møderum og en lang række af de særlige faciliteter, som jægere og lystfiskere har brug for som for eksempel skydebane, kastedam, dressurområde til hunde og vildtslageri. Tanken er naturligvis, at stedet skal blive centrum for kurser for lystfiskere og jægere, og de første fiskekurser viser da også, at der noget at komme efter: Her bydes både kurser for fluefiskere med ambitioner om selv at blive instruktør, masser af avanceret geddefiskeri, ørredfiskeri med flue – og såmænd også et kursus, der står i den ydmyge regnorms tegn. Centeret har fire ansatte og et budget på lidt under fem millioner kroner, hvoraf en mindre del kommer fra den norske stat. Man regner med, at der fra 2015 vil være 6000 årlige brugere af centeret.

23 slags medicin i svenske aborrer

Aborrerne i den svenske å Fyrisån ved Uppsala er fyldt med medicinrester. Det beretter avisen Expressen på baggrund af en undersøgelse som Jerker Fick fra universitetet i Umeå har lavet af 70 aborrer. Forskeren fandt rester af 23 kendte typer af medicin i de 70 aborrer – lige fra smertestillende medicin til stoffer mod parkinson, depression og alzheimer. De 70 aborrer blev fanget nedstrøms for de lokale rensningsanlæg, der ikke har kapacitet til at tage hånd om medicinrester. På kort sigt mener hverken Jerker Fick eller Naturvårdsverket, at medicinresterne udgør en fare for hverken fisk eller mennesker. – Det er meget lave koncentrationer. Det er ikke et problem for mennesker, men måske for fiskene. Vi ved det ikke. Man skal spise 184 kg aborrer for at få, hvad der svarer til en enkelt pille, siger Jerker Fick til Expressen. Selvlysende sushi Vi kan ikke helt afgøre, om videoen hos Center for Genomic Gastronomy i USA er en vittighed eller dækker over en form for realiteter. Centeret er dedikeret til at se på, hvordan man kan bruge bioteknologien i gastronomien, og de har brugt æggeskum til at lave smagstest af luftforurening og har skabt fransk fiskesuppe af en blanding af transgene fisk og tomater. På omtalte video viser et par af centerets ansatte, hvordan man laver sushi med selvlysende fisk – måske en menu, der er som skabt til en romantisk aften i storbyen? Men hvad virkelig overraskede os, var de fluorescerende fisk - skabt med transgen teknologi og markedsføres af et firma i USA, som sælger kræene til akvarier. Ifølge akvariefirmaet – GloFish – var udgangspunktet for fiskene at bruge de strålende farver til at påvise forurening, men det er altså nu også endt i ren underholdning. Man må ikke håbe, at kræene slipper ud i naturen og videregiver deres fluorescerende gener til andre arter ...

Holland vinder sejr over vandkraften

I 1950‘erne forsvandt laksen fra den fransk-hollandsk-belgiske flod Meuse, som munder ud i Nordsøen i samme delta, hvor også den mægtige Rhinen møder havet. Floden var –som Rhinen –kendt for sine fine laks, og siden 1987 har man forsøgt at genskabe bestanden, men selv om ynglen trives i de øvre løb, så hæmmer flodens vandkraftværker fiskenes frie vandring. Derfor var det en enorm sejr for både laksen og lystfiskerne, da Hollands højesteret i februar afsagde en dom, der forhindrer byggeriet af en nyt vandkraftværk ved floden –præcist på det sted, hvor vores foto fra Meuse er taget. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at de to eksisterende vandkraftværker ved floden allerede betød en for høj dødelighed for laksen – og så pegede de på, at projektet var i strid med EU’s vandrammedirektiv. De hollandske lystfiskere, som har ført sagen, er meget tilfredse og i en pressemeddelelse peger de på, at afgørelsen også kan være af betydning for vand

kraftværker i andre lande. Nå ja –farveudvalget! Fiskene kan pt. fås i starfire red, electric green, sunburst orange, cosmic blue og galactic purple. Værsgo’ at spise!

Også briterne har problemer med skarv

Britiske lystfiskere har også fået nok af skarvens umættelige hærgen i floder og søer. – Det har taget absurd lang tid for folk at få øjnene op for de skader, som skarven påfører bestanden af fisk og naturen generelt. Mange af vores fineste, smukkeste og mest berømte vandløb er blevet fisket tynde af fuglene, sagde tv-værten Chris Tarrant, da han sammen med repræsentanter for Angling Trust og SalSå sidder man dér – med Google Earth åben på computeren og drømmer sig væk ... Det kan hurtigt ende i spildtid, men for en gruppe canadiske forskere fra universitetet i Vancouver var der faktisk mening med galskaben, da de brugte deres arbejdstid på at nærstudere Google Earths billeder af Middelhavet. De kiggede efter havdambrug – en af verdens hurtigst voksende industrier. Og deres mål var at anslå, om de kendte data for produktionen virkede sandsynlige. Og så må man jo i gang med at tælle dambrug ved at zoome ind på programmets satellitbilleder af Middelhavet.

mon & Trout Association mødte op hos den britiske fiskeriminister for at aflevere 16.000 underskrifter mod skarven. Briterne er især fortørnede over, at anslået 23.000 skarv kommer på vinterbesøg fra Danmark, Holland og andre dele af Europa. Det er ti gange så mange overvintrende skarv som i 1980‘erne og betyder selvsagt en stort pres på fiskebestandene. Flokkene af fugle er enorme, og muligheden for at regulere dem er håbløst utilstrækkelige, mener underskriverne, som også peger på, at fuglenes hærgen betyder tabte indtæger i lystfiskeriet og store udgifter med et retablere fiskebestandene. –Manglen på fisk i nogle vandsystemer truer desuden andre fuglearter som is

21.224 damme med fisk i Middelhavet

fugl og lappedykkere, påpeger Chris Tarrant i en pressemeddelelse. Forskerne undersøgte 91 % af kystlinjen i Middelhavet fra stranden og 16 km ud på havet – og fandt altså 21.224 bure med fisk. 248 af dammene var store tunbure, mens resten var mindre bure til andre fiskearter. De fleste af havbrugene lå i Grækenland (49%) og Tyrkiet (31 %). Ved at sammenholde tællingerne med forskernes generelle viden om havbrug i Middelhavet, sjussede de sig frem til, at der i 2006 blev produceret 225.736 ton dambrugsfisk (det er uden at tælle tunen med) i Middelhavet. Ifølge forskerne er det kun en smule mere, end de officielle tal viser.

De store laks får et gok

Forslaget om nye laksekvoter i Jylland har sat gang i debatten om, hvordan lystfiskernes fangster påvirker bestanden. Og den samme debat er ved at dukke op ved Norges lakseelve, hvor der mange steder er indført stramme kvoter, som betyder, at man kun må hjemtage en enkelt laks per døgn. Det har ført til, at smålaksen mange steder dominerer statistikkerne over genudsat laks, mens de store laks får et gok og bliver taget med hjem. I Vest-Agder har fylkesmanden opgjort, at 22 % af smålaksen sidste år blev genudsat, mens det kun gjaldt for henholdsvis 6 og 4 % af mellem- og storlaksen. Det har flere steder fået elvejerne til at foreslå nye kvoter – for eksempel så man må tage flere smålaks end mellemlaks, og at alle storlaks skal sættes ud igen, som forslaget lyder fra Lygna-elven. Andre taler for, at fiskere med for eksempel en uges fiskeri kan fordele deres fangster over perioden. Uanset hvad det ender med, gælder det – som i Danmark – om at være opmærksom på reglerne, inden man begynder sit fiskeri.

Giftigt mineaffald ryger i havet

180 millioner ton giftigt affald fra minedrift bliver årligt dumpet i floder, søer og havet. Det afslører en rapport, som netop er offentliggjort af de to miljøgrupper Earthworks and MiningWatch Canada. Dumpningen af affaldet sker på trods af, at det ifølge grupperne ofte er muligt at skaffe sig af med affaldet på anden vis – f.eks. ved at smide det tilbage i minen. Rapporten viser også, at der på verdensplan kun er et mineselskab, som har vedtaget en politik om ikke at dumpe affald i floder og have, og ingen af selskaberne har en politik om ikke at bruge søer som losseplads. Et af de steder, hvor rapporten peger på store problemer med mineaffald, er Norge, hvor en række selskaber bruger fjordene til at skille sig af med affald fra minerne –og alene Ranfjorden på billedet modtager ifølge rapporten årligt 500.000 ton affald fra jernminer i området. De to miljøgrupper peger på, at giftstofferne fra de norske miner bliver dumpet i fjorde, hvor laksen lever og trækker igennem, og de peger på, at affaldet flere steder ser ud til at have reduceret antallet af organismer på havbunden.