Flere fisk, rent havmiljø

Liv i oasen. Et lille stenrev på 4 m 2 i Kattegat husede 67 forskellige algearter og 19.000 dyr fordelt på 163 arter. I dag er de danske stenrev enten opfisket eller trawlet i stykker, så der kun er 2 km 2 stenrev tilbage mod oprindeligt 34 km 2 .

Flere fisk i et rent og bedre havmiljø

Danmarks Sportsfiskerforbund har sat det marine miljø og fiskebestande på programmet. Der skal blandt andet arbejdes for at få flere stenrev, beskytte havbunden mod hårdhændet bundskrab og forebygge de massive iltsvind. Ambitionen er at skabe et kyst- og havfiskeri, hvor der igen er masser af friske, sunde havfiskebestande til glæde for alle.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Havet omkring Danmark er unikt. De lavvandede hav- og fjordområder er fra naturens hånd meget produktive. Og så ligger vi i en klimazone, som giver ekstremt gode vækstbetingelser for fiskebestandene. Men havet har det ikke godt: Hårdhændet trawlfiskeri, muslingeskrab, råstofindvinding af blandt andet sten til bygning af havne og kystanlæg har ødelagt muslinge- og stenrev i mange fjorde og i havet omkring Danmark. Udvaskning af næringsstoffer har ødelagt ålegræsbælterne og skabt iltsvind, der har lagt kæmpestore havområder øde – år efter år.

Kort sagt: Det danske havmiljø lider, men det har Danmarks Sportsfiskerforbund besluttet at gøre noget ved.

Stenrev giver liv På et enkelt lille stenrev på 4 m 2 i Kattegat har man fundet 67 forskellige algearter og 19.000 dyr fordelt på 163 arter. Det fortæller, hvor meget liv selv en meget lille oase i en stor ørken kan byde på. Og stenrevene har ekstrem betydning for biodiversiteten i vores hav- og fjordmiljø.

Desværre er mængden af stenrev reduceret væsentligt gennem årene. I dag er der kun 2 km 2 stenrev tilbage. Oprindeligt var der 34 km 2 stenrev, vurderer eksperter. – Vi vil fremadrettet arbejde for at flytte succesen fra naturgenopretningen i vores åer ud i havmiljøet. Gamle stenrev og nye skal etableres. Og der skal simpelthen afsættes midler på Finansloven til at redde vores marine miljø med udlægning af flere stenrev. Endvidere skal vores Natura 2000 beskyttede havområder sikres mere effektivt mod trawlfiskeri, der ødelægger hårdbunden, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Muslingeskrab skal stoppes I fjorde og bælter er muslingeskrabet en af de store trusler mod bundmiljøet. En naturlig, varieret fjord har store bælter af grønt ålegræs, tangskove, sten, gamle muslingerev, havsvampe, søpunge, søstjerner, snegle, orme, krebsdyr og fisk. Efter muslingeskrab forvandles bunden til en ensartet, bar ørken, hvor meget få arter hurtigt overtager scenen.

Danmark har givet tilladelse til fortsat muslingeskrab i beskyttede områder, hvilket har fået Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund til at klage til EU. Det kommer der nu en EUretssag ud af. – Vi vil i Danmarks Sportsfiskerforbund stadigt arbejde for, at man får stoppet muslingeskrabet og konverteret til linemuslinger i stedet. Det skåner havbunden og samtidig er linemuslinger med til at skabe en bedre vandkvalitet, fortæller Verner W. Hansen.

Ødelæggende trawlfiskeri Ser man på alle de menneskeskabte og ødelæggende påvirkninger af havmiljøet sam

let, så udgør trawlfiskeriet – sammen med tilførslen af næringsstoffer – langt den største belastning, viser blandt andet Helcom-rapporten fra 2010.

Især bundtrawlet ødelægger bløddyrsfaunaen, og det eliminerer tangbælter og stenrev, der er essentielle levesteder for småfisk, krebsdyr og bløddyr i og på stenrev. Og trawlfiskeriet ødelægger i det hele taget hele fiskebestande, da man ikke kan fiske selektivt på arter og størrelser, hvilket også giver en masse udsmid, når kvoter skal overholdes. – Vi bliver nødt til at lytte til de biologiske vurderinger og finde et bæredygtigt erhvervsfiskeri, hvor der fiskes mere skånsomt og selektivt på arter og størrelser. Og vi håber meget på, at EU’s nye fiskeripolitiske udspil, der skal forhindre udsmid, bliver gennemført, siger Verner W. Hansen.

Massive iltsvind lægger havbunden øde Store havområder lægges hvert år øde på grund af iltsvind. Bunddyr dør, og dermed er vækstbetingelserne for havets fisk borte. Iltsvind skyldes primært store udledninger af næringsstoffer fra landbruget. – Indførelsen af 10-meter bræmmer er et skridt på vejen, men vi vil gerne, at de etableres mere intelligent, det vil sige der, hvor de gør en mærkbar forskel og i en størrelse, som ikke nødvendigvis er 10 meter, men måske større, hvis der er behov for det. Og i meget følsomme ådale må der ikke tilføres næringsstoffer fra landbruget. Derimod skal landbruget kunne dyrke mere intensivt på arealer, hvor overskydende kvælstof og fosfor ikke ender i vandmiljøet. Vi er i forbundet også gået i gang med at se på næste generation af Vandplanerne – version 2.0 – efter 2015, hvor vi i Danmarks Sportsfiskerforbund vil arbejde for, at der kommer et fælles miljømål for vores fiskebestande – også i saltvand, fortæller Verner W. Hansen.

Garnfri zoner De kystnære, lavvandede områder med dybder op til 3-5 m er yderst vigtige opvækstområder for fiskeyngelen. Og mange rovfisk æder inde på lavt vand, hvor de er lette ofre for garnfiskeriet. – Vi er meget opmærksomme på, at garnfiskeriet i visse områder udgør et stort problem, og vi ønsker flere garnfri zoner, der hvor fiskene trækker. Derfor har vi for nylig – sammen med Ferskvandsfiskeriforeningen og Dansk Amatørfiskerforening – opfordret Fødevareministeren til at foretage en kritisk gennemgang af fiskerireglerne, så fiskeriet ikke kan påvirke sårbare fiskebestande negativt. Ministeren har modtaget vores henvendelse positivt og lovet, at hun tager fat i det her til efteråret, fortæller Verner W. Hansen.

Det vigtige ålegræs Ålegræssets udbredelse er i dag reduceret med 75-80 % af, hvad det var for 100 år siden. En meget høj belastning med næringsstoffer til havmiljøet bærer en stor del af skylden.

Ålegræsset har en meget stor betydning for havmiljøet. Det er et opvækstområde med levesteder for masser af fiskeyngel, fisk og bunddyr. Ålegræsset stabiliserer også havbunden. – Trods flere vandmiljøplaner er det ikke lykkedes at skabe mere ålegræs i de seneste 30 år. Vi vil derfor arbejde på, at den massive udvaskning af næringsstoffer reduceres tilstrækkeligt gennem de kommende vandplaner, samt at det bundskrabende erhvervsfiskeri ikke skal kunne ødelægge de vigtige ålegræsbælter i fremtiden, siger Verner W. Hansen.

Pesticider og tungmetaller i havmiljøet De menneskeskabte ødelæggelser af havmiljøet stammer også fra vores brug af pesticider og tungmetaller. Eksempelvis er Østersøens laks, ørred og sild forurenet med dioxiner, der ophobes gennem fødekæden. Danmarks Sportsfiskerforbund har også foretaget målinger af brakvandsaborrer fra Randers Fjord, der dokumenterer alt for høje koncentrationer af kviksølv. – Forureningen med næringsstoffer og så trawlfiskeriet udgør de største trusler for det marine miljø og har dermed størst fokus. Men Danmarks Sportsfiskerforbund vil også sikre at problemer med pesticider, tungmetaller og dioxiner sættes på den politiske dagsorden i forhold til at beskytte det sårbare, marine miljø fremover, lover Verner W. Hansen.

Nye EU-krav skal opfyldes EU’s Vandrammedirektiv gælder også for marine områder en sømil ud for kysten. Det skal sikre, at vandmiljøets struktur (bundforhold), funktion og biologiske forhold kun er meget svagt ændrede som følge af menneskelig aktivitet og derfor kun afviger lidt fra, hvad der vil gælde for vandområdet under uberørte forhold.

Fremadrettet kommer der også et nyt Vandrammedirektiv, der skal gælde for havet: Havstrategidirektivet, hedder det. Det bliver et fælleseuropæisk mål for havmiljøet udenfor 1-sømilgrænsen. Allerede nu er basisanalysen for Havstrategidirektivet under behandling. Det endelige Havstrategidirektiv skal være fuldt implementeret i 2020. – Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem de seneste år arbejdet hårdt på at sætte markante fingeraftryk på implenteringen af Vandrammedirektivet, og vi går nu meget aktivt ind i processen frem mod Havstrategidirektivet, hvor vi i første omgang vil levere sportsfiskernes høringssvar til basisanalysen. Det er nu, hvis vi skal nå at redde fiskebestandene i hav og fjorde rundt om Danmark. De har det generelt ikke godt, i forhold til det potentiale vores hav og fjorde rummer. Vejen til at beskytte de unikke fiskebestande går gennem rent vand og naturlige, uberørte bund-, fauna- og planteforhold, slutter Verner W. Hansen. n

Dødt på blødbunden. De vigtige ålegræsbælter er reduceret med 75 % gennem de sidste 100 år. Det skyldes i særdeleshed forureningen med næringsstoffer samt hårdhændet bundtrawling og muslingeskrab.