6 minute read
The Whitch Artikel
Magi og heksekunster med
the Whitch
Heksedoktor. Mikael Frödin har fremtryllet et utal af giftige laksefluer gennem årene, og det er ikke så få laks, der har ladet sig forføre af hans heksekunster.
Jeg stod som fortryllet. Den lille, hidsige heks havde gjort det igen, så nu var der var dømt fast fisk med 150 m backing ude, bukket stanghåndtag, og alt gik lige efter bogen. Se her, hvordan Mikael Frödin binder en af sine favoritfluer.
Af Mikael Frödin mf@sportsfiskeren.dk, Oversat af Lars Østergaard Jensen
Nye fluemønstre er som regel hotte udgaver af gamle travere. „The witch“ er ingen undtagelse. I grunden er mønsteret en Black Green Helmet Puzzy. Jeg holder meget af at eksperimentere, finde nye spændende løsninger, materialer og anvendelsesmuligheder, anderledes farver og variationer. Og jeg indrømmer gerne, at jeg er blevet mere doven og træt af at indfarve materialer – en ganske vist spændende, men også tidskrævende syssel, der tilmed giver en del rengøringsarbejde bagefter.
Fluen The Witch – eller på dansk Heksen – er en variant, der ikke var blevet til noget, hvis ikke et af mine farvebade mislykkedes. Da jeg ville farve nogle hår limegrønne, kom der i stedet nogle grimme, blege hårtotter ud af det. Dem gav jeg så en gang fluorescerende farve og opnåede en hidsig, lysegrøn farve noget mere giftig end den normale fluogrønne. De skrigende, grønne hår fristede til eksperimenter med sort/grønne fluer, og ud af det kom et mere enkelt fluemønster med indslag af både nyt og gammel. Heksen var kommet til verden.
Født til succes Efter et par år har fluen vist sig at være et hit, der indtil nu har givet mig omkring 50 laks. Når forholdene taler for grønne/sorte fluer, er det som regel Heksen, jeg binder på forfanget. Før i tiden var jeg meget nøjeregnende med alt lige fra hacklet til antallet af tørn.
I dag tager jeg lettere på tingene og prøver mig frem med flere variationer og giver fantasien frit spil.
Derfor bugner flueæsken nu med flere udgaver af The Witch. Nogle af dem er mere hidsige end andre. Store og små hekse mellem hinanden. »
Rør: Sort F.I.T.S-rør i str. og sort eller chartreuse I str. M. Til store størrelser bruges str. S og L. Bindetråd: Benecchi 12/0 sort Krop: Mirage tinsel, yellow gold braid og Hit Greenlander Green SSS-dubbing Rib: Fluo green braid Kropshackle: Limegrøn Coq de Leon hackle Vinge: Hot Greenlander Green SSS-flash. Fluolime, grønne, bløde hår, Hot Greenlander Angelhair mellem hårbunterne og sorte, bløde hår. Nogle fibre Nasty rusty angel hair samt 3-5 påfuglherl farvet limegrønne Sider: Junglecock Fronthackle: Et tørn strudshackle farvet limegrøn, et tørn sort strudshackle samt en grizzly softhackle farvet fluorescerende limegrøn Hoved: Fluorescerende grøn turbo conehead
02 Lad den bagerste ¼ af røret være nøgen, fæst Mirage-tinslen, og sno den med overlappende tørn hen over halvdelen af røret. Bind ribben fast på undersiden, og før så kropsbraiden hen over. Tørn braiden stramt og dækkende, så den danner en tredje og ligeså stor kropssektion. 04 Tørn kropshacklet baglæns omkring kroppen. Start med et tørn lige bag den dubbede kropssektion, og læg fire tørn over de to forreste dele af kroppen. Derefter krydslægges ribben. Sørg for at sno ribben, så den bliver tilpas bred og passende til fluens størrelse. Jo mindre flue – jo hårdere skal ribben vikles. Børst dubbingen, og lad flashfibrenes blanding danne en gennemsigtig og gnistrende krop. 06 Tørn flashen bagover dobbelt og tilspidses ved at trække i fibrene og klippe til med saksen. Flashen må ikke være længere end at de længste fibre når frem til krogbøjningen – dette for at undgå kludder.
Klip et stykke rør i den færdige flues halve længde. 3 cm rør giver en 6 cm lang flue. Klip den yderste halve centimeter af røret skråt af. Før XS-røret et godt stykke ind i det skråt afklippede stykke, men ikke længere end at der bliver plads til krogen i enden af røret.
03
Sno dubbingen omkring tråden uden brug af voks. Gør dubbingen hård, og lad kroppen blive en anelse overdresset. Vær omhyggelig med afslutningen, således at man får 5-6 mm tilovers på det tykke rør. Her skal hacklet og alle vingematerialerne placeres.
05 Tag nogle fibre fra flashblandingen – til små størrelser bruges Angelhair HD – og bind dem på med de 5-15 mm lange ender jævnt fordelt.
07
Tilpas hårene, så de spidser til, ved at trække i midten. Form den tapperede hårvinge omhyggeligt, bred den 10 mm fladt ud og binder den ind. Husk, at jo bredere vingen er, jo bedre opfatter fisken den. Bind hårbuntet omhyggeligt fast og klip. Det er altid bedst at klippe hårene rent til efterhånden, som de forskellige materialer bindes på. Tag nogle fibre Angelhair, fordel dem over vingen, bind dem fast og før dem bagover og gentag dette. Tilspids fibrene ved at trække og klippe.
Tag et mindre, men længere bundt sorte, bløde hår. Gør bundtet spidst ved at trække i de midterste hår. Læg hårbundtet bredt hen over den grønne vingesektion. Fordel hårene jævnt, og bind dem fast. Af alle tænkelige fejl er en sjusket taperet vinge den mest almindelige. En sjusket tildannet vinge ødelægger fluens gang i vandet. Når jeg binder store fluer, afslutter jeg ofte med en tredje tynd vinge. Den skal være noget længere og sikrer en bedre tapering. Derefter tages nogle fibre Nasty Rusty Angelhair, der bindes ind som tidligere.
10 Fæstn det grønne strudsehackle. Vælg en fjer med hele og fine spidser og strip fibrene bort på den ene side. Bind spidsen af fjeren fast på undersiden, og tørn en omgang. Gentag proceduren med den sorte strudsefjer. 12 Træk turbo conen på røret. Læg en dråbe lim på knuden, og træk conen stramt ned mod hacklet. Klip røret, så 3-5 mm stikker frem foran conen. Fluen er færdig. Man skal altid huske at vælge materialer, der arbejder levende i vandet – set med fiskens øjne. Hvis fluen fremtræder elegant i fluestikket er det fint nok, men det er først nede i vandet, at heksen udfolder alle sine talenter.
3-5 farvede påfuglherl bindes ind over vingen – de skal være ligeså lange som de længste hår. Junglecock bindes ind på hver side af vingen. Dryp forsigtigt en lille dråbe superlim hen over knuden, det holder vingen fast. Bind en superbløde hacklefjer ind foran vingen og afslut med en Turbo Cone – det
giver fluen mere bevægelse.
Bind et blødt softhackle eller mini-maraboufjer fast i spidsen. Tørn fjeren en
eller tre gange frem, og bind den fast på fluens underside. Hold fluen lodret, og før en lighter ovenfra mod enden af røret – så slangen
smeltes og danner en pæn kant.