MILJØ OG POLITIK
Liv i oasen. Et lille stenrev på 4 m2 i Kattegat husede 67 forskellige algearter og 19.000 dyr fordelt på 163 arter. I dag er de danske stenrev enten opfisket eller trawlet i stykker, så der kun er 2 km2 stenrev tilbage mod oprindeligt 34 km2.
Flere fisk i et rent og bedre havmiljø Danmarks Sportsfiskerforbund har sat det marine miljø og fiskebestande på programmet. Der skal blandt andet arbejdes for at få flere stenrev, beskytte havbunden mod hårdhændet bundskrab og forebygge de massive iltsvind. Ambitionen er at skabe et kyst- og havfiskeri, hvor der igen er masser af friske, sunde havfiskebestande til glæde for alle. Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk
Havet omkring Danmark er unikt. De lavvandede hav- og fjordområder er fra naturens hånd meget produktive. Og så ligger vi i en klimazone, som giver ekstremt gode vækstbetingelser for fiskebestandene. Men havet har det ikke godt: Hårdhændet trawlfiskeri, muslingeskrab, råstofindvinding af blandt andet sten til bygning af havne og kystanlæg har ødelagt muslinge- og stenrev i mange fjorde og i havet omkring Danmark. Udvaskning af næringsstoffer har ødelagt ålegræsbælterne og skabt iltsvind, der har lagt kæmpestore havområder øde – år efter år. Kort sagt: Det danske havmiljø lider, men det har Danmarks Sportsfiskerforbund besluttet at gøre noget ved.
19.000 dyr fordelt på 163 arter. Det fortæller, hvor meget liv selv en meget lille oase i en stor ørken kan byde på. Og stenrevene har ekstrem betydning for biodiversiteten i vores hav- og fjordmiljø. Desværre er mængden af stenrev reduceret væsentligt gennem årene. I dag er der kun 2 km 2 stenrev tilbage. Oprindeligt var der 34 km 2 stenrev, vurderer eksperter. – Vi vil fremadrettet arbejde for at flytte succesen fra naturgenopretningen i vores åer ud i havmiljøet. Gamle stenrev og nye skal etableres. Og der skal simpelthen afsættes midler på Finansloven til at redde vores marine miljø med udlægning af flere stenrev. Endvidere skal vores Natura 2000 beskyttede havområder sikres mere effektivt mod trawlfiskeri, der ødelægger hårdbunden, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
turlig, varieret fjord har store bælter af grønt ålegræs, tangskove, sten, gamle muslingerev, havsvampe, søpunge, søstjerner, snegle, orme, krebsdyr og fisk. Efter muslingeskrab forvandles bunden til en ensartet, bar ørken, hvor meget få arter hurtigt overtager scenen. Danmark har givet tilladelse til fortsat muslingeskrab i beskyttede områder, hvilket har fået Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund til at klage til EU. Det kommer der nu en EUretssag ud af. – Vi vil i Danmarks Sportsfiskerforbund stadigt arbejde for, at man får stoppet muslingeskrabet og konverteret til linemuslinger i stedet. Det skåner havbunden og samtidig er linemuslinger med til at skabe en bedre vandkvalitet, fortæller Verner W. Hansen.
Stenrev giver liv
Muslingeskrab skal stoppes
Ødelæggende trawlfiskeri
På et enkelt lille stenrev på 4 m 2 i Kattegat har man fundet 67 forskellige algearter og
I fjorde og bælter er muslingeskrabet en af de store trusler mod bundmiljøet. En na-
Ser man på alle de menneskeskabte og ødelæggende påvirkninger af havmiljøet sam-
6 Sportsfiskeren
7 // September 2012
