6 minute read

Woblersnedkeren Artikel

I Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktørstab gemmer der sig en vaskeægte gør-detselv-haj. Han hedder Rene Jørgensen, og han har i årtier undervist på forbundets Juniorlederkursus. Sportsfiskeren har taget en snak med ham og fået historien om, hvordan man kan lave sine egne woblere.

Af Jakob Sørensen og Rene Jørgensen js@sportsfiskeren.dk

Rene Jørgensen er uddannet snedker, så håndværket sidder bogstavelig talt i fingrene. Og i hovedet myldrer det rundt med ideer til nye påfund og udvikling af det eksisterende fiskegrej. Rene bygger naturligvis sine egne stænger, binder fluer, støber blink, bygger spinnere og så laver han woblere. Det sidste har stået på gennem mange år, og er i særdeleshed et af Renes specialer.

Følg med her, og hør, hvordan man får en træklods til at vrikke forførende i vandet – og fange fisk.

Hvilke woblere Det første Rene gør op med sig selv er, hvilken type wobler han vil lave og størrelsen på wobleren. Han vælger altid en type wobler med bred kropsform – for eksempel Niels Master eller Sito wobleren. Woblere med bred kropsform er lettere at afbalancere og dermed lettere at få til at gå rigtigt i vandet. – Jeg starter med at skærer et passende stykke træ, og jeg skærer altid træ til flere woblere. Træet jeg bruger hedder Abachi Eg. Balsa kan også bruges, men det er ikke lige så holdbart, da det er meget blødt, fortæller Rene.

Rene bruger to skabeloner – top- og sideprofil – som laves på et stykke karton eller et tyndt stykke plastic ved at lægge wobleren ned og tegne omkring den. Man kan også lægge wobleren i en kopimaskine, så kan man gøre den større eller mindre efter behov, og stadig have de rigtige proportioner. »

Materialeliste

Træ: Abachi Eg eller Balsa Tråd: 0.8 mm galvaniseret jerntråd Lim: To-komponent lim som Super Epoxy eller Araldit Spartelmasse: Finspartel f.eks Plastic Padding Woodfiller Ske: 1-2mm klar plast f.eks Lexan, pvc, polyester, acryl osv Maling og lak: Spraymaling og autolak – gerne i airbrush sprøjtepistol

1Tegn sideprofilen på begge sider af træstykket, så du kan file efter stregerne. Skær de grove hjørner af med en nedstryger eller en fintandet listesav.

Fil klodsen ned til stregen, fil vinkelret på klodsen, så er det nemmere at styre slibefladen.

Det er vigtigt, at slibefladen er i vinkel på klodsen.

Lav filepinde ved at lime sand- papir på en rørepind – korn 60 på den ene side og korn 100 på den anden side.

Skift mellem at slibe og kigge på klodsen forfra, så kan man rette op, hvis man sliber skævt.

Tegn topprofilen på træet – wobleren set fra oven.

3Fil igen til stregen. Sørg for, at wobleren er symmetrisk over egen akse – at profilen er ens på begge sider af wobleren.

Resultatet af slibningen skal være en firkantet wobler med den rigtige grundform.

Boldøje. Når man filer sin wobler, er det vigtigt at kigge på den med jævne mellemrum, så man ikke sliber skævt.

4

Slib de fire hjørner, så wobleren bliver ottekantet.

5Rund kanterne af. Husk, at kigge på wobleren undervejs, og sørg for den ikke bliver skæv.

6A Bor to 5 mm huller i ryggen på wobleren og derefter et 1,5 mm hul i begge ender. De to 1,5 mm huller skal ramme ind i 5 mm hullet i ryggen.

Skal der være øje i bunden af wobleren, bores der fra bunden og hele vejen op gennem wobleren med et 1,5 mm bor. Skær en rille i ryggen mellem de to store huller.

6B Af galvaniseret hegnstråd i 0,8 mm bukkes øjerne. Når alle trådenderne er bukket rundt, fikseres de med tokomponent lim, som araldit eller epoxy.

Bor huller til vægtbelastning i bunden af wobleren. Brug blyfri splithagl. Antal og størrelse på huller og hagl afhænger af størrelsen på wobleren. Lim haglene fast med tokomponent lim. Hullerne spartles, og efter endt hærdning slibes der med fint sandpapir.

Skeen laves af en klar plastplade i Lexan.

Det kan klippes med en pladesaks uden det sprænger og flækker. Brug en tykkelse på 1,5 mm, den passer i snittet fra en normal nedstryger. Der kan ridses efter en skabelon, eller der kan bruges en hugpibe holdt lidt skrå. Fil eventuelle grater af kanten, og tilpas skeen - her bruges filepinden fra før. Skeen skal være nøjagtig ens på begge sider af midten for at undgå en skæv gang i vandet.

7Snittet til skeen skal ligge vinkelret på wobleren - jo længere fremme snittet lægges, jo større bevægelser og omvendt. Jo mere vandret skeen sidder, jo dybere går wobleren og omvendt.

Når skeen sidder, som den skal, og er limet fast, skal wobleren grundes. Pak skeen ind i afdækningstape, inden der grundes.

Når grunderen er tør, skal wobleren balance-testes. Det foregår i en beholder med vand og uden kroge på wobleren. Hvis wobleren kæntrer, bores der små huller til splithagl i siden på wobleren. En wobler med smal krop har meget små tolerancer på balancen. Flyder wobleren meget højt, skal der mere vægt i bunden. Synker den, så har man lavet en synkende wobler, og den er svær at afbalancere.

Afslutning og tilpasning

De sidste huller spartles og slibes, wobleren grundes igen og er nu klar til test. Det gøres nemmest ved fiskevandet. Husk at bruge en wobler-knude, da styrende knuder kan have indflydelse på gangen. En swimmingpool, et stort badekar eller en lang håndvask kan bruges. Går wobleren mod højre, rettes det forreste øje en anelse til venstre og omvendt. Er der ingen bevægelse kan det forreste øje bukkes nedad og omvendt. Er der andre unoder, forårsages de som regel af skæv wobler eller skæv ske. Skeen kan varmes op og rettes, hvis snittet ikke er vinkelret. Er skeen væltet sidelæns, mens limen tørrede, må den files igen. Når wobleren går rigtigt, lægges den til tørre et par dage, inden den males.

Fast underlag. Når man skal bore huller i sin wobler er det sikrest at have boremaskinen liggende på bordet. Så er det lettere at styre wobleren og få lavet hullerne, præcist hvor man vil.

Sammenklemt. En tøjklemme er god til at holde wobleren med – for eksempel når den eller spartelmassen skal tørre.

Leddelte Laver man en leddelt wobler, er fremgangsmåden en anden. Skær wobleren over, der er ingen faste retningslinier, man kan følge. Forkroppen monteres som beskrevet tidligere, dog med den undtagelse, at det bagerste øje skal være vandret. I bagkroppen skæres en rille på langs af wobleren - lidt mere end halvvejs op. Inden øjestangen monteres, åbnes det forreste øje og hægtes på forkroppens bagerste øje. Fyld lim i rillen, monter øjestangen i bagkroppen, fjern det overskydende lim og lad den hærde.

This article is from: